Books published by Forlaget Anis

Semiotiske analyser, politiske læsninger, dekonstruktive fortolkninger, genre-historiske studier og overvejelser over Markusevangeliets fortolkningshistorie.

Forholdet mellem stat og kirke er til debat i Danmark. Som i andre europæiske lande bygger forholdet mellem stat og kirke i Danmark på en religionsmodel med trosfrihed og ret til at danne religiøse samfund. Samtidig har folkekirken som majoritetskirken en historisk særstilling. Denne religionsmodel er i Danmark og i mange andre lande ved at miste sin selvfølgelighed, og de øvrige nordiske lande fx har som konsekvens heraf gennemført eller igangsat religionspolitiske reformer.Denne bog belyser den danske religionsmodels historiske og aktuelle udformning.

Med Johannes Sløk som prisme er "Selvrealiseret frelse" fortællingen om ethvert menneskes forsøg på at realisere sig selv. Er det muligt at realisere sig selv for sig selv? Og hvad er det overhovedet vi realiserer, når vi siger, at vi realiserer os selv? Er det vores individuelle, autentiske kerne, er det samfundets krav om at være den gode forbruger, der kan ’vækste’ sig ud af enhver krise, eller er det i en eller anden forstand det guddommelige i det ubevidste?

Her foreligger for første gang på dansk en samlet undersøgelse af kristendommens forudsætning og tilblivelse frem til ca. år 110 e.v.t. "Det er simpelthen en imponerende præstation fra Per Bildes side. Det er et meget omfattende materiale, der præsenteres så pædagogisk, som det formentlig kan lade sig gøre. Alle detaljer er på plads og det overordnede synspunkt svigtes ikke et øjeblik." Lars Tjalve, Kristeligt Dagblad "Bildes religionsvidenskabelige skildring af den tidligste kristendom er noget af det mest solide, der længe er kommet." Mikkel Wold, Information

Afsked med almagten udgør et væsentligt bidrag til den aktuelle, kirkelige debat om kristendommens gudsbillede og er skrevet i et lettilgængeligt sprog, så alle interesserede kan være med.

Forfatteren redegør for reformationens officielle indførelse i Danmark og for den nye lutherske kirkes organisation og religiøse indhold, samt de følger, som reformationen fik i det danske samfund inden for statsstyret, undervisnings- og retsvæsenet, den sociale forsorg og hele samfundsmoralen. Illustreret med motiver fra samtiden.

Kristendommens fornuft udgives i anledning af Niels Grønkjærs 60 år den 23. april 2015 og med det markeres hans betydning for teologiens udfoldelse og den teologiske debat. Spændvidden hos Niels Grønkjær er stor, og det afspejler sig i festskriftets mangfoldige bidrag, der bevæger sig fra teologi over Grundtvig,

Indeholder fortolkninger af Davids Salme 1-72

I sine fortællinger gør Karen Blixen ofte brug af centrale bibelske fortællinger, der indføres kontrapunktisk til hendes egne fortællinger. Svend Bjerg viser, hvorledes fx ”Babettes Gæstebud” ironisk og humoristisk spiller på den bibelske sidste nadver. Via eksempellæsninger viderefører og eksemplificerer Svend Bjerg tesen om transfiguration.

Hvordan forstår vi, og hvad sker der, når vi forstår? Det er hovedtemaet i den tyske filosof Hans-Georg Gadamers filosofi.

Bogen samler og bearbejder hovedparten af Kierkegaards og Grundtvigs omfattende mængde af udtalelser om hinanden. Mens man i tidligere studier fortrinsvis har koncentreret sig om den enes kritik og påpeget de mange forskelle, forsøger denne bog ud fra spørgsmålet om, hvorfor Kierkegaard og Grundtvig kritiserede hinanden, at se udtalelserne fra begges perspektiv. Derved vises det, hvordan de to tænkere bevægede sig ikke bare hver især, men også i høj grad i forhold til hinanden. Bogen trækker på og kan ses som et resultat af den store udvikling, der har fundet sted inden for både Kierkegaard- og Grundtvigforskningen i de senere år.

Bogen Islamisk filosofi redegør for filosofiens betydning og dens rolle inden for islamisk tænkning fra tiden efter Muhammeds død og frem til i dag. I første del af bogen gennemgås de klassiske teologisk-filosofiske problemstillinger såsom kalifbegrebet og sharia samt forholdet mellem åbenbaring og fornuft, prædestination og fri vilje. Bogens anden del introducerer en række moderne muslimske filosoffer, som repræsenterer forskellige fortolkningsperspektiver, når det gælder koranhermeneutik og forståelsen af forholdet mellem tradition og modernitet, religion og politik, etik og lov.

Introduktion til den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups (1905-1981) liv og forfatterskab. Om temaerne etik, metafysik, religionsfilosofi og kristendomsforståelse.

Spinozas Tractatus theologico-politicus udkom i 1669-70 og foreligger her for første gang i en dansk oversættelse. Introduktion og oversættelse ved Niels Henningsen.

