Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Dragerne over Helsingfors er en roman om Helsingfors i tiden efter 2. verdenskrig og frem til årtusindeskiftet, fortalt gennem en families brogede liv. Historien begynder da Henrik Bexar som ung dreng kommer tilbage til Österbotten i det vestlige Finland efter at have været krigsbarn i Sverige. Men fortællingen kredser først og fremmest om Henriks tre børn: Dani, Marina og Riku og deres tre vidt forskellige livsforløb. Rickard eller Riku, det yngste barn, er romanens hovedperson. Man hører om hans forhold til forældrene, og til hans ældre søskende Marina og Dani. Det er en fortælling om et far-søn-forhold der styrkes af en fælles kærlighed til ishockey, men som er mærket af farens svigt og fravær. I romanens første del følger man Rikus venskab med Robbi Åström og Sammy Ceder. De tre drenge bliver uadskillelige, og man følger dem langt ind i deres voksenliv. I romanens anden del forsøger Rikus storesøster Marina at genkalde sig minderne om en nær fortid som har været udslagsgivende for deres forståelse af dem selv og hinanden. Marina har et forhold til Ufa, som hun senere bliver gift med. Vi hører om Marinas problematiske forhold til Riku og om det forretningsimperium Sammy og hans storebror Benno starter. Vi er i yuppietiden i firserne og man skyer ingen midler i jagten på profit. I bogens tredje og sidste del er et årti gået. Økonomien er krakket og Riku har endegyldigt brudt med Sammy Ceder, Robbi Åström og deres stadig mere fordækte arbejdsmetoder. Riku er i begyndelsen af 30’erne og efter selv at være blevet far har han behov for at opklare familiens tabubelagte fortid. Dragerne over Helsingfors er en klassisk Westö-roman, en hjerteskærende slægtskrønike og et tidsbillede, hvor de historiske begivenheder og strømninger beskrives gennem deres indvirkning på skrøbelige og sårbare individer.
Sandra er fjorten år. Hendes mor er død, og nogen har bestemt at hun har brug for en ny familie. Hun bliver hentet af to fra kommunen som kører hende sydpå, ud over øerne. Sandra sidder på bagsædet og prøver at huske alt det hun ser udenfor: træer, heste, bakker, vejsving – så hun kan finde hjem igen. For derhjemme sidder Jostein, hendes stedfar. Han er lige så alene som hun er. Og derhjemme står de to røde kufferter, som Sandra pakkede efter at hendes mor kørte bilen ud i det sorte vand og det blev bestemt at hun skulle bo hos en plejefamilie. Romanen skildrer mødet mellem den nye og den tabte familie og bliver en foruroligende smuk fortælling om at blive hinandens nærmeste, om at lade blikket hvile i horisonten og om en ø som hedder Ildværket. »Der er et tempo og en sårbarhed i den her roman som giver krimigenren baghjul. Man må vide mere, læse videre og videre. Den beskriver vigtigheden af at møde de rigtige mennesker i livet. Så skal det nok gå. En perle af en bog!« – Unni Lindell, VG
Fortælleren sidder i sin afdøde onkel J.s værelse og skriver på et værk som er planlagt til at fylde 11 bind og vil komme rundt om hele hjemstavnen og hans eget liv. Stedet er fjerde bind i serien. Vi befinder os i starten af 1980’erne i Wetterau. Andreas er sytten år, han sidder nøgen på sit skrivebord og venter på solopgangen, han læser Thomas Mann, Rilke og Dostojevskij mens han drikker vin og tænker på Katja og den første nat han tilbragte sammen med hende.Andreas Maier, f. 1967, er tysk forfatter med en ph.d. i filosofi og en lang række bøger bag sig. Han debuterede i 2000 og hans bøger placeres ofte i tradition med den østrigske forfatter Thomas Bernhard, hvis forfatterskab Maier i øvrigt skrev sin afhandling om. Maiers romaner tematiserer ofte samfundsmæssige problemstillinger og (fejlslået) politisk aktivisme. Han har vundet en række priser i sit hjemland blandt andet Ernst-Wilner-prisen i 2000 og Wilhelm-Raabe-Literaturpreis i 2010. Romanerne er oversat til mere end ti sprog.»Maier skriver, om man vil, på en nutidig På sporet af den tabte tid, på en moderne Følelsernes opdragelse, på en Verden af i går … når vi læser disse bøger møder vi også os selv, vi ser os selv vokse op ved siden af barnet Andreas, og vi bliver en del af disse historier som vi bladrer i lige som i et familiealbum.« – NÜRNBERGER NACHRICHTEN
Sofia er treogtyve år. Hun har slået op med sin kæreste. Hun vil være fri. Så møder hun Frank. Han er femten år ældre end hende. En smuk mand, amerikaner, globetrotter, intellektuel. Ham kan jeg have det lidt sjovt med, tænker Sofia og forelsker sig pludseligt og inderligt.Efter et stykke tid flytter Frank ind med alle sine kasser, sine billeder og al sin viden. Og lidt efter lidt ændrer tingene sig, da Frank begynder at kontrollere Sofias liv.I hans arme er en medrivende, reflekteret og sanselig roman om forelskelse og sammenbrud, og om at leve tæt på en andens mørke.“Romanen tager en krimiagtig drejning, det bliver umuligt at lægge bogen fra sig.” – VÅRT LAND“I hans arme vil ramme mange læsere lige i hjertet. Marit Tusvik skriver utrolig godt. Indsigtsfuldt og medrivende, om kærlighed, afhængighed og vaner. Viser hvordan også kloge, selvstændige, succesfulde kvinder (og mænd) kan havne i situationer de aldrig havde troet de skulle havne i.” – DAGSAVISEN“I hans arme (smag på bibelallusionen), er ikke bare en intens og nervepirrende udviklingsroman, som sædvanlig hos Marit Tusvik er den også mættet med litterære og historiske referencer og citater, rammende metaforer – og et kinesisk ordsprog. Det er skønskrift fra loyalitetens selvudslettende og katastrofale livsområde.” – STAVANGER AFTENBLADMarit Tusvik debuterede i 1979 med digt- og prosasamlingen Rejse til mandarinlandet. Hun har siden skrevet flere kritikerroste romaner, skuespil, digtsamlinger og børnebøger, og i 2008 udkom Samlede digte. Skuespillene Mugg, Efter William, Alle smukke pigers hambo, og Angerhøj er alle opført på norske teatre, og de to første er blevet vist i fjernsynet. Marit Tusvik har modtaget en række priser, bl.a. Ibsenprisen, Nynorsk litteraturpris, Narvesens kulturpris, Amalie Skram-prisen, og i 2004 modtog hun Doblouprisen for hele sit forfatterskab.
