Books published by eBibliotek 1800

Da Walter Wildings moder dør, arver han et blomstrende vinimportfirma, som han beslutter at drive "som en stor familie". Under sine forberedelser til dette forehavende finder han ud af, at han er et "hittebarn", som hans moder har taget til sig i den tro, at han virkelig er hendes søn. Men den virkelige Walter Wilding var allerede tidligere taget ud af Hittebørnshospitalet, og Walter føler, at han har modtaget både navnet, moderens kærlighed og arven på et uretmæssigt grundlag. Han forsøger at finde den virkelige Walter Wilding, men alle spor ender blindt – der er Spærret.Da Wilding snart efter dør, testamenterer han sin kompagnon George Vendale forretningen og hele sin formue med den klausul, at han inden to år skal finde den virkelige arving, eller udbetale hele arven til Hittebørnshospitalet.Spærret er skrevet af Charles Dickens og Wilkie Collins i fællesskab. Fortællingen udgjorde julenummeret af Dickens' blad All the Year Round i 1867, og blev også til et skuespil – derfor hedder bogens dele "ouverture" og "akter" i stedet for "kapitler" – som havde premiere på Adelphi-teatret i London den 26. december 1867.

Historisk roman om den dansk-norske Anna Kristoffersdatter Rustung, en stærk og selvstændig kvinde, der søgte efter den store kærlighed og fandt den hos James Hepburn, jarlen af Bothwell, hvis første hustru hun - måske - var. Bothwell forlod hende ret snart for at indgå et politisk bestemt forsoningsægteskab med datteren af hans ærkefjende John Gordon, og senere med Skotlands dronning, Maria Stuart.Efter slaget ved Carberry i 1667 flygtede Bothwell til Norge, hvor han blev arresteret og anklaget for ægteskabsbrud af Anna Rustung, stærkt støttet af hendes magtfulde slægtninge. Sagens udfald synes uvist, men Bothwell forblev fængslet i Bergenshus, indtil den danske kong Frederik II flyttede ham til Malmøhus og senere til Dragsholm Slot, hvor han tilbragte de sidste år af sit liv.Men Anna glemte ham aldrig, og vedblev til sin død at anse sig som lady Bothwell eller Skottefruen.

Styrmand Richard Shandon har fået et brev fra en ukendt person, sammen med en større sum penge. For pengene skal han lade bygge et skib, der kan klare voldsomme fysiske påvirkninger, fremskaffe en besætning, og sejle nordpå mod Melville-bugten mellem Grønland og Canada, hvor den ukendte kaptajn vil støde til. Formålet og den endelige destination får han ikke at vide, men da pengene jo er gode nok, gør Shandon, hvad der bliver bedt om.Da kaptajnen dukker op, viser han sig at være John Hatteras, en mand med flere fejlslagne nordpolsekspeditioner bag sig; at nå Nordpolen som den første er en ligefrem besættelse hos ham, og også formålet med denne ekspedition.Efter en vinter, hvor man oplever både forfærdelige kuldegrader, sygdom og sult, forlader det meste af besætningen kaptajnen, og sammen med den alvidende dr. Clawbonny, to sømænd og en amerikansk kaptajn, Altamont, som man har fundet døden nær under en ekspedition efter et kuldepot, fortsætter Hatteras stædigt mod Nordpolen.Som det er sædvanen hos Jules Verne, får læseren undervejs en mængde faktuelle oplysninger, her bl.a. om tidligere ekspeditioner mod Nordpolen og Nordvestpassagen, ikke mindst om den forsvundne Franklin-ekspedition, som optog sindene i midten af 1800-tallet, og hvis to skibe, Erebus og Terror, først er fundet i 2014 og 2016. Det siger sig selv, at Vernes beskrivelser bliver mindre og mindre præcise, jo nærmere den lille flok kommer til Nordpolen - Kaptajn Hatteras er skrevet i 1864, og i virkelighedens verden nåede Robert Peary og/eller Frederick Cook først den geografiske Nordpol i 1909.

