Books published by Bechs Forlag - Viatone

Det var med De fortabte spillemænd, at Heinesen for alvor brød igennem, og romanen regnes fortsat for et af hans hovedværker. Det musiske er gennemgående i handlingen, såvel som i det poetiske sprog og i kompositionen i fire satser som en klassisk symfoni. Den er skrevet med en overdådig humor, hvor de bohemeagtige spillemænds livsførelse modstilles det mere materielle og snæversynede borgerlige liv."Heinesens nye bog er et artistisk mesterværk af sjældne dimensioner, en kraftpræstation, et vulkanudbrud af poesi og humor, som man ikke længe har set magen til." – Erik Knudsen, Socialdemokraten"Man mindes aldrig at have bladet i mage til by-krønike. Mennesker myldrer os i møde, så levende, så sære og så skønne, som de kun lever i en digters erindring ..." – Harald Engberg, Politiken

Stevenson skrev Dr. Jekyll og Mr. Hyde på ganske kort tid efter et natligt mareridt, som inspirerede ham til handlingen. Den blev omgående en succes i samtiden og hører nu til verdenslitteraturens kendteste værker, og dens litterære anseelse er steget gennem årene. Den har inspireret senere forfattere som Brecht, Borges og Nabokov. Den har været filmatiseret utallige gange og har også været opsat som en meget populær musical.Romanen behandler det eviggyldige tema om det sammensatte mennesket, der har både gode og ædle egenskaber såvel som lastefulde lyster. Den kan læses både som en spændende gyser eller krimi såvel som en psykologisk thriller om det splittede menneske, ligesom den rejser spørgsmålet om videnskabens anvendelse til indgreb i den menneskelige personlighed.

Advokaten Finn rejser med toget tilbage til byen, hvor han voksede op, for at begrave sin mor. På stationen står hans indesluttede bror og venter. I barndomshjemmet sidder faren med sin unge kinesiske kone og laver ingenting. Og i sygehuskapellet står barndomsvennen Freddy iført jakkesæt og gummihandsker og gør hans afdøde mor klar til fremvisning. Finn føler, at det var ham, der kendte moren bedst. Men ved Finn, hvordan og hvorfor hun døde? Og hvordan hendes liv har været? Jeg kunne finde hjem i blinde er et bevægende portræt af forholdet mellem en søn og hans mor og samtidig en burlesk komedie om liv og død, der kan minde om Anne B. Ragdes bøger."Jøsses. Det er gyldne tider for norsk litteratur. Det bekræfter det nye talent Joachim Førsund med sin flyvende og sørgmuntre debut." – Nanna Goul, Weekendavisen"Sproget er befriende enkelt. Sammenligning med Helle Helle ligger lige for." – George Hilton, Ekstrabladet"... en letlæst og morsom roman, der ikke desto mindre har noget på hjerte." – Jens Eichler Lorenzen, Fyens Stiftstidende

Spilleren er vel den roman i verden, der mest indgående har analyseret spillelidenskaben som last. Men bogen indeholder meget andet. Som altid i Dostojevskijs romaner er der rammende og dybdeborende psykologiske personskildringer af forskellige typer, og en tragisk kærlighedshistorie er også indlagt. Dostojevskij var selv i en periode besat af spillelidenskab (i en sådan grad, at han en overgang ikke kunne vise sig uden for hotellet, da selv bukserne var pantsat) og kendte derfor lasten indefra."Spilleren er en fortættet historie om penge, lidenskab, fornedrelse og selvbedrag – altså de fleste af Dostojevskijs centrale temaer ... De psykologiske paradokser og den elementære spænding står på nakken af hinanden i dette lille mesterværk, som det er en fornøjelse at læse, også i Ole Husted Jensens oversættelse ... Først og fremmest er denne 134 år gamle roman knaldgod underholdning, og den overgår med lethed det meste af, hvad der ellers for tiden udkommer på dansk." – Marie Tetzlaff, Politiken"Man bliver grebet i nakken og kylet midt ind i handlingen. Familiehemmeligheder, forelskelser, formuer og fallitter snurrer svimlende rundt i Dostojevskijs lille tyske kur- og spilleby Roulettenburg. Her leves livet sandelig sandelig forlæns og forstås baglæns. Hvis det da forstås ... Som helhed fungerer oversættelsen ubesværet. Romanen virker, om muligt, mere uafrystelig end før. Rå og sindsoprivende, simpelthen ... Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog." – Mette Dalsgaard, Berlingske Tidende

