Books published by Eksistensen

At få formuleret livets mening er en ambition, der har optaget mangen en poet og vismand siden tidernes morgen.I Livets alfabet III har vismanden viklet eksistensen ind i poesi, hvor veje og vildveje i etikkens vanskelige univers både bliver spiddet og taget under omsorgsfuld behandling. Prismen er det hverdagsliv, vi er fælles om at skabe og leve.Forord v/ Kristian Ditlev Jensen

Der løber en bekymring gennem Lars Busk Sørensens tekster. En bekymring for klimaet, for planterne og dyrene, for mennesket og for fremtiden. Og en begrædelse af vores uforstand og manglende blik for jordens ve og vel.Men i sprækker, i ordene og i sproget dukker skønheden, poesien og håbet op. Kunne det tænkes,at mennesker en dag valgtekærligheden frem for magtentilgivelsen frem for hævnen,freden frem for erobringerne,taknemligheden frem for begæretskønheden frem for storheden,så det gode liv her på jorden igen kunne vokse og blomstre efter dets iboende mening?Kunne det tænkes? Lars Busk Sørensen (f. 1930), lyriker og salmedigter. Debuterede i 1959 med digtsamlingen Digte. Har siden udgivet en række bøger. Hans første salmesamling udkom i 1986 og er blevet fulgt af flere større salmeudgivelser, ikke mindst Salmer til vor tid (2014), der opsamler 158 af Sørensens bedste salmer. Han er rigt repræsenteret i en række nyere sang- og salmeudgivelser, bl.a. Højskolesangbogen og Salmebogen.

En indføring i de vigtigste religiøse forestillinger og normer i det gamle Israel og i den samling af skrifter, der kom til at udgøre Det Gamle Testamente. Bogen beskriver først den grundlæggende religiøsitet i det gamle Israel, derefter tre teologiske hovedstrømninger: (1) den præstelige teologi med dens fokus på kult, offer og renhed; (2) enklaveteologien med dens fokus på Jahvedyrkerne som en unik og afgrænset gruppe; (3) den universelle teologi med dens fokus på den skabte verden og de menneskelige grundvilkår. Fremstillingen er baseret på aktuel religionshistorisk viden, og emnerne illustreres med analyser af markante tekstudsnit af Det Gamle Testamente. Bogen er en udvidet og helt omskrevet udgave af grundbogen Gammeltestamentlig religion fra 1998.

Stine Munch skriver om hverdagens udfordringer, livets små og store begivenheder og om det at være til som et lille menneske i en stor verden – i relation til andre og til Gud. Bogens tekster er personlige og lettilgængelige og kredser om dybden i vores banale tilværelse og almenmenneskelige vilkår; de handler om fortrøstning, tillid og håb og sætter ord på de tanker, der opstår i mødet mellem menneske og Gud. Under det røde lys består af 34 kapitler. Hver kapitel indledes med et skriftsted fra Bibelen, som udfoldes og relateres til hverdagen og troen.Stine Munch (f. 1975), cand. theol. og sognepræst ved Vor Frue Kirke i København. Hun er desuden feltpræst og har været udsendt flere gange. Har været liturg ved DR’s morgenandagt fra Vor Frue Kirke gennem en årrække og er medudgiver af Nyt Babel. Udgav i 2017 På trods (Eksistensen).

Folkekirken skilter ikke meget med sine succeser. Den har ikke en ordførende direktør eller en kommunikationsafdeling, der fortæller om alt det gode, den gør – den gør det bare. Lavmælt, gavmildt, gedigent. Og ikke mindst stabilt. Søndag efter søndag leverer den en højkvalitets-gudstjeneste. Og den ståri ugens løb til tjeneste, når livet brænder på i glæde og i sorg og alt det derimellem. Og nårh ja, så kan du stort set altid få øje på en kirke, uanset hvor i Danmark du befinder dig. Det begyndte med en nysgerrighed. Måske en anelse. Simon Ankjær Andersen spekulerede på, om ikke det, der foregik i kirken søndag formiddag,monstro havde en værdi af eksistentiel karakter. Kirkerne i København er drysset med rund hånd ud over hele byen. 87 for at være helt præcis. Han begyndte fra en ende af. Med A. Og sluttede med Å. Troløs kirkependler kalder han sig selv. Fordi han lader hånt om den sognebevidsthed, som kirkerne egentlig bygger på. Men sådan er det at være et moderne menneske. Og sådan gik det til, at han blev en trofast kirkegænger.

