Books published by Forlaget Ajour

Sidder du med brugere på de sociale medier som er vrede eller frustrerede? Og mangler du redskaber til at håndtere situationen?Ved at læse bogen "Når tasterne taler", får du en forståelse af konflikterne på de sociale medier, hvorfor de opstår og hvordan du kan håndtere dem.Du får også et godt indblik i hvad dine brugere i virkeligheden efterspørger, og hvad der virker når bølgerne går højt i kommentarsporet. Bogen giver dig praktiske og implementerbare redskaber, der har afsæt i solid viden fra det konfliktteoretiske felt, samt det digitale univers.Desuden får du et indblik i DSBs arbejde med vores metoder og den gevinst de har haft ved at arbejde med dem.Det får du: En række praktiske metoder og modeller, som du kan bruge med det samme i dit arbejde med sociale medier - eller skriftlig kommunikation i det hele taget Den konflikteoretiske baggrund for at konflikter opstår så hurtigt på sociale medier Forståelse for blandingen af den skriftlige og mundtlige kommunikation, som er noget særligt for sociale medier En gennemgang af en håndfuld andre tilgange til at arbejde med moderation på sociale medierBogen er skrevet til kommunikationspraktikere og social media managers, som arbejder for virksomheder, organisationer eller medier.Men privatpersoner kan også have glæde af metoderne i bogen.

Hvordan beskytter du dine kilder?Er du bevidst om, at alt, vi foretager os med computer og mobiltelefoner, kan overvåges og registreres - og bliver det?Det sker dagligt - og alle kan blive udsat for det. Alligevel ved de færreste, hvordan man beskytter sig selv, sine kontakter og sit materiale.Bogen gennemgår 20 enkle, gratis værktøjer trin for trin og giver samtidig grundlæggende viden om overvågning, sikkerhedsbevidsthed og jura. Kan bruges af alle, der har brug for at kommunikere fortroligt og undgå den digitale overvågning.

"Fjern fejlene" - en lille klassiker i nye klæder - har i mange år givet svar på de mest almindelige tvivlsspørgsmål, når det gælder at skrive korrekt. Der kom ny retskrivning i november 2012, så bogen er naturligvis her i en revideret udgave. Ét er at huske alle regler - det kan være svært nok. Noget andet er, når de så bliver lavet om!"Fjern fejlene" er en hurtig opslagsbog med alle de vigtige regler og ændringer. Præcis de sproglige detaljer, de fleste jævnligt blive i tvivl om. Bogen er i serien "De små grå", som også omfatter "Styr kommaet" og "Skriv klart!".

Søren Boy Skjold har skrevet flere af bøgerne i vores lille serie De Små Grå - nu kommer der endnu en: Skriv artikler. Som de øvrige en lille praktisk brugsbog til en fornuftig pris. "Jeg har lyst til at skrive en artikel - hvordan er det nu, man griber det an?". Om det er til avisen, nettet, fagbladet, boligforeningen, sportsklubben - hvad vil det sige? Hvorfor? Til hvem? Hvordan bygger jeg den op? Hvad med sproget? Andre virkemidler? Opbygning. Læsertest. Indledning og afslutning - og det indimellem. Svarene på de spørgsmål og flere kommer i bogen!Bogen er i serien "De små grå", som også omfatter "Styr kommaet", "Fjern fejlene!" , "Bliv hørt" og "Skriv klart"

Nils Thorsen har i over tyve år skrevet portrætter af danskere, vi troede, vi kendte. Drevet af en grundlæggende nysgerrighed, da det gik op for ham, at mennesker ikke alene er forskellige - vi lever også i hver vores verden. Alt, vi oplever, er præget af det sind, det opleves igennem. Bogen indeholder artikler med blandt andre Ritt Bjerregaard, Klaus Rifbjerg, Jan Gintberg, Lars Hedegaard og Eske Willerslev.

