Books published by Batzer & Co

»Det er den bedste bog der rendte med Nordisk Råds Litteraturpris. Islandske Audur Ava Ólafsdóttirs vinderroman er en perle. Den er legende let fortalt ... alvorlig og dybsindig men også morsom ... en selvmordsroman der peger mod livet, fællesskabet og kærligheden.« Politiken 5 hjerter »Den går lige i hjertet.« Litteratursiden Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Romanen Ar handler om Jonas Ebe­neser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet han bor på med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet. “Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” – Sjón Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede i 1998. To af hendes romaner er udkommet på dansk: Stiklingen (2009) og Svaner bliver ikke skilt (2016). Hun har modtaget flere priser, både i Island og i udlandet, og fik Nordisk Råds Litteraturpris for Ar.

6 stjerner Jyllands-Posten5 stjerner Berlingske og Børsen 5 hjerter Politiken SØNDAG, SEPTEMBER 1992. Telefonen ringer tidligt om morgenen i Arvid Jansens lejlighed på Bjølsen i Oslo. Det er Turid, hans ekskone, hun er ude af sig selv og har brug for hjælp, men hun ved ikke hvor hun er. Arvid finder hende ved den nedlagte jernbanestation på Bjørkelangen og kører hende hjem til rækkehuset på Skjetten, hvor hun har boet med deres tre piger det sidste år. Inde i huset genkender Arvid intet af det liv de har haft sammen. Han er som udslettet. I det år der er gået siden Turid flyttede, har Arvid flakket om fra bar til bar i Oslo centrum, drukket sig fuld, tjekket damer ud og taget med dem hjem, eller kørt rundt i Mazdaen, hvor han også tilbringer nætterne når sengen bliver et umuligt sted. I løbet af denne søndag i september skal han måske finde svar på hvorfor alting blev som det blev. Vigdis, hans ældste datter, ser hvad for en mand Arvid egentlig er, og derfor må hun tage afstand fra ham. Men samtidig er hun også den der har mest brug for ham. Mænd i min situation er et ømt og skånselsløst portræt af et liv i opløsning. PER PETTERSON (f. 1952) er en af de største norske forfattere i vores tid. Hans bøger er oversat til mere end halvtreds sprog. Han har fået en lang række litterære priser, bl.a. Brageprisen, Nordisk Råds Litteraturpris, Bokhandlerprisen og Independent Foreign Fiction Prize. I 2007 modtog han som den første norske forfatter The International Dublin Literary Award. Hans bestsellerroman Ud og stjæle heste er filmatiseret og filmen fik en Sølvbjørn på filmfestivalen i Berlin. ANMELDERNE SKREV »Der er et dragende sug nedad mod mørke, skibskatastrofer og pludselig død i Per Pettersons nyeste og fabelagtige roman Mænd i min situation. Den norske forfatter kan som ingen andre skrive om afbrændte eksistenser og forsagte længsler, så det giver stød langt ind i sjælen.(-) Per Pettersons sprog er som altid krystalklart, på én gang stramt realistisk og blidt poetisk. Mænd i min situation er stor kunst« – JYLLANDS-POSTEN 6 stjerner »Mænd i min situation« er nok den bedste bog, Per Petterson har skrevet siden »Ud og stjæle heste« ... et mesterværk af en samtidsroman om skilsmissernes og de opløste familiers tidsalder og med et portræt af den enlige, ensomme og usikre mand, der står med en sjælden skarphed.”.« – BERLINGSKE 5 stjerner »Per Pettersons livsværk bare vokser og vokser. Per Petterson er en i allerhøjeste grad nær-og nuværende forfatterstemme, men alligevel synes jeg, at det giver mening at se ham som et bindeled i norsk litteratur. Bag ham ligger Aksel Sandemoses alter ego Esben Arnakke og den tidligere arbejderforfatter Dag Solstad. Foran ham ligger Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård, der har taget alter egoet et skridt videre med den nøgne autofiktion. Per Petterson passer ind i det selskab. Binder det sammen på midten.« – POLITIKEN 5 hjerter

Ude i verden er Per Petterson det største nordiske navn siden Peter Høeg. Per Petterson har fået flere store udenlandske priser, bl.a. IMPAC-prisen (2007), verdens største litteraturpris for en enkelt bog, og Nordisk Råds Litteraturpris (2009). Anmelderne kaldte Ud og stjæle heste ´et mirakel´ og skrev bl.a.: »Petterson beskriver så fuldkomment, at man ser landskabet, føler vinden, lugter jorden. Det er hverdagsliv forvandlet til magi.« Bogen var på listen over årets fem bedste romaner i 2007 i New York Times Book Review og Time Magazine. Bogen er oversat til 50 sprog og har solgt i mere end 1 million eksemplarer. En roman om de store eksistentielle spørgsmål - om kærlighed og svig, sandhed og død, men fortalt i et glasklart sprog fuld af poesi, livsvisdom og humor.

