Books published by Dafolo A/S

Hvordan kan man udvikle og træne børns sociale kompetence?Fortællekredsen er et inspirationsmateriale, som anviser konkrete afprøvede ideer, metoder og eksempler, som kan justeres i forhold til målgruppens behov og ønsker. Men vigtigst er det, at materialet tager udgangspunkt i børnenes dagligdag. Der er mange samtale-ideer til relevante situationer for klassen. Samtidig er fortællekredsen redskabet til en sjov og ikke mindst naturlig bearbejdning af de samspilsproblemer og konflikter, som voksne og børn møder i deres dagligdag. Det er forfatternes håb, at der i de kommende år vil udvikles en mere målrettet praksis omkring undervisningen i social kompetence.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Om hjemmearbejdeAf John HattieHer præsenteres et uddrag af John Hatties resultater omkring effekten af hjemmearbejde på elevens læringsudbytte – og effekten er ikke stor.Hvad betyder lektielæsning for elevers faglige præstationer?Af Ida Gran AndersenArtiklen præsenterer, hvad vi ved om lektiernes betydning for elevernes læringsudbytte. Den peger samtidig på udfordringerne i at søge og få sikker viden om lektiernes betydning, da der er et utal af andre faktorer, både i skolen og uden for, som påvirker elevernes faglige præstationer.Hvordan sikrer vi, at lektier giver fuldt udbytte?Af Adam Valeur HansenUd fra en definition af formålet med lektier diskuterer forfatteren i denne artikel lektier i relation til differentiering, variation i metode, mål og feedback, elevens selvledelseskompetence og forældresamarbejdet.Lektier eller ej?Af Flemming B. OlsenI denne artikel indkredser forfatteren de centrale argumenter for og imod lektier og den lektieintegrerede undervisning. Han konkluderer desuden, at skoleledelsen spiller en vigtig rolle i at skabe rum for den didaktiske udvikling, der skal til, for at en lektieintegreret undervisning kan lykkes.LektiecaféerAf Lars QvortrupEn knivskarp analyse af, hvordan lektiecaféer blev et ideologisk symbol i den politiske debat omkring folkeskolereformen.

Dagens lærer står overfor store udfordringer. Sygefraværet blandt lærere er højt og børnene stressede. Både børn og voksne taler om manglen på arbejdsro og om, at skolemiljøet er mere kaotisk, end de selv ønsker.Hvilke redskaber har den enkelte lærer til at håndtere disse problemer? I denne bog viser Bodil Wennberg og Sofia Norberg, hvordan læreren gennem et bevidst lederskab i klasseværelset kan skabe arbejdsro og bedre forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Ved at arbejde systematisk med emotionel intelligens kan læreren håndtere følelser og spørgsmål om magt og autoritet i klasseværelset.Lærere tænker ikke altid på sig selv som ledere. Men lederskab er ikke kun noget, skoleledelsen udøver, men et afgørende aspekt af opgaven som lærer.Klasserumsledelse er en nødvendighed for at lede klassen både socialt og læringsmæssigt. Forfatterne gennemgår i bogen begrebet ved at inddrage temaerne: Lærerens forudsætninger, forsvarsstrategier, empati, ansvar, kommunikation, konflikthåndtering

Den traditionelle tilgang til indsatsen mod negativ social arv har primært fokuseret på forældrenes forhold og håbet på, at en løsning af forældrenes vanskeligheder nærmest automatisk reducerede børnenes udsathed. Vi må imidlertid også inddrage børnenes perspektiver på vanskelige opvækstvilkår. Deres problematikker har andre fremtrædelsesformer, og vi må gå nye veje, hvis vi ønsker at give de udsatte børn en opvækst med mulighed for mønsterbrydning.Denne bog udfordrer og opfordrer til nye tilgange ud fra den seneste udviklingspsykologiske forskning og viden om mønsterbrydning. Forskningen dokumenterer, at en sund selvfølelse, få tillidsfulde voksenrelationer samt gode sociale og verbale kompetencer er blandt de primære faktorer, som muliggør et brud med negativ social arv og udsathed. De mønsterbrydende faktorer udvikles i barnets samspil med betydningsfulde andre. Det vil sige, at vi har fået kvalificerende teorier og metoder til at observere, analysere og iværksætte mønsterbrydende processer i mødet med udsatte børn. Vi har fået redskaber til, hvordan vi som professionelle kan arbejde målrettet med relationelle kvaliteter. Forfatteren bag ”Støt mestring – bryd mønstre” indbyder hermed alle fagpersoner med børnekontakt til: Muligheden for at blive den betydningsfulde anden, som i samspil med barnet bryder udviklingen frem mod en sund selvudvikling og hermed gode muligheder for mønsterbrydning.

