Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Er du vild med sport, at bruge kroppen, træne målrettet og konkurrere? Giver motion og idræt dig glæde og energi? Men sker det også at træningen styrer dit liv? Eller at du træner , selvom du har smerter og ved, at du burde lade være? Supermotionisme og ekstremsport buldrer frem i disse år. Helt almindelige mennesker prøver kræfter med maratonløb og Ironman, og det vidner for mange om succes, styrke, handlekraft og målrettethed. Alle er enige om, at motion er sundt og sjovt. Træning giver dig overskud og følelsen af kontrol i en travl hverdag. Men når idealerne bliver ekstreme, og hele dit liv handler om træning, kost og præstationer, er der risiko for, at du mister balancen mellem sundhed og smerte. Du kan bevæge dig ind i en gråzone med overdreven og tvangspræget træning, der på sigt ødelægger dit øvrige liv og dit helbred. Hvordan bevarer du den sunde balance? Hvad gør du, hvis du er ved at blive afhængig af træning eller har fået en alvorlig skade? På baggrund af forskning og erfaring med behandling af træningsafhængighed svarer Mia Beck Lichtenstein på, hvad du kan gøre. Bogen rummer også en række personlige beretninger fra engagerede motionister og sportsfolk, der har kæmpet med at finde balancen efter skader og træningsafhængighed.Find træningsbalancen henvender sig til dig, der træner meget, og som gerne vil bevare – eller genfinde – en sund balance i træningen.
Drop forestillingen om ‘at leve lykkeligt til dine dages ende’.• Opgiv kampen mod psykisk smerte.• Lær at lægge mærke til dit indre liv og at forholde dig til dit liv, som det er her og nu.• Find ud af, hvad der virkelig betyder noget for dig i livet, og handl derefter. Troen på evig lykke har dybe rødder i vores kultur, og derfor kæmper vi imod, når livet er svært. Vi jagter evig lykke og gør alt, hvad vi kan, for at undgå tristhed, tvivl, angst, smerte og usikkerhed. Men livet er ikke let. Når vi lærer at acceptere, at livet også er svært og gør ondt, kan vi leve mere tilfredsstillende liv. Metoderne i Mindfulness for begyndere er baseret på en accept af de psykiske bekymringer og på at øge den enkeltes psykologiske fleksibilitet. Accept gør det muligt at leve et nærværende liv, som er baseret på ens egne værdier. Når det lykkes, vil man dagligt opleve mere frihed og større livskvalitet. Forfatterne har sammensat et ni-ugers forløb med mindfulness og øvelser i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der lærer dig at leve i nuet og iagttage dine tanker uden at være kritisk over for dem. Ved at bruge et par minutter dagligt finder du ud af, hvad der virkelig betyder noget for dig, og du lærer at leve et liv, der er baseret på dine egne værdier. Ernst Bohlmeijer er professor ved Twente universitet og har en særlig interesse i narrativ psykologi og mindfulness.Monique Hulsbergen er psykolog og psykoterapeut og har egen psykologisk praksis. Hun har skrevet flere bøger om mindfulness.Oversat fra engelsk af Mette Lindbjerg Jørgensen.
