We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Det Danske Bibelselskab

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 23%
    by Den autoriserede oversættelse 1992
    £15.49

    Denne e-bog indeholder den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. Udgaven består af Det Gamle og Det Nye Testamente, som er oversat fra henholdsvis hebraisk og græsk.Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har autoriseret denne oversættelse til brug i folkekirken ved højmesser og kirkelige handlinger. Den bruges også af de fleste andre kirkesamfund i Danmark.

  • Save 21%
    by Bibelselskabet
    £25.99 - 40.99

    Allerede fra den første side i Bibelen står de store fortællinger i kø. På én gang religiøse og eksistentielle grundfortællinger og vigtig kulturarv. Her kan man læse og lytte og blive klogere på sig selv, på vores kultur og på den store fortælling om Gud og mennesker.”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk, græsk og moderne dansk.Bibelen er en bog, der rummer 66 bøger. Den falder i to dele – Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.Det Gamle Testamente – ”Den Gamle Aftale” – er første del af Bibelen. Det begynder med fortællingerne om, hvordan Gud skabte verden. Med Adam og Eva og slangen i Edens have. Med Gud, der sender dem ud af haven til et liv med smerte og hårdt arbejde. Med Noa, der bygger et skib og redder dyrene og sin familie, da jorden bliver oversvømmet. Med Gud, der rejser en regnbue over jorden. Derpå følger en lang og dramatisk historie om forholdet mellem Gud og menneskene, mellem Gud og israelitterne. For hvad sker der, når folket ikke vil følge den aftale, de har indgået med Gud?Det Gamle Testamente udgøres af 39 bøger fordelt i fire hovedgrupper: Loven, Historien, Visdomsskrifterne og Profeterne. Loven er de fem Mosebøger, de første fem bøger i Bibelen. Derefter følger Historien, som starter med Josvabogen (6. bog) og slutter ved Esters Bog (17. bog). Visdomsskrifterne tæller Jobs Bog (18. bog), Salmernes Bog (19. bog), Ordsprogenes Bog (20. bog), Prædikerens Bog (21. bog) og Højsangen (22. bog) – Bibelens store poesi. Til sidst følger Profeterne. Der er 17 i alt, de største hedder Esajas (23. bog), Jeremias (24. bog), Ezekiel (26. bog) og Daniel (27. bog).Det Nye Testamente – ”Den Nye Aftale” – er anden del af Bibelen. Det hele starter i Betlehem, hvor der bliver født et usædvanligt barn. For Jesus er ikke bare efterkommer af den berømte kong David, han er også Guds søn. Man hører om hans liv som voksen, om hvordan han vandrer rundt i Galilæa, mens han uddriver dæmoner, helbreder syge og tilgiver folk det, de har gjort forkert. Samtidig chokerer han ved at fortælle jøderne, hvordan man i virkeligheden skal forstå den lov, som Gud engang gav Moses. Man hører også om hans død og opstandelse – Jesus bliver henrettet på et kors, men efter tre dage i graven sker noget ufatteligt.Det Nye Testamente udgøres af 27 bøger fordelt i fire hovedgrupper: Evangelierne, Apostlenes Gerninger, Brevene og Åbenbaringen. Evangelierne – skrevet af evangelisterne Matthæus (40. bog), Markus (41. bog), Lukas (42. bog) og Johannes (43. bog) – rummer beretningerne om Jesus. Apostlenes Gerninger (44. bog) følger op med den dramatiske historie om de første kristne. Brevene, 21 i alt, er breve sendt til de første menigheder og deres ledere. Åbenbaringen (66. bog) er slutningen på Bibelen og fortæller om en række voldsomme syner om kampen mellem det gode og onde og Guds plan om at gøre alting nyt.

  • Save 23%
    by Den autoriserede oversættelse 1992
    £15.49

    Bibelen - den autoriserede oversættelse fra 1992 med apokryfer fra 1998.Det Gamle og Det Nye Testamente i den autoriserede oversættelse fra 1992 og de 11 gammeltestamentlige apokryfer i en autoriseret oversættelse fra 1998. De apokryfe skrifter er en del af Bibelen i de ortodokse kirker og i den katolske kirke. De er til gengæld ikke en del af Bibelen i de protestantiske kirker og derfor heller ikke i folkekirken.

  • Save 25%
    by Kasper Dalgaard
    £4.49

    Hvem er Jesus egentlig? Det lyder som et retorisk spørgsmål, men det er faktisk ikke så enkelt at svare på. For er han Gud i menneskeklæder eller blot en jødisk håndværker med lidt ekstra karisma?JESUS giver en guidet tur gennem tidernes skiftende forståelser af Jesus – fra jødisk messias og kristen frelser til kættersk helt og muslimsk profet.Kasper Dalgaard (f. 1976) er ph.d. i teologi og ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er Det Nye Testamente.BIBELSELSKABETS HÅNDBIBLIOTEK er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen.Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå.

