Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I Eksistensens serie om troens væsen og nedslag i tilværelsen får vi her en righoldig beretning om Margrete Aukens liv.Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget. Troen er ikke desto mindre med. Hvordan? Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet. Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores store salmeskat? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?
En håndsrækning til at yde hjælp til et menneske i sorg. Din nabo, din kollega, en god bekendt i sportsklubben. Lær at være næste for en sørgende.Næstehjælp er en bog til dig, der står ved siden af. Ved siden af et menneske i sorg. Det menneske er potentielt os alle sammen. For mennesker mister. Vores venner, bekendte, kolleger og naboer mister – og sørger. Og vi skal kunne række ud og være hos dem og hjælpe dem i sorgen. Lidt eller meget. Tæt på eller langt fra. Det kan være svært at vide hvordan. Denne bog giver nogle bud på, hvordan man kan få frimodighed til at være næste for en sørgende.
Man kan ikke tale om livet efter døden uden at tale om livet før døden. Hvis det evige liv overhovedet findes, må det allerede være til stede midt i tidens flow og stedets bevægelser. Allerede nu kender vi til tidsoverskridende erfaringer. Hører vi en stump af en melodi, klinger også de forudgående toner med, ligesom vi forventer, at nye toner dukker frem. Vi lever rytmisk, på én gang i nuet, i fortiden og i fremtiden. På samme måde lever vi i resonans, i spændingsfeltet mellem os selv og andre.Jesus af Nazareth strøede om sig med eksempler på gudsriget fra dagliglivet. Det kan vi også gøre i dag. Guds riget er resonansernes rige: en intensivering af de erfaringer af imødekommelse og accept, der forbinder mennesker med hinanden og med naturen. Kødets opstandelse betyder livshistoriens opstandelse ind i Guds evighed, der giver plads til både individualitet og fællesskab. Gennem inspiration fra resonansteorien og K.E. Løgstrups skabelsesteologi giver Niels Henrik Gregersen et sammenhængende bud på, hvordan man kan tænke om gudsriget og det evige liv i dag.I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en fortsat læreproces.
Menigheden ved søndagsgudstjenesten hører ikke en prædiken, der er identisk med den, præsten har sat sig for at holde. Det er efterhånden gammel retorisk viden. Ikke desto mindre er teorien om, at meningen gemmer sig i det papir, prædikenen er skrevet på – og derfra blot venter på at blive overført til tilhørerne – sejlivet i praksis.I Prædikenen som det tredje rum gør forfatteren ikke alene op med den forestilling, men angiver også en retning for en homiletisk kommunikationsteori, der kan sættes i stedet. Hendes bidrag til homiletikken er baseret på egne empiriske undersøgelser af, hvordan prædikenen opleves af menigheden (og af præsten), kombineret med nyeste kommunikationsteoretiske og homiletiske forskning. Prædikenen som det tredje rum giver som den første bog på dansk en indføring i empirisk teologi og præsenterer efterfølgende (i bogens anden del) resultaterne af forfatterens empiriske undersøgelser af, hvordan kirkegængere lytter, når de hører evangeliet forkyndt i en prædiken.
Menneskenes børn har brug for bøn. Vi vader alle sammen lidt klodsede og ubetænksomt rundt i verden. Vi døjer med hver vores, vi bøvler med at holde os selv og hinanden ud. Vi har fået stablet forskellige liv på benene efter bedste evne, vi yder vores bedste, men fejler også konstant i den bestræbelse. Vi har hver især fået etableret nogle spøjse rytmer, former og farver og når vi sådan stiller det frem kan ikke alting tåle dagens lys. Med omsorg, humor og kærlighed til medmennesket har Hanne Jul Jakobsen begået bønner for og til os alle sammen. Hun ser lige igennem det moderne menneske og rækker os den velsignelse at der er plads til hvert et skrøbeligt, selvsikkert og selvbedragerisk liv – ja, livet, som vi bedst kender det.
