Books published by Berlingske Media A/S

“Fra kold krig til lakridspiber” er EU-kommisær Connie Hedegaards personlige beretning om Europa.Det er i år 10 år siden, at EU blev udvidet med 10 nationer i Øst- og Centraleuropa - udvidelsen, som blev forhandlet på plads i december 2002 under det danske EU-formandskab i København. Det er også i år - 25. maj - at der er valg til Europa-parlamentet.Det har fået den danske EU-kommisær, Connie Hedegaard, til at tænke tilbage - og frem. Tilbage på dengang, hvor Danmark endnu ikke var med i det europæiske samarbejde og på sine mange rejser i de østeuropæiske lande op gennem 1980erne. Og frem mod det Europa, som vi skal satse på fremover.

I de sidste måneder af besættelsen medvirkede nazisten Aage Thomas Mariegaard til nogle af de værste forbrydelser i nyere danmarkshistorie – heriblandt mordet på to dyrlæger i Vendsyssel og sprængningen af Aarhus-hallen, hvor en syvårig pige mistede livet. Historien blev et tabu i hans familie og nåede først i det nye århundrede frem til mange af efterkommerne. En af dem, journalisten Mads Mariegaard, sætter sig i 2012 for at undersøge, hvilke spor gerningerne har sat. Beslutningen fører ham til beretninger om kugleregn i russiske sumpe, ind blandt Aages nærmeste, som stadig er martret af hans skæbne, og til Odense, hvor en forsker søger forklaringen på krigens ondskab: ”Jeg synes næsten, det er ved at læse, høre og tale om Aage Mariegaard, at vi er kommet tættest på at forstå det forståelige i, hvordan det egentlig går til.”

”Jeg har levet livet mellem konger, storfyrster, bordelmadammer, kunstnere, forfattere, diplomater, spioner, arbejdere, kommunister, ludere, drankere og morfinister og har gode venner blandt dem alle. Jeg har kørt i Rolls Royce med alle mine smykker på til middag på Ritz den ene dag og pantsat dem til at købe mad for den næste … Jeg har lært, at der er intet, der hedder hvidt eller sort – kun gråt.”Historien om Monica Wichfeld er ikke alene historien om kvinden, tyskerne dømte til døden, det er også historien om en kvinde, der insisterede på at være sig selv, uanset hvilke krav familie, venner og tiden stillede til hende.Da Første Verdenskrig brød ud, skrubbede den unge adelskvinde gulve i en soldaterkantine, og da hendes nye hjemland, Danmark, blev besat af nazisterne, var hun ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre – men det var svært, for de fleste danskere lænede sig tilbage og tog til takke med de fredelige forhold i landet, mens kampen mellem godt og ondt lagde resten af Europa i ruiner.Men så mødte godsejerfruen en kommunist.

Den 1. april 1977 blev en ung mexicaner ved navn Jaime Okusono Martinez arresteret i København. PET mistænkte ham for spionage til fordel for Fidel Castros Cuba. Anholdelsen og truslen om udvisning skabte et ramaskrig på venstrefløjen. Der blev samlet underskrifter, skrevet protestsange og Johannes Møllehave skrev et digt mod den socialdemokratiske justitsminister Orla Møller, der havde beordret mexicaneren udvist.PET, politiet og den danske regering var overbevist om, at Jaime Okusono Martinez var udsendt af Fidel Castro for at skabe et terror- og spionnetværk, der skulle hjælpe europæiske terrorister med at underminere de vesteuropæiske demokratier.Sagen fik den konsekvens, at udlændinges retsforhold blev taget op, og gennem en kommission ledte det til udlændingeloven fra 1983, som blev starten på de senere årtiers debat om danskhed og udlændinge.Med unik adgang til PETs og Justitsministeriets arkiver kan historiker og journalist på Berlingske, Bent Blüdnikow, nu fortælle historien og afdække sagen om mexicaneren.

