Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Du arbejder8 timer om dagen5 dage om ugen46 uger om året50 år af dit livBehøver du flere argumenter for at vælge det rigtige job?”Tak for din ansøgning…” er til alle jobsøgende.Bogen giver dig de nødvendige redskaber, så du kan tage action og skabe et meningsfyldt arbejdsliv.Hvis du vil have arbejdsglæden tilbage og skabe en spændende karriere, handler det mere om mindset og mod end om ansøgninger og CV’er. Modet til at stå ved dig selv, lytte til din indre stemme og finde ud af, om du er på rette vej. Forfatteren Anne Marie Valentin (f. 1967) er indehaver af intojob, som blev etableret i 2010. Hendes vigtigste mål er at flytte mennesker, så de får deres drømmejob. Hun har mange års erfaring som HR-manager og karriererådgiver hos Deloitte, Business Danmark, Selvstændiges A-kasse DANA, AS3 og Adecco. Hun er uddannet NLP master, coach, passionscoach, Flow Specialist, filosofisk vejleder og er en entusiastisk foredragsholder.
Tims hænder kører ned over min krop, mens han hvisker til mig.”Melanie, vil du ikke nok komme tilbage til mig? Jeg savner dig voldsomt.”Han stønner mig ind i øret og kysser mig i nakken.Det er ubehageligt, og hans hænder holder mig fast, så jeg ikke kan bevæge mig.Melanie er kontorassistent og arbejder i en it-virksomhed, hvor den 33-årige Andreas Guldhammer Kristensen er ny direktør. Han er tidligere bankchef i USA og drages hurtigt af Melanies smukke ydre.Snart må Andreas ikke blot kæmpe for hendes kærlighed, men også redde Melanie fra en ekskæreste, der brutalt stalker hende.Kærlighedens dilemma foregår i grænselandet mellem kærlighed og erotisk besættelse. Bogen er første bind i den erotiske trilogi Tryllebundet.Forfatteren Sanne Stribolt (f. 1987) bor i Midtjylland med sin kæreste og er boganmelder med egen blog. ”Kærlighedens dilemma” er hendes debut som forfatter.
Sorgen breder sig som ondskabsfulde ringe i vandet i en fynsk by.Bolette og Carstens liv forandres brat, da deres 3-årige datter omkommer i en trafikulykke. Sorgen rammer ægteparret hårdt og brutalt, mens de forsøger at tackle konsekvenserne af et liv uden datteren. Politimakkerparret Michael Jensen og Charlotte Lund efterforsker trafikulykken, men snart følger flere dødsfald. Sagen viser sig at være mere kompliceret end først antaget.Undladelsessynden er en psykologisk spændingsroman om de små hændelser med uoverskuelige følger. Forfatteren Berit Alberg (f. 1969) er uddannet sygeplejerske og arbejder med uddannelse i sundhedssektoren. Undladelsessynden er hendes debutroman.
Kære lille mig,se mig nu.Hvordan endte du her?Blev slået så meget itu?Luftbobler er digtsamling, der skildrer en rejse ind i depressionens mørke og ned i angstens dyb. Det er en fortælling om at leve med angstens konstante ønske om at slå en ihjel og om hver dag at skulle vælge livet til igen og igen.Digtene tager dig med ind, hvor livet gør allermest ondt. Så ondt at alternativet frister. Men de lader dig også blive båret med op til overfladen igen, hvor refleksionen af solens klare stråler får en til at glemme, hvor meget smerte, der gemte sig under spejlbilledet. Forfatteren Laura Mikkelsen (f. 2000) voksede op på Ærø, indtil hun i sommeren 2016 flyttede hjemmefra for at starte på gymnasium. Efter mange år i angstens jerngreb har hun valgt at udgive sine private digte som en opfordring til at tale om, når livet er svært – og i endnu højere grad som en opfordring til at lytte for bedre at kunne forstå, selv når det gør ondt.
Mange mennesker føler sig fanget i et fortravlet liv. Der er konstant meget at gøre og leve op til, og i december bliver det sat på spidsen. Julen lægger et stort forventningspres oveni det, der allerede er. Det som skulle være et helle af fred og familietid, bliver et ræs af penge, pynt og pakker. Denne bog tilbyder dig pusterum og pauser i december. En daglig påmindelse om hvad der er vigtigst i tilværelsen. Ord til refleksion og eftertanke, og en konkret vejledning til nærvær, så du kan nå frem den jul som er hjerternes fest.Om forfatterenHelle Viuf er teolog og præst, forfatter, blogger og master i sjælesorg. Hun arbejder vedholdende med formidling af eksistentielle og åndelige emner også på utraditionelle og kreative måder, bl.a. gennem strikning og maleri.
