We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Bechs Forlag - Viatone

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Lev Tolstoj
    £9.49

    Barndom er Tolstojs debutroman fra 1852, som i 1854 blev efterfulgt af Opvækst og i 1857 af Ungdom. De semibiografiske dannelsesromaner blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham. Allerede i disse første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker."Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere." – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College"Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter." – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom

  • by Charles Bukowski
    £12.49 - 10.49

    ”Ord var ikke kedelige, ord var noget, der kunne få hjernen til at nynne. Hvis man læste dem og lod sig indfange af magien, kunne man leve uden smerte, med håb, lige meget hvad der skete en.”Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.”En ting er, at bogen er så velskrevet og morsom, at man suser igennem den. En anden er, at bogen giver nogle pokkers gode svar på gåden Bukowski.” – Kim Skotte, Det Fri Aktuelt”Bukowski driver de bløde følelser frem i læseren i stedet for at smøre dem ud over bogsiderne.” – Thomas Bredsdorff, Politiken”Med det hele ... Ikke bare en slapper med brød – uden farve. Men en rigtig kradser.” – Erik Thygesen, Information

  • by Lev Tolstoj
    £9.49 - 27.99

    Anna Karenina er Tolstojs verdensberømte og elskede klassiker om en af de mest charmerende kvindeskikkelser i verdenslitteraturen: den smukke og sanselige Anna Karenina, der opgiver sin trygge borgerlige tilværelse med sin noget ældre ærgerrige og følelseskolde mand for at følge sin lidenskabelige kærlighed til den virile, mandige grev Vronskij.Sideløbende og modstående har vi fortællingen om det lykkelige giftermål mellem Kitty og godsejer Ljovin (Tolstojs alter ego). Ljovin er den ansvarsfulde godsejer og familiefader, der dog plages af eksistentielle tanker om meningen med livet og døden og til sidst finder fred i det simple liv og det kristne budskab om næstekærlighed (senere videreudviklet i Tolstojismen).En vældig og dramatisk fortælling om livet i Zartidens Rusland med Tolstojs eminente personka-rakteristikker og intense beskrivelser af begivenhederne og personernes liv.”Anna Karenina er et fuldkomment kunstværk.” – Fjodor M. Dostojevskij”Betragtes som et af højdepunkterne i verdenslitteraturen.” – Merriam-Webster’s Encyclopedia of Literature”I en sexet og altopslugende læsning fortæller denne bog historien om en af de mest fængslende kærlighedsaffærer i litteraturhistorien.” – Oprah Winfrey”… scene følger på scene, så intenst oplevede, at læseren ligefrem hører hestenes trampen hen over turfen i væddeløbsscenen og lugter græsset og karlenes sved, da Ljovin under høslætten kappes med gårdens folk … Realismen som beskrivelsesform nåede vel i denne roman sit højeste.” – Carl Stief, Verdenslitteraturhistorien, Politiken

  • by Maksim Gorkij
    £8.49

    Min barndom er første del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Den indledes med hans første erindringer fra faderens død og begravelse, hvor han og moderen efterfølgende bosætter sig hos moderens forældre: den elskelige Bábusjka og den strenge, brutale bedstefar. Gorkijs portræt Bábusjka gør dybt indtryk. Hun er evigt mild og positiv, fyldt med alskens gamle sagn og eventyr og præger Gorkij for livet og inspirerer ham til hans senere fortællelyst. Men bortset fra Bábusjka er miljøet råt. Han prygles af sin hidsige bedstefar, familiemedlemmerne skændes og strides indbyrdes, og familien forarmes hen ad vejen i en social deroute. Der gives et sjældent indlevet og autentisk billede af den russiske underklasse og deres dagligdag."Mange sider i disse erindringer om et menneskeliv på vej op gennem det russiske folkedyb kaster strejflys ind i et sådant mørke, i en sådan forkommenhed, vildskab og bestialitet, at de går læseren på nerverne." – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom"Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde." – Chr. Rimestad

  • by Henrik Ibsen
    £4.49 - 7.99

    Et dukkehjem er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i et af Københavns velhaverhjem, hvor den skønne Nora udfylder rollen som hustru og moder til perfektion. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til. Noras indre forestillinger og forventninger harmonerer ikke med omverdenens realiteter, og hun bliver nødsaget til at tage kampen op med livsløgnen ved mødet med juristen Krogstad, der truer hendes ellers bekymringsløse tilværelse. Noras ægtemand, advokat Helmers holdning til kvindens plads og rolle i samfundet har gjort løgnen til Noras anden natur. Men løgnen er nødt til at få konsekvenser, og Ibsen lader derfor, i løbet af en eneste nat, Nora udvikle sig til selvstændig kvinde med holdninger, der er uforenelige med hendes tidligere dukkerolle."Henrik Ibsen […] har frembragt et mægtigt digterværk af rystende sandhed." – Edvard Brandes, Ude og Hjemme"Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen." – Thomas Bredsdorff (2006)

