Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En bog til alle, der omgås børn med ADHD – både forældre, bedsteforældre, søskende, lærere, pædagoger og psykologer.Nogle børn og unge har en mere end almindelig urolig adfærd. Der opstår jævnligt rod, kaos og konflikter omkring dem, og de opfattes tit som irriterende og frække. Derfor lever de et liv med kritik og skældud, men krav om at "styre sig" preller tilsyneladende af på dem. Folkeskolen har som regel svært ved at rumme dem. Nogle af disse børn og unge har ADHD, der er et usynligt handicap. Andre har vanskeligheder, der minder om det. Styr dig lige er skrevet af en mor til en søn med ADHD. Hun formidler på et tilgængeligt niveau viden om ADHD med udgangspunkt i den amerikanske forsker Russell Barkleys teori. Hverdagens udfordringer illustreres gennem interview med mennesker, der lever eller arbejder med børn med ADHD. Der gives inspiration til handlemuligheder i skole og hjem baseret på tanken om, at kun gennem ændring af egen adfærd kan vi bidrage til at skabe ro i kaos.Bogen er tænkt til forældre, men kan med stort udbytte læses af alle, der har urolige børn og unge inde på livet. Det være sig familie og omgangskreds som studerende og professionelle på området. Den kan læses kronologisk eller anvendes som opslagsbog.
Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet med at bryde den negative sociale arv? Kan børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet profitere af at komme i daginstitution? Eller er det modsat sådan, at den pædagogiske praksis i institutionerne i værste fald kan bidrage til at fastholde socialt truede børn i deres negative sociale arv. 'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen. Der tages udgangspunkt i to forskellige måder at rumme børnene på i institutionerne: Assimilationsperspektivet, der groft sagt siger, at barnet skal tilpasse sig – og når der opstår problemer, fokuseres der på det enkelte barns evne til at tilpasse sig, eller inklusionsperspektivet, der indebærer, at institutionen skal tilpasse sig barnet, og når der opstår problemer, fokuseres der på det pædagogiske miljøs evne til at rumme forskellighed. Med udgangspunkt i en række pædagogiske teoretikeres synspunkter, i en model, der skitserer tre steder at møde børnene; ude på hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen, samt den såkaldte stjernemodel, diskuteres institutionernes muligheder for at praktisere inklusionsperspektivet. Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet pædagog og daginstitutionsleder siden 1985.
Bogen er tænkt som grundlag til undervisningen i pædagogik og psykologi på social- og sundhedsuddannelserne. Ud fra en forståelse af det enkelte ældre menneske som et unikt individ med sin egen livsfortælling behandles relationerne mellem det professionelle plejepersonale og de medborgere, de betjener.Hvad handler legen om for børn i børnehaven? Hvad betyder den for deres hverdagsliv? Her besvares disse spørgsmål ved at beskrive fantasilegen og sætte den i forbindelse med børnenes fællesskaber og relationer til hinanden. Det uddybes, hvorfor legen ikke bare er sjov og uproblematisk for børnene, og bogen tilbyder et mere nuanceret billede af, hvordan det opleves at lege. Argumentet er, at legen også er en alvorlig aktivitet for børnene, fordi den påvirker deres relationer, identitet og fællesskaber. Skal vi lege? bygger på en videnskabelig undersøgelse af legen og er skrevet til voksne – praktikere og teoretikere – med interesse for børns leg, fællesskaber, identitet og hverdagsliv i børnehaven. Den henvender sig konkret til voksne, der arbejder med børn til daglig med en opfordring til og anvisning på at iagttage børns leg. Bogen er også velegnet til undervisningsbrug, fordi læseren indføres i den relevante psykologiske forskning om leg. Samtidig tilbyder den en ny teoretisk ramme til at forstå, hvad legen i børnehaven går ud på. Ditte Alexandra Winther-Lindquist (f. 1976) er uddannet psykolog med speciale i udviklingspsykologi og er ansat som ph.d.-studerende på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
This dissertation is a result of an industrial PhD fellowship education (EF-881) madein cooperation between FORCE Technology, Aalborg University and The Industrial PhD Fellowship Programme Board at The Danish Academy of Technical Sciences, ATV. The education is financed by funding from The Ministry of Science,Technology and Innovation. The work started in October 2000, and I have since then worked part time on the project and part time as psychologist in FORCE Technology, Division of Maritime Industry, Department of Training, Ports and Human Factors. The dissertation is handed in as a PhD dissertation at University of Aarhus but has at the time of publication not yet been accepted for assessment. The dissertation is written as a collection of papers with an introduction to frame the papers. The papers are written in the period from 2001 to 2006. The work is based on many onboard studies, simulator studies, observations, interviews and measurements of EEG (brain wave activity) in laboratory (the simulator) and on board different types of vessels. It is also based on the knowledge and experience I have gained from participation (1) in several European Union projects about maritime safety, (2) in a number of differentdesign projects with the aim of designing improved user interfaces e.g. in maritimeequipment, (3) in studies of accident reports, (4) in teaching of seafarers, health carepersonnel and control room operators etc. and (5) in training of accident investigatorsfrom the maritime domain, navy, insurance companies and railways. I have worked with human factors in many domains including the maritime domain,off-shore industry, power plants and hospitals, and the broad experience from these domains have helped me in the writing of the dissertation and the understanding of the applicability of the concepts, models, theories and classification systems mentioned.