Hvorfor træffer journalister nogle gange dårlige beslutninger?Hvorfor begår de fejl, som ligger langt under deres normale niveau?Hvorfor glemmer de somme tider deres faglige børnelærdom?Svaret på de tre spørgsmål er ofte det samme: Fordi de begår fikseringsfejl!Fikseringsfejl opstår, fordi man kun ser tingene på en ganske bestemt måde. Man lægger kun mærke til det, der bekræfter ens egne forventninger - og overser informationer, der peger i andre retninger.Læger, forskere, socialrådgivere og politifolk har gennem mange år arbejdet med fikseringsproblemet.Nu er tiden kommet til journalistikken.De to forfattere sætter ord på problemet og peger på løsningerne.

Politikerne træffer beslutninger i Bruxelles, Berlin, Paris, London og Washington. De store banker gør det i New York, Tokyo og Frankfurt. Store overskud flyttes via internationale systemer til lande med lav beskatning. Giftigt affald forsvinder diskret fra industrilande til Afrika og Asien. Kriminelle organisationer har altid opereret over grænser.Hvad gør journalister?De samarbejder på internationale hold i det, der har fået navnet cross border journalistik. Journalister fra forskellige lande researcher i fællesskab, deler viden og offentliggør til hver sin målgruppe på hver sit sprog.Bogen samler erfaringerne fra pionererne og præsenterer deres arbejdsproces fra idé til offentliggørelse.Den dansk/tyske journalist Brigitte Alfter er blandt pionererne på dette felt og har de senere år arbejdet med at opbygge netværk for journalister i Europa.I 2013 fik hun sammen med Ides Debruyne The Leipzig Prize for the Freedom and the Future of the Media for at have grundlagt journalilsmfund.eu .Birgitte Alfter har også de seneste år – i forskelligt samarbejde – fået The Overseas Press Club of America Award, The US Tom Renner Award og The IRE Freedom of Information Award, hun har været indstillet til flere andre priser, bl.a. Cavlingprisen i 2006 sammen med Nils Mulvad.

Bogen præsenterer i kort form tips og værktøjer til mennesker, der har brug for at tage ordet som oplægsholdere, undervisere, debattører eller mødedeltagere.Bogen er særligt tiltænkt dem, der er knap så erfarne med at tage ordet, og dem, der vil blive bedre til at nå deres målgruppe.Bogen beskriver de enkelte faser: Når du forbereder dig, lige før du skal på, og mens du taler.De gode råd sikrer, at du som taler bliver forstået bedre og husket længere.Praktisk, konkret og kontant.Bogen indgår i serien "De små grå", som også omfatter "Fjern fejlene", "Styr kommaet" og "Skriv klart!".

På sjette år kæmper Danmark, Europa og den globale økonomi med krise, og der er kun få tegn på fremgang. Der er tale om en række sammenhængende kriser: Flere regeringers gælds-og finansieringskrise; boblen på boligmarkedet brast; væksten blev væk - og meget mere.Økonomistoffet er vokset kraftigt i mediebilledet over den seneste 20 år. Fra at være isoleret i bestemte medier eller specielle tillæg i enkelte dagblade er økonomi blevet en del af den almindelige nyhedsstrøm.Medierne er i de seneste år blevet bebrejdet for at have været ukritiske før krisen og til gengæld siden hen at forstærke krisen med en endeløs række af historier om konkurser og andre underganghistoirer.Hvad er der galt med mediernes dækning af krisen og økonomi i det hele taget? Hvilke tendenser overdramatiseres, negligeres eller fejlfortolkes? Er det i virkeligheden andre aktører, som forårsager problemerne? Hvordan kommer vi ud af krisen? Hvordan kan økonomisk journalistik blive bedre?