  • Save 24%
    by Krista Korsholm Bojesen
    £12.99

    Hvad er skam?De fleste kender følelsen, men den er svær at få hold på og at tale om.Psykolog og skamforsker Krista Korsholm Bojesen stiller skarpt på begrebet og forklarer, hvorfor skammen fylder så meget for os moderne mennesker. I dag er det op til det enkelte menneske at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Vores værdier er ikke længere kollektive, de er blevet privatiseret. Mange oplever det som en frihed, mens endnu flere føler sig skyldige og skamfulde og dermed forkerte som mennesker.I denne bog kommer Krista Korsholm Bojesen med et personligt bud på, hvordan vi genkender og arbejder med følelsen af skam. Hun giver konkrete redskaber til at arbejde med vores værdier og blik på os selv. Det handler om at trække nåden ind. Det nådige blik er nemlig det modsatte af at skamme nogen ud.

  • Save 22%
    - Fjumreår for voksne
    by Poul Joachim Stender
    £6.99 - 10.49

    Et menneske skal stoppe op for ikke at gå i stå. Alle voksne mennesker bør tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers er fyldt op af. Det er Poul Joachim Stenders klokkeklare budskab i denne bog, hvor han med udgangspunkt i det moderne menneskes travle liv forklarer, hvorfor et fjumreår er nødvendigt for alle over 55 år. Rejs sydpå og brug dagene på at kigge ud over olivenlundene, fordyb dig i bøger eller golf, eller flyt på landet og fordriv tiden med at plukke æbler. Bare sørg for at komme ud af det vante og langt væk fra hverdagen. Fjumreåret vil give os nyt perspektiv og mulighed for at generobre glæden ved hverdagen og ikke mindst glæden ved de mennesker, der omgiver os.Stop op indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne føle sig fristet til at holde et fjumreår.

  • by Bibelselskabet
    £2.99 - 3.99

    Matthæusevangeliet – ”Elsk jeres fjender” – er fra den nudanske oversættelse ”Bibelen 2020”.I Betlehem bliver der født et barn. Et usædvanligt barn, for Jesus er både efterkommer af den berømte kong David og Guds søn – og det står skrevet i stjernerne, at han skal blive en magtfuld konge. Som voksen chokerer Jesus ved at fortælle jøderne, hvordan man i virkeligheden skal forstå den lov, som Gud engang gav Moses. For er det nok at elske dem, man i forvejen hører sammen med, hvis man vil leve, som Gud vil have det? ”Elsk jeres fjender,” siger Jesus i en tale. Og fjender får han nok af. Både politiske og religiøse kræfter vil have ham af vejen. Jesus bliver henrettet på et kors, men efter tre dage i graven sker noget ufatteligt.”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk og græsk og bearbejdet af forfattere og sprogfolk med indgående kendskab til moderne dansk. Den kan streames som e- og lydbog i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen.Indlæsningen af lydbogen er støttet af Augustinus Fonden.

  • Save 19%
    - Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter
    by Bjarne Reuter
    £10.49

    Natten har sænket sit slør over landsbyen Nazaret. En herreløs hund gør ad månen, men ellers hører man kun vinden, der har fundet et ekko i gyden.Sådan begynder Det Nye Testamente, når det er Bjarne Reuter, der fortæller! I Bogen genfortæller han over 60 af de største beretninger i Bibelen med dramatik, indlevelse og humor.

  • by Bibelselskabet
    £3.99 - 15.49

    Fortællingen om de første kristne starter med pinsen. Det ufattelige er sket: Jesus er blevet henrettet, men flere har set ham levende. Hans venner kan næsten ikke tro det. Er det ikke bare snak? Selv efter at have været sammen med ham nager tvivlen i disciplene, og 40 dage senere forlader Jesus dem så igen. Denne gang ved at blive løftet op til himlen. Men disciplene er ikke alene, og pinsedag får de beviset: De hører et brag. De ser tunger, der ligner flammer. De begynder at tale sprog, de ikke vidste, de beherskede. De fornemmer, at opgaven med at fortælle vidt og bredt om Jesus kræver mere end mod – den kræver Helligånd.Tekstuddrag fra Bibelen: Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 1 – kapitel 2 vers 47.Uddraget stammer fra ”Bibelen 2020”, Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk, græsk og moderne dansk. Den kan streames som e- og lydbog i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen.