Du har haft flere uger til det, men er endnu ikke gået i gang med din opgave. Angsten vokser, og nu er der kun en enkelt nat mellem dig og deadline. Hvordan kunne det gå så galt igen? Du havde jo ellers besluttet dig for, at du aldrig mere ville udskyde tingene til sidste øjeblik. Så går du alligevel i gang og fokuserer helt på at blive færdig. Du lukker alt andet ude, arbejder med krystalklar skarphed, og stress bliver dit brændstof. Du nærmest danser på deadline – indvendig hører du jubel og fanfarer over din fantastiske evne til at præstere, når det virkelig gælder. Prisen har været uger med spekulationer og tvangspræget flugt, men det bliver glemt i euforien over at lykkes trods alle odds. Kan du genkende dig selv? Vi er mange, som har gjort os selv afhængige af deadline-stress for at nå vores mål. Opgaver uden fast deadline lader vi ligge – også de frivillige som f.eks.at begynde at træne, spise sundere eller være mere sammen med vores børn.Dansen på deadline bygger på forskning i udsættelsesadfærd og indlæringspsykologi og giver en videnskabelig forklaring på, hvorfor vi udskyder vores opgaver, og hvad vi kan gøre for at ændre denne adfærd. Bogen indeholder en lang række øvelser, der bygger på kognitiv adfærdsterapi, og bogen viser, hvordan man lettere kan komme i gang, formulerer realistiske mål og delmål, og kan lære at kontrollere de distraktioner, der hele tiden er. Bogen henvender sig til dig, som har svært ved at komme igang, og som gerne vil vide, hvorfor man har tendens til at udsætte – og hvordan man kan ændre på vanerne. Om forfatterne:Alexander Rozental er psykolog og ph.d.-studerende i klinisk psykologi ved Stockholms Universitet. Han er også ansat på Psykologifabriken i Stockholm og underviser både psykologer og privatpersoner i udsættelsesadfærdens teori og behandling.Lina Wennersten er journalist og skriver især om kultur og psykologi. Hun har skrevet for en lang række svenske magasiner og dagblade og er medforfatter til den svenske bog Konsten att skriva en bästsäljare. Oversat fra svensk af Lone Østerlind.
Hvordan støtter man bedst et barn, når dødsfald rammer den nærmeste familie eller en nær ven? Vil det hjælpe barnet at se den afdøde? Kan barnet have gavn af at være med til begravelsen? Og er det godt eller skidt for barnet at kende til alle detaljer omkring dødsfaldet?Sorg hos børn giver praktiske råd om og retningslinjer for, hvordan man bedst tager vare på børn, der oplever døden blandt deres nærmeste, og giver eksempler på, hvordan eventuel deltagelse i ritualer omkring døden og samtale herom kan tilrettelægges. Som læser får man en bedre forståelse af børns sorgreaktioner på forskellige alders- og udviklingstrin – også helt små børns sorg er beskrevet.Bogen henvender sig dels til forældre, bedsteforældre og andre voksne, som drager omsorg for børn, der oplever sorg, dels til lærere, pædagoger og andre, der i kraft af deres arbejde møder børn i sorg.Oversat fra norsk af Søren Søgaard.
Bogen videregiver en række redskaber og metoder, som med udgangspunkt i anerkendelse, værdsættelse og ansvarlighed kan anvendes i det daglige arbejde med børn og unge, som har vanskeligt ved at begå sig i sociale og læringsmæssige sammenhænge. De metoder og redskaber, som beskrives, har vist sig særdeles anvendelige i arbejdet med børn og unge med særlige behov med henblik på at se, forstå og udvikle disse børn og unges potentialer og kompetencer. På den måde tilbydes børnene en reel mulighed for at kunne deltage i det moderne samfund med dets mange valg og muligheder på lige fod med alle andre.Lærere, pædagoger m.fl. får her metoder, som kan være med til at skabe større trivsel for en gruppe børn og unge, som har det vanskeligt.
Hvor mange slankebøger skal vi købe, før vi forstår, at det ikke virker? Hvor mange år skal der gå med hårde slankekure, hvor man taber sig ... og tager på igen ... og derefter kritiserer sig selv for ikke at kunne holde sin idealvægt?Slip slanketyranniet er ikke en bog om slankekure. Det er en bog om at bygge bro mellem det, du ønsker at gøre, og det, du rent faktisk gør. Bogen indeholder et unikt program - og en 7 ugers bootcamp - der viser dig vejen til velvære og varigt vægttab. Du lærer, hvordan du kan ændre vaner og adfærd, selv når du oplever negative følelser og mangler motivation. Bogen og programmet bygger på den psykologiske metode ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og på mindfulness. "Bogen vil være et værdifuldt, anderledes og meget anvendeligt værktøj for dig, som ønsker at tabe dig. ACT er fremfor alt en særlig måde at være i verden på og er som sådan til gavn for alle mennesker."- Fra bogens forord af Ole Taggaard Nielsen, psykolog og indehaver af ACT Klinikken.
