Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Hvad er et paradoks? Hvordan identificerer du paradokser, når de viser sig i organisationen? Og hvad kan du som leder gøre, når din handlekraft bliver stækket af paradoksernes modsatrettede krav? Som leder oplever du løbende krydspres og paradoksale situationer. Du skal finde den bedste løsning – der samtidig er den billigste. Du skal sikre en langsigtet og stabil drift – og samtidig honorere et krav om hurtige resultater. Du skal være tæt på medarbejderne – og samtidig på tilpas nok afstand til at kunne se, hvad organisationen har behov for. Det er nemt at blive paralyseret af paradoksernes absurditet. KORT & GODT OM PARADOKSER I LEDELSE introducerer dig til paradokstænkningen – en ledelsestilgang, der er et svar på den moderne organisations kompleksitet. Bogen giver dig konkrete greb og forslag til, hvordan du forholder dig til komplekse problematikker i organisationer, og klæder dig på til at arbejde aktivt og reflekteret med paradokserne i organisationen og i dit eget lederskab. LOTTE S. LÜSCHER er cand.psych.aut., erhvervspsykolog og ph.d. i ledelse. Hun er indehaver af Clavis Erhvervspsykologi, hvor hun arbejder med ledelses- og organisationsudvikling og ledersparring i danske virksomheder og organisationer. Hun er desuden ekstern lektor ved Psykologisk Institut og School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Forfatter til en række artikler og bøger om ledelse, herunder Ledelse gennem paradokset (2012) og Lederen mellem tvivl og handlekraft (2018).
De stille elever undgår at svare mundtligt og virker tilbagetrukne eller indadvendte, hvilket kan hindre deres læring og udvikling. Bogen giver konkrete metoder, som læreren kan bruge til at imødekomme og hjælpe de stille elever, så de oplever mestring og udvikling i klasselokalet. Alle lærere møder elever, der virker tilbagetrukne, generte, sky, ængstelige eller indadvendte. De stille elever gør ikke meget væsen af sig, og i modsætning til elever med udadreagerende adfærd er de ikke til gene for andre i klassen. Men selvom den stille adfærd ikke skaber problemer for omgivelserne, kan den give store vanskeligheder for eleven selv. De stille elever deltager ikke i klassens aktiviteter, undgår at svare mundtligt eller tage ordet og fremstår som utilpasse i sociale situationer. Adfærden hindrer den enkelte elevs læring og udvikling - både fagligt og socialt - og kan stå i vejen for at skabe og holde fast i relationer til andre. Disse elever er mere ensomme, har oftere lavt selvværd og negativ selvopfattelse, og de er i risiko for på sigt at udvikle angst og depression. Stille elever i skolen præsenterer viden om stille adfærd, hvad der kan være årsagerne, og hvilke konsekvenser adfærden kan have. Bogen giver konkrete metoder, som læreren kan bruge til at imødekomme og hjælpe de stille elever, så de oplever mestring, læring og udvikling i klasselokalet. Bogens metoder og viden bliver vist, analyseret og foldet ud gennem casen om læreren Alice, hendes klasse og den stille elev Sara. Situationer fra klasselokalet viser, hvordan Alice hjælper og udfordrer Sara til at blive en del af klassen og få succesoplevelser i skolen.
Kort & godt om OPGAVESKRIVNING handler om, hvordan man som studerende skriver bedre opgaver ved at demonstrere akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode i sin opgaveskrivning. Bogen er kort, begrebsafklarende og konkret handlingsanvisende. Den præsenterer den skriftlige akademiske opgaves forskellige strukturelementer, og viser hvordan de anvendes konkret. Formålet målet er at gøre læseren fortrolig med forskellige metoder og greb, der kan skabe klarhed i hovedet og struktur i opgaven.Bogen henvender sig til studerende, der gerne vil blive bedre til at lave skriftlige opgaver, og til studievejledere, undervisere og/eller bachelorprojektansvarlige. Bogen kan bruges som øvelsesbog i undervisningssammenhæng, til selvstudie eller som fælles støtte i studiegrupper, der sammen ønsker at udvikle vigtige studiekompetencer. Om forfatteren: Annelise Dahlbæk er cand.pæd. i musik og generel pædagogik. Hun arbejder med coaching, facilitering og vejledning af både studerende og nyuddannede. Tidligere lektor på læreruddannelsen og har undervist i pædagogik og psykologi på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium.
Fra umyndig idiot til borger med rettigheder.De åndssvage blev de kaldt, den store gruppe af danskere, som for få årtier siden levede deres liv afsondret på store anstalter, der rummede op til tusind mennesker. De var afskåret fra deres familier, blev behandlet med tvang og havde ikke de samme rettigheder som andre borgere i samfundet.I dag lever de fleste mennesker med udviklingshæmning mere eller mindre integreret i samfundet. De har ret til undervisning og vokser op hjemme hos deres forældre som andre børn. Som voksne bor de i egen bolig, har gerne et arbejde og lever deres liv med forskellig grad af støtte fra samfundet, så de kan klare de daglige udfordringer.BEFRIELSEN er den vigtige historie om, hvordan vi et nået så langt. Det er fortællingen om befrielsen af en stor gruppe danskere, som har været marginaliseret og lukket ude af samfundet i århundreder – og som i dag har fået den ligeværdige plads og betydning i samfundet, som alle danske borgere har ret til.
