Books published by DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag

"...meget indsigsfuld og lærerig...politisk indsigt og på mange områder også ny viden...Det er ikke bare politik i praksis. Det er politologi i praksis." Jørgen Grønnegaard Christensen i Politica"...denne indsigtsfulde og velskrevne bog, anvendelig i mange sammenhænge både uddannelsesmæssige og politiske...dykker ned under overfladen og belyser det politiske håndværk i dets forskellige aspekter." Lektørudtalelse"Redeligt, indsigtsfuldt og let forståeligt." Arne Hardis i Weekendavisen"...engageret og levende." Gregers Friisberg i SamfundsfagsnytAage Frandsen tegner i bogen "Politik i praksis" et billede af den politiske hverdag på Christiansborg. Hvordan foregår politiske forhandlinger, hvordan indgås politiske forlig, og hvordan har politikerne det med hinanden?Der er stor afstand mellem de formelle regler, som fremgår af Grundloven og den virkelighed, som politik foregår i. Selv om det er Folketinget, der vedtager lovene, er det mange andre, der har indflydelse på lovgivningen og de politiske beslutninger, f.eks. embedsmænd, eksperter, pressen, interesseorganisationer og erhvervslivet. Forfatteren påpeger vigtigheden af, at politikerne respekterer parlamentarisk skik og sædvane samt udviser parlamentarisk ordentlighed. Ifølge Aage Frandsen lever ikke alle politikere op til dette.Aage FrandsenCand. mag. i samfundsfag og historie, studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005 (ordfører inden for uddannelse, arbejdsmarked, forfatning, skat og medier), næstformand i SF's folketingsgruppe 1996-2001, formand for SF's folketingsgruppe 2001-2005, medlem af Folketingets Præsidium som 4. næstformand 2004-2005.

Flere meningsmålinger har vist, at befolkningen betragter vold som samfundets største problem, og at befolkningen især på dette område ønsker skærpede fængselsstraffe.I »Det voldsomme samfund« gives den hidtil mest omfattende og dybtgående analyse af voldens og fængselsstraffens omfang og udvikling i Danmark. Bogen bygger hovedsagelig, men dog ikke udelukkende, på artikler som Flemming Balvig har publiceret om emnet inden for de senere år. Originalartiklerne er ajourført og i en række tilfælde uddybet.Det påvises i bogen, at selvom vi havde en stigning i volden i 60erne og 70erne, så lever danskerne nu indbyrdes en langt mere fredelig tilværelse i det daglige end ved det forrige århundredeskifte, og at danskernes risiko for at blive udsat for vold ikke er steget de sidste 10-15 år.Holdningen til vold er blevet kraftigt skærpet. Vi ser mere alvorligt på vold end nogensinde. Derfor anmelder vi oftere vold til politiet, politiet gør oftere noget ved anmeldelserne, domstolene udmåler strengere straffe og medierne og politikerne beskæftiger sig også langt mere end tidligere med voldstemaet.Flemming Balvig, er professor i Retssociologi ved Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han er leder af Det retsvidenskabelige Institut D, formand for Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi og formand for Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757401578

The rules governing proceedings before national courts are no longer supremely national. To an increasing extent European law provisions are setting up requirements stemming from the EC Treaty, the Brussels Convention on mutual recognition of judgments and from the European Convention on Human Rights with its demand for a fair trial.Common European Procedural Law aims at creating an overview, and demonstrating the interplay, of these rules which despite their varying sources are aimed at the same addresses: the courts and their users, and they are also pursuing the same purpose: to create equality between parties, pleas and arguments, courts at the same time to create a certain minimum of effective force of European law rules.The author, Erik Werlauff, is professor of law at the University of Aalborg and combines his research and lecturing experience with a considerable procedural law practical experience gained from an interim appointment as a judge before the Western Division of the Danish high court, from acting as arbitrator in several cases, from his years as a practicing lawyer prior to the professor appointment, etc. He has written a number of books and articles on EC law, procedural law, and business and commercial law, including the book "EC Company Law".