Narkissos bliver straks efter sin fødsel moderløs, og vokser op hos faderen som en navnløs yngling, indtil faderens ven, den omvandrende filosof Hermofantos kommer forbi og opfatter drengens indadskuende, drømmende natur og giver ham hans navn. Senere i livet deltager han i kamplegene i Olympia, og ved den lejlighed møder han Nikarete fra Lakedaimon - dvs. Sparta - som ved et natligt møde i Artemis' lund får ham til at sværge på at ægte hende. Det bliver dog ikke umiddelbart til noget, men da Narkissos flere år senere er blevet Hermofantos' adoptivsøn, og dermed spartaner, mødes de igen for en kort stund, inden perserne under storkongen Xerxes invaderer Hellas, og Narkissos som spartaner deltager i kampene ved Thermopylæ under den berømmelige spartanerkonge Leonidas I.En anmelder skrev ved bogens fremkomst bl.a. "… et mærkeligt levende og funklende billede har Sophus Michaëlis i denne bog fremrullet af livet i det antikke Hellas og Persien, et billede, der ikke står tilbage for det tilsvarende af Kartago i Flauberts roman Salammbo, men snarest overgår det."

Edward Prendick sættes i land på en tropeø langt uden for de sædvanlige sejlruter, hvor en vis dr. Moreau har trukket sig tilbage for kunne udføre sine eksperimenter på levende dyr - og måske også mennesker? Det er svært for Prendick at afgøre, for resultaterne, der løber forvildede om på øen kan lige så godt være mennesker, der er blevet til dyr, som det omvendte.Bogen udkom første gang i 1896, og kommer ind på en del filosofiske og etiske emner omkring menneskets magt over naturen og vor moralske forpligtelser - på et tidspunkt, hvor ikke mange stillede sig den slags spørgsmål - men det betyder ikke, at den ikke simpelthen kan læses som en utrolig og spændende science-fiction-roman om videnskab, der går for langt.

Der er gået nogle år, siden vi forlod Ejgil Sanders lidt brat i "Englen med æselsørerne". Han er nu leder af et noget blandet rejseselskab på vej til Italien: En trop missionske fiskeeksportører fra Vestjylland, et par russisk-danske drenge, et ældre ægtepar, der vil bosætte sig i Italien, en romantisk manufakturhandler, den menneskefjendske, halvsindssyge pensionerede sløjdlærer Rasmussen, en lille grønlandsk jordemoder og et assorteret udvalg af enlige kvinder.Rejsens budget er skrabet til det yderste, og da begivenhederne udvikler sig med en bortførelse, et dødsfald, samt ikke mindst en del forskelle i Eigils og de missionskes opfattelse af, hvad de kan forvente for deres penge, bliver det hele mere og mere kaotisk. Undervejs får læseren også glimtvise indblik i såvel nogle af rejsedeltagernes baggrund som i, hvad Ejgil Sanders har foretaget sig i årene efter 1. verdenskrig, indtil han efter en kaotisk tur med en faldefærdig italiensk turistbus i rivende fart op og ned ad de snoede veje i Dolomitterne finder lykken.

Ejgil er det eneste overlevende barn, da politiet omkring år 1900 rydder englemagersken "Søster Sylvia"s børneasyl på et overdrev på det yderste Nørrebro i København. Søster Sylvia har brændt alle protokoller, og ingen kender derfor Ejgils virkelige navn og herkomst. Han bliver imidlertid adopteret af politikammerets kontorchef Sanders, som bor sammen med sin ugifte søster på Sortedamsdosseringen, hvor han vokser op. Han er dygtig i skolen og stilfærdig, en rigtig engel - æselsørerne tildeles ham af en ondskabsfuld skolelærer.Romanen følger Ejgils opvækst, først hos Sanders', siden hos den geskæftige advokatfrue Strobel og hendes lamme mand, hos den skuespillerinde, madam Strobel finder frem til må være hans rigtige moder, og endelig som yngling hos den noget ældre fraskilte Ulla Faber, hvor han tilbringer sin tid som en slags elsker, uden dog nogen sinde at fuldbyrde forholdet.

