Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Signe skal giftes. Miriam får klippet vingerne. Sanne har mistet sit ufødte barn, mens Liv har mistet al lyst til sex med sin kæreste. Anna lever i to verdener med to mennesker, hun elsker. Mia køber drømmehuset med sin kæreste, men indvier samtlige rum med naboen.Utro kvinde handler om kvinder. Fællesnævneren er utroskab, men fortællingerne folder sig ud i et landskab af magt, køn og søgen efter mening og identitet. Fortællingerne er frit baseret på feltobservationer og bevæger sig i grænselandet mellem fiktion og levede liv.
Der var ikke nogen særlig grund til, at det hele skulle falde fra hinanden den dag. Det var en almindelig dag med så gode hensigter. Faktisk faldt det hele ikke. Jeg gjorde.Den stærke og indsigtsfulde En dag med gode hensigter kaster et klart erindringslys på relationen mellem en mor og en datter og det ulige magtforhold, hvis balance er svær at tippe.Romanen udspiller sig i 1980’ernes letsindighed i en lille nordjysk by, hvor man for alt i verden ikke stiller sit beskidte vasketøj til skue. En dag må datteren bryde tavsheden for familiens egen skyld – med de bedste hensigter.En dag med gode hensigter er en fortælling om længslen efter kærlighed og om fortielser og skam fra en barndom med ensomhed og sårbarhed, der stadig mærkes ind i voksenlivet.
InvitationDer er reunion-fest på Katedralskolen! Temaet er “de brølende 20’ere”, så kom i din bedste forklædning. Det bliver en storslået nat med farlige drinks, vild dans og mørke hemmeligheder. Gamle elever fra nær og fjern er inviteret, og selveste Gatsby og Poirot kigger forbi.... Skal du med?Stormen på Katedralen er en spændingsroman om en fest, der går frygteligt galt. En skønhedsdronning dør midt på dansegulvet, og hendes konge forsvinder. Samtidig dukker et mystisk brev op, der gør det klart, at morderen er med til festen. En stormfuld opklaring går i gang, men for at finde svaret på mordgåden, skal alt vendes på hovedet og forståes på ny, time for time.
Så er den gal igen for 11-årige Hugo, der skal på sportsferie til Lanzarote, fordi hans farfar har fået en gratis rejse af sin ven Bent. Hugo drømmer om en fredelig ferie i sommerhus og hader alt ved idéen om en ferie med sport og action fra morgen til aften. Men der er ingen vej udenom. Hugo SKAL af sted. Går det godt? Nej! Hunden opfører sig som et vilddyr, mor vil ud at surfe med sin gamle skolekæreste, far går fra snøvsen på minigolfbanen, og farfar vil bestige en vulkan midt i et tordenvejr.Den skrækkelige Pelsdame og Hugos værste plageånd, Bjørn, dukker også op ligesom søde Marta fra klassen, der spiller tennis som en drøm ...Dette er anden bog i den sjove og tempofyldte serie om Hugo og hans familie, der altid kommer galt af sted.
Der var et hul i den cirkel, Alexander og de andre stod i. Jeg stoppede ligesom tilfældigt op og stillede mig sammen med dem. Som om jeg hørte til. Ingen rullede med øjnene af mig, ingen bad mig om at smutte.Jeg kunne mærke en boblende fornemmelse i maven, og et smil bredte sig om munden på mig. Det virkede! Nye Olivia virkede!Det er første dag i 9. klasse, og Olivia har brugt sommerferien på at give sig selv en makeover, på at blive cool. Så Alexander fra parallelklassen kan forelske sig i hende. Der er bare ét problem: Hun har ikke fortalt noget om det til sin bedste veninde, Emma.Emma er ligeglad med at være cool. Hun vil bare gerne være sammen med Olivia. Og fortælle hende om noget helt fantastisk, der er sket i sommerferien.Men Olivia har alt for travlt med sin forvandling til at ænse Emma. Og så er det ikke helt så nemt at få Alexanders opmærksomhed alligevel. For Olivia går det i hvert fald … slet ikke som planlagt.Emma og Olivia er en sjov og ærlig fortælling om venskab, forelskelse og svigt — og om at prøve at finde sig selv.