Vredens druer er en moderne folkevandringssaga fra 1930'erne om Oklahomas forgældede bønder, der drives fra deres jord og af reklamen lokkes til Californien, hvor de udnyttes skamløst og ender arbejdsløse og hjemløse på landevejen. Romanens storhed skyldes Steinbecks ægte indignation og medleven i de fattige bønders skæbne og hans tro på menneskets værdighed og vilje til overlevelse ved fælles hjælp selv under de vanskeligste vilkår.Vredens druer, der ved sin udgivelse omgående blev en bestseller, vakte en så voldsom debat i USA, at udgivelsen er blevet betegnet som en national begivenhed. Den har været en af de mest omtalte bøger i amerikansk litteratur i det 20. århundrede og betragtes som Steinbecks hovedværk. Den vandt Pulitzer-prisen i 1940 og var en væsentlig begrundelse for hans modtagelse af Nobelprisen i 1962.

Nattevagt er en ægteskabshistorie om to personer med vidt forskellige baggrunde og holdninger; om proletaren, kunstneren og anarkisten Jørgen Hallager og om den pæne pige fra det bedre borgerskab, Ursula, der begge søger at udvikle og frigøre den anden fra tidligere bindinger, men misforstår og taler forbi hinanden med tragisk udfald. Den komplekse, flertydige personskildring, hvor personerne skildres gennem deres syn på sig selv og omverdenen, minder om de store russiske forfattere som Tolstoj og Dostojevskij, som Pontoppidan satte højt. Og Nattevagt kan i plot og kompleksitet minde om Dostojevskijs højt berømmede fortælling: Den sagtmodige (Krotkaja)."Pontoppidan har ... energi og indsigt til at leve sig ind i hver enkelt, så personen fremstår som gjort af kød og blod. Her er stemmen aldrig hånlig, den viger ikke tilbage, fordømmer ikke. Stoffet er så levende og bøjeligt som livet selv ... Pontoppidan er kvindeskildrer af højeste karat. Jeg tror ikke, at jeg kan finde andre i dansk litteratur, der er på højde med ham." – Ida Jessen

Med stor humor og ironi lader Pontoppidan den noget naive og romantiske jeg-fortæller i romanen indse, at fantasierne har spillet ham et puds, og hans idealforestillinger om livet og de kvinder, han møder på et fynsk badehotel, viser sig som rene illusioner. Den romantiske kærlighed afsløres som basalt driftsbegær. På badehotellet, hvor jeg-fortælleren for en stund har forladt de dagligdags borgerlige rammer, bryder de urgamle basale driftsinstinkter igennem på bekostning af moral og fornuft. Den desillusionerede jeg-fortæller finder et alternativ til dette liv i den asketiske livsførelse, han møder hos den kloge og kyniske Dr. Levin, men hvilken livsførelse, der er at foretrække, lader Pontoppidan som vanligt stå åbent."Bogen er af en mild Ironi, der gennemtrænger alle dens Blade. ... det er en overmåde underholdende og vittig lille Fortælling." – Edvard Brandes, Politiken, 1894"Hvad den nutidige læser ... kan nyde ... er den alle vegne lurende komik. Satiren og humoren." – Jens Smærup Sørensen

