We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by EC Edition

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Louise Øhrstrøm
    £2.99

    Novelle inspireret af folkevisen "Agnete og Havmanden". Den handler om hjemløse Agnete, som flakker omkring i Helsingør med sin hund og gemmer på en stor sorg.

  • Save 35%
    - Introduktion til din medfødte sundhed
    by Mette Louise Holland
    £12.99

    Dit selvhelbredende sind bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health – De tre principper – der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Ida, 15 år: ”I starten var det lidt som at opdage, hvad livet er”. Lisbeth, 35 år: ”Fra det ene sekund til det andet mærker jeg simpelt hen verden på en anden måde”. Henrik, 42 år: ”Det er rimelig simpelt. I bund og grund er vi født lykkelige. Og vi kan kun tænke os væk fra lykken”.

  • Save 31%
    by Louis Klostergaard
    £5.49

    Pieter Martins bor i Hillbrow, en bydel i Johannesburg i Sydafrika. Han er en sort, midaldrende tidligere politimand under apartheidstyret, men har nu nedsat sig som privatdetektiv. Pieter Martins er hverken velanset af sine hvide ekskolleger eller den sorte befolkning, for hvem han er en forræder.En dag dukker en kvinde op på hans kontor. Hun har åbenlyst forventet en hvid privatdetektiv. Kvindens datter, Bloeme Barrett, er forsvundet, og Pieter Martins får til opgave at finde hende. Martins tager modvilligt opgaven og opdager langsomt, at opgaven er noget anderledes, end han forestillede sig.Pieter Martins udnytter sine kontakter og kendskab til politiarbejde, men befinder sig hurtigt i livsfare, fordi mord på mord følger i kølvandet på hans opklaringsarbejde. Han bliver ført bag lyset i sin søgen på svar hos Johannesburgs forskellige samfundslag og kvarterer og må til sidste tage opklaringen af pigens forsvinden i egen hånd.

  • Save 31%
    by Jens Østergaard
    £5.49

    “Drengen og dæmonen” er anden, selvstændige bog i Jens Østergaards krimiserie om efterforskningschef Thomas Nyland. Første bog, den anmelderroste “Dragen Sangeren Helten”, udkom i 2012. Begge titler er solgt til udgivelse i Tyskland.En politimand og en 6-årig pige forsvinder sporløst efter en voldsom trafikulykke på en øde landevej. Thomas Nyland fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet får til opgave at finde dem begge, og han har travlt, for blodsporene tyder på, at pigen vil dø, hvis hun ikke hurtigt får lægehjælp.Thomas’ søgen leder ham til et faldefærdigt hus på Lolland, hvor pigen har boet sammen med sin mor. Her finder han en række foruroligende videoklip og opdager, at pigen og hendes mor har været på flugt.Men fra hvem?

  • Save 35%
    - Viden og redskabet til det gode liv
    by Kristin Leer
    £12.99

    Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre børn og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke selv, hvorfor simple hverdagsopgaver var uoverkommelige eller hvorfor hun havde problemer med at huske aftaler, at betale regninger til tiden og følge med i børnenes fritidsinteresser. Samtidig var hun så stresset på sit job at hun overvejede at forlade arbejdsmarkedet.Det var en stor lettelse for forfatteren at få at vide, at det er fordi, hun har ADHD. Og et af hendes budskaber i denne bog er, at man får et bedre liv med en behandlet ADHD. En ubehandlet ADHD kan let føre til, at man som voksen bliver ensom, ikke får en uddannelse, glider ud af arbejdsmarkedet og bruger alkohol eller stoffer som selvmedicinering. ADHD kan have nogle forbløffende positive sider, men kan også betyde et liv med mange svære udfordringer, og spændet i funktionssvigt kan være meget stort.Kristin Leers bog giver nye indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen. Bogen er skrevet til dig der har ADHD, din kæreste, forældre, søskende, lægen, læreren og alle andre, der gerne vil være klogere på, hvordan et liv som barn, ung og voksen med ADHD kan leves og mestres.Kristin Leer er fra Trondheim og er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.

  • Save 35%
    - 9 nøgler til det gode parforhold
    by Dimitrij Kielland Samoilow
    £12.99

    Kunsten at elske er en bog til alle, der ønsker, at kærligheden holder hele livet. Kærlighed er magisk, og kærlighed er vanskelig. Hvad er medicinen mod hårde tider? Hvordan bevarer vi kærligheden hele livet? “Det er de stærke følelser, vi har for hinanden, som limer os sammen og river os fra hinanden. Vi er begejstrede for alle disse følelser, når vi er nyforelskede, men når vi kommer i problemer, forsøger vi ofte at styre med hovedet og dækker over alt det, som bølger under overfladen.” Kunsten at elske henvender sig til alle mennesker, der lever i et parforhold – uanset om I har nogle udfordringer, I skal løse sammen, eller ønsker at styrke intimiteten i det, I allerede har. ”Intim kontakt mellem mennesker er ikke bare et lykketræf. Vi kommer tæt på andre mennesker, når vi ser dem, og de ser os i al vores sårbarhed. Det at lade din partner se dig i din fejlbarlighed og alligevel blive accepteret kan være en nærmest berusende oplevelse. Og det kan opleves som utroligt bevægende, når din partner stoler på dig med sin sårbarhed.” Kunsten at elske er en bog, der kan få dig til at se dig selv og dit eget forhold med helt nye øjne. Dimitrij Kielland Samoilow er en af Norges førende parterapeuter og arbejder ud fra metoden Emotionsfokuseret parterapi (EFT). Ved hjælp af ni nøgler til at elske går han direkte til kernen i parforholdets udfordringer: Hvordan opretholder man intimitet og nærhed gennem mange år? Hvordan bryder man onde cirkler? Hvordan passer man på det, der er godt?