Hvorfor og hvordan har børn brug for, at deres forældre og deres professionelle voksne finder sammen? Hvad betyder forholdet mellem de voksne for børnene og deres relationer? På baggrund af interview og døgnobservationer følges børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og familieliv med fokus på relationerne mellem børnenes voksne. Forfatterne leverer både teoretisk baggrund og praktiske ideer til at organisere forskning, samarbejde, børnefællesskaber og udviklingsprojekter.Bogen bygger på forskning udført i fællesskab mellem pædagoger, psykologer og forskere inden for psykologi, socialvidenskab og pædagogik
Strategisk talentudvikling tilbyder et nyt perspektiv på talentudvikling.Talent handler her i mindre grad om iboende evner og langt mere om motivation og vilje til at ville gøre en forskel på et specifikt område – og om at udnytte det potentiale, der er strategisk afgørende. Det betyder, at talentudvikling først og fremmest handler om det, organisationen søger at opnå. Man bør definere, i hvilken retning organisationen skal, før man beskæftiger sig med at udvikle medarbejdere og ledere i denne retning.Med konkrete beskrivelser af hvad der sker før, under og efter et talentudviklingsforløb, er bogen henvendt til ledere og konsulenter i offentlige og private organisationer. Der holdes hele vejen igennem bogen et fokus på konkrete og brugbare løsninger. Målet er, at man med bogen i hånden vil være i stand til at flytte organisationen til et nyt niveau via fokus på performance, potentiale, passion og mind-set – ikke blot hos talenterne, men også hos sig selv.Forfatteren Martin Darré er ekspert i talent- og lederudvikling og arbejder som seniorkonsulent i Resonans A/S. Martin har stor erfaring som rådgiver, træner og underviser i forandrings- og udviklingsprocesser, på alle organisatoriske niveauer. Han har arbejdet med en række private og offentlige organisationer som eksempelvis Novo Nordisk, LEGO, DONG Energy, Københavns Kommune, og Anklagemyndigheden.
Om at undervise er en værktøjsbog, der i tyve kapitler hjælper læseren til at blive en bedre, mere effektiv og mindre stresset underviser.Bogen indeholder en række enkle, konkrete og umiddelbart anvendelige forslag til, hvordan man kan skabe positive forandringer i skolen og i sit liv som lærer. Den tager fat i temaer som ro i klassen, variation i undervisningen, lærerens tid til forberedelse, videndeling og meget mere.Bogen beskriver en række nyere pædagogiske tendenser, bl.a. Cooperative Learning, flow, innovationspædagogik og classroom management. Bogen præsenterer også en række af de bedste Web 2.0-værktøjer, der kan medvirke til at styrke elevernes engagement i undervisningen. Hvert af bogens tyve skridt afsluttes med fire øvelser, som læseren straks kan bruge sammen med eleverne og dermed omsætte bogens indhold til bedre undervisning. Fremstillingen er illustreret med eksempler fra forfatterens egen praksis som lærer på en ungdomsuddannelse.Om at undervise henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelserne, herunder grundskolens ældste klasser, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og de korte videregående uddannelser, samt til lærer- og pædagogikumstuderende.Forfatteren Ole Ditlev Nielsen (f. 1975) er cand.mag. i dansk og historie. Han underviser på Handelsskolen København Nord og arbejder desuden med kompetenceudvikling for undervisere. Ved siden af sin undervisning driver han kursusvirksomheden 20skridt, der også omfatter onlineuniverset www.20skridt.dk. Han har siden foråret 2010 holdt en lang række kurser og seminarer for undervisere i hele Danmark. Disse kurser fokuserer ligesom denne bog på at give lærere værktøjer til at løse konkrete problemer i undervisningen.