I et dystert hus i Saumur-provinsen bor den tidligere bødker, nu vingårdsejer mm. Felix Grandet med sin kone og datter, titlens Eugénie, samt tyendet Nanon. Bødkeren - af Balzac konsekvent benævnt som "den brave mand" - er besat af penge, og han ejer en større formue, som han ved sin påholdende adfærd stadig forøger - det går så langt som at han daglig uddeler til Nanon, hvad han skønner, der minimum er brug for af madvarer fra et aflåset spisekammer, han alene har nøglen til.Den gamle Grandet forpester livet for resten af husstanden ved sin ekstreme påholdenhed, men da Eugénies lapsede fætter Charles kommer på besøg fra Paris, vågner hendes følelser og ønsker om et selvstændigt liv. Medens Charles er på besøg, begår hans fader imidlertid selvmord efter en fallit, og Eugénie og hendes fader kommer uundgåeligt på kollisionskurs, da den gamle gnier umuligt kan acceptere en fallents søn som sin svigersøn.

Beendt Skaves opvækst og ungdom er præget af den brydningstid, han lever i. Han er splittet mellem den frisindede grundtvigianisme i hjemmet og nabolandsbyens mere firkantede Indre Mission uden at føle sig helt hjemme hos nogen af dem, sympatiserer med farbror Eriks gammeldags syn på tingene, men viger tilbage for ansvaret ved at overtage dennes ligeså gammeldags drevne slægtsgård. Ægteskabet med den indremissionske udbryder Ellen får ham dog efterhånden på rette vej, men først må han en tur omkring forskellige embeder i sognet og bliver valgt også ind i Folketinget, hvor han på skift er medlem hos de forskellige partier, men heller ikke dér rigtigt føler at nogen af dem er det rette sted for ham.Thorkild Gravlund var både forfatter og historiker, og Bent Skaves historie er også et samfundsbillede fra et landsbysamfund på Vestsjælland i årene omkring 1900-1920.

Fortælleren er lærling hos kunstdrejer og mekanikus Paul Paulsen, en af den lille nordfrisiske bys fremmeste borgere. En dag hører han Paulsen omtale med øgenavnet "Paul Dukkespiller", og da han forundret spørger sin mester, hvad det betyder, bliver den gamle i første omgang stødt. Man så begynder han alligevel at fortælle historien, "for det er dog egentlig det bedste livet har skænket mig".Paul Dukkespiller eller Pole Poppenspäler som er fortællingens navn i det lokale nordfrisiske sprog - er endnu i dag en af Theodor Storms mest afholdte noveller syd for grænsen, og den har lagt navn til et marionetteater-museum og en marionetteater-festival i Storms hjemby Husum.

En dag i 1876 træder en ung velklædt dame af tydeligvis adelig herkomst ind ad døren til forfatteren. Hun hedder Vera Vorontsov og står alene i verden, og hendes ærinde er kort og godt at få oplysning om, hvad hun skal bruge sit liv til. Det bliver indledningen til et mere personligt og længerevarende bekendtskab, og efterhånden får læseren hele hendes livshistorie: om opvæksten som den mindste efternøler-søster af tre på familiegodset Borki, om hvordan hun knytter sig voldsomt til en langt ældre lærer, og om den økonomiske katastrofe for godsejerne, der indtræffer, da livegenskabet ophæves.

Huckleberry Finn er blevet adopteret af enken Douglas, hvis højkirkelige opdragelsesmetoder og alt for regelbundne livsførelse ikke passer Huck, der er vant til at leve frit og selv bestemme. Da hans fordrukne og voldelige fader dukker op og tager ham hjem, er det dog at komme fra asken og i ilden, og efter nogen tid fingerer han sit eget mord og flygter på en tømmerflåde ned ad Mississippi. Her får han hen ad vejen følgeskab af den flygtede slave Jim og de to plattenslagere "Kongen" og "Hertugen". Sammen oplever de en mængde farlige eventyr med den store flod som det gennemgående bindeled."Huck Finns eventyr" er og har lige siden sin fremkomst været en kontroversiel bog - originalteksten er en sproglig tour de force, idet den er skrevet i fem-seks dialekter, sådan som folk talte i de områder og befolkningsgrupper, hvor den foregår, hvilket fik de fine østkystliterater i USA til at rynke på næsen - i dag på grund af den noget stereotype fremstilling af negerslaven Jim og den udbredte brug af det grimme ord, der begynder med "n" (men det var nu altså det, man sagde i USA i 1850, hvor bogen foregår). Men den er også den ultimative amerikanske klassiker, med Ernest Hemingways ord: Al moderne amerikansk litteratur stammer fra en bog af Mark Twain med titlen Huckleberry Finn (Afrikas grønne bjerge, 1935), og som sådan har den underholdt og glædet millioner af mennesker, og vil sandsynligvis og forhåbentlig blive ved med det.

