Books published by Eksistensen

Introduktion til klassisk hebraisk er en grundig indføring i det klassiske hebraiske sprog,Det Gamle Testamente, Dødehavsrullerne og de gamle hebraiske inskriptioner. Introduktion til klassisk hebraisk er en grundig indføring i det klassiske hebraiske sprog, sådan som det er bevidnet i disse grupper af fascinerende tekster. Der startes helt fra bunden af, og der gives fyldige forklaringer på alle dele af sprogets grammatik. Det gammeltestamentlige materiale er naturligt i centrum, men hele tiden fremhæves de særlige træk ved sproget i de andre dele af overleveringen. Bogen indeholder et bredt udvalg af læsestykker med kommentarer og gloser samt små øvelser (med løsninger bag i bogen). Læsestykkerne er rigtige tekstbidder fra Det Gamle Testamente, fra Dødehavsrullerne og fra inskriptionsmaterialet.

I 60’ernes kom mange nye grupper ind på universiteterne. Her fortælles om, hvordan de nye studerende håndterede mødet med patriarkalsk tradition. Bid i æblet kan forstås med udråbstegn! – og uden. Så bid dog i det æble! Men også: Her er et æble med bid i. Med 60’ernes uddannelsesboom kom mange nye grupper ind på universiteterne. Bid i æblet. Feministiske præster 1968+50 fortæller om, hvordan vi som nye studerende med større eller mindre held håndterede et mono-maskulint fakultet og en lang patriarkalsk tradition. I 1967 var der kun 20 kvindelige præster i folkekirken. Da vi blev præster, gik vi ind i nogle strukturelle og liturgiske former, som det kun langsomt lykkedes at få blødt op. I dag kan kirkespil, liturgisk dans, meditativ andagt, menighedsdeltagelse forekomme selvfølgelige – undtagen når der skal udformes ny, vejledende liturgi! Vi fortæller kirkehistorie med bogen og udstik­ker nye rammer både for en “anti-teologi” og en “sansernes teologi”. Ikke underligt, at flere af os har lagt vægt på studiet af kristen mystisk tradition og kristne mystikere.

Elvirakoncilet fandt sted i år 306-307, hvor 81 kirkelove blev vedtaget. Vi får dermed et godt indblik i den første kristne tid. Her oversat og kommenteret af Kasper Dalgaard. Jagten på kilder til kristendommens tidligste historie er evig. Oplysninger om, hvordan de første menigheder levede, tænkte og forenede sig, er sparsom. Elvirakoncilet er et centralt dokument i kristendommens historie og bringer et fascinerende indblik i den hverdag og de udfordringer, den første kristne tid indebar. Gennem bestemmelser om billedforbud, cølibat, kleresi, ægteskab, trolddom, utroskab, kætteri og nadver, kan man tegne en spændende profil af oldkirken. Elvirakoncilet bringes her i dansk oversættelse samt introduktion og kommentarer til skriftet. Forfatteren bruger dokumentet til at se ind i sindet på de første almindelige kristne på grænsen mellem forfulgte og forfølgere, mellem sekt og statsreligion. Det er både underholdende læsning og indsigtsfuldt materiale fra en ofte overset tid i kirkehistorien. Pressen skriver: "Gør os klogere på, hvad der gennem tiden har gjort os til dem, vi er." - Information

Den bevægelige spiritualitet er en indføring i pilgrimstanken og en udfoldelse af dens betydning og virke i dag. Hvad ligger der til grund for pilgrimsbevægelsen, og hvad gør den stadig aktuel? I bogen forsøger Elizabeth Knox-Seith at koble flere tråde sammen. Hun beskriver baggrunden for pilgrimsbevægelsens opståen og tager livtag med den lutherske kritik. Dens ’etik’ belyses bl.a. gennem den inspiration, der kommer fra den keltiske tradition; pilgrimsbevægelsen udtrykker en længsel efter en mere “kommunikativ væren” og udgør en folkelig modbevægelse i den kirkelige tradition. Bagest i bogen findes en praksis-del med vejledninger, bønner og meditationer.

