Books published by Bechs Forlag - Viatone

I Onde ånder giver Dostojevskij en dybdeborende analyse af nihilismen og terrorismen med udgangspunkt i en gruppe revolutionære centreret omkring lederen Pjotr Verkhovénskij og den dæmoniske kyniker og nihilist Stavrógin. Dostojevskijs visionære analyse forudsiger nærmest med profetisk klarhed den voldelige russiske revolution, og den er helt aktuel i forhold til den terrorisme, vi oplever i nutiden. Efter terrorangrebet 11. september skrev den franske filosof og frafaldne maoist André Glücksmann en artikel med overskriften 'Dostojevskij på Manhattan', hvor han trækker på beskrivelsen af nihilismens og terrorismens væsen i Onde ånder som et alment, potentielt menneskeligt karaktertræk. Det er Dostojevskijs mest ideologiske roman, en social og politisk satire med en social tragedie. Selve handlingen er i vanlig Dostojevskij-stil krimiagtig, barsk realistisk og medrivende med mange handlingsforløb.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Bogen er slet og ret vidunderlig læsning. Det er en af den slags yderst sjældne bøger, som fra første side går ind og griber læseren i struben og først slipper sit jerngreb, når den sidste side i bogen er vendt." – Anna Libak, Weekendavisen"Dostojevskijs mest besættende bog, en roman om en forbrydelse, mere spændende end selv de mest knugende krimier." – Johs. H. Christensen, Jyllandsposten"Den tog sigte mod den politiske terror i zartidens Rusland – men ramte plet i hele terrorismens idé og psykologiske anatomi til alle tider." – Mette Dalsgård, Bogens Verden"Den brillante vildskab i hans vid, den profetiske kraft og indsigt i hans satire, hans uforlignelige evne til at levendegøre og personificere de dybeste og mest komplekse moralsk-filosofiske spørgsmål og sociale ideer i karaktererne – forener sig alt sammen til at gøre dette 'pamflet-epos' til Dostojevskijs måske mest blændende værk … Onde ånder forbliver uovertruffen som et forbløffende forudseende portræt af den moralske sump, og mulighederne for selvbedrag ud fra de højeste principper, som er fortsat med at forfølge det revolutionære ideal (endog mere spektakulært) fra Dostojevskijs tid frem til vores egen." – Joseph Frank, Dostoevsky

Tre barndomsvenner – Tarjei, Trygve og Kristian – beslutter at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Under en operation kører bilen på en landmine, og drengene bliver dræbt på stedet. Hvorfor tog de overhovedet af sted? Og hvad med familien og resten af det lille lokalsamfund, som får dem hjem i kister? Hvad bestemmer vores valg i livet? Bliv hvis du kan, rejs hvis du må handler om at vokse op i, være omgivet af og bryde med en tryghed – som ikke længere er tryg. Rammen er lokalsamfundet, som de tre drenge kommer fra. Bogen giver stemme til to af drengene, som tog af sted og til to af dem, som stod dem nær. Det er en eksistentiel roman, følsom og varm, med en stille desperation, med tavshed og knugende krav."Dette er ikke en roman om Slagtebænk Afghanistan. Det er snarere Flugtpunkt Afghanistan og ikke-krigen, som er i centrum i et rørende portræt af ungdomsliv, modningsår, identitetssøgen og de folk, der befolker den lille bygd. Bliv hvis du kan, rejs hvis du må er en poetisk titel, som både rummer en håbefuld anmodning og en resigneret frisættelse. Det er en stærkt talentfuld debut af en ung forfatter med sans for psykologisk portrætkunst." – Klaus Rothstein, Weekendavisen"Gennem tre unge Afghanistan-udsendte soldaters død spejler norske Helga Flatlands fint lavmælte debutroman vores liv med hinanden – herhjemme. Dygtigt fremskrevet og komponeret af Flatland, som siden denne lille, fine debut har føjet to bind mere til. Lad os endelig få dem oversat. Om pårørende til danske udsendte eller ligefrem faldne soldater får ekstra meget ud af romanen, kan jeg ikke bedømme. Men de får under alle omstændigheder rigeligt, ligesom vi andre: en besindelse på, hvordan vi holder hinandens liv og velfærd i vore hænder, både før og efter udstationeringen. Herhjemme, hver dag." – Søren Vinterberg, Politiken, ♥♥♥♥

På en ensom gård i et koldt, snedækket New England arbejder Ethan Frome hårdt for at kunne forsørge sig selv og sin svagelige kone Zeena, som han har giftet sig med af frygt for at blive ensom efter sine forældres død. Deres ægteskab er ikke lykkeligt, og Zeena er både beregnende og manipulerende. Da Zeenas livlige, unge kusine, Mattie Silver, flytter ind hos dem for at hjælpe med husholdningen, knyttes et stærkt bånd mellem hende og Ethan. I takt med at deres forhold udvikler sig, vokser Zeenas bitterhed, og da de alle tre er afhængige af hinanden, ender dette trekantsdrama i en hårdknude, der kulminerer i en overraskende og ironisk slutning."Historien om [Ethan Frome] og hans ulykkelige ægteskab er skrevet med et formelt mesterskab, der er uden sidestykke i forfatterskabet." – Gunilla og Staffan Bergsten, Verdens litteraturhistorie, Politikens Forlag"En af Amerikas fineste og mest intense fortællinger … Mark Twain sagde, at en klassiker var 'en bog, som folk roser, men ikke læser.' Dette er åbenlyst ikke tilfældet med bogen, du her har fået i hånden. Det er en klassiker, og den læses stadig både flittigt og velfortjent." – Doris Grumbach i forordet til Penguin-udgaven af Ethan Frome"Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen

Dzjamilja er en smuk, vemodig kærlighedsfortælling, der foregår under Anden Verdenskrig i en lille kirgisisk landsby. Den berettes af den 15-årige Seit, der sammen med de øvrige beboere i landsbyen arbejder hårdt i marken for at sende mest muligt korn til soldaterne ved fronten. Sammen med sin livlige svigerinde Dzjamilja og den hjemvendte, sårede og indesluttede soldat Danijar bliver Seit sat til at køre kornet til stationen. Under disse daglige ture får Dzjamilja overtalt den tavse Danijar til at synge, og både hun og Seit tryllebindes af hans sang, der åbenbarer en stor indre rigdom. Snart spirer kærligheden mellem Dzjamilja og Danijar, og Seit, der selv er ubevidst forelsket i Dzjamilja, oplever de tos forbudte forhold meget intenst. Det modner ham, og han beslutter at rejse væk fra det lille lukkede landsbysamfund for at forfølge sin drøm om at blive maler."Den smukkeste kærlighedshistorie i verden." – Louis Aragon"Det er en usædvanlig smuk lille fortælling. Den er meget enkel, men har samtidig noget stort i linjerne. Ægte kærlighed behøver ikke de mange ord, så lidt som sand litteratur gør det." – Bris, BT"Det er rart at læse en bog, som man under læsningen bliver mere og mere glad for og til sidst lukker med en følelse af at have oplevet noget inderligt tilfredsstillende." – Per Gudmundsen, Aktuelt"… dejlig kærlighedshistorie, dejlig natur, stemninger, dufte. … en smuk hymne til livet og kærligheden. Et fint lille kunstværk, der vil åbne sig for enhver, der banker på." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Fanny Price er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine to kusiner og to fætre. Hun mindes gang på gang om sin underordnede rang i familien, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, ankommer de to charmerende søskende Mary og Henry Crawford til egnen, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Edmund drages af den livlige Mary, og Fanny må håndtere følelser, hun aldrig har oplevet før."… en yderst fængslende og underholdende roman, der er mere kompleks og mere ambitiøs end nogen af de tre foregående. Dens fremragende hovedpassager – besøget på Sotherton, hele teaterepisoden og kapitlerne, der foregår i Portsmouth – viser en beherskelse af interaktionerne mellem et stort persongalleri og en kompleks række af begivenheder, som kun få forfattere har kunnet matche." – Claire Tomalin, Jane Austen: A Life"Fuld af dissonante energier – søskendestrid, grådighed, ambition, forbudt seksuel lidenskab og forfængelighed." – Margaret Drabble"Det er uden tvivl hendes mest sexede … Lidenskab, erotik, fare og forbudt kærlighed lurer under overfladen i Mansfield Park." – Paula Byrne, The Telegraph

Kjell Westö (f. 1961) er en af de bedste finlandssvenske forfattere i sin generation. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange og vandt den i 2014 med Luftspejling 38. I fire romaner har Westö skildret Helsingfors og Finland i 1900-tallet og regnes for en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie og af, hvordan storpolitik griber ind i menneskets inderste liv.Året er 1952, det skelsættende år i Finlands historie hvor der var OL i Helsingfors, Coca-Colaen kom til landet og den finske skønhedsdronning Armi Kuusela blev Miss Universe. Den idealistiske drømmer Werner Skrake er passioneret lystfisker, hammerkaster og Elvis-fan, men har hele sit liv været forfulgt af uheld, som knytter Skrake-navnet til ulyksalige begivenheder. Fortælleren er Werners søn, Wiktor Jurij Skrake, og bogen handler om hans forsøg på at komme til rette med sin familiehistorie og den skæbne, som hviler over slægtsnavnet Skrake."Kjell Westös store roman om Skrake-slægtens mange ulykker, spejlet i det 20. århundredes finske historie er poetisk, melankolsk og meget, meget morsom – en ny-klassiker." – Weekendavisen"Westös prosa er gjort af en helt særlig blanding af fortællende energi, humor og vemod. Hans projekt kan i denne roman minde om den norske Lars Saabye Christensens i Halvbroderen. Kjell Westös Helsingforsroman er på højde hermed." – Politiken"Det er en fabelagtig fortælling." – Kristelig Dagblad

Kjell Westö (f. 1961) er en af de bedste finlandssvenske forfattere i sin generation. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange og vandt den i 2014 med Luftspejling 38. I fire romaner har Westö skildret Helsingfors og Finland i 1900-tallet og regnes for en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie og af, hvordan storpolitik griber ind i menneskets inderste liv.I det uformelle diskussionsforum Onsdagsklubben diskuterer advokaten Claes Thune og nogle venner Hitlers ekspansionspolitik, der vækker både vrede og beundring. Vi befinder os i Helsingfors i 1938. Thune er for nylig blevet skilt fra sin kone, der har bedraget ham med en af hans bedste venner og tilmed skrevet en vovet bog med erotiske noveller. Begge dele har fået ham til at gruble over deres samliv og hans formåen som mand. Skilsmissen har også tæret på arbejdsengagementet, men heldigvis har han netop ansat den dygtige kontormedarbejder Matilda Wiik. Fru Wiik føler sig dog ikke særlig dygtig og plages af minder fra borgerkrigen og den interneringslejr, hun som 16-årig sad i. Det er oplevelser, hun lige siden har forsøgt at glemme, men en dag indhentes hun af fortiden, da Onsdagsklubben mødes på advokatkontoret, og hun hører en velkendt stemme."De nominerede romaner i årets felt, de danske ikke mindst, var svagere end længe, men i et hvilket som helst felt, ville Kjell Westös roman fortjene stor hæder. Hans roman, der er blændende oversat af Jesper Klint Kistorp, er faktisk perfekt." – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Denne bog er intensere end Westös tidligere romaner, med et sugende suspense og en voldsom overraskelse i slutningen. Westö har med Luftspejling 38 skabt en fremragende psykisk-politisk spændingsroman, som samtidig giver et suverænt tidsbillede af stemningen i Helsingfors et år før det store sammenbrud." – Arne Hardis, Weekendavisen