En introduktion til psykologiske traumer hos børn og behandlingen af disse. Bogen beskriver dels hvordan spor efter overgreb kan sætte sig som traumer og rummer dels en håndbog der beskriver legeterapi med metoder og anvisninger. Bogen er rig på cases. Første halvdel af bogen beskriver, hvordan spor efter psykiske og fysiske overgreb kan sætte sig i barnet som traumer. Via en gennemgang af de psykiske, sociale og kognitive mekanismer der er i spil hos barnet, kommer bogen rundt om mulige konsekvenser af tidlig traumatisering. Der kan fx være konsekvenser i forhold til hjernens neurologiske udvikling, evnen til at mestre udfordringer i den almindelige personlige og sociale udvikling samt for sammenhængen i selvfortællingen. Anden halvdel fungerer som en håndbog, der beskriver hvilke principper, præmisser og vilkår, der ligger til grund for legeterapi. Der gives konkrete anvisninger på metoder og fremgangsmåder i forhold til den klinisk set vanskelige arbejdsopgave, som feltet repræsenterer.Begge dele suppleres af et grundigt og lettilgængeligt casemateriale, som tydeliggør problemstillingerne og den praktiske tilgang til arbejdet. Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling henvender sig til interesserede inden for fagområderne psykiatri, psykologi, sundhed, skole og pædagogik. Bogen er blevet til i samarbejde mellem cand.psych. Anne Bovbjerg og cand.psych. Espe Maria Kahler. De har trukket på Anne Bovbjergs mangeårige praktiske erfaring på området, Espe Maria Kahlers teoretiske erfaringer med at bruge eventyret i behandlingen af børn samt deres fælles praktiske erfaringer på Psykotraumecentret i Dansk Røde Kors.
Der er et stort behov for at udfylde tomrummet mellem på den ene side jurister, der er hæmmet af gamle tænkemåder og fastlåste metoder, og på den anden side kultur- og samfundsteoretikere, der enten er præget af berøringsangst over for ret og jura eller helt har afgrænset sig fra dette felt. I det omfang tværgående problemstillinger overhovedet belyses, er der i øvrigt en trist tendens til, at tilgangen er ukritisk eller ligefrem forherligende, som når eksempelvis befolkningens såkaldte retsfølelse altid fortolkes som krav om strengere straffe. Dette er baggrunden for denne nye årbog om ret og samfund. Årbogen henvender sig til den brede offentlighed. Hensigten er at konfrontere de fremherskende forståelser gennem kritiske vinkler og konstruktive bidrag. Årbogen indeholder en række artikler af forskellige forfattere om bl.a. straf og fængsler, kriminalpolitik, menneskerettigheder, retssikkerhed, nævningeinstitutionen, politiklagesystemet, narkotikapolitik, politistaten, offentlighed i forvaltningen, pressens dækning af retsstoffet og terrorlovgivning. Mange af aspekterne belyses også gennem tal og figurer.
En bog fyldt med tips, ideer og metoder, der kan bruges i underviserens daglige praksis, og som så vidt muligt bygger på forskning inden for området, men også på erfaringer fra praksis. Sådan bliver du en god underviser indeholder essensen af det, enhver underviser bør vide, kende og kunne. Uanset om man har med børn, unge eller voksne at gøre, og uanset hvor man har sit virke, er der en grundlæggende viden, som man bør have med i bagagen. En underviser bør vide:hvordan mennesker lærerbør vide, hvordan man vælger indhold og mål bør vide, hvordan man evaluerer bør kende til forskellige måder at organisere deltagerne på bør kende til forskellige arbejdsmønstre bør vide, hvordan man planlægger undervisningen skal kunne formidle og bruge sproget hensigtsmæssigt skal kunne lede en gruppe deltagere bør kunne vejledebør vide, hvad det indebærer at være underviser. Bogen henvender sig til den nye underviser, der gerne vil være professionel. Den indeholder tips og konkrete anvisninger. Den gennemgår relevant viden og væsentlige begreber. Og den peger på, hvad man skal være specielt opmærksom på. Sådan bliver du en god underviser kan benyttes i det daglige arbejde. Den bygger på erfaringer fra praksis og så vidt muligt fra forskning. Det er således såvel en teoretisk bog som en brugsbog. Katarina Held er magister i litteraturvidenskab med en suppleringsuddannelse i praktisk formidling. Hun er uddannelses- og erhvervsvejleder og har godt 10 års erfaring med at undervise.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.