Rainer Maria Rilke (1875-1926) er ikke blot en af de betydeligste tysk-sprogede modernister; igen og igen tager han også livtag med helt centrale eksistentielle problemstillinger, hvilket gør ham næsten selvskrevet til en bog i SYV-SIND-SERIEN.Som i de tidligere bind rummer Rilke – i syv sind bidrag fra litterater, teologer og filosoffer, ligesom vi har søgt at tilgodese den genremæssige og tematiske bredde, der udmærker Rilkes værk. Her er således artikler om både Duino elegierne, Sonetter til Orfeus og Malte Laurids Brigges optegnelser; og skribenterne veksler mellem egentlige nærlæsninger, tværgående analyser og mere overordnede forsøg på at placere forfatterskabet i en åndshistorisk kontekst. De enkelte bidrag kan læses uafhængigt af hinanden, og alt efter ens interesse kan man springe frit i bogen.For på én gang at lade den originale ordlyd komme til sin ret og at sikre læservenligheden har vi valgt at bringe de citerede digte på såvel tysk som dansk.
Hvad er bøn, og hvad er meningen med bønnen? I bogen undersøger Anders Gadegaard bønnes indhold og funktion. Kan et moderne menneske med fornuften i behold henvende sig til Gud i bøn? Eller svarer det til at opgive alt, hvad man har lært om sammenhængen mellem årsag og virkning, tilfældighed og nødvendighed? Anliggendet med Åh, jeg be’r er at svare et rungende ja til det første og nej til det sidste ved at udlægge og forklare bønnens mening. Udlægningen af bønnen skal ikke spærre for fornuften, men tværtimod påvise religiøsiteten som et for vores livssyn nødvendigt supplement og korrektiv til rationaliteten. Bogen er udsprunget af mere end 20 års kontinuerlig udvikling af morgenandagtens bønner i Københavns Domkirke. Ander Gadegaard er domprovst ved domkirken i København og har tidligere udgivet Tro Mod Politik
Det fundamentale er udgangspunktet.Fundamentalteologi beskæftiger sig med centrale teologiske begreber og dogmer som f.eks. trinitet, kristologi og forsoning og tolker dem ind i og ud fra vores aktuelle forståelsesverden og horisont. Dette fordrer en gensidig vekselvirkning mellem tradition og samtid. Traditionen kan påvirke samtiden, lige så vel som samtiden kan påvirke vores brug og læsning af traditionen. Bogen har til formål at revitalisere dogmatikkens betydning som en del af den aktuelle teologiske diskussion og drøftelse ved at tage emner som forsoning, modernitet og menneskesyn op og lade dem være samtalepartner i forhold til forståelse af forholdet mellem liv og død, individ og fællesskab, samfund og kristendom.
Bogen rummer artikler, som behandler klassiske diakonale temaer som fattigdom, menneskesyn, sjælesorg, tro, håb, kirke og velfærdsstat. Ligeledes er der artikler om bl.a. bæredygtighed og økonomi I disse år er der en stigende opmærksomhed på det gamle ord ’diakoni’. Ordet kan betegne socialt omsorgsarbejde i kirker og organisationer; det bruges på uddannelser og i samarbejdet med det offentlige. Den fornyede opmærksomhed viser sig ved, at menigheder ansætter diakonimedarbejdere, diakonale organisationer afholder kurser, og at søgningen til diakoniuddannelserne aldrig har været større. Desuden samarbejder kommuner med kirker og frivillige om klassiske diakonale udfordringer som ensomhed, udsathed og sorg.Artikelsamlingen afspejler både diakoniens klassiske områder og tager fat på nutidige og fremtidige problemstillinger. Bogens bidragydere arbejder i diakonale organisationer, i folkekirken og på densuddannelser, på universiteternes teologiuddannelse og på Diakonhøjskolen.