HUN HAVDE HAFT MANGE KÆRESTER, men hun vidste ikke noget om kærlighed. Når hun gjorde et forhold forbi var det ikke fordi hun troede på noget bedre. For hende var forholdet bare en måde at få tiden til at gå på. EN UNG KVINDE skriver et kærestebrev til sin kæreste syv måneder efter hans død. I brevet ønsker hun at kunne se verden ligesom ham: med åbne øjne. DU VOKSEDE OP I ET HØJHUS i Oslo Vest, det eneste højhus blandt villaer og rækkehuse. Du var et smukt barn, men du vidste det ikke. Du måtte have nogen at spejle dig i, først da opdagede du det smukke i dig selv. JEG HAR ENDNU IKKE SET VERDEN er en novellesamling om kærlighed – både den romantiske kærlighed, men også om forholdet mellem forældre og børn, og mennesker som jagter lykken, friheden og skønheden, alt mens verdens katastrofer og mysterier langsomt rykker nærmere. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. “Koritzinsky skriver godt og egenartet med fine billeder og overraskende sammenstillinger. Novellerne har en tydelig stemme og et analytisk blik som er knivskarpt.” – Dagbladet “Skarpe observationer og kloge refleksioner om sårbare skæbner. Gennem seks stilsikre historier portrætterer Roskva Koritzinsky i sin anden novellesamling en række kvinder og mænd som ikke magter det måske sværeste af alt – at leve et lykkeligt liv.” – Stavanger Aftenblad
Den aften Angola får sin uafhængighed murer Ludo sig inde i sin lejlighed og bliver der i de næste otteogtyve år. Hun dyrker grøntsager og fanger duer, brænder sine møbler og bøger for at overleve, og tilbringer tiden med at skrive sin historie på væggene i lejligheden. Lige så stille siver verden udenfor ind i Ludos liv gennem brudstykker fra radioen, naboernes stemmer, glimt af en mand som flygter fra sine forfølgere og en besked fastgjort til en dues ben. Beskeden handler om et stævnemøde med en smuk kvinde.ALMEN TEORI OM GLEMSEL er en magisk roman opbygget som et indviklet patchworktæppe af forskellige stemmer. Mysteriet om hvorfor Ludo valgte at mure sig inde i sin lejlighed afsløres lidt efter lidt i et handlingsforløb uden kronologi. Resultatet er en fascinerende og overraskende beretning – en skildring af menneskets sårbarhed, på samme tid komisk og tragisk.José Eduardo Agualusa, f. 1960 i Angola, journalist og forfatter, oversat til femogtyve sprog. Agualusa fik i 2007 Independent Foreign Fiction Prize for romanen Kamæleonernes bog. Hans seneste roman, Almen teori om glemsel, var på shortlisten til Man Booker International Prize 2016 og fik i 2017 International Dublin Literary Award.»Hvis du krydser J.M. Coetzee med Gabriel García Márquez så får du José Eduardo Agualusa, den næste portugisisksprogede kandidat til Nobelprisen.« – Alan Kaufman»En mesterfortæller.« – Washington Independent Review of Books»Et lille mesterværk.« – NRK»Magisk roman.« – Aftenposten
En ny fodboldtræner formørker den tolvårige Lena Lids målmandsliv. I nabohuset spekulerer Theo på hvordan han skal gøre indtryk på den nye pige i klassen. Og på havet jagter farfar de store fisk, uden at bekymre sig om at han er ved at blive gammel. Dette år må Lena, Theo og farfar kæmpe hårdt, både med sig selv og naturkræfterne. For hvad skal man gøre når alt er modvind og ingen forstår sig på det man virkelig kan? Man skal i hvert fald ikke give op. Som Lena Lid siger i pressede situationer: Nu må I saftsuseme vågne lidt op derude! “Det er særdeles glædeligt at Parr er tilbage og overgår sig selv … Det er en af de bøger som jeg får lyst til at læse højt, kapitel for kapitel, for alle omkring mig. … Det er klogt, smukt og gribende"– AFTENPOSTEN “Hjertevarm, spændende, poetisk og glitrende komponeret." – DAGBLADET “Endnu en klassiker fra Maria Parr." – NRK Maria Parr (f. 1981) er norsk børnelitteraturs nye stjerne og er af anmelderne blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte og fik det store gennembrud i 2009 med Tonje Glimmerdal. Bogen indbragte både Brageprisen og Kritikerprisen og året efter fik den Die Zeits pris for årets børnebog i Tyskland. Maria Parrs bøger er solgt i mere end 150.000 eksemplarer.Vaffelhjerte er nu solgt til 16 lande, senest USA, England, Rusland og Kina, og lavet som tv-serie.