Den skeptiske journalist Peter Kjelstrup og den folkekirkeforelskede sognepræst Gudmund Rask Pedersen diskuterer kirke og tro. Hvordan skal et moderne menneske forstå jomfrufødsler, helvede, evigheden og undere? Har folkekirken et image-problem? Og hvorfor er den gamle bygning stadig rammen om danskernes mærkedage? I en ærlig og munter samtale udfordrer journalisten og folkekirkepræsten hinanden. Det sker ud fra deres respektive antagelser om, at journalister stiller dumme spørgsmål, og at præster er forstenede i deres tro på en to tusind år gammel fortælling om en mand, der kunne gå på vandet. Pressen skriver:Små præstelige foredrag krydret med litterære citater og journalistiske underfundigheder.- Kristeligt Dagblad

Mellemværende er en kortroman om længsel, forelskelse, tab, samhørighed, glæde, usikkerhed, kærlighed, brud, tvivl, ensomhed og sorg. Om at være i verden og leve det liv, vi har fået. Den tøvende, følsomme og usikre præst Lauge bor i sin præstegård med en kone, der kun har hån og utålmodighed tilovers for ham, og 3 børn, der nok tåler ham, men ikke rigtig regner med ham længere. Vi følger Lauges udfordringer i familien, i sognet, i kærligheden, i ensomheden. Og vi følger en række skæbner, der udspiller sig omkring Lauge. Tilværelsen blev ikke helt, hvad han kunne have drømt om. Der er altid noget udestående i de menneskelige relationer. Vi lever med hinanden, af hinanden, for hinanden og på tværs af hinanden. Vi elsker og svigter, vi holder om og holder ud, vi smerter og overrasker, vi nyder og dræner. Vi vikler os ind og ud af hinandens liv. Mellemværende handler om det almindelige liv, som det leves i de fleste familier. Uden heltemodige indsatser, stormfulde højder eller tragiske skæbner. Med den lille sorg og den stille glæde. Med uindfriede længsler og forbudte følelser. Og trods fremmedgjorthed mærker vi i glimt mening og skønhed midt i mismod og hverdag.

I en række korte, poetiske tekster skildrer forfatteren tiden op til og efter farens død. Hvad sker der, når ens far pludselig bliver syg og dør? Gennem små øjebliksbilleder beskriver Cecilie Fabricius mødet med sorgen før, under og efter sin fars død i 2016. Om besøg på sygehuset, om den sidste samtale, om den uforstående omverden – om tilværelsen tæt på sygdom og om tilværelsen efter at have mistet. Cecilie Fabricius inviterer med sine intense tekster læseren ind i et univers, der somme tider er sørgmodigt, somme tider grotesk, somme tider humoristisk og somme tider en sindrig blanding af det hele.Tabet for forfatteren er ikke kun tabet af en vigtig familiefigur; det er også tabet af identitet og historie. Hvem er jeg, når min far ikke er her mere? Pressen skriver: En bog til dem, der vil læse om livet, døden og sorgen. - Bibliotekernes lektørudtalelse Sorg skildret indefra, så den kan erfares også udefra. ★★★★ - Kristeligt dagblad

Den tidligere vært på Giro 413 har begået en livsglad, personlig og eftertænksom julekalender. Læs et kapitel hver dag i december. Fra den ene dag til den anden sker der en forandring. November føles grå, mørk, våd, trist og uendelig lang. Dagene bliver kortere og dagslyset svinder ind. Det forekommer som om det aldrig vender. Men så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker … Underværkerne er mange slags. Det er glæde. Det er forventning. Det er lys og minder. Det er kærlighed og fred. Det er overskud og langmodighed. Det er adventshygge og samvær. Men det er også modsætningen. Det er ensomhed, sorg og savn for dem, som ingen har. Det er udsathed og skrøbelighed. Det er fattigdom. Det er gavegivningens svære kunst. Julemåneden er kontrasternes tid. Og Margaret Lindhardt sætter spot på mangfoldigheden i tilværelsens vilkår, når hun i 24 små fortællinger lader det glædelige budskab være prisme for sit liv. Pressen skriver: Kan sætte tanker i gang hos læserne. - Margaret Lindhardt i Fyens Stiftstidende Essensen i at glædes, er noget, man skal øve sig i. - Margaret Lindhardt i Sjællandske Nyheder Om tro, forventninger og juleminder. - Margaret Lindhardt i Ugebladet SØNDAG Du skal være lavet af sten, for ikke at blive rørt af den stemning, som Margaret skaber i sin genistreg af en bog. ★★★★★ - DinBoganmelder.dk Den fine lille bog emmer af hjertevarme og hygge. - Bogvægten.dk En livsglad og eftertænksom voksenjulekalender. - Bookmeupscotty