Denne bog tager udgangspunkt i en særlig, pædagogisk tænkning om børns læring, udvikling og trivsel. Denne tænkning kan både pædagoger og lærere drage nytte af i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen.Folkeskoleområdet står over for en omvæltning i forhold til, hvordan danske skolebørn skal lære, udvikle sig og trives. Den seneste folkeskolereform lægger øget vægt på fysisk aktivitet gennem flere idrætstimer, og bevægelse indgår tillige i læreprocesserne gennem hele skole- og SFO-dagen.Bogen giver læseren en detaljeret beskrivelse af begrebet Pædagogisk idræt og den teoretiske ramme, der danner grundlag for metoden, herunder hvorfor denne pædagogiske tænkning har stor værdi for barnets almene kompetenceudvikling. Bogen giver talrige og konkrete forslag til den praktiske anvendelse af Pædagogisk idræt. Det sker både i forhold til nye og traditionelle bevægelsesaktiviteter med fokus på læring. Bogen rummer således oplæg til, hvordan pædagoger og lærere kan give aktiviteterne et twist og derved understøtte børns læring, udvikling og trivsel.Undervejs i bogen understøttes pointer, dagligdagseksempler og praktiske erfaringer med pædagogisk idræt af hjerneforsker Ann E. Knudsen og hendes erfaringer og forskningsresultater inden for dette vigtige område.Pædagogisk idræt - Læring og bevægelse i skole og fritid henvender sig til alle, der arbejder med læring og bevægelsesaktiviteter inden for skoleområdet, samt til studerende ved professionshøjskoler og efter- og videreuddannelse.
Forståelse og udvikling af relationelle kompetencer er af afgørende betydning for al ledelse i og af organisationer. Denne bog giver en grundig beskrivelse af arbejdet med de relationelle kompetencer i form af individuel ledercoaching – også kaldet executive coaching. Forfatteren fokuserer indgående på sammenhængen mellem effektiv ledelse og lederes refleksionsevne, emotionel intelligens og relationelle kompetencer, og hun beskriver i detaljer, hvordan disse kompetencer kan udvikles i praksis ved hjælp af coaching. Endelig giver bogen metodiske og praktiske anvisninger til selve coachingprocessen, suppleret med casemateriale.Ved hjælp af psykodynamisk systemteori og tilknytningsteori bliver det tydeligt, hvorfor det er vigtigt for ledere at forstå det system, de er en del af. Det beskrives indgående, hvordan vi fra barndommen grundlægger vores evne til at indgå i relationer, og hvordan vi siden hen kan arbejde med at udvikle vores evner til at forstå og håndtere relationer – interpersonelt, i grupper og organisationer.Individuel ledercoaching henvender sig til ledere, konsulenter, studerende og andre, der interesserer sig for dette felt, og som ønsker at få en uddybende viden om relationer, lederudvikling og coaching på et solidt teoretisk og metodisk fundament.
Hvordan kan vi mere effektivt blive klar over det, der giver os drivkraft – over det der tænder gnisten i vores arbejdsliv? Hvordan kan vi arbejde med vores styrker og sørge for, at de gør en positiv forskel?Udgangspunktet for denne øvelsesspækkede arbejdsbog er, at styrker er de knapper, der – når vi trykker på dem – udløser tanker, følelser og handlinger, der styrker os, giver os energi og tro på os selv. Sidst, men ikke mindst, giver styrkerne os indsigt og metoder til at opnå et mere autentisk arbejdsliv.Gnisten i arbejdslivet præsenterer, med udgangspunkt i solid forskning inden for især positiv psykologi, konkrete og relevante anvisninger på, hvordan du kan lære at fokusere på dine styrker. Bogen kan være din hjælp til at realisere mere af det potentiale du ved, du har – hvis du er villig til at investere tid, nærvær, nysgerrighed og refleksion.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på deres styrker. Måske du overvejer jobskifte, men mangler inspiration til valg af retning. Måske du er ledig og mangler energi og robusthed i din jobsøgning, eller måske er du på jagt efter øvelser, der aktiverer det bedste ved dig – nemlig dine styrker.Bogen er oplagt for coaches, konsulenter, undervisere og vejledere, der ønsker inspiration til deres egen styrkebaserede værktøjskasse. Er relevant for alle, der ønsker viden om deres styrker, og hvordan de kan medvirke til at skabe energi, fokus og robusthed i arbejdslivet.Forfatteren Mads Bab har gennem 10 år arbejdet med styrkebaseret udvikling og udvikler løbende værktøjer, der anvendes af virksomheder, skoler, vejledere og coaches i Danmark og udlandet. Han har en master i anvendt positiv psykologi og er stifter og direktør i virksomheden Gnist. Er tilknyttet Master i Positiv Psykologi uddannelsen ved Aarhus Universitet som ekstern lektor, vejleder og censor. Læs mere på www.gnist.com.