»Is-slottet er i enhver forstand et eventyrligt nordisk mesterværk.« – Jørgen Johansen, Berlingske ★★★★★★ »Is-slottet er den vildeste roman, jeg har læst i årevis.« – Nanna Goul, Information »Noget af det mærkeligste, uroligste og fineste, jeg længe har læst.« – Klaus Rothstein, Weekendavisen »Is-slottet er en læseoplevelse ud over det sædvanlige.« – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad ★★★★★ ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ – Politiken »How simple this novel is. How subtle. How strong. How unlike any other. It is unique. It is unforgettable. It is extraordinary.« – DORIS LESSING »Den bedste bog jeg har læst i mit liv.« – Helle Helle TARJEI VESAAS (1897-1970) var den største norske forfatter i det tyvende århundrede sammen med Knut Hamsun og fik som den første nordmand NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS for romanen IS-SLOTTET i 1964. IS-SLOTTET handler om et venskab mellem to piger, Siss og Unn. Da Unns mor dør flytter Unn til bygden og bor hos sin moster. I skolen møder hun Siss, som hun inviterer hjem til sig og inde på værelset bag en lukket dør lægger Unn op til at hun vil fortælle Siss noget, en hemmelighed, som dog forbliver usagt. IS-SLOTTET er en roman om spirende følelser, om at være alene og fremmed i verden, om at være barn og stå på tærsklen til en voksende bevidsthed, og om det mørke grænseland i sindet hvor mange kræfter, drømme og drifter kæmper om magten.

Den lille dreng er syv år gammel og har netop mistet sin mor. En morgen kommer en fremmed dame ud fra farens soveværelse og indtager morens plads. Mens drengens far kaster sig over arbejdet på byggepladsen, flygter drengen med sine tinsoldater ind i en eventyrlig parallelverden. Tryghed finder han kun hos sin bedstemor, som fortæller ham spændende og farverige anekdoter om sine egne forældre og på den måde befrier drengen fra hverdagenes ensomme mørke.Jón Kalman Stefánsson er en af Islands store nulevende forfattere. Stjernernes knitren var romanen som for alvor gav ham en plads som en ny og vigtig stemme i islandsk litteratur med et særlig poe­tisk sprog: overfloden af fortællinger, sprogets skønhed, omsorgen for karaktererne, kombineret med den burleske humor og en overrumplende ironi. Men ingen andre af Kalmans bøger rummer en barndomsskildring som i Stjernernes knitren: empatisk, smuk, melankolsk, skarp og fuld af indsigt. »Denne sommer fortjener gode bøger, og den lysende kraft i Jón Kalman Stefánssons smukt oversatte og dejlige roman om fire generationers kærlighed og tab anbefales på det varmeste.« – Politiken ♥♥♥♥♥»Lille islandsk roman åbner sig som en kæmpe vulkan i udbrud.« – Berlingske ♦♦♦♦♦»Bogen gør vejrtrækningen lidt hurtigere og klumpen i halsen til noget næsten permanent. (–) Der er hæsblæsende kærlighedshistorier og hårrivende håbløsheder. Der er tyk tavshed og magi i næsten hver berøring.« – Litteratursiden»Jón Kalman Stefánssons roman om en drengs sorg er en af forfatterens allerbedste.« – Information»… en umådelig fin lille roman om kærlighed, sorg og slægtskab.« – Jyllands-Posten

Året er 1963. Hekla er en ung kvinde opkaldt efter den berømte vulkan og vokser op i Dalir, et isoleret fiskersamfund ude på landet. En dag bryder hun op, pakker sine få ejendele og en Remington­­skrivemaskine og tager hun afsted mod Reykjavik med en drøm om at blive forfatter. Hun flytter ind hos sin homoseksuelle barndomskammerat Jon John og får job som serveringsdame på Hotel Borg, så hun kan skrive om natten, i al hemmelighed. For vi befinder os i en tid hvor forfattere er mænd og en smuk kvinde får at vide at hun hellere skulle stille op i konkurrencen om at blive Miss Island. Med en underspillet humor undersøger Auður Ava Ólafsdóttir hvordan det var at være en ung kvindelig forfatter og en bøsse i et snæversynet islandsk samfund i tresserne. "en overdådig roman." – Jyllands-Posten ★★★★★★ "Det er et tidsbillede med kant, humor og ømhed." – Weekendavisen "... den bedste bog hun har skrevet ... Det er et værk som vil leve videre." – Fréttablaðið "Som et poetisk og subtilt stykke musik, på en gang sart, melankolsk og stærk, maler forfatteren et lysende portræt af en ung kvinde som er forelsket i friheden og det absolutte." – Lire "... sobert og ømt om mennesker som vil frigøre sig for alt, undtagen deres drømme." – Livres Hebdo "... en krans af fortryllende ord, poetisk og følsomt... En magnetisk roman." – L’express Prix Médicis Etranger 2019

