Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
"En stridsmand", der blev udgivet i 1896, er Johan Skjoldborgs gennembrud som romanforfatter. Hovedpersonen er Søren Brander, en ung husmand, fattig men arbejdsom indtil det maniske. Han har store drømme og planer med den dårlige klat jord, som han nu engang fik mulighed for at erhverve sig. Men når det hele går bedst, så ender det som regel med et dunk i hovedet. Det kan være en vanskelig fødsel, som truer familiens eksistensgrundlag, og det kan være mindre initiativrige naboers modstand mod de nye tider. Men hvad gør en stridsmand? Og hvad ender han med at få ud af det? Det er en roman, men det er også historieskrivning fra den bedste skuffe.
Halsnæs, dejlige Halsnæs, spækket med historie og natur og et fredeligt sted, langt fra verdens brændpunkter. Og dog, der er noget i gære: det går op for to drenge som vil udforske en ø i fjorden. Små iagttagelser bliver efterhånden til en helhed. Der er onde kræfter er på spil. Drengene hvirvles ind i et spind med politi, agenter og lokale borgere. Får historien en lykkelig slutning? Tja, læs den og bedøm selv ...
Bogen er en Dylan-sangbog med danske oversættelser af 66 sange fra LP'erne "Bob Dylan" (marts 1962), "The Freewheeling Bob Dylan" (maj 1963), "The Times They Are a-Changing" (januar 1964), "Another Side of Bob Dylan" (august 1964), "Bringing it All Back Home" (marts 1965), "Highway 61 Revisited" (august 1965), "Blonde on Blonde" (maj 1966), "The Basement Tapes" (juni 1967), "John Wesley Harding" (januar 1968), "Nashville Skyline" (april 1969), "Self Portrait" (juni 1970), "Planet Waves" (januar 1974), "Blood on the Tracks" (januar 1975), "Desire" (januar 1976) og "The Bootleg Series"(1991). Adskillige af sangene er blevet sunget, bl.a. af C.V. Jørgensen og Billy Cross til Danmarks Radio, af Rasmus Hedeboe til udgivelse og af bandet "Edvard Brandes Jam". Oversættelsen af "The Times They Are a-Changing" blev bragt i Politiken i forbindelse med tildelingen af Nobelprisen til Bob Dylan i 2016.
Implantologi er den nyeste form for kirurgi i en privat tandlægepraksis. Den er et stort tandsundhedsbevarende fremskridt for patienterne. Denne bog er egnet til nybegyndere og lidt øvede. Behandlingsformen begejstrer enhver tandlæge og patient. Det er mit håb, at bogens form med tekst og tilhørende billeder i samme opslag vil lette klinikerens brug af bogen og at den vil blive en uundværlig del af klinikkens bibliotek. Tand-, mund- og kæbesygdomme er en vigtig del af tandlægens image som medicinalperson. De enkelte lidelser er forsøgt beskrevet i kort form efter samme koncept. Der er medtaget et righoldigt billedmateriale, som vil lette klinikerens mulighed for hurtig diagnostik, men som også opfylder en del kollegaers ønske om at anskueliggøre de forskellige lidelser for patienten. Kirurgisk fjernelse af visdomstænder er en evig udfordring, da man stilles overfor helt forskellige problemer hver gang. Gør ikke skade er tandlægens mantra, når man går i gang. En tandlæge som er dygtig til at fjerne visdomstænder regnes for en dygtig tandlæge og opnår hurtigt et godt ry. Komplikationer til kirurgi kan ikke undgås og de mest almindelige og deres behandling gennemgås! Alle tandlæger har komplikationer – du skal blot vide hvordan du takler dem.
Tiden er din vigtigste ressource. Den kan ikke erstattes. Hver dag eksisterer kun én gang. Enten bruger du den godt, eller også bruger du den ikke godt. Et godt liv er et liv, hvor man udnytter tiden effektivt. Det er et liv med udfordringer, opgaver, mening, sorger og glæder, had og kærlighed. For at få del i dette liv og få så meget af det som muligt, skal du lære at planlægge. Det er det, som denne bog handler om. Den handler om at blive rig. Ikke på penge, men på gode oplevelser, venner og kærlighed. Den handler om at få et godt liv.