Er Den store fortælling død eller lever den stadig som tilværelsesforståelse og referenceramme? Brønnum gennemgår de store litterære værker til belysning af den kulturhistoriske arv. Den store fortælling er død, siger postmodernisterne. Det moderne, individuelle menneske ser ikke sig selv i en historisk, kulturel, politisk og/eller religiøs ramme, men skaber sit eget liv og sin egen fortælling. Den store fortælling er ikke længere en lise og en kim til selvforståelse og identitet. Den er en spændetrøje og et åg, der forhindrer selvudvikling og autenticitet. Den store fortælling er blevet uaktuel. Jakob Brønnum tager Den store fortælling under kærlig behandling. Hvordan ser den ud, hvilken indflydelse har den, og er det sandt, at den ikke har betydning længere? Bogen kommer omkring en række klassiske og moderne fortællere som Dostojevskij, Thomas Mann, Borges, Saramago, Tolkien, Svend Aage Madsen, Kafka, Nietzsche, Camus og Hans Kirk. Gennem bogens korte genfortællinger føres vi gennem Den store fortælling til belysning af, hvordan den spejler sig i vores tilværelse og livsforståelse. Pressen skriver: Brønnum er som den gode bordherre, der kan sin verdenslitteratur og kan perspektivere til en masse spændende tanker. - Fyens Stift Velskrevet og underholdende værk. - Bibliotekernes lektørudtalelse ★★★★ En tour de force gennem modernitetens bøger. - Kristeligt Dagblad ★★★★★ Grib chancen og læs en bog med stor refleksion og brede tankestrejf. - Dinboganmelder.dk Jakob Brønnum viser de store fortællingers livskraft. - Katolsk Orientering

En plads blandt de lærde er en debatbog om teologiens videnskabelighed. I de første mange århundreder af de europæiske universiteters historie var teologi kronjuvelen i fagporteføljen. Majestætisk blev den kaldt “videnskabernes dronning,” og i en vis forstand var nærmest alle andre fag støttefag, der enten skulle styrke teologiens egenart eller være teoretiske og praktiske hjælpediscipliner (“artes liberales”). Men med naturvidenskabernes fremkomst, en langsom men omfattende sekularisering og en generel skepsis over for humanistiske studier er teologiens status rokket. Nu anser mange teologi for at være et fremmedlegeme på et moderne universitet, hvor man ikke bør producere religiøse forestillinger eller være leverandør til en eks­klusiv religions stab. Men hvad mener teologerne selv? Hvordan udlægger de deres videnskabelighed? Og hvordan sætter de den i kontrast til andre discipliner som religionsvidenskab, filosofi, psykologi, sociologi, lingvistik, historie osv.? I En plads blandt de lærde samles en række bidragsydere, som via en essayistisk tekst reflekterer konstruktivt og kritisk over teologiens videnskabelighed i dag. Bogen henvender sig både til fagfolk på universiteterne og en bredt interesseret offentlighed. Pressen skriver: Bogens bidrag er gode og solide. - Kirke.dk

I form af en personlig rejse i receptionshistorien fører Mogens Müller læseren igennem noget af den historie, som Det Gamle Testamente har haft i kirken. Med den nye alterbog fra 1992 blev der indført en fast læsning fra Det Gamle Testamente ved folkekirkens højmesse. Det var en radikal nyskabelse, der dengang fremkaldte både begejstring og modsigelse. For kunne man med den forståelse, vi i dag har af Det Gamle Testamente som jødedommens Bibel, umiddelbart lade den optræde i en kristen gudstjeneste, som om dens tekster er udtryk for kristendom. Fra Paulus og frem til oplysningstiden havde kirke og teologi løst dette problem gennem påstanden om, at jøderne faktisk ikke forstod deres egne hellige skrifter, når de ikke ville omvende sig og indrømme, at skrifterne handlede om Jesus Kristus. I dag må en sådan bibelimperialisme være udelukket, og vi må i stedet tale om to fortolkningsfællesskaber (det jødiske og det kristne), der bygger på hver sine præmisser, og hvor det ikke giver nogen mening at spørge, hvem der har ret. I form af en personlig rejse i receptionshistorien fører Mogens Müller læseren igennem nogle af de kapitler af den historie, som Det Gamle Testamente har haft i kirke og teologi, og som må inddrages i en drøftelse af, om det ikke, når alt kommer til alt, var en misforståelse at give læsninger fra Det Gamle Testamente. Pressen skriver: ★★★★ Et meget kvalificeret bidrag til debatten om Det Gamle Testamentes placering i den kristne kirke og … også et bidrag til den liturgiske debat. - Kristeligt Dagblad