Vi ved nu, at evidens ikke kun er et anliggende for den medicinske verden, men også for uddannelsesverdenen. Evidens i undervisning handler om sandsynlighed og ikke om sikkerhed, idet undervisning og læring er komplekse størrelser, hvor forholdene er afhængige af de konkrete situationer. Ét er at vide, hvad der sikkert virker bedre end noget andet. Noget andet er, hvordan man så i praksis på den enkelte skole kan arbejde evidens- eller forskningsinformeret. Netop dette handler Paideia nummer 6 om. I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Fra forskningskunnskap til pedagogisk praksis- Evidensinformeret undervisning – hvordan gør man?- Effekter av flexibel resultatanpassad matematikundervisning- Hvilke organisatoriske faktorer påvirker læreres indre pliktfølelse?- Om ”dronninger og prinser, resten er bare i veien” – elevmedvirkning iteori og praksis- Kommentar: Jeg var lige så glad...Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

"Trivsel og mistrivsel i et mønsterbrydende perspektiv - præsentation af trivselslinialen" er kapitel 7 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Fra et ”du er” til et ”vi kan”- Trivselslinealen- Mønsterbrydning og kontakt- Socio-emotionelle kompetencer- Trivsel- God trivsel- Selvværd- Socialitet og empati- Sprog- Biografisk præsentation- Observation af mistrivsel- Skrøbeligt selvværd- Om mangel på socialitet og empati- Om mangel på sprog- Diffus biografisk repræsentation- Psykisk reaktans- Video som et nødvendigt redskabOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?

Matematikundervisning som fag er nyt for alle studerende, der vælger matematik i læreruddannelsen. Ét er, hvordan man lægger to brøker sammen, noget andet, hvordan man lærer børn at gøre det. "Matematikundervisning i praksis" er kapitel 5 fra bogen "Matematik i læreruddannelsen"."Matematik i læreruddannelsen" er en klar og overskuelig introduktion til matematik som undervisningsfag. Fra gennemgang af progressionsforståelse og fagidentitet over indføring i de almendidaktiske overvejelser og modeller, man som lærer skal arbejde med, til konkrete eksemplificeringer og diskussioner om matematikkens væsen, de faglige prioriteringer, samspillet mellem praktikerfaringer og undervisningen på seminariet samt fagets egen fagdidaktik. Bogen lægger fundamentet for de nødvendige diskussioner og ikke mindst for udviklingen af samspillet mellem fag, pædagogiske fag og praksis.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Leder: Inkluderende fellseskap”Samarbejde som indsats i udvikling af inkluderende læringsmiljøer” af Janne Hedegaard Hansen”Inkludering – et verktyg för skolen?” af Gunilla Lindqvist”Og alle vil se, at da er du nederst” af Sigrid RamdelEtiskt lederskap i ôvergangen mellem förskola og skola” af Marita Cronqvist og Ellinor Skaremyr”Kommentar: Inkludering i Kompetanseløftet” af Lars Arild Myhr

Folkeskoleloven med kommentarer foreligger hermed i 19. udgave.Som i tidligere udgaver er kernen i bogen folkeskoleloven fra 1993 med senere ændringer. I forhold til 18. udgave indeholder bogen lovændringerne fra folketingsårene 2019-20, 2020-21 og 2021-22.Lovændringerne indebærer bl.a. en midlertidig forlængelse af de hidtidige frihedsgrader til håndtering af covid-19, herunder konvertering af hele den understøttende undervisning til andre aktiviteter. Der indføres desuden mulighed for at tilrettelægge en mindre del af undervisningen som fjernundervisning. Børne- og undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte særlige regler for undervisningen af ukrainske børn og unge, og kommunalbestyrelsen får mulighed for at henvise ukrainske børn og unge til en anden kommunes skoler og andre skoleformer, herunder frie grundskoler.Folkeskolens Nationale Færdighedstest, der er et nyt lineært testsystem, skal iværksættes fra skoleåret 2026/27. I overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 bliver de hidtidige adaptive test ændret til lineære test, hvor eleverne får de samme opgaver. Forældre får adgang til opgaveformuleringerne og deres barns svar på opgaverne i de lineære test. Forældre får også et retskrav på, at deres barn én gang på 1. klassetrin får foretaget en risikotest for ordblindhed. Elevplaner erstattes af en meddelelsesbog, der skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem. Kvalitetsrapporterne erstattes af en årlig skoleudviklingssamtale mellem kommune og skoler.        Hovedafsnittet indeholder uændret lovens ordlyd, mens kommentarerne er udformet ud fra forarbejderne til de enkelte lovbestemmelser. Hertil kommer en fyldig beskrivelse af folkeskoleloven fra 1993, de seneste 10 års lovændringer samt et stikordsregister, der hurtigt leder frem til de relevante oplysninger.Bogen, der er en uvurderlig kilde til forståelse af folkeskoleforhold, er især målrettet til skoleledere, skolekonsulenter, tillidsrepræsentanter, kommunale og regionale skolemyndigheder samt skolebestyrelser.