Foruden en indledning, hvor de mere overordnede spørgsmål er drøftet, består bogen af en fortolkning med dels en oversættelse, dels en fortløbende kommentar. Oversættelsen søger at gengive den græske ordlyd så tekstnært, som det er muligt, når det også skal være dansk.Bogen er en ny udgave af den oprindelige udgivelse fra 2000. I denne nye udgave er der korrigeret et antal tryk- og andre fejl samt foretaget en række tilføjelser. Grundholdningen i kommentaren er fortsat den, at vi i Matthæusevangeliet har at gøre med en tolkende genskrivning af Markusevangeliet.Bogen er nummer 3 i udgivelsesserien Dansk kommentar til Det Nye Testamente (DKNT)
Præsentation og gennemgang af 10 nye gudstjenesteformer samt replikker og analyser af selvsamme gudstjenester. Et værktøj til præsten i tiden. Gudstjenestelivet er under forandring. Folkekirken er gået fra at være monokulturel i sin gudstjenesteform med højmessen som den primære gudstjenesteform til at være diversitetskulturel i sit gudstjenesteliv. De nye gudstjenester skaber dermed rum for samtidsreligiøsitet. Sekulariseringen betyder ikke, at religionen mister sin betydning i samfundet – men at den finder nye, individuelle udtryk. Tendensen i de nye gudstjenesteformer er, at de trækker kropslige, sanselige, musikalske, kunstneriske og sproglige former med ind i kirkerummet, som også kan genfindes i samfundet generelt. Samtidig er de udtryk for, at den kristne tro ikke er statisk, men under fortsat forandring, og nye forskydninger og forståelser træder frem, ligesom nye gudstjenesteforsamlinger opstår. Jette Bendixen Rønkilde og Jørgen Demant har samlet 10 eksempler på nye gudstjenesteformer, hvor den enkelte præst, kirke- og kulturmedarbejder eller organist præsenterer og reflekterer over hver deres koncept. I anden del af bogen perspektiverer 10 fagpersoner de nye tendenser og bringer med udblik mod folk og samfund og tilbageblik mod tradition og historie analyser af, hvad det betyder, at gudstjenestelivet er under forandring.
Det var lillesøsterens død, der ledte den dengang niårige Lars Muhl ind i religiøsiteten. Den ulykkelige hændelse kaldte på svar og mening og blev åbningen til troens univers – med dens musik, ord, skikkelser og tanker. Troen har fulgt ham lige siden, og han skriver selv, at det meste af hans liv har været dedikeret til at finde vejen tilbage til der, hvor han kom fra, tilbage til det sted, han hører til.Lars Muhls tro er uden institutionelle grænser og formelle sandheder, og den henter sin kraft både i Mellemøsten for 2000 år og i verden i dag. Den er spirituel i ordets sandeste betydning, men samtidig konkret og jordnær. Den er resultatet af intense studier og af religiøse oplevelser.
I fraværet af etisk og moralsk dannelse bliver samfundets borgere og institutioner kastebold for magtbegær og modeluner. Men hvordan kan dyderne genfinde deres plads, og hvor skal dannelsen komme fra? Igennem den vestlige historie har De Syv Dyder – de fire græske kardinaldyder: mådehold, mod, retfærdighed og klogskab, samt de tre kristne dyder: tro, håb og kærlighed – spillet en afgørende rolle for kulturens dannelse og menneskets selvforståelse. Dyderne er aktuelle igen, og her bringer 8 personer deres bud på en genkomst i lyset af det moderne menneskes tid og udfordringer, ud fra deres personlige og/eller faglige udgangspunkt.
Denne bog handler om meningen med tilværelsen.Den handler om, hvad der sker med mennesket, med samfundet, når vi taber meningen af syne. Hvad der sker, når vi ikke kan kende forskel på småtingsafdelingen og sammenhængskraften.Det moderne menneske lever udspændt mellem aktivisme og apati. Det er i aktion fra morgen til aften, men omkostningen – eller årsagen – er eksistentiel dovenskab. Hvorfor findes jeg? Hvad skal jeg stille op med mig selv? Hvad sker der, når jeg dør? Hvad er meningen med livet? Hvad betyder det for mig selv og for fællesskabet, hvordan jeg opfører mig? Hvordan skiller jeg skidt fra kanel? Og betyder det overhovedet noget, at jeg er til? Spørgsmålene burde hobe sig op og optage vores tid, men det gør de ikke. Meningsløsheden er ikke aktuel, fordi vores forbrug tilslører den, og den er således ikke noget problem. Vi er blevet ligeglade med livets mening.