Konneksitet - forskellige aspekter af modregning og tilbageholdsret er den første bog i dansk formueret, som søger at samle, undersøge og beskrive et formueretligt konneksitetsbegreb. I bogen er der endvidere belyst de forskellige hensyn, som ligger bag konneksitetsbegrebet indenfor henholdsvis modregning og tilbageholdsret. Analysen af konneksitetsbegrebet tager sit udgangspunkt i et omfattende domsmateriale.Bogen er skrevet af Pia Moltke Jensen,ph.d., ansat som advokatfuldmægtig hos Lett Advokatfirma. Bogen er med få ændringer identisk med forfatterens ph.d.-afhandling, der blev indleveret ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.Forfatteren er af Aarhus Universitet Forskningsfond blevet tildelt Forskningsfondens Ph.d.-pris, som hvert år uddeles til en indleveret ph.d.-afhandling på hver af de fem fakulteter påAarhus Universitet.

Nu foreligger 7. udgave af »Lærebog i Immaterialret«.Immaterialretten har også i de forløbne år udviklet sig hurtigt. Inden for det ophavsretlige område er det navnlig Infosoc.-direktivet, som har medført ændringer, men også domstolene har været aktive og med en række domme præciseret retstilstanden. For varemærkeretten foreligger der en stor mængde nye afgørelser fra både EF-domstolen og danske domstolen, som har afstedkommet en række præciseringer. For varemærkeretten og f.eks. patentretten er der endvidere sket en række ændringer af de administrative regler. »Lærebog i Immaterialret« indeholder en samlet systematisk og gennemarbejdet fremstilling af hele det immaterialretlige område. Bogen er forsynet med righoldige henvisninger til dansk og udenlandsk praksis og litteratur. I bogen behandles både de praktiske aspekter i forbindelse med rettighedserhvervelse og håndhævelse og de mere principielle spørgsmål om rettens genstand og indhold. Lærebogen er udarbejdet med henblik på anvendelse som lærebog ved kursusfaget Immaterialret ved Københavns Universitet, men har gennem tiden udviklet sig til at blive en klassiker også for advokaten og den praktiske jurist, som enten ønsker at orientere sig i området eller har behov for med et hurtigt opslag at få et fortolkningsbidrag eller en henvisning til relevant litteratur. 1. udgaven af »Lærebog i Immaterialret« udkom i 1988 og 6. udgaven i 2002. Lærebogens 7. udgave er en opdateret fremstilling af 6. udgaven ved nu afdøde professor, dr.jur. Mogens Koktvedaard. Opdateringen er foretaget af professor, dr.jur. Jens Schovsbo, Københavns Universitet. Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757410216

Dette tredje bind omhandler domsforhandling, appel og dommens retsvirkninger afslutter den samlede fremstilling af strafferetsplejen. I bogen er retspraksis fortrinsvis gengivet med henblik på at illustrere retstilstanden, en udtømmende gennemgang af praksis må søges i Kommenteret Retsplejelov.

For the last two decades the Danish Universities have felt the impact of the international trend towards implementation of New Public Management. The results are seen in the implementation of new hierarchical governance structures and contractual governance system including market based quantitative measurement systems for resource allocation and performance evaluation.Compared to other countries the changes in performance measurements and governance of the Danish universities are radical and the Minister of Science heralded them as "the greatest change in university management since the founding of Copenhagen University in 1479". The changes took place with surprisingly little resistance from university scholars.The articles in this anthology investigate the origins and rationales for the silent managerial revolution at Danish Universities and the radical implications for the identity of researchers, university management, and the universities themselves.

Dansk retspleje er ikke længere rent dansk, men også europæisk. Menneskerettighedskonventionen stiller krav om retfærdig rettergang og opstiller også enkelte andre krav til retsplejen. EU stiller krav om ligebehandling og har en række forskrifter om værneting, anerkendelse af domme mv. Danmark står indtil videre uden for det civilretlige samarbejde i EU og må derfor klare sig med konventioner, mens den fælleseuropæiske retspleje i øvrigt udvikler sig gennem egentlige EU-retsforskrifter.»Fælleseuropæisk Procesret« søger at skabe overblik over alle de krav, som europæisk ret stiller til dansk ret. Bogen bliver hermed en vejviser for dommere, advokater, studerende og teoretikere.Professor, dr. Jur. Erik Werlauff er forsker og underviser ved Aalborg Universitet. Han er uddannet i Justitsministeriet og på advokatkontor. Han er medlem af Retsplejerådet med henblik på en reform af den civile retspleje i Danmark. Fra 2000 er han medlem af Procesbevillingsnævnet.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757403139