Nye tider kalder på nye spørgsmål, nye koblinger og nye handlinger Hvordan bidrager vi til en mere bæredygtig verden – gennem bedre ledelse? Og hvordan gør vi bæredygtighedsbegrebet håndterbart i arbejdet med organisations- og forretningsudvikling? Denne bog går ny veje og bygger bro mellem den helhedsorienterede systemiske tænkning og mere hardcore managementteori. Mellem medarbejderledelse og forretningsudvikling, som i en moderne tid hænger sammen, både økonomisk og menneskeligt. Formålet er at udvikle bæredygtige og langtidsholdbare forretningsmodeller og organisationer, der skaber værdi for både samfund, borgere, investorer, ejere og ansatte. Fokus er konkret og handlingsorienteret. Mindsettet er bæredygtigt og etisk ansvarligt. Det handler om praksis, om at stille kraftfulde spørgsmål og skabe inddragende, meningsfulde og kreative løsninger til den bæredygtige omstilling. Bogen giver ledelsesredskaber og inspiration til at udvikle mere samarbejdende og innovative organisationer, der sætter medarbejdernes potentialer, viden og erfaringer i spil. Det er til gavn for organisationens opgaveløsning, men også for samfundet og vores fælles fremtid. Citat fra bogen: ”[…] hvis vi skal lykkes med at skabe bæredygtige og langsigtede løsninger, må vi træne vores evne til at få andre til at tænke med, bygge bro mellem forskellige perspektiver og træffe valg, der balancerer de nødvendige hensyn af økonomisk, faglig, menneskelig eller organisatorisk karakter – på kort og lang sigt, lokalt og globalt.”
TAKT står for Trivsel, Anerkendelse, Kommunikation og Teamwork, som er afgørende forudsætninger for et lærende fællesskab. TAKT er et teamredskab, der kan bidrage til at skabe en helhed i den pædagogiske indsats og samtidig konkretisere de professionelle læringsformidleres muligheder på en meget fleksibel og lettilgængelig måde. TAKT guider klasseteams gennem de mange muligheder, forudsætninger og tiltag, der kan øge trivslen, læringen og inklusionen i et fællesskab eller for den enkelte elev. TAKT præsenterer orkestermodellen og orkestrets aktører som udgangspunkt for teamets valg af fokus på læringsfællesskabet og læringsledelse med en række redskaber på tre forskellige niveauer: - Almen læringsledelse: Redskaber, der er lette at indføre, og som ikke kræver, at teamet får tilført ekstra ressourcer. - Fokuseret læringsledelse: Redskaber, som kræver et lidt højere tidsforbrug, men som stadig ligger inden for den tid, som teamet alligevel ofte bruger på eksempelvis konflikthåndtering. - Individuel læringsledelse: Redskaber, som kræver ekstra ressourcer i en kort perionde, men til gengæld har den største varige effekt på trivsel, læring og inklusion. Forfatterne ser AKT og inklusion som to sider af samme sag med så mange overlappende felter, at det i praksis ikke giver mening at tale om dem hver for sig. Det er ikke muligt for en inklusionsvejleder at skabe trivsel hos en enkelt elev, hvis fællesskabet ikke vil lukke vedkommende ind på de præmisser, han nu engang har brug for. Det er heller ikke muligt for en AKT-vejleder at bidrage til at skabe et stærkt klassefællesskab, hvis enkelte elever til stadighed udfordrer de fælles rammer og skaber utryghed ved en uforudsigelig eller eksempelvis udadreagerende adfærd. Trivsel og læring forudsætter et trygt fælleskab. TAKT henvender sig til alle, især teams, som i skoleregi varetager den enkelte klasses læring og trivsel. Materialet er relevant for PPR, pædagogiske ledere samt AKT- og inklusionsvejledere, og det kan bruges på alle klassetrin.
