Books published by Bechs Forlag - Viatone

William Heinesen (1900-1991) var færing, men skrev på dansk. Forfatterskabet er omfattende med syv digtsamlinger, syv novellesamlinger og syv romaner. Flere af hans værker regnes som del af den danske klassikerkanon. Han hører til efterkrigstidens mest fremtrædende og læste forfattere, og i 1965 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris.I Tårnet ved verdens ende med undertitlen: En poetisk mosaik-roman om den yngste ungdom tænker den gamle Amaldus Erindreren tilbage på sin spæde barndom og ungdom. Få kan som Heinesen såvel i denne roman som i Moder Syvstjerne skildre de første år set med barnets øjne. Efterhånden tager verden mere konkret form og drengen Amaldus betages af pigen Merrits fantastiske fortællinger og oplever den første forelskelses sødme og smerte. Amaldus erindrer sig alle de mange originaler i det gamle Torshavn og oplevelsen af en konstant kamp mellem de rationelt tænkende ”pærer” repræsenteret ved faren og de livsglade unyttige ”dosmere” repræsenteret ved morbroren. Og således tænker Amaldus tilbage og erindringerne er blevet til: ”Myte og sagn, længsel og smerte, og – inderst inde – dyb, forborgen, uforgængelig lykke.””Så roligt og klart det er fortalt, kogler det uafladelig af underfundighed og humor, fordi William Heinesen nok er en mand der tror på fornuften, men fra sit udsigtspunkt i tårnet har set at menneskers liv ikke automatisk bestemmes af den.” – Henning Ipsen, Jyllandsposten”Det er en kunst, der har sin rod i det lokale. Men poesien løfter den højt, gør den kosmisk og universel.” – Bent Mohn, Politiken”Nordens dejligste digter … En mageløs poet, gudbenådet stilist og ung af sind.” – Asger Sørensen, Kristeligt Dagblad

Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870-71. Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger. Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, hvor det mest kendte eksempel er Effi Briest (1895), der regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina. Hans værker tilhører den tyske kanon og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde. Lene er en smuk og ung syerske, og Botho er en aristokratisk kavaleriofficer. De forelsker sig i hinanden på en udflugt, men begge ser tydeligt fra begyndelsen at de ikke har nogen fremtid sammen - i et klasseopdelt samfund, der anser deres forhold for umuligt, og nægter at anerkende alvoren i deres følelser. Botho ser ud til at have et glimrende liv foran sig, men det smertelige brud og den uforløste kærlighed, lurer hele tiden lige under overfladen. Lene er en bevægende kærlighedshistorie og en levende skildring af Berlin i 1870'erne, fra en af Tysklands største romanforfattere i det 19. århundrede - Theodor Fontane. Med en forførende enkelhed bliver den bittersøde fortælling præsenteret for læseren uden påtvungne følelser eller dramatiske virkemidler. Fontane lader i stedet den nøgterne sandhed få lov til at gøre sin virkning. “Lene’ har den feljfri logik og smukke formgivning, som ses ved de bedste noveller” - Paul Binding, The Spectator ”Der er en underliggende tristesse, der løber igennem denne roman, men for dens medmenneskelighed, underfundighed og billedlige umiddelbarhed - er den en fryd at læse” Ruth Pavey, The Independent ”Theodor Fontane's første sande mesterværk; den har en perfekt begyndelse, en perfekt ende og ingen overflødige sætninger imellem” - Henry Garland

Robert Louis Stevenson (1850-1894) var en skotsk forfatter. Han skrev både romaner, digte, essays og rejseskildringer. Ud over Kidnappet er han manden bag de berømte romaner Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde og er en af de mest oversatte forfattere nogensinde.Den unge David Balfourt bliver efter forældrenes død sendt til sin hidtil ukendte rige onkel Ebenezer. Her går det op for ham, at han muligvis er den retmæssige arving til familiens ejendom, men inden han kan gøre krav kidnappes han og sejles bort med henblik på at blive solgt til slaveri. Skibet forulykker og David kastes i land på en øde ø og starter sin eventyrlige hjemrejse, der for en stor del foregår i selskab med den modige og uregerlige skotske jacobinske oprører Alan Breck Stewart. Under dramatiske omstændigheder oplever David de skotske klaners oprør mod det engelske kongedømme og stridighederne mellem de oprørske klaner og de klaner der støtter englænderne. Det lykkes ved fælles hjælp David og Allan at slippe helskindet gennem farerne.”En spændende eventyr historie og et fængslende indblik i den skotske historie og den skotske karakter. Kidnappet har ikke mistet noget af sin fascination … Kidnappet er Stevensons mesterværk, en uforglemmelig handlingsmættet roman, som har inspireret så forskellige forfattere som Joseph Conrad, John Buchan, Graham Greene og Muriel Spark.” – Robert McCrum''Et mesterværk.'' – Henry James