Man kan købe en bolig, men ikke et hjem. Forfatteren giver en personlig og erfaringsnær analyse af hvad der gør et hjem til et hjem. Medierne flyder over af programmer om hjemmet. Vi elsker at se boliger. Med mennesker. Uden mennesker. Boliger, der bygges om på 3 dage. Folk der ikke har råd til deres bolig. Og folk der kan købe præcis den bolig, de har lyst til. Litteraturen og eventyret har også hjemmet som omdrejningspunkt. I disse år trives hjemstavnsromanen, vi og digterne er optaget af, hvad vi er rundet af, og hvad hjem betyder for det at være menneske. Man kan være fuld af hjemve i sin egen stue, og man kan føle sig hjemme i forbifarten på den anden side af jorden. Hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Hanne Jul Jakobsen er gået på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. Bogen er hjemmerørt som en god mayo, og i sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvæt af hendes hjemmesyltede ordforråd. Pressen skriver: Bogen er skrevet til alle dem - alle os - der står midt i livet og bokser med tanken om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi skal her, og hvad der gør livet meningsfyldt. - Aarhus Stiftstidende Man kan sige om denne bog: Den er hjemme! - Udfordringen

Poul Løvborg er tilbage med en selvstændig novellesamling i vanlig lavmælt stil om livets gang og klang ved det vindblæste Sandø. Hvor ligger lykken og det sande liv? Hvordan ser livsduelighed ud? Hvordan forvalter vi ensomheden og de brudte relationer? Og hvordan tør vi række ud mod nye? Kan vi skue hunden på hårene eller må vi sænke parader og fordomme for at give plads til det ægte møde? Spørgsmålene ligger og lurer under overfladen i det vejrbidte vest og svarene blæser i den vrangvillige vind. Vi møder det nedslidte ægtepar, der indser deres forholds endelige kollaps på en sommerhusferie. Vi følger med landmanden Kai til sin kones dødsleje. Den punktlige IT-konsulent Øjvind tjekker ind på Købstadshotellet og vi tjekker med. Den spirituelle Freia sætter det jordbundne lokalsamfund på den anden ende, da hun rykker ind med krystaller, numerologi og meditationskurser og ved Verdens Ende bor en særling, der har mere forstand end de fleste. Alt imens vi atter stifter bekendtskab med Sandø, Skarreby og betjent Madsen, og et stykke Danmark hvor selvtægten og nøjsomheden er stor og horisonten lille. Pressen skriver: Poul Løvborg skildrer sine novellepersoner med nerve og følsomhed, så man fornemmer mennesket i al sin sårbarhed. - Bibliotekernes lektørudtalelse Hele bogen er velskrevet og velovervejet. Jeg giver bogen fem stjerner. Den er dyb og har i virkeligheden mange lag. - Dinboganmelder.dk

Gennem et halvt århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie. Mette føder Anna kort før Første Verdenskrigs udbrud på en gård i Sønderjylland, som på det tidspunkt var tysk. Hendes mand undgår at blive indkaldt som soldat, men den gudfrygtige gårdmandsfamilie påvirkes alligevel af krigen og de spor, den sætter. Annas oprørstrang og forestillinger om fremtiden fører hende væk fra Sønderjylland. Hun får arbejde på sindssygehospitalet i Viborg og opdager, at livet kan leves på andre måder. I Silkeborg møder hun Carl Carlsen, der er købmand og forladt af sin kone. De to gifter sig og stifter en ny familie. I ægteskabet med den livlige og stridbare Carl, der udlever sin gudsfrygt på en anden måde end Annas forældre, må hun give afkald på sin ungdomsdrøm. Det fjerde barn i rækken er Else. Familien flytter til Sønderjylland, og Anna kommer tilbage til sin hjemegn. I takt med det spirende ungdomsoprør og det voksende udsyn til verden længes Else væk og rejser til København. Familiekrøniken om de tre kvinder er med til at tegne billedet af et land og en verden i forandring. Det hele ændrer sig: hjem og børn, ægteskab og arbejde, og Gud. Hver generation får sine udfordringer, og hver generation forsøger på ny at finde sandheden om livet. Pressen skriver: ★★★★ Fint portræt af tre generationer af kvinder. - Kristeligt Dagblad Ellen Strandgaard skriver vedkommende og hjertegribende. - Bogblogger.dk En skøn roman at læse, den får 4 ud af 5 stjerner herfra. - Bogrummet.dk

nioghalvtreds måder at have det dårligt på er tegninger af rigtige menneskers rigtige følelser fra det terapeutiske rum. De svære følelser kender vi alle sammen – og alligevel føles de helt individuelle og depraverende og følges ofte af skam og ensomhed. Men hvordan ser de komplekse følelser ud? Psykolog Ulla Bech-Bruun har med skarp og kærlig streg afbildet de skrøbelige tilstande i krop og sjæl. Vi bevæger os i feltet mellem fiktion og fakta og i mellemrummet mellem tegning og tekst er der plads til fortolkning. Plads til at finde sig selv. Plads til at holde af sig selv – og af mennesket som sådan.