  • Save 35%
    by Jancis Robinson
    £12.99

    Mange vindrikkere vil gerne vide mere om vin uden at skulle forstå hver eneste detalje eller tage dyre kurser i vinsmagning. I Vinekspert på 24 timer deler en af verdens førende vineksperter, Jancis Robinson, ud af sin store ekspertise med sin karakteristiske humoristiske og afslappede tilgang. Bogen er en guide til både nybegyndere og viderekomne. Her får du den basale viden om alt lige fra forskellen på druetyper, flaskernes form og ordene på etiketterne, beskrivelser af smag, farve og lugt, hvordan man matcher vin med mad til pris kontra kvalitet. Jancis Robinson giver dig redskaber til at få det bedste ud af den mytiske og delikate drik. Med bogen i hånden kan du blive vinekspert på 24 timer. Skænk dig et glas vin og læs! "Jeg er glad for god vin, så jeg har nydt denne bog med ekstra interesse og er bestemt ikke blevet skuffet. Bogens mange gode råd, tips samt vejledninger er godt formuleret, og man føler sig som læser en smule bedre rustet, når der skal handles vin næste gang. Hvis du gerne vil vide mere om vin i en fart, så har du en vinder i denne bog". Bibliotekerne "Alt, hvad man kan forestille sig af relevante og nyttige informationer og gode råd i forhold til målgruppen, er med.” Vinsiderne “Et skarpskåret og gedigent værk … den danske oversætter får sproget til at flyde … køb den hvis du vil have en hurtig introduktion til vinens verden.” Aarhus Update “Bogen kommer godt rundt i de vigtigste vinøse hjørner … Jancis Robinson op med en række vinmyter – fx den om, at virkelig god vin altid kommer i en flaske med hvælvet bund og at jo tungere flasken er, desto bedre er vinen. Og så er der myten om, at rosé og søde vine er for kvinder. Dertil svarer hun (meget rigtigt): Sludder og vrøvl! ”Vinekspert på 24 timer” er ikke en flot coffee table bog med masser af illustrationer, men derimod en yderst lærerig bog for den, der træder sine første skridt ind i vinens verden”. Vinavisen

  • Save 31%
    by Jens Østergaard
    £5.49

    Ritualet er tredje, selvstændige bog i Jens Østergaards anmelderroste krimiserie om efterforskningschef Thomas Nyland fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. De to første bøger er “Dragen Sangeren Helten” og “Drengen & dæmonen”. Alle tre bøger er solgt til udgivelse i Tyskland på Egmont Lyx.En trykkende varm sommeraften bliver en 3-årig dreng bortført fra en tankstation i København. Kort efter finder politiet det stærkt mishandlede lig af en midaldrende kvinde i en lejlighed på den anden side af gaden.Thomas Nyland og hans team af efterforskere får ansvaret for at opklare drabet og finde den bortførte dreng. Det viser sig, at gerningsmanden har afspillet mystiske lyde på kvindens stereoanlæg under mishandlingen af hende, og snart efter dukker papirark med blyantsstreger og et gammelt kassettebånd med gruopvækkende optagelser op. Fund, der peger i retning af en ekstremt brutal og metodisk morder.

  • Save 31%
    - - en guide
    by Per H. Jacobsen
    £5.49

    “Vild med Andalusien - en guide” er en introduktion til en af Spaniensmest elskede regioner. Guiden introducerer de otte største byer, Jaén, Málaga, Cadiz, Sevilla, Huelva, Cordoba, Almeria og Granada, regionens strande og giver en række tips til seværdigheder, der er et besøg værd. Via artikler får man et indblik i Andalusiens historie, kultur og sprog.Andalusien har 300 årlige solskinsdage, som man kan nyde langs kilometervis af smukke sandstrande, på skiløjperne, i små bjergbyer eller i middelalderbyerne. Andalusien indbyder både til aktiv ferie og til afslapning. Få idéer til begge dele.Vi giver nogle gode tips til regionens smukke byer, sproget, maden og kulturen. Lær mere om hvordan spanierne omgås hinanden, hvad de bedste skinker hedder, hvad flamenco er for noget og hvor det var, at mange tyske nazister skjulte sig efter 2. Verdenskrig.