Denne bog er til dig, der …- føler dig begrænset- længes efter kærlighed- lader din fortid styre din fremtid- bliver overhalet indenom af alle de andre- ønsker en forandring, men ikke ved hvordan- er havnet i hamsterhjulet og ikke tør hoppe afHvis du føler, at alle andre har det hele, og alting lykkes for dem, skal du blot stille dig selv ét enkelt spørgsmål: Hvem ejer dig?Svaret på det tankevækkende spørgsmål er bogens omdrejningspunkt, og det kan ændre dit liv.Bogen er til alle, der vil tage ansvaret for og lykkes med deres eget liv, privat som professionelt.Forfatteren Henriette Søvind (f. 1971) er en landets mest benyttede foredragsholdere og coaches inden for livsdesign, kostomlægning og skyggevejledning. Hun er NLP-Master-Trainer og har siden 2010 drevet sin egen livsdesignskole. Hun er aktiv debattør, blogger og madskribent.
En gennemgang af det navnkundige distrikt Champagne i Frankrig, som producerer verdens bedste mousserende vine. Læs om champagnens historie, produktionsmetoden og de største champagnehuse som Krug, Pol Roger, Louis Roederer, Dom Perignon, Veuve Clicquot og Moët & Chandon.
Du spurgte mig engang, om der var et liv bagefter. Jeg svarede, at det var der ikke. Hvilket andet svar kunne jeg ellers give dig? Jeg løj ikke for dig, men jeg fortalte dig heller ikke sandheden, for jeg vidste ikke bedre. Jeg vidste bare, at ingen nogensinde kommer ud på den anden side igen, som den man var.Du ved nu, at det ikke var det samme liv. Du var ikke den samme, og jeg var ikke den samme. For hver gang vi træffer en beslutning, ændrer verden sig, og intet bliver nogensinde på samme måde igen. Der var bare ingen, der fortalte os, at det også var et liv. Det var nemlig livet bagefter.Men hvad hvis vi ikke havde holdt vejret dengang – tror du så, det havde gjort en forskel?Tror du?Forfatter Line Sølvhøj Johansson (f. 1982) debuterer med en rørende roman om kroppens fængsel og hjertets længsel. ”Vingebarn” er historien om livets pludselige drejning, hvor tre mennesker væltes omkuld af en ubarmhjertig hændelse. Kampen i livets modpol er ikke nem, når angsten er den største drivkraft i hjertet – angsten for døden, for at være utilstrækkelig, for at leve ulykkeligt og for at såre dem, man elsker højest. Sammen og hver for sig må de kæmpe sig igennem erkendelsen af, at kærlighed også har en vrangside.
En sonet er et lyrisk og rimet digt.Det blev første gang set i Italien omkring år 1230, hvor digteren Giacomo da Lentini regnes for dets opfinder. Sonetter blev ofte anvendt af mænd til at kurtisere kvinder. Den engelske digter og skuespilforfatter, William Shakespeare (1564-1616), skrev mindst 154 sonetter.Blandt de mest kendte danske sonetter er Inger Christensens ”Sommerfugledalen” fra 1991, der nu indgår i Den Danske Kulturkanon. I sine mest fuldendte udgaver består sonetter af hver 14 strofer fordelt på to kvartetter (firelinjede vers) og to terzetter (trelinjede vers).Sonetterne bindes i kranse af 14 sonetter, hvor hver slutlinje er den næste sonets begyndelseslinje, og den fjortende sonets slutlinje er den første sonets begyndelseslinje. Tilsammen udgør alle begyndelseslinjerne det 15. digt, mestersonetten.VINGESTØV indeholder to akter med hver 14 sonetter samt deres respektive mestersonetter.Den ene halvdel omhandler livet og kærligheden. Den anden halvdel beskriver sorgen og døden. Tilværelsens to facetter. Tilværelsens tvillinger.Tvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.
Haiku er en japansk lyrikform med strenge formkriterier. Som udgangspunkt består Haiku af 17 stavelser fordelt på tre strofer med henholdsvis fem, syv og fem stavelser. Haiku opstod i 1600-tallets Japan og beskriver lyde, syn eller følelser med få ord, hvilket gør Haiku både dybe og simple.Haiku skal indeholde natur og skal foregå i nutid. Digtsamlingen HAIKU er skrevet i en overordnet struktur af årets 12 måneder. Hver måned har tolv digte for at afspejle Haikudigtets formstruktur af fem og syv stavelser.Om forfatterneTvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.