"Vi leverer et sæt nøgler, så enhver kan få adgang til at producere den skarpe og solide, velfortalte og vedkommende tv-historie", fortæller de to erfarne TV2-folk.Og ikke nok med det: De har udviklet to ny modeller, som beskriver et hidtil ukendt mønster bag alle korte tv-historie! Et mønster, der går på tværs af emner og genrer - lige fra den faktatunge nyhed over oplevelse og reportage til afslørende tv-journalistik.Grundigt og pædagogisk. Teoretisk - joh - men først og fremmest en praktisk adgangsbillet til det, alle stræber efter: En skarpt skåret tv-historie.

”De tålte mosten” – 39 kvindelige journalister gennem tiderneDenne bog har Ajour i mange år gerne villet udgive, men først da John Chr. Jørgensen besluttede sig for at gå i gang med opgaven, lykkedes det. Efter en omfattende research og svære valg kan vi derfor her præsentere 39 kvindelige journalister, der udover køn vist kun har det fælles, at de skal være født før 1950.Lone Kühlmann skriver i sit forord blandt andet:”Der er langt fra Lise Nørgaards vittige og respektløse skildring af et gardenparty ved et kongebryllup i 1964 til Rosa Krotoschinskys lavmælte og gribende personlige refleksioner under et besøg på det nye Museum for Diasporaen i Tel Aviv i 1979. De vinkler stoffet på en personlig, modig og nyskabende måde og baner deres egen vej. Ligesom i vore dage IT-journalisten Dorte Toft, der blev chikaneret for sin ”forfølgelse” af erhvervsgeniet Stein Bagger, indtil han bl.a. på grund af Tofts vedholdende journalistik blev afsløret og dømt som svindler.”Udvalget inkluderer også Gretelise Holms milepæl af en Politiken-kronik fra 2006: ”Skiderikkere og stortabere. Mænd kan ikke diskvalificere sig til ledende og indflydelsesrige stillinger i medierne.”Værsgo – mosten er serveret – nyd den!Sofie Horten - Emma Gad - Nina Bang - Loulou Lassen - Edith Rode - Bene Larsen –Merete Bonnesen - Susanne Palsbo - Kate Fleron - Inge Dam - Nele Poul Sørensen –Lise Nørgaard - Marie-Louise Paludan - Rosa Krotoschinsky - Rachel Bæklund –Thyra Christensen - Nan Henningsen - Eva Bendix - Ruth Nörthen - Didder Rønlund –Anne Wolden-Ræthinge - Malin Lindgren - Anne-Katrine Gudme - Eva Bostrup – Jane Aamund - Alice Vestergaard - Ingeborg Brügger - Annelise Bistrup - Bettina Heltberg - Ulla Terkelsen –Dorte Toft - Barbara Gram - Lone Kühlmann - Vibeke Sperling - Gretelise Holm - Karin-Lis Svarre - Karen Thisted - Hanne Dam - Mette Fugl

Et tv-hold følger i kortere eller længere tid en person, en familie for at fortælle om meget private, personlige temaer.Genren findes som ren underholdning, men den findes i høj grad også som seriøs journalistik. Hvordan griber man sådan noget an? I dilemmaet mellem det private og det at udstille det for en stor offentlighed? Hvordan vælger man de mennesker og familier? Hvordan kommer man ind på livet af dem? Hvordan kommer man på en ansvarlig måde ud af deres liv igen? Journalistiske, menneskelige, moralske dilemmaer, hvor også tilrettelæggerens personlighed er på spil.Jan Dirchsen fortæller om det hele, og han ved, hvad han skriver om. Ukendt i offentligheden er han blandt meget andet tilrettelægger på en udsendelse som "Årgang 0".

Journalistikken er i evig forandring i sig selv - men den er det også for at matche samfundets bevægelse. Nye teknologier og medier kræver stilllingtagen, mediernes økonomi er under pres, politiske beslutninger ændrer vilkårene. Hvad er der egentlig sket med journalistikkens omgivelser, indhold, form, sprog og arbejdsformer de seneste 40 år?Det handler bogen om.