DPU - Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0 til 6 år er et enkelt og præcist redskab til at belyse barnets kompetencer og udviklingspotentialer - som de udspiller sig i et relationelt og pædagogisk miljø. Det er baseret på udviklingspsykologi og neuropsykologi og er tilpasset nutidens arbejdsformer i førskolepædagogikken. DPU i praksis handler om, hvordan man styrker det pædagogiske arbejde og bruger DPU - Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0 til 6 år i praksis. Forfatterne øser her af deres viden og erfaringer og giver et væld af gode idéer til alle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. DPU i praksis er skrevet i lettilgængeligt sprog og giver overskuelig viden om: Metoder til at opnå professionel indsigt i barnets udvikling, trivsel og læringTeorier og forskning om barnets udvikling, trivsel og læringBaggrunden for det didaktiske arbejde med udgangspunkt i pædagogisk observationDet neuropsykologiske grundlag for at forstå barnets første - og vigtige - årPlanlægning af det didaktiske arbejde i dagtilbuddet med afsæt i begrebet om zonen for nærmeste udviklingHvordan man omsætter pædagogisk observation (ud fra DPU 0-6 år) til praksis ved hjælp af SMTTE-modellenHvordan man formulerer meningsfulde faglige mål for at styre barnets udvikling med SMART-målMeningsfuld brug af evaluering og evalueringsmetoder. I sidste del af bogen bliver metoderne belyst ud fra tre detaljerede eksempler fra praksis. DPU i praksis henvender sig til pædagoger og andre, der arbejder med børn i alderen 0-6 år, og som er fagligt optaget af, hvordan man styrker børn udvikling, trivsel og læring. Om forfatterne: Jørgen Lyhne er psykolog og lektor i psykologi og specialpædagogik ved VIA University College. Anna Marie Langhoff Nielsen er selvstændig konsulent og underviser i neuro- og specialpædagogik. Tilknyttet Specialområde Hjerneskade i Region Midt, hvor hun er VISO-specialist.
Værdiskabende internt konsulentarbejde.De interne udviklingsfunktioner forandrer sig radikalt i disse år. Organisationer skal udvikles og optimeres, så de er gearet til nuværende og fremtidige udfordringer. Kravene er høje og presset er stort. Løbende skal interne konsulenter implementere nye strategier, politiske beslutninger og indsatser. Kompleksiteten vokser, dokumentation fylder, og resultaterne skal være synlige. Det stiller store krav til interne konsulenter. DEN INTERNE KONSULENT handler om god konsulentpraksis, og hvordan man som intern konsulent arbejder professionelt med at skabe organisatorisk værdi. Bogen kalder det strategisk udviklingsarbejde, for det handler om både resultat og proces: Hvilke mål skal vi nå? Og hvordan kommer vi derhen på en god måde? At være konsulent kalder på en særlig faglighed: Man skal både definere opgavers form, indhold og rammer og bevæge sig smidigt mellem forskellige konsulentpositioner. Med udgangspunkt i konkrete, genkendelige dilemmaer og udfordringer fra hverdagens konsulentpraksis tilbyder bogen praktiske ”greb”, metoder og inspiration til interne konsulenter, der vil udvikle deres praksis. Bogen taler bredt til interne konsulenter og stabsfunktioner i både offentlige og private organisationer.
Hvad er sorg? Hvordan viser sorg sig, og hvordan forløber den? Kan man blive syg af sorg? Går sorg over – eller lever man med den? Og hvordan kan man bedst få hjælp, hvis man er i sorg? Hvordan kan familie og venner hjælpe – og hvornår er der brug for terapi? KORT & GODT OM SORG henvender sig til dig, der oplever sorg – enten fordi du har mistet en kær person, eller fordi omstændigheder i livet betyder, at der er muligheder eller ting, du ikke kan opnå eller få. Begge dele kan udløse sorg, også selv om det er individuelt, hvordan man reagerer og på hvad. I bogen finder du viden om, hvad sorg er, hvordan de typiske sorgreaktioner viser sig, og hvordan sorg forløber. Du kan læse om sorgens påvirkning af hjernen og resten af kroppen, og om hvordan man skelner mellem den sorg, vi alle kan opleve i forbindelse med et tab, og den vedvarende sorg, der kræver terapi. Der er også gode råd om, hvad man selv kan gøre for at leve med sorgen, og hvordan man kan tale med andre om sorgen og ad den vej få hjælp og støtte. Pårørende kan også læse med, så de bedre kan hjælpe personen i sorg til at leve med tabet. Om forfatteren: Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi, godkendt supervisor og ph.d. Som psykolog har hun arbejdet med mennesker med tab og sorg i 20 år. Hun er seniorforsker og leder forskningsprogrammet Tab og Sorg og har udgivet flere bøger om sorg.
Det terapeutiske arbejde med Acceptance & Commitment Theraphy (ACT) kan ofte være sværere, end det ser ud til. Nogle gange fungerer det godt og bidrager til, at klienten hurtigt ændrer adfærd og opnår større psykologisk fleksibilitet. Andre gange kan det vise sig at være langt mere udfordrende, og tvivl, usikkerhed og spørgsmål melder sig.ACT – SPØRGSMÅL & SVAR er skrevet af den internationalt anerkendte specialist og ACT-træner Russ Harris. På baggrund af hans omfattende viden om og erfaring med ACT giver han svar på 150 af de mest relevante og tilbagevendende spørgsmål om anvendelsen af ACT-terapi. Heriblandt effektive strategier til at opklare misforståelser om mindfulness og accept, til at håndtere tilbageholdende eller umotiverede klienter og til at overkomme de barrierer, der kan være i værdiafklaringen.I bogen præsenterer forfatteren desuden for første gang sin nye model og ramme for ACT-terapi – valgpunktsmodellen – og de mange kreative måder, modellen kan anvendes på. Uanset, om du er erfaren eller ny i arbejdet med ACT, vil denne praktiske guide give dig ny viden og redskaber til at løse konkrete udfordringer i terapien og bidrage til, at dine klienter opnår vedvarende forandringer i livet.Russ Harris er læge, terapeut og internationalt anerkendt underviser i acceptance and commitment therapy (ACT). Russ Harris har undervist tusindvis af ACT-behandlere over hele verden og har skrevet mange bøger om ACT, hvoraf de fleste er oversat til dansk. Heriblandt ACT - Teori og praksis, Når virkeligheden slår hårdt og den internationale bestseller Lykkefælden. Han bor i Melbourne i Australien, hvor han også praktiserer til daglig.