  • Save 31%
    by Lorenzo Silva
    £5.49

    En kvinde findes knivdræbt i sit landhus i Zaragoza-provinsen. Det ligner endnu et rutinejob for sergent Bevilacqua fra Guardia Civil og hans kvindelige assistent, Chamorro, men sagen viser sig at være lidt ud over det sædvanlige.Offeret, Neus Barutell, er en smuk og celeber tv-journalist, som er gift med en kendt catalansk forfatter. Sporene efter en heftig nat med sex og stoffer tyder umiddelbart på, at morderen skal findes inden for hendes egne cirkler fra tv- og underholdningsverdenen.Efterforskningen rykker til Barcelona, hvor Bevilacqua og Chamorro med en blanding af snusfornuft og skarpsindighed graver sig ind bag facaden og finder ud af, at alt ikke er som det ser ud til.Vi bliver draget ind i en kompleks og fascinerende efterforskning, hvor de to civilgardister må løse litterære hovedbrud fra Alice bag spejlet, gå på jagt i cyberspace og samarbejde med Cataloniens nationale politikorps, los Mossos d’Esquadra, for at komme til bunds i en kringlet og besværlig sag.“Hovedpersonen Bevilacqua er beslægtet med både Inspector Morse og Vázguez Montalbáns Pepe Carvalho og som disse henvender han – og 44-årige Silvas prisbelønnede forfatterskab – sig også til modne læsere, der sætter mere pris på intelligent og stemningsfyldt selskab end biljagter og politiske konspirationer”, Information.“… en rap dialog, mættede miljøbeskrivelser langt fra skandinaviske randområder samt kritiske blikke på det samfund, politiet opklarer forbrydelser i … Jeg synes kort sagt, at Lorenzo Silva er rigtig god”, Weekendavisen.“Et kvalitetstilbud til dem, der ikke kun sværger til den skandinaviske genre, men gerne vil have en interessant krimi uden for meget blod og med rigtige mennesker på rollelisten”, lektørudtalelse.“… et forfriskende bud på en ikke-nordisk krimitradition og hovedpersonen Bevilacqua er et glimrende bekendtskab, belæst og indsigtsfuld”, Politiken.“For læseren er resultatet en helstøbt krimi med både et interessant plot og et hold af efterforskere, man har lyst til at lære nærmere at kende. En af den slags oplevelser, hvor siderne næsten vender sig selv”, Bogblogger.

  • Save 31%
    by Lorenzo Silva
    £5.49

    “Den utålmodige alkymist” har fået den spanske Nadal-litteraturpris og er filmatiseret. Lorenzo Silva blev født i Madrid i 1966. Han er en af sin generations mest betydende forfattere, berømt for sin krimiserie med detektiverne Bevilacqua og Chamorro.Åbningsscenen foregår på et hotel, hvor en død mand ligger nøgen i en seng. Han ligger på maven bundet til sengestolperne – med en enorm dildo i rødt gummi stikkende op fra hans anus. Liget er Trinidad Soler, en midaldrende familiefar, som arbejder som sikkerhedsspecialist på et atomkraftværk lidt nordøst for hovedstaden Madrid. Manden tjekkede ind på hotellet natten før sammen med en smuk, høj blondine, der talte med østeuropæisk accent.Obduktionen bekræfter at manden døde af et hjertestop, og det støtter Bevilacquas teori om, at Soler er død på grund af seksuel ekstase. Men man fandt samtidig en høj koncentration af kokain og alkohol i blodet. Kort efter dødsfaldet finder man liget af en 21-årig kvinde fra Hviderusland, skudt så det ser ud som en henrettelse. Beskrivelsen af kvinden ligner hende, som blev set på hotellet sammen med Trinidad Soler.Rubén Bevilacqua og hans assistent, Virginia Chamorro føler sig overbevist om en sammenhæng og går i gang med opklaringsarbejdet. Gennem bogen følger man deres partnerskab – to topprofessionelle kriminalfolk – men også to private mennesker, som er interessante at følge. Og fordi de er så autentiske som mennesker fungerer de som et billede på det moderne Spanien og på de mere sorte sider af metropolen Madrid.Opklaringsarbejdet giver et godt indblik i de nyriges følelseskolde tilværelse i velhaverkvartererne lidt udenfor Madrid, provinsielle politikere, arrogante skattesnydende entrepenører, paranoide pr-direktører for atomkraftindustrien og trafficking, østeuropæiske kvinder bortført til sexindustrien i og omkring Madrid.“Spændende spansk politi-krimi som de mange Wallander og Beck fans også vil synes godt om. Fyldt med stemning og atmosfære fra et moderne Spanien. Virkelig værd at læse – jeg glæder mig til fortsættelsen”. Krimisiden.dk“Det bedste er dog, at Bevilacqua, der fortæller historien, lige til sidste linje er usikker på, hvad det hele har drejet sig om. Måske er det først, når morderen er fundet, at spørgsmålene for alvor kommer væltende. Dem kan læseren måske besvare. Hvis ikke, er man under alle omstændigheder godt underholdt.” Weekendavisen“Dejlig bog, sprogligt en nydelse”. Bogrummet.dk