  • by Orson Scott Card
    £9.49 - 12.49

    Sidste gang Jorden blev angrebet af de insektlignende væsner 'summerne' var det med voldsomme ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Nu står menneskene over for endnu et angreb, og det frygtes, at dette tredje angreb vil gøre det helt af med menneskeheden. Derfor forsøger man ved genetiske eksperimenter at udvikle et militært geni, der kan skabe en strategi til at besejre summerne. Andrew "Ender" Wiggin er kun seks år gammel, da han bliver udpeget som dette geni, der måske er den menneskelige races eneste håb. Sammen med andre udvalgte højtbegavede børn kommer Ender i træning på Kampskolen, der svæver i kredsløb om jorden. Her udsættes han for en træning, der er så intens både fysisk og psykisk, at mange af børnene bryder sammen.Enders strategi er blevet en kultroman og en klassiker inden for science fiction-genren og ligger altid højt, når der laves lister over de mest populære og bedst sælgende sci-fi-bøger. Den er oversat til over 30 sprog, og i 2013 blev den filmatiseret med Asa Butterfield som Ender og med bl.a. Harrison Ford og Ben Kingsley i fremtrædende roller."Card har taget de ærværdige science fiction-koncepter – en supermand og interstellar krig mod rumvæsner – og ved hjælp af fortrinlige karakterskildringer, tempo og sprog forenet dem i en perfekt historie med uimodståelig kraft. En kæmpe science fiction-roman efter enhver rimelig målestok." – Booklist"Enders strategi er en af de bøger, jeg allerede nu ved, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Historien rummer så mange facetter, så den skal læses mange gange, før man får dem alle sammen med. Køb den, og glæd jer til en oplevelse ud over det almindelige!" – Jens Stürup, Proxima"Det er en flot svungen historie. En værdig repræsentant inden for sin genre: den bløde science-fiction fantasy. Fortalt for alle aldre." – Steffen Larsen, Det Fri Aktuelt

  • by Gitte Broeng
    £9.49

    Stockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede ’talende ure’. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar.En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres. Gitte Broengs roman tager udgangspunkt i disse historiske fakta. Resten er fri fiktion. Den fortæller om dengang, de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. En fortælling om 8.640 klokkeslæt, hovedpine, kønsroller, Des og dus og meget mere."Mesterligt … så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere." – Merete Reinholdt, Berlingske, ******"Urkomisk … en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy." – Lars Bukdahl, Weekendavisen"Det er en på alle måder skøn roman … Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng." – Marianne Träff, Litteratursiden"Denne bog er den fineste perle." – Julia Lahme, Femina, *****"Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske Frøken Klokken, der bør blive forfatterens gennembrud." – Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad"Formfuldendt og morsom." – Lise Garsdal, Politiken

  • by Jane Austen
    £6.99 - 15.99

    Emma Woodhouse er både smuk, intelligent og rig. Efter sin mors død har hun indtaget rollen som førstedame på Hartfield, hvor hun bor sammen med sin omsorgsfulde, men noget hypokondriske far. Woodhouse-familien er en af de fornemmeste på egnen, og Emma er meget bevidst om sin overlegne position såvel som sine øvrige fortrin. Da hun påtager sig rollen som Kirsten Giftekniv over for sin veninde Harriet, løber hendes livlige fantasi flere gange af med hende, og hendes tendens til at nære lidt for høje tanker om sig selv og sin egen dømmekraft medfører utallige forviklinger og får helt uforudsete konsekvenser. Emma, som også er meget kærlig og charmerende, har mange venner, der tilsyneladende alle er blinde over for hendes fejl. Bortset fra Mr. Knightley. Han forsøger utrætteligt at få den stædige Emma til at indse sin egen indbildskhed, men da hun endelig begynder at indrømme sandheden over for sig selv, er det lige ved at være for sent."Bogen er som en brusende kvadrille med partnerskifte, til alle efter megen uvished finder den rette … totalbilledets elskværdighed er uimodståelig." – Jacob Paludan, Politiken"Rene mesterstykker er portrætterne af den snakkesyge Miss Bates og Emmas far, den gamle forpylrede Mr. Woodhouse. De er bundkomiske, men meget menneskelige og meget elskelige. Alle hendes figurer træder os lyslevende i møde tværs gennem deres historiske mundering. Giv dem andre hatte, bukser eller kjoler på, og vi har dem spadserende rundt imellem os i dag." – Mogens Knudsen, Information

  • by Lev Tolstoj
    £6.99 - 9.49

    I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her."Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen"Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." – Anton Tjekhov"Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." – Romain Rolland

  • by Joseph Conrad
    £10.99 - 9.49

    Mørkets hjerte bygger på Conrads oplevelser som flodkaptajn i Belgisk Congo, 1890. Fortælleren Marlow beretter her om, hvordan han rejser op ad floden og ind i 'mørkets hjerte' for at finde den udstationerede belgiske elfenbensjæger Kurtz. Det viser sig, at Kurtz fra et humant og ædelt udgangspunkt har udviklet sig til en begærlig materialist og despot, der hersker uindskrænket over de omkringboende indfødte."… Af alle Conrads romancer og fortællinger er det Mørkets hjerte, der griber mig mest. Alt i denne lille fortælling er på kanten og udover: Situationer, personer og beskrivelser. … For mig er Mørkets hjerte også en række dystert uafrystelige billeder, ikke blot på Conrads sjæletilstand, men på den moderne verden." – Carsten Jensen i Politiken, "Min Yndlingsbog""Mørkets hjerte er et ondt opgør med den vestlige kultur og dens selvforståelse som civiliseret, dannet, ophøjet og humanistisk. Den er også andet end det. Man kan sætte mørkets hjerte som etiket på kolonitiden, Sovjetimperiet eller nazismen. Men mørkets hjerte gemmer sig inde i alle fremskridt, i alle politiske og personlige holdninger. Godheden forvandles til ondskab og nihilisme." – Fl. Chr. Nielsen, Jyllandsposten"Mørkets hjerte er for mange af os bogen, vi ville tage med på den øde ø. En rejseroman i mere end én betydning, ikke mindst den helt praktiske: Verdenslitteratur i lommeformat, Dante, Joyce og Proust pakket ned på hundrede sider." – Bjørn Bredal, Politiken

