We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Dansk Psykologisk Forlag A/S

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Bo Hejlskov Elvén, Charlotte Agger & Iben Ljungmann
    £19.49

    Hverdagen på mange demenscentre og plejehjem er til tider præget af magtesløshed, uro og konflikter, og plejepersonalet bruger meget tid på at håndtere konfliktsituationer med demente beboere, så den ældre selv og de andre beboere kan have et velfungerende og værdigt liv - og en tryg og rolig hverdag. Nogle gange går det godt, men andre gange mangler der praktiske pædagogiske redskaber til at ændre problemadfærd og løse hverdagens konflikter i ældreplejen. Redskaberne kommer her! Adfærdsproblemer i ældreplejen er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter og adfærdsproblemer i ældreplejen. Ud fra 11 grundprincipper giver bogen viden om, hvad konflikter er, hvorfor de opstår, og hvordan man løser dem i hverdagen - trin for trin - og minimerer magtanvendelsen. Alle faggrupper opfordres til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og de ældres medbestemmelse, trivsel og tryghed.

  • - Styrk parforholdet med ACT
    by Russ Harris
    £14.99

    "Find den rigtige partner, så vil du blive hel og forblive dybt forelsket for resten af livet uden at gøre noget for det" er en populær kærlighedsmyte, som kun vil give dig problemer. For sandheden er, at den perfekte partner og det perfekte parforhold ikke findes, og at alle par i perioder kæmper med kærligheden.I denne selvhjælpsbog, som bygger på metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), får du hjælp til alene eller sammen med din partner at slippe kontrollen, åbne dig, handle på dine værdier og engagere digøge intimitet, forbundethed og omsorg ved hjælp af mindfulnessreducere smertefulde konflikter og bilægge gamle uoverensstemmelseropbygge et tæt, kærligt og meningsfuldt parforhold på baggrund af dine værdier.Vælg kærligheden er skrevet til alle, der ønsker at forbedre deres parforhold - eller ethvert forhold, som betyder noget fx til børn, forældre og venner.Russ Harris er læge, terapeut, foredragsholder og forfatter til bl.a. Lykkefælden.Oversat fra engelsk af Søren Søgaard.

  • by Camilla Carlsen Bechsgaard & Katrine Krebs
    £19.49

    Familiefred med dine forældre er en bog til dig, der har brudt med dine forældre eller "bare" føler dig fastlåst i en uløselig konflikt og skuffede forventninger. Her får du hjælp til at skabe fred - først og fremmest for dig selv men forhåbentlig også med dine forældre.Familieforståelse er hovedtema i bogens første del af psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der i lettilgængelig form giver indsigt ind familiedynamikker. Hovedfokus er de på overfladen helt almindelige familier, der er fyldt med uhensigtsmæssige mønstre. Som læser får du praktiske redskaber til at forstå og tackle egne udfordringer og relationer og bud på handlemuligheder, der kan hjælpe dig til at rumme dine forældre samtidig med, at du holder fast i dig selv.Familiefortællinger i bogens anden del er autentiske beretninger, hvor cases gengiver konkrete oplevelser. Journalist Katrine Krebs har interviewet fire personer fra – på overfladen – helt almindelige familier, der fortæller ærligt og åbent om deres udfordringer i forholdet til deres forældre op gennem barndommen og som voksne i dag. Det gør de i håb om, at andre kan genkende følelser og opnå større selvforståelse.Barndommens sår kan ikke heles uden tilbageblik, men fremtiden bliver forhåbentlig præget af familiefred. Bogen er bevidst ment som et modspil til tidens tendens til 'quick-fix' af livets kriser og udfordringer. Forståelse kan skabe forandring - det gør det forhåbentlig for dig.Peter Ingemann, journalist og tv-vært fra DR serien 'Hammerslag' og forfatter til bogen 'Ingemanns Land' har skrevet det barske forord til FamilieFred med dine forældre.Se mere om bogen og forfatterne bag på FamilieFred.dk.

  • - Kærlighedens terapi
    by Jette Sinkjær Simon
    £24.49

    Filosofien bag Imago Relations Terapi er, at vi ubevidst forelsker os i mennesker, som besidder de karaktertræk og egenskaber, vi selv har undertrykt. Imago handler om at heles og vokse i parforholdet – om at ’danse’ på en ny måde med umødte behov fra barndommen, som begge parter bærer på, og som er den grundlæggende årsag til parrets konflikter. Bogen behandler udviklings- og tilknytningsteori set i imago-perspektiv og gennemgår alle parforholdets aspekter fra forelskelse og magtkamp over affærer, flugtveje, tilgivelse og evnen til at give og modtage kærlighed. Bogen henvender sig til psykologer, parterapeuter og par, der søger at udvikle et modent kærlighedsforhold.