  • Save 31%
    by Graham Hunter
    £5.49

    "Barça: Verdens bedste fodboldhold" handler om FC Barcelona og den spillestil, som har begejstret en hel verden og gjort Barça til et forbillede og en magtfaktor i international fodbold.FC Barcelona er verdens bedste fodboldhold. Det bedste i sin generation og måske det bedste af alle hold gennem tiden. Vi begynder med Champions League-finalen på Wembley i 2011 mod Manchester United. Vi er med inde i Barcas omklædningsrum og kommer helt tæt på holdets karismatiske træner, Pep Guardiola.Historien fortælles gennem Barcas største personligheder - Guardiola, hans mentor Johan Cruyff, Xavi, Iniesta og ikke mindst Messi, måske den bedste fodboldspiller, vi har set - fra holdets åbenbaring i slutningen af 1980’erne til helgenkåringen i London 2011. Endelig giver Hunter sit bud på, hvorfor det blev Peps assistenttræner Tito Vilanova, der nu har overtaget trænerstolen efter Guardiola.Forfatteren Graham Hunter flyttede til Barcelona i 2001. Han er journalist med et internationalt ry og dækker spansk fodbold og FC Barcelona for Sky Sports, BBC og aviser og magasiner over hele verden. Hans adgang til holdet er enestående, og han er den eneste engelsktalende journalist, der har interviewet Pep Guardiola i hans tid som Barcelonatræner.Kåret som 'Årets bedste fodboldbog 2012' af Football Supporters Federation."Det her kan meget vel være den bedste fodboldbog, der nogensinde er skrevet." The Sun""Fantastisk bog. Den er umulig at lægge fra sig." Oliver Holt, The Daily Mirror""Dejlig velskrevet analyse og en hyldest til Pep, Messi, Xavi. Brilliant bog". The Daily Telegraph"Graham Hunters beundring for Barca er ægte, hans viden er enorm, og han er en ekspert i at bringe læserne tæt ind i historien, så vi må juble, ikke kun for Pep og Messi, men for hver spiller, der har været på banen for verdens bedste hold”. Rodge Glas, forfatter"Denne bog må ingen gå glip af". Juliano Belletti, tidligere Barcelonaspiller"Hunter undersøger Barcas optur fra alle vinkler og finder i sidste ende en fin balance mellem klog fodboldjournalistik og indsigtsfulde portrætter, der gør bogen til en overbevisende læsning." ESPN"Efter at have arbejdet tæt sammen med klubben i et årti, er det lykkedes Hunter at indfange den magi hvormed Barca har redefineret spillet." Four Four Two

  • Save 31%
    by Jens Østergaard
    £5.49

    En bleg og mishandlet pige falder om på gaden på Vesterbro i København. I en lejlighed i nærheden er en ung mand blevet myrdet med et primitivt, hjemmelavet spyd.Thomas Nyland, en erfaren efterforsker ved Afdeling for Personfarlig Kriminalitet, bliver sat på sagen, men efterforskningen når knap nok at komme i gang, før drabsmanden igen dukker frem af natten – med store personlige følger for Thomas.Samme nat mister den menneskesky forsker i slavisk folketro, Natalja Rudova, sin far under et indbrud. Fra hans arbejdsværelse forsvinder en fonografisk cylinder – en tidlig forgænger for grammofonpladen – med et ukendt indhold.Hver for sig forsøger Thomas og Natalja at finde en mening med de brutale forbrydelser. En søgen, der leder dem gennem sexforbrydelser, dragemyter og heltedigte ind i en gal mands verden.

  • Save 31%
    by Sophie Radermecker & Valerie Guichaoua
    £5.49

    I krig for sandheden dokumenterer omhyggeligt Assanges liv. Forfatterne ligger eksklusive, aldrig-tidligere-offentliggjorte ting frem fra dybdeborende undersøgelser af Julian Assange, WikiLeaks organisationen og dens mest kontroversielle aktiviteter.Nye og interessante afsløringer fra kilder tæt på Assange, heriblandt hans familiemedlemmer i Australien, præsenteres. De alvorlige svenske sex-anklager mod Julian Assange er undersøgt til bunds. Assanges ide, om hvordan teknologi kan bruges til at kontrollere magten og hemmeligheder hos regeringer og den globale elite, er udforsket i alle detaljer."... læseværdigt og underholdende ... giver en grundig gennemgang af den fascinerende iværksætterhistorie, som den uregerlige australier har skabt", Børsen 4 stjerner."Ingen krimiforfatter kunne skrive så godt som virkeligheden omkring Assange, og det er dette kultfænomen, der naturligvis danner en bro mellem læserens nysgerrighed og virkelighedens næsten mere betagende skær ... En rigtig spændende bog". Bogsyn"... værd at læse", Ekstra Bladet

  • Save 31%
    by Stig Dalager
    £5.49

    ”Den lange dag”er både krimi og roman i Dalagers originale blanding af genrerne. Den skildrer et nutidigt Danmark i skyggen af Irak- og Afghanistan krig og fortidige hændelser, men også en kærlighedshistorie imellem to modne mennesker. Den tegner København i et atmosfæremættet lys og følger fem personer over en kortere periode i vintermånederne 2006.Bogens hovedperson Jon Bæksgaard kommer hårdt såret til København efter en skudepisode i London og hjælper sin ekskæreste, psykologen Sine, der uretmæssigt bliver anklaget for mordet på en klients mand, som Sine tidligere har haft et kort forhold til. Mordet viser sig at have tråde til krigen i Afghanistan og Irak.”Den lange dag” er den sidste og selvstændige roman i Stig Dalagers fembindsværk om den danske advokat Jon Bæksgård i verdens brændpunkter. Seriens fire tidligere bind hedder ”Glemsel og erindring”, ”Labyrinten”, ”Skyggeland” og ”Lyset kommer langsomt”.Dagens Nyheter: “Verdenslitteratur ... fuld af præcise stemningsbilleder, brændte visioner og med et knivskarpt blik for overraskende detaljer ... Nogle af de fineste, mest ambitiøse samtidsromaner, som kan læses her og nu”.Weekendavisen: "En krimi, der fængsler og fastholder".Politiken: "En roman, der i sine bedste øjeblikke tåler sammenligning med Botho Straus' prosa".Bibliotekerne: "... et væsentligt og litterært bidrag til europæisk historieforståelse ... en velfungerende afslutning på en lang spændende serie ... på grund af de vigtige emner, der tages op, og den sproglige tyngde i romanen".Helsingør Dagblad: "Det er en spændingsroman på højt niveau ... giver det, som al god litteratur skal give sin læser: en stemning, som sidder i kroppen længe efter, at man har vendt den sidste side".