Studiemateriale med fokus på fortællinger. 16 fortællinger fra Bibelen stilles over for 16 fortællinger fra vores velkendte hverdag. – Hvad siger de hinanden og os? Når vi indimellem ser, at fortællingerne i Bibelen minder om vores egne fortællinger, bliver afstanden til dem kortere, og adgangen til dem bliver lettere. I denne bog har Bitten Hylleqvist Weile samlet 16 fortællinger fra Bibelen og placeret dem sammen med 16 fortællinger fra vores fælles tilværelse. De sidstnævnte – skrevet af bogens forfatter – handler om mennesker i alle aldre og livssituationer og med mange forskellige tanker. De repræsenterer en lille flig af os alle sammen og handler om livet, som vi kender det hos os selv, og som vi kender det i Bibelens fortællinger. De handler om skuffelser og bristede drømme, om levende drømme og frugtbare møder, om at blive overset og om at blive set. Bogens fortællinger er samlet under fire overskrifter, og der er indsat spørgsmål til samtale og eftertanke.
I bogen viser Ehrman hvordan kristendommen, blev den officielle religion i Rom og kom til at stå for konverteringen af omkring 30 millioner mennesker på bare fire århundreder.Det var ikke givet, at kristendommen skulle blive den dominerende religion i Vesten. Den kunne let være forblevet en sekt i jødedommen med ikke mere end samme historiske betydning som saddukæerne eller essæerne. I Kristendommens triumf viser Ehrman hvordan en religion, hvis første troende var cirka 20 uuddannede daglejere fra en fjern del af imperiet, blev den officielle religion i Rom og kom til at stå for konverteringen af omkring 30 millioner menne sker på bare fire århundreder. Kristendommens triumf kombinerer stor faglig viden og omhyggelig forskning i en øjenåbnende, let læsbar fortælling, der udfordrer den måde, vi tænker på i forhold til den vigtigste kulturelle transformation, vores verden nogensinde har set – en transformation, der revolutionerede kunst, musik, litteratur, filosofi, etik, økonomi og jura.Bogen er oversat til dansk af Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller.
Den åndshistoriske teologi fremkalder møder mellem vidtforskellige mindre enheder – episoder, personer, bibeltekster og andre enheder.Hver af enhederne kan rumme eller spejle den store enhed. Ligesomsøndagsgudstjenesten forkynder hele kristendommen og dog alligevel den næstesøndag igen forkynder helheden i andre tekster uden at dementere den forrige gudstjeneste. Det kan minde om den fra teologiske sammenhænge kendte antifigur: en helhed,der ikke har nogen omkreds, men hvis centrum er overalt.Retningen i den åndshistoriske sammenhæng fører ikke indad, menudad. Åndens væsen er hverken en samling under en eneste doktrin eller under etparadigme á la udviklingslæren. Åndens væsen er derimod udbredelse, forøgelse,spredning – modsat nutidige ideer om faste strukturer, samlebegreber, enhed iidé og tanke.
Alle kender præsten på den sorte kjole og hvide krave. Denne bog inviterer bag om kjolen og ser ind i et ældgammelt og næsten ikonisk erhverv. På den ene side et arbejde som så meget andet, på den anden side meget anderledes. En præst beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske. En præst er kaldet til at holde af og lytte til mennesker uden at reagere med forargelse eller overraskelse, lige meget hvor meget mærkeligt, man lægger øre til. Men hvordan tager man denne odd size rolle på sig i et moderne samfund? Hvad betyder tro for mennesker i dag? Hvordan lever man med et arbejde, man aldrig går hjem fra? Hvordan finder man ordene og holder modet oppe – for eksempel vier glade brudepar, når ens eget ægteskab ligger i ruiner?