Mange kirker landet over har tradition for at opføre et krybbespil ved juletid.Med denne udgivelse gives muligheden for at udvide repertoiret til påske og/eller pinse.De små spil er målrettet til Indstudering og opførelse med sognets mini-konfirmander, og udgivelsen indeholder teaterpædagogiske refleksioner, praktisk vejledning, to-do lister, manuskripter samt sange og noder. Grydeklart og lige til at gå til.

Både historisk og i dag har de to verdensopfattelser ofte stødt sammen, og de to forfattere tager os på en historisk tur helt fra splittelsen opstod i den græske oldtid, over Darwins evolutionsteori til i dag, hvor amerikansk kreatonisme, intelligent design og missionerende ateisme er med til at skabe nogle problemfyldte spændinger mellem kristendommen og naturvidenskaben. De to forfatteres pointe er dog, at naturvidenskaben ikke har fået lov til at vokse og gøre sig gældende i en modsætning til kristendommen, men i stedet sideløbende med kristendommen, da de to områder beskæftiger sig med to vidt forskellige dele af livet. Kristendommen beskæftiger sig med det eksistentielle og spirituelle, hvor naturvidenskaben beskæftiger sig med årsagssammenhænge i naturen. Peder Olesen Larsen (f. 1934) er magister i organisk kemi og har været professor og prorektor på Landbohøjskolen. Severin Olesen Larsen (f. 1931) er cand.polit. og har som biostatistiker på Statens Serum Institut især været knyttet til medicinsk forskning.

Gammeldansk Bibel er betegnelsen på en dansk bibeloversættelse fra middel­alderen. Den omfatter de første tolv bøger af Det Gamle Testamente, oversat fra latin til dansk. Teksten findes i et håndskrift fra slutningen af 1400-tallet. Håndskriftet, som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, har været kendt siden midten af 1700-tallet. Gammeldansk Bibel er den hidtil ældst kendte danske bibeloversættelse og et håndgribeligt vidnesbyrd om, at der også før reformationen blev arbejdet med bibeloversættelse i Danmark. Gammeldansk Bibels tilblivelseshistorie er ukendt; vi ved ikke, hvem ophavsmanden til dette værk er, hvor det er blevet til, og til hvilket formål det blev skabt. Siden manuskriptet blev kendt, er det med jævne mellemrum gjort til genstand for studier, hovedsageligt af sproghistorisk art. Det betragtes som et vigtigt sproghistorisk dokument, og det er som sådant, det først og fremmest har været udforsket.Anliggendet i denne bog er ikke at yde et bidrag til udforskningen af det danske sprog i middelalderen, men at undersøge manuskriptet som kilde til, hvordan en dansk bibeloversætter fra middelalderen har grebet sit arbejde an. Hvilke filologiske, litterære og teologiske for­udsætninger har han haft, og hvilke formidlingsmæssige greb har han anvendt i arbejdet med at oversætte bibelske tekster fra latin til dansk? Gennem en analyse af udvalgte passager fra Gammeldansk Bibel gives der et signalement af denne middelalderoversætter og en vurdering af hans værk: en dansk bibeloversættelse fra middelalderen.

I bogen Moder, søster, elskte præsenteres læseren for den frelsende kvindeskikkelse i dansk litteratur. Hvem er denne frelsende kvinde? Hvordan udvikler hun sig med litteraturen? Og eksisterer hun stadig den dag i dag?Anna Hermanns indledning danner en åndshistorisk introduktion med fokus på dansk romantik, hvor frelsende kvinder i stor stil dukker op i den danske litteratur. Derpå følger en række nedslag i litteraturens historie: Carsten Bach-Nielsen skriver om Ewalds Arendse, Anna Hermann om Andersens lille havfrue, Joakim Garff om Kierkegaards Regine, Rasmus Vangshardt om Pontoppidans Jakobe og Kiddes Lull, Lars Christiansen om Nexøs Ditte, Anders Thyrring Andersen om kvinderne hos Martin A. Hansen, David Bugge om Blixens Pellegrina og Lotte Thyrring Andersen om frelsende kvindeskikkelser i Seebergs forfatterskab. Endelig runder Suzanne Brøgger bogen af med et essay om kvindeopfattelsen hos danskfødte Sigrid Undset – og hos sig selv.