Fem revolutionære, en røver og og en morder sidder fængslet og venter på at få eksekveret deres dødsdom. Romanen fortæller om deres historie og deres forbrydelse, og den skildrer med en uhyggeligt præcis og intens saglighed og indlevelse den enkeltes måde at se døden i øjnene på.Forfatteren Tom Kristensen skrev i Politiken i 1956, at "De syv hængte blev skrevet under indtryk af den mislykkede revolution i 1905, men skønt der er gået et halvt hundrede år med verdenskrige og revolutioner siden dengang, er ikke et ord blegnet i denne roman. Den har faktisk mistet sit russiske særpræg og er desværre blevet så almen-menneskelig, at vi ikke kan trøste os med, at det er noget, der kun skete derovre og dengang. Den er aktuel den dag i dag."Og det holder stadig.

Samme nat, som den ubehagelige kammerjunker Viffert, der bor hos lensgreve Henrik Jernskæg og hans amerikanske hustru Polly på lensgrevens slot Edelsborg, har oprettet et testamente, hvori han udelukker sine slægtninge fra arven til fordel for en kammerpige, dennes elsker, forskellige velgørende institutioner og - grevinde Polly, dør han. Man finder ham med halsen skåret over med en af grevens barberknive. For birkedommer Skram og distriktslæge Kyhn er der ikke tvivl om, at det er overlagt mord. Men er det nu også det - og hvem er i givet fald gerningsmanden? Stort set alle i Vifferts omgivelser har haft både motiv og lejlighed.

Värmlændingen Carlsson tager tjeneste som forkarl på en gård på Hemsö i Stockholms skærgård. Livet blandt skærgårdsbønderne er et noget særpræget miljø, som han ikke på forhånd var bekendt med, men Carlsson er både entreprenant og tilpasningsdygtig, og det lykkes ham snart at erobre sig en stilling, der ligger temmelig tæt på at være gårdens ejer og husbond - en position, der også bliver virkelig, da han gifter sig med gårdens ejerinde, enken Flod. Det er dog ikke noget, der ses på med blide øjne af enkens søn Gustav, der ser sin arv smuldre.Hemsöboerne er Strindberg i et mildt og humoristisk hjørne, som er sjældent i forfatterskabet, og bogen er en af hans mest populære såvel i som uden for Sverige.

Da proprietærgården "Strandskov" brænder ned til grunden i maj 1866, er der tale om, at branden er påsat, men proprietæren og herredsfogden er private venner, og man enes om, at det nok er nogle vagabonder, der har stukket ild på.Da der henved fem år senere kommer en brandkommission til egnen, og kommissionsdommer Thingsted begynder at rode op i sagen, falder der mistanke på proprietæren selv, og alle indicier peger da også i den retning. Men der er mere i den sag end som så, og muligvis er kommissionsdommerens forhørsmetoder lidt for effektive til at finde den virkelige bund i sagen."Lovens arm" var Muusmanns første kriminalroman. Den blev i 1917 filmatiseret med titlen "Herregaards-Mysteriet" og manuskript af Muusmann selv og Carl Th. Dreyer.