  • by Lev Tolstoj
    £6.99 - 9.49

    Ivan Ilíitsj har som midaldrende efter mange års hårdt arbejde opnået den attraktive stilling som højesteretsdommer. Men på toppen af sin karriere bliver han som 45-årig syg, og efter nogen tid går det langsomt op for ham, at sygdommen er dødelig. Vi får en skildring af hans svingninger mellem håb og frygt for døden og følelsen af det uretfærdige i, at netop han skal rammes i en forholdsvis ung alder efter et pletfrit levned. Samtidig skildres hans samspil med familie og venner, der finder omgangen med det syge menneske pinlig og helst undgår at blive for involveret i hans lidelser. Konfronteret med døden erkender han i en eksistentiel krise, at han har spildt sit liv på egoistisk ærgerrig stræben efter tom status på bekostning af nære relationer til andre. Det er en dybdeborende fortælling om erkendelsen af egen dødelighed, som ethvert menneske på et tidspunkt konfronteres med."Det er en af de mest hjerteskærende litterære værker, der nogensinde er skrevet, en hård, ubarmhjertig stirren ned i afgrunden, ikke kun i døden, men i den menneskelige natur. Det er et af disse værker, der er essentielle: ikke fordi man efter at have læst det kan afkrydse en kulturel milepæl, men fordi man uden det vil miste billedet af, hvad det betyder, at være menneske. Og ikke kun i 1900-tallets St. Petersborg, men nu." – Nicholas Lezard, The Guardian

  • by Lev Tolstoj
    £6.99 - 9.49

    Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet."Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde." – Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten"Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger – den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse – så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal." – Ejnar Thomassen

  • by Lev Tolstoj
    £6.99 - 9.49

    Denne samling omfatter fire folkefortællinger fra jævne folks dagligliv. Alle bringer de Tolstojs budskab om, at det centrale i livet er næstekærligheden. I Pas på ilden vises de fatale følger af gengældelse fremfor tilgivelse i et eskalerende had mellem naboer. I Jord, jord! er det de ulykkelige følger af materielt begær, og i den realistiske legende Hvad menneskene lever af fortælles om en fattig skomagers belønning for sin næstekærlighed til en falden engel i menneskeskikkelse. I De to pilgrimme vises, hvorledes næstekærlighed er langt vigtigere end pligtopfyldelse af religiøse forskrifter. Fortællingerne fremstår myteagtige, mejslet med skarpe sansninger i en naturlig og enkel fremstilling."I hans Folkefortællinger træder hans tids russiske landsbymenneske os i møde i sin daglige dont, i sin stille, skjulte leven og færden, i billeder af den største ægthed og livagtighed. Disse folkefortællinger er i al deres realisme et værk, der i egenart næppe har sin mage i den moderne litteratur. Her smelter evangeliets ånd helt sammen med almuevisdommens smilende enfold … Hans skikkelser, fremstillet, som de er, med storslået naturlighed, står for os, ikke som romanhelte, men som virkelige, levende mennesker, uforgængelige som mytologiens skabninger." – Ejnar Thomassen"Tolstojs realistiske fortællekunst, hans vidunderlige evne til rent plastisk at skildre enhver bevægelse og begivenhed, ethvert billede i ord, så man ser det, fejrer sande triumfer i disse fortællinger." – Jørgen Claudi, Kristeligt Dagblad

  • by Jon Kalman Stefansson
    £14.00

    I Himmerige og helvede mistede drengen sin bedste ven til havet og uvejret. I Englenes sorg mødte han og postbudet døden i snestormen på fjeldet. I Menneskets hjerte, som er det tredje og sidste bind i Stefánssons trilogi, bor han i landsbyen hos Geirtrud, en egensindig kvinde, som må slås for sin selvstændighed mod købmændene, der er byens magtfulde mænd. I landsbyen handler alt stadig om fiskeri, men også her melder de nye tider sig med dampskibet, telefonen og nye ideer. Menneskets hjerte er en bog om kærlighed og frihed. Hvad vil det sige at elske og blive forelsket, spørger drengen. Og hvem skal man egentlig vælge?"Jón Kalman Stefánsson er en mageløs og fuldstændig tidløs fortæller – og hver gang jeg læser ham, bliver jeg mindet om, hvad det hele handler om, både når man selv skriver, og når man bare – dette store, vanskelige bare – lever." – Carsten Jensen"En smuk islandsk saga … blid som Guds åndedrag … Den islandske forfatters store styrke er, at han ikke er bange for det patetiske og det sublime." – Le Monde"Et mesterværk ... et tordenbrag." – La Quinzaine Littéraire