Yarden handler om forfatteren Kristian Lundbergs sociale deroute fra et liv som feteret forfatter og kritiker til et liv som timeansat løsarbejder på havnen i Malmø. Pludselig er han tilbage, der hvor han begyndte: på bunden af samfundet, underbetalt og altid i fare for at blive fyret på stedet. Bogen er hans beretning om de tretten måneder, han var ansat på Yarden, hvor han under streng overvågning arbejdede med at flytte importbiler rundt på havneområdet og trådte ind i en skyggeverden befolket af gældsofre, papirløse indvandrere og tidligere misbrugere, som arbejdede for en ussel løn og behandledes, som om de intet var værd. Yarden er også en rejse tilbage til forfatterens barndom og ungdom i nogle af Malmøs fattigste kvarterer, hvor han sammen med en psykisk syg mor og fire søskende konstant var på flugt fra kreditorer og myndigheder."Kristian Lundberg, hvis sprog er en nydelse (tak til oversætterne), tager arbejderlitteraturen et nyt sted hen. At være arbejder er en følelse, i dette tilfælde en modigt gennemlyst klassefølelse. At være søn af en syg mor og selv være syg gør kun oplevelsen af fattigdom dybere. I denne arbejderlitteratur version 2.0 er det kollektive dybt indlejret i det helt personlige. Hos Lundberg i form af den kuldslåede, men alligevel magtfulde traumefortælling, som styrer flot uden om både selvmedlidenhed og banal inderliggørelse af kapitalismen. I 'En hjemby' også med plads til den kærlighed, til og fra kvinden K., som tænder lidt lys i mørket." – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"På omslaget står der, at det er en 'Fortælling'. Det ligner nu mest en selvbiografi med brug af romangreb. Stor litteratur er det under alle omstændigheder; denne skrift der fortæller om det private, det individuelt oplevede, men samtidig ligner en kritik af det system, vi alle er med til at opretholde, og hvis slagsider de fleste af os vender blikket væk fra." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, * * * * *

I Hestehovedtågen vokser den 11-årige Tom op i efterkrigstidens Oslo med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere, og i Sortefod vender den 16-årige Tom hjem efter fem år på 'kostskolen for vanskelige børn'. I Magenta er Tom blevet 20 år. Sammen med Eva fra konditoriet har han været verden rundt til søs. Eva er kahytsjomfru og nyder livet på skibet, men Tom bliver aldrig en rigtig sømand, og efter fire år til søs sammen går de i land og indtager Paris. Da pengene slipper op, og Eva forlader ham, tager Tom arbejde på det bordel på Boulevard de Magenta, hvor de sammen har boet, og hvor hans gamle norsklærer Flågvitet pludselig en dag dukker op."Magenta er et overbevisende bidrag til en norsk tradition for udviklingsromaner, en fantastisk parisercollage og et sprogligt mesterværk, der syder og bobler af lugte, lyde og synsindtryk, og som blander de filmiske sekvenser med en perlerække af skarpe portrætskitser. Romanerne om 'stormeren' Tom er rene, rå og træfsikre pletskud og placerer Ola Bauer, 1943-1999, helt fremme ikke alene i den nyere norske litteraturs, men også verdenslitteraturens første række." - Jørgen Johansen, Berlingske, ******"Kultforfatteren Ola Bauer (1943-1999) rummer ekkoer fra forfatterskaber af landsmændene Aksel Sandemose og Agnar Mykle samt amerikanerne Jack Kerouac og Charles Bukowski. Han skriver om de menneskelige dæmoner, så englene synger. Magenta er en rasende frontberetning fra det lastefulde, benzinosende, horndyttende, klaustrofobiske, flirtende og virile Paris samt en sanselig krønike om en ung mands voldsomme seksualitet." - Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, ******

Året er 1954. Skibet Oronsay stævner ud fra havnen i Ceylon med kurs mod England. For den blot 11-årige dreng Michael bliver den 21 dage lange sørejse over Det Indiske Ocean, gennem Suezkanalen og Middelhavet på alle måder en opdagelsesrejse. I skibets spisesal placeres han ved 'kattens bord', så langt væk fra kaptajnens bord som man kan komme. Her bliver han venner med de jævnaldrende drenge Cassius og Ramadhin og møder et farverigt galleri af medpassagerer, som åbner for hidtil ukendte verdener, hvor venskab, kærlighed og en vågnende seksualitet sidder til bords med halsbrækkende vovemod, heksekunst og mordere."Jeg elsker den her bog: drengene i fuld frihed under den lange sejlads, hvordan en voksenverden som de ikke forstår, åbenbarer sig, tabet af fortiden og begyndelsen på fremtiden, og tilmed en slags thriller midt i det hele! Og sprogets skønhed. Perfektion." - Salman Rushdie"Kattens bord er skrevet med et skønt overskud. Ondaatje har nydt at skrive sig op imod Mark Twain, den klassisk raske drengebog, og både Kipling og Conrad rumsterer i kulissen. Men Kattens bord er meget mere end en pastiche. Som erindringsroman gemmer den på personlige erfaringer. Ud af drengen Michael springer selvportrættet af romanens voksne forfatter som et menneske, der på den hårde måde tidligt lærte at passe på sig selv og holde hjertet på behørig afstand. Så Kattens bord er blandt meget andet også en bog om livet, der glider forbi og forvandles til kunst. En alkymistisk proces, Michael Ondaatje har gode forudsætninger for at udføre." - Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥♥

I 1849 blev Dostojevskij dømt til døden for formodet deltagelse i en konspiration mod zaren. Dødsdommen blev ændret til ti års tvangsarbejde i Sibirien, hvor han tilbragte de første fire år med lænker om benene i en straffelejr blandt samfundets værste forbrydere og efterfølgende aftjente seks år som soldat. Fængselsstraffen præger hans forfatterskab, og i Minder fra dødens hus (1860-62) skildrer han livet i tugthuset gennem romanens fortæller, Aleksander Petróvitsj, der er dømt til ti års strafarbejde for mordet på sin hustru. Hans liv i straffelejren bliver særlig hårdt, da han tilhører den lille skare af adelige, der er ugleset af de øvrige fanger fra de lavere klasser, især bondestanden.Bogen skifter elegant mellem forskellige genrer – fiktion, dokumentarisme, filosofiske overvejelser, biografi. Beskrivelsen af de elendige forhold i lejren, brutaliteten i afstraffelserne, den knusende ensomhed og sammenstuvningen af fangerne, er præget af en klinisk objektivitet – helt anderledes end i Dostojevskijs senere romaner med højspændt drama og intriger. Nogle af fangernes historier genfortælles i deres egen stil og med deres egne ord uden forfatterens indblanding (Dostojevskij noterede flittigt i en lille notesbog under fængslingen).Tolstoj betragtede bogen som et af de mest originale værker i russisk litteratur, og Turgenev kaldte badescenen for "simpelthen Dantesk". Romanen blev iscenesat som opera af den tjekkiske komponist Leoš Janáček i 1927."Denne forbløffende bog var en sensation i samtiden og blev kilden til Dostojevskijs modne fiktion … 150 år senere har romanen bevaret sin kvalitet som litterært eksperiment, der er i stand til at chokere og bevæge sine læsere." – Robert Byrd, Fyodor Dostoevsky"Dostojevskijs bemestring af skaz-formen og den lavmælte, lakoniske, apatiske tone i hans fortælling – så modsat den normale nervøse rytme i hans prosa, især i hans monologer – kan næppe beundres nok; det viser, at hvis han havde valgt det, kunne han have været en helt anden type af forfatter." – Joseph Frank, The Stir of Liberation, 1860-1865"… kunstnerisk et af hans ypperste værker, et genialt affattet dokument til medleven i hans oplevelser og erfaringer i tugthuset … en sjæleskildring af en aldrig før eller siden oplevet intimitet." – Ejnar Thomassen