Indhold:Klør Konge og Hjerter DameDa den nye gymnastiklærer kommer til byen, sætter han pigehjerter i brand, ikke mindst hans værts datter Dollys. Følelserne er gengældt, men Dollys broder misforstår situationen, med katastrofale følger.Mrs. Podgers' tepotteEn livslang kærlighed og en kvindes misforståede respekt for hendes afdøde mands minde er hovedingredienserne i denne Dickens'ske julehistorieKærlighed og pligtfølelseDe to brødre Robert og Richard Stirling går med i borgerkrigen på Nordstaternes side - mod Roberts kæreste Rosas vilje og med deres moders velsignelse. Begge såres ved Gettysburg, den ene menes død. Men aviserne melder kun om "R. Stirling".Min kontrabandeEn "kontrabande" var en flygtet negerslave, som af de amerikanske nordstater regnedes for lovligt krigsbytte. Kontrabanden i denne historie er plejer på et nordstats-militærhospital, hvor der en dag bringes en såret sydstats-kaptajn ind - hans tidligere herre.Den blå og den gråEn nordstats- og en sydstats-soldat deler aflukke på lazarettet. Nordstatsmanden er ved at dø af sårfeber, men selv foran Dødens åsyn har sydstatsmanden svært ved at glemme hadet.En timeDa den forhadte gamle plantageejer dør, gør slaverne oprør. Hvad de ikke ved, er at hans søn er af en anden støbning og vil give dem fri, når han overtager styringen. Husslaven Milly får nys om sagen, men er det muligt for hende at frelse den hvide familie fra oprørernes vilde had, før det er for sent?

ØEN er Reersø, den lille halvø-gevækst på Sjællands kyst mellem Kalundborg og Korsør. Her lever folk som Børtt Bendts med hendes "himmelbrev", Povel Røn, Frans Fiskemand, Kathrine Kromands, Gamle-Pæer og mange andre - fiskere og småfolk, hvis liv og død i hverdag og fest Gravlund skildrer indlevet og følsomt - og tildels i den lokale dialekt - i denne sin debutroman.

Når dagene bliver korte i den ukrainske by Dikanka, samles landsbyboerne - høj som lav - for at more sig, gætte gåder og fortælle historier. Nogle af disse historier har den gamle biavler Rudij Panko, samlet sammen og fået udgivet i to bøger, som indeholderMarkedet i SorotchintskSt. HansaftenMajnatten, eller Den druknede pigeDen forsvundne skrivelseJulenatIvan Feodorovich Sponka og hans tanteDet forheksede stedDen frygtelige hævnAftener på en gård nær Dikanka var Gogols debut i bogform, som rummer både ironi, humor og alvor. Fortællingerne var til dels baseret på Gogols egne indtryk og erindringer fra sin barndom, dels på en række breve fra hans moder, hvor hun fortæller om ukrainske forhold, ikke mindst overtro og gamle historier.

Den unge biblioteksassistent Titus Bøg gør sig til af sin foragt for samfundets konvenienser og de "vanemennesker", der omgiver ham. Gennem møder og dialoger med sine venner og deres veninder når han dog efterhånden frem til en erkendelse af, at vane også kan være tryghed og frihed nødvendigvis må høre sammen med pligt og ansvar.

Gervaise Macquarts (Faldgruben) datter Nana er vokset op på Paris' gader og er i begyndelsen af bogen en andenrangs skuespiller med en enkelt succes i en forestilling på Variétés-teatret, hvor hun fremtræder halvnøgen som den lyshårede Venus. Mændene falder på stribe for den egentlig ikke særlig kønne eller intelligente, men meget fremkommelige pige, og inden længe lader hun sig rive med af strømmen, og ruinerer uden større reflektioner den ene rigmand efter den anden."Hun alene blev stående oprejst midt i de rigdomme, der var hobet sammen i hendes hus, med et folk af mandfolk slagne for fødderne af sig. … Fluen, der fløj op fra forstadens smuds, der bragte med sig smittestoffet fra samfundets råddenskab, havde forgiftet alle disse mandfolk bare ved at sætte sig på dem. Det var rigtigt, det var retfærdigt: hun havde hævnet sin verden, tiggerne og de forladte. Medens hendes køn steg i en stråleglans og skinnede på ofrene, der lå udstrakte for hendes fødder ligesom en opgående sol, der oplyser en slagmark, bevarede hun, uvidende om sin gerning og stadig en god pige, sin udmærkede dyriske samvittighedsløshed. Hun vedblev at være stor, hun vedblev at være tyk, med et dejligt helbred og et dejligt humør."Bind 17 i serien Les Rougon-Macquart