Innovation udgør i dag et vigtigt samfundsmæssigt anliggende for både politikere, virksomhedsledere, medarbejdere og andre, og der diskuteres fra mange forskellige faglige vinkler og interesser. Med denne antologi sættes der fokus på, hvordan erhvervspsykologien bidrager til innovation i offentlige og private virksomheder. Bogens forfattere er psykologer med omfattende erfaring som både forskere eller konsulenter. Tilsammen præsenterer de et bredt udvalg af cases og psykologisk teori. Gennem eksempler fra egen praksis og diskussioner med afsæt i den nyeste viden om innovation viser de, hvordan erhvervspsykologien kan bidrage til at stille de relevante spørgsmål og sørge for fokus og retning i bestræbelserne på at skabe et mere innovativt samfund. De praksisnære cases bringer læseren fra uddannelse, hjemmepleje og sundhedsvæsenover ledelse, arkitekter og folkeskolen til PPR (kommunernes Pædagogisk PsykologiskRådgivning) og rådgivende ingeniører. Redaktørerne er Mads Bendixen, som arbejder som erhvervspsykolog hos ingeniørvirksomheden Alectia samt lektor Niels Christian Mossfeldt Nickelsen fra Aarhus Universitet, DPU. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for innovation i organisationer og i samfundet generelt.
Hvordan oplever og erkender børn på et, to eller tre år egentlig verden? Hvordan tænker de? Hvilke motoriske udfordringer mestrer de? Hvordan indgår børnene i sociale fællesskaber? Alle børn har deres helt egne særlige kendetegn og unikke måder at udvikle sig på. Barnets genetiske forudsætninger og opvækstvilkår varierer og danner de forskellige egenskaber, som kendetegner hvert enkelt barn. På trods af denne mangfoldighed af udviklingsmuligheder er det dog muligt at få øje på fælles kendetegn i de udviklingstrin, som barnet gennemgår. UDVIKLINGSBILLEDER præsenterer i kort punktform de betydningsfulde milepæle, barnet gennemgår fra 0 til 10 år. Den bidrager på en enkel og overskuelig måde med nyttig og ukompliceret indsigt i barnets udvikling inden for fx opmærksomhed, hukommelse, sprog, sociale kompetencer og motorik. Bogen kan bruges som inspiration og støtte til professionelle inden for den pædagogiske verden, når de skal tilrettelægge den pædagogiske praksis omkring barnet, så alle udviklingsområder og læreplanlovens seks temaer tilgodeses. Den henvender sig samtidig til forældre, som ønsker et overskueligt indblik i udviklingstrinnene og inspiration til, hvilke aktiviteter de kan lave sammen med barnet.
Hvis man vælger at kalde en bog Sproget er ikke gratis, er sproget allerede i udgangspunktet udnævnt til at være et aktiv, der i sit virke kan tilføre værdi eller koste dyrt. Sproget er Thorkild Olsens udvalgte medie, der forbinder alle elementer i denne bog. Det lyder banalt, men i dette tilfælde er sproget såvel filosoffens og teoretikerens virkningskvant som forfatterens, underviserens og konsulentens virkemiddel. Thorkild Olsens overbevisning: at kommunikation, der sætter vilkår for en selv og andre, skal forløses sprogligt. Det er en udfordring af de store i stil med: beskriv farver med farver. Eller tal med tal."Gør vi det godt nok?" er omdrejningspunktet for Thorkild Olsen, der ud over en helt ny artikel i bogen sammenfatter nogle af sine mest markante artikler gennem de sidste ti år om kommunikation, identitet og organisation i kompleksitetens tidsalder.Sproget er ikke gratis udfordrer de gængse opfattelser af dilemmaer og paradokser mellem planlægning, styring og kontrol på den ene side og management med anerkendelse og tillid på den anden side. Artiklerne konfronterer gældende paradigmer ved at diskutere og præsentere alternativer. Ambitionen er at give læseren mulighed for at læse sig ind i stoffet og tilbyde en supplerende genlæsning, der perspektiverer det omfattende materiales potentiale.