Året er 1938. Adolf Hitlers ekspansionspolitik vækker vrede og beundring, ikke mindst i den såkaldte Onsdagsklubben i Helsingfors – et uformelt diskussionsforum som består af advokaten Claes Thune og nogle af hans gamle venner. Thune står ved en korsvej i sit liv. Han er for nylig blevet skilt fra sin smukke kone Gabi som gennem et stykke tid har bedraget ham med en af hans bedste venner og nu tilmed har skrevet en vovet bog med erotiske noveller. Begge dele har fået ham til at gruble over deres samliv og hans formåen som mand, og de private problemer gør at han ikke orker at engagere sig i arbejdet på samme måde som tidligere. Til alt held har han netop ansat en dygtig kontormedarbejder, Matilda Wiik. Men fru Wiik føler ikke at hun er særlig dygtig og plages af minderne fra borgerkrigen og den interneringslejr hun sad i da hun var 16 år gammel - oplevelser hun har forsøgt at glemme lige siden. En dag indhenter fortiden hende. Da Onsdagsklubben mødes på advokatkontoret lyder der en stemme som vækker dårlige/ubehagelige minder til live. Kjell Westö viser endnu en gang at han er en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie og hvordan storpolitikken griber ind i menneskenes inderste liv.

6 stjerner Berlingske5 hjerter Politiken5 stjerner Jyllands-Posten Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson, som hedder Jeg, glæder sig til at dø, han har fået nok af livet. Men hvor og hvordan skal han dø? Han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i hans liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag som går, vil blive den sidste. Elsken er en roman om døden og om hvor intenst livet kan være. "... noget af det bedste, Espedal har skrevet.« – Kristin Vego, Informatio "Espedal er en brilliant stilist." – Dagbladet "Elsken giver indsigt i en kompromisløs skønhedslængsel og er romankunst på højeste niveau." – Vårt Land "Espedals præcise, klare og årvågne sætninger fletter livsglæde, sorg og smerte sammen til en udholdende og underholdende fortælling." – Dagsavisen Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har udgivet en række romaner, og har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Han har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen, og hans bøger er oversat til 23 sprog.

”Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, den østrigske forfatter Peter Handke har skrevet til dato.” Jyllands-Posten 5 stjerner “… hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse. Læs den!” Weekendavisen I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, børnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv hvor hun må stille sig til tåls med for det meste ´at være uden ønsker og en smule ulykkelig'. Handke tegner et tidsbillede af en kvindeskæbne der ´fortaber sig i hverdagen´ og som kæmper med en ensomhed der bare vokser. Han skildrer hendes liv hudløst og ærligt i denne uforglemmelige fortælling. Peter Handke blev i 2019 tildelt nobelprisen i litteratur “for et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer.” Ulykkelig og uden ønsker regnes for et mesterværk i forfatterskabet. Anmeldelser ”Handke vil skrive om sine følelser, men hans mor har levet et liv hvor følsomhed var sjældent eller helt utilgængelig, og det er hvad bogens titel kan betyde for os: ikke bare ulykkelig uden ønsker, men en ulykke så ensom og så følelsesløs, at der ikke engang er plads til ønsker eller drømme.” – The New York Times ”Læs Peter Handke og se: det handler om førstehåndserfaring af verden. Ingen andenhåndserfaring. Det han ser, det han hører, det han føler, det han oplever, det han tænker, der er han.” – Karl Ove Knausgård “… en af hans inderligste og mest sandfærdige bøger. Og denne sørgelige histories hemmelighed er, at man læser den åndeløst. I Handkes sprog bliver inderlighed og distance, poesi og præcision til kunstfærdige forbindelser.” – DIE ZEIT

"Et stille mesterværk." Weekendavisen»Ondaatjes vidunderlige roman er en roman om alt det gådefulde i livet og om at lade fortællinger vokse frem af det lidt, man ved med sikkerhed.« – InformationPolitiken 5 hjerter Berlingske 5 stjerner Jyllands-Posten 5 stjernerKRIGSLYS ER EN ROMAN om eventyr og kærlighed, intriger og begær. Året er 1945 og vi møder den fjortenårige Nathaniel og hans storesøster Rachel som bliver efterladt i London i Natsværmerens varetægt da deres forældre flytter til Singapore. De to søskende mistænker at Natsværmeren er kriminel efterhånden som de lærer hans excentriske gruppe af venner at kende: mænd og kvinder som har det til fælles at de var involveret i en mystisk tjeneste under krigen. De virker nu alle sammen opsatte på at beskytte og oplære Rachel og Nathaniel. Men er de virkelig det de udgiver sig for at være? Og hvad betyder det når de to søskendes mor kommer tilbage efter måneders tavshed, uden deres far, uden at forklare noget, uden at undskylde for noget?Mange år senere begynder Nathaniel at afdække alt det han ikke vidste eller forstod på det tidspunkt, og det er denne rejse – gennem fakta, minder, og fantasi – han fortæller om i dette mesterværk fra en af de store forfattere i vores tid. Michael Ondaatje blev født på Ceylon i 1943, men flyttede som dreng til England, hvorfra han i 1962 emigrerede til Canada. Han har et stort forfatterskab bag sig og fik i 2018 The Golden Man Booker Prize for Den engelske patient – som den bedste Bookerprisvinder i 50 år.»Krigslys er endnu et stilfærdigt mesterværk af Michael Ondaatje … En elegant thriller med samme magnetiske tiltrækningskraft som et mørkt eventyr.« – Washington PostFørste oplag blev udsolgt på fem dage.