Der findes mængder af gode råd om, hvad man som forældre skal gøre, for at ens barn skal trives og have det godt. Med denne bog vil psykologen Martin Forster hjælpe forældre med at finde frem til det, der virker og reelt er baseret på forskning.Rådene i bogen illustreres af autentiske beretninger om børn mellem 2 og 14 år. Et tilbagevendende emne i beretningerne er frygt og ængstelighed, fordi det er så almindeligt og ofte skaber forskellige begrænsninger for børn. Bogen handler også i høj grad om børns trivsel generelt. De konkrete råd drejer sig både om, hvordan forældre kan hjælpe børn med eksisterende vanskeligheder, og om hvordan man kan forebygge problemer.Martin Forster er autoriseret psykolog, forsker i psykologi og arbejder efter principperne i kognitiv adfærdsterapi. Hans første bog, Fem gange mere kærlighed, udkom i 2009 (dansk udgave i 2014), og året efter forsvarede han sin doktorafhandling i psykologi. Hans forskning ved universitetet i Uppsala og på Karolinska Instituttet drejer sig om at hjælpe forældre og lærere med at håndtere konflikter med børn.
Hvad kan Duke Ellington og Miles Davis lære os om ledelse?Ledere i dag skal være eksperter i improvisation. Ligesom jazz-musikere skal de kunne hæve blikket fra nodebladet, have gehør for gruppens dynamik og skabe plads til både samspil og solo-optræden. Det handler om at turde gribe chancen og den gode, improviserede idé, hvor end den opstår. Dygtige jazzmusikere har netop dette mod.I denne øjenåbner af en bog viser den erfarne jazzpianist og professor i virksomhedsledelse, Frank J. Barrett, hvordan den improvisatoriske „jazzmentalitet" og de færdigheder, der følger med, er essentielle for et effektivt lederskab. Med inspirerende historier om store jazzlegender som Miles Davis og Sonny Rollins og eksempler, der spænder fra produktionsvirksomheder over militæret og til high-tech, præsenterer bogen en helt ny model for ledelse og samarbejde i organisationer – en model, der favner både kompleksitet og forandringer.Yes to the mess er engagerende og indsigtsfuld læsning og et lærestykke i samarbejde og kompleksitet på en sjælfuld jazzbaggrund.
Det kan kaste lange skygger ind i ens liv at være pårørende til et psykisk sårbart menneske. Det gælder, hvad enten det er en af ens forældre, søskende, ens partner eller en anden nærtstående person, der er psykisk sårbar. Pårørende til psykisk sårbare beskriver blandt andet via cases den ensomhed, forvirring og usikkerhed, der ofte kendetegner pårørende til psykisk sårbare, samt de udfordringer dette livsvilkår fører med sig. Bogen giver anvisninger til, hvordan man kan passe på sig selv, arbejde med sin identitet som pårørende og sætte sig selv i centrum af sit eget liv. Bogen henvender sig til pårørende – voksne børn, søskende og partnere – til psykisk sårbare personer samt til professionelle, der arbejder med psykisk sårbarhed.Bogens forfatter, Kim Bonnesen, er uddannet psykolog og har i en årrække arbejdet med ledelse og organisation, rådgivning, psykoterapi og supervision. Han er leder af Landsforeningen Sinds psykologiske rådgivning i København, hvor psykologer arbejder som frivillige rådgivere med psykisk sårbare, pårørende og borgere med andre vanskeligheder i livet. Herudover er han privatpraktiserende psykolog. Se mere på www.kimbonnesen.dk.
