Books published by Dafolo A/S

Dette er en praksisbog - en form for 'grønspættebog' - der giver inspiration og redskaber til sprogstimulerende arbejde med børn via sprogposer og emnekasser, som er en god og sjov metode til at konkretisere både det skriftlige og det mundtlige sprog. Bogen kommer ind på mange forskellige slags poser og giver idéer til anvendelsen af for eksempel sangposer, eventyrposer, emneposer, forforståelsesposer og lydposer. Der er masser af inspiration at hente med hensyn til brugen af poserne, syning, aktiviteter, sammensætning af konkrete poser samt indkøb til disse.

Brug hovedet - refleksive læringsstrategier er en bog, der i teori og praksis tager fat på emnet at lære at lære. I et systemisk perspektiv præsenterer bogen nogle grundlæggende kompetencer, der skal til for at skabe reflekterende børn, som kan agere i et innovativt og konstant foranderligt samfund. Bogen forener læring og trivsel ved at have fokus på dannelsen af det hele menneske og handler i særlig grad om, hvordan man som lærer kan arbejde med udviklingen af børnenes bevidsthed om egne læreprocesser.

Inklusionsvejlederen 2 ? elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter, og derfor er det ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvilket denne antologi gør. Bogen behandler det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolehverdagen, og kommer omkring emnerne elevperspektiver, udsatte børn, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder.

Dette hæfte tager afsæt i positive oplevelser og glæder med digitale medier i familielivet. Det anviser nogle helt konkrete og praktiske forslag til samvær med og rammer for børn i relation til mediebrug, primært brugen af iPads. Hæftets forslag til aktiviteter henvender sig til forældre med børn i 0-6-årsalderen, og der er fokus på leg, nærvær, fællesskab, udvikling og trivsel. Det handler om at hygge sig sammen, at grine sammen og at skabe sammen.

Sammenhænge mellem børn og kultur udtrykkes ofte på følgende måde: kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Kritiske røster vil sige, at der i det nye linjefag er mest af de to første. Det har bl.a. til formål at fremme den enkeltes glæde ved at udtrykke sig. Det kan være gennem musik og drama eller gennem helt andre udtryksformer. Det vigtige er, at de studerende lærer at balancere mellem at støtte børns tilegnelse af gængse udtryksformer og støtte udtryksformer, der udvikles på børnenes egne præmisser.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.

Faget pædagogik er alle uddannelsens centrale fag, der forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Bogen består af 10 kapitler, der ud fra forskellige faglige synsvinkler belyser, hvordan pædagogisk praksis kan undersøges, beskrives, analyseres og udvikles. Bogen lægger således op til at betragte pædagogik både som grundlag for institutionernes praksis, og for hvordan teori og praksis kan ses i sammenhæng med udviklingen i velfærdssamfundet og dets institutioner.

I denne publikation sætter Thomas Nordahl fokus på, at det er lærerens ansvar at lede klasser og undervisningsforløb på en hensigtsmæssig måde, som giver eleverne et godt læringsudbytte. Lærere, som formår dette, fremstår som tydelige voksne, der samtidig er interesserede i og har et nært og godt forhold til eleverne, så de oplever at blive holdt af og anerkendt. Sådanne lærere motiverer eleverne til en arbejdsindsats, holder ro og skaber forudsigelighed i undervisningen, er engagerede og støttende for eleverne, og der er for eleverne ingen tvivl om, hvem der har ansvar eller bestemmer.

Udviklingen af det mundtlige sprog er altafgørende for børnehavebarnet. Det mundtlige sprog kobler barnets indre verden, følelser og forståelser sammen med oplevelser i omgivelserne. Sprogligt har barnet brug for gradvist at kunne præcisere, nuancere, forstå og referere komplekse sammenhænge.Barnet skal ikke kun udvide sit ordforråd, men lære et sammenhængende, funktionelt og levende sprog, der kan bruges, undersøges, leges med og hele ti den udvikles. Narrative praksisformer i børnehavens hverdag udvikler barnets sociale, kognitive og sproglige kompetencer på en måde, så det rustes til det sprog, der venter lige om hjørnet: skolesproget med læsning, stavning og skrivning. Narrative praksisformer giver barnet en bedre forståelse af sig selv, sine egne intentioner og andres.

Relationskompetencer er udpeget som en af de væsentligste lærerkompetencer. Det er åbenlyst, at relationer har afgørende betydning for både elever og lærere i skolen, men indtil videre er det kun undersøgt i begrænset omfang, hvordan man som professionel og som studerende på læreruddannelsen kan arbejde målrettet med at udvikle relationskompetencer.