Modstand var der rigelig af, latterliggørelse også, men intet kunne forhindre Sophie Alberti og hendes veninders kamp for at skabe en fri og let adgang til bøgernes verden. Med oprettelsen af Kvindelig Læseforening blev det for første gang muligt for kvinder i Danmark at få adgang til bøger, der ellers ikke var dem forundt. Og med de litterære stemmer hos Selma Lagerlöf, George Sand, Emma Gad, Georg Brandes, Johannes V. Jensen, Andersen Nexø, Pontoppidan m.fl. banedes vejen - sideløbende med foreninger som Dansk Kvindesamfund - vejen til opnåelse af kvinders stemmeret i 1915.

Michael O’Leary gjorde Ryanair til luftens svar på Aldi, og flyselskabet blev under hans ledelse Europas mest succesfulde. Ryanair har i dag flest kunder, er det mest værdifulde flyselskab i Europa og er bedst til at tjene penge. I foråret 2015 blev det københavnernes tur til at flyve med det kontroversielle, irske lavprisselskab. Men fagforeninger, politikere og konkurrenter reagerede med modstand, da Ryanair åbnede sin første rute fra Københavns Lufthavn. Ryanair vil på ingen måde tegne dansk overenskomst, men vil fortsætte brugen af kontrakt- og vikaransættelser, som af en arbejdsmarkedsforsker er blevet kaldt “slavelignende vilkår”. Dette er historien om globalisering i praksis. Om den danske model, der bliver udfordret, - og om en topchef, der med kontroversielle udtalelser og tiltag i dag er hadet af både kunder, konkurrenter og politikere. Få historien om Ryanair-ansattes arbejdsforhold, selskabets banebrydende forretningsmodel og forstå, hvorfor flyindustrien har gennemgået en revolution de seneste 20 år.

Lennart Lajboschitz har taget turen hele vejen fra ung iværksætter til milliardær. I en ny single fra Berlingske fortæller Tiger-kædens stifter om sin skæve tilgang til forretning, om at have en mission, om at købe en kirke og om at udgive en bog sammen med Yoko Ono.

Kan et menneske leve i to verdener? Kan et menneske det ene øjeblik slå ihjel og det andet øjeblik vende tilbage til kæresten, vennerne og alt det andet »normale«?Brandon Bryant forsøgte.I en mørk container i Nevada-ørkenen styrede han førerløse fly med missiler på den anden side af kloden som led i USAs krig mod international terrorisme. Slagmarken så han på en computerskærm, og med et enkelt klik på joysticket låste han flyets laser på det menneske, der skulle elimineres. Men krigen blev også til en krig i ham selv, for aldrig havde den stille mand fra Montana troet, at han skulle tage andres liv. For hvem var de egentlig, alle dem han slog ihjel? Fælles for dem var, at de skulle dø, mens han sad trygt i en stol med et joystick over 10.000 kilometer væk.Historien om Brandon er også historien om »dronerne«, der begyndte som skrøbelige overvågningsfly, men siden tog brodden af terrorceller i Irak og Afghanistan.

Historien om forretningsmanden, der besteg den højeste top på hver af verdens syv kontinenter - Seven Summits - på 136 dage.

I lidt over ti år led 64-årige Jørgen Nexøe-Larsen af en depression, uden at han vidste, hvad der plagede hans sind. I dag kender han stadigvæk ikke det fuldstændige svar på, hvorfor han fik den usynlige sygdom, og hvad der fik den til at forsvinde igen. Men årene med antidepressiv medicin, alternativ behandling og refleksion over sit eget liv har haft deres betydning. Først i dag føler han sig som et menneske med et hundrede procent raskt sind.Historien om Jørgens ophold i mørkeland er ikke kun et blik på, hvordan depression som samfundsfænomen har udviklet sig. Fra at være et lukket emne til noget man kan tale åbent om. Det er en usædvanlig fortælling om en mand, der én gang for alle måtte kappe båndene til sin overklassebaggrund fyldt med forventninger og erkende nederlaget i at miste den over 100 år gamle familievirksomhed Brødrene Andersen, så han kunne blive sig selv. Jørgen blev ikke fanget af depressionen. Turen ind i mørkeland gjorde ham fri.