En lille ny tosse i verden er en grundig indføring i Frans af Assisis liv og hans samtid. Derudover rummer bogen en grundig beskrivelse af de steder, Frans levede og virkede i. Frans af Assisi er en ikonisk skikkelse fra en tid, der formede den vesterlandske kristenhed. Turister og pilgrimme valfarter i stadig større tal til hans grav, og han er blevet gjort til bannerfører for mangfoldige bevægelser. Men at forstå, hvem han var, er en udfordring. At holde hans historie ud fra sig i en armslængdes afstand, er svært. Og samtidig er det nødvendigt at befri Frans af Assisi for mange lag af fortolkninger, fra fromhedens faste formuleringer til sentimentalitetens ubestemmelighed. Pressen skriver: Det er en væsentlig bog, som forhåbentlig får stor udbredelse blandt dem, som er interesserede i "den lille tosse" fra Assisi. - Assisi-kredsen.dk Værket er så levende, at man får lyst til at rejse til både Rom og Assisi i Italien. - Weekendavisen En velskreven biografi, der giver et væld af historiske oplysninger i tilgift, så man bliver klog på tiden, bevægelserne og det kirkehistoriske. - Bibliotekernes lektørudtalelse Erik Strid har gjort en jætteindsats for at give os muligheden for at lære Frans af Assisi at kende. ★★★★ - Fyns Stiftstidende En lille ny tosse i verden er en imponerende biografi. ★★★★ - Kristeligt Dagblad Denne biografi er et værdifuldt værk, som beskriver en helgens liv levende og kreativt. - Udfordringen

Med afsæt i filosoffen Charles Taylors tanker om sekularisering, sætter bogen fokus på troens vilkår i en moderne verden. Der var engang, hvor troen på Gud ikke stod til diskussion. Den kristne Gud var ikke alene skaber og opretholder, men også garanten for tilværelsens urokkelige orden i universet, i samfundet og på det moralske plan. I dag forholder det sig nærmest lige omvendt. For de fleste nutidige, vest­lige mennesker er det lige så svært at tro på Gud, som det var for datidens mennesker at tvivle på Guds eksistens. Som følge af en række ændrede betingelser for det, vi kan tænke og forestille os, er troen på Gud med tiden blevet til én omstridt mulighed blandt flere andre. Denne bog handler om, hvad det vil sige at leve i en sekulær tid. Med afsæt i filosoffen Charles Taylors tanker om sekularisering, søger forfatteren svar på, hvorfor det moderne, gudløse menneske hjemsøges af tvivl, og om hvorfor mange stadig længes efter at finde den dybe mening og sjæle­lige fred, som fulgte med de gamles gudstro. Undervejs tager bogens forfatter livtag med nogle af de mest almindelige indvendinger mod kristendommen. Forfatteren vil vise både den troende og den søgende skeptiker, at det er muligt at tro, trods den dominerende sekularisering og uden at gøre vold på forstanden. Pressen skriver: ★★★★ Sognepræst Kåre Egholm Pedersen har med Tro på Gud skrevet en god og mild bog, hvor man kan søge et øjebliks ro i kampen mellem ateister og religiøse. - Kristeligt Dagblad Det er en bog til præster, der gerne vil tale med moderne mennesker om deres anfægtelser og tvivl … Og det er en bog til alle dem, der ikke er præster eller kristne, men nysgerrige på troen og dog i tvivl. - Kirke.dk

”Folkekirkens mission er at forkynde hele verdens frelser … alt må dybest set tjene denne opgave.” Sådan formuleres det i Kirkeministeriets betænkning, men hvordan har folkekirken det egentlig med begrebet mission i dag? Hvilke billeder og følelser kalder ordet mis¬sion frem hos gammel- og nydanskere i dag? Minder det om noget helt centralt i enhver kirkes liv, som vi møder det i dåbs- og missionsbefalingen ved hver dåb? Er det billedet af korstog og kulturimperialisme? Er det følelsen af at møde bedrevidenhed og følelsen af at blive fordømt? Det er slet ikke sikkert, at ordet mis¬sion er gangbart i alle sammenhænge i dag, men det, som mission står for, kan naturligvis også udtrykkes i helt andre billeder eller metaforer, der er mere meningsfulde i dansk folkekirkelig sammenhæng i dag. Mogens S. Mogensen bringer her gennem 9 metaforer sit bud på, hvordan der i kirke og hjem kan tales om mission på en moderne og fordomsfri måde.Mission er1. at se (på andre mennesker med kærlighedens blik)2. at bede (til Gud, som er missionens herre)3. at gæste (dvs. at møde mennesker som deres gæster)4. at lytte (til mennesker og deres historier)5. at dele (alt det, som vi har fået givet til deling) 6. at fortælle historier (vor egen livs- og troshistorie og den store historie)7. at hele (dvs. at være med til at hele alt det, der er brudt)8. at invitere (at byde op til dans)9. at synge (lovsange til Gud for alle hans gode gerninger mod os)