Det begynder i New York City, på det mondæne Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gør notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, møder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hører anekdoter og fortæller historier. Han længes ud, og han længes hjem."Bergeners er en humoristisk bog med den hvide klovns tragiske smil, der gemmer på fortvivlelse. Det er Bergen, og regnen siler ned. Titlen er en hilsen til James Joyce og hans Dubliners. Espedal portrætterer sin hjemby og dens litterære liv, forfatterne myldrer i byen og verden og bogen: Knausgård, Løveid, Solstad, Borges, Klougart, Jordal, Bernhard, Søndergaard, Handke, Moravia, Aasprong og mange, mange flere. For Espedal og for Vorherre er vi alle bergeners knyttet til denne by, hvorfra en verden går, Norges intellektuelle hovedstad. Espedal formår fuldstændig ubesværet og uprætentiøst at være meget norsk og meget international på én gang, også det gør ham så indtagende." – Bjørn Bredal, Politiken"152 siders konsekvent prosa. Let og legende og som en lang sjælerejse. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe Espedal igen. Hvad skal jeg sige andet, end at han må være en favorit til årets Nordisk Råds Litteraturpris." – Peter Nielsen, Information

I 1864, efter at have nedbrændt Atlanta, førte unionsgeneral William Tecumseh Sherman sine tres tusind mand øst gennem Georgia ud til havet og derefter op til South og North Carolina. På den lange march bekæmpede hæren sydstatstropperne og levede af det, de kunne skaffe sig på vejen. De plyndrede plantager, stjal kvæg og afgrøder og ødelagde byer, mens en større og større mængde af frigjorte slaver samt hvide flygtninge sluttede sig til dem. I Marchen tages læseren med ind i mylderet af de mange forskellige mennesker, der marcherede. Karakterlisten er lang og inkluderer både sorte og hvide, mænd, kvinder og børn, unionstilhængere og rebeller, generaler og menige, frigjorte slaver og slaveejere. Centralt i fortællingen står general Sherman, den smukke frigivne slavepige Pearl, militærlægen oberst Sartorius, Emily Thompson – den fordrevne datter af en sydstatsdommer samt de to dømte soldater Arly og Will. I E.L. Doctorows kraftfulde og medfølende beskrivelse bliver den lange march en slags flydende verden med en nomadisk bevidsthed.Marchen har vundet Pen/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen og var desuden finalist til Pulitzerprisen."Med Marchen har E.L. Doctorow skrevet et af de stærkeste litterære portrætter af USA i krig, vi har fået i det nye årtusind ... en overdådig roman, der bringer os gennem magiske, medrivende og mytiske øjeblikke af forbavselse, frustration, desperation og rædsel, tragedier, skuffelser og sejre. I Doctorows visionære optik indeholdt Shermans march det hele – det gør Marchen også." – Tonny Vorm, Information"... nu giver Bechs Forlag os så Doctorows store roman om Den Amerikanske Borgerkrig, Marchen (2005), som vandt både PEN/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen. Jeg kan kun sige, at det er fuldt fortjent." – Nanna Goul, Weekendavisen"Det er ikke så meget krigens gru og meningsløshed som dens kaos og tilfældighed, Doctorow beskriver. Der er liv i figurerne, og den 'historiske' reportage er udmalet med stor overbevisning ..." – Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥"Marchen er en episk beretning om krigens gru og meningsløshed og om de tilfældigheder, der får så stor indflydelse på de enkelte menneskeskæbner. Nærmest som en reportage opruller Doctorow sin fortælling og tegner samtidigt hvert portræt med stor medfølelse og indlevelse. Intet mindre end en fremragende roman." – Jette S. F. Holst, Litteratursiden

Siddhartha er en buddhistisk inspireret dannelsesroman skrevet i en enkel lyrisk stil. Den foregår i Indien på Buddhas tid og fortæller om den smukke, velbegavede brahmanersøn Siddhartha, der forlader sit barndomshjem i søgen efter en højere mening og et harmonisk selv. Hans søgen går fra et flerårigt liv sammen med de asketiske samanaer til et møde med Buddha og videre til et verdsligt liv med elskov og materielle goder, som han siden forlader i lede. Hans senere år tilbringer han som fattig færgemand langt fra verdens virak, men nu i harmoni med sig selv og med en erkendelse af, at harmoni og mening ikke kan opnås gennem teoretiske studier og lære, men kun gennem levet liv og egne erfaringer. Siddharta blev i 1960'erne sammen med Kerouacs On the Road en kultroman for flowerpower-hippierne og var fast inventar til festivaller og på rygsækrejser."I Hesses Siddhartha-karakter møder Buddhaen en moderne europæisk individualist med hans mistro til dogmer og institutioner." – Volker Zotz"At skabe en Buddha, som overgår den alment anerkendte Buddha, er i sandhed en uhørt bedrift af en tysker. Siddhartha er for mig en mere virksom medicin end Det Nye Testamente." – Henry Miller