  • by Kenneth J. Gergen & Mary Gergen
    £9.99

    En lettilgængelig introduktion til de socialkonstruktionistiske tanker præsenteret af to meget anerkendte tænkere og forskere inden for feltet. De fremlægger grundantagelserne og historien bag denne nyudvikling af socialpsykologien, hvor selvet og den sociale verden ses som et fænomen, der kommer til syne og opretholdes i vores sprog og relationer til hinanden. Bogen giver en grundlæggende indsigt i, hvordan den konstruktionistiske teori kan omsættes til handling i organisationer, psykoterapi, uddannelse, konfliktløsning, social forskning og i dagliglivet.Oversat fra amerikansk af Inge Damm.

  • - Forøg din ydeevne med kognitive principper
    by Irene Henriette Oestrich
    £16.49

    Dine tanker og følelser styrer din adfærd og farver dine beslutninger og måden, du løser problemer på i dit samvær med andre mennesker samt i den måde, du kommunikerer på. Når disse processer er sunde, opstår der trivsel og vækst, og når de er syge, medfører det destruktion og mistrivsel. I denne bog gives en grundig beskrivelse af de kognitive principper samt præsenterer en række metoder fra den kognitive terapi, som er særligt velegnede til coaching: indlæring og udviklingen af færdigheder, copingstrategier, modstandskraft, målformuleringer og evnen til at løse problemer i hverdagen. Kognitive metoder har høj evidensstøtte og kan anvendes til coaching, når der skal være effektivitet i forhold til at hjælpe mennesker med at øge deres ydeevne og problemløse i en række livssituationer. Indeholder detaljerede metodebeskrivelser, arbejdsskemaer, konkrete øvelser og illustrative eksempler. Kognitiv coaching - Forøg din ydeevne med kognitive principper er skrevet til professionelle, der ønsker at coache med kognitive principper, samt til den coachede, der er interesseret i teorien og metoden bag kognitiv coaching. Bogen kan også bruges som selvhjælpsbog.

  • - Kend dit sansemønster
    by Winnie Dunn
    £20.49

    Måske kan du lide fyrværkeri, høj musik og ekstremsport? Måske foretrækker du at læse for dig selv eller at købe ind på nettet i stedet for at gå i indkøbscenteret? Måske har du problemer med at arbejde i støjende omgivelser? Eller måske kan du uden problemer ignorere forstyrrelser? I Lev sanseligt forklarer Winnie Dunn, hvordan dine individuelle sansemønstre påvirker den måde, du reagerer på over for alt, hvad der sker for dig dagen igennem. Hver af os kan identificere os med et af fire sansemønstre. Ved at bruge spørgeskemaet i denne bog kan du finde frem til dit eget sansemønster og sammenligne det med din partners eller din kollegas. Det har nemlig stor betydning for, hvordan man løser sansemæssige konflikter derhjemme og på arbejdet. Når du kender dit sansemønster, vil du være i stand til at vælge netop den rigtige påklædning, det rigtige job eller det rigtige hjem og forstå, hvorfor du træffer disse valg. Lev sanseligt henvender sig ikke blot til faguddannede psykologer og ergoterapeuter men er skrevet som en lettilgængelig indføring og vejledning i, hvordan vores sanser og psykologi spiller sammen, når vi skal forholde os til de sanseindtryk, vi modtager fra vores omverden og medmennesker.

  • - Etablering, facilitering og udvikling
    by Annelise Dahlbæk
    £17.99

    Studiegrupper er en udbredt arbejds- og organiseringsform på mange uddannelser i dag. Gruppearbejdet fylder meget i de studerendes liv og har stor betydning for, hvor godt de kommer igennem deres uddannelse. Denne bog slår et slag for vigtigheden af godt samarbejde og ruster de studerende til at facilitere samarbejde og møder - både på studiet og i et fremtidigt arbejdsliv.Med et væld af konkrete øvelser og anvisninger henvender bogen sig til studerende, der gerne vil forbedre møder i studiegruppen med henblik på faglige udfordringer og læring. Men den henvender sig også til uddannelsessteder, der vil prioritere og styrke studiegruppernes samarbejde og derigennem støtte de studerendes gennemførelse af studiet.I denne 2. udgave er bogen gennemskrevet, opdateret og styrket blandt andet gennem tilføjelse af et nyt kapitel om feedback i studiegrupper.

  • - En bog til lærere og pædagoger om at håndtere forældre med store krav og stærke følelser
    by Rikke Yde Tordrup
    £22.99 - 19.49