Idéen til bogen kom, fordi jeg havde mange idéer, som jeg gerne ville have ud til andre. Budskabet for mig med bogen er, at få jer læsere til at bruge bogen som en inspirationskilde, bruge den til hverdag og fest, gå på opdagelse i, hvad jeg har brugt min tid som kok med. Bogen spænder vidt og er en kombination af forskellige tapasretter, kød og spændende salater. Her kan nævnes én, som jeg holder specielt af: Gorgonzolasalaten med nye kartofler og capersbær. Samt opskrifterne på lækkert hjemmebag. Jeg selv er vild med tapas, fordi man næsten kan bruge alt, hvad man har og komponere det til små selvstændige retter, som spises med brød til. Desuden er det da også hyggeligt, at måltidet strækker sig over længere tid, og man nyder maden på en anden måde. Jeg håber, min bog vil kunne inspirere jer til selv at komme i gang med denne spændende madkultur.
"Maskeansigtets hemmelighed. Tæmmede dæmoner i menneskers tjeneste. Maskeansigter, grimer og hoveder til værn, skræk og advarsel". Bogen sætter over 316 sider med 157 illustrationer fokus på brugen af billeder og skulpturer af masker, ansigter og hoveder som symboler anvendt til amuletter og styring af mennesker i de nordiske lande tilbage i tiden. Maske hedder på gammelnordisk og nutidig islandsk grima, som også betyder ansigtsbillede. Som en afledt form af ordet kaldtes Odin for Grimnir, når han færdedes maskeret for at skjule sin identitet. Maskeansigter blev typisk placeret på centrale steder, som det var af særlig betydning at værne mod overlast. Ordet grime blev anvendt om et ejermærke på et træ og Grim indgår i navne på træer, bakkedrag og vandløb, som markerer skel. Maskeansigterne kendes bedst fra runesten, som den fra Aarhus, som Moesgård Museum nu udstiller og bruger som sit logo. Men de kendes også som udsmykning – amuletter – på skibsåretolde, sværdhæfter, økseblade, stokkehåndtag og værdiskrin.Bogen henleder opmærksomheden på overleverede vidnesbyrd om åndemanere (shamaner) før kristendommens indførelse. Shamanerne fremtrådte med hjortegevir på hovedet samt tromme og trommestikker i hænderne. I Deres påkaldelse af guderne kunne indgå håndtering af slanger samt menneske- og dyreofringer.Skulpturer og billeder af hoveder af mennesker, dyr og fantasivæsener blev brugt som magt-, skræmme- og værnesymboler i lighed med maskeansigter. Krigsskibe fik f.eks. i vikingetiden under angreb påsat aftagelige dragehoveder. Sidenhen blev de udstyret med løvehoveder på kanonporte og andre strategisk velvalgte steder.For første gang gives her en samlet fremstilling af de formodede tanker bag brugen af sådanne symboler til magtdemonstration, forhånelse, værn, skræk og advarsel. Med beskrivelserne af disse forhold åbner bogen op for en verden, som der hidtil ikke har været lagt ret meget mærke til.
"Hæklede håndmadder" indeholder opskrifter på rugbrød, franskbrød, 11 forskellige slags pålæg og 9 forskellige typer pynt. Det er bare med at komme i gang og kaste sig ud i at eksperimentere med sammensætninger.Bogen giver ikke en introduktion til de forskellige masker, disse forventes man at kunne i forvejen. Der findes rigtigt mange gode små video forklaringer på internettet, som kan løse det problem. Børnene vil elske at lege med disse hyggelige madder og man kan jo planlægge udvalget sammen med barnet, så det er yndlings madderne, som hækles.Opskifterne er udformet så runde ting er runde og ikke 6 kantede. Der er brugt så mange forskellige teknikker, som det nu er muligt, så det bliver interessant for hækleren at arbejde med.
Denne bog fortæller om rejsen fra mørke mod lys, fra støj til stilhedens mirakel. Den beskriver, hvordan vi kan komme ud af vores normale oplevelse, der på så mange måder er kendetegnet af stress, anstrengelse og utilfredshed og ind i en fredfyldt værenstilstand. Der er virkelig en verden af venlighed og glæde, men den skal findes i én selv, før man kan opleve den i verden omkring én.