Siv er blevet mobbet og kaldt Hesteansigt, siden hun startede i skole. Hendes mor går mest op i at holde hende ren og anstændig, og hun føler, at hun befinder sig i en plastikboble, hvor der ikke er plads til at finde ud af, hvem hun er. Så hun holder ud, drømmer og venter på tiden efter folkeskolen, hvor alting forhåbentligt bliver anderledes.Men tre måneder før hun er færdig, møder hun Hans, der ryger joints bag et skur og kigger på hende, som om hun er fuldstændig rigtig, og det sætter alt i perspektiv.Er det stadig nok bare at holde ud og vente? Hvor stor forskel kan et andet menneske gøre? Og er nogen ord i sidste ende for vigtige til ikke at blive sagt?
Jeg er ham til festender er ældre end internettetdu tager min telefonfinder dig selvtrykker følgdu har aldrig haft fastnetkender ikke til en lednings begrænsninger
Som professionel naturfotograf tænkte Mads Hagen: Hvem der bare kunne tage til Kenya, Svalbard eller dybt ind i Borneos jungle og komme helt tæt på giraffer, isbjørne og orangutanger. Med fingeren på aftrækkeren servere verdens rigdom af farver og forunderlighed for betagede dokumentarseere hjemme i stuerne.Men det havde mange andre før ham jo gjort. Hvad hvis man i stedet gik til det lokale og velkendte med samme ambition: at vise naturen som noget eksotisk og dyrebart? Med den tanke pakkede Mads Hagen sit kamera og sit arsenal af camouflage og skjul og gik undercover på de naturrigeste egne af sin hjemstavn Lolland-Falster.Tre år senere blev det til denne bog – Mit Lolland-Falster – der er en genopdagelse af den danske naturs skønhed og skrøbelighed. Billederne i bogen er alle taget på de to øer og udgør fotografens personlige vision, men uanset hvor man bor i landet, vil man kunne genkende motiverne. Alt fra sommerfugle til havørne, bøgeskove til hule træer, vandkantens vadefugle til grævlingen i nattemørket – alt det, der udgør det danske landskab, viser sig sjældent så smukt som i bogen her.
8240 Vejlby er et portræt af en by og de mennesker, der bor der. Det er et konkret sted nord for Aarhus med virkelige mennesker og skæbner, men det er også et sted og et persongalleri, som mange andre vil kunne genkende.I en række korte tekster foldes forstadsdanmark ud med hjælp fra Tosse-Tove, slagter Frislev, Karl Jørgensen, Sjørups Bageri, Tanken og Landbrugets EDB Central.Fortællingerne handler om at se og om at huske, så stedet og menneskene bliver levende - lige nu.8240 Vejlby er fortalt af Christian Henriksen og fotograferet af Søren Andersen.
Alle ved, at små ting kan skabe store forandringer i verden. Men ved du også, at selv de allermindste begivenheder på en rejse til fortiden kan ændre alt i nutiden? Derfor har Xana og Lucy givet hinanden et løfte: De vil aldrig rejse i tiden igen!Men et sted i universet findes en lille, rund sten, der ifølge ældgamle profetier kan skrue tiden tilbage og forhindre katastrofer. I de forkerte hænder er dommedagsstenen et magtfuldt våben, der kan skrive hele verdenshistorien om. Og truslen vokser, da Dante finder en bog, der tyder på, at deres gamle fjende allerede er i fuld gang.Molks skygge hænger igen over Klosterby, og en ny tidsrejse er nødvendig. Men hvem tør udfordre Molk i det endelige opgør?
Rebecca har længe ønsket at blive mor, men gang på gang mister hun barnet. Som et forsøg på at overleve tabet af sin dødfødte søn tager hun med sin mand til Gran Canaria. Allerede kort tid efter de er ankommet til øen, forsvinder han, og i Rebeccas søgen efter den mand, hun tror, hun kender og elsker, finder hun svar, der forandrer alt.I det mørkeste, der findes er en roman om voldsomme tab, fortvivlelsen over ikke at kunne blive mor og om de moderroller, der former os på både godt og ondt.
I 00’ernes vestlige Aarhus er det ikke let at finde sin plads. Især ikke når man som 13-årige Evren er søn af tyrkiske indvandrere, der er mere optaget af nyhederne fra hjemlandet og af at få det månedlige budget til at gå op.Evrens skole bliver en nat brændt ned til grunden. Det bliver en vigtig overgang i Evrens liv, hvor han skal finde ud af, hvem han nu skal være. Han føler sig lige så fremmed hos sine danske venner, som han gør hjemme hos sin familie. Så hvor hører han egentlig til?Caner Cansis STOPPESTEDER er en autofiktiv coming-of-age-fortælling om en andengenerationsindvandrers opvækst i det mangfoldige Aarhus V.
Jeff bruger det meste af sin skoletid på gangene, hvor han hænger ud med sine to venner, Thøger og Zach. Hans yndlingsvikar, Jasper, giver drengene lov til at slacke i timerne, men en dag bliver den ambitiøse lærervikar Helmer ansat, og så bliver der erklæret åben krig.Og som om det ikke var nok, må Jeff også kæmpe med stræberen Philip om sin yndlingspige, Julie, passe sin mormors alkoholiserede hund, Fnulle 3, OG passe en springkniv for den kriminelle Mike.
“For mig handlede livet om at lægge liv til dagene og ikke blot dage til livet. Det kunne jeg ikke sammen med den sygdom.”Da retsmedicineren Vitus dør, rydder Flora op i sin ukendte fars hus. Her finder hun flere dødsannoncer og små, mystiske tekster med de dødes fortællinger. Det bliver begyndelsen til Floras egen rejse. Hun leder efter svar, hun ikke anede, hun havde brug for. Og Flora begynder at genoverveje sine egne livsvalg.Så længe fuglene flyver er en rørende fortælling om ensomhed og elskov i norske fjelde, bedemandens kiste og mursejleren, der flyver med sin faste mage gennem livet. Men måske er det ikke alle hjerter, der når at finde en at slå i takt med.
Hamburg brænder så kraftigt, at man helt oppe i Sønderjylland kan se himlen blive rød om natten. Vi er i 1943, og de engelske generaler prøver at forkorte krigen ved at smadre de tyske storbyer. Man går ofte efter civilbefolkningen. Hamburg bliver Tysklands Hiroshima, Dresden dets Nagasaki.20-årige Johanna bor i Hamburg med sin mor og lillebror, da angrebene sætter ind. Vi følger hendes og hendes families og naboers kamp for at overleve eksplosioner og ildstorme og senere hendes kamp for at få et ordentligt liv efter krigen.Bomberne rammer ikke kun de 36.000, der mister livet. Fornemmelsen af glødende luft og synet af ruiner og lig bliver ikke glemt af dem, der klarede sig ud af flammerne. De får psykiske og fysiske skader for altid. Hvordan lever man med det?Engang en by er en fortælling om, hvad krig kan gøre ved mennesker. Og hvad mennesker gør – for at forblive mennesker.
Kriminalassistent Ringgaard fra Københavns Politis Drabsafdeling er udbrændt og i sorg efter sin kones alt for tidlige død. Den 62-årige politimand bliver opfordret til at søge en nyoprettet landbetjentstilling i den sydøstsjællandske havneby Kongsvig.Her finder han et lille, harmonisk samfund med venlige og hjælpsomme indbyggere, og da Ringgaard tilfældigt møder den smukke alternative behandler Lærke Frost, opdager han, at han for første gang siden hustruens død igen fatter interesse for en kvinde. Alt er dog ikke idyl, og den nye landbetjent må snart sande, at også små byer kan rumme grumme hemmeligheder.Ringgaard bliver af byens særling opfordret til at kigge nærmere på sagen om Jenny Laursen, der forsvandt sporløst for tyve år siden – og da en ganske ung kvinde pludselig meldes savnet, får han en uhyggelig mistanke: Gemmer den lille, søvnige havneby på noget så sjældent som en dansk seriemorder?MYSTERIET OM JENNY er første bind i serien om landbetjent Ringgaard og Kongsvig.