Jens Torkild Baks prædikener er vedkommende, indsigtsfulde og fulde af eksistentiel nerve. Det er krævende at lytte til en prædiken af ham. Han inddrager gerne den nyeste viden inden for teologisk, humanistisk og samfundsmæssig tænkning.Evangeliet er for Jens Torkild Bak altid mere end blot modsigelse af verden og menneskelivet. Han gør sig ingen illusioner om verdens beskaffenhed og udvikling, men med hans vægtlægning på, at det personlige gudsforhold er forbundet med personlig myndiggørelse, bliver det enkelte menneske holdt fast på sit ansvar og sine opgaver.Jens Torkild Bak har siden 1993 været domprovst i Ribe, og man mærker i flere af prædikenerne hans lokale forankring og den sans for det historiske, som et liv i Ribe nærer.

Norden kalder – åbent afskedsbrev til den kristne kirke er en personlig og principiel fortælling om at tage afsked og bevæge sig hjemad. Fortælleren er tidligere grundtvigsk valgmenighedspræst, men valgte i sommeren 2018 at forlade sit præsteembede, vedstå sit hedenske, naturreligiøse grundsyn og bekende sig til Nordens eget åndsliv. Meningen med bogen er at aflægge et skriftligt vidnesbyrd om denne selvbesindelse og forvandling.

Økonomi handler om udveksling. Om goder og ressourcer, der skifter hænder. Økonomi er med andre ord et udtryk for, at vi mennesker har med hinanden at gøre. Men hvilken betydning skal økonomi tillægges, hvordan indretter vi økonomier bedst, og med hvilket mål? Og har svarene på disse spørgsmål med Gud at gøre – hvad siger kristendommen om økonomi?Det er de spørgsmål, som en række fagpersoner, de fleste med tilknytning til kirkelivet i Danmark, drøfter i denne bog, Resultatet er en bred samtale, som går på tværs af de sædvanlige politiske, økonomiske og kirkelige skel og dagsordener. Der skrives med passion, fordi forfatterne er overbeviste om, at kristendommen har noget vigtigt at bidrage med ind i den aktuelle økonomiske situation, som indbefatter nøden i verden, de sociale udfordringer i Danmark såvel som klimakrisen.Bogen giver ikke ét færdigt svar. Læserne inspireres i stedet til selv at fortsætte samtalen om, hvad der er de bedste økonomiske midler til at gøre verden til et endnu bedre sted at leve for flere – og opmuntres til at gøre noget ved det!

Denne bog er en hyldest til Hans Raun Iversen i anledning af hans 70-årsdag og fejrer hans lange virke som én af hovedpersonerne i udviklingen af faget Praktisk Teologi i Danmark. Bidragene beskriver Praktisk Teologi fra fagets spæde start i 1973 via tiden efter 1989, da faget blev en obligatorisk del af den teologiske uddannelse, og frem til i dag. Faget står nu centralt i de teologiske uddannelser på universiteterne i København og Aarhus. Samtidig spiller Praktisk Teologi en vigtig rolle i de teologiske efteruddannelser på Pastoralseminarierne under Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Bogen indkredser og diskuterer de diakonale værdier i social- og sundhedsarbejde og henvender sig til studerende på de diakonale uddannelser. Håb på trods sætter spot på fagligheder, der har som sit omdrejningspunkt at skabe muligheder for et værdigt menneskeliv. Således udfoldes og perspektiveres begreber som solidaritet, omsorg, barmhjertighed, kommunikation, livskvalitet, værdighed, nærvær, empowerment, anerkendelse, inklusion, frihed og håb. Forståelsen af begreberne hentes i forskellige traditioner og er således med til at tydeliggøre, hvordan fagligheder kan inspirere og berige hinanden, og hvad de hver især bidrager med. Netop dét er afgørende vigtigt og brugbart i forhold til professioner, hvis virkelighed er at skulle navigere i flerfaglige sammenhænge. Omsorgsarbejdet kalder i alt dets mangfoldighed på uddannede, der er klar over vigtigheden af at tænke på tværs af profession og faglighed for at finde veje og muligheder i menneskers liv.