Hermann Hesses Eventyr er inspireret af de klassiske eventyr med deres evige livsvisdom og fantasi, men bærer også præg af den “indre rejse” forfatteren foretog i disse år mellem 1913 og 1918.I de tidlige eventyr, Augustus, Digteren og Fløjtedrøm, finder man tydelige spor af østlig filosofi og digtning. Mærkværdige beretninger er et udtryk for pacifisten Hesses syn på krigens absurditet og rædsel, som forudså han allerede den krig som skulle hjemsøge Europa. I de to drømmetekster, Den tunge vej og En drøm, er det underbevidstheden som taler om det at finde vej, om hvad skæbne og frihed kan være. Mens Faldum i nærmest klassisk eventyrstil handler om hvad mennesket ønsker sig af tilværelsen, beskriver det lille mesterværk Iris den indre rejse Hesse selv foretog i en personlig krisetid, hvor han gik i jungiansk analyse.Hesses eventyr er derfor ikke kun smukke og poetiske, de har også et skær af noget barskt og uhyggeligt, hvor det poetiske billedsprog står i skarp kontrast til tilværelsens grusomhed. Det eventyragtige får en dimension af sjælegys og ubønhørlig livserfaring, som ikke kan undgå at bevæge læseren.
I Demian står hovedpersonen, Emil Sinclair, mellem to verdener. Den ene er hjemmets – bibel, pligt, dårlig samvittighed og fast orden. Den anden er syndens og kønnets dunkle, kaotiske og truende verden. Gennem vennen Max Demian, hans gode dæmon, der er tilhænger af guden Abraxas, lærer han at acceptere kaos i sig selv og derigennem frigøre sig fra moderhjemmet og blive voksen.Da Hermann Hesse døde i 1962, 85 år gammel, omfattede hans forfatterskab 40 bøger, romaner, fortællinger, digte og betragtninger, oversat til 40 sprog og udkommet i mere end 70 millioner eksemplarer. Mest berømt er han for sine romaner Demian, Steppeulven, Siddhartha, Sol og måne og den utopiske fremtidsroman Glasperlespillet, der i 1946 indbragte ham Nobelprisen i litteratur.Det magiske ungdomsvenskab mellem Sinclair og Demian er en skildring af uforglemmelig skønhed.– Tom Kristensen
Romanen lægger ud med historien om Dewi Ayu, en smuk intelligent og ambitiøs ung kvinde som bor hos sine bedsteforældre i byen Halimunda (som giver mindelser om Macondo i García Márquez’ 100 års ensomhed). Under den japanske besættelse under 2. verdenskrig kommer hun først i fangelejr og tvinges siden til prostitution. Da japanerne slagne forlader Indonesien, står andre kunder parat, f.eks. de allierede tropper, men snart bliver Indonesien selvstændigt og Dewi Ayu er fortsat stjernen i byens førende bordel. Hun omgås politiske ledere og andre honoratiores (som er kunder naturligvis), inviteres med til de prominente begivenheder i byen, og bliver et modeikon for byens ”anstændige” kvinder. Eka Kurniawan, f. 1975, indonesisk forfatter, har studeret filosofi, er oversat til mere end 24 sprog, nomineret til Man Booker International Prize. «Historien drives frem i spændet mellem begær og kærlighed, vævet sammen til en fortælling som er vulkansk i sin kraft og samtidig lysende i sin poetiske styrke. Myter og folklore hvirvles sammen med Indonesiens efterkrigshistorie til en historie om enkeltmennesker – en roman som skaber håb for den moderne digtekunst.» – DAGBLADET «Original og kraftfuld … Måske vil Nobelpriskomitéen om nogle år overveje at give Kurniawan den pris som Indonesien endnu aldrig har modtaget.» – Le Monde
Vi er et sted i Nordafrika i begyndelsen af 1920’erne, i den fiktive mindre by Nahbès som ligger ved Middelhavet i et fransk protektorat. I Nahbès møder vi Rania, en smuk ung enke, hvis elskede mand gav sit liv for Frankrig i skyttegravene i ”den store krig”. Hun er datter af en tidligere minister, veluddannet og belæst, sympatiserer med oprørerne, og drømmer om en friere tilværelse. Til denne by kommer et amerikansk filmhold fra Hollywood for at optage en stumfilm om en ørkenkriger, og det sætter på alle måder byen på den anden ende. Amerikanerne indtager nærmest bogstaveligt Nahbés med deres frigjorte og moderne livsstil. Filmoptagelserne i ørkenen uden for byen og amerikanernes tilstedeværelse sætter blus under konflikterne mellem arabiske traditionelle embedsfolk, franske kolonister og unge selvstændighedshungrende nationalister, og vækker alle slags følelser fra begær til afsky. Bogen fik det franske akademis store romanpris i 2015. «En stor verdensroman der indkapsler en hel epokes begivenheder, fra det koloniserede Nordafrika til det besejrede Tyskland … Bogen fremmaner liv og skæbner med stor og letflydende sproglig rigdom, en vidunderlig roman.» – Le Monde
Forsøg over svampenarren fra 2013 er det femte og (foreløbigt) sidste af de litterære “forsøg” Peter Handke påbegyndte i 1989. Forsøgene står som en milepæl i forfatterskabet, og historien om svampenarren udgør den seneste manifestation af disse uudgrundelige, fortællende essays hvor Handke tager livtag med skriftens og læsningens gåder. I Forsøg over svampenarren udforsker Handke fortællingens muligheder gennem en sælsom sproglig erindringsrejse som forsøger at bringe den skrivende og den beskrevne sammen i tid og rum - med eventyrelementet som det gådefulde, femte element. Forsøget udfolder den tragikomiske beretning om forfatterens forsvundne ven, der som navnet antyder er besat af skovbundens små gevækster. Gennem fortællerstemmens humoristiske men barokt slyngende syntaks får vi præsenteret historien om svampeidiotens tiltagende besættelse af sit objekt - hvor søgningen synes at udgøre målet i sig selv. Det er et eventyr, en allegori og en vejledningshåndbog udi øvelsen at se, høre og læse verden: som Peter Handke. På Weekendavisens liste over MÅNEDENS BEDSTE BØGER. “Handke skriver, så alt synger” – Berlingske 5 stjerner Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante, men også mest omdiskuterede forfattere. Fik Nobelprisen 2019.
