Books published by DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag

En fremtidsfuldmagt er et dokument, der skal træde i kraft, hvis udsteder på et senere tidspunkt som følge af sygdom eller lignende ikke længere har evnen til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten. I ‘Fuldmagt og fremtidsfuldmagt’ analyserer professor, lic. jur. Lennart Lynge Andersen fremtidsfuldmagten ud fra en række nye synsvinkler. Det gælder bl.a., hvorledes disse fuldmagter forankres i den almindelige fuldmagtsret. Forfatteren konkluderer bl.a., at en fremtidsfuldmagt vedrørende økonomiske forhold må kategoriseres som en fuldmagtstype sui generis, mens han afviser, at en fremtidsfuldmagt vedrørende personlige forhold kan karakteriseres som en fuldmagt.Bogen henvender sig primært til advokater, domstole, kommuner og interesseorganisationer, der beskæftiger sig med ældres retsforhold, herunder særligt værgemål og anvendelsen af fremtidsfuldmagter.

Bogen beskriver på en kort og lettilgængelig måde de forvaltningsretlige problemstillinger og giver overblik over forvaltningsretten på en overskuelig og pædagogisk måde.Titlen er skrevet, så den kan læses af alle interesserede, da den ikke stiller krav til læserens forudsætninger. Bogen kan således med fordel bruges til opslagsbog og introduktion til de forvaltningsretlige emner.

JOHN DEWEY (1859-1952) er en af det 20. århundredes mest konsekvente og systematiske fortalere for ideen om demokrati som livsform, og hans tanker har haft stor indflydelse langt ud over hans eget fag, filosofien, hvor han især er kendt som udvikler af pragmatismen. Hans tanker om demokrati og uddannelse har fx påvirket den pædagogiske udvikling i en lang række lande, mens han i en amerikansk kontekst har spillet en central rolle i udviklingen af et ikke-kommunistisk, liberalt og progressivt alternativ til de etablerede partier. I denne bog præsenteres læseren for en analyse af, hvordan Deweys idé om demokrati som livsform gennemsyrer hans tænkning om alt fra politik, kunst og religion til uddannelse, videnskab og offentlig debat. Ud over fyldige uddrag af hans politiske hovedværk, Offentligheden og dens problemer, bringer bogen, for første gang på dansk, oversættelser fra hans kunstfilosofiske hovedværk, Kunst som erfaring, ligesom det også er første gang, et dansk publikum præsenteres for de to tekster Demokratiets grundlæggende værdier og forpligtelser og Hvorfor jeg ikke er kommunist.Martin Ejsing Christensen er ph.d. i filosofi og specialkonsulent i Det Etiske Råd.