  • by Fjodor M. Dostojevskij
    £6.99 - 10.49

    Udvalgte fortællinger omfatter fem mindre fortællinger fra forskellige perioder i Dostojevskijs forfatterskab. Samlingen indledes med En lille helt (1848), som Dostojevskij skrev i fængslet umiddelbart før sin 10 års forvisning til Sibirien. En smuk fortælling om en 11-årig drengs følelser, da han betages af og forelsker sig i den smukke og melankolske Madame M.."Den mest lysende og indtagende af Dostojevskijs tidlige fortællinger." – Joseph Frank, Dostoevsky – The Years of Ordeal, 1850-59"Et mesterværk af en barneskildring." – Ejnar ThomassenI Et svagt hjerte (1848) fortælles igen om en af de underkuede eksistenser, som er femtrædende i Dostojevskijs tidlige forfatterskab. Her skildres en underordnet, ydmyg og følsom kontorist, som i en glædesrus over udsigt til ægteskab med sin elskede, kommer bagud med et lovet kopiarbejde til sin forgudede chef, hvilket grundet hans samvittighedsfulde og følsomme karakter får fatale følger.En fatal historie (1862) er en satirisk farce, der udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med almuen."Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fatal historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik." – Ejnar ThomassenI Bóbok (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv."Ingen anden fortælling af Dostojevskij præsenterer så trøstesløst et billede af den gamle herskende overklasses uafhjælpelige forfald, gennemkorrumperet af den udsvævende europæiske kultur, eller giver en så skræmmende virkningsfuld illustration af hans evne til at anvende det 'fantastiske' til at portrættere den mest rå 'realisme'." – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881Samlingen afsluttes med En julehistorie (1876), der minder om og er lige så sørgelig som Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.

  • by Eugen Ruge
    £13.99

    I tider med aftagende lys beskriver en russisk-østtysk families historie fra 1950'erne, over murens fald i 1989 og frem til 2001. Handlingen fører fra Mexico og Sibirien til det nye land DDR. Derved opstår en stor tysk roman, der på en varm og morsom måde fortæller historien om en østtysk familie, hvis skæbne er uløseligt forbundet med det 20. århundredes dramatiske begivenheder."Den tyske ugeavis Die Zeit kaldte den med henvisning til Thomas Manns romanklassiker om en tysk købmandsfamilies fald for 'den store DDR-Buddenbrooks-roman'. Det er store ord, men ikke for store. Bortset fra Uwe Tellkamps moppedreng fra 2008, Tårnet, har jeg ikke læst noget bedre om DDR som politisk og åndelig tilstand." – Thomas Thurah, Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Med denne roman og Uwe Tellkamps sværvægter Tårnet har den forvundne stat DDR – og dermed det forunderligste kapitel i det 20. århundredes Europa – fået sin skønlitterære krønike. Skulle man være i tvivl om den litterære kunsts enestående formåen, skal man bare læse her. Kun den episke digtning formår – så suverænt – at gribe og fastholde menneskene i tidens strøm." – Claes Kastholm Hansen, Berlingske, *****

  • by Tomas Espedal
    £11.49

    Mod naturen er en undersøgelse af arbejdet: fabriksarbejdet, skrivearbejdet og kærlighedsarbejdet. Og en bog om den svære kærlighed mellem en ældre mand og en yngre kvinde. Hvad er naturligt? Og hvorfor drages fortælleren mod det umulige: den umulige kærlighed, bøgerne, myterne, tabuerne? Han læser fortællingen om Abélard og Héloïse, og langsomt går det op for ham, at han selv lever mod naturen."Espedal viser endnu engang, at han er en af Nordens stærkeste forfatterstemmer. Om ikke dén stærkeste." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Tomas Espedal er Knausgårds rejsefælle og skyggebokser. Begge skriver hudløst ærligt og bundløst digterisk." – Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥♥"Med sin kirurgiske hånd, sit præcise snit ind i livet og lykken og sit usentimentale blik ned i kældermørket har Tomas Espedal sat sig på toppen af bjerget i norsk litteratur." – Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

  • by Jane Austen
    £5.99 - 8.49

    Da Elizabeth Bennet første gang møder Fitzwilliam Darcy, finder hun ham arrogant og indbildsk allerede inden, han ved samme lejlighed højlydt fornærmer hendes udseende. Da hun senere finder ud af, at Darcy er hovedårsagen til, at hendes elskede søster Jane ikke kan få den mand, hun elsker, vokser hendes i forvejen stærke modvilje mod ham endnu mere. I den begivenhedsrige fortælling, der herefter følger, udstiller Jane Austen, hvor lidt man kan stole på førstehåndsindtryk, ligesom hun på karakteristisk ironisk vis udstiller snobberi, dumhed, selvoptagethed og flosset moral i det 19. århundredes provinsielle middelklasseliv i England. Det lyder måske trivielt, men det er det ikke. Det er Jane Austen, når hun er bedst, og Stolthed og fordom er en af de uomgængelige kærlighedsromaner i litteraturhistorien."Trods sit antikverede, engelske middelklassemiljø med dets ligeså forældede kønsroller evner en roman som Austens Stolthed og fordom (1813) at skildre kærlighed og længsler, så følelserne står tindrende klare for læseren." – Lars Handesten, Berlingske"Helt ærligt! En roman om engelsk middelklassemiljø i 1700-tallet med mænd, der skal gøre sig fortjent og kvinder, der bare venter på at blive gift. Hvorfor skulle vi gide? Fordi romanen er skrevet af Jane Austen. Fordi den er en af verdenslitteraturens store skildrere af kærlighed og længsler. Fordi vi har slugt de forskellige filmatiseringer gennem årene. Og fordi helten hedder Mr. Darcy." – Kirsten Boas, Kristeligt Dagblad"Stolthed og fordom handler også om det, alle store romaner omhandler: søgningen efter selvet. Og det er den første store roman, der lærer os, at denne søgning lige så vel kan finde sted gennem småsnak i dagligstuen som i jagten på en stor hvid hval eller i den offentlige afstraffelse af utroskab." – Anna Quindlen, Modern Library