Forholdet mellem stat og borger i strafferetten er komplekst. Samtykket har en vis betydning i dette forhold, idet samtykket er udtryk for, i hvilket omfang den enkelte kan give afkald på den beskyttelse, han eller hun ellers er tillagt i strafbelagte love. Der er adskillige hensyn, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om et samtykke har diskulperende virkning, og samtykke medfører derfor ikke i alle tilfælde en ophævelse af den strafferetlige beskyttelse. Forfatteren til denne bog undersøger virkningen af samtykket i nutidens strafferet, og de forskellige hensyn, der kan have betydning, inddrages i analysen.Forholdet mellem statens interesse i at regulere borgernes adfærd og individets selvbestemmelsesret tiltrækker sig opmærksomhed på mange måder. Det gælder eksempelvis det politiske spørgsmål om, hvilke handlinger der bør reguleres, og hvilke af disse der skal reguleres med truslen om straf. Afgrænsningen af samtykkets virkeområde er udtryk for forholdet mellem statens interesse i at håndhæve straffelovens bestemmelser og individets ret til at råde over egne forhold. Inden for nogle områder har samtykket stor politisk betydning, fx spørgsmålet om aktiv dødshjælp, legemsindgreb ud fra en religiøs overbevisning som fx omskæring, samt spørgsmålet om permanente kropsudsmykninger. Om det er statens interesse i at regulere eller individets interesse i selvbestemmelsesretten, der af den enkelte vægtes højest, afhænger bl.a. af politisk tilhørsforhold og den generelle opfattelse af samfundet. Da der ikke er enighed om, hvordan statens og individets interesser vægtes over for hinanden, er der heller ikke fuldstændig enighed om, hvornår samtykket bør tillægges diskulperende virkning, og afgørelsen af, om en person selv kan råde over et relevant gode, fx livet eller kroppen, vil inden for mange områder afhænge af bedømmerens (politiske) overbevisning.Der kan være flere grunde til, at lovgiveren vælger at regulere en handling, som parterne indvilliger i, med trussel om straf. I nogle tilfælde udgør selve det beskyttede gode en begrænsning i forhold til selvbestemmelsesretten, idet det antages, at den enkelte ikke kan råde over alle goder. Som almindeligt princip gælder det, at man ikke kan opgive beskyttelsen af liv og helbred ved at lade andre gøre indgreb i disse goder, men det er ikke strafbart at tage sit eget liv. I andre tilfælde straffes på trods af samtykke ud fra andre årsager, fx bevismæssige grunde, eller en formodning for, at samtykket er udtryk for en efterrationalisering fra forurettedes side, og dermed reelt et efterfølgende samtykke.Bogen er en bearbejdelse af forfatterens ph.d.-afhandling."... giver et godt og værdifuldt billede af samtykkets betydening for strafansvaret, og både analyserne undervejs og de afslutningsvis opstillede kriterier for samtykkets virkeområde kan uden tvivl være til gavn for såvel praktikere som teoretikere."Annette Møller-Sørensen, Ugeskrift for Retsvæsen

Bogens udgangspunkt er forfatterens erfaringer med kurset "Introduktion til specialeskrivning" og med konkret vejledning på jurastudiet. Ambitionen er i det store og hele at inspirere læseren til at reflektere over sin skriveproces og introducere ideer, teknikker og værktøjer, der forhåbentlig vil lette arbejdet med specialeskrivningen.Bogen skal ikke betragtes som en skabelon at skrive specialet efter, men er et supplement til den konkrete og individuelle vejledning, der selvfølgeligt hører med til specialeskrivningsforløbet.Hvis man ønsker at udforske området omkring specialeskrivning yderligere, findes der en fyldestgørende litteraturliste til slut i bogen.