Da Carl Brosbøll, bedre kendt som Carit Etlar, var helt ung, debuterede han som forfatter under pseudonymet Carl. Det allerførste, han fik udgivet var de to fortællinger, som er samlet her: Novellen Organisten i Jellinge og den lille roman To studenter. Man finder i de to historier mange af de temaer og virkemidler, som Etlar benyttede i sine senere værker, og i To studenter møder man også tateren Mathias Abel, den senere Math Hjeil fra Smuglerens søn o. fl. a.Organisten i Jellinge handler om husmandssønnen Carl, der uddanner sig til organist og får embede i Jellinge, hvor han forelsker sig i herregårdsfrøkenen - noget der naturligvis som følge af forskellen i stand og formue ikke falder i frøkenens faders smag.I To studenter møder vi Ludvig Ross og Johannes Harre, der er draget til København for at studere - Johannes går i hundene, medens Ludvig har mere held med sig, skønt han må gå en del igennem, før han kan sætte sig til rette i lænestolen som ægtemand og studere morgenavisen.Udgivet i anledning af Carit Etlars 200-års fødselsdag den 7. august 2016

Den små Fanny - "Prinsessen" - er forældreløs, ung og uskyldig, men er i kløerne på sin plejemoder md. Hansen og Savonski, kaldet Katten, en flygtet forbryder, der nu udnytter Fanny som afledning i forbindelse med forskellige småindbrud i Købmagergadekvarteret. Men da Savonski til sidst kidnapper en baby og forlanger 2000.- i løsepenge, bliver det Fanny for meget.Med værtshuset "Den hule Tand" som omdrejningspunkt får læseren et - måske ikke helt virkelighedstro! - indblik i forbrydermiljøet i det indre København omkring år 1900, hvor vi møder typer som Smæklåsen og Jernmaven, Røde Rikke og værtshusmadammen, den tykke Susanne Hansen, samt naturligvis Fanny og en vis kontorassistent Aage Friis, der går Savonski i bedene som Fannys elsker.Denne "knaldroman" fra 1913 har også fundet vej til den såkaldte Store Danske Kanon, der omfatter værker, der er af betydning for vor danske virkelighed og selvforståelse.

Paw bliver født i Surinams jungle som søn af en hvid - dansk - sømand, og en urskovsindianer. Mens han er ganske lille, bliver den lille familie angrebet af en anden indianerstamme, og Paws moder bliver dræbt. Paw kommer om bord på et dansk skib og bringes "hjem" til Danmark.Men Danmark er ikke noget godt sted for drengen med det eksotiske udseende, indbygget frihedstrang og urskovsblod i årerne. Han flygter gentagne gange fra de autoriteter, der kun ser ham som en utilpasset forbryderspire, og overlever i lange perioder alene i den danske natur.I opfølgeren Paw i urskoven vender den nu næsten voksne Paw tilbage til Surinams urskov, hvor han genfinder sin fader, og senere slutter sig til en indianerstamme.

I de to historiske indianerfortællinger "Hokota" og "Præriens søn" følger vi indianeren Hokota og hans hvide plejebroder "Smilende Øje" fra 1840 til 1870. Det var i den samme periode, den hvide mands USA bredte sig længere og længere mod vest og "den store fader i Washington" ved hjælp af "ildvand", dårlige geværer og brudte løfter forjog indianerne fra deres frie liv på de vidtstrakte prærier. Gredsted fletter de historiske fakta sammen med sine hovedpersoners liv til et medrivende hele, der måske er de mest "voksne" romaner i hans produktion.