En iskold februaraften i 1945 flygter de to søstre Eva og Irene fra deres krigshærgede hjem i Tyskland. Anden Verdenskrig er i sin afsluttende fase, og bomberne regner ned over de to kvinder og de mange hundredetusinde flygtende tyskere, de møder på deres vej. Forude ligger en lang og farefuld færd i forsøget på at komme i sikkerhed. Men hvor kan de flygte hen? Vil nogen overhovedet hjælpe krigens tabere? Og bliver livet nogensinde det samme igen?Trekvart århundrede senere tager en dansk familie på charterferie til den græske ø Kos. Her oplever de nutidens store flygtningekrise på nærmeste hold fra deres eget luksushotel. Det tvinger dem til at forholde sig til deres eget liv, til historien og til hinanden.
En nøgen mand vågner op i en kiste i et kapel i en have i Risskov uden at vide, hvem han er, eller hvordan han er endt dér. Han ved heller ikke, hvorfor han ligger og siger ordet Himmelstrasse, eller hvad det betyder.Det sidste ved kriminalkommissær Rasmus Hansen til gengæld. Rasmus har akut brug for en insider på et eksklusivt hospice på Ærø for at komme videre i jagten på mindst 35 forsvundne gadesovere, hvis skæbne er forbundet til manden i kistens.
Med nogenlunde samme længde som Paulo Coelhos Alkymisten, der handler om at følge sit hjerte og lytte til tegnene fra Gud, er Vindmøllen i Licentia en historie om at følge sit hjerte og erkende, at tegnene fra Gud nok snarere er tegn fra magthaverne.Historien foregår i de fiktive nabobyer Licentia (fra latin: frihed) og Norma (fra latin: regler), der kommer op at toppes over en vindmølle, som suger energi fra luften, hvilket som meget andet er forbudt i Norma. Vi følger Lukas, der utrætteligt forsøger at fortælle historien om bysbarnet Salvatora, der må kæmpe med andet end vindmøller for at redde Norma fra at gå under.
11-årige Hugo bliver inviteret på skiferie til Italien med sin familie, fordi hans farfar har vundet i Lotto. Hugo er skrækslagen ved tanken om de høje bjerge og hader alt ved idéen om skiferie. Men der er ingen vej udenom. Hugo SKAL af sted, og alt går galt: Hunden slipper løs i flyet, skilæreren er ude af kontrol, far påstår, at han taler flydende italiensk, og farmor vil op på bjerget midt i en snestorm.Og så dukker Hugos plageånd, snowboarddrengen, og søde Marta fra klassen hele tiden op midt i det hele …
Vil du imponere med sjove ballondyr?Så er det her den helt rigtige bog for dig.Marcus ”Skovfar”, der er børnebogsforfatter, børneunderholder og ballonkunstner, har samlet 10 simple ballondyr, tre teknikker og al den viden, du har brug for, hvis du gerne vil lære at lave ballondyr.Det er let at komme i gang. Både børn og voksne får ved hjælp af billeder, video (QR-koder indeni) og vejledninger en formidabel start på rejsen mod at blive en rigtig ballonkunstner, der kan få børn og voksne i alle aldre til at smile med skøre og sjove kreationer.
John lever et godt liv med sin kone Benedicte og deres to børn, men en blændende smuk sommerdag står han ansigt til ansigt med sin fortid. John har aktier i Balkankrigen, hvor han udførte specialopgaver som skarpskytte.Katrine trænger til ferie, men konflikter på integrationskontoret og på hjemmefronten truer med at spolere hendes sommerplaner.Den lille nordjyske turistby Sønderby oser af charme i sommerheden, men under overfladen samles tråde fra fortiden. Johns dybe hemmeligheder truer med at komme op til overfladen, og Katrine kommer på sporet af den serbiske mafia.Hvor langt vil et menneske gå for at beskytte sin familie mod sandheden?SKARPSKYTTEN FRA BANJA LUKA er en selvstændig efterfølger til Natten er deres i serien om Katrine og Sønderby.