Europæisk retskultur er historisk set også en kolonial retskultur, og dansk retskultur er i så henseende ingen undtagelse. Teorierne om retspluralisme er udviklet i postkoloniale samfund, men er i de seneste årtier "vendt tilbage" til Europa, ligesom beboerne i de postkoloniale samfund også er det.I den sidste halvdel af det tyvende århundrede efter afkoloniseringsprocessen, og efter Murens fald er vi gået ind i en fase, hvor verden ser ud til at bevæge sig i retning af en ny retsbevidsthed. Retsforholdene inden for både nationer og blokke, i det internationale samfund og verdenssamfundet undergår betydeligeændringer. Det bliver stadig tydeligere, at vi bevæger os imod en ny verdensorden, hvor vi vil se kampe og konflikter om hvilke retlige udtryk denne - eller disse - ordener vil få.Perspektiverne på disse udviklinger er i denne bog nordatlantiske, arktiske, europæiske og til dels kønspolitiske. En væsentlig inspiration til teksterne er forfatterens ti-årige engagement i grønlandske retsforhold i verdenssamfundet og under hjemmestyre. Retsforholdene og retsudviklingerne her bidrager konkret både til en global og en lokal retspluralisme.Bogen giver et billede af nogle af de konkrete udtryk, som de større ændringer har fået og er ved at få.

De veluddannede, den kreative klasse, de professionelle - eller hvad vi nu ønsker at kalde dem - bliver dominerende på fremtidens arbejdsmarked. Men samtidig ændrer vilkårene sig hastigt for deres arbejde. De eksisterende begreber - f.eks. professionsbegrebet - indfanger ikke særlig godt den situation, vi er ved at se. Denne bog søger at sætte ord på udviklingen på området. Den indkredser fem krav til de professionelle: De skal lære at leve i et tæt samarbejde med andre professioner og absorbere disse professioners viden i deres egen. Tiden for det monoprofessionelle liv er slut.Professionelle vil komme til at leve i organisationer, hvor de er udsat for helt klassiske bureaukratiske måle- og styresystemer. Det må de acceptere, især hvis deres professionelle selvstyring svigter. Men de bureaukratiske styresystemer kan typisk også indrettes bedre, når det handler om professionelle miljøer.Professionelle må samtidig vænne sig til at leve i løskoblede organisationer med konflikter, forskelle mellem mål og handling, mellem teori og virkelighed, mellem afdelinger og grupper. Der kan ikke altid kræves klare svar. De må lære at sno sig.Det professionelle arbejde balancerer mellem rutine og kreativitet. Den dybe tallerken opfindes ikke hver dag - og skal det ikke. Men udviklingen går hastigt og professionerne kan ikke søge tryghed i deres komfortzone og kun gøre, som de altid har gjort. Danske professionelle må vænne sig til, at noget af deres rutinearbejde udflages. Hvad skal de så lave? Og kan de det?Endelig må professionelle vænne sig til at blive ledet. Ofte tættere end de er vant til. Men kan det lade sig gøre?Bogens kapitler er skrevet af personer, der har tilknytning til Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) på Copenhagen Business School (CBS). Læseren hører om officerer, læger, sygeplejersker, DJØF'ere, erhvervsskolelærere, forskere, rådgivende ingeniører, skuespillere, operasangere og akademiske medarbejdere i en stor koncern.

Den 1. april 2006 trådte den nye navnelov i kraft. Reglerne om personnavne er blevet moderniseret og liberaliseret, således at det nu i langt højere grad end tidligere er op til den enkelte selv at vælge sit navn. Der er også sket ændringer i den måde, navnesager behandles på. Alle ansøgninger om navngivning og navneændring skal nu indgives til ministerialbogsføreren, det vil sige sognepræsten eller kordegnen. Normalt er det også ministerialbogsføreren, der tager stilling til, om en navneansøgning kan imødekommes, men i de mere komplicerede tilfælde sendes sagen videre til statsamtet, der så træffer afgørelsen. I bogen gennemgås og forklares reglerne i den nye navnelov. Der redegøres både for, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at man kan tage et bestemt navn, og for hvordan en navneansøgning indgives og behandles. Bogen indeholder mange eksempler, hvilket gør den let at læse, og den giver svar på de fleste tvivlsspørgsmål, der kan være om, hvilke navne det er muligt at få. Bogen vil derfor kunne være til stor hjælp for personer, der skal have navngivet deres barn, eller som selv overvejer at skifte navn, og den må anses for uundværlig for de sognepræster, kordegne og ansatte i statsamterne, der beskæftiger sig med navneansøgninger.