Skaknovelle omhandler mødet mellem verdensmeteren i skak og amatøren Dr. B. En intens og opslugende beretning om duellerne og ikke mindst om de to duellanters baggrund og vidt forskellige indgang til spillet."Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke ... Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemlevede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primitivitet og intelligens ... Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog." – Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken"Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft, under den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad." – Harald Engberg

I sin gennembrudsroman Dagdriverbanden beskriver Steinbeck med overdådig humor og stor indlevelse Paisanoernes ubekymrede driverliv. Disse californiske vagabonder er ikke plaget af materielle besiddelser, men lever fra dag til dag som sande livsnydere, konstant optaget af at skaffe den næste gallon vin eller gøre erobringer blandt de damer, der falder på deres vej."De er 'evige børn'. De er godmodige, hjertelige og ridderlige, gode katolikker og trofaste venner, skønt deres svaghed for vin altid drejer deres logik og moral en knap. Steinbeck fortæller deres historie med strålende humør." – Sven Møller Kristensen

Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng – en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne – Chloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs – viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne.Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna – om deres liv sammen, om hendes død – og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst."Et mesterligt studie i erindret sorg, minder og kærlighed." – John Sutherland, formand for juryen, Man Booker Prize, 2005"Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger." – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten, *****"... de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer." – Per Krogh Hansen, Berlingske, *****"I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru – samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig." – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad"Prisvindende lille perle af en roman af den irske forfatter, hvis sprog ejer en særlig poetisk tæthed og skarphed. På sin vis virker hele fortællingen som én lang udånding, skrevet hjertegribende smukt i en træfsikker oversættelse. Banvilles temaer er sorg, sorgbearbejdelse, barndom, menneskelige relationer og erindring." – Sanne Caft, Lektørudtalelse

Tjærehandleren handler som flere af Sandemoses romaner om en person, der er vokset op under dårlige kår og bliver en outsider, der efterfølgende hævner sig på samfundet og barndommens formyndere. Det er en psykologisk spændingsroman om en svindler, der stjæler fra enlige damer efter at have vundet deres fortrolighed ved at spille på deres drømme. Den er stram i kompositionen og spændende som en krimi med stænk af en barsk humor."En blanding af barok humor, menneskelig visdom og skrivelyst ... den bærer mærke af hans klo." – H. J. Rald, Kristeligt Dagblad"Aksel Sandemose er det store, dunkle nordiske kraftgeni, efter Strindberg og Hamsun ... Er man i et satanisk lune, er der ikke meget bedre at foretage sig end på afstand at lade sig gribe af Tjærehandlerens portræt af det iskolde hads undergang i død og ragnarok." – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

Ophold på vejen handler om et ordinært menneske, sælger af profession, der ved en tilfældighed bliver deltager i nogle pensionerede juristers dæmoniske selskabsleg med retssag og domstol. Om retsprincipper, skyld og ansvar. Fortællingen kan karakteriseres både som lystspil, tragedie og kriminalroman. Overdådigt morsom, men spændende som en krimi og med en tankevækkende og dæmonisk pointe."I den lille roman Ophold på vejen overgår denne dygtige schweiziske forfatter sig selv. Det hele er en leg og dog dybeste alvor. Og et barokt vid, en løssluppen humor bærer historien ... At det er en fremragende kriminalroman-spøg, med dyster alvor bag, er sikkert. At den må indlemmes blandt de fine klassiske kriminalromaner, er jeg ligeså sikker på." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad"Tankevækkende og underholdende ... med veloplagt dæmoni underminerer han vanetænkning og sætter et spørgsmålstegn ved det absolutte. ... i sin koncentrerede form, sin sted- og tidsenhed er Ophold på vejen et overdådigt lystspil i svøb. Et lystspil med en dæmonisk-alvorlig pointe." – Ove Abildgaard, Aktuelt"... et stykke nutidsfilosofi indlagt i en gyser." – Jyllandsposten