Op mod 15 % af eleverne forlader grundskolen uden tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget giver et overblik over den nyeste forskning på området og bidrager med ideer til, hvordan man som lærer kan tilpasse sin undervisning til de børn og unge, som oplever vanskeligheder.Bogens 18 kapitler giver en bred og lettilgængelig gennemgang af en lang række problemstillinger, der har med læse- og skrivevanskeligheder at gøre. Der er et særligt fokus på forholdet mellem årsager, konsekvenser og pædagogiske tiltag. Det beskrives bl.a., hvad dysleksi er, hvad der kan forårsage dysleksi, hvordan man kan kortlægge og udrede læse- og skrivevanskeligheder, og hvordan man kan kompensere for vanskeligheder med skriftsproget. De fleste af de myter, der findes omkring læse- og skrivevanskeligheder, bliver også taget op. Intervention og specialpædagogiske tiltag har fået deres eget kapitel, og dette tema har i øvrigt en central plads i de fleste af bidragene.Bogen er skrevet af anerkendte svenske lærere og forskere med særlig viden om dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget. De svenske forhold kan i de fleste tilfælde overføres direkte til danske forhold. Hvor det er relevant, har Lis Pøhler som bogens pædagogiske konsulent inddraget danske forhold i fremstillingen.Den brede indfaldsvinkel og den tydelige tilknytning til forskningen gør bogen anvendelig inden for mange uddannelser og professioner og giver undervisere på alle niveauer indsigt i den nyeste forskning om læse- og skrivevanskeligheder.Oversat fra svensk af Lone Østerlind.Forord til den danske udgave af Lis Pøhler.Bidrag af Stefan Samuelsson, Stefan Gustafson, Åke Olofsson, Karin Dahlin, Anders Arnqvist, Idor Svensson, Karin Taube, Ulrika Wolff, Åsa Elwér, Lena Swalander, Anna-Lena Eriksson Gudtavsson, Christer Jacobson, Marianne Björn og Mats Myrberg.
Mindfulness kan skabe ro og balance i en selv og i samværet med andre. Det gælder også for børn – og i børnegrupper. Mindfulness har mange positive effekter – men har også lige som legen særlig værdi i sig selv. Mindfulness med børn rummer et inspirationskatalog af mindfulnessøvelser og lege – lige til at gå i gang med i klassen eller børnegruppen. Bogen indeholder: • Kortfattet baggrundsviden • Viden om planlægning, strukturering og facilitering af børnegrupper • 30 forskellige mindfulnessøvelser • Forslag til relevante begreber, temaer og historier • 15 lege der supplerer arbejdet med mindfulnessøvelser i grupper • 2 forslag til strukturerede børnegruppeforløb: 1 til de yngre og 1 til de ældre • 1 planlægningsskema. Mindfulness med børn er praksisorienteret og overskueligt bygget op. Den er skrevet til fagpersoner, der arbejder med børn i børnehaver, skoler og fritidsordninger, og kan også bruges af forældre. Bogen er fuld af ideer til sjove og lettilgængelige øvelser med børn.
Den styrkebaserede ledelsestilgang har vist sig at være en stærk metode til at skabe resultater, innovation og trivsel i alle typer organisationer. Ved at bringe ledere og medarbejderes styrker og ressourcer optimalt i spil, skaber den succes og vækst både menneskeligt og forretningsmæssigt.Bogen præsenterer nogle af de mest efterspurgte ledelsesværktøjer fra den styrkebaserede tilgang med fokus på blandt andet: udvikling af vision og strategi, teamudvikling, spørgeteknik, samtaler, gennemførelse af og opfølgning på interne analyser og målinger, konflikthåndtering, trivselsarbejde og mødeafholdelse.Styrkebaseret ledelse henvender sig til alle ledere med medarbejderansvar, der ønsker at skabe stærkere organisationer ved at arbejde med medarbejdernes styrke og succes i det daglige. 2. udgaven er opdateret med den nyeste forskning samt et nyt kapitel om strategiske forandringsprocesser. Med David Cooperrider, ophavsmanden til Appreciative Inquiry, som medforfatter føres bogen ind i en større virksomheds- og samfundsmæssig dagsorden."Jeg har haft god nytte af 'Styrkebaseret ledelse' i både store forandringsprocesser og daglige ledelsesopgaver."- Frank E. Andersen, kommunaldirektør, Slagelse Kommune"Bogen har udviklet min evne til at se og bruge mine og andres styrker, gennem konkrete værktøjer til både team- og selvledelse. 'Styrkebaseret ledelse' bygger videre på det, der virker, og finder en løsning på det, der ikke virker."- Mille Tram Lux, executive advisor, Seluxit. Tidl. bestyrelsesmedlem og finansdirektør i Ålborg Portland A/S"'Styrkebaseret ledelse' har været og er fortsat en uundværlig bog for hele Firmafons ledelse."- Peter Engelbrecht, direktør, Firmafon"Vi har gode erfaringer med bogen på vores lederudviklingsforløb. Den matcher en ressourcebaseret og motiverende ledelsesform, som man kommer længst med på et universitet med dygtige fagspecialister."- Astrid Viola Hornbech Svendsen og Michael Martini, lederudviklingskonsultenter, Aarhus Universitet
Formelle ledere kan ikke tage ansvar for hver eneste handling i en kompleks organisation. Derfor ender det ofte med, at andre medarbejdere styrer projekter, organiserer samarbejder eller leder processer. Mere eller mindre systematisk bliver ledelse hver dag distribueret ud til medarbejderne – både i offentlige og private organisationer. Distribueret ledelse foregår overalt i organisationen, hvor der er brug for, at medarbejdere på forskellige niveauer træffer beslutninger og medvirker til den organisatoriske udvikling. Men hvad er formålet med distribueret ledelse? Hvilken kvalitet og effekt opnår organisationer, der benytter sig af ledelsesformen? Og hvilken betydning har det for læring og udvikling både i organisatorisk sammenhæng og for den enkelte medarbejder? Distribueret ledelse giver dig værktøjerne til at arbejde mere bevidst med denne form for ledelse. Bogen er den første på dansk, der giver et overblik over den internationale forskning om distribueret ledelse. På baggrund af denne forskning forklarer bogen, hvad distribueret ledelse er, og hvordan det praktiseres i en række organisationer. Feedback og feedforwarder nøglebegreber i distribueret ledelse, fordi ledelse bliver en tovejskommunikation mellem alle, der distribuerer og løser opgaver. Feedback fra ledelsen til medarbejderne og fra medarbejderne til ledelsen er et væsentligt værktøj til at dele viden om, hvad der fungerer godt, og hvad der kræver forandringer. Den distribuerende leder slipper ikke for ansvaret ved at lade andre løse opgaverne. Lederen skal stadig have grundig indsigt i, hvad der sker i organisationen for at kunne træffe de rigtige beslutninger om organisationens overordnede mål og strategi.
Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse lever ca. 256.000 danskere med diabetes - det er næsten 5 % af befolkningen. Tidligere diagnosticering og bedre behandling af diabetikere gør, at det er blevet lettere at leve med sygdommen end tidligere. Men hvilke psykologiske følger har det at blive diagnosticeret med en kronisk sygdom, som unægtelig vil ændre livet fremover?De psykologiske aspekter ved at have diabetes bliver ofte overset og undervurderet i sundhedsvæsenet. Samtidig forventes mennesker med kronisk sygdom som diabetes at kunne tage mere ansvar for egen sundhed og helbred i fremtiden. Det kan under de rette forudsætninger give mere livsværdi og følelsen af at være ligesom andre, der ikke har diabetes. Skal det lykkes, er det imidlertid afgørende, at sundhedsvæsenet også tænker de psykologiske faktorer ind i diabetesbehandlingen.Et bedre liv med diabetes handler om de psykologiske udfordringer, der ofte knytter sig til livet med diabetes - herunder stress, bekymring, motivationsproblemer og dårlig samvittighed. Bogen henvender sig til dig med type 1- eller 2-diabetes, og er fuld af konkrete forslag og enkle redskaber til at arbejde med tanker, følelser og adfærd. Målet er at få en god og meningsfuld hverdag og at optimere din egenomsorg ved at styrke din personlige motivation.I bogens første del kan du læse om, hvordan du kommunikerer godt med behandlingssystemet, strukturerer egenomsorgen i hverdagen, ændrer vaner, sætter dig mål og bevarer motivationen. I anden del er der fokus på, hvad der skal til for at få en velfungerende dagligdag med en kronisk sygdom og på, hvad det vil sige at leve et godt liv - også med diabetes.Bogen kan også med fordel læses af pårørende til diabetikere og af professionelle, der arbejder med diabetes."Jeg vil anbefale alle, som har diabetes tæt inde på livet, at læse denne bog."- Henrik Nedergaard, adm. direktør, Diabetesforeningen
Hvordan kan du som leder hurtigt og præcist skabe mening, motivation og retning for din organisation, i en stadig mere kompleks verden, hvor ledere er under konstant pres for at skabe store resultater på kort tid? Hvordan kommunikerer du med ledelsen, medarbejdere og kolleger på en måde, som skaber samarbejde og styrke og ikke magtkampe og misforståelser? I Kommunikation på alle ledertrin kommer du på en personlig rejse mod at blive en stærkere og mere inspirerende leder, og du får helt konkrete og jordnære metoder til at få andre til at følge dig, når du skal skabe resultater. Med Leadership Pipeline – et af verdens hurtigst voksende lederudviklingsværktøjer – som ramme er bogen en visuel guide til god lederkommunikation på alle trin: som leder af medarbejdere, leder af ledere, leder af funktion og som CEO og bestyrelsesformand. Kommunikationseksperten Vibeke Hartkorn har opsøgt nogle af Danmarks mest inspirerende og nytænkende ledere i private og offentlige organisationer og er dykket ned i viden om hjerneforskning og nye teorier om, hvordan vi styrker relationer i vores arbejdsliv. Resultatet er et væld af overraskende idéer, som rusker op i fordomme og selvfølgeligheder, river i vanerne og sætter tankerne i bevægelse. Mød blandt andre ledere fra Mærsk, Novo Nordisk, Grundfos, IBM, TDC, DI og en række danske kommuner.