Udfordringer til kirken er en debatbog med det mål at pege på en række temaer, som er væsentlige i den folkekirkelige debat. Som en markering af Kirkeligt Centrums 120-års jubilæum har en række engagerede folk fra Den Danske Folkekirke i denne bog givet deres bud på, hvad der lige nu er en udfordring til kirken. Nogle af skribenterne kommer fra Kirkeligt Centums egen kreds, andre udenfor. Pressen skriver: ★★★★ Spændende og meget forskellige skribenter. - Kristeligt Dagblad

Ensomhedsparathed fortæller historien om eksistentialismens opståen, død og genopstandelse i nyere tid. Eksistentialismen begyndte i 30’erne som et opgør med naturalismen og positivismen. Efter at have været forsvundet nogle år, er eksistentialismen aktuel igen. Den frigør den enkelte fra fællesskabets fængsel og befrier tænkningen fra naturalismens fangarme. Eksistentialismen styrker evnen til ensomhed. Ensomhedsparathed fortæller på en ny måde historien om, hvordan eksistentialismen opstod i 1930’ernes Tyskland, blev populær i 1940’ernes Paris, kom til England i 1950’erne og dukkede op i Danmark i 1960’erne, for så at forsvinde. Modstanden mod den kom først fra nazismen, dernæst fra katolicismen og kommunismen, så fra neomarxismen, og i dag kommer modstanden fra naturalismen og positivismen. Forskellige danske tænkeres tanker diskuteres, dissekeres og dekonstrueres: Niels Grønkjærs nye menneske hinsides eksistentialismen; Svend Brinkmanns forlorne eksistentialisme; Rune Lykkebergs kamp mod eksistentialismen; Jakob Holms friske eksistentialisme, Carsten Jensens skabs-eksistentialisme og Peter Lund Madsens uhyggelige determinisme. Eksistentialismen, individets filosofi, er vendt tilbage. Ensomhedsparathed slutter med et muntert og polemisk selvbiografisk efterskrift om ‘min tids litteraturbølger’. Pressen skriver: ★★★★ Som akademisk-polemisk debatbog er Ensomhedsparathed ret fremragende. At skrive så medrivende og fornøjeligt om et så vanskeligt emne er en stor kunst. - Berlingske ★★★★ Hans Hauge skyder veloplagt til alle sider i sin nye bog om eksistentialismens aktualitet. Både det moderne nytte-universitet og tidens varme drømme om fællesskab må holde for. - Kristeligt Dagblad Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik. - Information Hans Hauge slår mange slag for individets ret til ensomhed i en lille, oplagt bog om eksistentialisme. - Weekendavisen Elskelig og veloplagt. - Tidsskriftet Fønix Guf for dig som har mod på filosofi på akademisk niveau. - Bibliotekernes lektørudtalelse ★★★★ - The Good Discussion

I teori og praksis kommer bogen med bud på, hvordan folkekirken kan imødekomme interessen for eksistentielle spørgsmål. ‘Samtalen er truet’ lyder det fra tid til anden. Vi ses mindre og ringer sjældnere til hinanden. Vi kommunikerer til gengæld i stigende grad på sociale medier, sms’er og chatter i skriftlige samtalerum. SamtaleRum insisterer på, at vi fortsat taler sammen om livet ansigt til ansigt. Fordi eksistensen ikke kan vendes tilstrækkeligt dybdegående i et opslag eller i en one-liner. En god samtale kræver tid, nærvær og frugtbare rammer omkring en gensidig udveksling af fortællinger, tanker og spørgsmål. Folkekirken kan og bør til enhver tid udgøre en sådan frugtbar ramme, og eksistenssamtalen er da også historisk set en uløselig del af folkekirkens DNA. Bogen er et forsøg på at adressere den stigende interesse for og måske endda længsel efter den gode samtale om eksistentielle spørgsmål. Et forsøg foretaget på en ny tids præmisser, og med særligt fokus på mødet med den kirkefremmede. Bogen rummer både en teoretisk indføring og en praktisk anvisning på og redskaber til afholdelsen af eksistenssamtaler. Pressen skriver: ★★★★ Materialet ligger grydeklart til brug. Det er både relativt kort og helt klart. Det er ikke altid håndbøger er sådan, og så tror jeg, metoden virker. - Kristeligt Dagblad