  • Save 34%
    by Bruno Jovanović
    £16.49

    ’Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket’ er en nådesløs og brutalt ærlig skildring af et menneskes vej ind i det ukontrollerbare mørke. Romanen udforsker den tynde grænse mellem vold og kærlighed, hvad det koster at stå udenfor, og hvad der på trods af alt binder os sammen.Damjan kom til Norge fra Bosnien, da han var fire år gammel. Med en psykisk syg mor og som homoseksuel voksen har han på egen krop mærket, hvad det vil sige at befinde sig i udkanten af det norske samfund. Nu flytter moren ind i hans lejlighed, men Damjan kan ikke dele det vanskelige med kæresten Filip.Bruno Jovanović (f.1990) er født i Tuzla, Bosnia-Hercegovina, opvokset i Arendal og nu bosat i Oslo. Han er uddannet tekstforfatter fra Westerdals og har gået på Forfatterstudiet i Tromsø. ’Etter hvert vil øynene venne seg til mørket’ er hans debutroman. For debuten blev han nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris og tildelt Saabye-stipendet.

  • Save 34%
    by Mette Norrie
    £16.49

    Alt er gået ned ad bakke for Laura siden hun vandt en Emerging Young Artist Award på den prestigefulde kunstskole i London. Tilbage i Danmark er hendes atelier brændt ned, hun har mistet kontakten til sin bedste ven og efter et sammenbrud flytter hun ind hos sin fraskilte storesøster i provinsen. Her får hun et job i køkkenet på det lokale dagcenter hvor hun prøver at navigere i de interne sociale spilleregler mens skiftende tvangstanker og spirende følelser for søsterens kollega trænger sig på.‘Tændstik’ er en roman om arbejde og angst. Om at være kunstner og menneske når man ikke længere føler sig som nogen af delene.Mette Norrie (f. 1984) er forfatter og billedkunstner uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Gerrit Rietveld Academy i Amsterdam. Hun har tidligere udgivet novellesamlingen Statister samt en række bøger som tegneserietegner, digter og illustrator. Tændstik er hendes første roman.

  • Save 35%
    by Claus Schjødt
    £12.99

    Talemåder til enhver lejlighed er en roman om demens, Hector Malot, modeljernbaner, venskab og kærlighed. Den har noget så usædvanligt som humor og en happy end.Romanen handler om enspænderen Alexander og hans demente mor og mødet med Vivi og hendes datter Aia, der vender op og ned på alt det, Alexander tidligere kendte som sit trygge og forudsigelige liv.Den handler også om at leve sit liv i kælderen i den store villa i Marselisborg-kvarteret i Aarhus sammen med sine modeltog, at foretage alle sine indkøb i Salling og om det gode ved at læse skønlitteratur.Claus Schjødt (f. 1965) er uddannet journalist. Han har tidligere udgivet to novellesamlinger. Talemåder til enhver lejlighed er hans debut som romanforfatter. Claus Schjødt bor i landsbyen Hansted nord for Horsens.

  • Save 35%
    - Verdenshistorien i et måltid
    by Andreas Viestad
    £12.99

    "Der er mere historie i en tallerken med pasta end i Colosseum eller noget andet historisk mindesmærke".Gennem et måltid i Rom tager Andreas Viestad os med på enkulinarisk rejse i historien. Det handler om, hvordan en lille by inde i landet blev verdens største imperium, om smagen af grillet kød, der gjorde os til mennesker, om den milde rus fra en halv flaske vin, den sød-sure smag af mafia og slaveri og jagten på den oprindelige pasta carbonara. Tankevækkende og underholdende om smagene, der formede historien."De bedste fagbogsforfattere er i stand til at overbevise læseren om, at netop det tema, de skriver om, er det vigtigste i hele verden. Andreas Viestad er sådan en forfatter. I denne bog tager han læseren ikke kun med til Rom, men til en tilstand hvor alt, absolut alt, er interessant, forbløffende, vigtigere og ofte meget mere morsomt, end du havde troet". Bjørn Gabrielsen, forfatter og skribent i Dagens NæringslivAndreas Viestad er madskribent, restauratør og kulturhistoriker. Han har i flere år været vært på tv-programmet New Scandinavian Cooking, der sendes i USA og i mere end 50 andre lande verden over. Han er grundlægger af Geitmyra Madkulturcenter for børn i Norge. Han har udgivet 14 kogebøger i Norge og to i USA. Når han ikke rejser, deler han sin tid mellem familiens gård ved Oslo og farmen, der ligger lidt uden for Cape Town i Sydafrika.