Romanen lægger ud med historien om Dewi Ayu, en smuk intelligent og ambitiøs ung kvinde som bor hos sine bedsteforældre i byen Halimunda (som giver mindelser om Macondo i García Márquez’ 100 års ensomhed). Under den japanske besættelse under 2. verdenskrig kommer hun først i fangelejr og tvinges siden til prostitution. Da japanerne slagne forlader Indonesien, står andre kunder parat, f.eks. de allierede tropper, men snart bliver Indonesien selvstændigt og Dewi Ayu er fortsat stjernen i byens førende bordel. Hun omgås politiske ledere og andre honoratiores (som er kunder naturligvis), inviteres med til de prominente begivenheder i byen, og bliver et modeikon for byens ”anstændige” kvinder. Eka Kurniawan, f. 1975, indonesisk forfatter, har studeret filosofi, er oversat til mere end 24 sprog, nomineret til Man Booker International Prize. «Historien drives frem i spændet mellem begær og kærlighed, vævet sammen til en fortælling som er vulkansk i sin kraft og samtidig lysende i sin poetiske styrke. Myter og folklore hvirvles sammen med Indonesiens efterkrigshistorie til en historie om enkeltmennesker – en roman som skaber håb for den moderne digtekunst.» – DAGBLADET «Original og kraftfuld … Måske vil Nobelpriskomitéen om nogle år overveje at give Kurniawan den pris som Indonesien endnu aldrig har modtaget.» – Le Monde

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid da de mødtes og med det samme forstod at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt og det regner. I en fortælling der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden, og det at være udstødt."Norske Jon Fosse skriver, så englene synger." Politiken "Uafrystelig." LitteratursidenNomineret til Brageprisen og Kritikerprisen

Kruso er en storslået roman og et hovedværk om DDR's fald. Da Eds kæreste dør i en ulykke, dropper han sit gamle liv i storbyen og flygter til Hiddensee, en sagnomspunden ø i Østersøen som efter sigende ligger uden for tiden og uden for ”nyhedernes rækkevidde”. Og hvor man på en klar dag kan se til Møn, som bliver det håndgribelige symbol på drømmen om frihed. På Hiddensee får Ed arbejde som opvasker og møder Kruso, øens overhoved og læremester, som repræsenterer den tredje vej mellem kommunisme og kapitalisme og har en utopi om at føre alle landets (og livets) skibbrudne tilbage til friheden. Men efteråret 1989 ryster øen i dens grundvold og til sidst er livet på øen en kamp på liv og død. I bogens epilog tager Ed os med til København og Rigspolitiets katakomber for at følge sporene efter de østtyskere som forsvandt under flugten over Østersøen. I København møder han flere navngivne danskere, bl.a. Jesper Clemmensen, som i sin bog Flugtrute Østersøen fortæller at 6.892 østtyskere mellem 1961 og 1989 forsøgte at flygte over Østersøen. 174 af dem mistede livet. 15 af dem ligger i de ukendtes grav på Bispebjerg Kirkegård. En af dem som prøvede at flygte var Sonja, Krusos søster. En anden var Speiche, som Ed afløste i opvasken på Hiddensee. «Kruso er det første værdige modstykke i tysk litteratur til Thomas Manns Trolddomsbjerget.» – Der Spiegel Deutscher Buchpreis 2014

To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. De har ikke set hinanden i 35 år, men engang havde de været venner så langt tilbage som de kunne huske. Et venskab der var lige så naturligt som det at trække vejret. Men hvad sker der hvis man pludselig synes man skal gøre sig fortjent til et venskab? Tilbage i nutiden: Jim står og fisker på broen, og Tommy kommer kørende i sin nye Mercedes. Er det ikke mærkeligt, siger han, at det kan blive sådan, vice versa. Fortid møder nutid i det døgn vi følger dem, i starten af september, 2006.

Eugen Ruge blev født i Uralbjergene i det vestlige Rusland, studerede matematik ved Humboldt-Universität i Berlin og fik arbejde på Det Centrale Institut for Geofysik i Potsdam. Rejste fra DDR til Vesten i 1988. Ruge har siden skrevet til og oversat for teatre og tv-selskaber og underviser jævnligt på Berlins Universitet for Kunst. Fik i 2011 Deutcher Buchpreis for I tider med aftagende lys.I tider med aftagende lys beskriver en russisk-østtysk families historie fra 1950’erne over murens fald i 1989 og frem til 2001.Bedsteforældrene er glødende kommunister og vender hjem fra deres eksil i Mexico til den unge stat DDR for at yde deres bidrag til opbygningen af en ny republik. Deres søn emigrerede som ung til Moskva og endte i en sibirisk fangelejr, og nu begiver han sig ud på den samme rejse, men fra den modsatte ende af verden, Uralbjergene. Sammen med sin russiske kone vender han tilbage til det småborgerlige Østtyskland som han håber vil kunne forandre sig til det bedre. Barnebarnet kan imidlertid ikke finde sig til rette i de snævre rammer i forældrenes og bedsteforældrenes nye hjemland, så han flygter til Vesten samme dag som familiens patriark fylder halvfems. Kommunismen som politisk utopi ser ud til at miste lidt af sin stråleglans for hver generation der går: Det er tider med aftagende lys.

Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv.Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter.Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem.

“En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger.” Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen” I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor,er Året en kulmination.” Thomas Bredsdorff, Politiken 5 hjerter ”… fremragende — gribende … en oplyst og oplysende bog …en af årets vigtigste udgivelser.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten 5 stjerner Jeg ville gerne skrive en bog om årstiderne / forår efterår sommer vinter / de lyse dage i april og juni / mørket i august / beskrive månederne ugerne dagene / timerne på dagen / og forandringerne som gentager det samme /altid på en ny måde Så enkelt, så smukt åbner Tomas Espedals nye roman, Året. Tomas Espedals prosa har altid haft en poetisk undertone, og i denne bog er det poetiske endnu mere fremtrædende end tidligere. Året er en bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Det er en bog om aldring, desperation og dødslængsel, om stilstand og gentagelse. Handlingen begynder den 6. april, den dato den italienske digter Petrarca første gang så sin elskede Laura, da hun var 13 år. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op, den kærlighed Petrarca beskriver i digtene til Laura, om den stadig har relevans i vores tid, den store kærlighed. Er den stadig mulig? Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har udgivet en række romaner, og har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Han har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen, og hans bøger er oversat til en række sprog.

“Handke er en af de største udi den kunst at male billeder med sproget og frembringe tanker gennem sprogbilleder. (–) Ordene falder på en måde, som man aldrig havde kunnet forestille sig, men som forekommer fuldstændig indlysende.” – Lilian Munk Rösing, Politiken 6 hjerter Under en julegudstjeneste sidder barnet mellem sine forældre i den hjemlige kirke med de kendte julesalmer i ørerne, omgivet af lugten af tøj og vokslys og bliver overfaldet af trætheden. Ligesom nogle sygdomme kaldes ondartede er denne træthed en grim lidelse som forvrænger omgivelserne. Salmesangen bliver uigenkendelig og prædikenen forvandles til et fremmed ritual. Den overvældende træthed afføder en skyldfølelse i barnet over at svigte fællesskabet, en pludselig skamfølelse over trætheden. Og siden hen i studietiden trætheden over professorer og docenter som mangler sjæl, som om de er udstoppet med savsmuld. Og på det lejede værelse i byens udkant, alenetrætheden. Og så den træthed der kunne følge af samværet med en kvinde, parforholdstrætheden, den var nærmest skræmmende. Den ramte ikke bare manden, men også kvinden, som et omslag i vejret. I sit uregerlige sprog springer Handke ind og ud af en svimlende strøm af erindringer, i et forsøg på at belyse hvordan trætte øjne skærper det sanselige nærvær og åbner en verden for den skrivendes blik. Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante, men også mest omdiskuterede forfattere. Fik Nobelprisen for 2019.

Vaffelhjerte er en bog om venskabet mellem Theo og Lena. Lena er tynd og har grønne øjne og syv fregner på næsen. Theos farfar plejer at sige at hun æder som en hest og ligner en cykel. Theo, eller Theobald Rodrik som han egentlig hedder, og Lena bor i den lille by Knald-Mathilde, som farfaren kalder ’vores kongerige’. De er naboer og går i samme klasse og er fulde af gode idéer og skarnsstreger. De laver tovbane, leger anden verdenskrig, optræder som gademusikanter, starter et plejehjem for heste - og nyder faster-farmors vafler. Og da de i søndagsskolen hører om Noahs ark og om hvordan jorden blev forvandlet til et hav, fylder de onklens båd med dyr og insekter. Maria Parr har skrevet en historie om to viltre og initiativrige børn som finder på det mest utrolige. En bog som taler til både hjertet og lattermusklerne. ”En hyldest til venskab og fantasi.” Aftenposten Maria Parr (f. 1981) er norsk børnelitteraturs nye stjerne og er af anmelderne blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte og fik det store gennembrud i 2009 med Tonje Glimmerdal. Bogen indbragte både Brageprisen og Kritikerprisen og året efter fik den Die Zeits pris for årets børnebog i Tyskland. Maria Parrs to bøger er solgt i mere end 150.000 eksemplarer. Vaffelhjerte er nu solgt til 16 lande, senest USA, England, Rusland og Kina, og lavet som tv-serie.