Innovation er kreative udviklingsprocesser, der fører frem til et værdiskabende resultat. Arbejdet med innovation består af både rationelle og fantasibårne processer og kræver derfor en særlig form for ledelse, som denne bog fokuserer på:- Hvordan får du andre til at udvikle gode ideer og følge de innovative mål, du har sat?- Hvordan leder og fordeler du arbejdet, så de konkrete og de fantasibårne dele af innovationsarbejdet spiller sammen og fører til det bedste mulige resultat?- Hvordan bevarer du som leder kontakten til din egen vision, dine faglige ambitioner og den lystfyldte, legende kreativitet, som meningsfuld innovation bygger på?Bogen er bygget op som 10 gode råd - et for hvert kapitel. De gode råd illustreres med cases og uddybes ved hjælp af psykologiske og ledelsesteoretiske pointer. Hvert kapitel foreslår en konkret metode, du kan bruge i din egen praksis, og afsluttes med et par spørgsmål, du som innovationsleder med fordel kan stille dig selv.
Man kan vel ikke blive for god til noget – eller kan man?Frygt dine styrker illustrerer det paradoksale i, at overdreven brug af personlige styrker kan blive en svaghed. I et af bogens eksempler beskrives en leder, der fokuserer så meget på sit eget intellekt og sin egen energi, at hun ikke formår at udnytte og udvikle de samme styrker hos andre. En anden leder er så god til at give plads til andre i beslutningsprocessen, at omgivelserne bliver usikre på, hvor han selv står.Det kan være skræmmende at erkende, at de evner og den intensitet, der har hjulpet dig til tops som leder, er ved at kvæle dine kolleger og sabotere din effektivitet. Men dét at skrue ned for en styrke betyder ikke, at du skal holde op med at bruge den – du skal bare bruge den mere selektivt.Første skridt til en mere bevidst brug af dine styrker er at kende dem, og det næste er at vide, hvornår der skal skrues op eller ned. Denne bogs vigtigste formål er netop dette: at hjælpe dig til at forholde dig til dine styrker og til at udnytte dem fuldt ud uden at overdrive.Frygt dine styrker bygger på statistiske data og forfatternes praktiske erfaringer som ledelsesrådgivere. Bogen henvender sig primært til ledere, men kan inspirere alle, der interesserer sig for ledelse og personlig udvikling.Oversat fra engelsk af Annette Rosenberg.
Er du blandt den fjerdedel af voksne danskere, der har så mange smerter, at du ikke kan håndtere dit job elle dine daglige aktiviteter? Eller er du tæt på en, der lider af langvarige smerter? Så er der hjælp at hente i denne bog. På trods af, at så mange er plaget af daglige smerter, er der grund til at være optimistisk. I de senere år har hjerneforskeres store fremskridt gjort det muligt at forstå smerter på en ny måde, og dermed åbner der sig også nye muligheder for effektiv smertelindring. Bogen opsummerer på en let tilgængelig måde, hvad forskningen har fundet frem til, når det gælder smertesygdomme. Forskningsresultaterne suppleres med masser af cases og praktiske råd.Du kan desuden læse om, hvilke behandlinger, der hjælper mod de forskellige former for smerter, og hvad du selv kan gøre. Hjernen styrer smerterne – sådan styrer du hjernen henvender sig både til dig, der har smerter, samt dine til pårørende og til dig, der behandler og rådgiver mennesker med langvarige smerter.
Som leder har du en stor del af ansvaret for, i hvor høj grad dine medarbejdere er motiverede i det daglige arbejde. Jo mere det lykkes for dig at fremme deres motivation, jo mere vil der være grobund for både tilfredse medarbejdere og værditilvækst for den virksomhed, du er leder for.Sigt efter motivation giver et kvalificeret bud på, hvordan du kan løse ”motivationsudfordringen” i praksis. Bogen introducerer dig for den internationalt anerkendte og evidensbaserede metode Motivational Interviewing (MI) i en ledelsesmæssig kontekst og viser, hvordan du med simple greb kan styre samtaler i en retning, der fremmer motivation hos dine medarbejdere, og hvordan du kan tage hånd om din egen motivation.Der arbejdes med tre grundlæggende antagelser:·- At der ganske simpelt ikke findes umotiverede mennesker! Som leder skal du undersøge, hvad medarbejderen er motiveret til, og ikke om vedkommende er motiveret.- At relationen er afgørende for graden af motivation. Uden en god relation til dine medarbejdere har du ingen chance for at fremme deres indre motivation.- At tanker og sprog skaber vores handlinger. Det er igennem, hvad vi siger, og hvad vi tænker, at vi kan ændre, hvad vi gør.Sigt efter motivation henvender sig primært til ledere, men konsulenter, medarbejdere og andre, der ønsker en konkret og praksisnær metode til at fremme motivation på arbejdspladsen, kan også få stor gavn af at læse bogen og afprøve nogle af dens værktøjer i praksis.