  • by Jane Austen
    £11.49 - 10.99

    Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse.Overtalelses heltinde, Anne Elliot, er den ældste af alle Austens heltinder, og bogen beskriver en dybere og mere moden kærlighed, end man er vant til fra Austens øvrige romaner. Desuden er det den eneste af hendes bøger, hvor helten ikke er aristokrat, men en mand fra mere beskedne kår, der har arbejdet sig til sin formue."En meget fin og vittig og rørende historie om en ung pige, der engang lod sig kue til at sige nej til sin elskede, fordi han var fattig og nu møder ham igen, da han er blevet rig. Forbavsende er den spænding, som Austen kan oparbejde, om de to mennesker nu får hinanden." – Bent Mohn, Politiken"Det er en bog om modenhed og godhed og kvindesind, og den er ikke bare morsom, men også gribende. Jane Austens bøger er med hendes egne ord 'noget der udvider ens viden om arten menneske'" – Poul Borum, Ekstra Bladet

  • by Alexandre Dumas
    £23.99

    De tre musketerer udkom som føljetonroman fra 14. marts til 14. juli 1844 i avisen Le Siécle og opnåede hurtigt enorm popularitet – en popularitet, der endnu består med stadige filmatiseringer og fjernsynsadaptioner.Med afsæt i historiske personer og begivenheder skildrer De tre musketerer den unge d'Artagnan's eventyrer, efter han forlader sit barndomshjem i Gascogne og drager til Paris i håbet om at blive optaget i Kong Louis Xlll's musketerkorps. Kort efter sin ankomst til Paris udfordrer den fyrige d'Artagnan tre musketerer til duel efter på forskellig vis at være kommet til at fornærme dem. De tre musketerer er den ædle melankoliker Athos, den brave bulderbasse Porthos og den listige kvindebedårer Aramis, som snart bliver d'Artagnans fortrolige venner. Sammen forsvarer de fire dronningens og musketerkorpsets ære over for Kardinal Richelieu og hans mænd og bliver hurtigt indblandet i intriger, der sender dem ud på farefulde missioner. På deres færd møder de bl.a. den smukke, men bedrageriske Milady, som er en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige femme fatales, og som kommer til at spille en hovedrolle i denne storslåede fortælling om venskab, kærlighed, forræderi, hævn, ære, mod og list."Af de 250 bind (!) romaner, memoirer og rejsebeskrivelser som dette skrivende vulkanudbrud har spyet fra sig, er De tre musketerer mesterværket. Hvis man kunne gøre op, hvor mange der i tidens løb har slynget Milady op på hesten og redet bort med hende i natten, ville vi nå op i millioner af rivaler. – Det kan I æde gift på!" – Hans Boll Johansen, Information"Lad nye læsere komme til, lad gamle genopleve den svulmende, strømmende beretning, verdens mest spændende roman." – Bent Mohn, Politiken

  • by Jon Kalman Stefansson
    £13.99

    Det er tre uger siden, drengen kom til byen med et bind poesi, som havde kostet hans ven Bardur livet. Sammen går han og landposten Jens over til Vinterkysten. Det er sidst i april, og uvejret får himmel og jord til at flyde sammen og udvisker verdenshjørnerne og landskabet.Englenes sorg er andet bind i en trilogi, hvor Himmerige og helvede var første del."Jón Kalman Stefánsson har tre gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Måtte fjerde gang være lykkens gang, for med Englenes sorg bringer han sin læser i himmerige. Sjældent har man læst en så bevægende og grum skildring af kunsten at fange stjerner – fremragende, ganske enkelt." – Katinka Bruhn, Weekendavisen"Englenes sorg holder den tårnhøje standard. Igen må man overgive sig betingelsesløst til Jón Kalman Stefánsson, der skriver så smukt, at englene må smile, selv når de sørger." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, *****