Indlæringspsykologi for hest og rytter giver digen grundig introduktion til brug af deindlæringspsykologiske teorier som et redskab itræningen af heste.Bogen henvender sig til alle som ønsker at tilegnesig mere viden, forbedre forståelsen for sin hestsreaktioner eller løse problemer i hverdagen medhesten.Bogen indeholder blandt andet:- Adfærdsbiologi og baggrundsviden- Indlæringspsykologi- Gennemgang af forskellige træningsmetoder- Ideer til samarbejdsøvelser fra jorden- Eksempler på cases med problemadfærdDe indlæringspsykologiske teorier har i mange årværet brugt som baggrundsviden for træning afhunde, samt en række vilde dyr i fangenskab, såsom diverse havpattedyr.Ved at overføre disse teorier til træningen afheste opnår vi en større forståelse for hvorfor hestenereagerer som de gør, og hvad vi kan gøre for atforme deres adfærd efter vores ønsker og mål.
Hvad var der sket, hvis russerne havde befriet Danmark samtidig med englænderne i 1945? Jørgen Hansens svar er: Danmark var blevet delt i et Vest- og Østdanmark, det ene et kongerige med overvejende borgerligt-liberalt styre, det andet en kommunistisk republik!Den overbevisende og velskrevne bog er forfattet i den genre, man kalder kontrafaktisk historieskrivning, dvs. forfatteren forsøger at beskrive, hvad der kunne være sket, hvis enkelte historiske begivenheder havde været anderledes.Den kontrafaktiske historie har mange paralleller til udviklingen i det delte Tyskland. De historiske personer bruges elegant i den kontrafaktiske udviklingshistorie. Hvordan gik det f.eks. med Ritt Bjerregaard, med Aksel Larsen og med Uffe Ellemann-Jensen, da Østdanmark led samme skæbne som Østtyskland?
"At leve med en Tjekkoslovakisk Ulvehund er ikke en hobby, det er en livsstil."Denne bog er skrevet med kærlighed og ærlighed om den Tjekkoslovakiske Ulvehunds fortræffeligheder og fortrædeligheder.Myter om denne fantastiske og udfordrende race kommer igennem storvasken hos de to forfattere, der ikke lægger skjul på, at det kræver ekstraordinær tålmodighed at (vej)lede denne majestæt. Det beskriver de blandt andet med 'Bilka-testen'."Vores vigtigste mission er at gøre folk bekendt med racen, så man ikke køber den for udseendets skyld. Den er uegnet som potensforlænger, og det er synd for både ejer og hund, hvis man vælger forkert."Bogen handler om Tjekkoslovakisk Ulvehund, men kan med fordel læses af alle hundeinteresserede.
Hver anden tyske, schweizisk, og østrigske personer lider af fedme. Derudover lider mange af adskillige sekundære sygdomme. Nogle udholder også at blive lukket ude af samfundet, såvel fører til dårlige chancer for karriere og relationer.Nye kost-programmer overrumpler markedet. Så som HCG kost, stofskifte kur, Paleo kost, metabolisk balance, adipositas kur, Brigitte-kost, lav Carb, Dr. Atkins eller Weight Watchers - tilbuddet er gigantisk.Men mange mennesker, der arbejder på deres fedme og som investerer en masse tid og penge, vil bemærke kort efter diæten, at de er tungere, end de var tidligere.Dan Child er ernæringsekspert og har lidt af fedme i lang tid og har selv har udarbejdet tolv enkle metoder i denne bog, der kan hjælpe dig med at arbejde på din overvægt uden at skulle ændre meget om din livsstil. Nå din drøm-vægt inspireret af dine første succeser.
Hvorfor er vi her? Har vores liv nogen mening? Hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen? Er dette det eneste liv, vi lever? Er der et liv efter døden? Hvordan kan vi skabe en lykkelig skæbne? Vil vi altid have krige og elendighed? Hvordan kan vi skabe en fredelig planet? Hvad er det, der foregår her? Er vi alene i universet? Hvordan blev universet skabt? Hvad vil fremtiden bringe? Er vi på vej mod selvdestruktion? Hvordan kan vi blive fri for sygdom og smerte? Findes der en Gud? Og meget mere. Tro skal blive til viden. Det er ikke meningen, at vi skal blive ved med at tro på den åndelige verden, universet og Gud. På et bestemt tidspunkt kommer vi til at VIDE. Dette tidspunkt er nu. Hvordan bliver vi vidende? Det gør vi, når oplyste væsener afslører deres indsigt for os. Det mest oplyste væsen, der har reinkarneret på Jorden i nyere tid, er Martinus, den stadig lidet kendte danske visionær og mystiker. Martinus opnåede kosmisk bevidsthed i en alder af 30 år, og han brugte de næste 60 år af sit liv på at afsløre sin åndsvidenskab. Der er ingen tvivl om, at Martinus´ åndsvidenskab udgør den mest komplette afsløring af åndelig indsigt, der nogensinde er blevet åbenbaret for menneskeheden. Denne bog giver et overblik over Martinus' kosmiske indsigt, og den vil ændre den måde, vi ser verden på.