Æstetiske læreprocesser har betydning for barnets udvikling, identitetsdannelse og oplevelse af tilhørsforhold til et fællesskab - og dermed står den æstetiske læring ganske centralt i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Denne bog beskriver, hvordan der i æstetiske aktiviteter som sanglege, teaterstykker, tegning og rytmik gemmer sig et enormt pædagogisk potentiale som noget andet og mere end blot pauseaktiviteter, men som et felt med væsentlige perspektiver for barnets erkendelse, erfaring og læring. Bogen bidrager med eksempler på, hvordan det pædagogiske personale i praksis kan arbejde med æstetiske aktiviteter i relation til de seks læreplanstemaer, og den tilbyder en model rettet direkte mod evaluering af komplekse læreprocesser. En væsentlig pointe i bogen er, at din hverdagskulturelle viden er det perfekte afsæt for at kunne arbejde med æstetisk læring i din daglige praksis.Julie Borup Jensen Professor MSO på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet. Julie har i sin forskning rettet særligt fokus på æstetiske og kunstbaserede læringsformers betydning for blandt andet identitetsdannelse og kreativitet hos børn.'Det ved vi om - dagtilbud' er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.

Implementering af nye tiltag kan ikke opfattes som en 1:1 overførsel af teori til praksis, og alle organisationer er forskellige. At implementere en ny praksis kræver derfor, at man arbejder systematisk med implementeringsprocessen – der skal tid, tålmodighed og tillidsfuldt samarbejde til. Implementering med effekt handler om, hvordan man kan implementere nye indsatser med effekt, og om hvordan typiske implementeringsproblemer kan håndteres og i bedste fald løses. Bogens forfattere har gennem flere år arbejdet med at udvikle og implementere forskellige indsatser på det sociale og pædagogiske område i den offentlige sektor, og her samles deres erfaringer i en lettilgængelig beskrivelse af, hvordan man kan gribe en implementeringsproces an.Bogen indeholder praksisnære eksempler på, hvordan medarbejdere og ledere i den offentlige sektor kan omsætte teori til håndgribelige værktøjer, når en indsats skal implementeres ude hos en aftager eller i egen praksis. Bogen præsenterer også en model for bæredygtig implementering samt en række konkrete cases, der giver dig indsigt i, hvordan man forbereder implementering, arbejder med implementeringsteams, ledelsens rolle samt forankringen af den nye praksis i organisationen.

Kender du følgende situationer?Elever råber kønnede skældsord til hinanden i frikvarteretElever bliver drillet med, at de har to fædre eller to mødreSkolen planlægger kønnede aktiviteter for forældre og elever, f.eks. mande-/drengetur med bål i skoven og shopping for kvinderne/pigerne.Der er i disse år et stort fokus på spørgsmål relateret til køn og LGBTQ+, og det fylder meget i unge menneskers liv. Samtidig er det et faktum, at LGBTQ+ elever i høj grad mistrives i skolen og oplever skolen som et utrygt sted. Selvom du har en intention om at inddrage mangfoldighed, køn og seksualitet i din pædagogiske praksis, kan du sikkert være i tvivl om, hvordan du skal gribe det an. LGBTQ+ i skolen giver dig som lærer eller skolepædagog inspiration til at møde og støtte LGBTQ+ elever i skolen. Bogen hjælper dig til at få øje på normer, mønstre og sammenhænge, som du måske ikke har været opmærksom på før, og her kan du finde viden, konkrete eksempler og forløb, der gør det nemmere at tænke køn og seksualitet ind i skolens hverdag. Bogen er tænkt som en brugsbog om praksis til praksis og bidrager med flere perspektiver på køn, seksualitet og normer i skolen – ikke mindst i forhold til undervisning og dialog.