  • by Fjodor M. Dostojevskij
    £5.99 - 7.49

    Fortællingen foregår over fire nætter i Skt. Petersborg, der med sin nordlige placering er kendetegnet ved sine lyse sommernætter, de hvide nætter, hvor drømmeren strejfer om og pludselig møder sin drømmepige i det virkelige liv og får muligheden for at bryde sin isolerede drømmetilværelse.Hvide nætter er fra Dostojevskijs ungdomsår og er skrevet i 1848 umiddelbart før han dømmes til 8 års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Romanen er i sin yndefulde lyriske og æteriske tone enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af de smukkeste kærlighedshistorier i verdenslitteraturen. Dens popularitet understreges af ni filmatiseringer verden over: Rusland, Italien (Luchino Visconti), Frankrig (Robert Bresson), Irak, Indien (flere udgaver) og senest i 2009 i Amerika."En pastelagtig henåndet digtning, i sin sarthed og ynde enestående i Dostojevskijs digtning." – Ejnar Thomassen"Hele fortællingen flyder af sted på en sky af musik, kærlighed og romantisk fantasi. Tingene spiller en underordnet rolle i dette værk, som formentlig er det mest lyriske af alt, hvad han har skrevet." – Geir Kjetsaa"Hvide nætter adskiller sig fra hans tidligere værker ved dens bedårende lette og delikate tone, dens atmosfære af forårsagtig ung følelsesfuldhed, dens elegante og vittige godhjertede parodier." – Joseph Frank

  • by Maria Parr
    £11.99

    Tonje er ligesom Pippi Langstrømpe en krudtugle og vokser op som eneste barn i Glimmerdalen. Hendes bedste ven er den 74-årige spillemand Gunnvald. Han bygger en ratkælk, så Tonje kan suse hele vejen ned til fjorden, og han spiller violin, så Glimmerdalen fyldes af mirakelmusik, men han har en hemmelighed, der sætter deres venskab på en alvorlig prøve.Maria Parr spiller på et stort register; her er drama, tårer og musik, vildskab, humor og smerte, og man bliver bevæget som i en god roman. Hendes to bøger er solgt i 150.000 eksemplarer og oversat til tolv sprog, bl.a. russisk og kinesisk. For Tonje Glimmerdal modtog Maria Parr Brageprisen 2009, Kritikerprisen 2010 og Die Zeits prestigefulde pris LUCHS for bedste børnebog i Tyskland 2010."Tonje Glimmerdal er en klassisk, godhjertet børnebog. Man bliver glad og klog af at læse den." – Steffen Larsen, Politiken"Parr twister klassisk børnebogsstof med fandenivoldskhed i en frisk læseoplevelse for børn og voksne." – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende"... den smukkeste bog jeg har læst i år." – Martin W. Hansen, Lektørudtalelse

  • by J.P. Jacobsen
    £10.49

    Fru Marie Grubbe fortæller om 1600-tallets historiske adelsfrue Marie Grubbe og hendes helt usædvanlige liv, hvor hun bevidst bryder sit ægteskab med Frederik III's søn Ulrik Frederik Gyldenløve og forlader sin privilegerede stilling ved hoffet for at realisere sine erotiske drifter og leve et ægte liv i overensstemmelse med sin natur sammen med den simple ladefoged Søren. Hun ender sine dage som fattig færgekone, men uden fortrydelse eller beklagelse.Fru Marie Grubbe er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kulturkanon, hvor det blandt andet anføres, at "Portrættet af Marie Grubbe indvarsler en ny tids ændrede forhold mellem mænd og kvinder. Maries følelser blotlægges i sansenære punktnedslag adskilt af episke spring, som løsrevne mosaiksten, der tilsammen antyder en livshistorie. Jacobsen er på én gang illusionsløs og intenst medlevende i sin skildring af en frigjort kvindes ubændighed og vildfarelser ..." – Kulturkanon"Vor tids fineste kærlighedsroman." – Tom Kristensen

  • by Fjodor M. Dostojevskij
    £9.49 - 11.99

    "Jeg er et sygt menneske ... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske." Således indleder Kældermennesket sine optegnelser fra undergrunden. I forbitrelse over den herskende naive tro på fornuften, fremskridtet og individualismen har Kældermennesket isoleret sig. Han protesterer mod at reducere mennesket til et skabelonagtigt fornuftsmenneske. Nej mennesket er et irrationelt væsen (kun en tyvendedel fornuft), der handler på grundlag af underbevidste følelser, luner og kedsomhed og ofte imod egne interesser. Kældermennesket har været en inspirationskilde for mange af eftertidens betydeligste forfattere, ligesom den ubehagelige udkrængning af mindreværdskomplekser, såret forfængelighed og egoisme foregriber de senere psykoanalytiske studier.Dostojevskij skrev Kældermennesket i starten af 1864 og udgav den i det litterære tidsskrift Epocha, som han og hans bror Mikhail startede samme år. Værket siges at rumme hele det ideologiske grundlag, som Dostojevskij senere byggede sine store klassikere Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov på. Kældermennesket siges ligeledes at markere starten på den modernistiske strømning i litteraturhistorien og har haft indflydelse på store historiske skikkelser som bl.a. Freud, Nietzsche og Kafka."... han er alene på scenen ... Til stede er kun, nede i salens mørke, læserne, som han ustandselig henvender sig til med salver af spot og anden latterliggørelse. Hans monolog behersker romanen fra ende til anden. Den er overdådigt euforisk og vittig, hvad enten det er de hudløse selvangreb eller de rasende selvforsvar, han kaster sig ud i ... Den der ikke genkender bare noget af Kældermennesket i sig selv, er slet ikke et menneske." - Niels Barfoed, Weekendavisen