En dybdegående empirisk undersøgelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rolle og funktion i danske virksomheder. Resultaterne sættes i sammenhæng med diskussionen om god selskabsledelse (Corporate Governance), eftersom de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers position ikke fremtræder klart og veldefineret. Hvilken indflydelse har de medarbejdervalgte ved bestyrelsesbordet når de altid kun besidder 1/3 af bestyrelsespladserne, og hvad afhænger indflydelsen af? Bogen stiller ligeledes spørgsmålet, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer anlægger et bredere perspektiv end at varetage ejernes økonomiske afkast. Og er den danske model overlevelsesdygtig i en finansielt orienteret global verden?Bogens forfattere Caspar Rose og Hans Kurt Kvist er begge tilknyttet Copenhagen Business School.

En beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved det danske kommunale system vedrørende skatteudskrivningen, refusioner og generelle tilskud, opgave- og byrdereformer, m.m

Denne bog beskriver rammerne for anvendelsen af miljølovgivning på tværs af internationale, EU-retlige og nationale regler og principper med en behandling af alle centrale generelle emner.Omfattende lovændringer har begrundet, at betydelige dele af bogen ikke blot er blevet opdateret. Der er tale om en regulær omskrivning af flere kapitler. De nævnte lovændringer er primært begrundet i internationale forpligtelser og EU-krav. Nationalt er der i perioden 2001-2005 endvidere gennemført en række organisatoriske ændringer, ligesom der er sket ændringer i valget af virkemidler og i prioriteringen af og mellem indsatsområder. Bl.a. indgår de ændringer, der træder i kraft med udmøntningen af kommunalreformen den 1. januar 2007. Materialeindsamling er afsluttet i november 2005.I omskrivningen af denne bog er EU-rettens betydning for den almindelige forvaltningsret blevet fremhævet mere, end tilfældet var i 1. udgave. De energiretlige emner samt klimaspørgsmål er endvidere inddraget i langt større udstrækning, end de var i 1. udgave.Anden udgave af Miljøretten bind 1-5 samt første udgave af Miljøretten bind 6 udkommer alle i 2006. Sidstnævnte bind behandler energi- og klimaretlige emner.Opdateringen og omskrivningen mv. af Miljøretten er bl.a. begrundet i lærebogsbehovet på den nye Masteruddannelse i Miljø-og Energiret (MEEL), der udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.Bøgerne fremstår hver især som selvstændige enheder, hvor forskellige forfattere med ekspertise inden for de respektive emner beskriver regler og praksis.

Indtil for få år siden var en fusion mellem selskaber i forskellige lande juridisk umulig. Nu er der ikke blot ét, men flere regelsæt, der kan danne grundlag for en grænseoverskridende fusion.Denne bog behandler dels fusion efter SE-reglerne, hvor der etableres et europæisk aktieselskab, dels fusion mellem aktie- og/eller anpartsselskaber i forskellige lande efter de nye regler i aktie- og anpartsselskabsloven om grænseoverskridende fusion på grundlag af CBM-direktivet.Fælles for de to regelsæt er, at spørgsmålet om medbestemmelse spiller en meget central rolle ved fusionen, og at en afklaring af dette spørgsmål er afgørende for, at fusionen selskabsretligt kan gennemføres. Begrebet "medbestemmelse" indebærer medarbejderrepræsentation i ét eller flere ledelsesorganer eller anden form for indflydelse på disse organer i form af f.eks. indstillings- eller vetoret.Bogen koncentrerer sig om medbestemmelsesspørgsmålene, der i begge regelsæt er genstand for en kompleks regulering men også med store muligheder for individuelle løsninger. Reglerne har nemlig en indbygget aftalefrihed, der efter danske forhold er helt usædvanlig på dette retsområde. Det er således karakteristisk for en international fusion, at det i de fleste tilfælde ikke på forhånd er givet, hvilken form for medbestemmelse der vil skulle indføres i det fortsættende selskab.Bogen søger at bringe læseren på omdrejningshøjde med de muligheder, de nye regler rummer.Emnerne er:o retsgrundlagene for fusion og spaltning mellem selskaber i forskellige lande,o procedurerne for ledelsens og medarbejdernes forhandlinger om medbestemmelse,o parternes muligheder for at skræddersy individuelle medbestemmelses-modeller via aftale,o konsekvenserne af en manglende aftale om medbestemmelse ogo nødvendige overvejelser om medbestemmelse i forbindelse med fusion eller spaltning med dansk deltagelse.Da de danske regler om fusion af aktie- og anpartsselskaber over landegrænserne ikke udgør et samlet hele, men består i en række henvisninger til - hhv. modsætningsslutninger fra - SE-reglerne, er der til bogen udarbejdet nogle annexer og bilag i et forsøg på at skabe et samlet overblik over reglerne og gøre dem operative for virksomheder, medarbejdere og rådgivere.Forfatteren, advokat, ph.d.-stipendiat Lone L. Hansen forsker og underviser ved Aalborg Universitet og har i en årrække virket som advokat med særlig vægt på ansættelsesretlige sager. Hun er forfatter til bogen Dansk eller fremmed ret i ansættelsen - ansættelsesrettens internationale lovvalgsspørgsmål.