Dette nummeret af Ledelse i morgen, sætter fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø.Du finder artikler om:• det krydspres af modstridende krav og forventninger, som præger lederes psykiske arbejdsmiljø, og hvad der skal til for at løfte det• hvordan man kan styrke arbejdsmiljøet gennem psykologisk tryghed og kollektiv mestring og med en ledelse, der er både lydhør og målrettet• det gode samarbejde blandt ledere på samme skole som en forudsætning for både kerneopgaven og ledernes arbejdsmiljø• social kapital som en ressource i arbejdet med ledelse og arbejdsmiljø.

For at skabe værdi må skolebestyrelsen kende sit formål, forstå sin opgave og for ikke at blive en øde ø i skolens organisation, formå at skabe accept omkring sit arbejde og gøre sig relevant i den organisation man er en del af.Skolebestyrelsens opgave er ifølge folkeskoleloven i hovedtræk at formulere principper og føre tilsyn. Dette gennemgås grundigt i bogen – både i forhold til, hvad der skal formuleres principper for, hvordan man kan gøre det, samt hvordan man fører et kritisk og konstruktiv tilsyn. Men hvad der er lige så vigtigt, er den særlige forskel, skolebestyrelsen kan gøre. Bogen sætter derfor fokus på, hvorfor en skolebestyrelse er en uundværlig og til tider overset kvalitet i skolens organisering, hvordan skolebestyrelsen formår at indgå som en del af skolens strategiske ledelse, hvordan skolelederen bedst understøtter skolebestyrelsens arbejde, og hvordan skolebestyrelsen særligt kan forstå og sætte retning for forældresamarbejdet.  Bogen henvender sig til forældre- og medarbejderrepræsentanter – nye såvel som gamle. Med sin forpligtende tilgang til at forstå og bringe skolebestyrelsen arbejde endnu stærkere i spil er det med fordel også en bog, som skolelederen kan læse. Derudover er bogen relevant for embedsfolk i skoleforvaltningen der arbejder med skoleledelse og med at understøtte skolebestyrelsesarbejdet.

I dette nummeret af Ledelse i morgen kan du læse om:• hvordan organisering – særligt teamarbejde – kan tage sig ud i praksis, og hvordan man undgår, at strukturelle ændringer bliver et mål i sig selv, og i stedet anvender tilstrækkelig, men omhyggelig organisering• hvordan teamsamarbejde kan ledes – bl.a. ved at prioritere og organisere teamsamarbejdet igennem en tydelig struktur og ved at sikre sig, at teammedlemmerne ved, hvad teamsamarbejdet har fokus på og hvorfor• hvordan samarbejdskvaliteten i teams kan styrkes, så teammedlemmerne har en oplevelse af at kunne finde bedre løsninger på vanskelige udfordringer sammen.

I dette nummer ser vi på, rekruttering og lærermangel.Du kan læse om:• Hvorfor det er et kommune- og ledelsesansvar på alle niveauer at gøre lærerjobbet mere attraktivt, og hvad vi skal overveje for at gøre noget ved den lærermangel, vi oplever lige nu.• Hvorfor du som leder bør være mere bevidst om det vilkår, at lærere motiveres af det, de ser som deres kerneopgave – at undervise og gøre en forskel for eleverne.• Konkrete erfaringer fra en skoleleder, der har haft skarpt fokus på at fastholde nuværende lærere i jobbet og tiltrække nye til skolen.• Hvordan en skoleledelse har arbejdet med systematiske rekrutteringsforløb af fagprofessionelle for at sikre en fælles forståelse af inklusion på skolen, hvor fokus ikke er på, hvorfor der skal inkluderes, men hvordan der bør og kan arbejdes med inklusion.

I denne udgave af Ledelse i Morgen kan du læse om:• hvordan et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse• hvad skolevægring egentlig er for en størrelse, og hvilket ansvar man som skoleleder har i den sammenhæng• hvordan man konkret kan arbejde med at begrænse præstationskulturen på skoler og ungdomsuddannelser• hvad man som skoleleder skal være opmærksom på for at få arbejdet med co-teaching til at udfolde sig i skolens praksis• hvordan man som skoleledelse kan bruge data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen står i• hvordan man opnår velfungerende professionelle læringsfællesskaber med en høj grad af psykologisk tryghed.