  • by Fjodor M. Dostojevskij
    £8.49

    Den sagtmodige (Krotkaja) er en forvildet mands enetale natten efter hans unge kones selvmord. Den er blevet kaldt en af de mest gribende fortællinger om menneskelig fortvivlelse, som nogensinde er skrevet.Et latterligt menneskes drøm fortæller om en nihilist, der har besluttet at begå selvmord, fordi alt er ham ligegyldigt, men med pistolen i hånden falder han i søvn og finder i en drøm en mening i menneskets ansvar for at hjælpe og elske sit medmenneske.De to fortællinger Den sagtmodige (Krotkaja), 1876, og Et latterligt menneskes drøm, 1877, begge med undertitlen En fatastisk historie, blev offentliggjort i Dostojevskijs enmands-tidsskrift: En forfatters dagbog, hvor hvert nummer blev ventet med spænding i samtidens Rusland.Om Den sagtmodige (Krotkaja):"En ganske lille bog, men den er stor for os alle, uopnåelig stor." – Knut Hamsun"En af de mest gribende fortællinger om menneskelig fortvivlelse, som nogensinde er skrevet ... Hun dør, fordi han dræber hendes kærlighed, og da kærligheden endelig bryder frem i ham, er det for sent." – Geir Kjetsaa, Fjodor Dostojevskij – et digterliv

  • by Ernest Hemingway
    £15.49

    Solen går sin gang, som var Hemingways første roman, beskriver en gruppe unge rodløse og desillusionerede amerikanske kunstneres hektiske, udsvævende liv i efterkrigstidens Paris og Spanien i 1920'erne. Krigen har berøvet dem troen på en højere mening. Kun en intens leven i nuet kan for en stund fortrænge meningsløsheden og den manglende tro på fremtiden."Solen går sin gang demonstrerer allerede en hel række af Hemingways kunstneriske virkemidler. Den knappe stil, den sigende tavshed, ærligheden, den omskabte følsomhed, den intense deskriptive evne. Der er scener i bogen fra Spanien og fra tyrefægtningerne, som er helt blændende prosa, sider af en egen hård, blank glansfuldhed, der næsten indkapsler dem i en slags mytisk poesi – så fortættet er stemningen bag de sikre konstateringer." – Hakon Stangerup, Nationaltidende"En af Hemingways mest bevægende romaner." – Bo Green Jensen, Weekendavisen

  • by Ernest Hemingway
    £19.49

    Hvem ringer klokkerne for hører til Hemingways mest berømte og læste romaner. Den foregår over 3-4 døgn under Den Spanske Borgerkrig, hvor en amerikansk spængningsekspert i samarbejde med en lokal partisangruppe har til opgave at sprænge en bro i luften. Sideløbende med den realistiske og nøgterne skildring af krigens gru og meningsløshed er indflettet en intens, følelsesfuld kærlighedshistorie. Romanen udtrykker det gennemgående tema i Hemingways forfatterskab: Der eksisterer ingen højere mening, man kan kun forsøge at udnytte sine evner bedst muligt og leve intenst i nuet, og den største, den sandeste og mest værdifulde oplevelse er kærligheden."Læseren føler sig som altid, når Hemingway er på højden, rent fysisk nærværende, lugter lugtene, mærker trykket over sindene, spændingen og fortættetheden ... Hemingways saglige, direkte, præcise stil ætser igen billederne på en gang dybt og klart ind i bevidstheden. Denne stil anskueliggør som en ingeniørtegning og beånder som en digters tale." – Hakon Stangerup, Nationaltidende"Hvor erotikken er i forgrunden røber forfatteren, at her er vi ved den eneste tro, han har. Livets sandheder kan ikke udgrundes. Forstanden vildleder os kun. Men følelsen, denne ene følelse, disse få øjeblikke giver os al den opklaring, vi kan få over en verden af meningsløshed og død ..." – Jacob Paludan, Aarhus Stiftstidende