Et eller andet sted i en stor by i Vesteuropa. På torvet står der pludseligt et lille barn. Der er nogen, der giver pigen noget at spise, noget at drikke. Hun forstår ikke det sprog, der tales. Men hvis nogen siger ”politi”, så begynder hun at skrige. Hvor kommer hun fra? Hvorfor er hun her? Hvad hedder hun? Hun ved det ikke. Yiza, siger hun, altså hedder hun nu Yiza. Da Yiza møder to drenge, som er ligeså alene, som hun er, slutter hun sig til dem.Michael Köhlmeier fortæller en historie om mennesker uden nogen baggrund og i en verden, som ikke vil vide af dem. Fortalt i et enkelt sprog og med en uskyld, som gøres til skamme af den sociale realitet. Pigen med fingerbøllet er en rammende og tidløs fortælling om fremmedhed og lidelse. En indtryksfuld og uforglemmelig bog om vores helt aktuelle samtid.”Hun ventede, som han havde givet hende besked på. Hun puttede hænderne i vanterne, trak huen ned over ørerne og lagde armene over kors. Hun sænkede hovedet, fordi der var noget bar hals der stak ud over kraven. Hun stillede sig med ryggen til vinden. Der gik mennesker forbi hende, men ingen sagde noget. Hun så ikke ud, som om hun var blevet væk. Hun så ud, som om hun ventede.” ”Michaels Köhlmeiers parabel af et eventyr har et listigt spil kørende med de ambivalenser, som optager og piner os alle i denne tid med flygtninge. Det er en enkelt fortalt historie, hurtigt læst, men den giver stof til eftertanke i lang tid.” Wolfgang Schneider, Frankfurter Allgemeine Zeitung

Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede med romanen Upphækkuð jörð i 1998 og har siden udgivet romanerne: Rigning í nóvember i 2003, Afleggjarinn i 2007 (på dansk: Stiklingen, 2009) og i 2012 Undantekningin (på dansk: Svaner bliver ikke skilt). Ud over romanerne har Auður Ava Ólafsdóttir også skrevet et bind med poesi og fire teaterstykker. Hun har modtaget flere priser for sine romaner både i Island og i udlandet og vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2018 med Ar.Maria har været gift med Floke i 11 år, og sammen har de tvillingerne Bjørn og Bergtora på to et halvt år. Maria arbejder med at hjælpe børn fra ulande, der er blevet ofre for landminer. Floke er et matematisk geni og forsker i kaosteori. Han er Marias drømmemand, og hun har ikke nogen mistanke om at han vil forlade hende. Men nytårsaften vælger han at fortælle hende at han i virkeligheden er homo­seksuel og vil forlade hende for at flytte sammen med sin elsker.I kælderetagen i Maria og Flokes hus bor dværgen Perla, som gerne vil være forfatter. Hun arbejder som psykolog og giver sig også ud for at være ghostwriter for en kendt krimiforfatter. Perla har en særlig evne til at dukke op fra kælderen, når Maria har brug for at tale med nogen, og de får efterhånden et ganske nært forhold til hinanden. Perla har en drøm om selv at være forfatter og er netop ved at skrive en roman om en kvinde, som minder påfaldende meget om Maria.»Auður Ava Ólafsdóttir skriver fortryllende, og hendes nye roman er en skøn, skøn fortælling om skilsmisse og overlevelse.« – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ★★★★★»Det er en dejlig bog, poetisk, vittig, klog som dværgen i Marias kælder.« – Thomas Thurah, Information

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. De tre søstre Olga, Masha og Irina bor sammen med deres bror Andrej i en afsidesliggende provinsby, hvor omgangskredsen hovedsageligt består af officererne fra en militær kaserne. Andrej stiler efter en akademisk karriere, og de drømmer alle om at vende tilbage til et mere spændende og indholdsrigt liv i Moskva, hvor familien tidligere har levet. Men de lever i en illusion, det bliver ved drømmene, de fabler om karrieremuligheder i Moskva, men er ude af stand til handling og fortsætter med et ørkesløst og utilfredsstillende liv i provinsbyen.”Jeg holder meget af Tjekhov, men jeg har svært ved at begrunde min kærlighed til ham rationelt. Det eneste jeg får ud af en analyse er, at teksterne er en blanding af noget frygteligt hverdagsagtigt, almindelige tilføjelser, gentagelser, læger, utroværdige forførersker og så videre; og dog er det hans værker, som jeg ville tage med til en anden planet.” – Vladimir Nabokov”For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen”Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer.” – Leo Tolstoj