Hvad betyder dåb? Sognepræst Pernille Østrem Thomassen har besøgt danskerne og spurgt dem om dåb. Mennesker i alle aldre, fra alle landsdele og livssituationer har berettet og bidraget med deres personlige fortællinger. 50 dåbsforældre, konfirmander, faddere, bedsteforældre og dåbsgæster har i bogen fortalt om dåben og dens betydning i netop deres liv. Fortællingerne vidner om et levende og bredt forhold til dåben og giver et indblik i den store verden af ord og billeder, der ligger i et af kirkens små ord.Bogen er oplagt læsning for forældre og for den voksne, der overvejer dåb – eller måske netop er blevet døbt. Bagest i bogen findes dåbsritualet.
Filosof Jacob Birkler udfolder Livets mening fra A til Å, når han med alfabetet som kustode fører os rundt i sprog, hverdag og danskhed i aforismens greb. At få formuleret livets mening er en ambition, der har optaget mangen en poet og vismand siden tidernes morgen. I Livets alfabet har vismanden viklet eksistensen ind i poesi, hvor veje og vildveje i etikkens vanskelige univers både bliver spiddet og taget under omsorgsfuld behandling. Prismen er det hverdagsliv, vi er fælles om at skabe og leve.
Anna skal snart konfirmeres, det skal de andre jo. Men efterhånden bliver hun nysgerrig og hun begynder at stille spørgsmål om tro.Nogle af Annas veninder mener, at fodbold er meningsløst. Men for 14-årige Anna er der ikke noget i livet, der giver større mening end den sport, hun er så opslugt af, at hun glemmer sig selv. i Annas liv fylder fodbold mere end Gud og Jesus er ikke en gang 12. mand i hendes verden.Hendes paradis er en tæt klippet græsplæne indrammet af hvide kridtstreger.Journalist Pauli Andersen har skrevet en fin ungdomsbog om de tanker om universet, troen og moralen, der melder sig hos unge mennesker i 7.-8. klasse.Anna, fodbold og troen er en bog til dig, der skal konfirmeres eller til dig, der bare tænker stort om livet.
Dødehavsrullerne, indhold, historie og betydning formidler viden om de skrifter, som blev fundet i huler i omegnen af Qumran ved Det Døde Hav – et af de mest sensationelle arkæologiske fund i det 20. århundrede.Bogen giver et overblik over hele skriftsamlingen og en indføring i teksternes historiske, religiøse og sociale sammenhæng; den præsenterer og drøfter de indsigter og teorier, som er fremkommet, på dets tidspunkt hvor alle teksterne er blevet offentliggjort, og forskerne derfor kan tegne et mere præcist billede af den tids religiøse strømninger.Den skildrer ideologi og praksis hos de grupper, som forfattede skrifterne, og den viser, hvordan udforskningen af Dødehavsrullerne har åbnet for nye perspektiver i synet på jødedommen og den tidlige kristendom.Dødehavsrullerne, indhold, historie og betydning er blevet til i et samarbejde mellem nordiske Qumranforskere Bogen er redigeret af Bodil Ejrnæs.
En levende, inspirerende og fordomsfri skolelærer satte den første spire til troen, og derfra blev den løbende formet via gerningen som præst for udsatte og udstødte mennesker gennem et halvt århundrede. Vi følger, hvordan den praksisbårne kristendomsforståelse har udfoldet sig gennem liv og virke, og hvordan troen altid har rod i og må realiseres i det relationelle. En kristendom, der er afhængig af mennesker. I et usentimentalt greb og med en nøgtern tilgang til de hjerteskærende vilkår, livet kan byde menneskenes børn, formes et billede af et menneske, der giver det, man altid kan give et medmenneske: sin tid, sit blik og sin agtelse.
En begravelse handler om liv:Levet liv – det liv, der nu er levet til ende.Fortsat liv – det liv, de efterladte efter begravelsen skal vende tilbage til.Fælles liv – livet givet af og levet med Gud.I skal leve indeholder 19 taler, som er holdt ved bisættelser og begravelser i Danmark inden for de sidste år og som favner bredt, hvad angår teologi, form og omstændigheder.I efterordet, forfattet af bogens redaktion, gives en grundig gennemgang af de teologiske aspekter omkring begravelsestalen, samt nogle refleksioner over praksis.