    Nogle forældre engagerer sig så meget, at lærere og pædagoger bliver modarbejdet og kritiseret. Samarbejdet går i hårdknude – og det går ud over børnene. Hvem er de markante forældre? Hvad driver dem så hårdt frem? Hvilke konsekvenser har deres adfærd for børnene og deres udvikling? Og hvordan kan lærere og pædagoger håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde – også når der er konflikt i luften? Det får du svarene på i denne bog, der er skrevet af psykolog Rikke YdeTordrup, som i 20 år har rådgivet og undervist lærere og pædagoger og holdt foredrag om emnet i hele landet. Bogen kortlægger de markante forældres motivation og viser med baggrund i Daniel N. Sterns udviklingspsykologi, hvordan deres adfærd påvirker børnene. Bogen giver et hav af konkrete råd til, hvordan skolen og forældrene kan støtte børnene. Der er mange cases fra danske skoler og gode tips til, hvordan man kan fremme et godt samarbejde med markante forældre – og hvordan man håndterer konflikter. MARKANTE FORÆLDRE er en fagligt velfunderet bog, forankret i praksis og formidlet knivskarpt med både hjertevarme og humor. Bogen er en kærlig opsang til markante forældre, men også til lærere og pædagoger. Den viser nye veje og minder om, at der i enhver voksenkonflikt er børn i klemme, og at det er de voksnes ansvar at løse dem og skabe gode rammer for børnene – både fagligt, socialt og i fællesskabet. MARKANTE FORÆLDRE henvender sig til lærere og pædagoger og andre faggrupper,der har kontakt til forældre. Forældre – både markante og alle andre– kan også få en masse ud af at læse bogen.

  • - Fra præstationskultur til læringskultur
    by Jeppe Agger Nielsen, Allan Andreasen Kortnum & Peter Arnborg Videsen
    £15.99

    Mindsetbaseret undervisning udfordrer udsagn som ”matematik er bare ikke mig” og gør op med myten om det naturlige talent. Måden, man tænker om sig selv og sine evner på, har betydning for, hvor godt man klarer sig i sin uddannelse, på arbejdspladsen, i sport og i familielivet. Mindset-teori bygger på en forståelse af, at man enten har et overvejende fastlåst eller et udviklende mindset, hvor man hhv. anser sine evner for givne eller rodfæstede, eller som noget der udvikles over tid og derfor i høj grad kan påvirkes. Det er en central pointe i bogen, at arbejdet med at udvikle elevers mindset bør knyttes tæt til læringsmiljøet og relationen mellem elever og underviser. Bogen indeholder en række konkrete og umiddelbart anvendelige forslag til, hvordan undervisere og elever kan arbejde med udvikling af et udviklende mindset i klasselokalet. Den tager fat i temaer som klasserummet som risikofrit miljø, fejl og feedback. I bogen møder man elevtyper som ”den flittige pige”, ”højdespringeren” og ”det dovne talent” og får gennem mindset-teori flere bud på, hvad man som underviser kan gøre for at hjælpe forskellige elevtyper til bedre at forløse deres potentiale. Mindsetbaseret undervisning henvender sig til alle, der har med undervisning at gøre, hvad enten det er folkeskolen, gymnasieskolen, erhvervsskoler, universiteter eller lignende, såvel som til interesserede forældre. Om forfatterne: Allan Andreasen Kortnum, cand.mag. i historie og geografik. Rektor på Århus Akademi og var før det uddannelsesleder på Viborg Gymnasium og HF. Jeppe Agger Nielsen, lektor og ph.d. ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Peter Arnborg Videsen, lektor i fysik og matematik og projektkoordinator på Viborg Gymnasium og HF.

  • - Trivsel og sociale kompetencer
    by Nanna Paarup & Søs Rask Andresen
    £20.49

    Samarbejdsøvelser. Trivsel og sociale kompetencer er en bog til lærere og pædagoger, der gerne vil arbejde med klassens trivsel og udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer. Gennem samarbejdsøvelserne og den eksperimentelle læring styrkes elevernes læring, fællesskabet og færdighederne til samarbejde. Bogen er til den refleksive praktiker og er fyldt med værktøjer og veje til, hvordan du faciliterer processen både før, under og efter en samarbejdsøvelse. Bogen giver dig - indsigt i, hvorfor samarbejdsøvelser er relevante i undervisningen - viden om, hvordan du succesfuldt faciliterer øvelserne - metoder, der forankrer læring - teknikker, øvelser og værktøjer til at udvikle personlige og sociale kompetencer - 60 samarbejdsøvelser, direkte klar til brug - mulighed for at reflektere over egen praksis. Samarbejdsøvelser. Trivsel og sociale kompetencer er til pædagoger, der arbejder med understøttende undervisning, og til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser, der har brug for et stort repertoire af aktiviteter og værktøjer til at arbejde målrettet med at udvikle de personlige og sociale kompetencer. Bogen indgår i serien VÆRKTØJER TIL KLASSELEDELSE, som tilbyder værktøjer, der umiddelbart kan implementeres i den daglige undervisning for at styrke den professionelle praksis på skoler og uddannelsesinstitutioner.