Den indiskfødte forfatter Neel Mukherjee har begået en kalejdoskopisk roman om et indisk samfund i dyb konflikt med sig selv. De andres liv dissekerer en nations sjæl mens den udfolder en families historie og giver læseren et sanseligt og dybdegående indblik i det stærkt traditionsbundne og ulige indiske samfund i 1960-1970’erne. I De andres liv møder vi familien Ghosh. På traditionel vis bor de tre generationer i samme hus, den aldrende patriark der har svært ved at slippe tøjlerne i familievirksomheden, de tre sønner som med vekslende interesse og dygtighed skal redde den gennem svære tider og arbejderuroligheder, og alle kvinderne som styrer det daglige liv og tjenestefolkene. Uden at familien har bemærket det er Supratik, et af børnebørnene, blevet involveret i ekstremistisk politisk aktivisme. Anført af en idealistisk trang til at ændre sit liv og verden omkring sig, efterlader han sig kun et brev før han forsvinder. Det er en tid præget af turbulens, af uundgåelige forandringer, kløften mellem generationerne og mellem de rige og de fattige har aldrig været større. 5 stjerner Kristeligt Dagblad “Mukherjee forfærder og henrykker os på en gang.” – A.S. BYATT, THE GUARDIAN “En fremragende roman: fængslende, medfølende og kompleks, levende, musikalsk og vild.” – ROSE TREMAIN “Det er vildt, hensynsløst og brutalt ærligt.” – ANITA DESAI På shortlisten til Man Booker-prisen

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.Da Asle har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner. Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin. Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger: romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens nordiske pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Syvbindsværket Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. »Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve. I tredje bind hører vi også om moren som presser faren til at tage kørekort og aldrig har Asle set nogen køre så langsomt. Og hun er hele tiden efter Asle, så skal han klippes og hvis han går ud af skolen bliver han sendt ud på en ø for utilpassede unge.Om fosse og Septologien:»Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård»Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!« – Politiken»Det er overlegen skrivekunst.” – Weekendavisen

En ny fodboldtræner formørker den tolvårige Lena Lids målmandsliv. I nabohuset spekulerer Theo på hvordan han skal gøre indtryk på den nye pige i klassen. Og på havet jagter farfar de store fisk, uden at bekymre sig om at han er ved at blive gammel. Dette år må Lena, Theo og farfar kæmpe hårdt, både med sig selv og naturkræfterne. For hvad skal man gøre når alt er modvind og ingen forstår sig på det man virkelig kan? Man skal i hvert fald ikke give op. Som Lena Lid siger i pressede situationer: Nu må I saftsuseme vågne lidt op derude! “Det er særdeles glædeligt at Parr er tilbage og overgår sig selv … Det er en af de bøger som jeg får lyst til at læse højt, kapitel for kapitel, for alle omkring mig. … Det er klogt, smukt og gribende"– AFTENPOSTEN “Hjertevarm, spændende, poetisk og glitrende komponeret." – DAGBLADET “Endnu en klassiker fra Maria Parr." – NRK Maria Parr (f. 1981) er norsk børnelitteraturs nye stjerne og er af anmelderne blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte og fik det store gennembrud i 2009 med Tonje Glimmerdal. Bogen indbragte både Brageprisen og Kritikerprisen og året efter fik den Die Zeits pris for årets børnebog i Tyskland. Maria Parrs bøger er solgt i mere end 150.000 eksemplarer.Vaffelhjerte er nu solgt til 16 lande, senest USA, England, Rusland og Kina, og lavet som tv-serie.

Der hvor vi gik engang fører læseren gennem en omtumlet periode i Finlands og Europas historie: Eccu, Allu, Lucie og deres vennekreds er født ind i La Belle Époque, men oplever både en verdenskrig og den blodige og brutale finske borgerkrig mellem de røde og hvide, ”de brølende tyvere” og krakket på Wall Street før de fylder tredive. Borgerskabet forsøger at leve som om ingenting er hændt. Jazzen syder, synden blomstrer, og spritten flyder trods alkoholforbudet, alt mens det moderne samfund tager form og et nyt Helsingfors vokser frem med sit caféliv, sin kultur og arkitektur. Der hvor vi gik engang er en fortælling om de drømme som vi alle deler: drømme der sommetider går i opfyldelse, men oftere bliver knust. Eccu Widing og Allu Kajander vokser op i Finlands hovedstad Helsingfors i starten af det 20. århundrede, Eccu i den hvide og velhavende del, Allu i den røde og fattige. Mens Allu stikker til søs som 16-årig for at forsørge sin familie og senere bliver en stjerne på fodboldbanen, forsøger Eccu at glemme sin tid i den hvide henret­telsespatrulje i den finske borgerkrig ved at begrave sig i arbejde i sit nyåbnede Atelier Widing. I al hemmelighed begynder han at tage nøgenbilleder af Helsingfors’ rigeste og mest prominente kvinder. En ting har de to til fælles: fascinationen af den charmerende, uafhængige og flygtige overklassepige Lucie Lilliehjelm. «Der hvor vi gik engang er et panorama hvor alt fra bilmærker til jazzmelodier og bogtitler trækkes ind i skildringen, til tider med en befriende humor.» – Dagens Nyheter Finlandiaprisen 2006