Distribueret ledelse er en ledelsesform, hvor personer på forskellige niveauer i en organisation samarbejder om ledelse. Bogen viser, hvordan distribueret ledelse kan bidrage til værdiskabelsen i offentlige organisationer til gavn for borgere og samfund. Den fremhæver en række opmærksomhedspunkter, som ledere og medarbejdere kan have blik for, når de vil arbejde med denne ledelsesform. Bogen står på et solidt fundament af forskning, egen erfaring og masser af konkrete eksempler fra danske offentlige organisationer, og den klæder ledere og medarbejdere på til at lykkes med en afstemt deling af ledelsesopgaver.Bogen henvender sig især til offentlige ledere på alle niveauer, der ønsker at arbejde med distribueret ledelse i deres egne organisationer. Det gør den også relevant for alle andre, der bidrager til løsningen af ledelsesopgaver som f.eks. projektledere, teamkoordinatorer, kvalitetsansvarlige og faglige vejledere. Endelig henvender bogen sig til undervisere, konsulenter, studerende og andre med interesse i distribueret ledelse.Anne Mette Kjeldsen, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og ledelsesudviklingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Christian Nyvang Qvick er organisationskonsulent og forskningsformidlingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Thomas Faurholt Jønsson, ph.d., er lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og tilknyttet Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Lotte Bøgh Andersen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Hvad sker der, når medierne sætter dagsordenen? I denne antologi belyses mediernes dagsordensættende rolle med nedslag i dækningen af nogle af de senere års store mediehistorier, som har sat et tydeligt aftryk på samfundsudviklingen f.eks. i form af ny lovgivning, politiske skandaler og økonomiske omprioriteringer. Emnet behandles tværfagligt af forskere og fagpersoner med ekspertise indenfor det område, som de enkelte mediehistorier angår. Hvilke journalistiske metoder blev anvendt, hvilke problemer opstod og hvilke samfundsmæssige aftryk gav f.eks. tv-dokumentarserien Moskeerne bag sløret, De vaccinerede piger, eller sagerne om Gyllegate, Ventetidssagen og Hvidvask i Danske Banks estiske afdeling. Hvordan kan det journalistiske greb med brug af cases få vidtrækkende betydning, som det blev tilfældet med »Dovne Robert«?Bogen debatterer mediernes rolle og betydning i et demokratisk samfund med vide rammer for en kritisk presse, og giver et forskningsbaseret bidrag til en faglig diskussion om mediernes forvaltning af deres muligheder for at sætte dagsordenen. Bogen er redigeret på en måde, der også gør den velegnet til brug i undervisning om medier og samfund på gymnasiale og videregående uddannelser.Med bidrag fra blandt andre: VIBEKE BORBERG, advokat, HJARN v. ZERNICHOW BORBERG, ekstern lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, CHRISTIAN SUHR, lektor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, NIELS VALDEMAR VINDING, Postdoc, Institut for tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, KIRSTINE SINCLAIR, lektor, Syddansk Universitet og VINCENT HENDRICKS, professor, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.

Socialret - Forsørgelse og beskæftigelse giver en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.Socialret vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området samt være relevant i undervisningssammenhæng. Socialret behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale jobcentre og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget i jobcentrene og dels de rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning indenfor forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.

De finansielle virksomheder, som pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.fl., spiller en stor og afgørende rolle i forhold til den samfundsmæssige infrastruktur på det finansielle marked. Det er derfor kun naturligt at der findes en detaljeret regulering om de finansielle virksomheder. Reguleringen er både af offentligretlig og privatretlig karakter og angår typisk de finansielle virksomheder, disses virksomhedsudøvelse, kunderelationer og det offentligretlige tilsyn. Reguleringen trækker tråde til den øvrige erhvervsreguleringsret, som regulerer f.eks. kapitalselskaber og børsselskaber, men supplerer eller erstatter i øvrigt denne.Det er tanken at bogen både kan bruges til undervisning i reglerne om finansielle virksomheder på universiteterne og specialkursus i den finansielle regulering, og som opslagsbog for den, som skal have et overblik over reguleringen eller have særlige spørgsmål inden for området besvaret.

Denne bog giver i sin 3. gennemreviderede udgave efter selskabsreformen 2010 svar på de væsentligste spørgsmål om udarbejdelse af vedtægter for aktieselskaber og anpartsselskaber og om eventuelle aftaler mellem selskabets ejere: ejeraftaler (hidtil betegnet: aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster). Ejeraftaler kan ifølge loven ikke binde selskabet eller dets generalforsamling, og bogen gennemgår konsekvenserne heraf. Samtidig påvises det, at ejeraftaler ikke dermed er en uddøende dokumenttype - men de skal fra 2010 nytænkes og nyformuleres, ligesom de skal koordineres anderledes med vedtægterne, end man tidligere har gjort. Alle eksisterende ejeraftaler skal tages op til revision.Bogen giver først en teoretisk baggrund for selskabets regelsæt i form af vedtægterne og for ejernes eventuelle regelsæt i form af ejeraftaler, og dernæst giver den en praktisk gennemgang af en lang række konkrete emner, der kan eller skal behandles i vedtægterne og/eller i ejeraftaler. Bogen er forsynet med talrige formuleringseksperter, og de sidste to kapitler indeholder detaljerede tjektlister og konkrete paradigmer til udarbejdelse af vedtægter og ejeraftaler, som af forlaget er gjort tilgængelige for bogens købere som dokumenter til brug for individuel tekstbehandling.

Bogen er lærebog i undervisningen i immaterialret bl.a. ved Københavns Universitet. Den kan desuden bruges som håndbog for praktikere og andre, som vil vide noget om immaterialret. Bogen indeholder ud over en udførlig omtale af ophavsrets-, patent-, brugsmodel-, design- og varemærke-lovene også mange henvisninger til udenlandsk ret. Dertil er der kapitler om immaterialrettens historiske udvikling m.v. og om aftaler og håndhævelse.

Jurabibliotek.dkUdgivelse på vejMed kommentareraf Caroline AdolphsenUdgave 1, 2021 | ISBN 9788757444032277 sider | Hardcover Indholdsfortegnelse Jurabibliotek.dkOM BOGENDenne kommentar til forældreansvarsloven er beregnet til brug for fagfolk, der arbejder med børne- og familieret, men også til frivillige rådgivere og børneretligt interesserede studerende. Der er tale om en rent juridisk fremstilling, der dog er forsøgt skrevet i et tilgængeligt sprog. Det er derfor forhåbningen, at bogen kan læses af andre med interesse for området, og af samme grund drager bogen paralleller til de børnesociale regler, hvor dette er relevant. Forældreansvarsloven er blevet ændret et utal af gange siden dens ikrafttræden i 2007, hvor der har ligget et stort arbejde i at danne et overblik over de mange ændringer. Derudover er der tale om et område, hvor der træffes mange afgørelser. Bogen er opdateret frem til d. 16. oktober 2020.

Mens klimakrisen raser, kæmper politikere og samfundsaktivister for at skabe et mere bæredygtigt samfund. Udfordringen for dette projekt er ikke kun at finde de rigtige løsninger, men drejer sig også om selve betingelserne for magt. Denne bog stiller skarpt på magtbegrebet i forhold til bæredygtighed og viser, hvordan det er muligt at forstå magt på en ny og mere fyldestgørende måde. Med udgangspunkt i litteraturen om klimakrisen og den antropocæne tidsalder bidrager bogen med en ny analyseramme for studiet af magt. Analyserammen bygger på en kritik af den eksisterende forskning på området, og introducerer i stedet for en ”nymaterialistisk” tilgang baseret på tænkere som Karen Barad, Jane Bennett, Donna Haraway og Bruno Latour. Hovedtanken er, at magt ikke kun er noget mennesker har, men også er noget, der opstår i samspillet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige. "Om magt i den antropocæne tidsalder" inddrager eksempler fra både Danmark og udlandet, som alle viser, hvordan den nymaterialistiske tilgang kan omsættes til konkrete samfundsvidenskabelige analyser. Bogen diskuterer også, hvordan nye former for demokrati og borgerinddragelse kan være med til at sikre et bæredygtigt samfund. Bogen afsluttes med en kort ordliste, som forklarer nogle af de allervigtigste begreber og fagtermer inden for studiet af magt og den antropocæne tidsalder. Bogen henvender sig til samfundsfagsstuderende, forskere, aktivister og andre, der er interesseret i klimakrisen og dens betydning for sociale og politiske forhold. Om forfatteren Lars Tønder er professor med særlige opgaver ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen Tolerance: A Sensorial Orientation to Politics og har i de senere år udgivet en række artikler og bogkapitler om demokrati, politisk teori og klimakrisen. Han er leder af to nye forskningsprojekter, der begge er støttet af Danmarks Frie Forskningsråd: ét om politiske normer i den antropocæne tidsalder, og et andet om demokrati, civilsamfund og Danmarks nye klimaborgerting. Han er også med i styregruppen for Centre for Anthropological, Political and Social Theory, der hører hjemme på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Siden førsteudgaven af denne bog er der forløbet otte år. Perioden har været præget af navnlig øget digitalisering og den deraf følgende anvendelse af de forvaltningsretlige regler på nye administrative løsninger, af vedtagelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.Fremstillingen behandler - ud over kommentarerne til forvaltningslovens enkelte bestemmelser - bl.a. også officialmaksimen og persondatalovens videregivelsesregler samt EU-rettens og menneskerettens stadigt større krav til den nationale forvalt­ningsproces. Bogen udgør dermed et unikt arbejdsredskab for alle, som beskæftiger sig med sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning.

Mellemledere er heltene i midten af alle virksomheder. De kitter organisationen sammen og sikrer, at der bliver skabt klar retning og mening. Her samles mange tråde, her oversættes omverdenens og toplederes budskaber, her skabes de første erfaringer som leder, de første succeser og måske også de første fejltrin."Håndbog for mellemledere" er en praktisk guide med værktøjer og råd til mellemledere i de mange udfordringer, der præger virksomheder.Bogen tager en tur 360 grader rundt om mellemlederen og giver bud på udfordringer, dilemmaer og løsninger: Stærkt personligt lederskab, samfundets nye krav, kundernes magt, digitalisering, ledelse opad og på tværs, ledelse så medarbejderne føler sig set, hørt og forstået - samt et kig ud mod fremtidens krav. Håndbogens mange kapitler er alle forsynet med eksempler fra virksomheder og en praktisk case fra en mellemleder til inspiration.

Sygedagpenge er en af de centrale ydelser i det danske forsørgelses- og beskæftigelsessystem.Denne fremstilling tilsigter at klarlægge de mange tvivlsspørgsmål, som sygedagpengeloven giver anledning til, og at sammenfatte forarbejder, administrative forskrifter og praksis på sygedagpengelovens område. Arbejdet med fremstillingen er afsluttet i september 2020 og der er ikke medtaget materiale derefter.Bogens forfatter er professor (mso), ph.d. John Klausen, som er ansat ved Juridisk Institut på Aalborg universitet.

Der er i stigende grad en forventning om, at mennesker med handicap skal arbejde, hvis de kan arbejde, men mange mennesker med handicap har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I denne bog samles den eksisterende viden om handicap og beskæftigelse og præsenteres nye forskningsresultater om barrierer og broer på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Bogen bygger på integrerede analyser af forhold, der hæmmer og fremmer beskæftigelsen for mennesker med bevægelseshandicap og opstiller en model for et mere rummeligt arbejdsmarked for mennesker med handicap. Den giver således både ny indsigt i årsagerne til, at mennesker med handicap er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet og forslag til, hvordan flere mennesker med handicap kan blive en del af arbejdsfællesskabet. Bogen henvender sig til alle med interesse for arbejdsmarkedsforhold, handicap, beskæftigelse og beskæftigelsessystemet.Thomas Bredgaard (ph.d.) er professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Thomas er leder af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (FHB) og medleder af Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Thomas forsker i arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmarkedspolitik, flexicurity, virksomhedernes sociale ansvar, evaluering samt handicap og beskæftigelse.Finn Amby (ph.d.) er lektor ved socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Aarhus. Finn er aktiv i FHB. Finns primære forskningsfelt er handicap og beskæftigelse med særligt fokus på politiske rammer og jobcentrenes rolle samt førtidspension og fleksjob.Helle Holt (ph.d.) er seniorforsker på VIVE (Det nationale forskningscenter for velfærd). Helles forsker i samspillet mellem virksomheder, jobcentre, de særligt udsatte grupper og beskæftigelsesindsatserne. Dette indebærer et fokus virksomheders sociale engagement, den rummelige og inkluderende arbejdsplads, psykisk arbejdsmiljø og arbejdspladskultur.Frederik Thuesen (ph.d.) er seniorforsker på VIVE og medlem af FHB. Frederik forsker i integration af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap samt flygtninge og indvandrere. Frederik forsker også i offentlig administration, herunder mødet mellem sagsbehandlere og borgere samt statslig styring af jobcentrene.

”Medieretten” udgør den første samlede fremstilling af de retsregler, der regulerer medierne eller har særlig betydning for disse. I overensstemmelse med medieudviklingen omhandler fremstillingen ikke blot de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, web-tv, sociale medier mv.Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom.

"Omgørelse" behandler omgørelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 29 – og de muligheder denne bestemmelse giver skatteyderne for at ændre ellers bindende dispositioner og aftaler, således at skattemæssigt utilsigtede virkninger kan undgås. Bogen giver en indgående beskrivelse af bestemmelsen og den hertil hørende retspraksis og administrative praksis og er opdateret og ajourført med ny lovgivning, retspraksis mv, der er kommet til siden 1. udgaven fra 2014. Bogen behandler tillige de beslægtede regler om skatteforbehold, omvalg og betalingskorrektion.Bogen henvender sig først og fremmest til advokater, revisorer og andre rådgivere, der beskæftiger sig med skatteproces og skatterådgivning, men vil også være af interesse for andre, der beskæftiger sig med skatteret.Kaspar Bastian er advokat med stor og mangeårig erfaring med skatteprocessuelle spørgsmål. Han fører et stort antal skatte- og afgiftssager ved domstolene, Landsskatteretten og skattemyndighederne. Han er endvidere forfatter til flere bøger og artikler om skatteretlige og skatteprocessuelle emner.

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstaltninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovovertræderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fortsat uden brug af begreberne straf og fængsel.Foranstaltningerne indledes med et kapitel om foranstaltningssystemets historiske og retskulturelle baggrund, som er vigtig for forståelsen af gældende ret og dens terminologi. Bogens øvrige kapitler beskriver på traditionel retsdogmatisk vis de foranstaltninger, der indgår i det nuværende grønlandske kriminalretssystem. Desuden redegør den ud fra en analyse af de relevante retskilder for gældende ret angående foranstaltningernes anvendelse og fuldbyrdelse.Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et godt værktøj for alle, der arbejder med det grønlandske foranstaltningssystem.Hans Jørgen Engbo er jurist og har i mange år arbejdet som fængselschef i danske fængsler. I perioden 2013-2016 var han direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Han har i en årrække været ansat som ekstern lektor i strafferet ved Københavns Universitet og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.

Denne kommentar til familieretshusloven er beregnet til brug for fagfolk, der arbejder på det familieretlige område og for studerende. Der er tale om en juridisk fremstilling, og et vist forhåndskendskab til den almindelige juridiske terminologi er således en fordel for læseren. Det er dog en forhåbning, at andre fagpersoner end jurister samt interessenter fra de forskellige private organisationer, der er i kontakt med mennesker, der berøres af familieretlige problemstillinger, også vil kunne få glæde af bogen.

Kapitalselskaber – Aktie- og anpartsselskaber er 9. udgave af oprindeligt ”Aktieselskaber & anpartsselskaber”, som er pioneren og klassikeren inden for dansk selskabsret. De første udgaver er skrevet af Bernhard Gomard og i de senere udgaver af Bernhard Gomard og Peer Schaumburg-Müller i fællesskab.Bogen behandler alle fællesreglerne for kapitalselskaber og samtlige regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, og er gennemgribende opdateret i forhold til den tidligere udgave og tilmed fuldstændig ajourført.Bogen har i sin fremstilling af selskabsretten fokus på det praktiske retsliv og praktiske løsninger af selskabsretlige problemstillinger.Bogen er tænkt som et opslagsværk for den der skal have viden om en konkret selskabsretlig problemstilling, som redskab for advokater, virksomhedsjurister, myndigheder, domstole, revisorer og alle andre, der arbejder med selskabsret, og til brug for undervisningen på universiteter, handelshøjskoler og andre læreanstalter i selskabsret og selskabsretlige forhold.Peer Schaumburg-Müller er vicedirektør i TDC Group, adj. Professor på Aalborg Universitet, ekstern lektor på CBS og censor på bl.a. de juridiske uddannelser. Han er forfatter til talrige bøger om bl.a. selskabs- og kapitalmarkedsret.

Titlen Straffesagens gang afspejler udmærket, hvorledes bogens opbygning følger sagen fra politianmeldelsen og indtil der afsiges dom i sagen. Dette er retsplejelovens systematik. Forfatteren har valgt at følge dette system i sin opbygning af bogen selvom det ikke reflekterer hidtidig systematik, hvor tiltalespørgsmålet behandles før gennemgangen af efterforskningen. Forfatteren er af opfattelsen, at det giver god mening, at gennemgå sagen fra A-Å helt kronologisk for at undgå misforståelser. Herudover er det ligeledes blevet valgt, lidt utraditionelt, at inddrage anden lovgivning i forhold til straffeprocessen, fx forfatningsret. Der er åbenbare og meget tætte forbindelser mellem de internationalt aftalte menneskerettigheder og de nationale forfatningers frihedsrettigheder.

Erhvervsforvaltningsret behandler fremstillingen af forvaltningsretten i Danmark og dens betydning for erhvervslivet. Antologien er skrevet med fokus på erhvervslivets møde med forvaltningen. Erhvervsforvaltningsret er ofte et væsentligt retsområde for erhvervslivet, uanset om den enkelte virksomhed har erkendt det eller ej. Bogen kan blandt andet anvendes som pensum på videregående erhvervsrettede uddannelser. Den indgår endvidere som et led i et undervisningsudviklingsprojekt. Bogen er desuden velegnet for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over erhvervsforvaltningsretten. Om forfatterne Bent Ole Gram Mortensen er professor i erhvervsreguleringsret ved SDU med speciale i retsområderne energiret, forsyningsret, miljøret og markedsføringsret. Læs mere om forfatter, professor (og meget mere) Bent Ole Gram Mortensen. Rikke Gottrup.Carina Risvig Hamer er lektor, associate professsor ved juridisk institut, SDU. Læs mere om forfatter og lektor Carina Risvig Hamer.Bassah Khalaf.Hanne Marie Motzfeldt.

Denne bog handler om de materielle regler om eksekution af formueretlige krav. I bogen gennemgås de forskellige eksekutionsfundamenter, parterne, aktiver, som eksekutionen kan rettes mod, og virkningerne. Endelig omtales de materielle regler om tvangsauktion.

Life Science Jura tager udgangspunkt i medicinindustrien, hvor hovedvægten lægges på regler og praksis i forbindelse med godkendelse, salg og markedsføring af lægemidler, herunder også biologiske lægemidler, og på andre områder, der har særlig betydning for lægemiddelindustrien. Men bogen behandler også regler og praksis inden for medicoindustrien (medicinsk udstyr), hvor der i de seneste år har vist sig at være overlap med medicinindustrien. Forskningsområdet inden for life science-industrien er også medtaget.

Denne bog er en videreførelse af Lærebog i Arbejdsret af samme forfatter. Dansk Arbejdsret giver en systematisk fremstilling af dansk arbejdsret i lyset af den EU-retlige udvikling. Den retter sig mod praktikere, forskere og studerende, der har behov for et grundlæggende overblik over dansk arbejdsret i lyset af den folkeretlige og EU-retlige udvikling. Der er foretaget en løbende integration af folkeretlige, danske og EU-retlige kilder frem til medio juni 2012.Dansk Arbejdsret består af fem dele. Del I Det arbejdsretlige system indeholder et kapitel om retsgrundlaget på dansk, internationalt og EU-niveau. Del II »Kollektiv arbejdsret« består af 4 kapitler: Arbejdsmarkedets organisationer (kap. 2), Kollektive overenskomster (kap. 3), Håndhævelse med særlig fokus på det det fagretlige system (kap. 4), samt Ledelsesret og samarbejde (kap. 5). Del III Det indre marked, grundlæggende rettigheder og forbud mod forskelsbehandling indeholder to kapitler: Fri bevægelighed og grundlæggende rettigheder (kap. 6) og Ligestilling og diskrimination (kap. 7). Del IV »Det individuelle ansættelsesforhold« består af 4 kapitler: Ansættelsesforholdets etablering (kap. 8), Ansættelsesforholdets indhold (kap. 9), Misligholdelse og ansættelsesforholdets ophør (kap. 10) og Omstrukturering af virksomheder (kap. 11). Del V »Arbejdsmiljø« består af et kapitel: Arbejdsmiljø (kap. 12).

I anledningen af Professor, dr.jur. Karsten Revsbechs 70 års fødselsdag den 29. august 2020, hyldes den betydningsfulde videnskabsmand med et festskrift. Karsten Revsbech har siden 1992 været professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet og er en af landets førende eksperter inden for faget, som han har præget med mange artikler, bogudgivelser, gennem sin undervisning på Aarhus Universitet og på kurser andre steder. Han har også sat sit tydelige præg på dansk miljøret – navnlig med sin disputats og en lærebog i miljøret. Desuden har Karsten Revsbech deltaget i et stort antal udvalg, kommissioner, nævn og evalueringspaneler. De mere end 30 bidrag som festskriftet indeholder viser, at initiativet til festskriftet har mødt stor opbakning fra fagfæller og praktikere i både ind- og udland.

"Grundlæggende arbejdsret" giver en samlet fremstilling af det arbejdsretlige system i fire hoveddele med fokus på:• Grundstrukturen i det arbejdsretlige regel- og processystem, herunder samspillet mellem arbejds- og forvaltningsretlige principper på det offentlige arbejdsmarked og navnlig EU-rettens voksende betydning for dansk arbejdsret.• De grundlæggende principper for det kollektive overenskomstforhold, herunder indgåelse, anvendelse og opsigelse af overenskomster, arbejdsgivers ledelsesret og medarbejderindflydelse samt konfliktret og fredspligt.• Hovedreglerne om det individuelle ansættelsesforhold, herunder diskriminationsforbud, indgåelse af ansættelsesaftaler, forskellige ansættelsesformer, centrale løn- og arbejdsvilkår samt ændringer i og ophør af ansættelsesforhold.• De centrale principper om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med inddragelse af såvel det arbejdsmiljøretlige system som det arbejdsskaderetlige system.

Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler.I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).

Denne lærebog er baseret på Mogens Koktvedgaards Lærebog i konkurrenceret. Der er i denne anden udgave af Lærebog i Konkurrence- og Markedsføringsret foretaget en del ændringer op opdateringer i forhold til første udgaven, men bogens struktur og opbygning er i meget vidt omfang en fortsættelse af Koktvedgaards lærebog. Nu som før er formålet med bogen fortsat at tjene som lærebog ved kursusfagsundervisningen i Konkurrence- og Markedsføringsret ved jurastudiet ved Københavns Universitet.

Ansættelsesret giver en samlet fremstilling af retsforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med fokus på:• Lønmodtager- og arbejdsgiverbegrebet, samspillet mellem ansættelseskontrakter, overenskomster, lovgivning og menneske- og EU-retlige forpligtelser samt lov- og værnetingsvalg ved grænseoverskridende arbejde.• Grundprincipper for ansættelse, herunder arbejdsgiverens ledelsesret, foreningsfrihed, forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, alder og handicap samt persondatabeskyttelse.• Ansættelse af medarbejdere og forskellige ansættelsesformer, herunder deltidsarbejde, tidsbegrænset arbejde og vikararbejde.• Løn og andre former for vederlag, arbejdstidens omfang og tilrettelæggelse, lønmodtageres fravær ved bl.a. sygdom, fødsel og ferie samt generelle krav til parternes adfærd, herunder respektpligt og loyalitetspligt.• Fremgangsmåde ved ændringer i arbejdsvilkår og parternes stilling ved virksomhedsoverdragelse.• Opsigelse og ophævelse af ansættelsesforholdet, herunder indskrænkninger i arbejdsgiverens adgang til at afskedige og bortvise medarbejdere.Jens Kristiansen er professor i arbejdsret ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og forfatter til en række arbejdsretlige bøger, herunder Den kollektive arbejdsret fra 2014 og Grundlæggende arbejdsret fra 2020.