Hemingway skrev Der er ingen ende på Paris i 1960 på basis af nogle genfundne notater fra hans ungdomsår i Paris i årene 1921-1926, hvor han som nygift korrespondent startede sin litterære karriere. Der tegnes et billede af hans liv som ung vordende forfatter, lykkelig med kone og barn, og han giver en række portrætter og anekdoter om nogle af de kollegaer, han traf som f.eks. Gertrude Stein, Ezra Pound, James Joyce og Scott Fitzgerald."Der er ingen ende på Paris er bogen om de gode glæder. Her kunne livsdyrkeren uden prætentioner og i uskyldighed hengive sig til en form for eksistens, der rummede det væsentlige: kærlighed, arbejde, samtale, mad, vin og sport ... Livsglæden, appetitten og varmen lyser ud af Der er ingen ende på Paris." – Klaus Rifbjerg, Fremmede digtere i det 20. århundrede"En levende og fortryllende bog om ungdom og alvor og fest i byen, som man kan tage med sig. Flere af kapitlerne er små sikre fortællinger. Flest har en slentrende varme og fortryllelse, der kommer af kærlighed og ærlighed. De har pletskud af parisisk sind og stemning ... Hemingway får det til at dirre af fryd i den, der elsker Paris ..." – Jens Kruuse, Jyllandsposten

Pontoppidan er oprørt over de sociale forhold hos almuen. I Isbjørnen fra 1887 udtrykker han sin harme med en grum, men samtidig morsom, lystspilsagtig satire. Satiren går på det borgerlige samfund, der hytter sig selv og udstøder den egenartede præst, Isbjørnen, der nærer en ægte omsorg for de svage. Men den rammer også den almue, der i almindelig underkuethed og uvidenhed retter ind efter autoriteterne, hvilket får Isbjørnen til at forlade sognet med ordene: "I har de Tyranner, som I fortjener.""Isbjørnen, den måske mest læste tekst efter Ørneflugt holder og finder stadig nye læsere som veloplagt påpegning af det fremmedes og den ægte naturligheds trange kår i et småligt og ængsteligt samfund." – Johan Rosdahl"Hvad den nutidige læser … kan nyde … er den alle vegne lurende komik. Satiren og humoren." – Jens Smærup Sørensen

Jane Eyre er fortællingen om den forældreløse og fattige Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst beslutter at sende hende til kostskolen Lowood. På Lowood bliver Jane nedgjort og ydmyget af den ondskabsfulde inspektør pastor Brocklehurst, men hun knytter også nære og varme relationer, som får stor indflydelse på resten af hendes liv. Da Janes skoletid er forbi, og efter at have arbejdet nogle år som lærerinde på Lowood, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske Mr Rochester, som hun senere forelsker sig i, men både Thornfield Hall og Mr Rochester gemmer på dystre hemmeligheder, der tvinger Jane ud i svære beslutninger."Bogen er den dag i dag tilfredsstillende for fantasien, fordi den rummer alle de elementære ønskedrømselementer og samtidig følger urtypen på en 'rigtig historie' – selve eventyrets linie. Der er ikke så forfærdelig mange bøger i verdenslitteraturen, der har denne elementære dragning, og de der er der, elskes uforandret gennem generationer." – Elsa Gress"Så åbner vi Jane Eyre … Forfatteren har fat i vores hånd og fører os med på hendes vej, får os til at se, hvad hun ser, forlader os ikke et øjeblik eller lader os glemme hende. Til sidst er vi gennemtrængt af Charlotte Brontës geni, hendes heftighed, hendes indignation … Det er den røde og urolige glød fra hjertets brand, der illuminerer hendes sider." – Virginia Woolf"Charlotte Brontës roman om den forældreløse Jane Eyre er en af romanhistoriens helt store klassikere. Romanen, der nu genudgives, har det hele: Dannelse, lidenskab og en spirende kvindefrigørelse." – Per Krogh Hansen, Berlingske