Da Kåre Gade i 1981 som nyimmatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat. Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner. Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen.

Alt er sagt før. Og alligevel skal det siges og igen. Alt er sagt før. Men vi kan ikke huske det eller ikke høre det. Måske kan vi heller ikke mærke det. Alt er sagt før. Men det liv, der skal leves, er altid nyt. De gamle kendte livet i sin grundvold. De gamle havde adgang til himlen på en anden måde. Vi står på skuldrene af dem. Men vi må finde vores vej og vores adgang.Hanne Jul Jakobsen har blik for at hælde gammel vin på nye flasker. Blik for at flytte de gamle ord over i en ny virkelighed. Glæden og smerten, angsten og taknemmeligheden, længslen og troen er den samme til alle tider. Men hverdagen, rytmen, relationerne og udfordringerne er forskellig fra generation til generation.

Elof Westergaard tager os med på kirkegården for at vække vores blik for dens særlige betydning som et fælles offentligt sted og som det sidste hvilested for det enkelte menneske. Kirkegården er indhegnet skrøbelighed, trøst og håb. Kirkegården fortæller os, at vi skal dø, men den er tillige et sted, hvor det står klart, at livet har betydning.Kirkegården er kultur og et poetisk mindested. Men den er også truet. Vi opfinder andre og nye begravelsesrum, når vi skal herfra, og kirkegårdens værdi og eksistensberettigelse er svindende i manges bevidsthed. Bogen er derfor også en håndsrækning til en revitalisering af kirkegården, og når Elof Westergaard åbner kirkegårdslågen og byder os indenfor, er det både med det teologiske blik, det kirkepolitiske blik og det sjælesørgeriske blik.

Fortid og nutid flyder sammen i Elisabeth Gjerluff Nielsens poetiske bog om kristendommen Det handler om barndom og ungdom. Om bedsteforældre, forældre og børnebørn. Om dem, vi var, og dem, vi blev. Om kærlighed og svigt. Om drømme og forhåbninger.Hendes tro har lange rødder og krydser tid og sted. Den løber i årerne, og den er båret af salmerne, af erindringen, af meningsfulde øjeblikke, af ord, der har sat sig fast.For hende er troen ikke en statisk størrelse, man kan holde ud i strakt arm og betragte og redegøre for. Hun er ikke optaget af, om den er rigtig eller forkert, og hun har ingen ønsker om at føre beviser for den. Troen er, ganske enkelt.Elisabeth Gjerluff Nielsen (f. 1957), sanger/sangskriver/komponist/forfatter mm.

Denne bog handler om de vilkår, religionen er underlagt i det moderne, sekulære samfund. Forfatteren tager udgangspunkt i en forståelse af sekularisering, der er inspireret af den canadiske filosof Charles Taylor (f. 1931) og dennes bog A Secular Age fra 2007.Det er en kendsgerning, at religionen ikke er forsvundet fra de moderne vestlige samfund. Hvordan kan man forklare det, når de moderne vestlige samfund er sekulære, hvilket betyder, at de ikke er baseret på religion? Sekularisering er åbenbart ikke ensbetydende med, at religionen forsvinder. Konsekvensen af den sekulariseringsproces, der har ledt frem til det moderne samfund, er ikke, at det bliver umuligt at have en religiøs livstydning, men at det bliver muligt at være ateist.Det, der er karakteristisk for det moderne menneske religiøst set, er ikke, at religionen bliver opgivet, men at forholdet til det religiøse er uafklaret. Det moderne menneske tror på både sekulariseringen og religionen, men det tvivler også på begge dele.

K.E. Løgstrup og Villy Sørensen var to af dansk åndslivs giganter i tre årtier, men deres indbyrdes forhold er aldrig blevet undersøgt. Det råder denne bog bod på. I bogen jævnføres de to tænkere både i detaljen og i det store perspektiv og ud fra både publiceret og upubliceret materiale. Bogen forsøger at rekonstruere Løgstrup og Sørensens årelange samtale og er i høj grad fortællingen om, hvordan de trods meget forskellige udgangspunkter ofte var i samklang med hinanden.

