Books published by eBibliotek 1800

Maleren Claude Lantier, søn af Gervaise Macquart og Auguste Lantier (Faldgruben) skaber en ny og genial stilart, men anerkendes kun af sine nærmeste venner, medens publikum og kunstdommerne på Akademiet kun har latter til overs for ham. Han er besat af sin kunst, og begynder på stadig større og mere umulige projekter, men er ude af stand til at gøre et maleri færdigt, så han selv er tilfreds med det. Hans besættelse æder efterhånden både ham selv og hans familie op.Mesterværket er tildels selvbiografisk, og skildrer forholdet mellem Zola (romanens Pierre Sandoz) og maleren Cezanne, der havde været venner siden barndommen i Provence - Claude Lantier rummer dog også træk fra andre af impressionismens store franske navne.Bind 14 i serien Les Rougon-Macquart

Da hans fader dør som en forgældet mand, drager Nicholas Nickleby, hans søster Kate og deres moder til London for at opsøge farbroderen, den pengegriske og rænkefulde Ralph Nickleby.Ralph opfatter den uvelkomne familie som en flok døgenigte og nassere, der aldrig vil drive det til noget, og får Nicholas sat i tjeneste hos kostskoleholderen Wackford Squeers fra Dotheboys Hall, Yorkshire, og Kate hos modehuset Mantalini. Forholdene på skolen i Yorkshire får dog til sidst Nicholas til at banke Squeers og flygte sammen med den forhutlede og noget indskrænkede Smike. Kampen mellem Nicholas og hans familie, og Ralph kan begynde.Nicholas Nickleby er Dickens' tredje roman, og stadig i dag en af hans mest populære.

En midaldrende klosterbroder kommer om bord på en færge på Ladogasøen engang i attenhundredtallet. Passagererne keder sig og munken begynder at fortælle sin brogede livshistorie til nogle af dem, en fortælling, der starter, da han som dreng er forrider hos en lokal fyrste og kommer til at ride en gammel munk ned med fyrstens spand. Munken hjemsøger ham, og fortæller ham, at han lige så godt kan gå i kloster med det samme, for "ellers vil han mangfoldige gange gå i hundene, uden at det dog går helt galt."Drengen følger naturligvis ikke genfærdets råd, og ulykkerne regner ned over ham i henved fyrre år i form af tatarer, en tyvagtig sigøjner og en forførende sigøjnerkvinde, en rytterofficer, en magnetisør og mange andre. Men aldrig går det dog helt galt for Ivan Severjanitsch Fliagin - "den fortryllede vandringsmand".

Ethvert hus, enhver familie har sine skeletter, og i Lebrechts store gamle hus er det tilsyneladende ikke kun i overført betydning. Sådan forekommer det i hvert fald Anna, da hun som nygift med Lebrecht kommer til Woldom ved Østersø-kysten, hvor han nærmest er konge. Men er han også morder? Hvorfor vil han ikke for nogen pris åbne det store, gamle skab i væggen; og hvad er det for en historie med hans unge medhjælper Hans Fliederbusch, der forsvandt kort tid forud for brylluppet?Skelettet i skabet er et muntert lille sidespring i Spielhagens produktion, en spøg, hvor det lykkes ham at holde spændingen ved lige helt indtil de sidste tyve sider: Hvad er det egentlig, der er sket?

De to børn Dan og Una kommer til at fremmane "det ældste væsen i England", alfen Puk, som henter en række figurer frem fra Britanniens fortid - smeden Veland, normannerridderen sir Richard Dalyngridge, den romerske centurion Parnesius, den jødiske læge og pengeudlåner Kadmiel fra det 13. århundrede og flere andre, som fortæller børnene om deres liv og samtid, og derigennem bidder af Englands historie.Det er ikke så kedeligt og høj-britisk, som det måske lyder - som børnebog og historie"undervisning" vil den næppe sige nogen noget i dag, men fordi Kipling var den geniale fortæller, han var, er den stadig læseværdig.