  • by Sørine Gotfredsen
    £13.49

    Varmt og personligt deler Sørine Gotfredsen i denne bog ud af sine livserfaringer og tanker. Forfatteren er kendt i offentligheden for skarpe og eftertænksomme analyser af vores kultur og samfund – og for modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter. I Som Sørine læser Bibelen tager hun lytteren med gennem Bibelen og fortæller undervejs om, hvordan den har præget hendes liv og holdninger. Samtidig spejler Gotfredsen en række aktuelle samfundsdebatter og værdikampe om fx dødshjælp, nationalfølelse, feminisme og identitetstænkning i Bibelens tekster. SOM SØRINE LÆSER BIBELEN kredser om de store spørgsmål i livet med hinanden og med Gud. Om ansvar og mening, om venskab og fortvivlelse, om kærlighed og tro. En personlig introduktion til Bibelen, som for forfatteren er verdens vigtigste bog. Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun har blandt andet skrevet: ”At leve med Kierkegaard” (2013), ”Løft blikket – nåde i narcissismens tid” (2015) og ”Fri os fra det onde” (2017).Pressen skrev:SEKS STJERNER”Et eksistentielt Kinder-æg for søgende voksne … Man kan finde både indsigt og trøst i Som Sørine læser Bibelen” – Berlingske TidendeFEM STJERNER”… en flot og personlig bog … Det er en læsning af Bibelen og liv sammen, og det gøres godt, og det er refleksioner til tiden.” – Kristeligt DagbladFIRE STJERNER”Bogen indeholder mange nøgler til Bibelens univers, og dens bedrift er at vise, hvordan den gamle bog stadig er med os i dag … Sørine Godtfredsen har nok en gang skrevet en bog, der bider samtiden i haserne.” – Jylland-Posten

  • Save 21%
    by Bibelselskabet
    £14.99 - 25.99

    I Bibelen står de store fortællinger i kø. På én gang religiøse og eksistentielle grundfortællinger og vigtig kulturarv. Her kan man læse og lytte og blive klogere på sig selv, på vores kultur og på den store fortælling om Gud og mennesker.Teksterne til Det Nye Testamente – ”Den Nye Aftale” – er fra ”Bibelen 2020”. ”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. Den er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk, græsk og moderne dansk.Det Nye Testamente – ”Den Nye Aftale” – er anden del af Bibelen. Det hele starter i Betlehem, hvor der bliver født et usædvanligt barn. For Jesus er ikke bare efterkommer af den berømte kong David, han er også Guds søn. Man hører om hans liv som voksen, om hvordan han vandrer rundt i Galilæa, mens han uddriver dæmoner, helbreder syge og tilgiver folk det, de har gjort forkert. Samtidig chokerer han ved at fortælle jøderne, hvordan man i virkeligheden skal forstå den lov, som Gud engang gav Moses. Man hører også om hans død og opstandelse – Jesus bliver henrettet på et kors, men efter tre dage i graven sker noget ufatteligt.Det Nye Testamente udgøres af 27 bøger fordelt i fire hovedgrupper: Evangelierne, Apostlenes Gerninger, Brevene og Åbenbaringen. Evangelierne – skrevet af evangelisterne Matthæus (40. bog), Markus (41. bog), Lukas (42. bog) og Johannes (43. bog) – rummer beretningerne om Jesus. Apostlenes Gerninger (44. bog) følger op med den dramatiske historie om de første kristne. Brevene, 21 i alt, er breve sendt til de første menigheder og deres ledere. Åbenbaringen (66. bog) er slutningen på Bibelen og fortæller om en række voldsomme syner om kampen mellem det gode og onde og Guds plan om at gøre alting nyt.

  • Save 25%
    by Lars Sandbeck & Rikke Vanggaard
    £4.49

    Én sand, treenig Gud. Det er, hvad den kristne kirke bekender sin tro på. Men hvad vil det sige?Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard tager med "Far. Søn. Ånd" udfordringen op. De viser, at det gamle dogme om Guds treenighed er langt mere end teknisk teologi. At det fortjener en chance – fortjener at blive forklaret og forstået.Forfatterne bevæger sig tæt på de bibelske tekster, både Det Gamle og Nye Testamente, men mister aldrig blikket for hverdagens liv. Et meningsfuldt begreb om Gud, hævder de, går via treenigheden."Far. Søn. Ånd" udkommer som den fjerde bog i Bibelselskabets Håndbibliotek. En serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer i Bibelen. Tidligere udkom "Jesus", "Synd for begyndere" og "Himmelsk føde og forbuden frugt".Lars Sandbeck (f. 1974) er ph.d. i systematisk teologi og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Han er en aktiv debattør og forfatter til flere bøger om det kristne gudsbillede.Rikke Vanggaard (f. 1967) er sognepræst i Søllerød Kirke nord for København. Hun er specialuddannet i sjælesorg og har tidligere været hospitalspræst på Herlev Hospital.