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Kirsebærhaven er det fjerde og sidste af Tjekhovs store dramaer opført et halvt år før hans død i 1904. Stykket foregår som Tjekhovs øvrige dramaer på et gods i den russiske provins. Godsejerinden Ljuba Ranjévskaja kommer efter flere års udlandsophold tilbage til sit gods, der er kendt for sin meget store og berømte kirsebærhave. Men økonomien skranter, godset er stærkt forgældet og en tvangsauktion truer. En ven af familien, handelsmanden Lopakhin, der har kæmpet sig op fra fattige kår, foreslår at løse gældskrisen ved udstykning af kirsebærhaven i parceller med salg for øje. Men godsejerinden kan ikke forestille sig at opgive sin kirsebærhave. Hun lever i en fortidig illusion og er uden realitetsand og handlekraft og må ruineret forlade godset til lyden af ”øksens fjerne, dumpe hug mod træerne.”.”Jeg holder meget af Tjekhov, men jeg har svært ved at begrunde min kærlighed til ham rationelt. Det eneste jeg får ud af en analyse er, at teksterne er en blanding af noget frygteligt hverdagsagtigt, almindelige tilføjelser, gentagelser, læger, utroværdige forførersker og så videre; og dog er det hans værker, som jeg ville tage med til en anden planet.” – Vladimir Nabokov”For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen”Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer.” – Leo Tolstoj

Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870-71. Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger. Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, hvor det mest kendte eksempel er Effi Briest (1895), der regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina- Hans værker tilhører den tyske kanon og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde. Effi er en livsglad, munter, viril pige, der som 17-årig efter forældrenes forslag forloves med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern. Innstetten betragter Effi som et barn og ser det til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere, og i mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger. Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et femragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland. Effi Briest er filmatiseret fem gange, blandt andet i 1974 af Reiner Werner Fassbinder. ”Romanen er et mesterværk. Samtiden vidste det, og også vi må indrømme det. Sjældent har menneskekundskab skabt noget som dette, og det er glædeligt at endnu et stykke verdenslitteratur er oversat til dansk.” – Carl Johan Frederiksen ”Hans stils mesterskab ligger i den elegante evne til at sige indre ting ad ydre veje: de uudtalte stemninger mellem mennesker, de stille samtaler, dagliglivets nødvendigheder, selskabelig takt og taktløshed, hilsner og måltider, alt dette er hans veje til at afsløre noget af mennesket inderste. Det er poetisk realisme..” – Jens Kruuse ”Hvis man indskrænkede det rigoristisk udvalgte Universal- Bibliothek til et dusin romaner, til ti, til seks – måtte man ikke undlade at medtage Effi Briest. – Thomas Mann

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Onkel Vanja er den anden af Tjekhovs store dramaer, og en revideret udgave af et af hans tidligere stykker. Stykket dramatiserer, hvorledes Sonja og hendes onkel Vanja uselvisk ofrer deres egne muligheder for at understøtte Serebrjakov, Sonjas far og Vanjas svoger, i hans karriere ved universitetet. De er forblændet af hans intellektuelle evner, der dog viser sig stærkt overvurderede og det går op for Vanja, at svogeren ganske samvittighedsløst og utaknemmeligt har udnyttet dem.Foruden spildte livsmuligheder tematiser dramaet også som flere af Tjekhovs øvrige dramaer den håbløse og ulykkelige kærlighed, der resulterer i et hensygnende liv."For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende." – Woody Allen»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer ... En ægte livets kunstner var Tjekhov.«- Leo Tolstoj

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Mågen var det første af hans fire store dramaer. Det dramatiserer kærligheden og konflikterne mellem fire kunstnere: Den ældre skuespillerinde Irena Treplev, hendes yngre elsker, den kendte forfatter Boris Trigorin, hendes søn, den vordende forfatter Konstantin Treplev og hans kæreste, godsejerdatteren Nina, der drømmer om en skuespillerkarriere. Ungdommens højtflyvende illusioner kvæles i miljøets knugende luft, de brister i livskampen mod de sejrrige egoister, de unge flyvere skamskydes allerede under puberteten og styrter til jorden."For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende." – Woody Allen»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer ... En ægte livets kunstner var Tjekhov.«- Leo Tolstoj

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen Mænd uden kvinder udkom i 1927 og var Hemingways anden novellesamling. Det er en mandsverden, der skildres. Den indledes med De ubesejrede, en af hans bedste noveller om en tidlige berømt, nu aldrende tyrefægter, der mod alle odds kæmper til det sidste. Novellerne Nu lukker sig om en muligvis såret soldats søvnløse nat og I et andet land om de sårede, der søges genoptrænet, er præget af hans egne krigsoplevelser, der har gjort et uudsletteligt indtryk på ham. Ligesom hans senere værker er novellerne kendetegnet ved en kort og prægnant skrivestil med en indirekte fremstillinger af følelser, hvor det centrale skal graves frem fra tekstens antydninger. Novellernes temaer er fremmedgørelse, tab og sorg.“Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” – Leif Davidsen”De tilhører verdenslitteraturen og har haft stor indflydelse såvel på andre forfattere som på et utal af læsere.” – Sven Møller Kristensen