Interessen for at anvende mindfulness til børn og unge er stærkt stigende. Forskningsresultater peger på, at mindfulness kan styrke børn og unges jegopfattelse og impulskontrol og dermed deres eksekutive funktioner og evne til at rumme ubehag og stress. Bogen giver en bred introduktion til begrebet ’mindfulness’, og det beskrives, hvordan det er blevet indarbejdet i den vestlige verdens interventionsstrategier. Bogens anden halvdel består af konkrete øvelser og lege, der umiddelbart kan integreres i en terapeutisk praksis. Øvelserne kan tilpasses til det enkelte barn, den unge eller til gruppesammenhænge. De mange inspirerende øvelser er ordnet i grupper med følgende overskrifter: ·Åndedrætsøvelser ·Sanseøvelser ·Krops- og bevægelsesøvelser ·Det indre trygge sted ·Sammenhæng mellem vejrtrækning, krop og sind ·Loving Kindness-øvelser. Henvender sig til professionelle, der arbejder med børn med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. De mange praktiske og sjove øvelser kan desuden anvendes af forældre, lærere eller pædagoger – også i forhold til børn, der ikke har specifikke vanskeligheder.
Nybagte forældre er ofte spændte på, hvordan den ældste vil reagere på at blive storebror eller storesøster. Drømmen er ofte det gnidningsfrie og lykkelige forhold mellem børnene. Virkeligheden er tit en anden. I denne bog kan du læse, hvad der venter dig af opførsel, og om hvordan børn ændrer sig og bliver mere krævende, når de får søskende. Du får gode råd til, hvordan du kan løse typiske problemer som uro under amningen, hård adfærd mod babyen og krævende store børn. Du får også hjælp til at løse konflikter mellem børnene, når de bliver ældre. Bogen, der er skrevet af børnepsykolog Elisabeth Gerhardsen, kan hjælpe dig og din familie til at få en roligere hverdag, og hvordan du som voksen kan opbygge en god relation mellem dine børn fra starten, og dermed lægge grundstenen til et nært og godt søskendeforhold, som kan vare hele livet.
De kognitive metoder har over de seneste årtier vundet stort indpas i psykologiskog psykiatrisk behandling over hele landet. Metoderne har udviklet og forgrenet sig – og den terapeutiske effekt er dokumenteret videnskabeligt. Kognitiv adfærdsterapi(KAT) er en af de mest udbredte psykologiske behandlingsmetoder – både herhjemme og internationalt – og er anbefalet som førstevalg i de vejledende guidelines for psykoterapi. GRUNDBOG I KOGNITIVE METODER giver grundig viden om kognitiv adfærdsterapi, men også indsigt i hvordan mennesker med psykiske lidelser reagerer, og hvordan man som terapeut griber det praktisk an og overvinder barrierer i den psykologiske behandling. Bogen beskriver centrale aspekter af arbejdet med KAT, herunder: det vigtige ligeværdige samarbejde, modstand i terapien, medicin, særlige psykiske lidelser, organiseringen af kognitive behandlingsmiljøer, sundhedspersonalets tilgang og evidens. Grundbogens første del giver en nuanceret indføring i de kognitive metoder. Med forankring i den kognitive model kortlægges terapiens stadier, miljøterapi, klassiske, transdiagnostiske og nyere metoder, bl.a. skemafokuseret terapi, ACT og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Anden del omhandler de kognitive metoder i praksis – særligt i psykiatrien og andre behandlingsinstitutioner. De fleste psykiske problemer beskrives, herunder personlighed og personlighedsforstyrrelser. GRUNDBOG I KOGNITIVE METODER henvender sig til tværfaglige behandlere, studerende og professionelle, der arbejder med kognitiv metode i teori og praksis. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog med fokus på praksis og indeholder et væld af cases og let anvendelige arbejdsark. Grundbogen indeholder bidrag af følgende specialister: Sebastian Swane, speciallæge i psykiatri Kapitel 5: Skematerapi Lasse M. Schmidt, speciallæge i psykiatri Kapitel 6: ACT Casper Aaen, psykolog og specialist i voksenpsykoterapi Kapitel 7: Dialektisk adfærdsterapi Kasper Thybo, speciallæge i psykiatri, overlæge & Jannik Bjerrum, speciallæge i psykiatri, overlæge Kapitel 8: Diagnoser og medicin Tine Wøbbe, chefpsykolog, specialist og supervisor i psykopatologi og psykoterapi Kapitel 17: De svære psykotiske tilstande. Forord af Judith S. Beck.
Mange praktikere skal undersøge, dokumentere og formidle deres eget eller andres arbejde. Men hvordan designer man en god videnskabelig undersøgelse? Hvordan får man styr på undersøgelsens elementer? På forskningsspørgsmål, disposition, metode, evidens, referencer, krav til videnskabelighed, effekt og implikationer for praksis mv. Og hvordan formidler man resultaterne på en tilfredsstillende måde? Det giver denne bog svar på. UNDERSØG beskriver lettilgængeligt, kort og overskueligt, hvordan man kommer godt i gang med opgaven. Bogen præsenterer en model for design af undersøgelser, metoder til vurdering af undersøgelsers evidensniveau, idéer til udarbejdelse af projektbeskrivelser og ansøgninger samt en oversigt over de formelle regler, der gælder for henvisninger og referencer, herunder elektroniske. Den afsluttende formidling af undersøgelsens resultater er i fokus hele vejen. UNDERSØG henvender sig til dig, der er travl praktiker og ønsker at genopfriske din viden, før du giver dig i kast med at undersøge egen praksis. Bogen henvender sig også til dig, der er studerende og står foran en empirisk baseret opgave – uden helt at vide, hvordan du skal gribe den an.