  • Save 35%
    by Claudio Fava
    £12.99

    TI MINUTTERS STILHED er en historie om det at sætte sig op mod overmagten og ofre alt, for det du tror på. Vi skriver 1978. Militærdiktaturet i Argentina styrer landet og befolkningen med alle midler. Tusindvis af modstandere forsvinder, og mange bliver aldrig fundet igen. Tortur og drab bliver rutinemæssigt praktiseret af juntaen, og Argentina står over for at være vært ved VM i fodbold.Men først må man skaffe problematiske elementer af vejen. Som for eksempel de her rugbyspillere fra La Plata. Alle spillerne på holdet har det til fælles, at de ikke bryder sig om, at Jorge Rafael Videla netop har udnævnt sig selv til præsident for livstid for derefter at lukke ned for alle, der er i opposition, så landet kan fremstå pletfrit før VM afholdes, og verdens øjne hviler på landet. En dag forsvinder en af spillerne, Mono. De finder ham død. Dræbt. Og før kickoff ved den næste kamp beder de dommeren om at måtte holde et minuts stilhed. Det ene minut bliver til to … og til ti. Ti minutters intens stilhed. Den stille protest kommer juntaen for øre og snart forsvinder endnu en spiller fra La Plata. Derefter endnu en.”Det er en rystende historie fortalt med en blød stemme. Hvilket formentlig gør den endnu stærkere. Det er en voldsom historie som bliver siddende i hukommelsen, skrevet som en film der fremkalder store følelser og kun kan få succes verden over.” La Repubblica, Italien”En stærk og hjerteskærende historie om ofre.” Le Monde, Frankrig”Fortæller den desværre glemte historie om det argentinske diktatur. En bog der skal læses … en stærk og bevægende historie der diskuterer diktatur og folkets stilhed.” Domiclire, FrankrigClaudio Fava er prisbelønnet italiensk forfatter, manuskriptforfatter og politiker. Han har for både aviser og tv afdækket flere slags krige rundt om i verden lige fra sicilianernes kamp mod Cosa Nostra til de komplicerede fredsprocesser i Latinamerika. Han er medforfatter til filmmanuskriptet til I cento passi (One hundred steps) om antimafia-aktivisten Giuseppe Impastato. Et manus, der vandt prisen for bedste filmmanuskript på Vendig Filmfestival i 2000.

  • Save 35%
    - En vej til at elske din krop
    by Hilde Østby
    £12.99

    Hvorfor skal en kvindes mave helst være flad, mens andre kropsdele gerne må være store og svulmende? Hvorfor skal selve kilden til liv, hjemmet til livmoren og fordøjelsen, være usynlig? Da journalist og idéhistoriker Hilde Østby fyldte 45 år gik det op for hende at hun havde hadet sin mave i nøjagtig 30 år. Her begyndte jagten på oprindelsen til selvforagten – i neurologi, psykologi, kulturhistorie og i hendes eget liv. Findes svaret på gåden i vores hjerne? I modeindustrien? I mænds blikke? I magasinforsider? I Kvinders sociale kontrol af hinanden? Hilde Østby leder efter løsningerne og finder overraskende svar på gåden. Denne bog en en antislankebog. Den er en hyldest til livet og kærligheden og måske den også kan hjælpe dig til at holde mere af din krop – gennem syv trin. ”Uhyre ærlig, vidende – og morsomt – om et traume som desværre deles af tæt på halvdelen af befolkningen.” Marta Breen, forfatter Hilde Østby er journalist, kulturhistoriker og forfatter. Hun har skrevet de anmelderroste bøger Leksikon om lengsel (roman 2013), Å dykke etter sjøhester (fagbog 2016), sammen med søsteren Ylva, og Kreativitet (fagbog 2020). Hendes bøger er oversat til 20 sprog.

  • Save 35%
    - Myter og sandheder om mandens vigtigste værktøj
    by Sturla Pilskog
    £12.99

    Intet andet mandligt organ har været mere elsket, forhadt og omdiskuteret. Alligevel er der fortsat mange myter og megen usikkerhed knyttet til penis og pung – både hos gammel og ung. Er den stor nok? Hvorfor har jeg ondt i testiklerne? Kan jeg blive steril af mobilstråling? Hvad er prostata egentlig?I denne letforståelige og underholdende bog giver urologen Sturla Pilskog svar på alle dine spørgsmål. Her lærer du om, hvordan det hele hænger sammen dernede, hvad der er normalt, hvilke problemer du skal tage alvorligt, og hvad der kan gøres, så du slipper af med dem.Målet med bogen er at fjerne unødig ængstelse og gøre drenge og mænd stolte af deres egen krop. Undervejs fortæller Pilskog fascinerende historier om pigge på skaftet, oldtidens Viagra, fantompenisser og Napoleons indskrumpede ål.”Den ultimative penishåndbog … Et pragteksemplar af en populærvidenskabelig bog med pålidelige, nyttige, opklarende og kuriøse fakta om alt fra prostatabesvær, orgasme og erektion til omskæring, potens og impotens”. 6 stjerner, Dagbladet”Fuld af kundskab, lun humor og formidlingsglæde … flot forskningsformidling og en vigtig bog for alle mænd og for os, som kan lide mænd.”. Aftenposten”Bogen er blevet en oplysende rejse i det mandlige lems kulturhistorie”. Ola Hegdal, NRKSturla Pilskog arbejder som overlæge i urologi ved Barum Sygehus. Han er specialist i generel kirurgi og urologi. Han har tidligere arbejdet som læge på Ung.no, som er en gratis tjeneste, hvor unge kunne indsende og få svar på medicinske spørgsmål. Mange af disse havde med sex og kønsorganer at gøre.