Bogen behandler persondatalovens regulering af forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger til andre nationale myndigheder eller til private. Bogens fokus på videregivelse skyldes dels at persondataloven markant ændrede det retlige miljø for netop denne forvaltningsaktivitet, og dels at reglernes betydning stiger i takt med den digitale forvaltnings gennembrud og udvikling. Denne udgivelse er en let revideret version af forfatterens ph.d.-afhandling, som blev forsvaret i april 2009. Forfatteren, Hanne Marie Motzfeldt, er adjunkt i offentlig ret og har siden januar 2009 været fagansvarlig for statsforfatningsret på Aalborg Universitets nye jurauddannelse kombineret med undervisning som ekstern lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet. Endvidere er Hanne Marie Motzfeldt tilknyttet Københavns Universitets Juridiske Fakultet som underviser.

Der hersker en del uklarhed om fosteret og det befrugtede ægs retstilling både i dansk og international ret. Den retlige behandling og bogens problemstillinger har et tværfagligt perspektiv, som forfatteren henter fra bioteknologien og bruger i en tværjuridisk analyse i skæringsfeltet mellem bioteknologi og ret.Bogen sammenstiller en række dimensioner, herunder menneskeret, bioret, sundhedsret og markedsret. Herved tydeliggøres og analyseres forskellige problemstillinger: Abort og fosterreduktion, fosterdiagnostik, fosteret som patient og forsøgsperson, anvendelse af føtale celler og væv, fosterets status som afdød, fertilitetsbehandling og sortering af befrugtede æg, fertilitetsturisme, stamcelleforskning, kimærer og cytoplasmiske hybrider."... et godt udgangspunkt for diskussioner, som ikke behøver kun at blive styret af følelser."Lektor Birgit H. Petersson, Ugeskrift for LægerBogen er forfatterens ph.d.-afhandling.

Bind 2 beskriver og analyserer kendt praksis inden for ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselloven, barseludligningsloven og som noget nyt loven om forsikring, pension og lignende finansielle ydelsers anvendelsesområde

Dette bind beskriver de mange regler og specielle virkemidler (herunder klassificering), der på internationalt, EU- og nationalt niveau fastlægger rammerne for produktion og omsætning af kemikalier. Der er endvidere en behandling af de særlige regler, der regulerer produktion og omsætning af biologisk materiale, der er tilvejebragt ved anvendelse af genteknologi. Emnerne, der behandles, er i høj grad præget af en lodret harmonisering af samhandel og risikoforebyggelse. Den internationale og EU-retlige regulering, som er central for forståelsen og anvendelsen af mange af de nationale regler, er derfor genstand for en grundig behandling.Bogen er opdateret frem til september 2007."Miljøretten 5" fremstår som et selvstændigt værk, hvor forskellige forfattere med ekspertise inden for de respektive emner beskriver regler og praksis.

»Kirkeret, almindelig del« er en fremstilling af de grundlæggende og principielle emnekredse i den danske kirkeret. Baggrunden for en ny udgave af denne fremstilling er bl.a., at der siden udgivelsen af 1. udgaven i 1993 er sket en række lovændringer, og at Kirkeministeriet har udsendt bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger samt truffet afgørelser og fremsat udtalelser af principiel interesse. Der er også fra forskellig side fremkommet adskillige kirkeretlige bidrag, der har berøring med emner, der behandles i bogen. Hertil kommer, at de dele af forfatterens fremstilling »Folkekirkens styrelse« fra 1990, der stadig har relevans, er indarbejdet i den nye udgave af »Kirkeret. Almindelig del«. Bogen er forsynet med et udførligt sagregister og en litteraturfortegnelse. Preben Espersen er Kirkeministeriets kommitterede i kirkeret og adjungeret professor i kirkeret ved Københavns Universitet.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757457743