Thackeray har givet sin største roman undertitlen "En roman uden en helt", og det er da også rigtigt, at der ingen helte er i den i traditionel forstand - i stedet har den to, og tilmed kvinder. Handlingen skifter mellem den blide, tilbageholdende, trofaste Amelia Sedley, der lever sit liv for sin søn og i mindet om sin mand, og den lille hykleriske og egoistiske stræber Rebecca Sharp, der gerne bruger alle midler i sin kamp for at stige op ad den sociale rangstige - hvad der også lykkes hende for en tid.Den væsentlige del af handlingen er henlagt til tiden fra 1815 - slaget ved Waterloo spiller en væsentlig rolle i romanen - og frem til ca. 1840, og rummer utallige referencer til personer og begivenheder i tiden, som forfatteren spidder på en ret så spids pen og med et skarpt øje for sin tids absurditeter, overfladiskhed, hykleri og "moral".Denne udgave bygger på en dansk oversættelse fra 1878. Forfatterens og oversætterens noter er revideret, og der er tilføjet over 400 nye.

Den unge Dorian Gray får sit portræt malet hos en kendt maler af sit bekendtskab, og udtaler et ønske om, at han selv må beholde sin ungdom og skønhed, og at sporene af alder og misgerninger kun vil vise sig på billedet.Nogle gange bliver ønsker opfyldt, og Dorians er et af dem. Det bliver en forbandelse for ham, og fører til mord og depraverede udskejelser, indtil straffen falder.Oscar Wilde skrev to udgaver af Dorian Gray, en bladføljeton på tretten kapitler og en bogudgave på tyve plus et forord. Sten Drewsens gamle oversættelse fra 1906 - den danske standardudgave i hele 1900-tallet - er en sælsom blanding af de to udgaver. Nærværende udgave er revideret og kompletteret efter tyve-kapitlers udgaven.

De 18 ultrakorte "eventyr" er (til dels) efter kendte forlæg, men Stuckenberg giver eventyret en bittersød drejning, og man aner, at Klods Hans egentlig hellere vil til krobal med Stine end være konge, og at kæmpen er fint fornøjet med, at skrædderen bortfører hans noget plagsomme bytte.

Da Pauline Quenu, datter af Liza Macquart og viktualiehandleren Quenu (Paris' mave) bliver forældreløs, optages hun i huset hos familien Chanteau, der bor i en lille, forarmet fiskerby i Normandiet. Pauline knytter sig til onklen, der lider af en invaliderende gigtsygdom, men efterhånden som hun vokser til, vokser også hendes passion for fætteren, den vege Lazare. Pauline forsøger stadig at støtte ham i den ene vilde plan efter den anden, der dog hver gang strander på hans manglende interesse.Imens smuldrer den formue, Pauline har arvet efter forældrene, dels ved hendes støtte til Lazares projekter, dels ved tantens stadig små "lån" til husholdningen. Da man har planlagt, at hun og Lazare skal gifte sig, når hun er blevet myndig, er pengene jo egentlig deres.Men der er egentlig ikke noget i denne bog, der ender som det er planlagt, og dens titel er måske en af de mest ironiske i litteraturen.Bind 12 i serien Les Rougon-Macquart

De fire fortællinger i denne lille samling blev i sin tid trykt i dagbladet Politiken og i tidsskrifterne Taarnet og Tilskueren. De har aldrig fundet vej til nogle af forfatterens novellesamlinger eller samlede værker.Fortællingen Guds gaver er skrevet til dagbladet Politikens julenummer år 1900. Her møder vi den gamle, nærige Mikkel Kold, hvis eneste grund til at glæde sig til sin datters besøg er, at han håber på et afdrag på de penge, hun og hendes mand skylder hende. I løbet af historien får man antydningsvis at vide, at hans høje moralske krav til datteren ikke bunder i nogen pletfri vandel hos ham selv.Ud over titelnovellen, der også er den længste af fortællingerne her, har vi medtaget to små "poetiske still-billeder", Den hvide dør og Balsampopler og den muntre lille satire over litteratur-kritikere og -kendere Kandidaten og Vorherre.

Auguste Maquet var manden, der forsynede Alexandre Dumas med en mængde af ideerne til - og også skrev en del af dem - hans mest berømte romaner: De tre musketerer, Dronningens halsbånd, Greven af Monte-Cristo og mange flere.Men han skrev også under sit eget navn, og det mangler ikke på intriger og dramatik i denne storslåede "kappe-og-kårde"-roman om Henrik den Fjerde af Frankrig og Navarra og hans elskerinde Gabrielle d'Estrées, der strækker sig over tidsrummet fra omkring 1592 til 1599, hvor Gabrielle dør.Historien fortælles gennem romanens hovedperson, den forældreløse Esperance, der kommer til Frankrig for at opsøge en kærlighedsforbindelse, Henriette d'Entragues. Undervejs ankommer han til den franske hærfører Crillons lejr, hvor han redder en soldat fra at blive hængt. Han pådrager sig derved et dødeligt had fra soldatens anklager, den rethaveriske adelsmand la Ramée - et had, der ikke bliver mindre, da det viser sig, at la Ramée også er forelsket i Henriette ... og så er spillet gående!