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen Ingenting til vinderen udkom i 1930 og var Hemingways tredje novellesamling. I sidste instans er er der ingen, der vinder i livets spil, slutresultatet er nederlag og død. Alt er forgængeligt. Novellen Et rent veloplyst sted slutter med den gamletjeners tanker om at alting er nada, intet, og at man derfor må søge at bevare en vis værdighed som menneske, en sindsro og ligevægt, en smule orden i tingene. Krigens meningsløshed skildres i Som I aldrig bliver om rekonvalescenten som med ødelagte nerver aflægger et besøg ved fronten. Skildringen af slagmarken kommer igen i De dødes naturhistorie som munder ud i en oprivende scene omkring en dødeligt såret. Erfaringerne fra krigen har bestemt holdningen i Hemingways forfatterskab, den stadige optagethed af faren og døden, sammen med viljen til at stå imod og holde ud. “Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” – Leif Davidsen“Det bedste ved hans noveller er det indtryk, de giver af, at noget mangler, og netop dét er deres hemmelighed og skønhed” – Gabriel García Márquez

Afrikas grønne bjerge er Hemingways selvbiografiske beskrivelse af en månedlang storvildts-jagtsafari i Østafrika, som forfatteren og hans kone Pauline i 1933 deltog i. Hemingway beskriver fascinerende spændingen, begejstringen og skuffelserne i jagten kombineret med storslåede naturbeskrivelser og fine og farverige portrætter af jagtdeltagerne og de indfødte. Efter jagtstrabadserne omkring lejrbålet med tilberedt vildt og et par whiskysjusser fortæller Hemingway litterære anekdoter med skarpsindige kommentarer om både samtidige og ældre forfattere. Hemingways mål med romanen var blandt andet at vise, at en velskrevet absolut sand historie kan konkurrere med en fiktiv fortælling. Og det lykkes med hans lakoniske, nøgterne skrivestil med skarpt sansede iagttagelser.”Selv om Hemingway aldrig havde skrevet andet end denne bog, ville hans navn alligevel leve lige så længe som det engelske sprog…” – The Observer”Et kunstnerisk temperament, som griber læseren i struben og river ham med.” – Niels Kaas Johansen”Afrikas grønne bjerge spiller en central og symbolsk rolle i forfatterskabet.” – Bo Green Jensen”Den mest velskrevne fortælling om storvildtjagt nogensinde.” – New York Times

En ny fodboldtræner formørker den tolvårige Lena Lids målmandsliv. I nabohuset spekulerer Theo på, hvordan han skal gøre indtryk på den nye pige i klassen. Og på havet jagter farfar de store fisk, uden at bekymre sig om at han er ved at blive gammel. Dette år må Lena, Theo og farfar kæmpe hårdt, både med sig selv og naturkræfterne. For hvad skal man gøre, når alt er modvind, og ingen forstår sig på det, man virkelig kan? Man skal i hvert fald ikke give op. Som Lena Lid siger i pressede situationer: Nu må I saftsuseme vågne lidt op derude!”Det er særdeles glædeligt, at Parr er tilbage og overgår sig selv … Det er en af de bøger, som jeg får lyst til at læse højt, kapitel for kapitel, for alle omkring mig … Det er klogt, smukt og gribende – og det er meget sandsynligt, at Maria Parr kommer til at fejre nytår med flere nye litteraturpriser på kaminhylden.” – Aftenposten”Hjertevarm, spændende, poetisk og glitrende komponeret.” – Dagbladet”Endnu en klassiker fra Maria Parr.” – NRK

Den 16-årige Vladimir forelsker sig stormende i den lidt ældre nabodatter, den smukke, men uopnåelige Zinaida, en femme fatale, som driver sit spil med mændene i omgangskredsen. Som offer for Zinaidas koketteri svinger Vladimir mellem håb og fortvivlelse uden at ane, hvem der er hans egentlige rival. En smuk og følsom beskrivelse af en ung mands første kærlighed kontrasteret af en kompleks moden kærlighedsaffære.“I denne historie kommer Turgenevs evne til at skabe bemærkelsesværdige vitale karakterer og synspunkter for første gang til fuld udfoldelse …” – The Guardian“Turgenjev er jo på samme tid den største fortæller, vor skønneste lyriker og en stor dramaturg.” – Herman Bang”Det var denne på én gang konkrete og stemningsbårne kunst, som gjorde Turgenjev til det beundrede forbillede for så mange naturalister i Vesteuropa og Amerika … Hans ideal var det tøjlede, harmoniske kultiverede, sådan som det åbenbares i hans sprog, der aldrig bruger de grelle ord, men flyder i en rolig strøm som en flod, når den nærmer sig havet.” – Carl Stief, Verdens Litteraturhistorie