  • - Ledelse med Competing Values Framework
    by Kim S. Cameron, Robert E. Quinn, Jeff DeGraff & et al.
    £27.49

    Værdiskabelsens paradokser præsenterer en teoretisk ramme, der kan hjælpe ledere til en dybere og mere nuanceret forståelse af værdiskabelse og en mere effektiv værdiskabelse i praksis. Denne ramme – teorien om konkurrerende værdier (The Competing Values Framework eller CVL), som er blevet udpeget som en af de 40 vigtigste erhvervsteorier i historien – hjælper ledere til at få øje på nyt potentiale i organisationslivets spændinger. Teorien om konkurrerende værdier handler om, at værdi skabes, når en organisation udvikler kompetencer inden for fire konkurrerende antagelser: Kontrol, Konkurrence, Skabelse og Samarbejde. Den grundlæggende tanke er, at teorien kan hjælpe ledere frem til en både-og-tænkning ved at fokusere på integration af konkurrerende værdier. På denne måde bliver tilsyneladende modstridende og modsatrettede prioriteringer kombineret på måder, der fører til skabelse af ​​værdi. Denne danske version af Cameron, Quinn, DeGraff og Thakors klassiske bog indeholder en fyldig introduktion skrevet af Andreas Granhof Juhl og Jakob Nørlem. Her beskrives det, hvordan teorien om paradokser i værdiskabelse har givet nyt liv til organisationsudvikling i fire danske organisationer. Bogen henvender sig til ledere, som gerne vil fremstå mere målrettede, integrere forskellige fremgangsmåder og finde ny inspiration til ledelse. Også konsulenter, HR-afdelinger, studerende og andre med interesse for ledelse og værdiskabelse vil kunne finde teknikker og inspiration.

  • by Irene Henriette Oestrich
    £15.49 - 15.49

    Hvad er god selvtillid og et stærkt selvværd? Hvorfor kan det svigte? Og hvordan retter man op på det? Svarene kommer i denne lettilgængelige guide, skrevet af chefpsykolog Irene Oestrich, der er en af landets førende eksperter på feltet og kendt fra tv-udsendelserne Recepten på lykke med B.S. Christiansen.Både selvtillid og et stærkt selvværd kræver gode sociale færdigheder, evnen til at holde på egne rettigheder, til at stille op for sig selv, at kræve sin ret og bede om det, man har behov for. Det kræver en tro på, at man fortjener at blive behandlet ordentligt og fair, og det er alt sammen færdigheder, man kan lære og forbedre gennem hele livet.KORT & GODT OM SELVTILLID & SELVVÆRD henvender sig til dig, der ønsker at styrke dit selvværd og øge din selvtillid. Her finder du kort og klar viden om selvtillid og selvværd, gode råd og anvisninger til at styrke dit selvværd og forbedre din selvtillid. Du kan også tage temperaturen på dit selvværd i en af bogens forskellige test, der kan vise dig, hvor du kan sætte ind.Denne lettilgængelige guide er skrevet af chefpsykolog Irene Oestrich, der er en af landets førende eksperter på feltet og kendt fra tv-udsendelserne Recepten på lykke med B.S. Christiansen.Bogen er også relevant for psykologer, pædagoger, lærere og andre, der arbejder med mennesker, som har behov for at styrke deres selvværd og psykiske modstandskraft.

  • - for bedre udvikling, implementering og tværgående sammenhæng
    by Thorkil Molly-Søholm, Claus Elmholdt, Henning Bang & et al.
    £27.49

    Nyere forskning viser, at effektive ledergrupper er afgørende for stærk implementering af beslutninger, integration af tværgående samarbejder og for at øge produktiviteten på vores arbejdspladser. Et banebrydende samarbejde mellem førende forskere og praktikere fra Norge og Danmark har undersøgt effektive ledergrupper i en Leadership Pipeline-optik (dvs. på forskellige lederniveauer) og sammenfattet den bedst funderede og mest praktiske viden fra de sidste fyrre års forskning i ledergrupper og beslutningsteam. Resultaterne er samlet i denne bog, som bl.a. viser, at disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper kræver tre ting: · Et skarpt blik for de resultater, en ledergruppe kan og skal sikre – tilpasset det lederniveau, gruppen er på. · En intelligent ledergruppestruktur i organisationen med tydelige resultatkrav og klare formål. · En stærk forståelse for, hvordan der skabes effektive arbejdsprocesser og gode forudsætninger for ledergruppen – tilpasset topchefgrupper, mellemledergrupper eller frontlinjeledergrupper. Læs denne bog, hvis du vil have en teoretisk og praktisk introduktion til den nyeste viden med en række cases fra danske virksomheder.

  • - Om tilknytning og identitet i relationer
    by Tor Wennerberg
    £23.99

    I Selv og sammen udforsker Tor Wennerberg hvordan henholdsvis trygge og utrygge tilknytningserfaringer påvirker vores identitetsudvikling og vores måde at være på i relation andre, fra tidlig barndom til voksenalderen. Wennerberg tager os med til vores evolutionære udviklingsmiljø på den afrikanske savanne, hvor en kortvarig separation kunne være lig en dødsdom for et lille barn. Han beskriver, hvordan opbygningen af tilknytningsrelationer er en biologisk nedarvet overlevelsesstrategi, som også ligger til grund for mentaliseringsevnens udvikling. Desuden diskuteres det, hvordan kærlighedsrelationer ofte aktiverer de tidligt indlærte relationsmønstre, som kan vanskeliggøre følelsesmæssig åbenhed og intimitet – samtidig med, at de også vækker en stræben efter at overskride disse mønstre. Vores måde at håndtere nærhed og selvstændighed sættes her på spidsen: Hvordan kan man komme et andet menneske nær, uden at miste sig selv? Tor Wennerberg er svensk aut. psykolog, forfatter og foredragsholder. Han har ud over denne bog skrevet Vi er vores relationer, som udkom på dansk i 2011.