Henrik Hertz udgav i nogle år et lille skrift, "Ugentlige Blade", som han redigerede og til dels selv forfattede indholdet af. I den skønlitterære ende indeholdt bladet bl.a. de fire, meget forskellige fortællinger, der her præsenteres:Pigen fra Georgien- et eventyr. Theobald kommer i lære hos den mærkværdige doktor Beireis, hvor han en dag opdager et hemmeligt rum, som indeholder en lille skål, hvori der svømmer et øjenpar. En stemme, der tilhører øjnenes ejerinde, fortæller ham sin historieSvigersønnen- en novelle. En ung mand bliver indblandet i en duel. Den duellant, han sekunderer, bliver dræbt, og han tager sig for at underrette den familie, hvis datter han skulle have været gift med. Han forveksles imidlertid med datterens døde forlovede, og familien tror senere at have set et spøgelse. Hvordan skal han redde sig ud af den misere?Ernestine Beaucaire- en kriminalhistorie. Ernestine er selskabsdame hos en fru Brémont, der en dag findes myrdet. Alle indicier peger på Ernestine, og hun bliver dømt til døden. En gammel bekendt, advokaten Dormeuil, påtager sig imidlertid hendes forsvar, men får det svært, da hun af en eller anden årsag ikke fortæller hele sin historie.Den irske major- en novelle. Da Napoleonskrigene slutter i 1814, drager major Patrick O'Brian til Spanien for at gifte sig med Manuela, en ung pige, han har mødt, medens han kæmpede i Spanien. De gifter sig, men Manuela er ikke lykkelig - han tager sig for meget af sit gods og for lidt af hende. En intrigant kammerpige puster til ilden og foreslår en elsker - men majoren har overhørt en samtale mellem de to, og beslutter at gøre noget ved sagen.

David Copperfield beskriver i denne sin selvbiografi bl.a. sin opvækst hos den ondskabsfulde stedfader Murdstone og dennes ikke mindre afskyelige søster; tiden på en kostskole af den klassiske engelske slags, hvor han tages under den ældre elev Steerforths vinger, indtil han flygter og bliver adopteret af sin sære tante Betsey; opholdet hos advokaten Wickfield og dennes smukke datter Agnes, hvor han møder den ondskabsfulde, evigt "ydmyge" Uriah Heep; bekendtskabet med mr. Micawber der aldrig har penge, men altid håber på, at "noget vil vise sig"; og hvor han forelsker sig hovedkuls i sin principals datter, den smukke og forkælede, men ikke alt for kvikke Dora, som han senere bliver gift med.David Copperfield var Dickens egen yndlingsroman, og den vrimler med sære og excentriske personager, som han i udstrakt grad hentede forbilleder til i sin egen familie og bekendtskabskreds.

Synd var Michaëlis' prosadebut, og består af to korte romaner, Astrid og Nelly.I Astrid bliver den unge Astrid Hansen ansat i Chr. Langgaards Manufaktur- og Modeforretning som ekspeditrice. Langgaard holder af at have sin ekspeditrice ved hånden, og forlanger, at hun skal flytte ind i et værelse i hans hus og får kost og logi som en del af lønnen. Selv om han er gift, hindrer dette ham dog ikke i at se langt efter den kønne ekspeditrice (ikke mindst, når hun er over ham på stigen), men det er dog forretningens noget anløbne kommis, der udgør den virkelige fare.Nelly logerer hos kaffehandler Jacobsens, og er en livsglad pige med hang til en lille cognac eller et glas champagne, og plads til mere end én mand ad gangen i sit hjerte. Det opdager den unge mand, der er fortælleren, dog ikke lige med det samme.

Til dels gennem den ulige kærlighedsaffære mellem huslæreren, senere skriver hos Struensee, Niels Sander og dronning Caroline Mathildes hofdame Charlotte Amalie Trolle fortæller H. F. Ewald sin version af, hvad skete i Danmark i begyndelsen af 1770'erne, hvor den ikke helt normale kong Kristian den 7. var sat ud af spillet og landet blev regeret af den tyske læge Johan Friedrich Struensee og vennen, den tidligere hofmand Enevold Brandt, medens dronningen holdt "kærlighedshof" på slottet Hirschholm.