Bogen indeholder fire artikler, halvdelen af dem har fået Pulitzer-prisen, en fjerde var nomineret. Flere af dem har fået de amerikanske redaktørers ASNE-pris. Det fås altså ikke meget bedre, når talen er om ”fortællende journalistik” – en genre, der også eksperimenteres med herhjemme.Ole Sønnichsen har interviewet de fire journalister om alle aspekter af genren: Research, interview, iagttagelser, skrivning, arbejdsbetingelser.

Bogen henvender sig til mennesker, der gerne vil vide mere om, hvordan det egentlig er, journalister arbejder og især tænker. Hvad vil det sige at finde historien? At vinkle, strukturere og skrive i et sprog som når målgruppen? Der er også afsnit om journalistisk spørgeteknik, coaching og redigering.Forfatterne tager også fat på et andet vigtigt aspekt: Hvordan organisationer og medier - med respekt for hinandens roller og opgaver - kan opbygge en åben dialog. Det kræver en god etik. Derfor giver forfatterne deres bud på en etik for god kommunikation. Til overvejelse og debat.

For første gang nogensinde: En total gennemgang af journalisten Herman Bangs produktion: "Hans samlede journalistik er lige så vigtig som et af hovedværkerne i hans litterære forfatterskab", konkluderer John Chr. Jørgensen.

Lever nyheder fra TV2 og DR op til demokratiets krav? Er de formidlet, så vi kan bruge dem? Er sproget brugbart? Hvad synes danskerne om disse nyheder? Er journalisternes opfattelse af professionalisme løsningen? Er der tilfredsstillende adgang til at klage? Hvordan er det med alle de nye medier og public service? Spørgsmålene er mange og flere, og det er dem, de 12 forskere har undersøgt.

Det er en lang vej, det er et stort arbejde, og man skal ikke regne med, at indtægten er noget, man kan købe meget brød og smør for. Men vil man - vil man virkelig - så er det med at komme i gang. Og bogen her følger dig hele vejen fra ide til research og skrivning og forlag og redigering og udgivelse, også hvis du selv vil gøre det. Leveret af en erfaren skribent, som selv har lavet de fleste af fejlene, så hun nu ved, hvordan man gør!

Videnskabsfolkene, der her deler ud af deres kunnen og overvejelser, kommer fra handelshøjskoler, universiteter og institutter, hvor de også arbejder med indsamling og analyse af viden om verden. Fra undren, iagttagelse og ideudvikling til udspørgen og analyser og konklusioner.Det er journalistikkens hovedmål i et demokratisk system at gøre den offentlige viden om samfundet så mangfoldig og oplyst som muligt. Derfor er det værd at vide mere om, hvordan videnskabelige metoder kan løfte journalistikken.

Nils Ufer døde i 1993, men hans ord er her stadig, og de står med samme lynende engagement og modsætningsfyldte synspunkter. Til refleksion i et erhverv, der for sjældent tager sig tid til den slags aktiviteter. Udkom første gang i 1988.

Ole Linds ærinde er billeder af virkeligheden. Det dokumentariske foto, reportagefotografiet. Hvor man vil forbedre og forfine, men ikke forfalske sit billede. Han gjorde det i "Photoshop my way", sidenhen "Avanceret Photoshop" - og nu det nyeste og mest omfattende, billede for billede, skærm for skærm.

Jakob Elkjær, som gennem de seneste år som redaktør har gjort fagbladet "Journalisten" til et af de væsentlige steder for diskussion om fagets ud- og afvikling. I et halvt år fik han Det Journalistiske Fellowship på Syddansk Universitet, og den anerkendelse brugte han til at undersøge, hvordan amerikanske enkeltpersoner og medier præsterer solid, klassisk journalistik, men på nettet. Endda med ekstra muligheder. Der er også hjemlige eksempler, selvom de er få. Jakob Elkjærs bog dokumenterer og inspirerer: Det kan lade sig gøre. Der er folk, der simpelthen ikke kan lade være.