I Sortefod er Tom nu blevet 16 år. Efter fem år på 'kostskolen for vanskelige børn' kommer han i 1957 hjem til sin mor Lister og dennes elsker Robert. Robert fejrer triumfer som speedwaykører, men Lister er forsvundet ind i sig selv og har ikke ytret et eneste ord, siden hendes tidligere elsker Munken forelskede sig i hushjælpen Helga og rejste til Spitsbergen. Tom har overlevet det, han ser som sine to personlige krige: kostskolen og tabet af drømmekvinden Helga og sin bedste ven og mentor Munken. Vi hører om hans seksuelle debut med ungarske Kocsis og følger hans venskab med Døden og Livet. I skolen omskriver han noveller af Hemingway, afleverer dem som norsk stil og imponerer sin lærer Flågvitet, der ikke aner, hvad han skal stille op med den talentfulde og uslebne diamant."Andet bind af Ola Bauers hæsblæsende romanserie om Tommy indfrier de forventninger, man fik efter det første … Da Tommy til sidst pakker rygsækken, tager passet og pistolen og stikker af fra det hele sammen med Eva, sidder man tilbage med en følelse af at have været oppe i den store rutsjebane. Det skyldes ikke blot alle de trakasserier og indre dramaer, han kommer ud for, og som gør Oslo til en skæbneby på linje med Hamsuns Kristiania. Ola Bauers sproglige kraftværk gavner sagen mindst lige så meget og vækker forventninger om de kommende bind. Bliver Tommy nogen sinde voksen? Jeg håber det ikke. En skandinavisk eksistentialistisk udviklingsroman, hvor tyngdeloven er ophævet, ser vi ikke hver dag." – Lars Bonnevie, Weekendavisen"Ola Bauer går til angreb både på det velbjergede borgerskab og de forlorne attituder. Der er masser af kompromisløs knytnæve i hans prosa, den oprørske energi er til tider ved at blæse læseren omkuld, og Jannie Jensens oversættelse yder den snertende præcision i stilen fuld retfærdighed. Så nu venter vi bare på fortsættelsen af historien om Tommy, der føjer sig flot og vitalt til en vældig norsk tradition for udviklingsskildringer." – Jørgen Johansen, Berlingske, *****"Sortefod er andet bind i den mageløse fortælling om Tom. Løjerne og galskaben danser hen over siderne. Man læser med skiftevis et fjoget smil og hyler af grin. Det ene øjeblik er vi på vej ned i bukserne på bager-ekspedienten Eva. Det næste får vi kørt grus op i fjæset på den lokale speedway-bane eller bevidner kostelige scener i klasselokalet. Hit med de sidste to bind!" – Georg Hilton, Ekstra Bladet

Mands Himmerig (1927) er Pontoppidans sidste roman. Romanen giver et tidsbillede af årene op til og under starten af Første Verdenskrig. Den skildrer den kompromisløse og idealistiske redaktør Niels Thorsen, der gennem sine hudflettende artikler forsøger at bekæmpe den udbredte egoisme og materialisme, der hersker såvel i pressen som i det politiske liv. Forgæves opfordrer han til at bryde den magelige danske neutralitet og gå ind i krigen i kamp for idealerne frihed og lighed. Man fornemmer Pontoppidans sympati for den idealistiske og viljestærke Thorsen, men han skildrer også konsekvensen, når arbejde og idealer sættes over alt andet. I en indfølende skildring af forholdet mellem Thorsen og hans unge hustru viser han, hvorledes Thorsen sætter ægteskabet og kærligheden over styr, og hans ubøjelighed får fatale følger for både hans hustru og ham selv, og noget Mands Himmerig kommer der i dette tilfælde ikke ud af Mands Vilje."Henrik Pontoppidan rammer ud efter andre Forhold end Pressens, men hans Pisk har samme Retning, hvad enten det gælder litterære, politiske, selskabelige eller personlige Egenskaber – hans Snert svirrer svidende, æggende, hånende omkring alt, der er vegt, modløst, overfladisk, flæbende, beregnende, umandigt. Det er en ypperlig skrevet, højst underholdende og interessant Bog …" – Axel Broe, København, 1927

Historien om fru Berg er en samling af fem noveller, der bl.a. handler om at få sin første elskerinde, om at være synsk og se tegn og om at opdage, at man ligner Janis Joplin. Novellerne handler også om skæbnetro, sankthansorme og kortspil. Og om at elske en hamster, som hedder fru Berg."Der er intet buldrende over Ingvild H. Rishøis norske novellekunst. Så meget desto mere forskrækket bliver man undervejs. … Hendes evne til at skrive følelser frem, hvis kompleksitet fanges af barnets skarpe sanser, men uden de voksnes analytiske begrebsapparat, er formidabel." – Lise Garsdal, Politiken, ♥♥♥♥♥"Hun har tidligere skrevet børnebøger, men er heller ikke til at komme udenom som voksenforfatter, fordi kombinationen af psykologisk indsigt og sprogbeherskelse gør hende til en suveræn fortæller. Man får personerne i Historien om fru Berg under huden, selv om stemmeføringen er lavmælt. Eller måske netop derfor." – Birthe Weiss, Weekendavisen"Norske Ingvild H. Rishøi skriver stramt, smukt og vemodigt om de bånd, vi forsøger at knytte til hinanden – eller til en hamster ... Hos Rishøi får både voksne og børn troværdige stemmer, og novellerne er en pryd for novellekunsten ... Det er sjældent, Rishøi overforklarer eller overdramatiserer sit stof. Hun er nemlig en bemærkelsesværdigt god forfatter. På sin egen diskrete facon." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Der er masser af talent og sensitiv sprogholdning hos norske Ingvild H. Rishøi, der i sin nye roman går uden om fortællingens alfarvej ad stier gennem formørkelsens sindstilstande og kvindeligt farvede, intuitive viden om fortabelse." – Torben Brostrøm, Information"Der er et forbavsende forhold mellem nordmanden Ingvild H. Rishøis ringe alder og den både litterære og menneskelige tyngde i hendes noveller. Tag nu nummer to i denne hendes anden samling: Fra side 31 til side 41 afvikler hun med de enkleste virkemidler noget, der snildt kunne have været en stor roman om et langt liv. … Det lyder måske dystert alt sammen, men fordi Rishøis litterære greb om tingene er så enkelt og graciøst, besidder hendes noveller en slags indre lys. De er fulde af glæde, også når det hele går i sort og lort." – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****