Instituttet er navnet på en velanskreven og gammel institution, der tilbyder uddannelse i psykoterapi i Berlin, og er omdrejningspunktet for romanen. Instituttet er grundlagt af Dick og Dahlia, som også er daglige ledere. Vi følger en gruppe på 9 medlemmer under deres 2-årige uddannelse. Danskeren Hannah viser sig at blive hovedpersonen i et psykodrama, som kommer til at udspille sig i gruppen. Instituttet er en fortælling om manipulation i en forvrænget virkelighed. Hannah ender med at stå alene og stemplet af de andre, som bliver i forblændelsen og den angst, der fastholder dem i den manipulatoriske verden. Bogen er struktureret om 11 kapitler, der har hver sin stemme, idet hvert medlem i gruppen fortæller historien ud fra sit synspunkt. Instituttets ledere kommer også til orde i bogens første og sidste kapitel.

Reither, som indtil for nylig har haft sit eget forlag i storbyen, har slået sig ned i en stille dal i Alperne. På det lokale bibliotek finder han en bog uden titel med blot et forfatternavn på omslaget. Han undrer sig og er optaget af tanker om bogen og sit tidligere engagement som forlægger. Om aftenen ringer det på hans dør.Selv samme nat begynder hans vederfarelse, som i løbet af tre dage fører ham til Sicilien. Leonie Palm er kvinden, der får indflydelse på hans liv. Hun har haft en hattebutik, som hun har lukket, fordi tiden ikke længere er til hatte, ligesom han har drejet nøglen om til sit forlag, fordi der efterhånden er flere, der vil skrive end læse bøger. Derudover har de to det til fælles, at de ikke længere er forberedte på den store kærlighed, som de trods alle odds oplever efter tre dages fælles biltur langs middelhavet. Men netop som de tror, de har fundet lykken, dukker en mørklødet pige op og følger i hælene på dem. Pigen er tavs, men giver klart udtryk for, at hun har brug for hjælp.“En vidunderlig simpel begyndelse, og en slutning, så mangefacetteret og sørgmodig og tæt, som kun få i Tyskland kan det. Bodo Kirchhoff er en mesterfortæller; hans Vederfarelse vedgår os alle.” – Richard Kämmerlings, Die Welt“Vederfarelse er et litterært mesterstykke, det er vores samtids bog.” – Thomas Andre, Hamburger Abendblatt“En af efterårets smukkeste bøger: Bodo Kirchhoffs mesterligt komponerede roman Vederfarelse, et poetisk kunststykke.” – Andreas Platthaus, Frankfurter Allgemeine

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellerne i Kilimanjaros sne og andre noveller omfatter de noveller, der ikke tidligere har været medtaget i hans første tre novellesamlinger, og de udkom for første gang samlet i 1938 som del af antologien The Fifth Column and First Forty-Nine Stories. De er alle sammen fremragende eksempler på Hemingways helt unikke stil og betragtes i dag stadig som nogle af hans bedste værker.Samlingen omfatter: Oppe i Michigan - På kajen i Smyrna - Francis Macombers korte, lykkelige liv – Kilimanjaros sne – Verdens hovedstad – Gammel mand ved broen.“Det bedste ved hans noveller er det indtryk, de giver af, at noget mangler, og netop dét er deres hemmelighed og skønhed ... Et eneste skud af Macomber mod løverne giver lige så meget som en hel times jagtundervisning, men også lige så meget som et kursus i skrivekunstens videnskab. ” – Gabriel García Márquez”Gammel mand ved broen, en af hans bedste: en detalje fra borgerkrigen, en dråbe der spejler så meget, en lille stilfærdig scene, som lader os ane det hele nederlag og de store lidelser.” – Sven Møller Kristensen

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen I vor tid udkom i 1925 og var Hemingways første novellesamling samt hans første større udgivelse. Ligesom hans senere værker bærer den præg af en kort og prægnant skrivestil, og fortællinger som Tredages-stormen er med deres indirekte fremstillinger af følelser de første eksempler på hans isbjerg-teknik, hvor det centrale skal graves frem fra tekstens antydninger. Den og flere andre noveller fra samlingen hører den dag i dag til Hemingways mest kendte noveller, heriblandt Indianerlejr, Doktoren og doktorens kone, Noget holder op, Kat i regnvejr og Store flod med to hjerter. Novellernes temaer er fremmedgørelse, tab og sorg.“Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” – Leif Davidsen”De tilhører verdenslitteraturen og har haft stor indflydelse såvel på andre forfattere som på et utal af læsere.” – Sven Møller Kristensen

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks.Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.“En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi“Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman“[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph

I kortromanen Forårsbølger (1872) møder læseren den aldrende hovedperson Dmitri Ssanin, der ser tilbage på sin ungdom og sin store kærlighed. Som ung mand rejser han til Tyskland, hvor han møder Gemma, en smuk konditordatter af italiensk herkomst. De forelsker sig i hinanden, og Gemma afskriver en velstillet fremtid og bryder med sin forlovede til fordel for kærligheden til den mindre bemidlede Ssanin. De unge elskende er lykkelige, indtil Ssanin i forbindelse med salget af sin gård til en hovedrig kvinde besnæres og forføres. Forårsbølger tager en vending, da kærlighed og troskab afløses af et begær, der munder ud i tab og evig fortrydelse.“Vilhelm Møllers oversættelse af Ivan Turgenevs vidunderlige Forårsbølger om den ultimative forelskelse og det ultimative tab er mesterlig (…) Turgenev skaber et mesterligt plot omkring nogle begivenheder, der er så små, at de næsten ikke er der. For Ssanin var det disse begivenheder, der formede hans liv, og som til sidst får ham til at sætte alt på ét bræt.” – Politiken, 6 hjerter “[E]n trist, trist og smuk, smuk fortælling om forårets forelskelse, der flammer op, gløder og ender som efterårets aske i et ensomt, aldrende hjerte.” – Weekendavisen “Turgenjev er jo på samme tid den største fortæller, vor skønneste lyriker og en stor dramaturg” – Herman Bang

Denne samling af fortællinger indledes med En fæl historie (1862), der er en satirisk farce, som udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med de lavere klasser.”Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fæl historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik.” – Ejnar ThomassenI Bobók (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv.”Bobók – en af Dostojevskijs korteste fortællinger – er næsten et mikrokosmos af hans samlede forfatterskab. Rigtig mange af de vigtigste ideer, temaer og forestillinger i hans værker både før og efter Bobók fremtræder her i ekstrem skarp og nøgen form.” – Mikhail Bakhtin, Problemer i Dostojevskijs poetikEn dreng til juletræsfest hos Kristus (1876) er en sørgelig historie om de fattige og hjemløse i Skt. Petersborg. Historien giver mindelser om Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.Samlingen afsluttes med den tidlige tekst Julefest og bryllup (1848), hvor der berettes om en ældre rig, grisk levemand, der alene for økonomisk vindings skyld indgår aftale med en 11-årig piges forældre om at ægte hende, når hun når skelsår, trods pigens afsky for den ældre mand.

Børnene i Nyskoven (1847) har en historisk baggrund; den foregår i midten af det 17. århundrede under den engelske borgerkrig mellem Karl den Første og parlamentet. Romanens hovedpersoner er de fire forældreløse søskende Edward, Humphrey, Alice og Edith, der indtil fortællingens begyndelse har boet på herresædet Arnwood lige uden for Nyskoven. Deres far, Oberst Beverley, er faldet ved det store slag ved Naseby, hvor han kæmpede for kongen, og børnene har siden da boet med deres tante. Da Arnwood pludselig brændes ned af kongens modstandere, tror alle, at de fire børn er omkommet i flammerne, men de bliver reddet af skovfogeden Jacob Armitage, der tager dem med sig til sin hytte i Nyskoven. De aristokratiske børn må nu lære at klare sig i skoven under helt andre omstændigheder, end de er vant til. Herfra udfolder børnenes historie sig til en fascinerende fortælling om eventyr, overlevelse, troskab og kærlighed.Børnene i Nyskoven var en af de første historiske romaner for børn og er en af de meget få, der har overlevet indtil i dag. Romanen er flere gange blevet adapteret til tv-serie af BBC, senest i 1998.”Jeg tror stadig, at børn vil føle skovens urtiltrækning og have lyst til at lade deres hænder glide over et sådant livs struktur; så knudret som bark og lige så indtagende i dets detaljer.” – The Guardian”Jeg kan huske at nyde en følelse af frihed; en følelse, som kom med en bog, der handlede om børn, som tog deres egne beslutninger, kom i livsfarlige kniber og (selvfølgelig) kom ud af dem.” – Michael Rosen, tidligere Children’s LaureateOversat af Wilhelm Birch

