Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Maleren Claude Lantier, søn af Gervaise Macquart og Auguste Lantier (Faldgruben) skaber en ny og genial stilart, men anerkendes kun af sine nærmeste venner, medens publikum og kunstdommerne på Akademiet kun har latter til overs for ham. Han er besat af sin kunst, og begynder på stadig større og mere umulige projekter, men er ude af stand til at gøre et maleri færdigt, så han selv er tilfreds med det. Hans besættelse æder efterhånden både ham selv og hans familie op.Mesterværket er tildels selvbiografisk, og skildrer forholdet mellem Zola (romanens Pierre Sandoz) og maleren Cezanne, der havde været venner siden barndommen i Provence - Claude Lantier rummer dog også træk fra andre af impressionismens store franske navne.Bind 14 i serien Les Rougon-Macquart
En midaldrende klosterbroder kommer om bord på en færge på Ladogasøen engang i attenhundredtallet. Passagererne keder sig og munken begynder at fortælle sin brogede livshistorie til nogle af dem, en fortælling, der starter, da han som dreng er forrider hos en lokal fyrste og kommer til at ride en gammel munk ned med fyrstens spand. Munken hjemsøger ham, og fortæller ham, at han lige så godt kan gå i kloster med det samme, for "ellers vil han mangfoldige gange gå i hundene, uden at det dog går helt galt."Drengen følger naturligvis ikke genfærdets råd, og ulykkerne regner ned over ham i henved fyrre år i form af tatarer, en tyvagtig sigøjner og en forførende sigøjnerkvinde, en rytterofficer, en magnetisør og mange andre. Men aldrig går det dog helt galt for Ivan Severjanitsch Fliagin - "den fortryllede vandringsmand".
De to børn Dan og Una kommer til at fremmane "det ældste væsen i England", alfen Puk, som henter en række figurer frem fra Britanniens fortid - smeden Veland, normannerridderen sir Richard Dalyngridge, den romerske centurion Parnesius, den jødiske læge og pengeudlåner Kadmiel fra det 13. århundrede og flere andre, som fortæller børnene om deres liv og samtid, og derigennem bidder af Englands historie.Det er ikke så kedeligt og høj-britisk, som det måske lyder - som børnebog og historie"undervisning" vil den næppe sige nogen noget i dag, men fordi Kipling var den geniale fortæller, han var, er den stadig læseværdig.
Thackeray har givet sin største roman undertitlen "En roman uden en helt", og det er da også rigtigt, at der ingen helte er i den i traditionel forstand - i stedet har den to, og tilmed kvinder. Handlingen skifter mellem den blide, tilbageholdende, trofaste Amelia Sedley, der lever sit liv for sin søn og i mindet om sin mand, og den lille hykleriske og egoistiske stræber Rebecca Sharp, der gerne bruger alle midler i sin kamp for at stige op ad den sociale rangstige - hvad der også lykkes hende for en tid.Den væsentlige del af handlingen er henlagt til tiden fra 1815 - slaget ved Waterloo spiller en væsentlig rolle i romanen - og frem til ca. 1840, og rummer utallige referencer til personer og begivenheder i tiden, som forfatteren spidder på en ret så spids pen og med et skarpt øje for sin tids absurditeter, overfladiskhed, hykleri og "moral".Denne udgave bygger på en dansk oversættelse fra 1878. Forfatterens og oversætterens noter er revideret, og der er tilføjet over 400 nye.
Da Pauline Quenu, datter af Liza Macquart og viktualiehandleren Quenu (Paris' mave) bliver forældreløs, optages hun i huset hos familien Chanteau, der bor i en lille, forarmet fiskerby i Normandiet. Pauline knytter sig til onklen, der lider af en invaliderende gigtsygdom, men efterhånden som hun vokser til, vokser også hendes passion for fætteren, den vege Lazare. Pauline forsøger stadig at støtte ham i den ene vilde plan efter den anden, der dog hver gang strander på hans manglende interesse.Imens smuldrer den formue, Pauline har arvet efter forældrene, dels ved hendes støtte til Lazares projekter, dels ved tantens stadig små "lån" til husholdningen. Da man har planlagt, at hun og Lazare skal gifte sig, når hun er blevet myndig, er pengene jo egentlig deres.Men der er egentlig ikke noget i denne bog, der ender som det er planlagt, og dens titel er måske en af de mest ironiske i litteraturen.Bind 12 i serien Les Rougon-Macquart
Florent Quenu, der ved et uheld er blevet uskyldig dømt til deportation for et mord under statskuppet i december 1851, vender hjem til Paris, og finder byen fuldstændig forandret - ikke mindst er det gigantiske fødevaremarked, Hallerne, blevet bygget, mens han har været væk. Han genfinder sin broder, spækhøkeren Quenu, og indlogerer sig hos ham.Quenus kone, Lisa, datter af Antoine Macquart (Familien Rougon, Erobringen af Plassans), er imidlertid utryg ved den fredsommelige drømmer, som Florent i virkeligheden er, og lader sig af den lokale sladder gradvis forlede til at lægge denne for had.Hallerne og de enorme mængder af mad, der daglig falbydes dér, spiller en stor rolle i denne politiske satire, der i en slags allegori beskriver konflikten mellem "de fede", dvs. udsugerne, udnytterne, dem der er tilfredse med det nuværende styre, så længe de kan udnytte det til egen vinding, og "de magre", idealisterne, kunstnerne, dissidenterne.Bind 11 i serien Les Rougon-Macquart
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.