Dette er en lettilgængelig, praksisorienteret brugsbog om, hvordan man udvikler organisationen på anerkendende og udforskende måder sammen med kolleger, leder og kunder. Teorien kobles til praksiseksempler, og der gives forslag til, hvordan forskellige HR-indsatsområder som fx tiltrækning, rekruttering, fastholdelse og udvikling, stress, sygefravær og trivsel samt afvikling kan håndteres med afsæt i anerkendende udforskning. Desuden indeholder bogen en række konkrete værktøjer, metoder, modeller, ideer til anvendelsesmuligheder, dialog- og refleksionsøvelser samt inspirationshistorier baseret på flere HR- og organisationsudviklingskonsulenters nyttige erfaringer med tilgangen.Anerkendende HR og organisationsudvikling er primært skrevet til interne og eksterne HR-, personale-, uddannelses-, rekrutterings-, ledelses- og organisationsudviklingskonsulenter i såvel private som offentlige virksomheder. Topledere og ejerledere med det overordnede eller fulde ansvar for organisationsudvikling af deres virksomhed kan også med fordel læse denne bog. Bogen henvender sig også til studerende på handelshøjskolerne og de humanistiske uddannelser.
Mediation er i dag mest kendt som et værktøj, der bruges, når man gerne vil løse en konflikt, uden at det medfører, at én part vinder og den anden taber. Mediation har nemlig som udgangspunkt, at relationen mellem parterne bevares, og at konflikten løses på en måde, så begge parter ser sig selv som vindere med vilje til efterfølgende at genoptage den positive relation.I denne bog argumenterer forfatterne for, at mediation kan endnu mere end dette.Mediation i organisatorisk perspektiv giver en indføring i konfliktens anatomi og redskaber til løsning og forebyggelse af konflikter i form af systematiske spørge- og lytteteknikker. Men bogens egentlige budskab er, at mediation som tankesæt kan støtte en lang række processer i organisationen, fx inden for intern og ekstern kommunikation, trivsel og social kapital, forandringsprocesser, strategiimplementering og værdigrundlag. Mediation ses dermed som en investering i organisatorisk udvikling, som giver et reelt afkast – også i finansiel målestok.
Depressive lidelser er som tyve, der stjæler menneskers lykke, selvtillid, energi og livslyst. Depression er at miste evnen til at være glad og også at miste evnen til at føle sorg. Depression er mørke dage og endeløse nætter.Lykketyvene er en vejledning, som på baggrund af de seneste års viden viser, hvordan man kan overvinde depression. Bogen henvender sig til alle, som i perioder lider af depression, til venner og familie, fagfolk og behandlere. Forfatterne er begge specialister i klinisk psykologi og har modtaget en pris for bogen – bl.a. for deres evne til på forbilledlig vis at tilgodese læseren.
Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling ser på, hvad der sker, når Teori U bruges i stor skala. Når arbejdet flytter sig fra de overskuelige enheder til de større samfundsbærende institutioner og virksomheder og dermed griber ind i komplekse systemiske strukturer og forståelser. Hvordan kan vi begribe og gribe de mangfoldige møder mellem teori og praksis, mellem mennesker og systemer, interesser og perspektiver på alle mulige niveauer, og hvilke nye typer af udfordringer dukker op? Hvordan er det muligt at skabe læring, udvikling og forandring på og mellem alle niveauer i en organisation? Bogens tre hovedcases er hentet fra store forandringsprojekter i det offentlige: Skolen i bevægelse i Vejle kommune, Mental Frikommune i Ikast-Brande kommune samt Modul 8 på hovedet, et projekt på sygeplejerskeuddannelsen på Sankt Hans Hospital. Bogen henvender sig til ledere, medarbejdere og konsulenter – og alle andre med interesse i Teori U.