Byggelederen Kira har sagt ja til et nyt job og flytter midlertidigt fra København til Nuuk, hvor hun møder arkitekten Desmond. De er på mange måder hinandens modsætninger, men en fælles mistanke om korruption på byggepladsen forener dem. Sammen graver de efter sandheden, og det står snart klart, at de er på sporet af noget. Lykkebillet er en romantisk spændingsroman sat i scene i Grønlands store natur og i krydsfeltet mellem dansk og grønlandsk kultur.
Maja, mor til Linus, er nyskilt, og hvad er lettere end at lade sig friste af en ny kærlighed? Uheldigvis forelsker hun sig i den forkerte, nemlig sin veninde Julies mand. Hvordan det påvirker forholdet mellem de to veninder og Julies ægteskab, giver romanen et svar på. Maja bor på Østerbro i København i en fiktiv gade, Rørbyesgade, i Kartoffelrækkerne nær Trianglen.
– Hvor er Martha? skreg jeg.Han satte sig op og greb fat i mine håndled, holdt dem stramt, indtil jeg ikke længere kunne mærke blodet cirkulere i mine hænder.– Hvad mener du? sagde han og rejste sig.– Hvad mener du! råbte han, og jeg så ham løbe ud i vandet; hurtige, voldsomme bevægelser.Da deres fireårige datter Martha forsvinder, rammes Kaya og Frank af en sorg, der får deres ægteskab til at smuldre, for hvem bærer skylden?Det utilgivelige er en roman, der handler om det mørkeste, der kan ramme et menneske, og de konsekvenser, det kan få.
I efterdønningerne af den store nordiske rockerkrig udspiller en brutal magtkamp sig i Pusher Street på Christiania. Håndlangeren Danny bliver dræbt, og den psykisk ustabile Henrik skal pludselig indfri en gammel gæld, der tvinger ham til at sætte sit nye liv med job, kæreste og lejlighed på stand by. Tatoveringen på hans arm binder ham til de tidligere blodbrødre, der kræver, at han kaster sig ind i jagten på morderen.
Skyerne over Vesterbro er en tempofyldt historie fra Istedgade og omegn. Her forsøger 32-årige Jonas desperat at få magt over de tilfældigheder, der pludselig ændrer hans liv. På Københavns Hovedbanegård støder han ind i den slovakiske pige Kassia. Efter kort tid forsvinder hun sporløst. De næste 48 timer jagter Jonas Kassia og sandheden om hende. Imens forfølges han af ukendte mænd, der tilsyneladende ikke kun er ude efter ham.
Vi er i krisens første år. To snart midaldrende venner genser hinanden efter lang tid. I udkantsdanmark. Langt ovre i Jylland. De spiser begge piller for at klare sig nogenlunde gennem dagen. Den ene skal forestille at skrive en bog om ungdommen i de tidlige firsere, den anden går og venter på førtidspension. LILLE DANSK SAMTIDSROMAN kunne være trist og trøstesløst, hvis ikke den var fortalt af et pokerfjæs med en koncis, omend underspillet humor.
Dagen inden Nick lægges i jorden, genbesøger fire tidligere klassekammerater dødsruten i Odense. Planen er at drikke sig igennem byen, mindes gamle dage og deres afdøde ven.I takt med at værtshusene tilbagelægges, ændrer aftenen karakter, og det planlagte nostalgitrip spinner mere og mere ud af kontrol. For hvem var Nick egentlig? Og bør de overhovedet hylde ham?Dødsruten er en roman om sex, druk og dårskab; en både tragisk og humoristisk skildring af mænd i starten af 30’erne.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.