  • Save 34%
    by Stig Dalager
    £16.49

    I spændingsromanen Kaos og verden påtager den danske advokat Jon Bæksgård sig at føre en patent- og IT-tyverisag for sin ven Claus Berglund og hans firma Avatars Unlimited i Silicon Valley omkring en særligt avanceret avatar. Sagen fører ham og læseren ind i en labyrintisk og giftig verden af hårdtopspundet hightech-konkurrence og beskidt politisk spil i det Trumpske Washington DC, hvor alle midler gælder. Tråde trækkes til fortidige hændelser i USA’s historie, der på flere måder spiller en rolle i fortællingen, ikke mindst i forhold til afroamerikanernes situation. Undervejs kan vi med hovedpersonen undertiden ikke være helt sikre på, hvornår nutid slår over i fortid, og drøm slår over i virkelighed – og omvendt.Kaos og verden er en stort anlagt roman om verdens tilstand og menneskelige relationer med udgangspunkt i byerne København, Washington DC og Palo Alto i Silicon Valley. I sin spændingsfyldte handling og sit store persongalleri spejler den det opbrud i værdier og normer og den krisestemning, der præger vores tid, og stiller indirekte spørgsmålet: Er der en anden og ny vej?“Hvad sker der, når mennesket begynder at spille Gud? Det er spørgsmålet her … glimrende og meget ambitiøs spændingsroman”. ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken“Dalager har en international pen … han har meget at fortælle, mange politiske problemer, der skal kommenteres. Kaos og verden er en thriller med en masse på hjerte.” Jyllands-Posten“Storladen samtids- og spændingsroman med international karakter, der blander et avanceret spændingsplot med filosofiske drømmesyn. Man kan læse romanen for spændingens og tidsbilledets skyld, men man kan også gå et lag dybere og reflektere sammen med hovedpersonen om store emner fra sorg til digital udvikling – og Trump.” BibliotekerneKaos og verden er en selvstændig roman og samtidig det syvende bind i Dalagers internationalt roste romanserie Broerne til verden. Om Broerne til verden skrev Dagens Nyheter: “Verdenslitteratur … fuld af præcise stemningsbilleder, brændte visioner og med et knivskarpt blik for overraskende detaljer … Nogle af de fineste, mest ambitiøse samtidsromaner, som kan læses her og nu”.

  • Save 33%
    by Anna Møller
    £11.99

    Se, hunden er løs er en novellesamling om menneskers drift og (selv)destruktionskraft. Novellerne foregår over hele verden igennem de sidste omkring hundrede år og er fortællinger om afveje og vildveje, skæbnesvangre møder, håbløshed og eksistenser på afgrundens kant; og de rummer ofte elementer af noget dramatisk og uhyggeligt.”Faren var ude at tjekke fælder, mens skyerne samlede sig hen over dalen, og selvom man fra lang afstand kunne se, at det ville udvikle sig til et større uvejr med lyn og piskende regn, så vendte han ikke hjem. Louise var nervøs allerede hen på eftermiddagen, kunne jeg se. Hun vred hænderne og forsøgte at samle sig om det strikketøj, hun havde siddet med, mens drengene læste, og jeg fortalte lidt om min tur ned gennem Tyskland.På et tidspunkt kiggede den ene dreng op fra bøgerne og stirrede ud gennem vinduerne.– Han kommer ikke tilbage, sagde han med en mærkelig stemme.”Citat fra ’Hunden’.Anna Møller (f. 1984) er opvokset i Jonstrup ved Værløse og er cand.mag i dansk og filosofi fra Københavns Universitet. Hun arbejder som freelanceskribent og anmelder ved bl.a. Kristeligt Dagblad, IN, ELLE, Femina og Søndag og bor vest for Kalundborg med sin familie. Se, hunden er løs er hendes debut.

  • Save 35%
    - Vejen til et liv uden stress
    by Siw Aduvill
    £12.99

    Vi lever i et samfund, hvor stress er en folkesygdom, og hvor det at have travlt, arbejde hårdt og være i konstant aktivitet skal løse alt for os. Hvile – vejen til et liv uden stress er en personlig og mangefacetteret bog om ikke at gøre noget på bedst mulig måde.Det er nemlig dokumenteret, at hvis vi kan lægge al vores stress og jag bag os, så bliver græsset grønnere, vinen smager bedre og orgasmerne bliver længere. Vi bliver også mere generøse, mere produktive og mere intelligente, når vi er udhvilede, så er der er vel ikke nogen tvivl om, at hvile betaler sig.Så hvorfor er vi ikke i stand til at stoppe op og tage den med ro? Siw Aduvill tager os med på en rejse gennem hjerneforskning og flydetanke, hverdagsliv og flygtningelejre, yoga, sex og vinsmagning i denne underholdende, lærerige og kloge bog om det enkleste og vanskeligste af alt: at gøre ingenting.