Sørgmuntre filosofiske historier for børn og voksne om ensomhed, kærlighed og skæve hundeeksistenser.HUNDEMANUSKRIPTERNE 1-3 udkom oprindeligt som tre bøger under titlerne Nej åh nej, Du åh du og Fy åh fy, men er her samlet i ét bind.NEJ ÅH NEJDen ensomme hund Websterr lever et roligt og sorgløst liv sammen med gamle Oline, som holder ham i kort snor. Websterr drømmer om at opleve det frie hundeliv og se havet før han bliver for gammel.DU ÅH DULangt inde i en fjord, i et bådehus, bor den aldrende hund Olav alene. Han har en ven, Bård, ungkarl som han selv, som bor oppe på fjeldet. Men en dag da Olav skal besøge Bård møder han den kønneste byhundedame han nogen sinde har set! Og efter den tid bliver alt forandret i bådehuset nede ved fjorden.FY ÅH FYEn fragtbåd sejler mellem bygd og by med småsten og sand. Om bord er skipper Moreld og skibshunden Haktor og desuden labanen Einar. En dag fortæller skipperen at han vil have endnu en skibshund, hunhunden Lolietta. Nej, at det går an, tænker skibshunden Haktor. Det er dog det værste han har hørt i hele sit liv.“Et lille mesterværk.” – Dagbladet“… disse indtagende analyser af skæve eksistenser og tavse, men filosofiske og hemmeligt veltalende vidner til det lille liv … Elementære modsætningsforhold fremkaldt af alderdom, ensomhed, bundethed, snæverhed, vaneliv, jalousi og lidt kærlighed udmøntes i finurligt sprog, afmålt tempo og replikkernes stille musikalitet. En lille bog, der har ben at gå på." – Information
Jean Daragane, forfatter og eneboer, har valgt at leve et tilbagetrukket liv væk fra det hektiske Paris. Han besøger næsten aldrig andre mennesker, han går sjældent ud, han tilbringer sit liv i en isoleret verden han selv har skabt. Hans fredelige tilværelse ødelægges imidlertid en varm septembereftermiddag af et truende telefonopkald fra en komplet fremmed som hævder at have fundet Daraganes gamle adressebog og ønsker at udspørge ham om et særligt navn som står i den. Men da Daragane går med til at mødes med den mystiske Gilles Ottolini, går det op for ham at han ikke kan huske en person ved navn Guy Torstel – hvor hårdt han end prøver. Alligevel er Ottolini desperat efter at få noget at vide om denne mand. Pludselig er Daragane viklet ind i Ottolini og hans smukke men skrøbelige unge kollegas liv, og involveres i mysteriet om et mere end halvtreds år gammelt mord som vil trække ham ud af hans ensomme lejlighed og tvinge ham til at forholde sig til et personligt traume han længe har undertrykt. Gennemsyret af nostalgi, med sin diskrete finesse og sin egen unikke poesi, bjergtager denne mørke, mystiske roman ved på en gang at provokere og henrykke. PATRICK MODIANO, f. 1945, er en fransk forfatter og modtog i 2014 Nobelprisen i litteratur for sin »erindringskunst som han bruger til at fremkalde de mest uhåndgribelige menneskeskæbner og afdække livet under besættelsen«.Patrick Modianos romaner foregår oftest i og omkring Paris, men byen optræder som mere end bare kulisse, da dens atmosfære og forandring ofte spiller en væsentlig rolle i romanerne. En kritiker skrev engang: »Patrick Modiano er for Paris, hvad Woody Allen er for New York: en hukommelse og en samvittighed. «SÅ DU IKKE FARER VILD I KVARTERET er gennemsyret af nostalgi. Med sin diskrete finesse og sin egen unikke poesi bjergtager denne mørke, mystiske roman ved på en gang at provokere og henrykke.»Denne uafbrudte undersøgelse, som ifølge Modiano måske er meningsløs, ender alligevel – i Prousts ånd – med en ihærdig og fascinerende søgen efter den tabte tid.« –LE NOUVEL OBSERVATEUR
”En følsom, sprød og knivskarp registrering af en drengs univers.” Weekendavisen “En James Dean-historie fra halvfjerdsernes Norge ... skrevet i et mesterligt neddempet sprog.” Der Spiegel “Per Petterson er en litterær seismograf, en af den slags som ethvert samfund har brug for.” Neue Züricher Zeitung “En stilist af guds nåde ...” Bibliotekernes lektør Audun er 13 år gammel og skal begynde i en ny skole. Han og hans mor er lige flyttet til byen, på flugt fra en alkoholisk og voldelig far. Moren er vild med Jussi Björling og opera, mens Audun hører Jimi Hendrix og Bob Dylan – for at rense hovedet. Første dag i skolen møder han Arvid, der kommer fra en velfungerende familie, og de bliver bedste venner. I en tid hvor Vietnam-krigen sætter sine spor og folk engagerer sig politisk, finder Audun og Arvid sammen i et litteraturens fællesskab. Audun identificerer sig med Jack Londons Martin Eden og drømmer om at blive forfatter. det er okay med mig er en barsk og gribende historie om at vokse op i en forstad til Oslo i 1970’erne, fortalt i et skarpt og maskulint sprog, men den varme og lavmælte humor som kendetegner Per Petterson. Per Petterson (f. 1952 i Oslo) har udgivet ni bøger og fik sit store internationale gennembrud med romanen ud og stjæle heste der er blevet oversat til 49 sprog og er solgt i mere end 1 million eksemplarer verden over. Per Petterson har modtaget en lang række fornemme, litterære priser for sine bøger, både i Norge og i udlandet, bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, Independent Foreign Fiction Prize og Impac-prisen.