På et nybygget psykiatrisk behandlingssted på Klosterbakken findes et sortklædt legeme hængt i foyeren.Dagen efter er liget forsvundet. Alt fremstår pletfrit til åbningen af behandlingsstedet Hotel Momenta, men snart trænger en ubestemmelig lugt op fra kælderen og breder sig til hele bygningen. Lokale beboere fortæller om en kutteklædt tiggermunk, der hjemsøger Klosterbakken og sammen med løgn og intriger, sniger uhyggen sig ind i de ellers så fredelige omgivelser. Journalisten Beate Sejer Larsson drages tilfældigt ind i begivenhederne om det suspekte behandlingssted, og hun beslutter sig for at finde frem til, hvad der ligger bag det mystiske dødsfald.KADAVERET PÅ KLOSTERBAKKEN er første bind af en serie om den egenrådige og evigt irriterende journalist, 41-årige Beate Sejer Larsson, der efter en omtumlet periode vender tilbage til sit job på Dagbladet. Gradvist genetablerer hun kontakten til en samarbejdspartner, som hun gennem hele sit arbejdsliv har elsket og hadet, den koldsindige islandske kriminalkommissær Steinar Knutsson. Birgitte Abdel (f. 1963) har tidligere udgivet romanen HVIS NOGEN HAVDE VIDST. Med KADAVERET PÅ KLOSTERBAKKEN leverer Birgitte Abdel ikke blot en spændende krimi med udgangspunkt i Beates skæve livshistorie, men forholder sig også kritisk til den verden, vi lever i. Bind 2 om Beate er under udarbejdelse.
Journalist Henning Dahlmose kommer ved et sammenfald af muntre uheld til at afsløre et politisk komplot, der involverer ministre, godsejere, spindoktorer og ejendomsspekulanter.”Halløj på Christiansborg” er en slags nøgleroman med aktører fra magtens korridorer på Christiansborg og erhvervslivets bonede gulve i et omfattende komplot efter statens salg af DONG til den amerikanske kapitalhaj Gold, Digger & Saxman.Det er en samfundsrevsende og stærkt satirisk bog om politisk grådighed og finanskrisens finurligheder båret af urealisme, humor og slap-stick komedie, hvor kammerateri, politiske rævekager, kønsskifteoperationer og attentatforsøg er hverdag.Bogen udstiller uhæmmet grådighed, magtbegær, politisk dekadence og forretningslivets bagside med intriger, sex og lyssky aftaler, der efterlader den almindelige dansker med regningen.Søren og Morten Ellemose blev født med bare 10 minutters mellemrum den 14. juni 1972 og har lige siden folkeskolens stile haft svært ved at fatte sig i korthed. Søren har udgivet et dusin erhvervshistoriske titler, og i 2010 debuterede Morten med en digtsamling og en novellesamling.Som romanforfattere kom tvillingerne på læsernes landkort med den anmelderroste krimi-serie om terrororganisationen Manus Albino, hvor de første tre bind blev udgivet på bare 12 måneder i 2010-2011. Tvillingerne har udgivet over 20 bøger sammen eller hver for sig, og ikke færre end 10 nye titler fra tvillingernes skriveværksted er planlagt til udgivelse i 2014.
"Gullaschbaronen" er dramaet om Harald Plum, Det Transatlantiske Kompagni og Landmandsbanken.Bogen beretter den fantastiske historie om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922. Det er en erhvervshistorisk fortælling om købmandsslægten Plum i Assens, opbygningen af Det Transatlantiske Kompagni, stridighederne med ØK og H.N. Andersen, og et finansielt luftkastel, der førte til Landmandsbankens sammenbrud og truede hele landets økonomi.Efter nedturen genopbyggede Harald Plum stik imod alle odds en helt ny koncern med 50 selskaber, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision vælter Harald Plums finansielle korthus, der er bygget med falske garantier og decideret svindel.På sin private ø, Thorø, betaler Harald Plum i oktober 1929 den ultimative pris. Gennem omfattende arkivmateriale og politirapporter beskrives Harald Plums sidste hektiske dage på Thorø før det dobbelte selvmordsforsøg.Gullaschbaronen er et stykke dramatisk Danmarkshistorie om alle tiders største erhvervsskandale, der stadig er aktuel i lyset af nutidens finanskrise.
En samling spændende, sjove, skræmmende og rørende noveller skrevet af tvillingerne Søren & Morten Ellemose.
Hvem har ikke brug for en kravlenisse i december?December er et kalendereventyr. Det er ikke for børn. Men det er heller ikke for rigtigt voksne.Er det muligt at møde den eneste ene i Stormagasinets undertøjsafdeling? Bliver det hvid jul? Kan man drikke sig fuld i Glögg og danse kinddans bagefter? Kan et julehjerte gå i stykker? Er det en god idé at gå på diæt i december?Få svarene, når vi gennem hele december følger Martins kamp for at finde lykken midt mellem julepynt og bløde pakker i hjertet af Aarhus.December er for alle som tror på kærlighed. Og måske også Julemanden…
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.