TOMAS ESPEDAL, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har i alt udgivet elleve romaner. Hans forrige bog, GÅ, handlede om nødvendigheden af at bryde op og være i bevægelse, hver gang forfatteren flyttede ind i et hus og slog sig ned, gik han i stå. I MOD KUNSTEN er situationen en anden. Forfatteren har mistet sin mor og sin kone og flytter ind i et hus på Askøy ved Bergen for at være far og mor for sin datter. Han holder hus, køber ind, laver mad, vasker tøj. Alt ligger i faste rammer, og det at skrive er et arbejde. Der hviler en fred over huset, og hver morgen, når datteren er gået i skole, sætter han sig ved skrivebordet. Espedal skriver om naturen og sit eget liv, han skriver om bedsteforældrene og slægtens historie gennem tre generationer, om længsel og savn og drømmen om fællesskabet. Hver fortælling bliver en lille roman i sig selv, hvad enten det handler om de to halvvoksne søstre der bliver jaget hjemmefra af farens nye kone eller om drengen der bliver sendt til slægtninge på landet under krigen og savner sin mor. I alle bogens fragmenter, enten det nu er de små historiske fortællinger, de konkrete dagbogsnotater, de poetiske partier som nærmer sig digte, eller de mere essayistiske passager, handler om det at skabe kunst. Den første sætning skal være hård som stål, skriver Espedal, og lægger til: Men også mit sprog vil forandres, langsomt, som når vi bytter et navn ud med et andet, en sætning med en ny, den første sætning, den skal være blød som voks.I København gør han treogtyve år gammel sin første roman færdig. Han læser Poul Borum og Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. Han deler et værelse med en pige på et kollegium i Rødovre og tager ind til København, går på Krasnapolsky og Bo-Bi Bar og opfører sig som han tror en forfatter skal opføre sig. En dag siger pigen at hun flytter, hun har i smug læst hans roman og siger at den er fuld af løgn. Du må skrive bogen om, det forlanger jeg, siger hun.KRITIKERPRISEN, fra komitéens begrundelse:"Kritikerprisen for bedste voksenbog 2009 går til et poetisk og usædvanligt skriveprojekt. Det er en beretning om en slægts historie, om at skrive og arbejde, om at flytte eller blive boende, og det er et skrift til en mor. Værket kan siges at gå til angreb på kunsten og er samtidig et tydeligt skrift for kunsten. Det er personligt, selvbiografisk, til tider hudløst. Mod kunsten er stor romankunst og viser Tomas Espedals originale blik."

”En følsom, sprød og knivskarp registrering af en drengs univers.” Weekendavisen “En James Dean-historie fra halvfjerdsernes Norge ... skrevet i et mesterligt neddempet sprog.” Der Spiegel “Per Petterson er en litterær seismograf, en af den slags som ethvert samfund har brug for.” Neue Züricher Zeitung “En stilist af guds nåde ...” Bibliotekernes lektør Audun er 13 år gammel og skal begynde i en ny skole. Han og hans mor er lige flyttet til byen, på flugt fra en alkoholisk og voldelig far. Moren er vild med Jussi ­Björ­ling og opera, mens Audun hører Jimi Hendrix og Bob Dylan – for at rense ­hovedet. Første dag i skolen møder han ­Arvid, der kommer fra en velfungerende familie, og de bliver bedste venner. I en tid hvor Vietnam-krigen sætter sine spor og folk engagerer sig politisk, finder Audun og Arvid sammen i et litteraturens fællesskab. Audun identificerer sig med Jack Londons Martin Eden og drømmer om at blive forfatter. det er okay med mig er en barsk og gribende historie om at vokse op i en forstad til Oslo i 1970’erne, fortalt i et skarpt og maskulint sprog, men den varme og lavmælte humor som kendetegner Per Petterson. Per Petterson (f. 1952 i Oslo) har udgivet ni bøger og fik sit store internationale gennembrud med romanen ud og stjæle heste der er blevet oversat til 49 sprog og er solgt i mere end 1 million eksemplarer verden over. Per Petterson har modtaget en lang række fornemme, litterære priser for sine bøger, både i Norge og i udlandet, bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, Independent Foreign Fiction Prize og Impac-prisen.

I Historien om Asta følger vi Asta, hvis navn betyder kærlighed på islandsk, og netop kærligheden kommer til at skabe ravage gennem Astas liv.I starten af romanen møder vi Astas forældre, Helga og Sigvaldi, som forelsker sig hovedkulds i hinanden. Deres kærlighed er stormfuld og de har et brusende og lidenskabeligt sexliv. Helga er lidt af en femme fatale, hun er umådelig smuk og driver mændene til vanvid og en dag forlader hun pludselig manden og sine to små piger. Sigvaldi lammes af Helgas svigt og formår ikke at tage sig af sine to døtre, så Asta ender i pleje hos en varm og godhjertet kvinde. Men da hun brækker næsen på skolens mest populære fyr, sendes hun på sommerophold på vestlandet hvor hun møder Josef med de smukke øjne, og han bliver starten på Astas omtumlede kærlighedsliv.Historien fortælles dels set med Sigvaldis øjne og dels gennem de breve Asta skriver. Helga går i hundene og Sigvaldi falder ned fra en stige og mens han ligger på fortovet passerer hans liv revy.Er det virkelig nødvendigt at falde ned fra en stige og slå sig halvt fordærvet for at finde ud af hvad der er det vigtige i tilværelsen?“I det hele taget er den på sin vis bedrøvelige historie om Asta og hendes underskønne mors kamp med drifterne brolagt med spids humor og samfundsvinkler, der gør romanen til en af årets bedste fangster fra Nordatlanten. Læs Jón Kalman Stefánsson og bliv fortryllet af sproget og den skiftevis legesyge og alvorlige kærlighedshistorie.” – WeekendavisenJón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988, har udgivet flere digtsamlinger, noveller og romaner. Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar. Boede i København i årene 1992-95. Siden 2000 forfatter på fuld tid. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange, senest i 2015 for romanen Fisk har ingen fødder.