Judith Hermanns anden udgivelse, Spøgelser, overalt, består af syv fortællinger om relationer og uafsluttede regnskaber mellem mennesker der er, eller har været, følelsesmæssigt forbundet. Vi møder syv kvinder som ligner hinanden: de er i trediverne, storbymennesker som glider ind og ud af kærlighedsforhold og desperat forsøger at holde fast i noget i en verden hvor intet er sikkert. Kvinderne er næsten alle på rejse, og historierne foregår rundt omkring i Europa: Norge, Italien, Tjekkoslovakiet, Island. Titelnovellen finder sted på et motel i Nevada, USA.Der er masser af spøgelser i Hermanns anden novellesamling, men kun i to af historierne er de virkelige. I titelnovellen er Ellen på roadtrip i USA med sin kæreste Felix. Forholdet vakler og er på grænsen af opløsning da de overnatter på et motel i Nevadas ørken hvor de møder den excentriske lokalbefolkning – deriblandt den lokale ghost hunter. Hvorvidt der vitterligt er spøgelser på hotellet er usikkert, men sikkert er det at fortælleren Ellen mange år senere hjemsøges af mindet om denne aften, der får afgørende betydning for hendes fremtid. I resten af historierne er der nærmere tale om spøgelser fra fortiden: elskere, venner, forældre som bliver ved at hjemsøge fortælleren. Eller måske er det nærmere minder, hun hjemsøges af – små øjeblikke fra fortiden, hvor hun har været tæt på lykken eller opnået en kortvarig følelse af, at noget faldt på plads.Judith Hermann blev født i 1970 i Berlin. Her oplevede hun som nittenårig murens fald, og her bor og arbejder hun den dag i dag. I sine to første bøger, novellesamlingerne Sommerhus, senere (1998) og Spøgelser, overalt (2003), portrætterede hun sin egen rastløse og rodløse generation. Ordknapt og realistisk, men samtidig også poetisk skildrede hun de nogle og tyveårige tyskeres ambivalente længsel efter forpligtende kærlighedsforhold. Begge bøger blev en stor succes i hendes hjemland og oversat til en lang række sprog, herunder dansk. Dele af Spøgelser, overalt blev filmatiseret i 2006.Judith Hermann har fået en række priser og hendes bøger er solgt i mere end en million eksemplarer.SITRENDE LÆSNINGDisse syv beretninger om indadvendte og ambivalente kvinder på rejser rundt omkring i verden er sitrende læsning. Historierne kan ikke refereres, for de foregår ligesom Hemingways og Carvers noveller på de sproglige mellemtoners niveau. Ingen store eksplosioner, men mange små følelsesknald.John Chr. Jørgensen, Information
Vaffelhjerte er en bog om venskabet mellem Theo og Lena. Lena er tynd og har grønne øjne og syv fregner på næsen. Theos farfar plejer at sige at hun æder som en hest og ligner en cykel. Theo, eller Theobald Rodrik som han egentlig hedder, og Lena bor i den lille by Knald-Mathilde, som farfaren kalder ’vores kongerige’. De er naboer og går i samme klasse og er fulde af gode idéer og skarnsstreger. De laver tovbane, leger anden verdenskrig, optræder som gademusikanter, starter et plejehjem for heste - og nyder faster-farmors vafler. Og da de i søndagsskolen hører om Noahs ark og om hvordan jorden blev forvandlet til et hav, fylder de onklens båd med dyr og insekter. Maria Parr har skrevet en historie om to viltre og initiativrige børn som finder på det mest utrolige. En bog som taler til både hjertet og lattermusklerne. ”En hyldest til venskab og fantasi.” Aftenposten Maria Parr (f. 1981) er norsk børnelitteraturs nye stjerne og er af anmelderne blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte og fik det store gennembrud i 2009 med Tonje Glimmerdal. Bogen indbragte både Brageprisen og Kritikerprisen og året efter fik den Die Zeits pris for årets børnebog i Tyskland. Maria Parrs to bøger er solgt i mere end 150.000 eksemplarer. Vaffelhjerte er nu solgt til 16 lande, senest USA, England, Rusland og Kina, og lavet som tv-serie.
Maria Parr (f. 1981) er den nye stjerne i norsk børnelitteratur og er af anmeldere blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte og fik sit store gennembrud i 2009 med Tonje Glimmerdal. Tonje er ligesom Pippi Langstrømpe en krudtugle og vokser op som eneste barn i Glimmerdalen. Hendes bedsteven er den 74-årige spillemand Gunnvald. Han bygger en ratkælk så Tonje kan suse hele vejen ned til fjorden og spiller violin så Glimmerdalen fyldes af mirakelmusik, men han har en hemmelighed der sætter deres venskab på en alvorlig prøve. Maria Parr spiller på et stort register, her er drama, tårer og musik, vildskab, humor og smerte, og man bliver bevæget som i en god roman. Hendes to bøger er solgt i 150.000 eksemplarer og oversat til tolv sprog, bl.a. russisk og kinesisk. Brageprisen 2009. Kritikerprisen 2010. Die Zeits prestigefulde pris LUCHS for bedste børnebog i Tyskland 2010. ”Bogen har noget tidløst over sig, og fremstår som en klassiker allerede i sin samtid. Parr er en forrygende god fortæller.” Bergens Tidende ”En side ved bogen er den spændende historie, en anden side hjertevarmen i fortællingen. Og så er der sproget! Maria Parr er som en sejlivet plante der vokser i et frodigt landskab hvor fortælletraditionen står stærkt. Der er noget levende og energisk over måden/den måde hun skriver på som griber os.” Vårt Land BRAGEKOMITÉENS BEGRUNDELSE:"Vennskap og familierelasjoner, av alle slag, står som et sentralt og gjennomgripende tema. Et rikholdig, komplekst, fargesterkt og troverdig persongalleri fyller boka. Her er det en personlig fortellerstemme med overskudd og stor fortellerglede. Den språklige fortellergleden bokstavelig feier leseren gjennom historien. Boka har mange referanser til klassiske barnefortellinger og bruker disse på en original, forfriskende og nyskapende måte." KRITIKERPRISEN, fra komitéens begrundelse:Er det ett ord som kan karakterisere teksten til Maria Parr, så må det være energi. På samme måte som hovedpersonen i boken, Tonje Glimmerdal, er ladet så hun nesten sprekker, er hver setning og hver lille scene hos Maria Parr konsentrert energi. Årets vinner av kritikerprisen for barn og unge er rett og slett uimotståelig i sin entusiasme, lekenhet og sitt fortelleroverskudd.