’Manden der sendte Dronningen en bog’ handler om mennesket Henriks vej til eksistens – med et spændende men også turbulent liv i bagagen. Vi følger Henrik som barn, ung og voksen. Vi følger piratjagt ved Afrikas Horn set fra forsædet af en Lynx helikopter. Nogle voldsomme begivenheder, som de fleste danskere nok har hørt om, og husker fra medierne.En bog om Henriks op- og nedture. Med ham som mennesket i bogen; 55 år, dansker, søofficer, veteran, PTSD diagnosticeret, ædru alkoholiker, menneske, ægtemand og far til fire samt to i bonus. En fortælling om et menneskes færd på ’livets bjerg’ - som andre mennesker måske kan genkende en smule af sig selv i.Nu eksisterende som midaldrende menneske i en meningsfuld syntese i en filosofisk perception.Hvad var det, der gjorde, at han igen fandt lyset og vandt over mørket?Det er aldrig for sent at begynde med at eksistere.
En ny tilgang til strik, hvor alle bogens modeller er strikket i trekanter. Sjaler, ponchoer og mange andre modeller, alle vist med trin for trin billeder og beskrivelser. Bogen viser en legende tilgang til, hvordan du kan strikke mange forskellige modeller.
Tempelriddernes ydre regler anno 1129 er en samling af regelsamlingen der blev godkendt ved kirkesamlingen i Troyes i året 1129. Det vil sige det første regelsæt der omhandlede Tempelridderne. Endvidere indgår bogen tre pavebuller, hvormed Tempelridderne fik deres endelige pavelige godkendelse, nemlig:Omne Datum OptimumMilites TempliMilitia DeiSamlingen giver et godt indblik i de regler krigermunkene var underlagte, og som senere blev udvidet med mange flere regler.God fornøjelse med læsningen.
Alain og hans venner er spredt ud over hele Kejserriget. Desperat prøver de at finde allierede til kampen mod Skyggefjenden, som nu strammer grebet om riget. Men at samle en hær tll at gå mod Kejseren selv... det er lettere sagt end gjort.Mens de mørke kræfter trækker sammen om Kejserstaden, må Alain, Rowena, Duncan og Aruthan bruge alle deres evner for at holde sig et skridt foran. Da en magisk kuppel lukker sig over Kejserstaden, må mennesker, elvere, feer og Irari stå sammen for at udkæmpe det sidste og afgørende slag.Men det er ikke alle, man kan stole på...Slaget om Kejserstaden er det tredje og sidste bind i serien om Skyggefjenden.
Bogen Fod på Andalusien 5 indeholder 26 spændende udflugtsforslag i Andalusien og som bonus har den en liste over de ti bedste steder at besøge i Andalusien. Bogen rummer både vandreture og turistture og nogle af udflugterne går til ukendte destinationer. Vandreruterne går fra de lette og flade langs med kysten til de helt vilde i voldsomme slugter inde i landet. Her er noget for enhver smag og ét er sikkert: man behøver ikke at kede sig i Andalusien.
Slaget mod Skyggekrigerne er vundet, men tingene er stadig ikke, som de burde i Kejserriget.Inkvisitionen søger stadig at udslette feerne, og har netop udsendt en ny ekspedition, anført af den fanatiske fader Denno, til et fe-rige, der ligger i baroniet Dostor. Her er Kejserinde Anna født og opvokset, og her har der i mange år været en hemmelig fred mellem mennesker og feer.Inkvisitionen har imidlertid flere grunde til at vælge netop Dostor som mål. I fe-riget befinder sig en magisk genstand, der ikke må falde i de forkerte hænder. En genstand, som både Inkvisitionen og Skyggefjenden gerne vil have fingrene i.Alain af Jilead og hans venner, der kun netop er kommet sig ovenpå deres eventyr i Danubris, kastes nu ud i et nyt og hæsblæsende eventyr for at forhindre Skyggefjendens planer.Slaget i Dostor er anden del i serien om Skyggefjenden.