Biskop Elof Westergaard fremskriver med poetisk pen kærligheden til de døde og til den kirkegård de ligger på. Når familien er væk, når huset er revet ned, når næste generation er rykket op i de voksnes rækker, hvem husker da de døde? De døde bor i hjerterne, i fortællingerne, i aftrykkene i sindene, på gravstenene på kirkegården. Memento vitae er en række poetiske og sansede betragtninger over vores døde, der lever videre i erindringen og tegner vores historie. Det er også et blik på en kirkegårdskultur i forandring samt et forsvar for bevaringen af selvsamme. Et forsvar som ligger biskop Elof Westergaard på hjerte.

Gennem 47 korte kapitler beskriver Modéus sit syn på bøn, som er forankret i mange års erfaring som præst, biskop og bedende.Bogen går i al sin lethed dybt ned i bønnens væsen, og Modéus’ ærinde erat fremskrive at bøn ikke er noget man skal lede efter, for bønnen er der allerede i forvejen. Bønnen er vores åndedræt, hvorfor alle mennesker besidder den og intet menneske kan frasige den. Modéus sænker kravene til hvordan vi skal tænke om bøn. Bøn er medfødt, hvorfor enhver kan mestre den. Men der kan ligge nogle koder, fordomme og traditioner der gør at man kan tabe tilliden til at man er et bedende menneske.Hvert kapitel har spørgsmål til overvejelse samt øvelser. De kan integreres i hverdagen, eller man kan reflektere over dem i fællesskab i en studiekreds.

Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet ergennemgående i Paula Larrains bog. For hende har mødet med Danmark, folkekirkenog Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturenog i den overleverede tro. Det var en landmandsfamilie på Vestsjælland, der åbnededøren ind til den danske folkekirke-kristendom. Paula Larrain var kommet medsin familie var Chile, og meget så anderledes ud i det lille land i Nordeuropa,men familien på gården og deres tilgang til kristendommen blev væsentlig ifamiliens første år i Danmark. Siden fulgte ungdomsår som erklæret kommunist ogateist, men troen dukkede op igen – ofte i mødet med andre mennesker. Senereblev den en krumtap i tilværelsen, og det blev også den, der kom til at bliveomdrejningspunktet for hendes arbejdsliv.

Bogen bringer et omfattende materiale i form af tekster fra årene1906 til 2000 fra tidsskriftet ”Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag”.Der er i disse år i Grønland en søgen efter en egentlig grønlandskidentitet. I den forbindelse kan man spørge, hvilken betydning kirke og kristendomhar og har haft. Gennem nu tre hundrede år har påvirkningen afevangelisk-luthersk kristendom fra Danmark spillet en afgørende rolle, dog kungennem de sidste lidt over hundrede år for Østkystens og Nordgrønlandsvedkommende. Det grønlandske kirkeliv er i dag en samlende faktor for detgrønlandske folk.Omkring og umiddelbart efter år 1900 fandt der et markant nybrudsted i Grønland. En helt ny lovgivning for kirke og skole fra 1905 sigtede moduddannelse og ansættelse af grønlandske præster og gav mulighed for udnævnelseaf en af de grønlandske præster til det nyoprettede ledende embede som provstfor Grønland.I den aktuelle søgen efter en grønlandsk identitet kan man spørge,om kristendommens indførelse i Grønland kom til at stille sig hindrende i vejenfor elementer i den gamle inuit-kultur, som var med til at definere de enkelteindividers personlige indbyrdes forhold, oplevelsen af naturen ogopretholdelsen af den oprindelige fangerkultur.Denne bog giver selvsagt ikke hele svaret. Formålet med bogen erat gøre et materiale tilgængeligt, som kan være med til at belyse, hvordan denkirke, vi kender i Grønland i dag, er blevet formet gennem de sidste hundredeår, og dermed være med til at differentiere opfattelsen af forholdet mellemkristendom og oprindelig kultur i Grønland. Bogenbringer et omfattende materiale i form af tekster fra årene 1906 til 2000 fratidsskriftet ”Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag”, som blev udgivet af“Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” for at udbrede kendskab i Grønland ogDanmark til kirke og samfund i Grønland. Som indledning bringes en redegørelsefor oprettelsen dette udvalg og intentionerne for dets virke.