“Påfugleøen er bare en smuk og en smukt skrevet roman med masser af svær kærlighed og menneskelighed” – Politiken ♥♥♥♥♥ Påfugleøen i floden Havel ved Potsdam, tidligere tilflugtssted for kongerne af Preussen, blev i 1800-tallet omdannet til et kunstigt paradis af Peter Joseph Lenné og Karl Friedrich Schinkel med hjælp fra hofgartner Ferdinand Fintelmann. Her fandtes kænguruer og en løve, palmer og himmeltræer, en mand fra Sydhavet, en kæmpe, to dværge og en vaskeægte morian. Hele denne glemte verden vækker Thomas Hettche til live ved at sætte dværgen Marie i centrum, Påfugleøens slotsfrøken. Romanen fortæller om hendes liv og om vores forestillinger om skønhed, om at bearbejde naturen og om vores længsel efter det eksotiske, om menneskets værdighed, om tidens væsen – og om en tragisk kærlighedshistorie. På shortlisten til Deutscher Buchpreis. »Påfugleøen er årets roman. Den fortjener et stort publikum.« Frankfurter Neue Presse
En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet og hver dag bliver en kamp for at overleve.Mo Yan fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed.Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin.Mo Yan fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.«…en osende æstetisk læseoplevelse»–Politiken★★★★«…et ekspressivt orgie af indtryk»–Jyllands-Posten★★★★★«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★«Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN«Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW“Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.” WEEKENDAVISEN
“En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger.” Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen” I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor,er Året en kulmination.” Thomas Bredsdorff, Politiken 5 hjerter ”… fremragende — gribende … en oplyst og oplysende bog …en af årets vigtigste udgivelser.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten 5 stjerner Jeg ville gerne skrive en bog om årstiderne / forår efterår sommer vinter / de lyse dage i april og juni / mørket i august / beskrive månederne ugerne dagene / timerne på dagen / og forandringerne som gentager det samme /altid på en ny måde Så enkelt, så smukt åbner Tomas Espedals nye roman, Året. Tomas Espedals prosa har altid haft en poetisk undertone, og i denne bog er det poetiske endnu mere fremtrædende end tidligere. Året er en bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Det er en bog om aldring, desperation og dødslængsel, om stilstand og gentagelse. Handlingen begynder den 6. april, den dato den italienske digter Petrarca første gang så sin elskede Laura, da hun var 13 år. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op, den kærlighed Petrarca beskriver i digtene til Laura, om den stadig har relevans i vores tid, den store kærlighed. Er den stadig mulig? Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har udgivet en række romaner, og har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Han har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen, og hans bøger er oversat til en række sprog.
Helga Flatland har begejstret både kritikere og læsere. Med Der findes ingen helhed har hun afsluttet sin trilogi om bygden der mistede tre unge mænd som var udsendt i Afghanistan.Det er december 2012. Fem år er gået siden Tarjei, Trygve og Kristian blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Ragnhild, som er bygdens læge, ved en del om hvad der fik de unge mænd til at tage af sted, og om hvad dødsfaldene har gjort ved dem som blev tilbage. Om hvordan livet bagefter tager sig ud for forældreparret Karin og Hallvard, eller for Bjørn, som vendte tilbage med livet i behold – men uden heltestatus.Gennem Ragnhilds øjne ser man hvor forskelligt mennesker forholder sig til tab, erkendelse og overlevelse. Hendes fortælling viser også hvordan den der hjælper selv kan blive afhængig af dem som skal hjælpes. Der findes ingen helhed er en roman om forsoning, om livet efter en stor katastrofe og en stor sorg.“Sidste bind i Flatlands fremragende trilogi er en stærk og medrivende roman om krigens meningsløshed og konsekvenser. (-) Helga Flatland skriver intenst og medrivende, og denne trilogi om, hvad krig gør ved mennesker, er noget af det absolut bedste, jeg har læst i mange år.” LitteratursidenEkstra Bladet ★★★★★Berlingske ★★★★★Helga Flatland (f. 1984) er bosat i Oslo og har udgivet fire romaner. Bliv hvis du kan, rejs hvis du må er hendes debut og første bind i trilogien. Bogen blev belønnet med Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris. Senest har hun udgivet romanen Vingebelastning(2015). Fik i 2015 Amalie Skram-prisen.