Ebbe Grunwald har samlet en række journalister og studerende, der ud fra vidt forskellige faglige og personlige indfaldsvinkler reflekterer over det at skrive; over ordene; genrerne; fortællingen; betagelsen; arbejdet."Vi skal skrive interessante sætninger. Det har vi lovet", erindrer Stig Olesen. Og gør det. Ligesom alle de andre bidragydere til bogen.

"Spændingen uudholdelig. Vi har nu ventet 3 Kvarter. Der er næsten stille i salen. Det er forbudt at forlade Pladserne. Man springer i Vejret ved den mindste lyd", skrev Henrik Cavling, mens han ventede på dommen i Dreyfus-affæren. Bogen er en genudgivelse af Cavlings egen bog fra 1910, som ikke har været tilgængelig i mange år. "Ikke noget højtideligt Udvalg af mine kæreste eller næstkæreste Artikler", men "den skulde vise, hvorledes Firsernes Journalister frygtsomt begyndte at modernisere de gamle danske Blade".

Pressen har alle Dag fristet mig mere end Literaturen", skrev Johs. V. Jensen i 1933 i Politiken - og bogen her fortæller historien om den mest omfattende mulighed på det punkt, Nobel-pristageren havde. Som chefredaktør - inspireret af dine rejser i USA - og som den, der selv skrev det meste af avisen.Det var, nok overraskende for de fleste, en kulørt avis, han ville lave. Læseren skulle mærke hverdagens puls og få øjnene op for dagliglivets svimlende mangfoldighed. En af de første til at bruge fotografiet i avisen - helst ulykker. Med chok og underholdning som væsentlige elementer - og introduktion af tegneserien. I bogen møder man det hele.

”Gennem tiden har nogle spurgt mig, hvem mine journalistiske forbilleder er. Jeg har ingen. De forbilleder jeg har, har alle været noget ved musikken: Walt Whitman, Mark Twain og Bob Dylan.Alt hvad jeg skriver, er gennemsyret af hvad jeg har fået ud af at lytte til dem,” siger Morten Sabroe i denne bog, for han for første gang fortæller om sin arbejdsmetode, sin frygt og bæven, præstationsangsten, de søvnløse nætter og det enorme slid, der ligger bag de former for journalistik, han dyrker så udfordrende.

Funderende kommentarer. Nære reportager, også fra fjerne steder. Undren over menneskene og verden. Og journalistikken. Udvalgt mellem flere hundrede artikler af stor kvalitet, bredde og originalitet i tanke og skrivning.Skrevet af en mand, der om sin profession har sagt, at den hele hans voksenliv har hængt uløseligt sammen med hans fag. "I´m a journalist - og så er jeg mand og far og så videre. Hvis du spurgte min tidligere kone, villehun kunne fortælle dig, at jeg satte arbejdet over alt andet - altid. Og det værste ved det er, at det har jeg ikke engang fortrudt".

Radio- og tv-nævnet har bevilget pengene til at få undersøgt en række forskellige aspekter af public service-begrebet. Denne bog er nr. 3 i en lille serie med de resultater, forskningen på Journalisthøjskolen i samarbejde med andre har resulteret i. Grundige observationer og analyser, kontante konklusioner og konkrete anbefalinger på et vigtigt samfundsmæssigt område, der er under pres og kritik.

Han opholdt sig ti dage på en drivende flåde uden mad og drikke, blev udråbt til nationalhelt, kysset af skønhedsdronninger og gjort rig af reklamerne - for efter García Márquez´s artikler at blive ildeset af regeringen og glemt. Her er hele hans beretning, fortalte til García Márquez og fortalt videre af ham.Oversættelse og introduktion til García Márquez som journalist af Jens Lohmann, dansk journalist med sydamerikanske rødder.

Amerikanerne kaldte det new journalism i 1960´erne, men Herman Bang lavede det i Danmark mere end 80 år tidligere. Her i den største og mest originale udgave nogensinde, sat ind i sin samtid og sammenhæng.