Books published by Det Poetiske Bureaus Forlag

Charles Baudelaire: Det kunstige paradis, først udgivet som trykt bog i 2013 i serien, Bureauets Lommebibliotek, oversat af Luna Tirée de la Brume.Det kunstige paradis består af to dele, hvori Baudelaire analyserer og beskriver effekten af henholdsvis hash og opium.Første del, Et hash-poem, er fremfor alt baseret på forfatterens egne erfaringer, der nok ikke har været beskedne, skønt han særligt bruger bekendtes historier til at eksemplificere. Man skal huske at hash på Baudelaires tid fortrinsvis blev indtaget i større doser i en slags marmelade som i Arabien, og at effekten følgelig var voldsommere end ved vor tids foretrukne anvendelse, nemlig i joints. Og hvor mange af forfatterens påstande om stoffets påvirkning af den menneskelige psyke er meget rigtige og generelle, må andre nok i særdeleshed siges at hentyde til dets påvirkning af Baudelaire selv.Andel del, En opiumsæder, består af uddrag og analyse af den engelske forfatter Thomas de Quinceys berømte værk, En opiumsæders bekendelser. Man skal hér huske på at Baudelaire oversatte uddragene fra engelsk til fransk og at den foreliggende oversættelse af disse altså er en oversættelse af en oversættelse.Ellers er der ikke meget andet at tilføje end at forlaget (og sandsynligvis også Baudelaire på hans sky af tung euforiserende himmelrøg) håber at denne udgivelse vil bidrage til en mere nuanceret, faktabaseret og fordomsfri debat om hash, opium, samt narkotika og medicin i det hele taget, eventuelt mens man genkalder sig Baudelaires kortfattede forsvar for alle smerteramte, narkomaner, junkier eller slet og ret ulykkelige.“Jeg vil gerne sige til alle dem som har ønsket en balsam, et nepenthes, til at lindre daglige smerter, der forstyrrer en almindelig livsførelse og håner enhver viljesytring, til alle disse, de syge i ånden og de syge i kroppen, vil jeg gerne sige: den som er uden synd, i handling eller intention, lad ham kaste den første sten på vor sygdomsramte helt! Og så er det emne vist lukket.”

Kernen i Atle Thorbergs stærkt læseværdige debut ”Lad det leve” består af en række dybt personlige og stærkt æstetiske refleksioner over tilværelsens eksistentielle, kosmologiske og interpersonelle relationer. al den skønhed / der kun findes / lige nu / lige her / hos dig / skiller os / og samler os / når vi er sammen / og hver for sig. Samlingen kendetegnes ved at være skrevet i en fortløbende eksperimentel proces, hvor digteren gennem en periode på mere end 4 år løbende har udsendt digte og tekster på de sociale medier, som en udfordring af den gængse udgivelsesstruktur forfatter/værk/forlag/læser. det er et billede jeg ved du forstår / et billede jeg ved du mærker / du ser endda jeg skriver det / i sandet på bordet foran dig / i en bevægelse hvis bevæggrunde / jeg ser du misser / og så med øjnene / og kun fordi solen blinker… Til den klassiske bogudgivelse på Det Poetiske Bureaus Forlag har Atle Thorberg endnu engang valgt at forlade et gængs udgivelsesparadigme, ved at frigive tekstværket til en kreds af stærke og anerkendte billedkunstneriske kræfter, hver med deres unikke stemme i det danske billedkunstmiljø. Resultatet er et unikt rum med særegen kunstnerisk befrugtning, ikke bare mellem tekstkrop og billedværk, men også internt mellem billedværkerne, hvor gængse perceptioner af generations, køn og kunst identiteter bliver sat naturligt i spil med hinanden.

Sangen om den gamle sømand (The Rime of The Ancient Mariner), som dette lille bind poesi har fået navn efter, er et af den romantiske litteraturs flotteste og mest indflydelsesrige digte. Det er skrevet af Samuel Taylor Coleridge omkring år 1800, og er ikke alene et eksistentielt digt om forholdet mellem verden og ensomheden og evigheden. Det er også en af de tidligste, såkaldt gotiske tekster, hvor uhyggen, der ryster sjælen, er et af virkemidlerne. Ib Johansen har nyoversat digtet og indledt det med et kyndigt forord til serien Bureauets Lommebibliotek hvor det udkommer sammen med andre digte af Coleridge og et udvalg af hans digterkollega og samarbejdspartner William Wordsworth. Det er der en god grund til. I endnu højere grad end Coleridge er Wordsworth en digter, der på samme tidspunkt indfanger de romantiske strømninger, som fik så stor betydning for den udvikling, der førte til vore dages individualitet og følelse i litteraturen. I udvalget af Wordsworth indgår hans forord til den digtsamling, de to udgav sammen, Lyrical Ballads, som blev startskuddet til den engelske romantik, og hvori han fortæller om det litterære ærinde, de er ude i, nemlig at gøre litteraturen mere tilgængelig for alle og enhver, ved at beskrive "hændelser og situationer fra det almindelige liv og at berette om dem eller beskrive dem, hele vejen igennem, så vidt det var muligt, ved at vælge at benytte sig af et sprog, som virkelig bliver talt af mennesker."

Tonen i Louises Kristensens fortællinger er rå, men hjertelig, på den gode måde: Hun fortæller ligefremt og realistisk, men der er hele tiden noget mere på spil end hverdagsrealismen, som en understrøm, der viser, at hun kender sin Scherfig, sin Seeberg og de store amerikanske modernister.Samlingens titel MOD SOLNEDGANGEN bliver et billede, der viser et stort spektrum – fra forestillingen om den triumferende exit, som om man red mod solnedgangen til livets egen solnedgang.

Jules Verne er kendt for sine Robinsonader og sine visionære historier om bl.a. rumfart, sejladser under havet og nedstigninger til vor planets dybeste dybder. Verne var en sand sci-fi pionér – allerede på sin fødselsattest var han forud for sin tid, da der ved en fejl blev skrevet 1928, selv om det var i 1828, at han blev født!Efterhånden fik Jules Vernes romaner et udtryk, hvor videnskaben blev farlig, og vi møder den gale videnskabsmand. Således også i "Wilhelm Storitz´ hemmelighed", der er mesterens sidste værk, revideret af sønnen Michel og udgivet efter hans død. Den er opkaldt efter og handler om en gal tysk videnskabsmand der har arvet en farlig hemmelighed fra sin afdøde alkymistfader. Han ønsker at spolere ægteskabet mellem ungarske Myra Rod­erich og franske Marc Vidal og skyr ingen midler for at nå sit mål. Bogen udspiller sig i 1700-tallets Østrig-Ungarn i det nuværende Serbien.

BeskrivelseForfatteren, oversætteren og litteraturarkæologen Arne Herløv Petersen har samlet et bind med uddrag af danske proletarromaner, der er udgivet for omkring 100 år siden. Samtidig med Martin Andersen Nexø, Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjærs berømte skildringer af fattigdommen i Danmark, udkom en lang række bøger om storbyen Københavns såkaldte ”pjalteproletariat”, der i samtiden blev kendt som “proletarlitteratur”, skønt de ikke skildrede proletariatet – den politisk bevidste arbejderklasse – men nøden, elendigheden og kriminaliteten i pjalteproletariatet. Disse bøger blev ikke skrevet af arbejdere og heller ikke af professionelle forfattere, men hovedsagelig af journalister og politifolk, der havde kendskab til forholdene på samfundets bund.Det foreliggende udvalg præsenterer elleve proletarforfattere med bøger, der udkom fra 1896-1912. Der er tale om uddrag af romaner og en længere novelle. Udvalget er suppleret med tre dagbladsreportager fra 1880-89 – en af Herman Bangs skildringer i Nationaltidende og to reportager fra Social-Demokraten, landets dengang største dagblad.I bogen findes uddrag af: Lauritz Petersen: Gadens roman ; Edvard Søderberg: Det daglige brød ; Jakob Hansen: Kampen for tilværelsen ; Lauritz Larsen: Halvmennesker ; Carl Hansen Fahlberg: Spild ; Christen Bundgaard: Proletarer ; Christian Engelstoft: Svig og list ; Rud Lange: Drømme ; JJ Kronstrøm: Den mørke by ; C. Staun: Proletardrengens Læreår ; Christian Gjerløv: Bundfald ; Herman Bang: Fattigliv ; L. Hundrup: Hinnerup Cellulousefabrik & En mand i kvindeklæder

Der kan være mange grunde til at læse brevvekslingen fra slutningen af 1800-tallet til efter Den russiske Revolution mellem vor egen internationalt berømte litterat, Georg Brandes, og den ligeså navnkundige russiske anarkist og adelsmand, fyrst Peter Kropotkin, som Det Poetiske Bureaus Forlag nu for første gang udgiver i dansk oversættelse (de skrev sammen på fransk) ved Vagn Lyhne & Lis Norup, der også har udstyret bogen med forord og noter. Alene dette forord, med beskrivelse af de to mænds respektive baggrunde og fortællingen om det politiske mord, der første til korrespondancen, er spændende som en, ja … kriminalroman. Brevene beskriver både de to mænds politiske tanker og overvejelser og de hændelser i dagspressen, som de tager farve af.

Panaït Istrati (1884-1935) var en rumænsk-græsk forfatter der primært skrev på fransk og én af Balkans store fortællerstemmer. Istrati kendes her i landet for bl.a. Kyra Kyralina, Hajdukerne og Onkel Anghel der alle udkom på dansk i 1900-tallet. Disse hører alle til samme selvbiografiske cyklus, Adrian Zografis liv, som de tre noveller i denne bog. Her møder vi, udover den unge sympatiske fortæller, bl.a. den ludfattige sivtyv onkel Dimi (i "En nat i sumpen"), en tidligere tugthusfange (i "Codine") og en albansk bager (i "Kir Nicolas"), alle repræsentanter for marginaliserede samfundsklasser i det feudale Rumænien henimod slutningen af det nittende århundrede.Bogen indeholder også en kort biografisk introduktion og tre flotte illustrationer af billedkunstneren Sara Koppel.