Efter en indlæggelse for depression og angst får hovedpersonen at vide at hun skal tage sin medicin og ikke udsættesig for nogen form for følelsesmæssig belastning. I stedet for at følge lægens råd bestiller hun en flybillet til Canada og rejser alene ud i ødemarken. De næste år af hendes liv tilbringer hun i den vilde natur blandt mennesker som lever uden for samfundet: marihuanadyrkere, pelsjægere, cowboyer, hippier, eventyrere og medicinmænd. Hun tilbringer en vinter alene som vagtmester på et ensomt ressort. Og overvintrer på egen hånd i en tømmerhytte i et indianerreservat, med grizzlybjørne og ulve som naboer.“Ulveøen virker som en lille skål med god medicin.”Politiken ★★★★«Jeg står i s-toget på vej til Gentofte bogmesse og er lige blevet færdig med den sidste side i bogen; jeg elsker den. Har allerede lyst til at læse den igen, har lyst til at give den til min mor, min mormor og mine to bedste venner. Det er så stille en fortælling og alligevel så vild, mit hjerte bankede hårdt flere gange mens jeg læste, selv om det der skete var så simpelt; et møde med en ulv, en ceremoni med en medicinmand; så underspillet dramatisk. Historien er så gennemført og godt forløst, temaerne er så simple men alligevel så universelle; at overvinde sin frygt, at finde en ro i sig selv og en tillid til verden, den ydre rejse som afspejler den indre, men det bliver aldrig kliché eller banalt. Det er en meget stærk bog, den vil jeg gerne anbefale.» – Fra en konsulentudtalelseLajla Rolstad (f. 1978) er en norsk forfatter. Hun debuterede med den gotiske roman Nekronauten i 2009. Ulveøen er hendes anden roman.
Mary er 23 år, arkitektstuderende og lever i et militærdiktatur. Hun har en kæreste som er politisk aktiv og planlægger et oprør. En novembernat 1973 arresteres hun for statsfjendtlig virksomhed. I tretten døgn tilbageholdes hun i sikkerhedstjenestens berygtede hovedkvarter. Senere sendes hun, nogle andre kvinder og en dreng til en fangeø. Tilværelsen er sat på lavt blus, samhørigheden det eneste de kan stole på. Til sidst er spørgsmålet: Hvem bestemmer over et liv? Aris Fioretos’ roman er en passionshistorie om en ungt menneskes frihedslængsel, en beretning om politisk vold og kvinders fællesskab. Men først og fremmest handler den om kroppen - dens smerte og begær, dens længsel og hemmeligste forvandlinger. «Det er ikke bare en strålende roman. Det er en dybt gribende roman.» – NT Nomineret til Augustprisen Sveriges Radios Romanpris
Julie har mistet sin bror Tarjei i krigen i Afghanistan. Der døde også vennerne Kristian og Trygve. Alle var de fra den samme bygd."Alle vil hjem, ingen vil tilbage" handler om de efterladte. Julie, nabodrengen Sigurd som var forelsket i Trygve, og Mats, Julies kasserede kæreste, er i færd med at bygge et liv op i skyggen af sorgen. De ved at de må komme videre efter katastrofen som har ramt dem, og de møder udfordringer i sig selv og i forholdet til de andre, og alle mærker hvor møjsommelig og krævende det er at komme hjem – til sig selv og alt som må rives ned og bygges op på nyt."Alle vil hjem, ingen vil tilbage" fortæller om sammenhørighed, identitet og afgørende valg i livet.“Helga Flatland er en filmisk fortæller. Hun krydsklipper og vender synsvinkler, så den samme episode gennemspilles fra to perspektiver. Det er hverken genialt eller originalt, men det fungerer storartet – som en ensemblefilm i romanformat. Og så skriver hun godt.” Weekendavisen«Helga Flatland er sprogligt meget sikker, og hun er visuel. Du ser personerne for dig, på samme måde som du ser bygden og naturen. Det er psykologi her, som både unge og ældre vil nikke genkendende til. Jeg tror Vesaas ville have glædet sig over at læse de to første bøger af unge Flatland.» – VARDENHelga Flatland (f. 1984) er bosat i Oslo og har udgivet fire romaner. "Alle vil hjem, ingen vil tilbage" er andet bind i en trilogi. Første bind i trilogien er debuten "Bliv hvis du kan, rejs hvis du må", som blev belønnet med Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris. Senest har hun udgivet romanen Vingebelastning (2015). Fik i 2015 Amalie Skram-prisen.
Tom er nu 56 år og har ikke sat sine ben i Norge siden han stak til søs for fyrre år siden. Sommeren 1997 kommer han gående over grænsen fra Finland med en køjesæk over skulderen og sandaler af bildæk på fødderne. Han bor på et herberg i Oslo sammen med himmelstormere og asylansøgere og tager et job som avisbud. I Paris har Tom tiltusket sig et manuskript fra sin tidligere lærer Flågvitet som forsøgte at begå selvmord og blev indlagt på et asyl. Da Tom glemmer det hos en kvinde han har mødt på en bar, ender han med at blive indkaldt til et møde hos et større forlag der vil lancere ham som det nye geni. Den norske litteratur har ligget på dødslejet, men nu kommer Tom, redningsmanden, ham de har ventet på i mange år.”Tom vadede rundt på må og få i denne brutale by hvor folk smilede skævt. Han tilhørte et folkefærd der satte en ære i at smile skævt. Han havde brug for beskyttelse. Han havde brug for en hat. Han havde brug for en pistol.” Citat fra Forløberen“… følger Tom fra dreng til voksen og griber læseren i struben og om hjertet fra første side.” Politiken 5 hjerter“Læs for pokker alle fire bind om Tom. Et rablende og klogt og fugtigt og livsbekræftende værk.” Ekstra Bladet 5 stjernerBerlingske 5 stjernerJyllands-Posten 5 stjernerNordjyske 5 stjerner