  • Save 33%
    by Louise Juhl Dalsgaard
    £11.99

    i dag skal vi ikke dø er digte, som alle er skrevet under den nedlukning, der ramte danmark den 12. marts 2020 som følge af covid19-pandemien. det er digte om en samfundsmæssig og personlig krise, om menneskehed og menneskehud og en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død.måske vil den her virusal ventetidenfalde udsom en blindtegning der- som det jo er med den slags -viser sig at værealt andet end blind’í dag skal vi ikke dø’ er Louise Juhl Dalsgaards 7. udgivelse. Hun er født i 1973 og arbejder ved siden af sit forfatterskab som projektmedarbejder ved Aarhus Litteraturcenter og underviser i kreativ skrivning

  • Save 36%
    - retter med lammekød
    by Per H. Jacobsen
    £8.99

    Lammefilosofi - retter med lammekød indeholder 87 opskrifter, hvor hovedingrediensen er lammekød. Kølle, bov, gryderetter, grillretter, supper, retter med fars, indmad og meget andet. Bagest i bogen findes et omfattende katalog over tilbehør, som passer specielt godt til lammekødet. Retterne kan laves af enhver, der gerne vil bruge lidt tid i køkkenet og har lyst til at spise lammekød. Mange af retterne er simremad, men der er også opskrifter, som kan laves på ganske kort tid. Vi spiser i dag ikke så meget lammekød i Danmark, og det er en skam, fordi lammekød er velsmagende, sundt og inspirerende at arbejde med. Mange prøver med en helstegt lammekølle og når aldrig videre. Denne bog er tænkt som en inspiration til at spise mere lammekød og giver ideer til næsten alt fra det slagtede lam. Bogen er trykt i farver og de mange billeder af retter og tilbehør er lavet af fotograf Klaus Mortensen, der driver billedbureauet QPix

  • Save 35%
    - Historien om et superteam
    by Pol Bállus & Lu Martín
    £12.99

    Pep Guardiolas Manchester City set indefra. I løbet af sine tre første sæsoner i England har Pep Guardiola skabt noget, som Premier League aldrig før har set: Et hold, der dominerer spillet som ingen andre. Et hold, der scorer mål og indsamler point og titler i rekordhøjt tempo. De spanske journalister Lu Martín og Pol Ballús har været med fra starten af den rejse. De har fået fuld adgang til klubben, trænere, ledere og spillere og fortæller historien om, hvordan et fænomenalt team er skabt – lige fra ansættelsen af Pep Guardiola til personalet på Citys træningsanlæg, der sammen skaber grundlaget for holdet og de superstjernespillere, der har sat en ny standard i engelsk fodbold. Ingen anden sportsforfatter har tidligere haft den direkte adgang til Guardiola og City i de tre sæsoner i Manchester. Resultatet er eksklusive, dybdegående interviews og portrætter af nøglefigurerne i klubben og baggrunden for de beslutninger, der har formet holdet – inklusive den defensive ændring, der fik Guardiola til at skifte sin målmand og to backs ud før rekordsæsonen 2017-18, hvor holdet opnåede 100 point i ligaen; en middagsaftale med Sergio Agüero, der ændrede City-angriberens karriere; samt indblik i alle de store kampe i det spændende forløb op til mesterskabet 2018-19. Forord af Noel Gallagher. ”A stunning insight into the Guardiola era at Manchester City. Brilliant access and superbly told stories”. Daniel Taylor, The Athletic ”Excellent”. Paul Hirst, The Times ”Fascinating”. James Ducker, The Telegraph ”Brilliant”. Jonathan Smith, Goal.com ”Fascinating”. James Robson, The Standard

  • Save 34%
    by Kathrine Nedrejord
    £14.49

    Forvandlingen er en roman om det at vende tilbage til hverdagen efter en overfaldsvoldtægt. K. er en ung norsk forfatter bosiddende i Paris. Efter voldtægten tilbringer hun nogle måneder i Oslo, omgivet af nære venner og familie, før hun returnerer til Paris og forsøger at leve som normalt. K. har ofte taget nogle anderledes valg, drevet af åbenhed og eventyrlyst. Hun har rejst meget alene, mødt nye mennesker, lært nye sprog. Hun tænker på sit liv på samme måde som de historier. hun skriver. Det er hende selv. der driver hændelserne fremad og giver mening til det. som sker. Men det brutale overfald er en hændelse hun ikke selv har valgt, det skriver hende ind i en historie, hun ikke ønsker at være en del af, i et sprog hun ikke ønsker at bruge. Forvandlingen fortæller på en rå og indtrængende måde om en rystende erfaring, samtidig med at den drager nogle overraskende forbindelseslinjer til bureaukrati, sprog og poesi. Det er en formfuldendt roman skrevet med klogskab og varme. Romanen er tildelt den norske litteraturpris Havmannprisen 2018. Kathrine Nedrejord (f. 1987) er en samisk og norsk forfatter, dramatiker og scenekunstner. Hun er opvokset i Kjøllefjord og på Nøtterøy, men har boet i Paris siden efteråret 2011. Hun har udgivet tre romaner og to ungdomsbøger. Siden 2018 har hun været husdramatiker på Nationalteatret i Oslo.

  • Save 35%
    by Louise Juhl Dalsgaard
    £12.99

    En øm og brutal roman om venskab og ophør. En fortælling om at søge hinandens nærvær, når man er faret vild i sig selv. "Uden for storcentret ligger verden helt radbrækket. Efterladenskaber fra weekendens udskejelser har hobet sig op ved husmure og kantsten, rastløse biler, trafiklys uden vilje. En årstid trukket helt ud af form. Det er ikke nogens skyld. Hvad stiller man op med dét, der ikke er nogens skyld?" Louise Juhl Dalsgaard (født 1973) debuterede i 2011 og har ialt seks udgivelser bag sig såvel poesi, prosa som kortfilm. Hun arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning. Alle dage tilbage er forfatterens anden romanudgivelse.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.