Et konfirmandmateriale med fokus på at samtalen i forberedelsenudvides til en samtale i hjemmet med forældre og søskende. Bogen er tilunderviseren, og følger kirkeåret.Hvordan kan konfirmandforberedelsen knytte an til den hverdag, de ungemennesker befinder sig i? Hvordan kan undervisningen bredes ud, så den fører til en samtaleomkring spisebordet i hjemmet, hvor forældreneog den øvrige familie inddrages? Hvordan kan kirkeåret gøres interessant ogkobles til hverdagen? Hvordan kan det gøres tydeligt på en relevant måde, atkroppen er en central størrelse i kristendommens budskab?Sognepræst Jakob Ulrik Hansen harudviklet en undervisningsform, hvor forbindelsen til og samtalen med hjemmet eri fokus. Der stilles opgaver og spørgsmål, derindbyder til debat med forældre, bedsteforældre og søskende, så det erfares, atkristendommen også har en plads uden for konfirmandlokalet. Et sidstefokuspunkt i materialet er fremstillingen af kristendommen som en cirkulærfortælling. Med fremhævelsen af kirkeåret som en cyklisk fortælling skabes ensamtidighed med evangeliernes virkelighed. Derfor er temaer som tid ogtidsforståelse også centrale i samtalen.Udover udvalgte søndage i kirkeåret,der optræder fra sensommer til forår, føres konfirmanderne gennem dåb, nadver,syndernes forladelse, bibel og skriftsyn, og opstandelsen.
Velkommen til en guidet pilgrimstur til Den helliges Land. Præst og rejseleder Poul Joachim Stender fører dig gennem det land, der rummer og favner verdens tre monoteistiske religioner. Du står med en evighedsguide i hånden. Til turen der går fra evighed til evighed. Til destinationen, der var til før tidernes morgen, og som vil være til ved tidernes ende. Turen til Israel og Vestbredden. Dit Jesus Trip. Er du helligstedsnarkoman? Eller vil du gerne udsætte dig for at blive det? Så er det her, det begynder. Du kan ikke finde oplysninger om, hvor og hvornår bussen fra Jerusalem til Betlehem går. Du kan ikke slå op, hvor mange shekel der går på en krone. Du kan ikke orientere dig i museernes åbningstider eller i restauranternes. Men du kan fornemme, hvordan dadler og oliven dufter, du kan ligefrem mærke, hvordan stemningen af stemmer og liv og farver vælter dig i møde, når du går ind til den gamle bydel gennem Damaskusporten. Du får opskriften på livets brød. Du kan tynges i knæ ved tanken om åget på Jesus’ skuldre, da han gik Via Dolorosa, og når du tages med ind i Getsemane Have, kan du kigge på det oliventræ, der måske allerede var plantet den allerførste skærtorsdag.
Titlen kunneindikere, at forfatteren kommer frem til et svar. En løsning. En konklusion.Det svar, man nemlig drømmer om at få, hver gang man erhverver sig en bogom Teodicéproblemet.Det gør hanpå ingen måde. CasparWenzel Tornøe har ikke begået et akademisk skrift, men et essay med lutter løseender. Han giver konturerne af en forklaring på, hvorfordet onde er blevet en problematisk størrelse for det moderne menneske. Detondes tilstedeværelsehar altid været en gåde, men det er nyt, at vi ikke vil acceptere det. Vi har ikølvandet på fornuftensoplysningskultur fået skabt en verden, hvor lidelsen ikke længere har nogenplads og derfor ikke kan forstås. Sænkningen af vores smertetærskel harfrarøvet os vores forståelse af ondskabens plads i verden. Hvorledes det er gået til,afdækker forfatteren historisk-filosofiskog i nogen grad psykologisk,økonomisk, politisk og teologisk.