"Tilbage til Stenalderen" henvender sig alle, som interesserer sig for menneskers urgamle rødder i naturen. Bogen tager læseren med på en opdagelsesrejse tilbage til Skandinaviens ældre jægerstenalder for 9000 år siden, der var en tid med store udfordringer, herunder dramatiske klimaændringer med voldsomme havstigninger og indvandrende jægerfolk fra øst. Blandt meget andet fortælles om jagt og fiskeri, dyreverden, shamanisme, arkæologi, forhistorisk håndværk og praktisk fremstilling og anvendelse af forskelligt grej og udstyr. Velegnet til undervisning, samt inspiration til bushcraft, friluftsliv, lystfiskeri, eksperimentel arkæologi, research og spændende oplevelsesture mv. Let læst og rigt illustreret med 150 fotos i sort-hvid og farve. Bogens forord er skrevet af Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.
Er der liv efter døden? Ja, det er der absolut, for døden er en illusion, og dette liv er ikke det eneste, vi lever. Hvor kommer vi så hen mellem de fysiske liv, hvordan ser en sådan verden hinsides tid og rum ud, og hvad laver vi der? Denne bog, den tredje i Den Spirituelle Nøddeskalsserie, afslører, hvad der sker, når vi dør. Forfatterne præsenterer en ekstraordinær indsigt i den åndelige verden: den verden, der eksisterer før og bag det fysiske plan, den verden der ligger bag sløret, dér hvor alt har sin oprindelse, en verden af harmoni, lyksalighed og kærlighed.Vi skal ikke blive ved med at leve i uvidenhed om den åndelige verden, og denne bog, der er baseret på Martinus´ ekstraordinære indsigt i livsmysteriet, løfter sløret, så vi selv kan se, hvad der venter os efter vores fysiske krops død. Den verden, der venter, er en af skønhed, visdom og indsigt og én vi kan glæde os til at passere ind i. Døden er en smuk oplevelse, og det er fantastisk dejligt at dø - vi ved det bare ikke. Så tag et smugkig ind i denne vidunderlige verden, så du bliver vidende om og forberedt på, hvad der venter. Det er en verden, der overstiger dine vildeste drømme.
Marcus Aurelius var kendt som filosoffen på kejsertronen, da han skrev en lang række stoiske aforismer på græsk under sine mange felttog. Aforismerne er samlet i værket Ta eis heauton (Tanker til sig selv). Hans filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livets tilskikkelser. En del af hans tanker ligner kristendommens, som han i øvrigt bekæmpede. Lighederne skyldes, at også kristendommens var påvirket af stoicismen.
Denne bog er en introduktion til Jiu-Jitsu - mest til Selvforsvar.Der er medtaget et bredt udvalg af teknikker. Teknikkerne er udvalgt blandt de teknikker, som begyndere eller let øvede vil kunne fokusere på og få udbytte af næsten med det samme og nogen stykker, der stiller lidt større krav. Teknikkerne er vist i deres basale udgave for at give det bedst mulige udtryk. Igennem længere tids træning lægges flere og flere detaljer på udførelsen og det bliver mere og mere rettet mod effektivitet og mindst mulig brug af styrke med størst muligt udbytte.Som introduktion til Jiu-Jitsu er der valgt at starte med komplette forsvarsteknikker og hvordan de udføres. Det vil sige, at der i hver af disse indgår en lang række elementer fra Jiu-Jitsu til at gennemføre det enkelte forsvar. Selvforsvarsteknikkerne er i indholdsfortegnelsen angivet med angrebet set fra angriberens side. Der er også medtaget en del basis træningselementer for at give et mere komplet billede af Jiu-Jitsu træningens indhold. Disse er placeret i anden halvdel af bogen for fra en start at kunne hoppe ud i det spændende; de komplette forsvar. Basisteknikkerne er angivet med den japanske betegnelse og en dansk oversættelse. De ca. 480 billeder og og den fyldige tekst supplerer hinanden. Et billede siger mere end 1000 ord. Teksten er således et supplement til billederne. Der er naturligvis for forståelighedens skyld et overlap mellem tekst og billeder.