Denne bog handler om, hvordan lærere og pædagoger i samarbejde kan udvikle en inkluderende praksis i folkeskolen. Den handler om, hvilke muligheder der ligger i at bringe de to professioner tættere sammen for at optimere børnenes læringsbetingelser.Bogen beskriver, hvordan vejen banes for et målrettet og reflekteret lærer-pædagog-samarbejde, og hvordan rammerne for dette arbejde bedst muligt skabes. Hvordan kan lærere og pædagoger helt konkret starte et samarbejde op - og hvordan kan det løbende struktureres og evalueres? Hvordan kan lærere og pædagoger sammen arbejde med elevernes perspektiver på egen læring og egne pædagogiske handlemuligheder?

Børns tidlige skriftsprog (at læse og skrive) bør være en lige så selvfølgelig og stor del af dagplejens, vuggestuens og børnehavens domæne som opmærksomheden på børns udvikling af talesproget. Mest af alt, fordi børn interesserer sig for skriftsproget, fra de er ganske små. Men også, fordi skriftsproget er en meget væsentlig faktor for at begå sig og begribe verden og for at deltage i sociale fællesskaber. At skrive og læse giver mulighed for oplevelser, ny viden og større selvværd. At skrive og læse er ikke modsætninger til fantasi, leg og personlig udvikling. Det er snarere byggeklodser i processen.

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet i dagtilbud, børnehaveklasse og skolefritidsordninger. Literacybegrebet kobles med læringsmål, så der kan sættes kurs mod god pædagogisk praksis til fordel for alle børn. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis, hvor børnene er aktive og meningsskabende i deres literacy.

Den gode leg mellem børn kommer ikke altid af sig selv. At komme ind i legen er for børnene at komme ind i fællesskabet og ind i en verden af oplevelses- og læringsmuligheder.Kom ind i legen! præsenterer den pædagogiske metode ?fælles legemanuskripter?, som har til formål at sikre alle børn adgang til de vigtige legefællesskaber med andre børn. Metoden går ud på, at hele børnegruppen systematisk introduceres til et udvalg af rollelege på en måde, som tilgodeser de enkelte børns aktuelle udviklingszone og interesser. Den voksne guides i at indgå som aktiv deltager i legeaktiviteterne.

Det gode tankesæt er en håndsrækning til ledere, lærere, pædagoger, studerende og andre med interesse for emnet, som søger viden om og konkrete redskaber til, hvordan der kan arbejdes med det gode tankesæt i skolen. Den introducerer, hvad det gode tankesæt er og giver tips til arbejdet med det i en form, hvor man som lærer eller pædagog kan lade sig inspirere og tilpasse til egen praksis efter behov. I bogen bliver Carol Dwecks begreber fikseret tankesæt (fixed mindset) og et dynamisk tankesæt (growth mindset) præsenteret, men med en særdeles konkret og praksisnær vinkel med gode redskaber til lærer og elever.

Kvalitet i dagtilbud har afgørende betydning for børns udvikling og læring både på kort og på lang sigt. I denne bog opsummeres den eksisterende viden om de elementer, som har vist sig at kendetegne daginstitutioner med henholdsvis høj og lav kvalitet. På baggrund heraf fremhæves hensigtsmæssige pædagogiske praksisser i dagtilbud, og der sættes fokus på den forebyggende betydning, som dagtilbud med høj kvalitet kan have for børns udvikling og psykiske helbred.

Denne publikation henvender sig til lærere, pædagoger, LP-tovholdere og andre professionelle, der arbejder med udvikling og ledelse af målrettet kommunikation i team og grupper. Formålet med udgivelsen er at styrke læserens viden, indsigt og praktiske kompetence i at håndtere de udfordringer i kommunikationsprocessen, som man i forskellig grad kan møde i det konkrete arbejde med LP-modellen. Kommunikationsmønstrene drøftes ved hjælp af Luhmanns teori om sociale systemer.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Dybdelæring i skolen definerer, hvad dybdelæring er, og hvordan man kan arbejde med dybdestrategier for at øge elevers kompetencer og læringsudbytte. Bogen indeholder konkrete tips til, hvordan man som lærer kan forstå og arbejde med dybdelæring, grundlæggende færdigheder og faglige kompetencer.Dybdelæring er blandt andet vigtigt i arbejdet med selvregulering og læringsstrategier. I fremtidens skole er det essentielt at arbejde med kritisk tænkning, metakognition og almene kompetencer for at ruste eleverne til at kunne fungere i samfundet.