  • - – kort fortalt
    by Gro Emmertsen Lund
    £15.99

    Socialkonstruktionisme i organisationer – kort fortalt er en letlæst grundbog i socialkonstruktionistisk teori og praksis med særlig fokus på livet i organisationer.Bogen er en fortælling om fremkomsten og udviklingen af de fire socialkonstruktionistiske grundpiller – systemisk teori, anerkendende udforskning, narrativ teori og CMM – med et specifikt blik på, hvad disse har betydet for den måde, vi forstår organisationer og arbejdsliv. Der gives undervejs i bogen eksempler på socialkonstruktionistisk praksis fra arbejdshverdagen i en række danske organisationer. Bogen henvender sig til studerende, ledere og medarbejdere samt deltagere og undervisere på leder- og konsulentuddannelserne. Den er det oplagte valg, når man i lettilgængelig form vil forklare eller forstå, hvad socialkonstruktionistisk organisationstænkning og -praksis handler om."Dette er en forrygende lille bog. Jeg oplever ofte et stort behov for en tekst, der er lige så klar, direkte og informativ som denne. Bogen er en vigtig introduktion til fremspirende bevægelser i organisationsudvikling og en stærk invitation til læsere, der ønsker at konstruere fremtiden kreativt."– Ken Gergen, Professor, Swarthmore College

  • - Det professionelle mødested
    by Maja Loua Haslebo
    £15.99

    Organisatorisk medlemskab giver nye og tankevækkende bud på, hvordan vi kan skabe bedre liv i de organisationer, vi er en del af. Ved at se os selv som organisatoriske medlemmer – med de rettigheder og forpligtelser, der følger med – kan vi styre uden om faldgruberne, der slører vores fokus på organisationens egentlige formål, dens kerneopgave.Mange steder drukner hensynet til kerneopgaven i udviklingsindsatser uden relevans. Hvordan prioriterer vi klogere, så den intensive og ufokuserede summen erstattes af arbejdsro og et klart fælles fokus? Hvordan kan vi sørge for, at vi mødes som professionelle og medansvarlige aktører på den organisatoriske spillebane?Bogen henvender sig til alle ansatte – ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter, HR-konsulenter osv. – og giver en lang række konkrete råd til at fremme det organisatoriske medlemskab, fx:Husk, at organisationen er til for kerneopgavens skyld.Husk, at du er ansat – ikke indsatVærn om andres organisatoriske værdighed.Styrk den erkendelsesteoretiske indsigt.Sørg for, at kompetenceudvikling og læring er organisatorisk nyttigt.Arbejd omhyggeligt med positionering.Skab koordineret engagementMaja Loua Haslebo er erhvervspsykolog, forfatter, foredragsholder og selvstændig konsulent. Hun arbejder med ledelses- og organisations- udvikling fra et socialkonstruktionistisk perspektiv med fokus på relationel etik og sprogets skabende kraft.

  • - En guide til narrativ-samskabende teori og praksis
    by Reinhard Stelter
    £27.49

    Med Tredje generations coaching udfolder Reinhard Stelter et nyt univers for coaching og coachingpsykologi gennem en bearbejdelse af aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om det personlige lederskab. Forfatteren ønsker at kvalificere den evidensbaserede og reflekterende praksis inden for coaching og coachingpsykologien.Bogen er funderet på en samfundsmæssig forståelse af coaching. Coaching er blevet så betydningsfuld, fordi samfundet opleves som uoverskueligt og hyperkomplekst. Viden skal nu udformes og anvendes i specifikke kontekster og situationer, og både i privatliv og i det offentlige rum skal vi lære at forhandle os til rette. Coaching kan hjælpe os til at skabe ny viden og mestre sociale forhandlinger. Coaching er dermed en slags fødselshjælp til nye refleksioner og perspektiver.Tredje generations coaching sætter fokus på værdirefleksion og identitetsarbejde. Der fokuseres på det narrativ-samskabende partnerskab mellem coach og coachee: Meninger og betydninger genereres i fællesskab under samtalen, hvor begge parter er på en rejse, og hvor nye fortællinger langsomt udformer sig.Bogen henvender sig til den reflekterende praktiker og til alle, der interesserer sig for en videreudvikling af teori og praksis inden for coaching og andre samskabende dialogformer.