  • Save 22%
    by Ole Lundegaard, Allan Ibsen & Lasse Åbom
    £6.99

    Har du altid drømt om at læse Bibelen, men aldrig rigtig vidst, hvordan du skulle gøre det? Så er Bibelhalvmaraton bogen for dig!Forfatterne er gået sammen om at lægge ruten, hvor du igennem 30 seje men overskuelige etaper kommer til at læse udvalgte dele fra Det Gamle Testamente og hele Det Nye Testamente. Hver etape indeholder afsnittet Før du læser, som introducerer og hjælper til at åbne læsningen, ligesom hver etape afrundes med afsnittet Efter du har læst, som sætter læsningen i perspektiv.Når du er i mål med Bibelhalvmaraton står Bibelens store linjer og vigtigste temaer klart for dig. Du kan løbe alene, med en træningsmakker eller bruge bogen i en studiekreds.

  • Save 13%
    by Jakob Melander
    £7.99 - 13.99

    Lederen af Det Radikale Venstre og landets kommende statsminister myrdet i sine forældres hjem i Charlottenlund. Fundet i sin brors blodige favn og med drabsvåbnet – en økse – ved sin side.Presset ud af politikorpset og med en bror, der er dræbt i tjenesten, er Andreas Bjørn på vej direkte mod afgrunden. Og da ekskæresten Katharina, lillesøster til bøde offer og hovedmistænkt, beder om hjælp, står han over for sit livs dilemma. Og morderen er langtfra færdig ...33 år tidligere i Athen slog juntaen ned på fredelige demonstranter med uhørt brutalitet. I et kaos af molotov-cocktails og revolutionsromantik mødte en ung dansk arkæolog kærligheden og blev forandret for altid.Hvilken andel har fortidens heksekedel af sex og politik i nutidens tragedie? Og kan Andreas undslippe sin døde brors skygge og standse morderen, før det er for sent?ELEKTRA er inspireret af fortællingen om Kain og Abel. Det er en krimi om, hvad der sker, når kærlighed bliver til had, om hævnens altødelæggende kraft – men også om menneskets evne til at overvinde selv den sværeste modstander.Om forfatterenJakob Melander (f. 1965) er forfatter og cand.mag. i litteraturvidenskab. Han har arbejdet med teater og kommunikation og har en karriere som guitarist i flere danske rockbands bag sig. Jakob Melander debuterede i 2013 med krimien Øjesten, der er første bind i den internationalt anerkendte serie om Lars Winkler.AnmeldelserLone Knudsen, fra bloggen Krimihjerte:"Plottet er virkelig godt skruet sammen, det er en krimi på allerhøjeste niveau. Efter min mening er det Jakob Melanders absolut bedste krimi til dato ... Elektra er en krimi, som du nødigt ligger fra dig når du først er gået i gang. Og WAUW for en slutning, den er ikke for alt for sarte sjæle ... For mig har det været årets krimi-oplevelse. Den SKAL du simpelthen bare læse, for den har det hele - et fantastisk godt plot, yderst velskrevet og den var en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Hvis du kun ønsker at læse én krimi i år - så skal du vælge denne." Læs hele anmeldelsenJannik Lunn, Bogpusheren:"Læserne må gennem mange dramatiske optrin inden den uhyggeligt spændende afslutning. Jakob Melander har med Elektra skrevet sin absolut bedste krimi hidtil, hvor ingredienserne foruden hævn er politik og sex, men også kærlighed og had." Læs hele anmeldelsenMette Camilla Melgaard, KulturXpressen:"... spænding er jævnt fordelt igennem hele bogen og siderne vender næsten sig selv." Læs hele anmeldelsenTine, fra bloggen Frk. Tines krimitanker:"Den er virkelig velskrevet og i et sprog der er hverdagsagtigt og bare flyder og får personerne til at fremstå troværdige ... en virkelig god og tankevækkende bog om hvad både kærlighed og dybt sort had, (måske) kan drive mennesker til." Læs hele anmeldelsen

  • Save 23%
    by Diverse forfattere
    £15.49

    De nytestamentlige apokryfer er navnet på en gruppe af tidlige kristne tekster, der ikke fandt optagelse i den kristne kanon. Ikke desto mindre er det spændende læsning, der giver et indblik i den mangfoldighed af skrifter, som fandtes i den tidlige kristendoms historie.De nytestamentlige apokryfer har både litterært og religiøst mange lighedspunkter og berøringsflader med Det Nye Testamente. De enkelte skrifter er forsynet med indledning og bibliografi. Til studiebrug og for den bibelinteresserede.Oversættelse, indledninger og noter ved Jørgen Ledet Christiansen og Helge Kjær Nielsen.