“Det er lærerens undervisning, der gør vores skole til verdens bedste danske skole.” - Per Fibæk Laursen, professor, DPU Den danske grundskole er i verdensklasse. Det bekræfter en lang række valide undersøgelser. Eleverne er fagligt dygtige, og de trives i skolen. Det skyldes i høj grad vores dygtige lærere, skolepædagoger og skoleledere. Derfor skal skolerne bygge videre på deres viden og erfaringer med det, som fungerer i praksis. Bogen er bygget op omkring tre grundlæggende kompetencer: Undervisningskompetence, klasseledelseskompetence og social kompetence. Bogen bygger bro mellem forskning og den daglige undervisning – og giver konkret inspiration til praksis. I denne bog præsenteres du for Kompetencehjulet. Det giver et 360 graders overblik, så man kan undersøge og udvikle sin undervisning. Modellen kan bl.a. anvendes til: - Individuel udvikling og refleksion - Teamudvikling og kollegial sparring - Et fælles sprog om undervisningen - Skoleudvikling - MUS-samtaler “Verdens bedste lærer er en bog om at undervise - hævet over modeluner og smarte begreber. Alle skolefolk burde læse og bruge den!” - Anna Boesen, lærer på Sophienborg skole, Hillerød
PERFORMANCE PIPELINE hjælper ledere på alle ledelsesniveauer med at opnå succes i et komplekst organisatorisk miljø. Bogen viser, hvordan arbejdet i organisationer flyder fra top til bund gennem ledelsesniveauerne. For hvert niveau afdækker og forklarer Stephen Drotter, hvilke resultater ledere skal skabe, og hvilke opgaver og beslutninger de skal sende videre, så ledere på organisationens øvrige niveauer også opnår succes. PERFORMANCE PIPELINE sætter fokus på de tre afgørende forretningsmæssige behov: · Hvordan man forbedrer den forretningsmæssige performance gennem unikke formål på hvert ledelsesniveau og klarhed over de resultater, der skal opnås. · Hvordan man gør ledere succesrige ved at få lederne på de enkelte ledelsesniveauer til at sende opgaver og beslutninger videre til de øvrige niveauer. · Hvordan man hjælper ledere med at foretage transitionen til et nyt niveau og fjerner performanceforhindringer. Performance Pipeline-metode er nem at anvende og tilegne sig for både ledere og konsulenter og kan bruges fleksibelt af organisationer i alle størrelser og brancher. Bogen er fyldt med øvelser og eksempler, der illustrerer, hvordan Performance Pipeline-metoden fungerer i praksis. OM FORFATTEREN: Stephen Drotter er CEO for Drotter Human Resources, der er arbejder med CEO-efterfølgelse; evaluering, udvælgelse og udvikling af ledere; og organisationsudformning på koncernniveau. Han var en af de oprindelige arkitekter bag General Electrics efterfølgerplanlægningsproces og har ledet HR-afdelinger i virksomhederne INA Corporation og Chase Manhattan. Stephen Drotter har en kandidatgrad i økonomi fra Amherst College. Han er medforfatter til The Leadership Pipeline: How to Build the Leadership-Powered Company (2001) og The Succession Planning Handbook for the Chief Executive (1986).
De fleste børn starter i daginstitution, når de er omkring et år gamle. Dermed forlader barnet de trygge rammer derhjemme for at starte et nyt og spændende liv i daginstitutionen. Overgangen til den nye hverdag skal være tryg og rolig. Det er vigtigt både for barnet og for forældrene og personalet i daginstitutionen. Her har indkøringsperioden en afgørende betydning. Det handler denne bog om. Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog og med mange konkrete eksempler og gode råd, hvordan man kan planlægge og gennemføre opstarten og indkøringsfasen i daginstitutionen. Fokus ligger på tilknytning og tilhørsforhold i indkøringsfasen, men også på de voksne i daginstitutionen, herunder primærpersonens rolle samt det vigtige samarbejde mellem forældrene og personalet. Forfatteren Kathrine Mathilde Fagereng er pædagog, master i børnehavepædagogik og pædagogisk leder af en småbørnsstue i en institution i Tønsberg i Norge. Kapitel 6 om "flerkulturelle perspektiver" er skrevet af Kjartan A. Belseth, pædagog, master i børnehavepædagogik og lektor ved pædagogseminariet ved Høgskolan i Østfold. Bogen er skrevet til personalet i daginstitutionerne og til studerende på pædagoguddannelsen. Håbet er, at den kan bidrage til større viden om børns opstart og indkøring i daginstitutionen – til gavn for både børn, forældre og personale i daginstitutionen.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.