Sjælesorgen har undergået en vældig udvikling i Danmark de seneste godt 40 år. Det er denne bevægelse – både dens historiske og aktuelle sider og dens teori og praksis – der er emnet for denne bog. Bogens kapitler er skrevet af erfarne fagfolk, der gennem flere år har beskæftiget sig med vidt forskellige grene af sjælesorgens praksis, og deres bidrag danner tilsammen et billede af et forsknings- og praksisfelt i vækst. Bogen er til inspiration, og den er en invitation til yngre og kommende sjælesørgere om at gå ind i et arbejdsfelt, der hele tiden må være i bevægelse, fordi der i dag er et stort behov for sjælesorg på så mange områder. Særligt sigter bogen mod teologistuderende, som måske endnu ikke har fundet deres egen indgang til præstearbejdet, og mod alle andre, som er optaget af området. Sjælesorg er en god indgang til både menneskekundskab og teologisk refleksion.

Er verden grundlæggende god eller ond? Det er det store spørgsmål serveret i små og veltilrettelagte bidder. Eksisterer ondskab overhovedet? Findes der noget, der er ondt i sig selv, eller findes der kun noget, der føles som ondt? Denne bog handler ikke om det, der får det hele til at hænge sammen, men om det, der får det hele til at gå i stykker. Men for at vi kan se det klarere, må viogså spørge til det, der får det hele til at hænge sammen.Da filosofferne i tidernes morgen skulle beslutte sig for, om tilværelsen grundlæggende er god eller ond, begik de en fejlslutning. De vurderede, at livet nødvendigvis måtte være godt i udgangspunktet, og derudaf opstår tanken om Det ondes problem. Men hvorfor taler man ikke snarere om Det godes problem? Ved at vende hele problemstillingen på hovedet og ved at spørge til ondskaben gennem vores allesammens hverdag og levede liv, peger Brønnum på en vej, hvor det spørgsmål, der har plaget menneskeheden til alle tider, får nogle relevante, genkendelige og nærværende modspørgsmål, der hjælper til forståelse af en af tilværelsens grundudfordringer.

24 prædikener fra domprovst i Ribe Jens Torkild Bak

I bogen fortæller Lotte Heise om barndommen, der var med til at forme troen, om den guddommelige musik og salmerne og om vigtigheden af medmenneskelighed og smil.Lotte Heise er sin egen, og det er hendes tro også. Som barn fandt hun tryghed hos den gamle, hvidskæggede mand oppe i himlen, og det er stadig ham, hun beder til, når hun – eller andre – har brug for hjælp.Men siden barndommen er der kommet flere ord og tanker til. Hendes tro er en levende størrelse, der henter sit indhold mange steder, og hun er ikke optaget af, hvad andre synes er rigtigt. Hun er i det hele taget modstander af rigide systemer og fordomme; begge dele forhindrer os i at få øje på hinanden.

Denne bog handler om de evangelieberetninger, der prædikes over ved højmessen i Den Danske Folkekirke fra fasten til trinitatis. Beretningerne kan læses som en sammenhængende fortælling – kirkeårsfortællingen.I den nuværende gudstjenesteordning findes der to tekstrækker, der skal prædikes over. Forskellene mellem tekstrækkerne er ikke blot, at første tekstrække er ældst og anden tekstrække yngst; men også og vigtigere, at den ældste række fortæller ligefremt, mens den yngste række udfolder implikationerne og konsekvenserne af denne ligefremme fortælling.Kirkeårsfortællingen efter første tekstrække kan derfor karakteriseres som menighedens grundfortælling. Dens tilblivelsesforklaring.”Det er denne grundfortællings indhold, der udfoldes i bogen. Med blik for dens mange overraskelser og uventede perspektiver.