Gennem det halve år op til at han fylder 69 tager forfatteren Per Petter­son notater fra livet på Porten hvor han bor. Hver dag står han op klokken seks og prøver at læse i to ti­mer, siddende på en pindestol eller stående ved køkkenbordet, inden han går ned til skrivehytten for at arbejde. Han venter på nyt om den røde jeep som han håber kan reddes, men som måske må skrottes. Der er hele tiden arbejde der skal udføres på det lille landbrug, en grund skal ryddes på det sted hvor der måske kan bygges et nyt hus, træer skal fældes, fårene skal klippes, og han slås med den rasende vædder der skal fodres og passes og kløs i pelsen. Af og til kører han til Lillestrøm og mødes med Øivind som han har haft et nært venskab med i snart fyrre år. Han har samtaler med sin storebror Steen om familiens historie, om moren og faren og de to brødre der alle sammen er borte. Min­der trænger sig på, om barndom og opvækst og en dreng som aldrig kunne sidde stille, en nervøs dreng som blev en nervøs voksen og siden en nervøs ældre mand. Om møder med forfattere hjemme i Norge og på rejser rundt om i verden. Og som en rød tråd gennem det hele løber litteraturen, i en slags indre samtale om og med forfattere og deres bøgerMit Abruzzo er både en melankolsk og energisk tekst, skrevet frem med fintsleben sårbarhed og barsk humor, og hele vej­en igennem med Pettersons umiskendelige, lysende ­prosa.

Dragerne over Helsingfors er en roman om Helsingfors i tiden efter 2. verdenskrig og frem til årtusindeskiftet, fortalt gennem en families brogede liv. Historien begynder da Henrik Bexar som ung dreng kommer tilbage til Österbotten i det vestlige Finland efter at have været krigsbarn i Sverige. Men fortællingen kredser først og fremmest om Henriks tre børn: Dani, Marina og Riku og deres tre vidt forskellige livsforløb. Rickard eller Riku, det yngste barn, er romanens hovedperson. Man hører om hans forhold til forældrene, og til hans ældre søskende Marina og Dani. Det er en fortælling om et far-søn-forhold der styrkes af en fælles kærlighed til ishockey, men som er mærket af farens svigt og fravær. I romanens første del følger man Rikus venskab med Robbi Åström og Sammy Ceder. De tre drenge bliver uadskillelige, og man følger dem langt ind i deres voksenliv. I romanens anden del forsøger Rikus storesøster Marina at genkalde sig minderne om en nær fortid som har været udslagsgivende for deres forståelse af dem selv og hinanden. Marina har et forhold til Ufa, som hun senere bliver gift med. Vi hører om Marinas problematiske forhold til Riku og om det forretningsimperium Sammy og hans storebror Benno starter. Vi er i yuppietiden i firserne og man skyer ingen midler i jagten på profit. I bogens tredje og sidste del er et årti gået. Økonomien er krakket og Riku har endegyldigt brudt med Sammy Ceder, Robbi Åström og deres stadig mere fordækte arbejdsmetoder. Riku er i begyndelsen af 30’erne og efter selv at være blevet far har han behov for at opklare familiens tabubelagte fortid. Dragerne over Helsingfors er en klassisk Westö-roman, en hjerteskærende slægtskrønike og et tidsbillede, hvor de historiske begivenheder og strømninger beskrives gennem deres indvirkning på skrøbelige og sårbare individer.

Subhash og Udayan Mitra er brødre. De er uadskillelige, men også meget forskellige. Subhash er den forsigtige, stille og pligtopfyldende storebror, som adlyder forældrene og klarer sig godt i skolen. Udayan er den vilde, stædige og charmerende lillebror, som også er modig og exceptionelt intelligent. Vi befinder os i 1960'erne, og Udayan bliver tiltrukket af den revolutionære naxalit-bevægelse. Han er klar til at sætte alt på spil for det han tror på. Subhash deler ikke sin brors politiske lidenskab og han forlader Indien for at forfølge sine akademiske ambitioner i USA. Men da Subhash får at vide at hans bror er blevet dræbt, rejser han tilbage til Indien i et forsøg på at finde ud af hvad der egentlig skete og for at samle stumperne af sin sønderknuste familie. «Betagende ... Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – THE OPRAH MAGAZINE «Lahiris bedste bog indtil nu ... På en gang foruroligende og generøs.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW