Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Investering har ingen alder, og det er aldrig for sent eller for tidligt at komme i gang. Er du begynder i investeringsverdenen, kan det imidlertid være svært at navigere rundt i en verden, som aldrig sover, hvor tal og grafer altid er i bevægelse, og hvor nye termer og fremmede begreber jævnligt dukker op. Det er en verden, hvor du let kan tabe overblikket i mængden af information, og hvor de muligheder og risici, der løbende opstår, nemt bliver overset.Bogen beskæftiger sig udelukkende med langsigtet investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser for frie midler på det regulerede marked i Danmark. Udgangspunktet for investering er at opnå økonomisk gevinst. Du får et overblik over og en overordnet forståelse for investeringsverdenen, så du føler dig tilstrækkeligt klædt på til at kunne gå i gang i det tempo, der passer dig, med en erkendelse af, hvilke midler du kan tåle at investere, hvilken risikoprofil du har, og hvor lang tidshorisont du investerer med.Forfatternes formål med bogen er, på baggrund af egne erfaringer, at åbne døren til investeringsverdenen, som på mange måder kan virke svært tilgængelig. Men de videregiver også nogle af de ”dos and don’ts”, der er forbundet med at investere som begynder. De ved, hvordan det føles at være begynder i investeringsverdenen. De ved, hvilke usikkerheder og udfordringer du står over for som ny investor, og de har en grundig indsigt i de forhold, du skal være opmærksom på, og de forbehold du skal have, når du vil begynde at investere. Bogen er således inspireret af deres egen rejse fra usikre til selvsikre investorer. De repræsenterer deres egen målgruppe, og har derfor skrevet den bog, de selv havde brug for, da de gik i gang med at investere.Bogen henvender sig til dig – mand og kvinde, ung og gammel – der gerne vil i gang med at investere men ikke ved, hvor du skal begynde. Den er skrevet ud fra en overbevisning om, at alle kan lære at investere deres penge. Investering behøver nemlig ikke være svært, og det behøver ikke være forbeholdt de få. Du skal blot starte med at investere din tid og sætte dig grundigt ind i markedet.Chefstrateg Tine Choi Danielsen fra Danske Bank har læst og udtalt sig om bogen:“‘Klar – Parat – Investér’ er en glimrende og fagligt velfunderet bog for begynderen, der vil i gang med at investere. Forfatterne kommer i et letforståeligt sprog rigtig godt rundt om det, man har behov for at vide, og rammer en fin balance ift. at få det væsentligste med.”Forord af Tom Hougaard, Investor/daytrader og kommentator i Millionærklubben på Radio24syv.
12 hudløst ærlige fortællinger fra 12 vidt forskellige mænd med vidt forskellige liv. Mændene fortæller om deres liv, og den krise der forandrede det. Og de giver de manderåd, de selv kunne have ønsket sig. Det er ikke kun en bog om terapi, men om mænd, som tager ansvar og gør det, der skal til for at skabe den forandring, de ønsker sig. En forandring til mere indre fred, mere kærlighed og en ny og bedre balance i tilværelsen.For hvad gør man som voksen mand, når livet gør ondt, og man har lært, at store drenge ikke græder? At stærke mænd med styr på karrieren ikke går ned. At voksne mænd ikke søger hjælp? Mange går i hulen, finder måske en løsning og kommer videre så godt, som de nu kan.Hvad skal der til, når alt det, man har lært, ikke virker, og man stadigvæk er ked af det? Eller i tvivl? Er blevet forladt? Eller ikke rigtig kan mærke noget? Og hvor går man hen, når ens kone eller venner ikke ved, hvordan de skal hjælpe? Og er man som mand stadig maskulin, når man rækker ud og har brug for en at tale med?Hjælpen kan komme mange steder fra, men den skal som regel komme udefra. Det er sjældent, vi kan løse udfordringerne alene.Her er inspiration til, hvordan du, som mand, kan komme videre med dit liv.
Utroskab er for langt de fleste mennesker det største kærlighedssvigt overhovedet. Denne bog handler om, hvordan du kan komme igennem utroskab.Uanset om du lige har opdaget din partners utroskab, om du har fået den lidt på afstand, eller om du måske selv har været utro, så vil denne bog hjælpe dig med at forstå, hvordan utroskaben kunne ske.For langt de fleste medfører utroskab i parforholdet en alvorlig krise, men en affære kan være netop det, som får jer til at se på jer selv og jeres forhold udefra. Dermed kan I finde ud af, hvad utroskaben handler om, og om I er villige til at gøre det, der skal til for at redde kærligheden – eller om det er tid til at gå hver til sit.I kan ikke utroskabssikre jeres parforhold, for utroskab sker også i gode forhold. Kærligheden mellem voksne er sjældent ubetinget, og der er ikke altid kun en skurk og et offer, når det gælder utroskab. Men hvis I er villige til at være nysgerrige i stedet for at fordømme, er det muligt at genskabe tilliden og måske endda udvikle jeres forhold til en endnu stærkere kærlighedsforbindelse med mere intimitet og mere nærhed.Bogen beskriver grundene til utroskab, og hvordan I kan reparere skaderne fra den. Derudover er der også ti fortællinger om utroskab fra alle tre sider: den utro, den forsmåede og elskeren eller elskerinden.
Denne bog viser, hvordan trænere, ledere, talentudviklere og -koordinatorer m.m. sikrer, at talentfulde unge sportsudøvere kan indfri deres potentiale, uden at det bringer deres motivation og mentale sundhed i fare. En ny generation kræver en ny vinkel på talentudvikling.Bæredygtig talentudvikling sætter miljøet i centrum. Fordi et stort fællesskab motiverer, og fordi man ikke med reel sikkerhed kan forudsige, hvem der ender med at blive gode. Gode miljøer er designet, så atleterne bevarer motivationen længst muligt. Fordi det tager lang tid at blive god, og fordi målet er at skabe senioreliteatleter. Gode miljøer stræber efter højst mulig kvalitet. Vi danskere kommer aldrig til at slå kineserne på træningsmængde, og i Danmark har vi et system og nogle værdier, der giver os en unik position til at udvikle høj kvalitet. Gode miljøer består af meningsfulde processer for atleterne. Mange bliver ikke verdensmestre, og sporten skal også skabe dannede unge mennesker, der oplever mening og værdi i deres tilværelse generelt.Bogen bygger på en solid forsknings- og værdibaseret talentudviklingsfilosofi, der sætter miljøet i centrum og har hjertet på rette sted. Den præsenterer 20 klare strategier og præcise anbefalinger til, hvordan man kan sikre de mest helhedsorienterede og menneskelige rammer for udvikling af senioreliteudøvere, så de ikke brænder ud eller bliver demotiverede, før de når eliteniveauet.Filosofien retter fokus mod mentalt stærke og sunde atleter, der trives og kan håndtere modgang. Den sætter spot på bæredygtige veje til verdenseliten, hvor psykologisk tryghed, omsorg, videndeling og varm ledelse spiller en stor rolle. Og den understreger vigtigheden i at udvikle organisationen og ikke at fravige filosofien, selv når kortsigtede resultater frister.Bogen henvender sig til trænere, ledere og talentudviklere i klubber, forbund og kommuner, til studerende på højere læreanstalter eller på træneruddannelser, til talentkoordinatorer og ledere på skoler, og til alle, der er optaget af at støtte unge mennesker i at nå deres ambitioner indenfor sport, men også indenfor musik, kunst, uddannelse og erhvervslivet, hvor man i stigende grad lader sig inspirere af sporten.
Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi.Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”. Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis.Filosofien er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan vi skærper klarheden i forholdet til os selv.Men hvad kan filosofi?Filosofien kan formidle det forkætrede ord ”visdom”, som er den grundindstilling, der befrier. Den, der tager sit liv alvorligt, vil blive ført, nænsomt eller voldsomt, til at gå ind i de livsvigtige problemstillinger, som på overfladen er økonomiske, politiske, sociale, teknologiske, psykologiske og kulturhistorisk formede. I dybden er de filosofiske, fordi de handler om at kunne bestemme vores egen indstilling til problemerne uden selvbedrag, og med viljen og evnen til en kritisk analyse af vækst og afkald.
Løser du de rigtige problemer? Har du eller dine kolleger nogensinde arbejdet hårdt med en udfordring – for derefter at finde ud af, at I fokuserede på det helt forkerte problem?Det kender de fleste. 85 procent af virksomhederne i en survey svarede, at de ofte kæmper med at løse de rigtige problemer. Det har alvorlige konsekvenser: Ledere kæmper de forkerte strategiske kampe. Teams bruger energi på ligegyldigt arbejde. Startups bygger produkter, ingen vil have. Organisationer implementerer “løsninger”, der ender med at gøre situationen værre. Spildet er chokerende.Som Peter Drucker har påpeget, er der ikke noget farligere end det rigtige svar på det forkerte spørgsmål. Det kan gøres bedre.Nøglen er reframing; en afgørende og underudnyttet kompetence, du kan tilegne dig med hjælp fra denne bog. Forfatteren Thomas Wedell-Wedellsborg bruger historier fra det virkelige liv og uforglemmelige eksempler som ”problemet med den langsomme elevator” til at beskrive sin enkle tretrins-metode – Frame, Reframe, Gå videre. Alle kan bruge metoden til at få løst de rigtige problemer.Reframing er ikke svært at lære. Det kan bruges både til dine udfordringer i hverdagen og til de største, mest indviklede problemer, du støderpå. What’s Your Problem er velskrevet, gennemresearchet, internationalt anerkendt og propfuld af eksempler fra virksomhedsledere, iværksættere, konsulenter, nonprofit-stiftere og mange andre banebrydende tænkere. Læs denne bog og bliv en problemløser med superkræfter.
En praktisk guide, der giver ledere værktøjer, færdigheder og mindset til at lede ordentligt, skalérbart og bæredygtigt i 2020’erne på tværs af kulturer og landegrænser. Forfatterne serverer i appetitlige og letfordøjelige bidder det, ledere har brug for at vide for at bedrive ledelse, der udvikler sig i takt med nye behov – uden først at skulle læse 20 klassikere og nyeste tendenser inden for ledelse. De viser, hvad ledere skal gøre, fremfor hvad de ikke skal gøre, for at skabe stærke præstationer på både kort og langt sigt.Med tre faser, syv trin og 14 værktøjer giver forfatterne en velstruktureret blanding af nye og gamle teorier inden for krise- og forandringsledelse kombineret med deres metode, Fire & Shield, der lærer ledere at finde balancen mellem at udfordre og beskytte deres medarbejdere, så de flytter både de ansatte, sig selv og virksomheden i processen. Derudover får du syv gode råd til, hvad der skal til for at sikre en succesfuld turnaround. At være leder for andre mennesker indebærer et ansvar, der er større end arbejdsopgaverne i kontrakten.God og ordentlig ledelse er den gode høje præstation, som kan gentages igen og igen, hver eneste dag, fordi lederen ikke brænder ud eller presses til sidste blodsdråbe, og fordi lederen passer på andre menneskers penge og andre menneskers liv.Forfatterne har tilsammen 45 års ledererfaring fra både direkte og indirekte lederroller i ind- og udland, fra små og store virksomheder og fra flere brancher.
Stemmen er en sladrehank handler om sammenhængen mellem stemme, adfærd og personlighed, og har til formål at give indsigt i denne sammenhæng på et mere eksistentielt plan. Bogen giver redskaber til at justere og ændre de uhensigtsmæssige mønstre, men endnu vigtigere giver den indsigt i, hvordan disse mønstre er opstået, så vi kan få en erkendelse af, hvilke motivationer der ligger bag. Med denne bevidsthed kan vi påtage os nogle roller, hvor stemmetypen stemmer bedre overens med situationen og budskabet. Bogens løsninger er således langsigtede og holdbare.I Stemmen er en sladrehank fokuserer Lisbeth Hultmann på at afdække stemmen bagved ordene, dvs. kortlægge de nonverbale budskaber. Hun ønsker at vise, at der i store træk er en tæt sammenhæng mellem den måde, vi lyder på, og den måde vi lever vores liv på.Stemmen er en sladrehank er relevant for alle, hvor kommunikation og formidling er en kernekompetence, men bogen henvender sig til primært til professionelle med ledelsesansvar for andre, som for eksempel arbejder med HR, undervisning og træning, eller som er psykolog, terapeut, logopæd, sang- og stemmetræner, coach eller dramainstruktør. Sekundært henvender den sig til alle, der qua deres profession til daglig udfordres i deres stemmebrug (for eksempel sangere, skuespillere, retorikere, foredragsholdere, radio- og tv-journalister, præster m.m.).
Bogen har til formål at vise forskellige måder at arbejde med protreptik på i praksis for dermed at bidrage til den udvikling i samfundet, som i højere grad efterlyser de filosofiske værdier.Bogens ti bidragsydere fortæller, hvordan de benytter protreptiske redskaber i deres arbejde. Du får viden om, hvordan ordenes dybere indhold kan være meningsskabende og bevidsthedsudvidende. Du får indblik i, hvilke praktiske redskaber der benyttes for at skabe de optimale læringsbetingelser i et protreptisk uddannelsesforløb, filosofiske protreptiske samtalesaloner, implementering af protreptik i en organisation, protreptisk arbejde i udviklingssamtaler (MUS og GRUS), fremmelse af praktisk filosofi og dannelse hos børn samt protreptikkens muligheder som dialogisk ledelsesintervention mod “professionsetisk stress”. Du får også viden om, hvordan protreptik og vionlinspil kan have forløsende effekt hos alvorligt syge og døende børn og voksne, hvordan du kan arbejde med stilheden for at skabe yderligere refleksioner, og hvordan protreptik, kunstværker og teknologi kan hjælpe dig til at få indsigt i dine værdier, styrker og personlige ressourcer.Bogen henvender sig til dig, der har interesse for kommunikation og praktisk filosofi, og som ønsker at blive inspireret af og tilegne dig nye protreptiske redskaber. Du ønsker måske at starte din egen praksis, hvor du tilbyder filosofiske samtaler. Dit protreptiske ståsted kan være et af følgende:- Du er mindre erfaren med protreptik og ønsker mere viden og indsigt.- Du har et større kendskab til protreptik og benytter det aktivt i dit arbejde.- Du har din egen praksis, hvor du tilbyder coaching, terapi, filosofiske eller protreptiske samtaler, og du ønsker mere viden om, hvordan du kan arbejde med protreptik i en mere praksisnær retning.
Vi er i et nyt århundrede, der har sin helt egen stemme. En stemme, der opfordrer os til at strække vores bevidsthed for at kunne navigere klogere, mere agilt og meningsfyldt i den kompleksitet og de udfordringer, som vores arbejdspladser står overfor. Erhvervslivet er begyndt at erkende, at vi bliver nødt til at understøtte udviklingen af ledere og medarbejdere i stedet for at presse dem til at yde mere for mindre. Der er brug for ledere, som kan håndtere mere komplekse problemstillinger og en større global forbundethed, end menneskeheden tidligere har oplevet. Vi kan ikke længere nøjes med et smalt fokus og en snæver bevidsthed. Vi efterspørger mere sofistikeret ledelse og lederskab, men den type ledere dukker ikke bare op af sig selv. Vi er nødt til at udvikle dem. Men hvordan gør vi det?Det giver Jennifer Garvey Berger et bud på i denne bog, hvor hun kortlægger udviklingsrytmen i den menneskelige bevidsthed, meningsskabelse og evne til at rumme og håndtere kompleksitet. Hun anviser en vej til, hvordan vi kan understøtte denne rytme gennem en mere psykologisk rummelig arbejdsplads, hvor vi kan skabe fremragende resultater samtidig med, at mennesker stortrives.Når vi ikke har de rigtige kort at navigere efter, har vi en større chance for at fare vild i en verden fyldt med en uendelig mængde information, valgmuligheder og krav. Mange af os kan mærke presset både indefra og udefra. Det gælder på ledelsesgangene og hele vejen rundt i virksomhederne, hvilket antallet af stressramte danskere vidner om.Jennifers udgangspunkt er personlig udviklingsteori og Robert Kegans adult development-teori, der i disse år stormer ind på ledelsesgangene i hele verden. Denne teori er ikke en større-er-bedre-teori. Det er en større-er-større-teori, og forskellen mellem disse perspektiver er vigtig. Bogen anviser vejen til at skabe mere sofistikeret ledelse og lederskab, der åbner for større og mere inkluderende perspektiver, og den er en af de mest praktiske og tilgængelige bøger om emnet. De mange case-eksempler illustrerer denne bevidste udviklingsorienterede tilgang til os selv, andre omkring os og hele organisationsstrukturen. Det er en bevidst tilgang, hvor strækningen af vores iboende potentiale og understøttelsen af vores udviklingskant er nænsomt og ambitiøst vævet ind i hver dialog, hvert møde og hvert projekt gennem tre bevidsthedsvaner: 1) stil anderledes spørgsmål, 2) tag flere perspektiver og 3) se systemet.Bogen kan læses af alle men er specielt relevant for ledere, der ønsker at være foregangspersoner for at skabe de psykologisk rummelige arbejdspladser, hvor både resultater og mennesker stortrives. Men også coaches, HR-professionelle og andre med interesse for at understøtte både trivsel og resultater på jobbet, vil få glæde af bogen.Oversat fra engelsk af Hanne Lindblad, som også har skrevet forord til den danske udgave.
Brain boost inspirerer til en mødekultur med mening og fokus, hvor deltagerne ved præcis, hvorfor de mødes, og hvad der skal udrettes på mødet. En mødekultur, hvor I kan gribe energien, når I mødes, og før I forlader lokalet. En mødekultur, hvor gode rutiner og vaner understøtter trivsel, udvikling og samarbejde. En mødekultur, der styrker koncentrationen, engagementet og dermed resultaterne. I stedet for blot at strække ben, tjekke mobilen og småsnakke løseligt i en pause, er et brain boost den lille korte tilbagevendende investering, som bidrager til payoff på bundlinjen, uden at det behøver tage mere end ganske få minutter. Bogens 24 forskellige brain boosts er baseret på viden om fysiologi, neurologi og positiv psykologi, og de er lige til at gå til. Brain boost er første titel i serien BOOSTERS.
Soldaterveteraner har en hel unik holdånd. På alle niveauer har veteranerne været vant til at tænke ud af boksen, udnytte de forhåndenværende muligheder og skabe løsninger i kaos. Det er naturligt for veteraner at forvente, at planer ikke holder, og de går derfor ikke i panik, når ulykken eller bare det uforudseelige opstår. I vores omskiftelige verden er det efterspurgte kompetencer på det civile arbejdsmarked, så hvorfor er det så svært for kompetente veteraner at komme ind på det civile arbejdsmarked?En væsentlig årsag er den manglende oversættelse af militære kompetencer til civile kompetencer. Hvad er det, veteranerne har teoretisk viden om og praktisk erfaring med i en så høj grad, at de vil kunne bestride et tilsvarende job med de samme funktioner på det civile arbejdsmarked?Dette er en inspirationsbog for veteraner, hvor professionelle headhunters, erhvervspsykologer og karriererådgivere deler ud af deres erfaringer, giver gode råd og introducerer nyttige værktøjer. Derudover deler virksomhedsmentorer deres erfaring med at støtte og følge veteranerne, mens veteraner deler deres konkrete erfaringer med at skifte fra en militær til en civil karriere. Veteranerne får indsigt i, hvad de har med af værdifulde og nyttige ting i bagagen, hvordan de skal læse terrænet og påbegynde rejsen.Bogen bygger på erfaringer fra foreningen VELKOMMEN HJEM, men de anvendte metoder og værktøjer kan i høj grad også inspirere andre, der står over for et karriereskifte til en anden og anderledes branche, som kan medføre en vis identitetsforandring.Bogen kan med fordel bruges i institutioner og af personer, der beskæftiger sig professionelt med folks karriereskift samt virksomheder med interesse i mentorordninger og i at mobilisere medarbejderes forskelligartede faglige og personlige kompetencer for at skabe en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads.”Det handler nemlig om at skabe forståelse af og anerkende veteranernes reelle kompetencer. Det handler om at ændre de fastlåste indtryk og opfattelser af, hvad en soldat kan og ikke kan i forhold til arbejdslivet uden for Forsvaret.”Fra bogens forord af Peter Mogensen,bestyrelsesmedlem i VELKOMMEN HJEM og direktør i Fonden Kraka
Jennifer Garvey Berger har gennem sin forskning i lederskab og kompleksitet fundet frem til fem af de mest skadelige og udbredte tankefælder – mindtraps – når det drejer sig om at lede i kompleksitet. Mindtraps kortlægger tankefælderne og ser på, hvordan de har været nyttige for os indtil nu i en simpel verden, og undersøger hvorfor de ikke længere er gavnlige. Mindtraps giver dig også et sæt effektive nøgler til at låse fælderne op, så du kan slippe fri, og finde nye veje. Du vil opdage, at:vi sidder fast i simple historiervi sidder fast i vishedvi sidder fast i konsensusvi sidder fast i kontrolvi sidder fast i vores ego.Forestil dig, at du har et gammelt styresystem på din computer, som åbner dine filer, når du forsøger at lukke dem, og som lukker og sletter dem, når du forsøger at gemme dem. Styresystemet i vores bevidsthed indeholder (som styresystemet i computere) små særheder, når vi arbejder i kompleksitet, og de særheder styrer os i en retning, som er det absolut modsatte af, hvad situationen egentlig kræver.Mindtraps er skrevet til dig, uanset hvilken slags leder du er; om du er leder på højt eller lavt niveau, om du har en officiel lederstilling, eller om du bare forsøger at være chef i dit eget liv. Hvis dit liv føles mere komplekst, mindre forudsigeligt og mere forvirrende, end det engang gjorde, og hvis du synes, at dine rygmarvsreaktioner af og til fører dig på afveje, kan denne bog forhåbentlig få dig til at forstå hvorfor – og hjælpe dig til at se nye muligheder, skabe nye løsninger og skabe forandringer, som vil gøre dit liv nemmere, og gøre den øgede kompleksitet til en ven fremfor en fjende.Ideerne i bogen kan hjælpe dig både på jobbet og derhjemme – lige dér, hvor dit liv føles mest komplekst.
Marketing som drivkraft er en blindgyde. Vi skal gøre markedet til drivkraften: Vi skal høre markedet, lytte til det, påvirke det, skubbe det i en ny retning og forbedre det.Det er på tide, at marketingfolk holder op med at lyve, spamme og føle sig skyldige og skamfulde over at udføre deres arbejde. Det er på tide at holde op med at blande algoritmer på sociale medier sammen med ægte forbindelser. Det er på tide at holde op med at spilde penge på at stjæle kundernes opmærksomhed; det betaler sig ikke på den lange bane.Seth Godin har igennem det sidste kvarte århundrede undervist og inspireret millioner af iværksættere, marketingfolk, ledere og fans fra alle samfundslag via sin blog, sine onlinekurser, foredrag og talrige bestseller-bøger.I Dette er marketing tilbyder han for første gange kernen i sin markedsføringsvisdom på en kompakt, tilgængelig og tidløs vis. Essensen i hans tilgang er, at dygtige marketingfolk ikke bruger kunder til at løse deres virksomheds problem; de bruger marketing til at løse andre menneskers problemer. De skaber ikke bare larm; de forbedrer verden. Den virkelig gode markedsføring bygger på empati, generøsitet og følelsesmæssig arbejdskraft.Dette er marketing hjælper med at:identificere det mindst levedygtige markedbruge de rigtige signaler og tegn til at kunne positionere varen optimaltopbygge tillid og få tilladelse fra kernemålgruppentale ind i de narrativer, som kunderne fortæller dem selv om status, tilknytning og dominansspotte mulighed for at skabe og release spændinggive kunderne værktøjer til at nå deres mål.Dette er marketing tilbyder en bedre tilgang til marketingarbejdet, der vil vise sig holdbar i årtier fremover, uanset hvordan marketingtaktikkerne kommer til at udvikle sig.Henveder sig til marketingansvarlige og marketingfolk, ledere og iværksættere.
Vores forudindtagede – og ofte ubevidste – holdninger til, hvad og hvordan en leder er, forhindrer os i at få kønsbalance på ledelsesgangene, og forhindrer os i at skabe samfundsmæssig værdi. Vi mangler en erkendelse af, at vi har pålagt os selv – og accepteret – nogle begrænsninger, som har rod i forældede forestillinger om køn og normer. Disse forestillinger begrænser os, både som mennesker i et samfund, der ønsker vækst og udvikling, og som forældre til børn, vi ønsker at give ubegrænsede muligheder. Den eneste måde at gøre op med dem på er gennem en 360 graders intervention. Et dybt spadestik, der rækker ned og når hele vejen rundt om roden, og som kan trække forestillingerne frem i lyset og lægge dem til skue til revurdering.Dronningens nye klæder giver et modigt og let provokerende billede af virkeligheden i Danmark. Det går slet ikke så godt, som vi går og tror! Ved at sætte fokus på kønsdiversitet håber forfatterne at skubbe på en større grad af inklusion, fordi det er uundgåeligt at komme ind på andre diversitetsaspekter, når vi ser på de feminine og maskuline egenskaber, som både mænd og kvinder har.Dronningens nye klæder handler ikke om køn som sådan men om den diversitet, der opstår ved at have en øget bevidsthed om de feminine og maskuline egenskaber hos begge køn. Forfatterne kommer ind på:- Status over ligestillingssituationen i Danmark- Det danske barselssystem- Forventningerne til lederrollen- Balancen mellem antallet af mænd og kvinder på toppen- Kvinders lederambitioner- Ligeløn og løngab- Mangel på talentfulde kvinder- Kønsbestemte forskelle på mænd og kvinder- Mandens perspektiv.Vores forestilling om, hvad der er maskulint, og hvad der er feminint, står i vejen for muligheder og perspektiver, vi ikke kan forestille os. I kvindekampen har vi overset, at mænds og kvinders vilkår hænger sammen. Så længe vi sammen skaber familier og danner relationer, vil vores handlinger og valg påvirke hinanden. Det er altså ikke nok bare at tale om, hvad kvinder skal gøre anderledes, eller hvad mænd skal gøre anderledes. Det er ikke længere en kvindekamp – det er et fælles anliggende.Forord af Per Holten-Andersen, tidligere rektor på Copenhagen Business School.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.