Når børn oplever livstruende sygdom eller dødsfald, ændrer deres verden sig for altid. Midt i den usikkerhed opstår et stort behov for støtte fra de voksne omkring barnet. Uanset om man er pædagog, lærer, psykolog eller bare pårørende, kan det virke skræmmende og uoverskueligt pludselig at skulle hjælpe et kriseramt barn igennem en svær sorg.I Håndbog i børns sorg kan du finde støtte til denne proces igennem viden, råd og eksempler fra virkeligheden. Bogen hjælper dig til at forstå de udfordringer, et kriseramt barn står med, hvilke konsekvenser det har for barnet, og hvordan du konkret kan bidrage til at støtte barnet, både hjemme, på skolen og i barnets andre relationer.Håndbog i børns sorg er skrevet af Atle Dyregrov og Martin Lytje, som begge har mange års erfaring fra forskning og samtaler med sorgramte børn.

Elevcentreret skoleledelse er en aktuel og tankevækkende bog for skoleledelser, der ønsker at højne kvaliteten af undervisning med henblik på at forbedre elevernes læringsudbytte.Bogen bygger på den nyeste forskning i, hvilken form for skoleledelse der har den største effekt på elevernes læring. Ud fra denne forskning præsenteres fem ledelsesdimensioner og tre centrale ledelseskompetencer, som tilsammen giver et detaljeret og evidensbaseret billede af de ledelsespraksisser, der med størst sandsynlighed fremmer læring og undervisning af høj kvalitet.Bogen er fyldt med praktiske eksempler, klart formidlet viden og masser af inspiration til at arbejde elevcentreret i alle ledelsesforhold i en skolesammenhæng. Bogen henvender sig til skoleledelser i grundskolen og på ungdomsuddannelser, ledere på forvaltningsniveau og andre med interesse i ledelse, der har positiv effekt for elevernes læring.”Ingen har udført en mere gennemgribende og dybt indsigtsfuld undersøgelse af skolelederes rolle end Viviane Robinson. Elevcentreret skoleledelse stråler med sin klarhed og sine praktiske, kraftfulde tanker. Tilføj denne bog til dit ledelsesbibliotek.” Michael Fullan, skoleledelsesforsker og forfatter til blandt andet The Six Secrets of Change og Leading in a Culture of Change.Viviane Robinson er professor ved Faculty of Education ved University of Auckland i New Zealand og akademisk leder af fakultetets Centre of Educational Leadership. Hun er forfatter til en række artikler og fem bøger. 'Bogen er velstruktureret, teoretisk velfunderet og samtidig praksisnær med mange praktiske eksempler. En guldgrube for skoleledere i både grundskolen og på de videregående uddannelser.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenterViviane Robinson fortæller i denne video om ledernes rolle i relationsopbygningen.Undervisning og læring er målrettet alle aktører i og omkring folkeskolen og ungdomsuddannelserne (gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler).Serien henvender sig således til undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse samt til lærere, pædagoger, konsulenter og ledere uanset skoleform.Bag udgivelserne i serien er en ekstern videnskabelig redaktion og et fagfællekorps. Disse sikrer et højt fagligt niveau, relevans og læsevenlighed i forhold til målgruppen. Læs mere om den eksterne redaktion og fagfællebedømmelse på seriens hjemmeside www.dafolo.dk/undervisning

I gamle dage bestod literacy i at kunne læse og skrive. Literacy er afledt af ordet bogstav, dvs. at man, når man på engelsk er literate, mestrer en kulturs sprogkoder. I dag er literacy-begrebet blevet udvidet med multimodale tegn, kommunikation i nye formater og genrer (fx film og podcast) og forståelsen for, at samfundets repræsentationer af virkeligheden ikke nødvendigvis er sande. Internettet har forstærket behovet for at undervise i fake news og kildekritik. Sociale medier har nødvendiggjort, at man underviser i diskurser og ansigtsløs kommunikation.Denne bog handler om at undersøge, hvad teknologier er, kan og gør i vores samfund og især i skolen. Når vi bruger de tre verber, ’er’, ’kan’ og ’gør,’ skyldes det, at teknologier ikke er det, de gør. En mobiltelefon er egentlig bare en række kredsløb med processor, antenne, trykfølsom skærm, højtaler og mikrofon. Men det, den har gjort ved vores liv, har været radikalt. Telefonen kan nemlig mange ting, fx gå på nettet, skabe kommunikation over store afstande og fungere som tv, radio og opslagsværk. Og meget mere.For 20 år siden talte man om IT som noget fremmed, der skulle integreres i undervisningen. I dag er teknologier ikke længere noget ydre, der skal integreres – de er blevet en del af os selv. Enhver elev og lærer anvender en mobiltelefon mange gange om dagen, og i dag kan mange typer undervisning ikke klares uden skærm og internetadgang. Det er ikke mindst ambitionen med denne bog at blive klogere på, hvad teknologier er, kan og gør, når vi bruger IT i undervisningen.