  • Save 22%
    - Samtaler med Bjarne Lenau Henriksen og Preben Kok
    by Eva Jørgensen
    £17.99

    Når sorgen eller ulykken rammer, eller når livet tager en helt ny drejning og pludselig overrumpler os, opstår der mange spørgsmål: Hvorfor sker det her lige for mig? Hvad skal jeg gøre med min sorg? Og er der overhovedet håb for mig?Sygehuspræst Preben Kok og tidligere chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen forsøger i en række åbne og ærlige samtaler med journalist Eva Jørgensen at give svar på nogle af de svære spørgsmål. På baggrund af deres mange års erfaring som sjælesørgere konfronterer de den håbløshed og magtesløshed, som rammer, når livet kommer bag på os.

  • Save 36%
    by Ulrik Nissen
    £4.49

    Har De ti bud noget at sige mennesker i dag? Det mener teolog og forfatter Ulrik Nissen, der ser buddene som et koncentreret udtryk for Guds vilje, der også er gældende i dag. Ikke kun som almen moral og etiske retningslinjer, men særligt for et kristent menneskes livsførelse, både når det gælder kærlighedslivet, forældreskabet, livet som samfundsborger og tilgangen til klimakrisen. Argumentet udfoldes over 144 sider. Bud for bud.

  • Save 36%
    by Søren Holst
    £4.49

    I ”Messias” går teolog Søren Holst på jagt efter Bibelens forestilling om en frelser. Det er velkendt, at Jesus i Det Nye Testamente ses som opfyldelsen af gamle profetier – og at denne fortælling bliver forlæg for helteskikkelsen i et utal af film og bøger fra moderne tid. Men hvad er egentlig baggrunden for Bibelens forventning om en frelser? Det besvarer Søren Holst ved at udfolde en af sine kongstanker: Vil man forstå kristendommen, må man trænge ned til dens jødiske rødder.

  • Save 20%
    - Teologiske læsninger af Det Gamle Testamente i det 21. århundrede
    by Anne Katrine de Hemmer Gudme & Jan Dietrich
    £19.99

    Den store fagbog om Det Gamle Testamente: Bogens 27 kapitler dækker samtlige gammeltestamentlige bøger i Bibelen, og den henvender sig til både teologistuderende og til alle, der ønsker at vide endnu mere om gammeltestamentlig teologi.Forfatterne bag bogens kapitler forsker i Det Gamle Testamente og repræsenterer aktuel bibelforskning i Skandinavien, Tyskland og Nordamerika. De går historisk-kritisk til teksterne – men med et ønske om ikke kun at være deskriptive. De rejser også normative spørgsmål om Guds egenskaber og menneskers forhold til Gud og hinanden, og vover indimellem at give svar."Gud og os" præsenterer en vifte af de væsentligste hermeneutiske greb her ved det 21. århundredes begyndelse. Forfatterne har valgt forskellige metodiske indfaldsvinkler til teksterne, og læseren bydes på klassisk bibelfortolkning såvel som læsninger inspireret af økologi og klima, de menneskelige sanser, computerspil og køn.Forfattere: Mette Bundvad, Corrine Carvalho, John J. Collins, Jan Dietrich, Sif Egede, Göran Eidevall, Martin Friis, Anne Katrine de Hemmer Gudme, Søren Holst, Else K. Holt, Jesper Høgenhaven, Anders-Christian Jacobsen, Hans Jørgen Lundager Jensen, Kristin Joachimsen, Amy Kalmanofsky, Corinna Körting, Francis Landy, Bernhard Lang, Fredrik Lindström, Jill Middlemas, Flemming A.J. Nielsen, Frederik Poulsen, Tammi J. Schneider, Carolyn J. Sharp, Kasper Siegismund, Terje Stordalen, Louis StulmanBogen rummer kapitler på dansk, svensk og norsk.Engelske bidrag er oversat til dansk. Hvert kapitel har egne noter og litteraturliste.Indholdsfortegnelse:ForordJan Dietrich og Anne Katrine de Hemmer GudmeIndledningAt læse Det Gamle Testamente teologiskElse K. HoltKapitel 1 Før Israel blev til: Jakobs gensyn med Esau som eksempel på Første Mosebogs teologiSøren HolstKapitel 2 I Moses’ billede: Jahves nærvær og synlighed i Anden MosebogMartin FriisKapitel 3 Præsteskriftets åbenbarings- og offerteologi ifølge Tredje MosebogJan DietrichKapitel 4 Fjerde Mosebog: Moses’ ørkendagbog?Bernhard LangKapitel 5 Enklave-mentalitet og pietisme, vold og visdom: Teologiske strømninger i DeuteronomiumHans Jørgen Lundager JensenKapitel 6 Wade in the Water: En teologisk læsning af Josvabogen 5‑6 ved traditionernes sammenløbCarolyn J. SharpKapitel 7 Aksa og Dommerbogen 19: En spejling, der indrammer DommerbogenTammi J. SchneiderKapitel 8 En historie om rigtige mænd: Samuelsbøgernes teologi og ideal om hegemonisk maskulinitetAnne Katrine de Hemmer GudmeKapitel 9 At blive klar over, hvad Gud kræver af et menneske: Ba’alkulten og dens elimination i KongebøgerneFlemming A.J. NielsenKapitel 10 Krønikebøkene og Esra- og Nehemjabøkene: Ulike syn på hvem som tilhører IsraelKristin JoachimsenKapitel 11 Teologiska läsningar av PsaltarenFredrik LindströmKapitel 12 Frygt Gud og opfør dig ordentligt: Teologiske læsninger i Ordsprogenes BogKasper SiegismundKapitel 13 Polyfon teologi: Når Jahve siterer Leviatan (Job 41,4‑26)Terje StordalenKapitel 14 Jeg elsker min have: Højsangen 4,12‑5,1 og Prædikerens Bog 2,4‑8 i et økoteologisk perspektivMette BundvadKapitel 15 Novellerne: Joseffortællingen, Ruths Bog, Esters Bog og Jonas’ BogFrederik PoulsenKapitel 16 Esajas’ Bog: Jahves dom og frelseJesper HøgenhavenKapitel 17 The Sounds of Violence – og deres teologiske ekko i Jeremias’ BogAmy KalmanofskyKapitel 18 Thi din ulykke er stor som havet: Klagesangene og håbJill MiddlemasKapitel 19 Riget og magten og æren: En computerspil-inspireret læsning af Ezekiel 40‑48Corrine CarvalhoKapitel 20 Daniels Bog: Vise mænd og tvivlsomme kongerSif EgedeKapitel 21 Teopoetik: Hoseas, Joel, Amos og Mika 435Francis LandyKapitel 22 Teologiska läsningar av Nahum, Habackuk och SefanjaGöran EidevallKapitel 23 Haggai, Sakarja og Malaki: Velsignelse og forbannelseCorinna KörtingKapitel 24 De historiske taberes Gud 493Louis StulmanKapitel 25 Er der åbenbaring i Det Gamle Testamente?John J. CollinsKapitel 26 Gammeltestamentlig teologi i kristent-dogmatisk lysAnders-Christian JacobsenForkortelser af de bibelske bøger – danskForkortelser af de bibelske bøger – norskForkortelser af de bibelske bøger – svensk

  • by Henrik Højlund
    £10.49

    Mødet med en tilsyneladende fremmed kultur og trospraksis i Etiopien sætter en refleksion i gang i teolog og forfatter Henrik Højlund. Er det muligt at tro med større overbevisning og mindre blufærdighed – er det muligt hér, i Danmark?Jeg tror, du er her er en personlig bog, der går tæt på tvivlen, troen og livet. Forfatteren skriver afvæbnende og med stor indsigt om den mulige konflikt mellem det vante og det fremmede, når han samtidig opmuntrer læseren – og sig selv – til at slippe blufærdigheden og vove troen.Pressen skrev:FEM STJERNER”I bogen slår sognepræst Henrik Højlund fast, i hvor høj grad man kan eller bør slippe blufærdigheden og vove troen ... I ni veloplagte kapitler behandler forfatteren problemstillingen – personligt, ærligt, nuanceret og vedkommende ... Der er både højt til loftet og solid jordforbindelse i de mange refleksioner ... Bogen er dejligt fri for entydige og fromme svar.” – Kristeligt Dagblad”… sigtekornet stilles ind på tidens svagheder i skarpe iagttagelser, mens hans fremstilling af andre er båret af nænsom, erfaringsbaseret menneskelighed. Det er i denne solidaritet med anderledes indstillede, at Henrik Højlunds bog bliver både læseværdig og tankevækkende. – Weekendavisen

  • Save 18%
    by Sørine Gotfredsen
    £11.49

    Varmt og personligt deler Sørine Gotfredsen i denne bog ud af sine livserfaringer og tanker. Forfatteren er kendt i offentligheden for skarpe og eftertænksomme analyser af vores kultur og samfund – og for modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter.I Som Sørine læser Bibelen tager hun læseren med gennem Bibelen og fortæller undervejs om, hvordan den har præget hendes liv og holdninger. Samtidig spejler Gotfredsen en række aktuelle samfundsdebatter og værdikampe om fx dødshjælp, nationalfølelse, feminisme og identitetstænkning i Bibelens tekster.SOM SØRINE LÆSER BIBELEN kredser om de store spørgsmål i livet med hinanden og med Gud. Om ansvar og mening, om venskab og fortvivlelse, om kærlighed og tro. En personlig introduktion til Bibelen, som for forfatteren er verdens vigtigste bog.Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun har blandt andet skrevet: ”At leve med Kierkegaard” (2013), ”Løft blikket – nåde i narcissismens tid” (2015) og ”Fri os fra det onde” (2017).

  • Save 25%
    by Leif Andersen
    £4.49

    Hvor er Gud, når det gælder?Gud og det onde tager fat i et af troens største paradokser: lidelsens problem. For hvis der findes en god Gud, som har al magt, hvorfor griber han så ikke ind og sætter en stopper for alt det onde?Letkøbte svar gives ikke. I stedet skimter forfatteren håb og trøst i Bibelens forskellige tekster om emnet. Ved at lade forargelsen og protesten komme til orde – og ved at lade den stå uforklaret – kan tilliden til Gud bygges op på ny.Et realistisk og nuanceret møde med lidelsens problem.En del af Bibelselskabets Håndbibliotek

  • Save 21%
    by Bibelselskabet
    £14.99 - 25.99

    I Bibelen står de store fortællinger i kø. På én gang religiøse og eksistentielle grundfortællinger og vigtig kulturarv. Her kan man læse og lytte og blive klogere på sig selv, på vores kultur og på den store fortælling om Gud og mennesker.Teksterne til Det Gamle Testamente – ”Den Gamle Aftale” – er fra ”Bibelen 2020”. ”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. Den er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk, græsk og moderne dansk.Det Gamle Testamente – ”Den Gamle Aftale” – er første del af Bibelen. Det begynder med fortællingerne om, hvordan Gud skabte verden. Med Adam og Eva og slangen i Edens have. Med Gud, der sender dem ud af haven til et liv med smerte og hårdt arbejde. Med Noa, der bygger et skib og redder dyrene og sin familie, da jorden bliver oversvømmet. Med Gud, der rejser en regnbue over jorden. Derpå følger en lang og dramatisk historie om forholdet mellem Gud og menneskene, mellem Gud og israelitterne. For hvad sker der, når folket ikke vil følge den aftale, de har indgået med Gud?Det Gamle Testamente udgøres af 39 bøger fordelt i fire hovedgrupper: Loven, Historien, Visdomsskrifterne og Profeterne. Loven er de fem Mosebøger, de første fem bøger i Bibelen. Derefter følger Historien, som starter med Josvabogen (6. bog) og slutter ved Esters Bog (17. bog). Visdomsskrifterne tæller Jobs Bog (18. bog), Salmernes Bog (19. bog), Ordsprogenes Bog (20. bog), Prædikerens Bog (21. bog) og Højsangen (22. bog) – Bibelens store poesi. Til sidst følger Profeterne. Der er 17 i alt, de største hedder Esajas (23. bog), Jeremias (24. bog), Ezekiel (26. bog) og Daniel (27. bog).

  • Save 25%
    by Else Kragelund Holt
    £4.49

    Kærligheden holder aldrig op tager udgangspunkt i bibelske fortællinger, der viser kærligheden i alle dens former: forældrekærlighed i fortællingen om Abraham og Isak, det fortrolige venskab i novellen om Ruth og Noomi, erotisk kærlighed i Højsangen, Jesus’ radikale bud om næstekærlighed og Paulus’ ord om at ”kærligheden er det største”.Kærligheden holder aldrig op viser, at Bibelens ældgamle fortællinger – også dem om kærlighed – fortsat er friske og relevante. Også for moderne mennesker. En del af Bibelselskabets Håndbibliotek.Else Kragelund Holt er tidligere lektor i Gammel Testamente i Aarhus med særlig interesse for profetisme og poesi og for Det Gamle Testamentes teologi. Hun har medvirket ved nyoversættelsen af Det Gamle Testamente i Bibelen 2020, holder foredrag og underviser ved Teologi for Lægfolk i Aarhus.

  • by Bjarne Reuter
    £3.99

    Bjarne Reuter har her begået en stemningsfuld gendigtning af juleevangeliet. Bogen er illustreret med vidunderlige akvareltegninger af Kamilla Wichmann. En nat i Betlehem er perfekt som højtlæsningsbog i familien i juletiden. Drengen Boaz er ude at lede efter sin tykke kat Jetro. Men i skumringstimen er Betlehem fuld af soldater og fremmede mennesker. Boaz finder katten, der har gemt sig under den onde kong Herodes’ bærestol, og skynder sig ud i natten, væk fra Herodes.I den gådefulde nat møder Boaz tre stjernetydere på kameler. De har fulgt et mærkeligt lys på himlen helt fra Østerland til Betlehem. Han tager de fremmede med hjem til sin fars hus, hvor også en ung mand og hans gravide kone har fået lov til at overnatte i stalden.Det bliver en nat som ingen andre nætter …

  • by Bibelselskabet
    £3.99

    Fortællingen om Jesus’ fødsel er et ægte juledrama. Her er engle, lange rejser, en folketælling, fattige hyrder, stjernetydere fra Østen og en ond konge, der jager mennesker på flugt. Juleevangeliet er blandt de bedst kendte passager fra Bibelen – men hvordan gik det hele egentlig til? Hvordan lyder Bibelens julefortælling? I ”Et barn er født” kan du høre fortællingen om Jesus’ fødsel i sin sammenhæng. En sammenhæng, der hverken starter i stalden eller ved kejser Augustus’ berømte befaling, men ved en stum præst og en graviditet omgærdet af mystik. Et ægte – og også det første – juledrama.Tekstuddrag fra Bibelen: Lukasevangeliet kapitel 1 vers 5 – kapitel 2 vers 40 og Matthæusevangeliet kapitel 1 vers 18 – kapitel 2 vers 15.Uddragene stammer fra ”Bibelen 2020”, Bibelen i nudansk oversættelse med flow og forståelse i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene og præsenteres nu på lyd – udgivet med afsæt i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen. Foreløbig er Første Mosebog og Matthæusevangeliet udkommet. Find dem i lydbogsserien ”Bibelen 2020”.

  • by Bibelselskabet
    £2.99 - 3.99

    Første Mosebog – ”Begyndelsen” – er fra den nudanske oversættelse ”Bibelen 2020”. Hvordan blev alting til? Hvorfra kommer stjernerne, jorden og livet? Og hvorfor findes der død og ondskab i verden? Første Mosebog – ”Begyndelsen” – er Bibelens svar på, hvorfor verden ser ud, som den gør, og hvorfor et menneskeliv er både hårdt og smukt. I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden – og menneskene. De første mennesker, Adam og Eva, levede i Edens Have, tæt på Gud. Men da de gør det eneste, Gud har forbudt dem, jager han dem ud af haven til et liv, hvor overlevelse er en kamp. Senere udvælger Gud, blandt alle verdens folk, Abraham og hans familie og indgår en aftale med dem. Han vil være deres Gud – hvis bare de vil følge ham.”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk og græsk og bearbejdet af forfattere og sprogfolk med indgående kendskab til moderne dansk. Den kan streames som e- og lydbog i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen.Indlæsningen af lydbogen er støttet af Augustinus Fonden.

  • Save 25%
    by Birgitte Stoklund Larsen
    £4.49

    Der er mange spørgsmål at besvare i arbejdet med en bibeloversættelse: Må man oversætte til geder, når der står får i grundteksten? Kan et ord som velsignelse fungere i dag? Taler Gud nudansk?Når Bibelen oversættes er et kig ind i oversætternes værksted. Bogen er blevet til på baggrund af arbejdet med en komplet nudansk oversættelse af Bibelen, Bibelen 2020. En bibeloversættelse aktiverer spørgsmål om fortolkning af teksterne, udfordrer den sproglige kreativitet og stiller samtidig krav til forvaltning af traditionen.En tilgængelig introduktion til bibeloversættelse.

  • Save 22%
    by Henrik Højlund
    £6.99

    Mødet med en tilsyneladende fremmed kultur og trospraksis i Etiopien sætter en refleksion i gang i teolog og forfatter Henrik Højlund. Er det muligt at tro med større overbevisning og mindre blufærdighed – er det muligt hér, i Danmark?Jeg tror, du er her er en personlig bog, der går tæt på tvivlen, troen og livet. Forfatteren skriver afvæbnende og med stor indsigt om den mulige konflikt mellem det vante og det fremmede, når han samtidig opmuntrer læseren – og sig selv – til at slippe blufærdigheden og vove troen.

  • Save 22%
    by Mickey Gjerris
    £6.99

    Hvor kan man finde håb, når den eneste klode, vi har hjemme på, ødelægges som følge af menneskeskabte klimaforandringer?Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler sit håb og sine personlige klimaetiske tanker i denne bog. Klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, hvis løsning kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad ”det gode liv” er. Det er hverken nemt eller praktisk. Men her giver forfatteren et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen udvikler et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv. Et livssyn, som – midt i den fortvivlende klimakrise – rummer et lysegrønt håb for fremtiden. I denne upraktiske håndbog får du overblik over klimakrisen, forståelse for dens etiske aspekter og inspiration til at leve et meningsfuldt liv midt i den.Mickey Gjerris (f. 1969) er teolog og ph.d. i bioetik, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele – i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Forfatteren har udgivet en lang række bøger og artikler og er en stærk stemme i den offentlige debat. Udgangspunktet for hans arbejde skal findes i den danske teolog K.E. Løgstrups forståelse af tilværelsen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.