Efter fire års studier ved et engelsk universitet vender Obi Okonkwo hjem til sit fødeland Nigeria, hvor han får en fornem stilling i administrationen. Obi er en idealistisk og moralsk ung mand med store forhåbninger til Nigerias fremtid, men han opdager hurtigt, at den udbredte korruption i landet har dybe rødder, der er svære at hugge over. Fast besluttet på at vise sig som et forbillede og ændre den herskende mentalitet modstår Obi dog ethvert forsøg på bestikkelse, men da han både støder sammen med de gamle traditioner og får økonomiske problemer, bliver det sværere og sværere for ham at modstå fristelsen. Til sidst bliver han fanget i en fælde, han ikke kan slippe ud af.Trives ej længere her er Chinua Achebes anden roman. Den udkom i 1960, som var året, hvor Nigeria opnåede selvstændighed efter i 60 år at have været under britisk herredømme. Romanens hovedperson, Obi Okonkwo, er barnebarn af hovedpersonen Ogbuefi Okonkwo i Achebes berømte debutroman Alt falder fra hinanden."Chinua Achebe løser ikke korruptionens rådne gåde, men i Trives ej længere her skildrer han tørt smilende, hvordan den langsomt og systematisk æder et retskaffent menneske op indefra ... I efteråret udkom Chinua Achebes indtryksfulde roman Alt falder fra hinanden herhjemme. Nu udkommer den mindst lige så fængslende Trives ej længere her. Begge bøger blev oversat til dansk allerede i 1960'erne. Også dengang fik de anmelderne til at hoppe af begejstring, men siden har man skammeligt nok ikke skænket den verdensberømmede afrikanske forfatter mange tanker. Med den 83-årige Chinua Achebes død i 2013 får forfatterskabet sin anden blomstring, og de danske læsere en ny chance for at lære den enestående forfatter at kende. Grib den! Chinua Achebes skildring af den afrikanske sjæl er ubetalelig." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Det er en meget moralsk historie, men den er fortalt med den særlige sprødhed, der er karakteristisk for Achebe, en blanding af følsomhed og ironi, en viden, der hele tiden bæres af en bestemt form for uskyld. Man kunne kalde den 'afrikansk', fordi den rummer undren over alle de nye muligheder og en smertelig viden om, at der skal tages afsked med meget godt, dybt, mystisk og oprindeligt gammelt, før det ny kan accepteres og fungere rent." – Klaus Rifbjerg, Politiken"Glædeligt gensyn med en af Afrikas store forfattere. Denne har, ligesom Achebes øvrige romaner, moderne klassikerstatus ... Achebe skriver i et neddæmpet, enkelt og klart sprog med en underspillet humor." – Lektørudtalelse"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." – Nelson Mandela

Skuespilleren Hasse er indlagt på hospitalet og venter på at dø. Først i selskab med bl.a. de to døende spøgefugle Harry og Börje og sidenhen alene plejet af sygeplejerskerne Birgit og Angela. Hasses livshistorie fortælles i glimtvise tilbageblik, men bogens hovedfokus er nuet, for på trods af morfindøs og accelererende kropsligt forfald er Hasses liv op mod døden meget intenst. I stedet for at bekymre sig om sygdommen vælger Hasse at koncentrere sig om at udforske døden ved at kaste sig over den ene bog efter den anden, der omhandler emnet. Hans omgivelser er sikre på, at al den læsning om døden vil forkorte hans liv, men de tager fejl, for Hasse får det i stedet bedre og bedre."Wijkmarks dødskabaret er verdenslitteratur … Hvilken indsigt i sindets vildveje, hvilken overlegen sprogkunst." – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Med Natten der kommer har Carl-Henning Wijkmark skrevet en dyb, vemodssmuk roman om livet lige inden døden. … Fortrinligt." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Svenske Carl-Henning Wijkmark har skevet en lille mesterlig roman om livets sidste udbrud af vitalitet op mod den uafvendelige afslutning … Romanen er en lille litterær perle. Skrevet med den sene mesters lethed og suverænitet." – Peter Nielsen, Information"Fuldkommen uforlignelig og fantastisk roman om en gammel, døende mands sidste store projekt. Litteraturens og sprogets magt fornægter sig ikke, og livets ej heller." – Litteratursiden.dk

På sommerens varmeste dag i 1935 overværer 13-årige Briony Tallis flere ting på familiegodset i Sydengland, som det bestemt ikke var meningen, hun skulle være vidne til. Briony, en præpubertær, forkælet efternøler med sværmeriske digteraspirationer er plaget af både kedsomhed, jalousi og vrede, og da hun om aftenen står som hovedvidne til en dramatisk begivenhed, løber fantasien af med hende. Hun tager en katastrofal beslutning, der får livslange følger for hende selv, hendes smukke søster Cecilia og husholderskens lovende søn Robbie. Først fem år senere erkender Briony sin utilgivelig synd og bruger derefter resten af sit liv på at forsøge at sone det, der er sket."Ingen kan som han skildre kærlighedens dybe romantiske klange midt i liderlighedens heftighed og hensynsløshed … Soning er en både konstant underholdende og dybt fascinerende fortælling om at skrive og at elske. Ikke altid står de to egenskaber brud i samme kirke. Slet ikke i denne mageløse roman af en af Englands bedste nutidige forfattere." – Bo Tao Michaëlis, Politiken"Hos den engelske romanforfatter Ian McEwan befinder man sig i et storslået litterært landskab mellem Woolf og Waugh … Hvis man nu ikke lige har mulighed for at holde juleferie på en engelsk landejendom og føre belevne konversationer med de andre gæster om litterære og etiske problemer, kan jeg på det varmeste anbefale et ophold i McEwans fine prosa i stedet for." – Lilian Munk Rösing, Information"Ian McEwan er en litterær virtuos, der ved, hvordan en historie skal skrues sammen for at nagle læseren til sofahjørnet, men han har også den dybe menneskekundskab, der gør en god roman til andet og mere end bare en historie. Dertil kommer så en overlegen beherskelse af romanformen og tidens litterære modetendenser, så vi slipper for et gumpetungt lærestykke, men i stedet får en elegant turneret pointe, der falder lige netop dér, hvor liv og kunst mødes … Soning er endnu et pragtfuldt eksempel på, at britisk prosafiktion stortrives i disse år … Simpelthen topkarakter til Ian McEwans Soning." – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da sort uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden."Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." – Nelson Mandela"Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud. ... Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie." – Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen"Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor. ... Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber." – Eva Pohl, Berlingske"Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød – eller nærmere kulturovergreb – der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på." – Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk

De ydmygede og sårede, som Dostojevskij udgav som føljetonroman i 1861 kort efter hjemkomsten fra Sibirien, er tema- og stilmæssigt en forløber for de store romaner. Den fik en blandet modtagelse hos kritikerne, der ikke alle var lige begejstrede. Det var til gengæld læserne, som ventede spændt på næste afsnit og følte med den hjemløse og ydmygede Nelly. Også Nietzsche måtte indrømme, at bogen rørte ham til tårer.Sideløbende med historien om den fattige pige Nelly og nihilisten Fyrst Valkovskijs kyniske udnyttelse og nedværdigende behandling af moderen udspiller der sig en kærlighedshistorie mellem fyrstens søn Aljosja og hans tidligere bestyrers datter Natasja. Det udvikler sig fatalt i et trekantsdrama, da fyrsten forsøger at få Aljosja gift med den tiltalende og formuende Katja. Til sidst løber de to historier sammen i en tragisk slutning."Nellys historie, fortalt af hende selv, er et af de mest rystende menneskelige dokumenter i hele Dostojevskijs digtning." – Ejnar Thomassen"Dostojevskij har skrevet romaner større end denne; men den indeholder ting, der er på højde med det bedste i hele verdens forfatterskaber." – Hans Brix

Den 11-årige Tom vokser op i efterkrigstidens Oslo sammen med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere. Krigen kaster fortsat skygger: Toms far er død, myrdet som overløber og stikker for tyskerne af den modstandsgruppe som Munken var med i, og Lister forfølges af tilnavnet Fehmers fisse. For at redde Munken, som befandt sig i Sachsenhausen, havde Lister nemlig under besættelsen et forhold til Siegfried Wolfgang Fehmer, chefen for den tyske sikkerhedstjeneste. Med Tom som betragter føres vi ind i det højspændte spil mellem Lister, storcharmøren Robert og forfatteren Munken. Erotikken blomstrer, da den frodige hushjælp Helga ankommer fra Island, og for Tom fører det til en seksuel opvågnen."Blændende roman. At læse hvert afsnit af den afdøde nordmand Ola Bauers roman er som at åbne en flaske champagne. Det bobler og syder i sætningerne. Over dale og fjelde og gennem menneskelige afgrunde går det i et hæsblæsende tempo." – Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, *****"Romanen Hestehovedtågen af Ola Bauer, glimrende oversat af Jannie Jensen, er ganske enkelt noget af en åbenbaring." – Jørgen Johansen, Berlingske, *****"Litterært fortsætter Ola Bauer en norsk vitalisme fra Aksel Sandemose og Agnar Mykle, men den er krydset med amerikanske beatforfattere som Charles Bukowski og Jack Kerouac, og hybriden er hans egen, også i den forrygende sproglige vitalitet." – Hans Hertel, Politiken, ♥♥♥♥♥"... Ola er Sandemoses egentlige arvtager i Norge. Samtidig var han Norges eneste genuine beatforfatter, men han vidste mere om verden end dem, og hentede lige meget fra Jean Genet, Céline og Beckett, og fra den politiske virkelighed." – Per Petterson

Alice sidder ved en flodbred med sin søster og keder sig, da hun pludselig får øje på en talende hvid kanin iført habitjakke, der løber forbi, mens den kigger på sit lommeur. Hun følger efter kaninen ned i dens hul, som hun falder dybere og dybere ned i, indtil hun ender i et mystisk eventyrland, hvor intet er, som det plejer at være. Her oplever hun alle mulige og umulige ting; hun vokser og krymper, svømmer i sine egne tårer, møder mærkelige dyr med overnaturlige kræfter og er lige ved at få kappet hovedet af på befaling af en kortspilsdronning."Det er ikke mindst sproget og det verbale overskud og opgøret med voksenverdenens fokusering på fornuft og meninger, der gør historierne om Alice tidløse." – Christian Monggaard, Information"Vrøvlefortællingen om Alice er et skelsættende aktstykke i barndommens og opdragelsens historie. En på én gang uskyldig og udspekuleret undergravning af Victoriatidens (og vor egen tids) konventionstvang, borgerskabets og hoffets latterligt lunefulde selvretfærdighed, retssystemets rituelle besværgelser og mange andre dårligdomme, der lever i bedste velgående." – Søren Vinterberg, Politiken

Noatun er en socialrealistisk kollektivroman, der skildrer en flok fattige bønder og fiskeres forsøg på at skabe sig en ny og selvstændig tilværelse ved at slå sig ned i den øde Dødemandsdal. Dalen er et lille stykke goldt, stenet klippekyst ved det barske Atlanterhav, og nybyggerne må kæmpe mod stærke naturkræfter i form af havets vælde og vinterens strenghed. Gruppen møder dog ikke blot modstand fra den voldsomme færøske natur, men også fra bl.a. kongsbonden Sigvard, religiøse sekter og den spanske syge. Gennem deres ukuelige slid og slæb lykkes det dem dog at forvandle Dødemandsdalen til en levedygtig bygd, der får navnet Noatun, og et nyt fyrtårn bliver symbolet på deres kamp og sejr."Denne færing gør den danske litteratur ære … Det er en af den slags bøger, som man år efter læsningen vil mindes med uformindsket styrke, en bog, der har ætset sig så godt ind, som havde man oplevet det alt sammen selv." – Christian Rimestad, Politiken"En meget intelligent iagttager har tegnet disse personer, men de er først og fremmest oplevet med en digters indfølingsevne. Ja, der er endogså mere i denne menneskeskildring end en psykologs skarpblik og en digters fantasi i opfattelsen, der er først og sidst et medmenneskes varme!" – Otto Gelsted, Arbejderbladet"Hans menneskesjæle er ægte og ligeså nøgne, som den natur, der omgiver dem. Og hans sprog er blankt for alle forlorne guirlander." – Sv. E., Socialdemokraten

Oliver Twist er Dickens’ klassiske fortælling om den fattige og forældreløse dreng Oliver, der vokser op under den barske britiske fattigdomsforsorg på et børnehjem, hvor han sammen med de andre børn sulter og bliver udsat for en brutal behandling. Til sidst beslutter Oliver sig for at stikke af og ender i London, hvor han falder i kløerne på en kriminel bande, der ledes af skurken Fagin. I Londons snavs og fattigdom lever Oliver under Fagins beskyttelse og som medlem af hans bande omgivet af tyveknægte og prostituerede. På trods af de hårde omgivelser, bliver Oliver Twist dog aldrig en hårdkogt kriminel. Han bevarer sin varme og godhed, og gennem diverse intriger og forviklinger begynder hans skæbne at forme sig i en noget uforudset retning."Alle Dickens' karakterer er mine personlige venner. Jeg går altid og sammenligner dem med folk, jeg kender. Hans personer er hele menneskehedens venner: de er et bindeled mellem en mand i Amerika og en mand i Sankt Petersborg." – Lev Tolstoj"Dickens er en af de største skribenter, der nogensinde har levet: en forbløffende mand i betragtning af den barbariske uvidenhed, der prægede den tid, han levede i." – Bernard Shaw