Nye energiteknologier er en vigtig nøgle til på én og samme tid at afhjælpe klima- og miljøproblemer, forbedre energisystemerne, og skabe erhvervsudvikling og beskæftigelse. Bogen præsenterer en omfattende analyse af innovationssystemer og samspilsmønstre inden for ny dansk energiteknologiudvikling, og den diskuterer, hvorvidt rammebetingelserne for den danske teknologiudvikling er gode nok, og om offentligt-privat samspil på området kan forbedres. I analyserne indgår dybdegående undersøgelser om omåderne bioenergi, vindenergi, brint & brændselsceller, solceller og energieffektive teknologier. Bogen har et rigt figur- og talmateriale, bl.a. fra en større spørgeskemaundersøgelse om aktiviteter og samspil inden for dansk energiinnovation.Bogen giver overblik og indblik til eftertanke for politikere, virksomhedsledere, interesseorganisationer, forskere og andre med interesse for, hvordan dansk energiinnovation kan styrkes.Analyserne er udført i forskningsprojektet Rammebetingelser, innovationsevne og erhvervsmæssige vækstbetingelser på energiområdet. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Energiforskningsprogrammet.Mads Borup, Per Dannemand Andersen og Anne Nygaard Tanner er forskere ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet. Birgitte Gregersen er lektor ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.

Bogen er forfatterens ph.d.-afhandling. I sin foreløbige indstilling konkluderede bedømmelsesudvalget blandt andet følgende:"Byrial Rastad Bjørst har i den foreliggende afhandling behandlet en af arbejdsrettens klassiske problemstillinger i en retsdogmatisk sammenhæng med udgangspunkt i EU-retten. Det er første gang en sådan grundig analyse af ligeløn mellem kvinder og mænd er foretaget i dansk ret. Forfatteren har samlet og bearbejdet et stort afgørelsesmateriale fra EF-domstolen, national svensk og dansk domstolspraksis samt dansk faglig voldgiftspraksis. I sin analyse af dette materiale viser forfatteren et godt overblik, gode juridiske ræsonnementer og god sans for udviklingsmulighederne for gennemførelse af EU-rettens krav om ligeløn i dansk ret. Udvalget ønsker særligt at fremhæve forfatterens fortjenstfulde inddragelse af det histo-risk retlige udviklingsforløb som en integreret del af afhandlingen med stor forklaringsværdi"Byrial Rastad Bjørst blev cand. jur. fra Københavns Universitet i 1997. Han fik advokatbestalling i 2000 (p.t. deponeret) og blev ph.d. i 2005. Denne bog er hans ph.d.-afhandling. Byrial Rastad Bjørst er ansat ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

I bogen beskrives de grundlæggende træk ved den praktiske og teoretiske retskildelære.Der gives svar på fem spørgsmål:Hvad er en retskilde?Hvorfor anvendes retskilder?Hvordan benyttes retskilder?Hvor er retskilderne?Hvorledes findes retskilderne?I bogen sættes yderligere fokus på følgende emner: - internationaliseringens betydning for den juridiske metode- digitaliseringens konsekvenser for juridisk metode- juristens funktioner og ansvar- retfærdighed- retspolitik- civilprocessens grundlæggende principper

Under hvilke betingelser personoplysninger kan overføres til andre lande er en klassisk problemstilling i databeskyttelsesretten. I denne bog behandles de forskellige spørgsmål, der kan opstå i denne forbindelse med særligt henblik på den private sektor. Bogen sætter fokus på tre hoveddimensioner:- eksportlandets ret- bestemmelser om overførsel- importlandets retI denne sammenhæng behandles især følgende:- reguleringen i personoplysningsloven og direktiv 95/46 EF- overførsler inden for EU og EØS- overførsler til tredjelande- kontraktreguleret overførsel- bindende virksomhedsregler- safe harbor modellen- håndhævelse- mulige nye løsningerBogen er skrevet med henblik på virksomheder, der har et overførselsbehov, og ligeledes dem, der har en almindelig interesse i persondatabeskyttelse.Peter Blume er professor dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. en række bøger og artikler vedrørende persondatabeskyttelse.