Formålet med denne bog er at skabe en skole, hvor alle børn trives og glæder sig til at komme, for så kan de lære alt – eller næsten. Det kræver først og fremmest, at de har venner i skolen, og at de føler, at der er nogen, der glæder sig til at se dem i skolen hver dag. Det handler også om, at der er voksne, som børnene kan mærke, og som tydeligt viser, at de kan lide børnene – alle børnene.Vensomhed handler i bund og grund om at skabe en kultur, der fremmer venskaber, for alle børn skal have en ven – punktum!Pædagoger og lærere spiller en helt afgørende rolle i at sikre børns adgang til venskaber, trygge grupper og en følelse af samhørighed. Det er de voksne, som er med til at sikre, at børn har det godt med sig selv og med andre. Det er de voksne, der med deres stemme, kropssprog, forventninger og handlinger kan skabe grobund for en vensom, anerkendende og omsorgsfuld kultur.Opgaven er vigtig, for det har afgørende betydning for børnenes liv og fremtid. Og opgaven er mulig – det viser denne bog, hvor Anne Søgaard deler ud af sine mangeårige erfaringer med at hjælpe skoler og institutioner med at sætte vensomhed på dagsordenen.

Neuropsykologi i et neuropædagogisk perspektiv formidler, hvordan neuropsykologien kan forstås i en neuropædagogisk ramme med fokus på hjerne, krop og omverden. Forfatterne viser, hvordan viden og teorier fra neuropsykologien kan anvendes inden for det pædagogiske, social- og sundhedsfaglige og undervisningsfaglige felt.Neuropædagogikken præsenteres og anvendes i bogen som en forståelses- og refleksionsramme, der indkapsler forskellige perspektiver fra neuropsykologien. Med emner som sansning, emotioner, tilknytning, hukommelse, kommunikation og mentalisering styrkes den professionelles evne til nysgerrigt at se bag om adfærden hos barnet, eleven, patienten eller borgeren – og til at reflektere over, hvordan vi påvirker og påvirkes i samspillet med andre. Forfatterne er alle tilknyttet Neuropædagogisk Kompetencecenter ved University CollegeNordjylland, der er en del af pædagoguddannelsen på UCN. Med deres forskning, undervisning og praksiserfaring breder forfatterne sig over det relationsprofessionelle område. Anni Mortensen og Eva Maria Oberländer er bogens faglige redaktører.

Mange af os spillede computer i 1980’erne, kom på internettet i 1990’erne og de sociale medier i 2000’erne. Så hvorfor halter debatten om de digitale teknologier stadigvæk bagefter – hvorfor skaber den ofte mere forvirring end afklaring?I dag fletter de digitale teknologier og medier sig ind i stort set alle aspekter af vores liv – privat, på skolerne, på jobbet, i offentligheden og i den demokratiske samtale.Når vi udfordres af det digitale, efterspørger vi mere digital dannelse. Men hvad er det egentlig, vi skal dannes til? Hvad består relevant digital dannelse af i det 21. århundrede? Og hvad skal der til, for at børn, unge og voksne bliver digitalt dannede?Denne bog vender og drejer begrebet ’digital dannelse’. For: Hvis digital dannelse er svaret, hvad er så spørgsmålet?Stine Liv Johansen er ph.d. i medievidenskab, lektor i børns medier ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge.

Denne bog handler om det pædagogiske tilsyn i dagplejen og tager udgangspunkt i den styrkelse af lovgivningen og de nye krav til tilsynet, der trådte i kraft den 1. januar 2022.Bogen har fokus på at omsætte og oversætte intentionen i den nye lovgivning til den kommunale tilsynspraksis på en måde, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling som hinandens forudsætninger i et gensidigt berigende perspektiv.