Mickey Gjerris og Cecilie Rubow har i Naturens sprog samlet 20 essays fra mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen. Bogen indeholder bl.a. bidrag fra biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, biolog, forsker og debattør Rasmus Ejrnæs, og biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D. D. Hansen. Hvad sker der, når vi begynder at lægge mærke til de øjeblikke af naturfortryllelse, som alle kender til, men som vi ofte ikke har ord til at beskrive? En mørk himmel dækket af stjerner, en solnedgang, havets brusen, et tæppe af hvide anemoner i skovbunden. Naturen er over alt omkring os og i os, og alligevel bliver vi mere og mere fremmedgjorte over for naturen og behandler den, som var den en ting, sat i verden for vores fornøjelses skyld. De 20 essays fortæller både historier om fortryllende naturoplevelser, som vi hver eneste dag tager for givet, og foruroligende historier om klimaforandringer, økonomiske vækstparametre og industrialiserede dyrefabrikker. ”Hvad ville der mon ske, hvis vi accepterede, at fascination af dunhammere, guldsmede, vild pileurt og rimfrost ikke kan sættes ind i en ligning og beregnes på lige fod med svineeksporten, men ikke desto mindre er mindst lige så vigtig for os?” - Mickey Gjerris og Cecilie Rubow Pressen skriver: ★★★★★ Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere end blot anbefale, at du får fat i bogen og læser den. Den er en dejlig, poetisk oplevelse. - Kaskelot (Biologiforbundets Blad) Bogen indeholder bidrag, der skildrer naturens uudgrundelige mysterium og storhed, så blodet ruller i årene. - ATLAS bogtillæg En bog med artikler skrevet af engagerede mennesker, der har indsigt i naturens forskellige aspekter. For alle interesserede i naturdebatten og i naturfilosofi. - Bibliotekernes lektørudtalelse Læsere vil glæde sig over forfatternes naturglæde og følelse for naturen, ja, indimellem medlidenhed med den. De vil kunne blive helt høje under læsningen. - Kristeligt Dagblad
Nogle mennesker er fuldstændig afhængige af sansesproget. Det gælder mennesker med radikal udviklingshæmning.Ud fra bibelteologiske læsninger, gudstjenestenog den systematiske teologi argumentererdenne bog for, hvordan et rødt plastic-knækhjerte, som varmer i hånden, i konfirmationsforberedelsen og gudstjenesten kan være en præcis formidling af det kristne Gudsnærvær til dem uden ord. Gennemtænkt sansebåret undervisning, der her er nødvendigt for nogle, er til gengæld godt for alle. Bogen er en teologisk argumentation for formidling af kristendom i flere sprog end det talte. Lars Nymark Heilesen (f.1955) er lektor i religionspædagogikpå Folkekirkens Uddannelses- ogVidenscenter med formidling bl.a. til børn og unge med særligebehov som sit fagområde.
Når Lise Trap skildrer erfaringer af, at der af kampen med at leve videre efter et tab, kan erfares en ny glæde og en dybere livsforståelse, er det virkeligheden, der er omdrejningspunktet.Den virkelighed, der hverken skal insisteres frem eller instrumentaliseres, men som bare er. Der er hverken tale om et program eller en ideologi eller om en underminering af den konstante sorg og smerte, det kan afføde at miste et elsket menneske. Der er derimod tale om et blik på og en analyse af det faktum, at mennesker efter et stort tab ikke sjældent kan pege på værdifulde forandringer i tilværelsen. Forandringer, der kommer af den hårde kamp med at leve videre i en tilværelse, der ikke blev, som man håbede og troede.Forfatteren dykker ned i den skyld og skam, der kan være forbundet med at erkende, at livet har noget godt at byde på, selv når det værste er sket. Og måske netop fordi det er sket. Hun udfolder de indsigter, der kan følge af kampen med at leve videre efter et dødsfald. Trap trækker på de mange mennesker, hun har talt med gennem sjælesorg og sorggrupper, når hun inviterer os indenfor i den svære, livgivende og livslange samtale, der tør fastholde glæden side om side med sorgen.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.