Denne bog giver en introduktion til programmeringssproget Ladder Diagram (LD), der benyttes i Programmerbare Logiske Controllere (PLC). Bogen giver en generel introduktion til PLC styring og der er fokus på atlæsere uden en el-teknisk uddannelse kan lære Ladder programmering.De mange illustrationer og kodeeksempler i bogen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger inden for automation til industrien.INDHOLD- Baggrund, fordele og udfordringer ved Ladder-programmering- PLC hardware, sensorer og grundlæggende Ladder-programmering- Guide og tips til navngivning, opgaver, optimering og programstruktur- Teori og eksempler på rutediagram, blokdiagram og sekvensdiagram- Design guide til udvikling af funktioner og funktionsblokke- Programeksempler med opdeling i moduler, funktioner og funktionsblokke- Sekvensprogrammering med SELVHOLD, SET/RESET og MOVE/COMPARE- Større programeksempler med pumpestyring, tankstyring og transportbånd- Design, opbygning, test og simulering af PLC programBogen er primært udarbejdet til brug på den 2-årige videregående fuldtidsuddannelse Automationsteknolog og deltidsuddannelsen Automation og Drift, hvor en stor del af studiet indeholder PLC styring. Men bogen er naturligvis også velegnet på de mange uddannelser der indeholder PLC styring. Her tænkes på uddannelserne til elektriker, styrings- og reguleringselektriker, automatiktekniker samt de videregående uddannelser til maskinmester og ingeniør.Forfatteren har 25-års erfaring og underviser i PLC styring på videregående uddannelser hos Erhvervsakademi Dania i Randers.
DEN SORTE DØD - NEDSLAG I PESTENS HISTORIE er en række spændende fortællinger om pesten, der samtidig kan ses som et spejl på vores egen skrøbelighed over for nutidens livstruende pandemier. Den sorte død er et tilbagevendende mareridt, der bølger frem og tilbage gennem Europa i 400 år. Skrækslagne borgere beder for deres liv, mens præster og magtesløse læger flygter ud af byerne. Videnskaben er i syv sind: Er pesten Guds straf over de syndige mennesker eller er den udløst af planeternes uheldige stilling? Bogen fortæller om pestens vej til Danmark, sygdommens udvikling og lægernes afmagt. Tidsperioden spænder fra midten af 1300-tallet til 1711, hvor pesten lagde gaderne i Helsingør og København øde, inden den forsvandt fra Danmark og Europa.Jette Varmer fortæller om pesten, som hun forestiller sig, at den jævne befolkning oplevede den; som en skånselsløs dræber, men også som en ny virkelighed, der baner vejen for, at de overlevende kan gå nye veje.
"Når naturen heler barndomstraumer - et inspirationshæfte om naturterapi" er en bog baseret på faglig viden og erfaringer med at bruge naturen i arbejdet med at hele barndommens traumer.I vores tilfælde blandt børn og unge, der kæmper med følgerne efter alkohol- og stofmisbrug i familien. Vi har erfaret, hvordan det at se og opleve naturen kan være med til at hele traumer, og mindske stress, fordi man finder en indre ro i naturen - fødder i græsset, mad over bål og afslapning og meditation med hele kroppen placeret mod jordens underlag. Bogen kan bruges i mange forskellige sammenhænge og bidrager med konkrete eksempler og øvelser i forhold til, hvordan naturen kan være en del af en helende proces. Der er blandt andet eksempler på, hvordan elementer fra naturen kan gøre svære emner nemmere at tale. Psykoterapeut David BR Camacho, som står bag bogen "Grøn terapi", skriver sådan her i sit gæsteforord: "Denne lille bog ser jeg kan gøre stor gavn for mange familier i Danmark, da den er bygget op af fine små lettilgængelige redskaber, øvelser og samværsbeskrivelser. Det er lige præcis sådan en håndbog der kan gøre en forskel. En bog, der kan åbne endnu mere op for, hvordan naturen kan bidrage til, at mennesket kan få endnu mere gavn af den, samt at vi som mennesker kan blive bedre til at mærke vores forbundethed med den. Som læser vil du finde masser af inspiration til bålmad, vandringsture og naturoplevelser, der kan styrke dit eget system og som også kan styrke fællesskabet i familierne i naturen.
Et smukt univers af selvudvikling, hvor det kun handler om dig, og hvor du let kan skabe mere af det gode, det positive og det ærlige i dit liv.Her bliver du kærligt inspireret, pirret og provokeret til at tage en ærlig snak med dig selv og komme helt tæt på det, der udgør dig, dine værdier og dit liv. Lær dig selv bedre at kende! Find ind til din kerne!En selvudviklingsbog i en helt ny og anderledes form, der arbejder på forskellige sanseniveauer gennem en spændende blanding af visuelle rejser, øvelser, spørgsmål, skriveoplæg, fotografier og eventyr.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.