Aktiv iværksætterpolitik har gennem de seneste årtier været en central del af dansk erhvervspolitik. Formålet har primært været at få flere iværksættere generelt, og med begrænset fokus på i hvilken grad disse iværksættere er succesfulde eller ej. Denne bog præsenterer en dybdegående undersøgelse af, hvilke iværksættere der skaber de mest succesfulde virksomheder. Forfatterne ser på overlevelse, og dermed et langvarigt bidrag til samfundet, som en væsentlig indikator for succes. Hvad kendetegner de nye virksomheder, som bliver vækstvirksomheder?Nøgleordene i denne karakteristik er personlig identitet, sociale netværksrelationer og erhvervserfaringer. Disse faktorer kortlægges ved brug af unikke registerdata koblet med en omfattende spørgeskemaundersøgelse med flere end 3.000 deltagende nuværende og tidligere iværksættere samt lønmodtagere. Bogen bidrager til en øget viden om iværksættere - specielt de iværksættere som skaber langtidsholdbare virksomheder, der vokser til større danske arbejdspladser.Projektet er udarbejdet i samarbejde med Rockwoolfonden.

Den offentlige sektor skal være bedre, billigere og mindre bureaukratisk. Det er i hvert fald målsætningerne bag at udlicitere. I Danmark er turen nået til beskæftigelsesområdet, som med reformen »Flere i arbejde« fra 2002 er blevet delvist udliciteret til andre - fortrinsvis private - aktører. Hermed følger Danmark i slipstrømmen på en række andre lande, som enten har eller er i fuld gang med at udlicitere beskæftigelsesområdet. Pionererne - og de mest radikale eksempler - er Holland og Australien.I denne bog behandles spørgsmålet om, hvad Danmark kan lære af disse lande samt hvilke generelle mekanismer udliciteringen har sat i gang på tværs af landene.Kan der skabes et marked for beskæftigelsesindsatser, som er bedre og billigere end det hidtidige offentlige system? Fungerer dette marked som et rigtigt marked? Hvad betyder det for styringen og organiseringen af beskæftigelsesindsatsen, at denne reguleres gennem udbudsrunder, præstationsaflønninger, og andre aktører? Hvilke serviceydelser leverer andre aktører, og hvordan behandles de ledige? Skifter beskæftigelsespolitikkens indhold karakter, når den varetages af andre aktører? Dette er blot nogle af spørgsmålene, som behandles i bogen.Thomas Bredgaard (adjunkt, ph.d.) og Flemming Larsen (lektor), er fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA).

Elforsyningen har i 100 år været organiseret som et monopol. Den europæiske liberalisering ændrer i disse år radikalt ved denne tilstand, hvor kunderne får mulighed for at vælge mellem flere elleverandører. Elselskaberne skal konkurrere med deres tidligere samarbejdspartnere fra monopoltiden, og samtidig bliver de miljøpolitiske ambitioner stadig større.Bogen behandler en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i Danmark og dets nabolande. Vil elselskabernes mange muligheder for at udnytte markedsmagt forhindre konkurrencen og dens potentiale for en mere omkostningseffektiv forsyning? Kan konkurrence forenes med ambitiøse energipolitiske målsætninger om at nedbringe elforsyningens miljøbelastninger? Kan et marked for grønne certifikater fremme lavere omkostninger for vedvarende energi? Udgør den danske tradition for forbrugereje et troværdigt værn for de mindre forbrugere i en verden med international konkurrence?Bogen er skrevet på grundlag af et forskningsprojekt finansieret af Energistyrelsens energiforskningsprogram (EFP). Hensigten er at give en (økonomisk) teoretisk funderet gennemgang med henblik på at forstå og analysere udviklingen. Med dette udgangspunkt er konklusionen, at konkurrencen godt kan bringes til at fungere og godt kan forenes med ambitiøse miljømålsætninger. Forfatterne er alle ansat ved forskningsinstitutioner, der gennem en årrække har undersøgt energisektorens udvikling og omstillinger: AKF, Risø og RUC. Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757402663

Forvaltningsret - opgaver, hjemmel, organisation foreligger nu i revideret og ajourført 2. udgave.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757451850