Danskfaget er i den nye pædagoguddannelse et omfattende fagområde, der beskæftiger sig med samspil mellem sprog, kultur, kommunikation og identitetsdannelse i et videnssamfund. Der stilles stadig større krav til børnene om ikke blot at kunne tilegne sig samfundsmæssig viden og kultur, men også at kunne udtrykke sig og dermed være med til at forme kulturen. Sproglige kompetencer er et væsentligt omdrejningspunkt i barnets udvikling og læring, og dermed også en afgørende faktor i differentiering og marginalisering

Dialog er grundlaget for læring, fordi den giver plads til, at man kan interagere med og engagere sig i viden og i andres ideer. Denne bog fokuserer på, hvordan læreren kan bruge dialog til at hjælpe elever med at opnå en dybere forståelse og et sprog for at tale om deres læring. Bogen præsenterer nogle af de bedste måder, hvorpå dialog kan bruges til at hjælpe eleverne med at bevæge sig fra at ?vide? til at ?forstå?. Det indebærer, at eleverne kan skabe forbindelse mellem begreber og viden, ideer og spørgsmål og mellem det, de tidligere har lært, og det, de lærer nu. Styrk læringen gennem dialog præsenterer en række metoder og aktiviteter til at udvikle dialogen og argumentationssproget og til at skærpe elevernes tænkefærdigheder.

Tag skridtet videre i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber og transformer undervisningen og læringen med højtpræsterende kollaborative teams. Kernen i et professionelt læringsfællesskab er netværket af kollaborative teams ? de grupper af lærere, der arbejder sammen om at forbedre elevernes læring. Kollaborative teams har potentialet til at kunne transformere vigtige aspekter af undervisning og læring. I denne bog beskrives det på håndgribelig og udførlig vis, hvordan man kan udvide ansvarsområderne for de kollaborative teams og gøre dem i stand til at transformere læreplanens omfang og indhold samt arten af klasserumsvurdering og dens måde at fungere på. På tilsvarende vis kan arbejdet i teamet transformere den måde, man planlægger og udfører undervisningen på, det system, lærerne udvikler sig inden for, og den måde, skolen ledes på.

Det ved vi om - Skoleledelse er en praktisk anvendelig publikation: en bog der giver anvisninger på god skoleledelse, det vil sige på skoleledelse, der fremmer elevernes læring. Herudover præsenterer bogen det, vi med videnskabelig sikkerhed ved om skoleledelse. Og endelig diskuteres det, hvad det vil sige at 'vide' noget med sikkerhed om et så flydende begreb som ledelse. Den bagvedliggende antagelse er, at det vi ved om skoleledelse også er nyttigt for det, vi kan gøre som skoleledere. Kort sagt: Viden betaler sig - også viden om skoleledelse.

Professionelle læringsfællesskaber betegner en måde at arbejde sammen på for alle professionelle i skolevæsnet, dvs. både lærere, pædagoger, ledere og forvaltning. Denne samarbejdsform er meget betydningsfuld i arbejdet med at øge alle elevers trivsel og læring i skolen, og i denne bog præsenteres en sammenskrivning af forskningen på området med fokus på at tydeliggøre, hvad professionelle læringsfællesskaber er, hvorfor det er en god måde at arbejde på, og hvordan man kan gøre i praksis, så man udnytter potentialet i samarbejdsformen bedst muligt.

Bogen behandler portfoliometodens teori og praksis i forhold til undervisningen i folkeskolen. Kan også bruges som inspiration til iværksættelse af portfolioarbejde i praksis.

Institutionaliseringen har betydet en inddragelse af civilsamfundets funktioner i velfærdssamfundets opgaveløsninger. Det medfører at noget så privat som omsorg for og opdragelse af børn i stigende grad er blevet en samfundsopgave og dermed underlagt samfundsmæssige styringslogikker.

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi.Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i sig selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn.Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund.

Gennem fordybelse i dette fag skal den studerende kunne inspirere børnene til at inddrage de kulturskabte fysiske omgivelser og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse. Børnenes lyst til at eksperimentere og deres nysgerrighed, lyst til at lære og til at erobre deres verden skal inspireres, støttes og gives indhold. Bogen sigter således også mod, at de studerende udfordres, og at deres lyst og kapacitet til at eksperimentere og producere udvikles.

Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen. Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.

I denne publikation viser forfatterne gennem forskningsbaseret viden, hvordan skoler bedst muligt kan initiere og implementere skoleudvikling samt gøre denne og de tilknyttede innovationsprocesser til en del af dagligdagen. De viser blandt andet, hvordan en tydelig og støttende ledelse gennem legitimering og prioritering af processerne gennem sit arbejde både bør og skal holde fokus, efterspørge resultater og løbende følge op på arbejdet.