Al kærligheds begyndelse er Judith Hermanns første roman og handler om stalking. Stella, en sygeplejerske sidst i trediverne, møder Jason, en travl bygningshåndværker, i et fly. Hun lider af flyskræk, og han holder hende i hånden. Så springer romanen fire-fem år frem i tid. De to er blevet gift, har fået datteren Ava og bor nu i et hus i udkanten af byen. Stella arbejder som hjemmesygeplejerske for nogle ældre mennesker, og Jason er på grund af sit arbejde ofte væk i ugevis. En dag hvor Stella er alene hjemme ringer det på døren: en ung mand hun ikke kender vil tale med hende. Hun lukker ham ikke ind. Men næste dag kommer han tilbage. Og næste dag. Og han lægger mærkelige breve til hende og skriver endda sit eget navn på deres postkasse. Manden er en såkaldt “stalker”, en intelligent, men psykisk syg ung mand som bor i et hus længere nede ad vejen.Al kærligheds begyndelse er – på trods af den barske historie – en smuk og poetisk roman. Radio Eins kalder bogen ”et mesterværk” og skrev at ”bogen, dens lyde, personer og historie berører læseren dybt”.«Hun er en af de vigtigste forfattere de senere år, hendes talent er enormt, og hendes stemme kan ikke forveksles med nogen anden.» – Die Welt"Judith Hermann er uden for diskussion en af tidens største tyske prosaister.”Berlingske 6 stjerner«Stor prosa om det indre liv bag havelågen.» – Politiken 5 stjerner
Den unge Edward Michael Dankwa – også kaldet Eddie Skiltemaler – er tilfreds med sin tilværelse som skiltemaler i byen Accra i Ghana. Men pludselig er alt forandret – han har forelsket sig i en pige han ikke kan få, får skylden for en ældre betydningsfuld kvindes død og bortvises i vanære fra sin skole. Han flygter til Senegal og derfra videre til Paris i håb om der at skabe sig en ny tilværelse. Livet som illegal indvandrer er hårdt og ødelæggende, og han kommer kun langsomt på fode. Han får et job i en blomsterbutik og møder Bernadette fra Cameroun, som han skal giftes med. Men så en dag opsøges han af sin morbror, som konfronterer ham med fortiden. Eddie Skiltemaler er en betagende roman – fuld af humor og storslåede skildringer af det afrikanske landskab – om en generations rodløshed og længsel efter noget bedre, om skyld og ansvar og om misforståelser mellem generationer der får fatale konsekvenser. «… fremragende.» – NEW YORK TIMES BOOK REVIEW Adam Schwartzman (f. 1973) er født i Johannesburg. Han er uddannet fra Oxford University og bor for tiden i Istanbul med sin familie. Han har udgivet tre digtsamlinger og debuterer som romanforfatter med denne roman, som har fået anmelderne til at sammenligne ham med forfattere som Faulkner, Ondaatje, Nabokov og Coetzee.
I tredje bind i trilogien møder vi gamle Ales, Alidas datter. Gennem hende får vi at vide hvordan det gik med Alida og Asle, parret som ofrede samvittigheden for kærligheden. Asle blev hængt i Bjørgvin. Alida og hendes lille søn Sigvald følger Åsleik tilbage til hjembygden Dølgen, som Asle og Alida engang rejste fra.«Det er intens og feberagtig litteratur som gradvis afslører den skæbne som venter den der ofrer sin samvittighed for kærligheden.» – Aftenposten.«Jon Fosses prisbelønnede trilogi fuldendes og fuldformes fornemt med den lille, litterære perle ’Kveldsvævd’, hvori vi får enden på historien om Asle og Alida. (-) Det var ikke uden grund, at Jon Fosse i 2015 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien ’Andvake’, ’Olavs drømme’ og ’Kveldsvævd’. Det er uafrystelig læsning, der går meget målrettet efter éns hjerte.» – Litteratursiden★★★★★★ Berlingske Nordisk Råds Litteraturpris 2015I Andvake tager Alida og Asle til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt og det regner.I Olavs drømme forlader de byen, men Asle rejser tilbage til Bjørgvin for at købe en gave til Alida. Men det går ikke som han havde tænkt sig.Alle tre bøger i trilogien skaber en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse.
En mand forlader alt: sin by, sit land, sit tidligere liv. Uden ret meget andet i bagagen end en hængekøje og et par skrivehæfter stiger han på toget for at tage sydpå. Tilfældigvis havner han i Cabo de Gata, Kattens Horn, et fiskerleje ved Middelhavskysten. Landskabet er goldt, og der blæser en kølig vind. Det er ikke et sted hvor man har lyst til at blive. Men han bliver der alligevel som den enlige gæst i en gammel enkes pensionat. Det eneste levende væsen han tager kontakt til er en kat. Og pludselig tror han at den har noget at fortælle ham … Eugen Ruge er født i Uralbjergene i det vestlige Rusland i 1954, studerede matematik ved Humboldt-universitetet i Berlin og fik arbejde på Det Centrale Institut for Geofysik i Potsdam. Ruge rejste fra DDR til Vesten i 1988 og har siden skrevet til og oversat for teatre og tv-selskaber og underviser jævnligt i kunst. Fik i 2011 Deutcher Buchpreis for I tider med aftagende lys. Efter sin verdensomspændende succes med I tider med aftagende lys fortæller Eugen Ruge let og ubesværet historien om en vanskelig søgen. Cabo de Gata er et mesterværk inden for kortprosaen. Hans autenticitet – og hans kunst – består i vekselvirkningen mellem digt og virkelighed. En anmelder skrev: ”Ruge mestrer den konkrete og sanselige detalje. Han har kun brug for nogle få penselstrøg for tydeligt at fremmane landsbyen med dens hypnotiske ensformighed. Han indfanger stilheden og dens særlige, verdensfjerne magi – en eventyrlig roman.” ANMELDERNE SKREV “Den har en helt igennem oprigtig tone som tryllebinder læseren. I 2011 modtog Eugen Ruge Deutscher Buchpreis for I tider med aftagende lys. Denne lille roman bekræfter udmærkelsen.” – DIE ZEIT “Bogens mirakel er den måde hvorpå Ruge fortæller afdæmpet, nærmest muntert om det at fejle, om alle de mislykkede redningsforsøg og bestræbelserne på at finde sig til rette i det fremmede.” – FRANKFURTER ALLGEMEINE ZEITUNG
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.