  • - Et sprogspil for professionelle, der anvender supervision
    by Benedicte Schilling
    £12.49

    Systemisk supervision er mere end en metode eller en teori. Det er en måde at eksistere på, en måde at begrebsliggøre menneskelig handling og samspil på, hvor både teori og praksis ses som sprogspil i bevægelse, og som gør, at både menneske, teori og metode konstant skabes, forandres og udvikles, i og med at vi mennesker gennem vore handlinger konstant samskaber de situationer, som vi udvikler os i og kører fast i. Det er sammenvævningen af forskellige forståelser, historier og beskrivelser, som strukturerer den situation, der er i fokus i supervisionen. Systemisk supervision som metode arbejder således med:• Hvordan man arbejder med dialog og anden ordenskybernetik som præmis for samspillet mellem supervisor og supervisand.• Hvilken betydning kontrakt og kontekstafklaring, æstetik, selvrefleksivitet og information har i det supervisoriske sprogspil.• Hvordan sprogspillet kan struktureres med inspiration fra teorierne om instruktiv interaktion, strukturdeterminisme, autopoiese og strukturel kobling ved at anvende reflekterende team og med opmærksomhed på de tre handledomæner.Bogen er dels en brugsbog for supervisorer og supervisander, dels en introduktion til de systemiske og konstruktivistiske positioner, teorier, metoder og teknikker. Bogen er endvidere en invitation til læseren, der ønsker at forholde sig nysgerrigt og åbent til selv samme metoder og teorier – som selv vil gå på opdagelse og lade sig inspirere af de ideer, metoder og forholdemåder, der viser sig hensigtsmæssige at bruge i de forskellige sammenhænge, hvori der superviseres.Bogen henvender sig først og fremmest til dem, der beskæftiger sig professionelt med systemisk supervision i behandlingssystemet, og dem, der ønsker at udvikle deres egen systemiske praksis. Også de, der arbejder med vejledning, konsultation og coaching, vil kunne finde inspiration.

  • - Om ledelsesmæssig handlekraft i organisatorisk kompleksitet
    by Lotte S. Lüscher
    £22.49

    Ledelse gennem paradokset viser gennem cases og praktiske øvelser, hvordan lederen kan bevare handlekraften i en hverdag fyldt med paradokser, kompleksitet, modsætningsfyldte krav og ambivalens.Paradokser er … paradoksale: Umulige at komme ud af og umulige at være i. I Ledelse gennem paradokset guides lederen til at forholde sig til sine paradoksale roller og opgaver – og skabe handlekraft midt i paradokset.At håndtere kompleksitet står som en central ledelsesopgave. I Ledelse gennem paradokset ses kompleksitet som et grundvilkår, frem for som noget der blot skal reduceres og eksekveres. For selvom kompleksiteten og forvirringen kan reduceres midlertidigt gennem regler, procedurer og stabile arbejdsgange, så skabes der samtidig et behov for fleksibilitet, nytænkning, kreativitet og udforskende adfærd i organisationen. Dette er de paradoksale og grundlæggende vilkår, som ledelse i dag må rumme. I denne bog præsenteres et ledelsesbegreb, der rummer begge poler.Bogen henvender sig primært til ledere, som søger en dybere forståelse af, hvad det er for en disciplin, de udøver, men vil kunne give inspiration til alle, der interesserer sig for ledelsesområdet. Hensigten er at give læseren et grundlag for at reflektere over egen ledelsespraksis med særligt fokus på organisatorisk kompleksitet, dobbelttydigheder og paradokser.Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv. Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.

  • by Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje & Henning Beier
    £22.49

    I denne bog om udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder, de lever med i hverdagen. Et af bogens mål er at beskrive nogle grundlæggende principper, som kan guide det pædagogiske arbejde, som både fagpersoner og forældre udfører i forhold til børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed falder i tre dele: Del 1: samfund og diagnoser Del 2: Beskrivende symptomer Del 3: Praksis i indsatser. Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed er en neuropsykologisk og praktisk-pædagogisk vejledning til lærere, pædagoger, forældre, psykologer og andre, der har at gøre med børn og unge med udviklingsforstyrrelser. Bogen er skrevet af en psykolog, en pædagogisk rådgiver samt en læge og psykiater. De tre perspektiver giver til sammen et bredt billede af et kompliceret felt.Forord af Poul Nyrup Rasmussen, formand for foreningen Det Sociale Netværk.

  • - Manual til dig i udvikling
    by Irene Henriette Oestrich
    £20.49

    Højt selvværd og sociale færdigheder er tæt forbundne på den måde, at man kan øge sit selvværd ved at praktisere gode egenskaber. Ved at udvikle og træne sine sproglige og kropslige kommunikationsfærdigheder samt sine problemløsende, selvbeskyttende og følelsesmæssige færdigheder øges bevidstheden om eget værd. Det er vigtigt at forstå, at det er, hvad du selv tænker og føler i forhold til dig selv, ikke hvad andre tænker – eller du tror, de tænker – der er afgørende for at få et bedre selvværd. Bogen viser trin for trin vej til de tankemønstre og processer, der ligger bag udvikling af selvværd og psykisk trivsel.