Livskvalitet og psykisk trivsel kommer af at kende sig selv og have modstandskraft over for livets tilskikkelser. På et solidt fundament af kognitiv teori beskriver forfatteren de elementer, der skal til for at øge glæden og selvværdet: Bevidsthed om egne tankemønstre, følelser, holdninger og adfærd; evne til at regulere følelser; kendskab til egne behov og hvordan de tilfredsstilles; sansernes betydning; vigtigheden af social intelligens og mindfulness, samt kendskab til mellemmenneskelige processer, der kan føre til harmoni og tilfredshed. Bogen indeholder øvelser til selvudvikling.
Med udgangspunkt i forfatternes pædagogiske virke demonstrerer denne antologi, hvordan skabelsen af anerkendende relationer danner grundlag for en anerkendende pædagogik. Det gælder både de professionelle voksnes relationer til hinanden, relationerne til de børn, de arbejder med, samt børnenes indbyrdes relationer. Bogen igennem lægges der især vægt på at opdage, fortælle og fremelske det, vi ønsker – frem for det, vi ikke ønsker. Dette fokus er særlig vigtigt, når kollegernes eller børnenes behov og adfærd udfordrer og vanskeliggør henholdsvis arbejdsmiljøet og den pædagogiske praksis. Bogen veksler mellem cases og teoretisk prægede afsnit baseret på systemisk tænkning og anerkendende praksis.
En tværfaglig gruppe af læger, psykologer, socialrådgivere, politifolk og jurister står bag denne bog. Hovedbudskabet er at tage hensyn til børnene og beskytte dem mod livstruende og udviklingsforstyrrende hændelser. Ifølge de nuværende regler skal alle forældre i Danmark give samtykke til udveksling af oplysninger mellem myndigheder og til undersøgelse af børn ved mistanke om groft omsorgssvigt eller overgreb. I bogen stiller eksperter spørgsmål ved dette lovkrav, idet det kan gå ud over barnets retsbeskyttelse i alvorlige sager om omsorgssvigt og overgreb.Eksperterne foreslår, at der indføres særlige undtagelsesbestemmelser i lighed med det, der gælder i SSP-samarbejdet (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), således at det bliver muligt at drøfte konkrete sager mellem de involverede instanser uden forældrenes samtykke i disse meget få, men samtidig meget alvorlige sager. Desuden skal forældre ikke kunne nægte, at deres børn bliver undersøgt, hvis der er mistanke om overgreb.Gruppen foreslår, at der nedsættes en landsdækkende bredt funderet ekspertgruppe, som kan rådgive kommuner og offentlige instanser i disse meget vanskelige sager.Bogen beskriver nogle specielle problemstillinger, der er knyttet til syndromet Münchhausen by Proxy. Dette syndrom indebærer, at en omsorgsperson, oftest moderen, påfører et barn sygdom eller fantaserer og fortæller om symptomer på sygdom hos barnet. Moderen stiller herefter krav om undersøgelse og behandling af barnet.Bogen er skrevet til professionelle og andre voksne med kontakt til børn, som en hjælp til at identificere alvorligt omsorgssvigt og iværksætte hensigtmæssige foranstaltninger. Formålet er at varetage børns sikkerhed..
Måden at kommunikere på – ordene vi vælger at bruge – er afgørende for, hvordan vi skaber og oplever såvel den ydre verden som vores egen indre dialog. Bogen viser, hvordan man ved at inddrage anerkendelse og værdsættelse i sit hverdagsliv skaber bedre relationer. Der fokuseres på muligheder, inspireres til kreativ tænkning og tilbydes veje til at udvikle tanker og vaner, der understøtter en søgen efter positive relationer. Henvender sig til alle, der ønsker at forbedre deres evner til at skabe positive relationer, hvad enten det er til partneren, familien, vennerne og kollegerne eller for den sags skyld til sig selv.Forord af David Cooperrider. Dansk forord af Charlotte Dalsgaard.Oversat fra engelsk af Søren Søgaard.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.