Khirbet Khizeh – Slagmark er en erindringsroman, der første gang udkom på hebraisk i 1949. Den handler om den arabisk-israelske uafhængighedskrig i 1948-49, som forfatteren selv deltog i, og skildrer, hvordan israelske soldater tvinger arabiske landsbybeboere til at forlade deres hjemstavn. Romanen er et forsøg på at forstå, hvordan netop jøderne, som er så hårdt mærkede af eksilet, kan dømme andre til eksil. Den blev til en bestseller i Israel, var fra 1964 del af den israelske gymnasie-læseplan og udkom som israelsk tv-drama i 1978. Siden sin udgivelse har den været en vigtig del af den nationale debat om begivenhederne, der gik forud for staten Israels oprettelse. Den danske udgave af romanen har et spændende efterskrift af tidligere chefredaktør for Politiken Herbert Pundik, der ligesom S. Yizhar selv deltog i uafhængighedskrigen.“Et enestående vidnesbyrd, en litterær bedrift … en suveræn og brødebetynget beretning fra den arabisk-israelske krig, da jødiske soldater sendte over en halv million palæstinensere i eksil.” – Politiken, ♥♥♥♥♥“Khirbet Khizeh [er] del af soldaterlitteraturens verdenskanon.” – Weekendavisen"Yizhar Smilanskys klassiske roman Khirbet Khizeh skildrer den israelsk-palæstinensiske konflikts arvesynd: krigen i 1948, som israelerne kalder Uafhængighedskrigen, fordi den ledte til den jødiske stats fødsel, og som palæstinenserne kalder Nakba – 'katastrofen' – fordi den ledte til deres fordrivelse og statsløshed … Khirbet Khizeh bliver aldrig højdramatisk eller patosladet, men i dialogens afkroge og i reaktionerne fra landsbyens beboere og i fortællerens henkastede bemærkninger fornemmes et sort hul af vold, traumer og umenneskelighed. I en yderst kompakt form formidler Yizhars bog den massive fortrængning, som Israel er bygget på." – Weekendavisen“To ting giver Khirbet Khizeh blivende betydning: den intime personlige skala i kompositionen – og forbindelsen til nutiden…” – New York Times

Året er 1969. Fortællerens far sætter George Harrisons While My Guitar Gently Weeps på pladespilleren, inden familien kører på ferie til Skogstorpet, det beskedne husmandssted de har lejet på Ramslandet med den særlige svovlgule himmel. Fortælleren er opvokset i den lavere middelklasse, men bliver i løbet af sommeren ven med den selvsikre Alex, sønnesøn af industrimagnaten Per-Olof Rabell. Senere forelsker han sig hovedkulds i Alex’ lillesøster Stella, som han får et stormende og oprivende kærlighedsforhold til – alt imens den store verden forandres og påvirker deres liv. Snart opdager fortælleren, at Rabell-familien bærer på dystre hemmeligheder under den polerede overflade.Den svovlgule himmel strækker sig fra barndommens solblegede minder i 1960’erne til vores tids voksende mørke. Det er en mesterlig fortælling om, hvordan kærlighed og venskab opstår og udvikles gennem livet, men også om hvordan vi præges af køn, klasse og tiden, vi fødes ind i. En episk skildring af generationer og familiebånd, drømme og håb, en klassisk Westö-roman.“Den svovlgule himmel er en bevægende fortælling, hvor de tre centrale karakterer netop ikke fremstår sådan. Som karakterer. Men som mennesker. Det er en kunst. Måske den største.” – Berlingske, *****“Finske Kjell Westö har skrevet en fængslende og intens roman om store følelser. Om kærlighed, der bliver til venskab, og venskaber, der synker i grus.” – Politiken, ♥♥♥♥♥“Hovedhistorien er relationen mellem fortælleren, hans ven Alex Rabell og dennes lillesøster, Stella, som fortælleren som teenager stormforelsker sig i og bliver kæreste med. Stella kan han tværs igennem brud og genforeninger ikke blive færdig med gennem de årtier, som romanen gennemløber. Hun er hans livs kærlighed og umulighed, og den historie fortæller Kjell Westö medrivende og smukt.” – Weekendavisen

Erindringsromanen Khirbet Khizeh – Slagmark udkom første gang på hebraisk i 1949. Den handler om den arabisk-israelske krig 1948/49, som forfatteren S. Yizhar (1916-2006) selv deltog i.Romanen har, siden sin udgivelse, været en vigtig del af den nationale debat om de begivenheder, som gik forud for oprettelsen af staten Israel. Khirbet Khizeh – Slagmark er ikke de eksilerede araberes anklageskrift mod den jødiske overmagt, men derimod den jødiske soldats forsøg på at komme overens med den krig og magtdemonstration, han er del af. Et forsøg på at forstå, hvordan netop de, som er mærket af eksilet, kan dømme andre til eksilet."Et enestående vidnesbyrd, en litterær bedrift (…) en suveræn og brødebetynget beretning fra den arabisk-israelske krig, da jødiske soldater sendte over en halv million palæstinensere i eksil." – Politiken, 5 hjerter"Khirbet Khizeh (er) del af soldaterlitteraturens verdenskanon." – Weekendavisen"Yizhar Smilanskys klassiske roman Khirbet Khizeh skildrer den israelsk-palæstinensiske konflikts arvesynd: krigen i 1948, som israelerne kalder Uafhængighedskrigen, fordi den ledte til den jødiske stats fødsel, og som palæstinenserne kalder Nakba – 'katastrofen' – fordi den ledte til deres fordrivelse og statsløshed … Khirbet Khizeh bliver aldrig højdramatisk eller patosladet, men i dialogens afkroge og i reaktionerne fra landsbyens beboere og i fortællerens henkastede bemærkninger fornemmes et sort hul af vold, traumer og umenneskelighed. I en yderst kompakt form formidler Yizhars bog den massive fortrængning, som Israel er bygget på." – Weekendavisen"To ting giver Khirbet Khizeh blivende betydning: den intime personlige skala i kompositionen – og forbindelsen til nutiden …" – New York Times