Et must for Jane Austen-elskere: Jane Austens Lady Susan i nyoversættelse samt hendes to ufuldendte romaner, The Watsons og Sanditon, som nu for første gang foreligger på dansk. Helt på højde med hendes store romaner i karaktertegning og miljøbeskrivelse. De tre tekster repræsenterer Jane Austen i tre forskellige perioder af hendes forfatterliv, hvor hun eksperimenterer med forskellige litterære stilarter fra melodrama til satire og udforsker flere sociale klasser og scenerier.Lady Susan (1793-94) fra Jane Austens unge år er en brevroman med rødder i 1700-tallets verden og har en ondskabsfuld, smuk og intelligent kokette, der kynisk driver sit spil med mændene, som hovedperson. Den er skrevet med ungdommelig dristighed og energi og viser, at Jane Austen allerede som ganske ung havde dyb indsigt i den menneskelige natur.The Watsons (1804-05) er i sine skildringer på højde med Jane Austens bedste romaner. Emma Watson er en særdeles lovende heltinde, hvis ægteskabsmuligheder begrænses af uformuenhed og stolthed. Hun har mange træk til fælles med både Elizabeth Bennet fra Stolthed og fordom og Emma Woodhouse fra Emma.Sanditon var Jane Austen i gang med i 1817, hvor hun døde. Vi er her i en helt anden og nyere verden, og romanen er på mange måder anderledes. Hvor Austens tidligere romaner foregår i det lille, rolige og stabile landsbysamfund, er vi nu i en tid, hvor tingene bevæger sig og er i forandring. Der etableres med fremsyn kursted ved havet, hvor badegæster og hypokondre flokkes og skildres af Jane Austen med både humor og ironi."I Sanditon udnytter hun sine største talenter, sin håndtering af dialog og sin evne for monolog. Bogen føles åben og moderne ... Lige så veloplagt og opfindsom som hendes tidligere værker." – Carol Diggory Shields, Jane Austen: A Life

Ung Elskov kom i en 1. udgave i 1885, men nærværende udgave er 2. udgaven fra 1906, som var totalt omarbejdet med En Kjærlighedshistorie fra 1883 indarbejdet. Romanen omfatter flere medrivende skæbnefortællinger, hvor blandt andet den romantiske kærlighed modstilles det hverdagsagtige fornuftsægteskab. Pontoppidan anlagde sjældent noget entydigt standpunkt, men endevendte emnerne i flere forløb set fra forskellige synsvinkler.

Vejen at gå er en autentisk beretning om en lille norsk families dramatiske flugt over de norske fjelde i isnende kulde til det neutrale Sverige, og deres efterfølgende kamp med at overvinde de skader de pådrog sig under flugten."En fantastisk smuk og uhyggelig lille bog om krigen, som den blev oplevet af en kvinde og et barn. Vejen at gå fortæller om en lille, upåagtet kamp i den store, og det bliver gjort så mesterligt, at det er blevet til en myte om menneskets seje livsvilje." – Mogens Lyhne, Aktuelt"Medrivende fortælling fra besættelsen. Ved at gå helt tæt på en ung familie-skæbne i Nordnorge, følge dem på flugt over den svenske grænse og videregive deres frygt, deres håb og deres sammenhold skaber Wassmo historie. I tilbageholdt spænding og neddæmpet fortvivlelse følger læseren den håbløse færd." – Grethe Rostbøll, Jyllandsposten

Fyrskibet handler om tre psykopatiske forbryderes forsøg på at overtage et fyrskib. I en spændingsmættet og intens handling behandles almenmenneskelige temaer som moral, ansvarlighed og orden kontra magt. Om eneren, der står ved sin overbevisning kontra flertallet og magten.Fyrskibet, som nu anses for en klassiker, var den første roman, Siegfried Lenz fik udgivet på dansk. Den har grundet sit eksistentielle tema været meget anvendt i litteraturstudier i gymnasiet og på universitetet. Romanen udkom i flere oplag herhjemme, senest som Tranebog, men har længe været udsolgt fra forlaget. Den foreligger nu i en ny udgave både som bog og lydbog og blev i efteråret 2007 filmatiseret for tredje gang – denne gang med den dengang 81-årige Siegfried Lenz i en gæsterolle.