En bønnebog til at have med på farten eller liggende i lønkammeret. Der er ord om bøn, nye og gamle bønner og tomme sider til at skrive dine egne. Bønnen bor i os alle. Ak eller tak eller hjælp er nok de bønner, vi alle kender bedst – og som enhver har sprog til. Men man kan have brug for flere ord. Brug for en bøn, der taler ind i ens situation. Inspiration til selv at formulere en bøn. Mod til at komme i gang eller forslag til at komme videre.Anna-Marie Hansen har samlet en række bønner til alle tider. Dels bønner, der har vist deres styrke gennem århundreder; dels bønner, der er formuleret i nyere tid. Bogen indledes med en refleksion over bønnens væsen og slutter med en række blanke sider, hvor man kan skrive egne bønner.

Denne bog bringer et udvalg af afhandlinger og indspil, der viser professor Theodor Jørgensens (1935-2018) teologiske spektrum og personlige profil. Han var i udpræget grad en teolog i dialog med sin samtid, og hans afhandlinger rummer derfor også udfordringer til fremtidens teologi og kirke. Bogen stiller nogle af teologiens store, aktuelle spørgsmål:Hvad er kristendommens rolle i kulturen, også inden for de ikke-kristne kulturer? Hvad er forholdet mellem kristendommen og de andre religioner, buddhisme og islam især? Kan en ikke-kristen blive retfærdiggjort ved tro? Hvad er forholdet mellem kirke, kunst og dannelse – og mellem kirke og spiritualitet?Hvordan samvirker alle døbtes og de ordineredes præstedømme?Bogen falder i seks dele, der omhandler- kulturteologi og æstetik (Del I-II)- kirkesyn og religionsteologi (Del III-IV)- spiritualitet og troen på evigt liv (Del V-VI)Bogen er redigeret af kollegerne Niels Henrik Gregersen og Hans Raun Iversen.

I denne fremstilling stilles der skarpt på Hegels diskussion af oplysning og religion.Den tyske filosof G.W.F. Hegel (1770-1831) er kendt som systemtænker. I denne fremstilling stilles der skarpt på hans diskussion af oplysning og religion.Ifølge Hegel er oplysningen uoplyst om sig selv. Den kan ikke forbinde sine idealer med virkeligheden fordi den mangler selvkritik.Det samme gælder religionen. Hvordan kan den kristne religion have gyldighed i forhold til den moderne stat, det borgerlige samfund og det enkelte individ, spørger Hegel.Det spørgsmål er også aktuelt i vores nutid.På baggrund af Hegels tænkning henvender denne bog sig til troende og oplyste.

Jens Christian Grøndahl er barn af en kulturradikal tid, hvor frigørelsen fra religionens beslag på samvittigheden satte dagsordenen. Men i en moden alder begyndte han at tænke anderledes om kristendommen …Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at tage imod og være den svage.

Teksterne i denne antologi giver læseren et indtryk af, hvordan det kan se ud, når LGBT-personer selv skriver om forholdet mellem kirke og homoseksualitet/køn. Under titlen Vi er også kirken – skitse til en regnbueteologi skriver syv teologer/præster med et fælles ønske om at vise, at de – selv om de ikke altid bliver hørt, indimellem bliver bedt om at være stille og ofte bliver talt om som nogle, der står og venter på at blive lukket ind i kirken – faktisk allerede er kirken. Flere af bidragsyderne har deltaget i kampen for først en kirkelig velsignelse af registreret partnerskab og sidenhen vielse af par af samme køn. Det har til tider været hårdt og nedslidende for dem, der gik forrest, og derfor var det en stor forløsning for dem og mange andre, da kampen blev vundet. Nogle udfordringer var dermed væk, men som teksterne afspejler, står andre stadig tilbage i dag. Med antologiens overskrift Vi er også kirken insisterer forfatterne på en plads og en stemme i kirken: “Vores teologi handler ikke om, hvorvidt LGBT-personer må og kan være en del af kirken eller ej. Vi vil ikke forsvare os selv, men skabe teologi, og vi bilder os ind, at vi har noget at bidrage med. Vi er ikke blinde for de udfordringer, der er. Vi ved, at mange LGBT-personer kæmper med at få deres tro og seksualitet/køn til at hænge sammen. Vores håb med denne bog er at give dem nogle tekster at spejle sig i og nogle overvejelser, de selv kan tænke videre i.”

