Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Førstestyrmand John Holdsworth, nygift med Dolly, står ud med Meteor, der forliser i en storm. Holdsworth får kommandoen over den ene redningsbåd med syv personer, men efter 10 dage på åbent hav uden hverken vådt eller tørt er der kun ham selv tilbage i båden. Han bliver reddet, men lider af hukommelsestab, og skaber sig en tilværelse i Australien, fjernt fra hjemmet. Vil han nogen sinde gense sin Dolly ?
Annelise er en ung kvinde, som af nød og sygdom har "solgt sig under ægteskabs form" til en halvgammel, sygelig – og rig – afdanket militær, oberstløjtnant Kall. Under en sommerferie på gården Rugholm genser hun sin barndomskæreste, gårdens unge søn Jørgen, og forholdet blusser op igen. Men atmosfæren på godset er noget giftig: både den gamle moralsk forargede Farmor og "snogene", ægteparret Spagh, som egentlig stod til at arve Kall, før han giftede sig, ser i Annelises og Jørgens forhold en mulighed for at bagtale Annelise overfor hendes ægtemand og ad den vej få skaffet hende af vejen som arving."Annelise" er en temmelig anderledes historie end de rejsebeskrivelser og drengebøger om Peder Most mfl., som havde skabt Walter Christmas' forfatternavn, og man kan spekulere over, hvorfor han skrev den – og det gjorde anmelderne da også, da den udkom første gang i 1913, hvor man var enige om, at bogens menneskeskildring og -opfattelse var håbløst forældede, og at forfatteren i det hele taget manglende evnen til at skrive om et så følsomt og lyrisk emne. Nu er det så over 100 år siden, og en nutidig læser behøver ikke tage sig af, om bogen er ti eller tyve år bagud for sin tid eller måske lovlig robust i sit sprog hist og her, og kan blot læse den som den i og for sig meget romantiske lille afstikker fra forfatterskabets hovedlinje, den er.("Annelise" omtales i visse bibliografier som "noveller" - altså i flertal. Det er den ikke, det er én novelle; der er ikke andre fortællinger i bogen.)
Foma er som søn af en russisk købmand allerede fra sin tidlige ungdom opdraget til at skulle overtage faderens driftige virksomhed med handel og transport på Volga. Og Foma er da også en energisk, idérig og foretagsom ung mand med drømme og ønsker for sin fremtid, men føler sig mere og mere klemt inde de forventninger, der stilles til ham af faderen og senere en onkel, der også er købmand, og anskuer verden fra en købmands synsvinkel. Og da han arver firmaet og formuen, føler han det som en tung vægt, der lægges på ham, og han forsøger at få onklen til at overtage det hele, blot for at få sin frihed. Foma gør oprør mod hele sin egen stand og miljø – og går til grunde ved det."Livet brænder ham op. Han opdager, at der ikke er plads til helte, at de bliver besejret af alle livets små daglige krav, ligesom Herkules, der besejrede hydraen, men blev overvundet af en hærskare af myg," skrev forfatteren til en forlægger i 1898.Foma Gordéjev var Gorkijs første roman, og er et meget anderledes værk end de "vagabondnoveller", han indtil da havde skabt sit navn på.
Træskomageren Thibault får en dag besøg af en stor, sort ulv, som søger beskyttelse med kongens ulvejægermester, baron Jean, og hans jagtfølge. I bytte tilbyder den Thibault magt – ikke til at skaffe sig selv goder, men til at gøre andre ondt. Der er kun én lille betingelse: for hvert ønske skal Djævelen betales med et hår – for det første ønske – to for det næste, så fire, seksten og så fremdeles. Han får også et kobbel ulve til følgesvende med i købet. Træskomageren tror, han ad denne vej kan bane sig vej frem i verden og få de goder og privilegier, som han så meget misunder baronen og andre bedre stillede på egnen.Men som altid, når man indgår handler med Djævelen og hans kumpaner, får man noget andet ud af sin aftale end man regnede med. Og det gælder også her: Alle Thibaults ønsker om ondt over sine medmennesker bliver prompte udført – men han får ikke selv noget ud af det, hverken penge, kvinder eller rang – snarere tværtimod. "Ulveføreren" er skrevet i en periode, hvor Dumas befandt sig i eksil i Belgien, og billedlig talt sad og så længselsfuldt over mod den franske grænse og hans elskede barndomsegn Villers-Cotterêts på den anden side. Ligesom "Catherine Blum" er "Ulveføreren" bygget på et sagn derfra, som en af hans faders vildtfogeder fortalte ham, da han var ung, og indeholder i endnu højere grad end "Catherine Blum" elementer af den gotiske genre.
Andet bind – som omfatter historiens 3.-6. del – indledes i en sommerhed ukrainsk landsby nær grænsen til Tyskland, hvor kosakofficeren Paul Nikolajevitch Karpov er udstationeret med sin afdeling. I begyndelsen af august overskrider en østrig-ungarsk kavalerideling grænsen og bliver fuldstændig udslettet af russerne. Dermed er 1. verdenskrig begyndt for Rusland, og Sablin sendes med sit regiment til Polen, hvortil han snart efter følges af sønnen Kolja, der mod faderens vilje har bedt om at blive sendt til fronten. Slag følger på slag, og imens den ene regering afløser den anden i Skt. Petersborg, er den zartro general Sablin vidne til krigens ødelæggelser og hærens stadig dalende effektivitet og moral i takt med at den infiltreres af kommunistiske agenter – deriblandt en vis menig Korshikov.Samtidig er Sablins datter Tanja fulgt efter zarfamilien, da den sendes i eksil, og skildrer i breve de stadig mere ydmygende forhold der bydes den tidligere "hersker over alle russere"."Fra zarørnen til den røde fane" er verdenshistorie set fra "den anden side": En roman om Rusland i perioden 1894-1921, skrevet af en zartro, hviderussisk kosakofficer. Romanen er til dels selvbiografisk med Alexander "Sascha" Nikolajevitch Sablin som forfatterens litterære alter ego.Pjotr Nikolajevitch Krasnov var en russisk officer og forfatter, som blev født i Skt. Petersborg 10. september (gl.russisk tid) 1869. Familien havde gennem flere generationer været soldater og officerer, og den unge Krasnov fulgte i deres fodspor.Han var tidligt interesseret i litteratur og militærhistorie og allerede som 22-årig udgav han historiske værker og romaner. Under Bokseropstanden var han korrespondent i Kina, og senere rapporterede han fra den russisk-japanske krig; samtidig steg han stadig i graderne, og da revolutionen brød ud i lys lue i 1917, blev han leder af de styrker, der skulle bekæmpe bolsjevikkerne. I 1919 flygtede han til Tyskland, og 1923 videre til Frankrig, hvor han blev leder af en antikommunistisk organisation.Samtidig fortsatte han sin litterære virksomhed, og udgav i mellemkrigstiden et hav af romaner og militærhistoriske værker.Under 2. verdenskrig tilsluttede Krasnov sig Nazityskland ud fra en naiv forestilling om derved at kunne bekæmpe kommunismen. Ved krigens slutning overgav han sig til de britiske styrker Wien og blev senere udleveret til Sovjet, hvor han 17. januar 1947 blev hængt.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.