Denne bog giver en håndsrækning til at omsætte og oversætte intentionen i den nye lovgivning om det pædagogiske tilsyn til en styrket tilsynspraksis i egen kommunale kontekst.Præmissen for bogen er, at tilsynet må bevæge sig i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling, da de er hinandens forudsætninger i et gensidigt berigende samspil, der har til formål at højne kvaliteten i dagtilbuddet.

Se eleven indefra hjælper os til at opfatte børns adfærd som kommunikation og til at forstå det, barnet fortæller gennem adfærden. Det står lysende klart for læseren, at børns grundlæggende behov er kontakt og samhørighed – det er aldrig konflikt og aggression. Den viden hjælper os til at bevare sympatien – også for de børn, der udfordrer allermest. Som lærer har man brug for at skabe tryg tilknytning til de børn, der udviser hjælpeløshed, har en omklamrende, afvisende, fjendtlig og ulydig adfærd. Altså dér, hvor det er allersværest at optræde professionelt. For det er også dér, behovet er allerstørst.Brandtzæg, Torsteinson og Øiestad skriver, så ingen er i tvivl – ”det, som uregulerede børn har allermest brug for, er regulerede voksne”. Skolens krav, forventninger og strukturer skal være tilpasset børns utrolige forskellighed, bl.a. deres varierende temperamenter.”

Tilknytning og dannelse hos børn i dagtilbud hænger nøje sammen. Dannelse beskrives som en dybere form for læring, hvor barnets grundlæggende opfattelse af sig selv og andre etableres, og hvor en tryg tilknytning er afgørende. For at lykkes med at skabe læringsmiljøer, der understøtter tilknytning og dannelse, må de fagprofessionelle stå på et fælles pædagogisk grundlag, der med afsæt i et fælles barnesyn skaber fælles sprog og retning i det pædagogiske arbejde. Med denne bog i hånden får du indblik i og konkrete redskaber til, hvordan man med neuropsykologisk afsæt kan kvalificere det fælles pædagogiske grundlag med dannelsen som hjørnesten. Du får desuden konkrete eksempler og cases, der viser, hvordan dette fælles grundlag kan omsættes til praksis i den pædagogiske hverdag. Alt sammen koblet til centrale punkter fra den styrkede læreplan.En vigtig pointe gennem bogen er, at det pædagogiske personale spiller en afgørende rolle i det samlede læringsmiljø. Derfor er arbejdet med den fagprofessionelles eget nervesystem og egen regulering en rød tråd gennem bogens kapitler med det formål at kunne ”have hjertet med” i relationen til både det enkelte barn og børnegruppen.Bogen kan anvendes til det strategiske arbejde både i det enkelte dagtilbud og på kommunalt niveau såvel som til arbejdet med de konkrete indsatser i den daglige praksis.Bogen er skrevet af Tea Thyrre Sørensen, som er selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent og supervisor, musikpædagog og efteruddannet inden for forskellige neuropsykologiske metoder og tilgange til arbejdet med børn og familier.

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer formidler viden og erfaringer fra både forskning og praksis om, hvorfor hjemmelæringsmiljøer er en væsentlig del af det samlede forældresamarbejde, hvad begrebet dækker over i en professionel kontekst, og hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis. Forældresamarbejde har traditionelt set haft fokus på de forældrerettede aktiviteter, der foregår i dagtilbuddet. Forskning viser imidlertid, at det gavner børnene, når samarbejdet udvides til også at omfatte børnenes læring derhjemme. Det handler ikke om at give forældrene lektier for eller blande sig i opdragelsen, men om at inddrage forældrene i børnenes udvikling og læring og vise, hvordan det også kan understøttes derhjemme. Det handler samtidig om at inddrage forældrenes værdifulde input i det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Bogens formål er at give nogle bud på, hvordan dagtilbud kan skabe et gensidigt, respektfuldt samarbejde med forældre om hjemmelæringsmiljøer på en måde, der hjælper til at fremme alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Bogen er redigeret af Stine Elverkilde med bidrag fra Brenda Taggart, Bodil Høyer Damsgaard, Betina Byriell Larsen, Maibritt Iversen, Kristina Avenstrup og Sine Hudecek, Suzanne Krogh og Søren Smidt samt Justin Markussen-Brown.