Det er måske den mest enestående sørejse i søfartens historie, som kaptajn William Bligh gennemførte, da han i 1789 efter mytteriet på hans skib H.M.S. Bounty sammen med atten besætningsmedlemmer blev efterladt midt ude på Stillehavet i en åben båd. I I kamp med havet er det underlæge Thomas Ledward, der beretter, hvordan kaptajn Bligh førte Bountys lille, ubevæbnede og overlæssede barkasse 4000 miles fra Venskabsøerne til Timor. I 41 spændingsfyldte døgn må de 19 mænd kæmpe mod vilde stammer, sol, storme, sult og tørst, mens de forsøger at holde modet oppe. Vind, vejr og begivenheder er hentet fra kaptajn Blighs egen logbog, hvor han ganske kort har givet en beskrivelse af hver enkelt dag. Beretningen om disse mænds kamp og trængsler er et uforglemmeligt epos om menneskelig vilje og udholdenhed, om en af de mest fantastiske sørejser, der nogensinde er foretaget.“Måske den mest bemærkelsesværdige sørejse i søfarerannalerne foretaget i en åben, overlæsset og underprovianteret båd … En beretning, der er lige så autentisk i sin lokale kolorit som i sin historiske kendsgerning … Forfatterne har taget ved lære af Conrad, i forståelsen af sømænds psykologi og af Stevenson i opbygningen af en sandsynlig historie med udgangspunkt i sparsomme kilder.” – Percy Hutchison, New York Times Book Review“En fantastisk bog, der bør indtage en permanent plads i den narrative spændingslitteratur.” – Lincoln Colcord, New York Herald Tribune Books“Storartet … Nordhoff og Hall har gjort et fantastisk stykke arbejde med deres beretning om kaptajn Blighs bemærkelsesværdige bedrift.” – Chicago Tribune“En af havets store historier.” – Times Literary Supplement

I Onkel Toms hytte følger vi den gode, pligtopfyldende slave Tom. I starten af bogen er Tom en dybt værdsat og betroet slave hos en rar, hvid familie i Kentucky, men da familien kommer i store økonomiske problemer, bliver de – meget imod deres vilje – nødt til at sælge Tom. Han ender til sidst hos den brutale slaveejer Legree i Louisiana. I mellemtiden arbejder han som slave forskellige steder, men må leve adskilt fra sin kone og sine børn. Ud over Tom hører man bl.a. om Eliza og hendes mand George, der stikker af i håbet om at opnå frihed i Canada, om den lille, hvide pige Eva, der tydeligt fornemmer slavernes lidelse, og som bliver tæt knyttet til Tom, og om den uvidende slavepige Topsy, der bliver Evas veninde.Onkel Toms hytte var den mest solgte roman i 1800-tallet og den anden mest solgte bog overhovedet – kun overgået af Bibelen. Den findes i dag på næsten alverdens sprog, og selvom den oprindeligt er skrevet for voksne, har den erobret en sikker plads i den klassiske ungdomslitteratur.

Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller med et blik, en berøring fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far, som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling – mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket, der ligger mange år tilbage, på venner, på et hus, der endnu kun eksisterede som et omrids.Siden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sin stemme, som ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord, som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der, når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker? Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre – såvel elskede som fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde.”Det er litteratur i verdensklasse.” – Weekendavisen”Judith Hermann er næsten naturstridigt god … Hermann fortæller med stor psykologisk indsigt og i et præcist, stramt sprog, der nok giver mindelser om Raymond Carver, men har sin egen kimende smukke tone.” – Berlingske, ******“Gennem en skøn prosas fintslebne linse får Judith Hermann det prekære, ordinære og triste til at lyse … Ved at veje hver stavelse, hvert ord, hver sætning på skønhedens og præcisionens vægtskål giver Judith Hermanns noveller læseren det andet blik på menneskene, ikke bare på sig selv og de, førhen og nuværende, nærmeste, men også, og måske navnlig, på dem, man står i kø ved kassen med. Det er intet mindre end åbenbarende.” – Lilian Munk Rösing, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.”Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere.” – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College”Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter.” – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom