Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I »Behandling af persondata« sættes lov om behandling af personoplysninger i et kritisk perspektiv. Der redegøres for de grundlæggende principper om databeskyttelse som optakt til en beskrivelse af lovens forhistorie. Herefter sættes fokus på lovens struktur, der udgør en nøgle til en forståelse af lovens enkelte bestemmelser.Efter disse 3 indledende kapitler gives der en kritisk kommentar til alle lovens væsentlige bestemmelser, idet bl.a. Datatilsynets praksis inddrages. Et gennemgående tema i denne forbindelse er en indkredsning af, hvad der egentligt er lovens formål og dermed hvilke hensyn, der betinger fortolkningen og udfyldningen af lovens regler i retsanvendelsen.Bogen afsluttes med en omtale af de udfordringer, som databeskyttelsesretten står overfor, hvorefter der i bogens sidste kapitel sættes fokus på behovet for formidling af loven med tilhørende praksis.Peter Blume, dr.jur., er professor i retsinformatik ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet en række bøger om databeskyttelsesret, bl.a. Person-oplysningsloven (2000) og Databeskyttelsesret (2000), samt ligeledes et større antal artikler i fagtidsskrifter.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757408661
This book contains the proceedings of a conference held in Copenhagen on December 10th, 2004 on the occasion of Niels Thygesen's 70th birthday. The book provides an overview of the historical and theoretical background for monetary union in Europe, an extensive assessment of the experience with the first six years of the Eurosystem, and a discussion of the "unfinished business" of the EMU, including the fiscal framework and the framework needed to secure financial stability. The book ends with a discussion of the implications of Europe's experience with monetary unification for other regions.The authors of this book are colleagues and friends of Niels Thygesen. They have all made important contributions to European or international monetary cooperation, either through the insights gained via their academic research, or as key policy makers.
Strafferetspleje I indeholder en fremstilling af strafferetsplejens grundtræk, samt en gennemgang af de regler og principper, der vedrører domstolene, anklagemyndigheden og den forurettede. Endelig behandles bevisførelsen og bevisbedømmelsen. Strafferetspleje I er et led i fremstillingen af den danske strafferetspleje, hvor Strafferetspleje II, om sigtede, forsvaret, efterforskningen og tvangsindgreb udkom i 1989, og strafferetspleje III, om domsforhandling, appel og dommens retsvirkninger, der udkom i 1996.I tilslutning til fremstillingen er gengivet retspraksis, der illustrerer retstilstanden. Desuden er der ved afslutningen af hvert enkelt kapitel en oversigt over de seneste årtiers danske litteratur om det pågældende emne.
Der har længe hersket usikkerhed om EU-rettens betydning for dansk forvaltningsret. Denne usikkerhed er blevet forstærket af, at det af jurister, som beskæftiger sig med EU-ret, ofte har været hævdet, at EU-retten har en meget stor betydning for forvaltningsretten. Omvendt har den dansk forvaltningsretlige teori i alt væsentligt forbigået EU-retten og dermed givet indtryk af, at denne ikke havde særlig relevans for forvaltningsretten."Forvaltning og fællesskab" søger på den baggrund at afklare, hvilken betydning EU-retten reelt har for den almindelige danske forvaltningsret. Bogen sammenligner i detaljer dansk ret og EU-ret for så vidt angår næsten alle de klassiske forvaltningsretlige problemstillinger inden for forvaltningsprocessen, hjemmelsreglerne og principperne for domstolsprøvelse. I den forbindelse inddrager den både EF-domstolens praksis og de vigtigste direktiver og forordninger, herunder navnlig direktivet om behandling af personoplysninger.Område for område kortlægger "Forvaltning og fællesskab", i hvilket omfang fællesskabsretten fremtvinger andre resultater end dem, der følger af dansk rets traditionelle løsning.Det påvises, at EU-retten har en væsentlig betydning for retstilstanden i en stor mængde hyppigt forekommende tilfælde. På den ene side gør EU-retten retssystemet mindre ensartet og sammenhægende. Samtidig forringer den i betydelig grad borgernes mulighed for at forudsige retstilstanden. På den anden side giver EU-retten på en række punkter borgerne flere processuelle garantier, ligesom den hyppigt forbedrer borgernes materielle retssikkerhed i forhold til almindelig dansk ret.Bogen diskuterer også, om dansk ret er i færd med at blive påvirket af EU-retten til en anden retstilstand også på områder, hvor dansk ret ikke er underlagt EU-retlige krav. Det konkluderes, at en sådan frivillig inspiratorisk påvirkning hidtil har været begrænset, men at der er grund til at tro, at den vil blive større i de kommende år. Nogen fælles europæisk forvaltningsret vil der dog ikke være tale om i lang tid fremover."Forvaltning og fællesskab" er forfatterens disputats, som han har forsvaret til den juridiske doktorgrad ved Århus Universitet, men er skrevet således, at også praktikere kan have stor nytte af bogens enkeltanalyser af EU-rettens krav til dansk forvaltningsret.Bogens forfatter, Niels Fenger, er direktør for EFTA-tilsynsmyndighedens retstjeneste i Bruxelles og har tidligere arbejdet ved EF-domstolen og i den danske centraladministration.
Colbiørnsen er en kendt skikkelse i dansk-norsk historie, og hans navn er især knyttet til landbo-reformerne. I denne bog præsenteres for første gang hans overvejelser i centraladministrationen som embedsmand om de mange nye love, der blev til i hans embedsperiode, som faldt i de vigtige år fra 1788 til 1804. Colbiørnsens stil virker stadig frisk, juraen er i top, og teksten i høj grad læseværdig for den, der vil opleve, hvad en af dette lands kvikkeste jurister skrev om sin tids love. Den norskfødte Christian Colbiørnsen er en af de kendte skikkelser i den dansk-norske oplysningstid. Danmark-Norge fik ingen revolution i 1789 eller årene umiddelbart efter. Enevælden overlevede den franske revolution, og som en af grundene fremhæves ofte, at en række reformer blev sat i værk på initiativ af styret selv. Vi taler om en opinionsstyret enevælde, der lyttede til tidens strømninger, og en af dens repræsentanter var Christian Colbiørnsen, som netop i årene efter 1789 som indehaver af embedet som generalprokurør havde ansvaret for udarbejdelse af ny lovgivning i Danmark og Norge. I bogen gengives Colbiørnsens betænkninger med moderne retskrivning. Hver betænkning ledsages af en indføring, og bogen rummer indledninger, ordforklaringer og register.
I 2009 blev der anmeldt 6.300 patientskader, hvor omtrent en tredjedel blev fundet erstatningsberettigede, og foreløbige tal for 2010 tyder på en betydelig stigning både i anmeldte skader og i erstatning. Det grundlæggende kriterium for patientskadeerstatning er, hvorvidt skaden kunne være undgået ved en anderledes undersøgelse eller behandling. Den lovmæssige udvikling på området har som hovedformål at sikre at patienten lettere skal få adgang til erstatning og vejen dertil skal være så let som mulig, hvilket også har resulteret i et stigende antal erstatningssager. Grundet patientforsikringsordningen er der dog skabt en utilsigtet forventning hos mange patienter, at enhver helbredsforringelse kan skadeserstattes, da lovens afgrænsninger kan være svære at forstå for ikke-jurister. Denne bog er sammenstykket som en lovkommentar og du kan således blive opdateret med relevant lovgivning og samtidigt blive kompetent guidet til en forståelse for, hvordan du kan praktisere de mange komplekse regler på området. Målgruppen er jurister, der beskæftiger sig med patientskadesager.
EU-statsstøtteret giver en detaljerer beskrivelse af gældende ret på statsstøtteområdet, og dermed af de muligheder og begrænsninger, som gælder for offentlige instansers adgang til at yde støtte til offentlige og private virksomheder. Bogen retter sig især mod de offentlige myndigheder, rådgivere og offentlige og private virksomheder, der skal forholde sig til sager, som opfatter aspekter af statsstøtteret.I bogen beskrives statsstøttereglerne og dermed statsstøtterettens veje og vildveje. Der er lagt vægt på at beskrive de muligheder, som statsstøttereglerne indeholder. Bogen tjener ikke blot til inspiration for politikere i regering og folketing, men også for kommuner, der f.eks. ønsker at tiltrække virksomheder til lokalområdet ved at yde dem støtte. Bogen er også relevant for organisationer, som ønsker at vurdere deres medlemsvirksomheders muligheder for at få gavn af potentialet i statsstøttereglerne.Bogen medtager de allerseneste statsstøttebestemmelser udsendt af Kommissionen i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 med henblik på at imødegå den finansielle og økonomiske krise.
Mainstreaming er et værktøj til primært at fremme ligestilling mellem kønnene. Værktøjet adskiller sig fra anden ligestillingsindsats ved også at inddrage almindelige aktører inden for ressortområder, der har betydning for ligestilling mellem kønnene. Det er fx tilfældet for arbejdsmarkedet.For at mainstreaming kan lykkes, skal der foregå en dialog mellem sagkyndige på ligestillingsområdet og de ressortansvarlige om, hvorledes organisationen skal tilpasses, når mainstreaming skal medvirke til at forbedre produkternes kvalitet. Denne bog om kønsmainstreaming har til formål at samle og videreudvikle viden om mainstreaming for at gøre værktøjet så operationelt som muligt.Baggrunden er, at mainstreaming har været regelreguleret siden år 2000 med ligestillingslovens indførelse.På internatonalt plan ikke mindst i EU bliver kønsmainstreamingforpligtelsen mere og mere indarbejdet.Der er derfor adskillige eksempler på anvendelse af redskabet mainstreaming i forvaltningen. I denne bog ser vi på, hvorledes eksemplerne forholder sig til regelgrundlaget.Bogen henvender sig til dem, der udarbejder regler, kollektive overenskomster og andre mere generelle aftaler, hvor man ønsker/føler sig forpligtet til at indarbejde et kønsperspektiv i sit arbejde både for at sikre kvalitet og for at fremme ligestilling. Forfatterne er konsulent Agnete Andersen, Beskæftigelsesministeriet og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, Juridisk Institut, CBS.
Ideen om det gyldne snit - eller den guddommelige proportion - er brugt overalt i kunst, filosofi og arkitektur gennem århundrede, og Leonardo da Vinci forsøgte med Den vitruvianske mand at påvise, at det endog lå til grund for menneskets proportioner.Sammenligningen mellem kunstens gyldne snit og strafferettens proportionalitet - som denne bog handler om - skal naturligvis ikke trækkes for langt. Der er bl.a. den væsentlige forskel, at mens det gyldne snit primært vedrører æstetik, vedrører strafferetlig proportionalitet primært etik. Har de to ting overhovedet noget med hinanden at gøre? Det overlades det til læseren at overveje, men bemærk, at f.eks. Platon mente, at der var en meget nær sammenhæng mellem det gode, det sande og det skønne. Alle har vel en idé om, hvad de finder smukt og proportionalt. Det gælder ikke blot i kunsten, men også for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår forholdet mellem forbrydelse og straf er proportionalt. Set i det perspektiv er interessen for strafudmåling ikke et forskernørdet specialistanliggende, men et anliggende for enhver.Men findes der en formel for den ideelle proportionalitet i strafferetten? Vil den ene persons (skønhedsideal og) proportionalitetsopfattelse ikke altid være forskellig fra den andens, og er begge ikke lige gode? Er det overhovedet muligt at enes om ét ideal? Forfatteren beskæftiger sig i denne bog med proportionsforholdet mellem forbrydelse og straf, nærmere bestemt proportionalitet mellem overtrædelser af speciallovgivningen (alle love med strafhjemler uden for straffeloven) og bødestraffens størrelse. Hvordan findes det rette forhold mellem disse to? Hvilke materielle udmålingsregler og hvilke kompetenceregler bør opstilles for at få et straffesystem, hvor strafudmålingen bliver proportionel?
Bogen henvender sig til praktikere, herunder de mange ordregivere, der befatter sig med udbudsforretninger, og rådgivere, der vejleder herom.Bogen indeholder en gennemgang af det lovgrundlag og den praksis, der har særlig betydning for bedømmelsen af erstatningssager, der udspringer af overtrædelser af udbudsreglerne. Bogen drejer sig særlig om de erstatningsretlige problemstillinger i forbindelse med overtrædelser af EU's udbudsregler og tilbudsloven.Bogen tager udgangspunkt i de enkelte erstatningsbetingelser, og der er ved gennemgangen lagt særlig vægt på at redegøre for praksis fra domstolene og Klagenævnet for Udbud. Bogen indeholder også en gennemgang af de krav, som EU-retten stiller til nationale myndigheders (herunder de danske domstoles og Klagenævnet for Udbuds) behandling af erstatningssager med udspring i EU-udbudsretten.Torkil Høg er advokat hos Lett Advokatfirma og har i lighed med en række af advokatfirmaets øvrige advokater i en årrække rådgivet offentlige myndigheder og private virksomheder om konkurrence- og udbudsret, herunder EU's udbudsregler og tilbudsloven.
I bogen kulegraves to omfattende retssager i det tyvende århundrede, hvor en præst droges til ansvar ved domstolene for sin forkyndelse. Mens sognepræst Niels Peter Arboe Rasmussen frifandtes ved Højesterets dom i 1916, dømtes sognepræst Bent Feldbæk Nielsen i 1999 til afsked efter den i 1992 indførte lov om behandling af gejstlige læresager. I begge sager var samspillet eller modspillet mellem teologi og jura i centrum, idet sagernes ydre ramme var de juridiske domstole, om end med gejstlig deltagelse på vitale poster, mens deres indhold var den mulige modstrid mellem den indklagede præsts forkyndelse og folkekirkens lære. Målgruppen er præster, menighedsrådsmedlemmer og generelt folkekirkens administratorer, men også jurister med interesse for folkekirken, både dens lære og de personer, der virker i den, særlig de to præster, som tog deres opfattelse så alvorligt, at de satte deres embede på spil, men også de dommere, juridiske som gejstlige, som fik det uvante hverv at sidde til doms over den måske afvigende forkyndelse.Kristine Garde er født i 1952 og blev cand.theol. 1979, hvorefter hun indtil 1998 virkede som præst i folkekirken, senest som sognepræst i Næstelsø-Mogenstrup pastorat i Sydsjælland. I 1998 tog hun orlov og søgte senere afsked for at drive kirkeretlig og retsteologisk forskning, tildels koncentreret om to store præstesager i dansk praksis, ligesom hun har skrevet flere artikler om emnet. Hun er gift med kriminaldommer og juridisk forfatter Peter Garde.
Der er mange, der i deres dagligdag har berøring med de områder, som restaurationsloven regulerer. Denne kommenterede udgave af restaurationsloven er skrevet til praktisk brug. Den er skrevet som en indføring i områdets problemstillinger for den praktiker der skal til eller arbejder med området, eller som ikke i det daglige er i berøring med området. Derfor er der ved udformningen lagt vægt på også at medtage oplysninger, som kan bruges i det daglige arbejde med lovens område. Kommentaren vil med udbytte kunne anvendes som opslagsbog for politi, bevillingsmyndigheder, branchens repræsentanter og andre der beskæftiger sig med branchens forhold. Bogen vil ligeledes kunne anvendes som lærebog.Indgangen til et emne kan søges i indholdsfortegnelsen. Hvis dette ikke giver den rette mening, kan stikordsregisteret bag i bogen benyttes.
"Den digitale adgang til den offentlige forvaltning gør mange ting nemmere. Men den er ikke ensbetydende med, at så går alt som en leg. Digitalisering åbner døre for nogle, og lukker dem for andre. Derfor skal man hele tiden holde sig for øje, at digitalisering ikke er ensbetydende med, at sociale forskelle forsvinder. Samtidig får den nemme adgang af og til det værste op i folk - først kræver de deres ret, og bagefter vil de have endnu mere. Det sætter store krav til årvågenhed fra politikere og forvaltningens side. Denne bog kan være med til at rejse disse vigtige spørgsmål."Johannes Andersen, Lektor og samfundsforsker, Aalborg Universitet"Digital borgerservice er nøglen til en bedre borgerservice og en helt nødvendig effektivisering af den offentlige sektor. Vi må lære at tænke nyt, tænke i helheder og fælles løsninger. Dette er en stor udfordring, men belønningen er tilsvarende stor. Ved at gøre borgerne selvhjulpne online, bliver den offentlige sagsbehandling bedre for både borgere og offentligt ansatte."Henning Jensen (A), Borgmester, Næstved kommune"Udviklingen i den digitale forvaltning vil for alvor tage fart i de kommende år. Borgerne har en forventning om, at de offentlige myndigheder kan levere en digital service på højt niveau, og vi skal hele tiden være på forkant for at imødekomme borgernes behov. Borgerne vil dømme os, hvis vi halter bagefter!"Niels-Ulrik Bugge (V), Borgmester, Odder Kommune
Bogen indeholder en samlet fremstilling af de egentlige arbejdsmarkedsklausuler samt en gennemgang af udvalgte, uegentlige arbejdsmarkedsklausuler. Bogen beskriver både de lovregulerede arbejdsmarkedsklausuler, såsom konkurrenceklausuler, jobklausuler og kunde- og leverandørklausuler mv. og de ikke lovregulerede arbejdsmarkedsklausuler, såsom uddannelsesklausuler, fastholdelsesklausuler, aktieaflønnings- og medejermotiverede klausuler, royaltyklausuler og medarbejderklausuler, der ikke er omfattet af jobklausulloven.
Berettigede forventninger er noget, som stadigt oftere påberåbes af borgere over for myndigheder og domstole. I bogen, der er forfatterens doktordisputats, behandles navnlig spørgsmålene om, hvornår borgeren med rette kan siges at nære berettigede forventninger, og hvilken betydning sådanne forventninger i givet fald skal tillægges, når forvaltningen træffer afgørelser. En gennemgående problemstilling er, om der gælder en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning om retsbeskyttelse af berettigede forventninger i dansk ret. Forfatteren argumenterer for, at dette er tilfældet. Et andet tema er at belyse omfanget af forventningsbeskyttelse i dansk forvaltningsret, herunder bl.a. borgerens muligheder for at få et retligt grundlag at indrette sig tillid til i form af en forhåndsbesked. Det undersøges også, i hvilket omfang reglerne om det offentliges erstatningsansvar korresponderer med hensynet til berettigede forventninger.Bogen lægger an på at give læseren de nødvendige forudsætninger for at afgøre, om der i det konkrete tilfælde foreligger berettigede forventninger, og hvilke momenter der bør tages i betragtning ved vurderingen af, hvilken vægt hensynet til berettigede forventninger bør tillægges i det konkrete tilfælde. Bogen tilstræber således på en teoretisk baggrund at opfylde behovet for en praktisk anvendelig tilgang til at løse problemer om forventningsbeskyttelse i konkrete sager.
Beskriver teorien bag de nye, decentrale lønreformer - også i et internationalt perspektiv. Hvilke erfaringer har man gjort i udlandet med decentrale lønformer, hvor er de indført og hvordan har de påvirket løndannelsen i den offentlige sektor? I forhold til Danmark beskrives baggrunden for gennembruddet i 1997/99, og hvordan indførelsen af de nye lønformer blev gennemført. Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757400881
»Immaterialret & IT« behandler en række af de retlige problemer, der er opstået i forbindelse med den informationsteknologiske udvikling.Bogen sætter fokus på retlig beskyttelse af forskellige informationsteknologiske produkter f.eks. edb-programmer, databaser og halvlederkredsløbstopografi. Samtidig behandles de ophavsretlige problemer, der opstår i forbindelse med anvendelse af Internettet. Herudover redegør bogen for de centrale konkurrencemæssige forhold, der gør sig gældende i de højteknologiske brancher, set i lyset af nyere økonomisk teori.Forfatteren er lektor, ph.d., Thomas Riis, Juridisk Institut, Handelshøjskolen i København.
Siden slutningen af 1980'erne har der hersket en generel konsensus om, at menneskerettigheder, demokratisering og good governance er betydningsfulde begreber i forhold til ønsket om at fremme den økonomiske og sociale udvikling i verdenens fattigste lande. I denne forbindelse er der kommet et øget fokus på ret og retlige reformer i det internationale udviklingssamarbejde. Et stigende antal jurister beskæftiger sig således med projekter, der søger at reformere forskellige dele af retten og retssystemerne i udviklingslandene. Sammenkædningen mellem på den ene side økonomisk og social udvikling og på den anden side internationalt samarbejde om retsreformer er imidlertid ikke ny. I 1960'erne forsøgte amerikanske teoretikere og praktikere, siden hen kaldet "Law and Development bevægelsen", at fremme landes udvikling gennem retlige reformer. Erfaringerne var overvejende negative, og bevægelsen sygnede hen i løbet af 1970'erne. Med den ovennævnte konsensus er bevægelsen nu genstand for fornyet opmærksomhed, hvilket denne bog er et vidnesbyrd om. Udover at bogen sammenligner Danidas tilgang til koblingen mellem ret og udvikling med erfaringer fra Law and Development bevægelsen, så tager bogen udgangspunkt i en af bevægelsens generelle erfaringer - nemlig faren for at overvurdere den nytte, udefrakommende jurister og andre praktikere kan gøre i samarbejdslandene. Faren for overvurdering består nærmere i, at praktikerne, der alene beskæftiger sig med dette hensyn ud fra en dansk baggrund, ikke tager behørigt hensyn til, at de arbejder i lande med en anden retskultur og en ganske anden politisk og samfundsmæssig baggrund for rettens virke. Denne manglende hensyntagen til den lokale kontekst kan betyde, at den retlige bistand ikke bærer frugt. Ønsker danske praktikere at arbejde nyttigt og meningsfuldt med menneskerettigheder, demokratisering og good governance i Danmarks samarbejdslande, må de løfte den byrde, det er at sætte sig ind i den samfundsmæssige kontekst, hvori deres retlige bistand skal anvendes. Bag bogen ligger en grundlæggende antagelse om, at denne byrde er lettere at løfte, hvis man kender og forstår den sammenhæng, hvori hensynet retligt behandles i Danmark. Dette giver mulighed for at erkende, at fortolkningen af det udviklingspolitiske hensyn og måden, hvorpå man retligt arbejder med det, til en vis grad uundgåeligt er præget af ens egen kulturelle baggrund. Formålet med bogen er netop at yde et bidrag til at løfte denne byrde. Mere præcist er formålet ved hjælp af en retsvidenskabelig analyse af hensynet til menneskerettigheder, demokratisering og good governance i den danske udviklingspolitik at bidrage til en teoretisk, såvel som praktisk, belysning af forskellige former for samspil mellem ret og udviklingspolitik i Danmark.Selvom bogen har et retsvidenskabeligt udgangspunkt, så henvender bogen sig ikke kun til jurister, men derimod til alle, som har en praktisk interesse i det danske udviklingspolitiske hensyn til menneskerettigheder, demokratisering og good governance.Bogen er forfatterens Ph.D.-afhandling ved Afdeling for Retslære Aarhus Universitet. Afhandlingen er resultatet af et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Det Danske Center for Menneskerettigheder, nu Det Danske Institut for Menneskerettigheder. Forfatteren arbejder som uddannelseskoordinator i den internationale afdeling på Det Danske Institut for Menneskerettigheder.
Hvordan ser kvindelige ledere på sig selv? Nyder de at have status, magt, høj løn og indflydelse? Er det ren fornøjelse at gå på arbejdet eller er det stress og pine? Hvordan går det med relationerne til medarbejderne, til familie og venner, når de er blevet chefer? Hvordan er deres ledelsesstil? Er manden norm for ledelse? Hvorfor overhovedet diskutere organisationer ud fra et kønsperspektiv? Dette er en række af de spørgsmål denne bog beskæftiger sig med. Her stilles der spørgsmålstegn ved såkaldt etablerede sandheder om køn, og der tilbydes nogle andre mere komplekse forståelsesmåder.Bogen beskæftiger sig blandt andet med hvad der motiverer kvinder til at blive ledere, og hvad det indebærer at blive chef i forhold til identiteten og i forhold til familien, kolleger og venner. Flere myter behandles i bogen, blandt andet såkaldt 'feminin' ledelse og endelig diskuteres hvorvidt der er en begyndende 'demaskulinisering' af ledelse.
Bogen behandler de EU-konkurrenceretlige regler for virksomhederne. Dette vedrører EF-traktatens artiekl 81 om konkurrencebegrænsende aftaler, artikel 82 om misbrug af en dominerende markedspoaition, artikel 86 om offentlige virksomheder samt reglerne om fusionskontrol. Endvidere behandles procedurereglerne for behandlingen af konkurrencesager og fusioner. I tilknytning hertil behandles den konkurrenceretlige regulering i EØS-landene. Denne 3. udgave af bogen omfatter de seneste års tilpasninger af de EU-konkurrenceretlige regler. Flere af bogens kapitler er helt eller delvist omskrevet.
Bogen, der er identisk med forfatterens ph.d.-afhandling, behandler betingelserne for indgåelsen af værnetingsaftaler i internationale kommercielle kontraktforhold i national dansk og amerikansk ret samt under Bruxelles I-forordningen og den nyligt vedtagne Haag Convention on Choice of Court Agreements. Det fastlægges, hvornår der foreligger en værnetingsaftale, herunder hvilke krav der stilles til aftalens vedtagelse og formulering samt hvilke tvister der er omfattet af dens anvendelsesområde. Derudover beskrives, hvordan de forskellige værnetingsaftaler forbedrer kontraktens økonomiske effektivitet og parternes retssikkerhed og -beskyttelse. Endelig vurderes, om og hvordan de enkelte reguleringer sikrer denne forbedring, ligesom der gives et bud på en hensigtsmæssig regulering de lege ferenda. Fremstillingen har også relevans for værnetingsaftaler i nationale kommercielle kontraktforhold. En national værnetingsaftale kan have nogle af de samme konsekvenser for kontraktens økonomiske effektivitet, som den internationale, blot i mindre målestok. Det må derfor forventes, at en national værnetingsaftale anses for indgået under samme betingelser som den internationale og måske i videre omfang.
Afgifter, og ikke mindst miljøafgifter, er blevet en stadig større del af den danske skattelovgivning. Dette skyldes et politisk ønske om at flytte skattebyrden fra skat på arbejdsindkomst til afgifter. Dette ønske skyldes bl.a. af afgifter har en tostrenget fordel. Afgifter giver ikke alene indtægter til staten, men kan samtidig bevirke at producenter og forbrugere ændrer adfærd. En adfærdsændring kan være til fordel for f.eks. miljøet eller sundheden. Danmark er et af de lande, der har indført flest afgifter, herunder miljøafgifter. Trods dette er denne bog den første egentlige retsvidenskabelige analyse af miljøafgifter i Danmark. Bogens hovedformål er at analysere gældende ret for en miljøafgift, nemlig emballageafgiften. Da bogen imidlertid er det første bidrag på området, er det valgt at udarbejde en definition af begrebet miljøafgift. Samtidig er det valgt at inddrage en analyse af EU rettens indflydelse på medlemsstaternes mulighed for at indføre nationale miljøafgifter.Gennem en systematisk analyse af lovgivningen og praksis på området, redegør bogen for de fortolkningstvister der opstår i forbindelse med afgrænsningen af det afgiftspligtige vareområde i emballageafgiftsloven. Da bogen således fremstiller gældende ret på det behandlede område, har den ikke alene et teoretisk sigte, men er også interessant for dommere, advokater, revisorer, myndigheder og andre, der arbejder praktisk med emballageafgiften.
Bogen belyser i store træk udviklingen siden den seneste kommentar fra 1973 til den gældende naturbeskyttelseslov fra 1992 i relation til såvel regler som praksis. Hovedvægten er imidlertid lagt på en redegørelse for den nuværende lov. En række bestemmelser, f.eks. reglerne om bygge- og beskyttelseslinjer samt dele af reglerne om offentlighedens færdsels- og opholdsrettigheder behandles delvist generelt og delvist i tilknytning til de enkelte lovregler. Bogen indeholder alle lovændringer gennemført før 1. januar 2009. "Det er ... virkelig fagkundskab, der står bag denne udgivelse og det er en på alle måder vægtig bog, som vil være et nyttigt opslagsværk for alle dem, der på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med Naturbeskyttelsesloven - og relevant at anskaffe for en række biblioteker."- Paul Hegedahl på dknyt"Bogen fremstår ... ikke alene som en meget nyttig håndbog, men udgør også på mange måder et betydeligt retsvidenskabeligt bidrag."- Peter Pagh U.2009B.290
Denne bog er sidste led i efterhånden mange års arbejde med at analysere konsekvenserne af den europæiske integration på de nordiske lande. Den indgår i et projekt, der blev sat i gang tilbage i 1992. Fra start til slut har formålet været at studere forvaltningspolitiske forandringer i Norge, Sverige og Danmark. Bogen handler dog også om EU som et unikt og normalt politisk system. Og om EU som en historisk nyskabelse. Den handler om EU som et sæt af politiske organer, der træffer politiske beslutninger for et samfund, som hverken er nationalt eller internationalt, men transnationalt. Den handler om, hvordan EU's karakter af postnationalt samfund har stor betydning for dets medlemslande. Og om hvordan de nationale befolkningers skepsis har tvunget de nationale regeringer og politiske eliter til at legitimere deres deltagelse i EU-samarbejdet. Den handler kort sagt om, hvordan EU har skabt en europæisk skrue - tvunget regeringer og parlamenter til at finde nye måder at legitimere politik på - både den, der foregår i de nationale hovedstæder, og den, der foregår i Bruxelles. Ove K. Pedersen er professor i komparativ politisk økonomi ved International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School. Han har udgivet en lang række bøger, herunder fire bind om forvaltningspolitik i Norden, og to bøger om EU og konsekvenserne heraf på de nationale demokratiske systemer i de nordiske lande. Tore V. Olsen er forskningsadjunkt ved International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School. Han har skrevet Ph.d. afhandling om den europæiske integration og legitimeringen heraf.
As a recent development, EU law requires that Member States must designate specialized bodies for the promotion of equal treatment, and that these bodies must be given power to provide assistance to victims of discrimination. In response, the Member States have chosen different models for their equality bodies; however, the majority of the equality bodies have been given competence to hear and investigate complaints. By comparing the Scandinavian equality bodies, the author calls attention to how establishing equality bodies with competence to hear and investigate complaints raises certain legal issues which may diminish the ability of these bodies to provide assistance to victims of discrimination effectively. The author demonstrates how the majority of these issues can be overcome, with the result that equality bodies with competence to hear and investigate complaints are fully effective in meeting both the letter and the spirit of the EU law requirement.
Bogen sammenkæder immaterialretten og formueretten i relation til spørgsmålet om misligholdelse af immaterialretsaftaler.I nogle udvalgte typesituationer beskrives og analyseres misligholdelsesbegrebet og misligholdelsesbeføjelserne i relation til såvel overdragerens som erhververens misligholdelse af aftaler om overdragelse af patentrettigheder, varemærkerettigheder og visse ophavsrettigheder. Bogen er skrevet af Birigti Liin, ph.d., der er adjunkt ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.
To buy the book from outside Denmark, please phone +45 3919 5500 or e-mail: forlag@djoef.dkPrice (excl. VAT, postage & handling): Approx. EURO 30, £ 19, $ 38.In the mid1990s, European member states decided to coordinate their national employment policies through a common European Employment Strategy (EES). This book examines the current state of the strategy at EU-level as well as in the member states. The author argues that the strategy has to a varying degree influenced the member states' employment policies, but the impact has generally speaking been limited. At EU-level, the strategy faces difficulties, mainly because some member-states dislike close examination of their policies which highlights weaknesses and include country specific recommendations. The first part of the book concentrates on the ongoing development of the strategy at EU-level, where particularly coalition-building and ongoing power struggles between the European institutions, the member states and other key stakeholders are analysed. It shows that those member states aiming at a minimal strategy has gained in influence in recent years, whilst the Commission and those member states arguing for a more extensive strategy are now less influential. The second part of the book examines the impact of the strategy as a result of peer pressure and key actors' strategic use of the strategy. The factors, which explain why more cases of impact are found in Poland and Spain than in Denmark and the United Kingdom includes: non-compliance with the EES pre-dating the introduction of the strategy; relatively weak labour market performance; lack of consensus; and strong economic or political dependence on the EU. Mikkel Mailand is Associate Professor and Head of Research at Employment Relations Research Centre (FAOS), Department of Sociology, University of Copenhagen.
Kontraktretten er i disse år under udvikling. Der er en stadig større påvirkning fra internationalt hold. Denne påvirkning kommer fra flere sider, herunder ikke mindst EU og mere eller mindre officielle harmoniseringsforsøg. Udviklingen medfører, at udarbejdelsen af regulering af relevans for kontraktretten i et vist omfang flyttes fra nationalstaternes lovgivende magt til ikke-nationale fora og endvidere i et vist omfang fra statslige regeludstedere til private aktører - der pågår en denationalisering.Befragtning er en særdeles gammel branche, der alle dage har haft en international karakter. Det er samtidig en gennemkommercialiseret branche, der særligt gennem de seneste hundrede år har søgt at regulere kontraktforholdet mellem parterne gennem udarbejdelsen af en række standardkontrakter - standardcertepartier. Dette giver anledning til at antage, at denationaliseringen kan være kommet særligt kraftigt til udtryk i netop denne branche, og der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, hvilken betydning det har, om certepartiet underlægges dansk eller eksempelvis engelsk ret.I bogen undersøges det, om der kan spores en denationaliseringstendens i fortolkningstilgangen ved fortolkning af certepartier, hvilket sker gennem en komparativ analyse af, hvordan domstolene i henholdsvis England og Norden forholder sig i forhold til at supplere certepartiet, når dette ikke synes direkte at regulere den foreliggende problemstilling. Bogen indeholder herunder en grundig komparativ analyse af nordisk og engelsk kontraktfortolkningslære generelt og af loyalitetspligtens betydning ved fortolkningen.Forfatteren er cand.jur. og ph.d. fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet som advokat (L) og er nu ansat i Søfartsstyrelsen, hvor han fortsat arbejder med søret. Bogen er forfatterens ph.d.-afhandling.
Emnet for denne bog er etniske minoritetskvinders sociale rettigheder i forbindelse med integration og mulighed for lige deltagelse i samfundet. Den enkelte borgers ret til og mulighed for at deltage i samfundet, er en grundlæggende ide i alle demokratiske samfundsordener og kan siges at være et led i beskyttelsen af den enkeltes værdighed og integritet. I bogen behandles en gruppe af borgere, etniske minoritetskvinder, der som gruppe kan karakteriseres ved, at være i en marginal position i samfundet. Det betyder, at disse kvinder ikke får del i de rettigheder der tilbydes i et velfærdssamfund som det danske.Perspektivet på behandlingen af bogens problemstillinger er kvinderetligt. FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder udgør den retlige ramme for det valgte perspektiv. Kvindekonventionen behandler ikke direkte spørgsmålet om etniske minoritetskvinders integration og lige muligheder i samfundet, men retter sig mere bredt mod alle kvinders deltagelse og inklusion i samfundet som grundlag for ligestilling mellem kvinder og mænd.Spørgsmålet om etniske minoritetskvinders sociale rettigheder i forbindelse med integration og mulighed for lige deltagelse i samfundet indeholder spørgsmål, der vedrører nær ved alle aspekter af livet. De emner, som danner grundlag for afhandlingens retsdogmatiske analyser er arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse. Gennem kvindeperspektivet skabes en sammenhæng mellem emnerne, der tilsammen dækker flere centrale aspekter af kvindernes liv. Bogen behandler på den baggrund blandt andet spørgsmål som etniske minoritetskvinders ret til arbejdsmarkedsrelateredes sociale ydelse, tvangsægteskaber samt indholdet af udvalgte dele af barnets undervisning på grundskoleniveau. Bogen er forfatterens Ph.d.-afhandling.
Bogen handler om vold og fængsler i henholdsvis USA og Danmark. Den kraftige voldsfokusering og den kraftige fokusering på politi og straf som voldsbekæmpelsesmidler findes næppe noget sted stærkere i den vestlige verden end i USA.Bind II's første del er et besøg i dette magtfulde volds- og fængselsfokuserende samfund.I anden del rejses spørgsmålet om, i hvor høj grad »amerikaniseringen« af kriminalpolitikken i Danmark har vundet fodfæste. Der fremlægges også alternative strategier, såvel forskningsmæssige og kriminalpolitiske: Vi skal forskningsmæssigt fortrinsvist kigge indad frem for udad - og vi skal mobilisere befolkningen konkret og direkte i det strafferetlige system.Flemming Balvig, er professor i Retssociologi ved Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han er leder af Det retsvidenskabelige Institut D, formand for Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi og formand for Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg.Til den trykte bog: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757458723
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.