  • by Thorkild Olsen, Thilde Westmark, Dorte Nissen, et al.
    £17.49

    I bogen præsenterer 12 forfattere deres erfaringer og oplevelser med narrativ praksis. Forfatternes fortællinger kan inspirere læseren i forhold til eget arbejde samt give idéer til, hvordan man helt konkret kan arbejde inden for en narrativ tilgang. Bogen repræsenterer bredde og dybde i det narrative arbejde og belyser praksis inden for områderne: - narrative samtaler med voksne- narrative samtaler med børn og deres familier- narrativ gruppeterapi- narrativ pædagogisk-psykologisk praksis- narrativ organisationspsykologi- narrativ coaching. Bogens forfattere er alle praktikere inden for det psykologiske arbejdsfelt og har alle beskæftiget sig med den narrative tilgang igennem flere år. Bogens redaktører er begge psykologer og har med antologien ønsket at bidrage til at synliggøre narrativ praksis og invitere til dialog om praksisfeltet. Bogen henvender sig til psykologer, konsulenter, studerende og andre, der er interesseret i den anvendte del af den narrative tilgang, og som søger inspiration og indsigt i en praksistilgang i vækst.

  • - Samtaler og samtaler om samtalerne
    by Tom Andersen
    £15.49

    At skabe reflekterende processer – en (sam)arbejdsform, hvor samtale og samtale om samtalerne står centralt – blev oprindeligt udviklet som en familieterapeutisk behandlingsform, men har siden vist sig at være anvendelig i mange andre sammenhænge. Bogen demonstrerer, bl.a. ved hjælp af konkrete eksempler på reflekterende samtaler, hvordan man også som supervisor, team, konsulent eller underviser kan have udbytte af metoden.3. udgave er udvidet med et kapitel, der refleksivt reformulerer bogens centrale antagelse om sprog og betydninger, om metaforer og om betydning af kroppen og dens bevægelser. Kapitlet afsluttes med en gengivelse af et åbent reflekterende møde.Oversat fra amerikansk af Henny Thomsen og Tom Bøgeskov. Forord af Inge Eldrup og Jytte Gandløse.

  • - Læring og udvikling
    by Gert Rosenkvist, Reinhard Stelter, Stig Eiberg Hansen, et al.
    £18.49

    En redegørelse for, hvad coaching er, hvordan coaching kan bidrage til læring og udvikling, hvilken betydning coaching har for ledelse, samarbejde og teamudvikling, og ikke mindst viser metoden, hvordan man kan lære coaching og anvende den i praksis som leder, medarbejder, underviser, træner eller rådgiver.

  • - Skab mod, engagement og bedre resultater
    by Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard
    £15.49 - 24.49

    ogen har som formål at videregive inspiration og indsigt i anerkendende ledelse på en lettilgængelig måde og med fokus på, hvordan læseren kan bringe den nye viden i anvendelse. Bogen er en brugsbog skrevet til ledere, som er optaget af at se nye muligheder og finde nye konstruktive veje at gå i deres ledergerning. Læseren får gennem bogen mulighed for at skabe sit eget ledelsesmæssige fundament med afsæt i ni grundprincipper i anerkendende ledelse. Gennem afprøvning af bogens mange konkrete forslag til mulige handlinger vil læseren gøre sig sine egne erfaringer med den anerkendende tilgang til en række ledelsesopgaver såsom forretningsudvikling, strategiarbejde, medarbejderudviklingssamtaler og konflikthåndtering. Bogen er bygget op omkring fem ledelsesmæssige indsatsområder: forandringer, forretningen, værdier, kompetencer og handlinger. I forbindelse med hvert indsatsområde gives inspiration via praksiseksempler på anerkendende ledelse og en række konkrete forslag til handlemuligheder i egen virksomhed. Temaer som anerkendende følgeskab, og hvorfor det er mere interessant at tale om udførelse frem for indførelse, behandles også i bogen. Anerkendende ledelse er primært skrevet til ledere, i såvel offentlige som private virksomheder, medarbejdere, eksterne og interne konsulenter, samt studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelser.

  • - - og udvid din komfortzone
    by Irene Henriette Oestrich
    £20.49

    At turde sætte grænser kræver en særlig form for mod, god evne til selvbeskyttelse og omsorg for sig selv. Mod til at løbe en nødvendig risiko for at skuffe mennesker, der betyder noget for en. At springe over hvor gærdet er lavest og undlade at sætte grænser kan medføre store og uoverskuelige følelsesmæssige og sociale problemer. Det er vigtigt at vide, når der må være en kant!Denne bog handler om forskellige former for grænser og begrænsninger, som vi alle livet igennem har brug for. Vi har brug for at kunne sætte grænser og håndtere kritiske situationer. Den handler også om trivsel og evnen til at stille op for sig selv og ikke bare finde sig i alting, den handler om at bryde grænser og om at overvinde begrænsninger. Det lyder måske let. Når grænserne trænger til justering, skal du bare sige nej! Hvor svært kan det være? Men for de fleste er det alligevel en kæmpe udfordring i livet. Der ligger komplicerede psykologiske faktorer bag det at sige fra, sætte grænser og beskytte sig selv, uden samtidig at gå glip af en hel masse positive ting i tilværelsen. Der ligger et dilemma i at erkende, at man har fået nok, og at tage konsekvensen af det. Et dilemma, der handler om angsten for selv at blive afvist og valgt fra. Hvis denne angst får lov til at bestemme, mister man sin selvrespekt.Bogens forfatter, psykolog og ph.d. Irene Oestrich, er forfatter til en lang række bøger om selvtillid, modstandskraft og livskraft mv.

  • - Styrken ved relationel koordinering
    by Jody Hoffer Gittell
    £29.49

    Nutidens organisationer står over for krav om at yde mere ved hjælp af mindre. Hvad enten kravet kommer fra kunder og klienter, partnere i leverandørkæden, aktionærer, politiske beslutningstagere eller myndigheder, så skal organisationerne levere bedre resultater af højere kvalitet hurtigere og billigere. Dette intense krav om effektivitet kræver store og omfattende organisatoriske forandringer, og som Jody H. Gittell viser i Relationers betydning for høj effektivitet, kan kravet imødegås med relationel koordinering. Bag dette begreb gemmer sig ganske enkelt de mønstre for kommunikation og relationer, som medarbejdere bruger for at integrere deres opgaver i et samlet hele. Men medarbejderne kan ikke gøre det alene, selv hvis de arbejder tæt sammen på tværs af funktions-, organisations- eller afdelingsgrænser. Kunder og klienter spiller en stadig vigtigere rolle, og organisationerne er nødt til at tænke dem ind i den relationelle koordinering. Sidst, men ikke mindst, kræver en succesfuld relationel koordinering også ledelsens fulde støtte – ledere, der forstår og respekterer kompleksiteten af det arbejde, deres medarbejdere udfører dagligt. Nøglen til at løse effektivitetsudfordringen – og forudsætningen for at medarbejdere, ledere og kunder kan koordinere og samarbejde – er, at organisationen har et kommunikationsniveau af høj kvalitet, understøttet af relationer med fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Dermed kan de tre centrale dynamikker – relationel koordinering, relationelt samarbejde og relationel ledelse – fungere optimalt og styrke organisationens effektivitet.

  • - Sådan navigerer du i en sammensat familie
    by Janne Leth Førgaard
    £10.49

    Denne bog adskiller sig fra andre lignende bøger på markedet ved at have en coachende tilgang til og et helt konkret fokus på, hvad 'ekstramødre' kan gøre for at overvinde de udfordringer, der er, når man bliver kæreste med nogens far. ’Ekstramor’ er forfatterens bud på en ny definition af stedmor, papmor eller bonusmor. Som kæreste med et barns far er du ikke ’i stedet for’ børnenes mor, du er heller ikke en ’pap-udgave’ af dig selv, og det er desværre heller ikke sikkert, at barnet synes, at du er en ’bonus’. Men du er en ekstra ressource, en ekstramor, børnene har til rådighed, når de er hos deres far. Førstehjælp til ekstramødre giver masser af inspiration til dig, der drømmer om at blive bedre til at takle kærestens børn, deres biologiske mor, højtider, ferier og alle de andre svære situationer. Bogen er baseret på forfatterens erfaringer som coach for sammensatte familier og på egne oplevelser med livet i en sammensat familie.

  • by Sigmund Karterud, Sebastian Simonsen & Sophie Merrild Juul
    £15.49 - 15.49

    Mentalisering er evnen til at forstå sin egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande som tanker, følelser og behov. Mentalisering er et relationelt fænomen – det foregår i vores relationer. Vi mentaliserer, når vi er sammen med andre mennesker og prøver at forstå deres bevæggrunde, og vi gør det ofte uden at tænke over det. KORT & GODT OM MENTALISERING handler om, hvad mentalisering er, hvordan det udvikles, og hvad der sker, når vores mentalisering svigter. Du kan også læse om, hvordan du kan styrke din mentalisering – enten ved egen hjælp eller gennem mentaliseringsbaseret terapi. Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i at vide mere om mentalisering, herunder fagfolk, personer, der kæmper med hyppige mentaliseringssvigt, og deres pårørende. Om forfatterne Sophie Merrild Juul er psykolog og ph.d.-studerende ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstadens og Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Sebastian Simonsen er aut. psykolog og ph.d. Han har en i årrække arbejdet som forsker og kliniker med speciale i personlighedsforstyrrelser, mentalisering og psykoterapiforskning, Sigmund Karterud er professor i psykiatri og leder af Institut for Mentalisering i Norge. Hans speciale er personlighed og personlighedsproblemer. Han har ledet et omfattende behandlingsnetværk i Norge og har publiceret en lang række artikler og bøger.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.