Den sorte gryde er en kollektivroman kendetegnet ved Heinesens særegne stil, hvor han kombinerer socialrealisme med en mytisk fortællestil. Handlingen udspiller sig under den engelske besættelse i 2. Verdenskrig i en lille færøsk by, der danner kulisse for et myldrende liv og en række tragikomiske begivenheder. Byen vrimler med sære originaler, livgivende kvinder, livsfjendtlige sekteriske bevægelser, modige sømænd og griske pengespekulanter, og gennem disse forskellige karakterer udstilles den menneskelige naturs mange facetter og livets grundlæggende modsætninger. På trods af det særprægede udgangspunkt i det lille færøske samfund er skildringerne almengyldige."William Heinesens roman er central, fordi hans boblende gryde er et spejlbillede på det moderne europæiske samfund … Den sorte gryde betyder det afgørende gennembrud for William Heinesen. Romanen er så værdifuld, at den vil blive stående i litteraturen." – Niels Kaas Johansen, Information"Heinesen har skrevet en stor, glimrende roman … Jeg bliver mere end forbløffet, hvis ikke dette efterårs litterære pokal går til denne fænomenale roman fra Færøerne." – Hakon Stangerup, Jydske Tidende"Nu har denne talentfulde mand udsendt en ny stor roman, hvormed han simpelthen rykker ind i den europæiske mesterrække." – Hans Kirk, Land og folk"Stærke sømænd, fantastiske drukkenbolte, frække værtshuspiger røres rundt i forfatterens sorte gryde, så den ryger af blod og syder af liv." – Harald Engberg

Det er okay med mig er en barsk og handlingsmættet historie om at vokse op i en forstad til Oslo i 1970’erne. Vi følger hovedpersonen og jeg-fortælleren Audun Sletten, fra han starter i en ny skole 13 år gammel, og til han som 18-årig dropper ud af gymnasiet og tager arbejde på et trykkeri. Audun spiller rå og hård for at skjule de sår, han bærer på, efter at han og moren er flygtet fra den alkoholiske og voldelige far, som konstant spøger i kulissen. I skolen bliver Audun ven med Arvid, og i en tid, hvor Vietnam-krigen sætter sine spor, og folk engagerer sig politisk, finder drengene sammen i et litteraturens fællesskab, hvor heltene hedder Maxim Gorkij, Jan Myrdal og Jack London. "Et enestående indblik i maskulinitetens veje og vildveje." May Schack – Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Der kan være nok så meget kaos og brutalitet i den konkrete handling, men den efterklang, romanen efterlader, er hvid og stille som nyfalden sne, fordi Petterson er en stor stilist og skildrer sine personer med en usentimental ømhed og forståelse, der kan gøre hvad som helst smukt." – Christa Leve Poulsen, Børsen"En følsom, sprød og knivskarp registrering af en drengs univers." – Liselotte Wiemer, Weekendavisen"… et stykke fornem skrivekunst fra en forfatter, der ved, hvad han vil, og som docerer sine virkemidler med en præcision, der virker velgørende." – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

Igennem ni år har det amerikanske ægtepar John og Florence tilbragt deres somre på et mondænt kursted i den tyske by Nauheim. Det samme er tilfældet for det engelske par Edward og Leonora. Et venskab er spiret frem mellem ægteparrene i en verden styret af etikette og pli. Ren idyl, tilsyneladende, men krusninger begynder snart at vise sig på den ellers så verdslige overflade. Utroskab, løgn og forment lidenskab truer med at blotlægge en forfaldshistorie af dimensioner, der løber på tværs af de to ægtepar, og som er præget af alt andet end takt og tone.Den gode soldat er Ford Madox Fords psykologiske melodrama fra 1915, en subtil og satirisk afdækning af sindets skjulte mekanikker og kødets længsler. Den har opnået klassikerstatus og figurerer på flere anerkendte lister over verdens bedste bøger."Den gode soldat er en mageløst fortalt historie, som klart med sin sprælske og episke elan hele tiden forvirrer og forbløffer … Romanen er en bedrøvelig, men også storartet moderne klassiker, som bør stå i den litterære læsers reol ikke så langt fra James Joyces Ulysses og Virginia Woolfs Mrs. Dalloway." – Bo Tao Michaëlis, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

Per Petterson tager os i I kølvandet med på en rejse til nattens ende. Romanens jeg-fortæller, forfatteren Arvid Jansen, befinder sig i et eksistentielt tomrum – i kølvandet på en katastrofe, som trækker dybe spor i hans liv. En rå og øm, sårbar og barsk historie om at miste fodfæstet i tilværelsen, men mesterligt fortalt i et glasklart rytmisk sprog og med en varm sort humor. Mens Til Sibirien kan læses som en roman om forfatterens danske moder, der blev gravid med en nordmand, handler I kølvandet om forholdet til faderen, fabriksarbejderen og sportsmanden, der ikke rørte en cigaret i hele sit liv."Det kan dårligt gøres bedre. Det er ganske enkelt en helstøbt bog for form og indhold hænger fuldstændig organisk sammen. Der er en fabelagtig naturlighed i Pettersons åndedræt, og man efterlades paradoksalt oplivet og -ladet af den hudløse råhed." – Christa Leve Poulsen, Børsen"Per Petterson er en brillant stilist. Han er konkret og nøgtern, men der er luft og fantasi i sprækkerne mellem ord og sætninger. Der er et nærvær og en intensitet i skildringerne, som løfter realismen og giver den luft under vingerne. På en eller anden måde lykkes det ham at servere denne – lidt ordinære – historie om en mand i midtvejskrise, så den bliver vedkommende og sprællevende." – Jacob Kreutzfeldt, Kulturnyt/DR