I tredje bind af Lövenskjold-trilogien fortsættes historien fra "Charlotte Lövenskjold". Karl-Artur er gået fuldstændig over gevind og gifter sig med dalkullan Anna Svärd (folk fra Dalarna var dengang indbegrebet af enfoldighed og fattigdom, og kvinderne drog rundt i hele Sverige og solgte småting som tilskud til økonomien i de små landsbyer). Anna har dog svært ved at acceptere den rolle som husbestyrerinde, præsten har i tankerne for sin hustru. Men skønt hun kun er en enfoldig dalkulla, er hun dog fornuftigere end så mange andre, og mens Karl Artur sammen med Thea Sundler falder stadig dybere, lykkes det hende at klare sig igennem og skabe sig den tilværelse, hun ønsker sig.Charlotte Lövenskjold har opgivet Karl-Artur, og blevet gift med den rige jernværksejer Schagerström, men nærer stadig en vis interesse for sin ungdoms elskede; noget, som er tæt ved at koste hendes ægtemand livet.

Andet bind af Lövenskjold-trilogien foregår et par generationer efter general Lövenskjolds død. Centre i handlingen er den livsglade, stolte og ærlige Charlotte og den neurotiske og fanatiske præst Karl-Artur Ekenstedt, begge efterkommere af generalen. Charlotte og Karl-Artur elsker hinanden, men for hende er det en ulige kamp mod Karl-Arturs overspændte ideer om at gå i Kristi fodspor og blive en fattig, omvandrende prædikant. Hans overbevisning afskærer ham fra både Charlotte og hans forældre, men støttes af en anden efterkommer af en af deltagerne i dramaet om den Løvenskjoldske ring, Thea Sundler, der er hemmeligt, men uimodståeligt draget mod præsten.

General Lövenskjold har en kostbar ring, som han har fået af Karl XII som belønning for sine krigsbedrifter. Da generalen dør, begraves han med ringen. Men der er mange, der mener, det er synd og skam, at den kostbare ring skal ligge i en grav, og da endnu en Lövenskjold dør, og familiegraven er åben, stjæler en fattig bonde ringen. Men den gamle general vil ikke finde sig i, at hans ring er borte, og begynder at gå igen. Ringen skifter hænder flere gange, og hver gang bliver det til fordærv for dem, der har den, og inden den vender tilbage til sin grav, er den skyld i den forbandelse der følger Lövenskjolderne i de næste generationer

Therese er af sin fader, en succesrig finansmand med ydmyge aner blevet presset ind i et kærlighedsløst ægteskab med en politiker. greve Martin-Bellême. Hun har en affære med husvennen Robert Le Mènil; men i et øjebliks irritation over, at denne hellere vil på rævejagt end være sammen med hende, accepterer hun en invitation til at tilbringe sommeren hos den engelske poet Vivian Bell i Fiesole.Hun rejser til Toscana ledsaget af den dydige madame Marmet og den gamle digter og rebel Choulette. I Firenze (titlens "røde lilje" refererer til byens gamle symbol) møder hun billedhuggeren Jacques Dechartre. De to forelsker sig vildt og voldsomt i hinanden, men Thereses gamle elsker, Le Mènil, er jaloux og vil ikke acceptere, at hun har fyret ham som elsker.Anatole France har hentet en del af handlingen i sit eget samliv med elskerinden Leontine Lippmann, og optræder selv i romanen i skikkelse af såvel forfatteren Paul Vence og elskeren Jacques Dechartre.

Ivan Andrejevitch Lajevsky og hans elskerinde Nadeschda Fjodorovna har bosat sig i en lille by i Kaukasus. Nadeschda er gift med en anden mand i St. Petersborg, og landsbyens bedre borgerskab misbilliger forholdet. Lajevsky bruger mest sin tid til spil og druk, og elsker egentlig ikke Nadeschda mere.I landsbyen lever også en videnskabsmand, zoologen von Koren, som finder, at Lajevsky er en værdiløs eksistens. Hans følelse vokser efterhånden til et omfang, så at han mener at det vil være en velgerning mod menneskeheden at dræbe Lajevsky - et slags darwinistisk fravalg af den mindre egnede. Da muligheden viser sig, udfordrer von Koren Lajevsky til en duel -