  • by Anna Grigórjevna Dostojevskaja
    £12.99 - 17.99

    “Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of BooksAnna Grigórjevna Dostojevskaja er blevet kaldt Fjodor M. Dostojevskijs hjerte og sjæl. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881I efteråret 1866 stod Dostojevskij i en katastrofal situation. Forfulgt af kreditorer med trussel om gældsfængsel havde han i desperation indgået en kontrakt om at levere en ny roman på ca. 200 sider med afleveringsfrist 1. november. Som sikkerhed for leveringen havde han stillet rettighederne til alle sine tidligere udgivne romaner.Den 1. oktober havde han endnu ikke påbegyndt den nye roman, og det forekom fysisk umuligt for ham at udfærdige og nedskrive romanen på 30 dage. Vennerne foreslog ham da at ansætte en stenograf, som han kunne diktere til og som efterfølgende kunne renskrive manuskriptet.Den 20-årige stenograf, Anna Grigórjevna Snitkina, løste opgaven på 26 dage. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. En måned senere friede Dostojevskij til stenografen, som blev hans anden hustru og hans redning.Anna Dostojevskajas erindringer Mit liv med Dostojevskij er et unikt vidnesbyrd om Dostojevskijs liv og arbejde, ægteskabet med Anna, deres kærlighed og uselviske hengivenhed både til hinanden og til en fælles sag: skabelsen af nogle af verdenslitteraturens største værker.Skuespiller og teaterinstruktør Ulla Koppel skriver i et forord til bogen, hvordan hun blev så betaget af Anna Dostojevskajas erindringer, at hun i 200-året for Dostojevskijs fødsel bearbejdede og iscenesatte Mit liv med Dostojevskij som teatermonolog."Hvad skulle 'verdens bedste romanforfatter' dog have gjort uden sin kone? Hun faldt for ham, da hun var 20, og kæmpede for ham og hans skriveri til hans død 18 år senere. 'Mit liv med Dostojevskij' giver et godt tidsbillede af tsartidens Rusland. Og er så kærligt skrevet, at man ikke kan lade være med at holde af hovedpersonen." – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥ "Elsker man Tolstojs Anna Karenina, Thomas Hardys Fjernt fra verdens vrimmel og andre store kærlighedsfortællinger, så skal man læse med her (...) Dialogerne og hendes oplevelse af mødet med Dostojevskij er fremragende. Det er kunst, kærlighed og dedikation (...) Jeg var komplet opslugt fra start til slut og kan varmt anbefale romanen til alle, der elsker at læse erindringer." – Julie Rasmine Larsen, litfix ★★★★★ “… Anna Dostojevskaja har skrevet en smuk og indtagende bog … hun fortæller så jævnt og naturligt, med en anskuelighed, som kun den jævne fortæller kan eje, eller den store digter kan nå.” – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad, 1957“… den [bogen] brillerer ved de enkeltstående skildringers evne til som billeder eller små noveller at anskueliggøre livsformer fra en tid, der snart helt er forsvundet (…) oplevet og genfortalt af et menneske, der ganske afgjort har sit eget talent og ikke blot er den, der har kendt en berømthed.” – Social-Demokraten, 1957“Man kan uden tøven kalde dette værk ‘spændende som en roman’ for samlivet var en roman, præget af den fælles kamp mod fattigdom og gæld og hendes kamp mod digterens uudrydelige tilbøjelighed til at understøtte alt og alle.” – Jacob Paludan, Dagens Nyheder, 1957“Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of Books“Den charmerende historie om deres møde og frieri, som er berettet i Erindringerne [Mit liv med Dostojevskij], der blev redigeret og udgivet efter hendes død, er en af de mest lysende episoder i et liv, der ellers var fyldt med mørke og ulykker.” – Joseph Frank, Dostoevsky – A Writer in His Time“… kaster et vidunderligt suggestivt lys på de omstændigheder, de følelser og den medrivende atmosfære, der omgav ham [Dostojevskij] i det skabende arbejde. Bedst af alt, muligvis, er det en enkel, glødende fortælling om stor kærlighed.” – Helen Muchnic, Introduction to Dostoevsky: Reminiscences, 1977“… den må være det vigtigste enkeltstående dokument om de sidste fjorten år af Dostojevskijs liv – de år, hvor han skrev Idioten, De besatte og Brødrene Karamazov.” – Philip Toynbee, Observer“Hun holdt sin mands værker i live, lagde grundlaget for Dostojevskijstudier og efterlod et billede af manden selv, som vi ikke ville have været foruden.” – Anthony Burgess, Guardian

  • by Martin Riel
    £12.49

    Tredje verdenskrig truer. I et verdensomspændende multiplayer-computerspil lykkes det for 300 mennesker at komme igennem en hemmelig portal til ‘Pax’ og tilslutte sig den såkaldte Fønix-guild. Pax er reelt en overlevelsessimulator, som skal lære de 300 udvalgte at overleve den kommende verdenskrig og bagefter finde sig et egnet sted at bosætte sig. Fønix-guildens enehersker og hjernen bag spillet er Ruth. Hun har opfundet en lille håndholdt GPS, som er i stand til at fungere efter en atomkrig, og som giver hver af de 300 spillere en afgørende fordel i overlevelseskampen. Hundelufteren Nathan vil gøre alt for at beskytte den smukke Ninon, der er lammet fra halsen og ned og som er fuldstændig afhængig af hans hjælp. Noel bor i svigermors gæsteværelse og skal dagligt finde sig i hendes fornærmelser og ydmygelser. Hårdkogte Ravon er vant til at passe på sig selv og bedstevennen Johnny. Den intelligente og venneløse Sarri må kæmpe for sit liv mod overraskende fjender. Spillerne, som er fordelt over hele kloden, må slutte sig sammen både i den virkelige verden og i spillets verden for at kæmpe deres livs kamp.Lydbogen indeholder en lang række specialproducerede lydscener med mere end 24 forskellige stemmer fra skuespillere og indlæsere.Martin Riel (f. 1957) har arbejdet inden for musikbranchen i England og Danmark som presseagent for pladeselskaber og lydstudier. Siden 1980 har han skrevet tekster til en lang række danske musikgrupper. Han debuterede som romanforfatter med ÷ G i 1985 og har senest udgivet den anmelderroste, selvbiografiske roman Trippet, 2021. Siden 2018 har han skrevet på science fiction-romanserien Fønix-guilden. Den første bog i serien udkommer november 2022 og herefter følger hver fjerde måned de næste af seriens i alt fire bind. Martin Riel stiftede i 1994 produktionsselskabet Serious Radio Business, hvor han stadig producerer radiodrama, podcast og lydbøger, når han ikke er optaget af at skrive sine romaner.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.