De kyndige kierkegaardfortolkere har genskrevet 5 af hans opbyggelige taler til sjælesorgsdialoger. Til glæde for enhver med interesse for den terapeutiske proces.Ethvert menneske lever i spændingsfeltet mellem den store historie og den lille historie. Vi har vores egen livshistorie, som vi værner om, udbygger og tror på. Men vi er samtidig indfældet i den store historie, som rummer det, Gud vil, og derfor grundlæggende favner os og definerer os. I vores tid er den store historie skubbet i bagrunden. Som et led i at få den tilbage på plads har forfatterne genskrevet fem af Kierkegaards opbyggelige taler i dialogform. Talerne er blevet til sjælesorgsdialoger, der viser, hvordan et menneske med eksistentielle udfordringer kan hente styrke ved at få øje på sit eget liv i den store historie. Kierkegaard kan man tage til sig på mange forskellige måder alt efter fag, blik og behov. Dialogerne fremhæver i et klart sprog Kierkegaards psykologiske, eksistentielle og kristne tankegang.

Det tabte guld er en stille fortælling om en kærlighed, der forsvandt, og et ægteskab, der ikke holdt. En mand og en kvinde mødes i et sommerhus på det, der kunne have været deres guldbryllupsdag. Men kærligheden rakte ikke. Hun blev forelsket i en anden og rejste sin vej, og han fandt ikke kærligheden igen. Nu har hun foreslået, at de alligevel skal markere dagen og det liv, de trods alt havde sammen. 　 Romanen udspiller sig på en enkelt dag og skildrer intenst det tidligere ægtepars forhold til sig selv og til hinanden. Efterhånden som dagen går, træder fortiden tydeligere og tydeligere frem og kaster lys over det forliste ægteskab. Pressen skriver:Portrættet af den fortrydelige, letsaltede Lorens er knivskarpt, ligesom romanens indbyggede appel om "memento mori" går direkte igennem.- Kristeligt DagbladEn både rørende og troværdig fortælling om et ægteskab, der ikke holdt trods de bedste intentioner … Der er flere fine, næsten filosofiske, betragtninger undervejs, ligesom det selvransagende fra Lorens' side er smukt at læse.- Bibliotekernes lektørudtalelseEn fin lille roman.- Kirkekultur.nu

Bogens fortællinger handler om de store ting i livet: om håb og glæde, om afsavn og fortvivlelse, om op- og nedture. De er fortalt med vid og bid og afslører en sjælden indsigt i menneskelivet. I Se op og elsk verden har forfatteren samlet en række historier fra sit eget og andres liv, fra kunst og litteratur, fra politik og tv. De små fortællinger kredser om liv, tab og tro og sætter de store eksistentielle spørgsmål ind i konkrete og genkendelige rammer. - Den røde tråd er enkel: Se op og elsk verden! Flemming Kloster Poulsen er forfatter, fortæller og præst i den danske kirke i London.

Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for, og på samme måde påvirkes troen af det, vi læser, hører og oplever, ligesom den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Som det er tilfældet med poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt.

Pastor Leise Christensen har gjort sig tanker om dåbens væsen og vilkår og bringer en lang række dåbstaler til inspiration for både den nyudklækkede præst og den ældre i gårde.Dåben er arveguldet i folkekirken. Hver søndag – og stadigt flere lørdage – døbes et stort antal spædbørn (samt børn, unge og voksne) over hele landet. Dåbshandlinger er således en vigtig og vægtig del af præstens virke. Denne bog rummer både en teolo¬gisk refleksion over dåbens væsen og vilkår, og primært en mængde dåbstaler. Langt hovedparten af talerne er skrevet til den traditionelle højmessedåb, men man finder også taler til lørdagsdåb, konfirmanddåb og voksendåb, ligesom der gives bud på dåbs¬liturgier. Tankerne og talerne er tænkt som inspiration til den nye præst, der måske står lidt famlende overfor dåbshandlingen og til den rutinerede præst, der måske har brug for nye vinkler og idéer.