En unavngiven iagttager (Pusjkin selv) fortæller historien om det blaserte storby-menneske Eugen Onegin, der flytter på landet til et gods, han har arvet. Her stifter han bekendtskab med den vege Vladmir Lenskij og de to unge piger Olga og Tatjana Larin, den første er forlovet med Lenskij, medens Tatjana, en provinsskønhed, verdensfjern og romantisk, forelsker sig hovedkuls i Onegin. Hun tilstår ham i et brev sin kærlighed, men Onegin tager hende ikke alvorligt og svarer hende ikke.Pusjkins versificerede roman er en klassisk, tragisk kærlighedshistorie, samtidig med at den indeholder en mængde iagttagelser og udfald rettet mod hans samtid.

Da junker Sølver Falk en dag tilfældigt kommer til at se naboen, ridder Sten Basses smukke datter Gro nøgen på den lille ø Æbelø, pådrager han sig ridderens had, og må forsvarsløs finde sig i at blive spærret inde i fangekælderen på ridderens borg. Skønt fysisk adskilte og trods Gros fornægtelse af sin spirende kærlighed til junkeren, udvikler forholdet sig mellem de to unge sig og fuldbyrdes i en drømmende nattescene i fangekælderen på ridderborgen."Det er lykkedes Michaëlis at sammensmelte romantik, symbolik og djærv realistisk skildring af middelalderlige sæder og skikkelser til en digterisk helhed, der ejer stærk og varm skønhed. Historien om Junker Sølver og Jomfru Gro tiltaler på én gang med folkevisedigtningens umiddelbarhed og den moderne digters overdådig rige sprogkunst, hvor det ene moment væver sig mærkelig let og sindrigt ind i det andet ..." (Vilhelm Østergaard i Illustreret Dansk Litteraturhistorie)

"Der var engang -" er Holger Drachmanns skuespil-udgave af det gamle eventyr om kong Drosselskæg og den hovmodige prinsesse (eller H. C. Andersens Svinedrengen, om man vil. Men det ender dog ikke som brødrene Grimms og Drachmanns udgave lykkeligt!)Skuespillet indeholder blandt mange andre sange originaludgaven af den noksom bekendte Midsommervise.

Da præsten dr. Charles Primrose mister sin formue og sit gode rygte, forsættes han til det afsides kald i Wakefield. Fra dette tidspunkt forfølges den gode, omend en smule naive tøffelhelt pastor Primrose og hans familie af uheld på uheld. Den skiftevis komiske og sentimentale historien om familiens nedtur fortælles af pastoren selv.Bogen er en af engelsk litteraturs store klassikere, skrevet af en mand, om hvem en anden stor, samtidig englænder sagde, at han aldrig var mere tåbelig, end når han ikke havde en pen i hånden og aldrig mere vis, end når han havde.Nærværende oversættelse er af ingen ringere end Steen Steensen Blicher, og var i datiden kendt for "at være næsten bedre end originalen".

"Døden har en slet hukommelse. - Dens embede er som at ryste frugttræer dag for dag, så de rådne frugter falder ned. Hvor de falder, lader Døden dem ligge. De levende selv må kende deres døde. Døden kender dem ikke."- Seks billeder af Dødens mange ansigter fra den middelalderlige Dødedans: Paven, Kejseren, Kongen, Ridderen, Bonden og Kætteren.

Florent Quenu, der ved et uheld er blevet uskyldig dømt til deportation for et mord under statskuppet i december 1851, vender hjem til Paris, og finder byen fuldstændig forandret - ikke mindst er det gigantiske fødevaremarked, Hallerne, blevet bygget, mens han har været væk. Han genfinder sin broder, spækhøkeren Quenu, og indlogerer sig hos ham.Quenus kone, Lisa, datter af Antoine Macquart (Familien Rougon, Erobringen af Plassans), er imidlertid utryg ved den fredsommelige drømmer, som Florent i virkeligheden er, og lader sig af den lokale sladder gradvis forlede til at lægge denne for had.Hallerne og de enorme mængder af mad, der daglig falbydes dér, spiller en stor rolle i denne politiske satire, der i en slags allegori beskriver konflikten mellem "de fede", dvs. udsugerne, udnytterne, dem der er tilfredse med det nuværende styre, så længe de kan udnytte det til egen vinding, og "de magre", idealisterne, kunstnerne, dissidenterne.Bind 11 i serien Les Rougon-Macquart