Brødrene Homer og Langley er født ind i en rig New York-familie, men allerede som teenager mister Homer synet, og Langley vender hjem fra 1. verdenskrig med ødelagte lunger. Da de samtidig mister deres forældre i den store influenzaepidemi, synes de helt uegnede til at klare den nye tid.I forældrenes fornemme, efterhånden noget forsømte herskabsvilla lever den tolerante, følsomme Homer og den excentriske opfinder og samler Langley deres eget isolerede liv på kanten af samfundet. Selvom brødrene stort set ikke forlader huset, ser Doctorow selv romanen som en slags 'road novel', idet den amerikanske udvikling fra 1930'ernes forbudstid med gangstermiljø op til 1960'ernes hippiemiljø passerer gennem deres hus og liv.Centrale emner som racisme, kriminalitet, imperialisme og religion berøres gennem deres kontakt med immigranter, prostituerede, overklassen, offentligt ansatte, gangstere, jazzmusikere m.fl. Deres liv kan anskues som en farefuld odyssé i den amerikanske udvikling, hvor de kæmper for at overleve og skabe en mening med deres eget liv."E.L. Doctorow har med sin fiktive version af Collyer-brødrenes samlermani skrevet et skævt, begavet mesterværk, der med stor poetisk, empatisk og humoristisk kraft går rent hjem." – Nanna Goul, Weekendavisen"E.L. Doctorow har givet os endnu en fabelagtig roman, der befinder sig i grænselandet mellem fiktion og dokumentarisme. Denne gang handler det om de excentriske Collyer-brødre ... Doctorow skriver ikke om virkeligheden, men lader Homers virkelighedsforståelse komme til orde i et blændende portræt, der vælger sympatiens og ikke fordømmelsens eller udstillingens sti." – Per Krogh Hansen, Berlingske, *****"Med den blinde Homer som fortæller af deres stillestående odyssé udfolder Doctorow en bevægende saga om det turbulente 20. århundrede set fra et absolut stillestående udsigtspunkt." – Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥♥"E.L. Doctorow viser igen, at han mestrer blandingen af fiktion og dokumentar. Ud over at fortælle en god historie sætter han nogle amerikanske myter i perspektiv ... en dybt gribende historie om tab, kærlighed og loyalitet." – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, *****"Homer og Langley er en nydelse at læse, faktisk virker den lidt for kort i lyset af alt det, Doctorow har på hjerte, og den rummer smukke poetiske billeder og øjeblikke af stor ømhed mellem brødrene." – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad"Homer og Langley kan i sin gotiske pragt og med sin klaustrofobiske atmosfære nydes som en homage til Edgar Allan Poe." – Tonny Worm, Information"Vi har nok her en mulig moderne klassiker." – Beth Høst, Lektørudtalelse

"I skildringens centrum står den unge, skønne og farlige præsteenke Barbara, som allerede har to ægteskaber bag sig, og som øjeblikkelig besnærer den nye danske præst, der kommer til øen. Hun kan ikke gøre for, at hun udstråler en erotisk ild, der besætter mændene, og hun er lige så uskyldig, når hun selv tændes i brand og svigter sin nye mand, fordi en ny forelskelse griber hende med uimodståelig magt." – Otto Gelsted"Barbara er kort sagt ikke umoralsk, men amoralsk – et stykke vild natur, på samme tid ureflekteret, samvittighedsløs og troskyldig som et dyr ... Hun symboliserer livet, det gavmilde, men uberegnelige, hvis ubekymrede luner og nykker vi alle er underkastet." – William Heinesen