Oversættelse af Irenæus' femte bog i "Mod Kætterne"

'Trinitatis – en homiletisk rejseberetning' udgør en sammenhængende læsning af et af kirkens upåagtede arvestykker, tekstrækkerne i trinitatistiden. Forfatter Mogens Lindhardt kaster et kritisk blik på den individualiserende tilgang til tekst og prædiken, der har været dominerende i sidste halvdel af det 20. århundrede, og introducerer i stedet en gennemført relationel læsning af teksterne, som trækker antikkens forståelsesform frem. Relationen beskrives i enhver sammenhæng som forudsætningen for den menneskelige eksistens, såvel når den lykkes som når den ikke gør. Bogen er dermed på den ene side set en teologisk monografi, der viser nye veje til at forstå så centrale teologiske begreber som synd, tilgivelse, kærlighed, forsoning, tilknytning m.m. På den anden side set udgør den en gennemgang af samtlige tekster til trinitatistiden (begge tekstrækker), både læst hver for sig og set i deres sammenhæng, og dermed en hjælp og et indspark i præsters (og andres) arbejde med teksterne i denne del af kirkeåret.

Denne bog handler om at tro, men ikke nødvendigvis på Gud.Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro – på andre mennesker, på sig selv, på verden.Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro.Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv.

Fortællingen om Adam og Evas ”syndefald” er blevet brugt til at tegne et modsætningsforhold mellem Gud og menneske og skabe et fastlåst menneskebillede, med tendens til at tale dårligt om mennesket. I denne bog argumenteres for en ny balance i gudsforholdet og i synet på mennesket. Johannes Værge læser de bibelske tekster med friske øjne, inspireres af oldkirkelige og jødiske fortolkere, af 1600tals-poeten John Milton, af Dostojevskij og flere andre, og bogen fremkalder et billede af gudsforholdet og af menneskets væsen, hvor der bliver plads til den tidlige kristendoms positive og dynamiske menneskebillede og til en vision om menneskets fuldendelse: Mennesket er beskadiget ved faldet, men det, som lyser i Kristus, er sat ind i verden for at helbrede mennesket, bevirke modning og vækst, så mennesket i sidst ende, i opstandelsen, kan blive sandt menneske, blive ført til dets dybe bestemmelse som skabt i Guds billede.

I den nye bog samler Geert Hallbäck sin forståelse af Markusevangeliet i en gennemgang af Markusteksten fra begyndelse til slutning. Bogen afspejler, hvad Hallbäck har sagt om tekstens enkelte dele i sin undervisning af teologistuderende gennem årene. Samtidig viser den sammenhængen mellem de enkelte stykker og helheden i en gennemtænkt samlet fortolkning af teksten.Bogen er blevet til gennem en lang række interviews af Hallbäck foretaget og nedskrevet af hans kollega på Afdeling for Bibelsk Eksegese, Troels Engberg-Pedersen, som også har udstrakt erfaring med undervisning i Markusevangeliet.Den henvender sig til både studerende og alle andre, som uden særlige forudsætninger ønsker at arbejde (i oversættelse eller på originalsproget, græsk) med denne grundlagstekst i vestlig kultur.

Bogen beskæftiger sig med, hvad hellighed, hellige mennesker og et helligt liv kan gå ud på i kristent regi.

Visdom, tro, håb, kærlighed, synd, forsoning, Ånd og lovsang er de temaer, som otte teologer fra Norden her giver deres bud på en nytolkning af. Bogen, der giver indblik i centrale sider af den kristne tradition, er skrevet til teologi- og kristendomsstuderende – samt til alle andre, der interesserer sig for, hvordan teologien i samtale med andre fag og med andre udtryksformer kan bringe kristendommen til orde som forpligtende livstydning i dag.

Den rød tråd i disse syv artikler om Franz Kafka kan sammenfattes under overskrifter som ‘retfærdighed’, ‘anerkendelse’, ‘retfærdiggørelse’, ‘skyld’, ‘synd’, ‘spaltning’, og læseren af alle bogens bidrag vil sikkert få øje på andre sammenhænge.

Er kristendommen en gave, som giver mennesker frit åndedrag, en tilværelse med fodfæste og højt til loftet? Eller lægger den kristne tro sig tværtimod på de troende som en byrde af skyld og trusler om fortabelse? Begge former for kristendom findes. Denne bog søger at udrede, hvordan det kan være gået til.

Hvis Gud er almægtig og god – hvordan kan det onde så eksistere?

På kant med klodens klima er en lidenskabelig forsvarstale for en intakt biosfære. Forfatteren sætter fingeren på det brutale natursyn, som ligger under alt, hvad vi foretager os i økonomi, produktion og forbrug: At naturen er der for vores skyld alene, og at vi har lov at gøre med den, hvad vi kan komme af sted med. Uden et ændret natursyn er alle andre tiltag mod klimakrisen blot symptombehandling. Vi må genlære agtelsen for skaberværket og oplære os i selvbegrænsningens kunst.

Dogmatik

Homiletisk læsning af Johannesteksterne mellem påske og pinse

Samlet fremstilling af den praktiske teologi i nyere tid. Første del om kirkekundskab, kirkesociologi, kirkesyn, mission, diakoni, menighedsliv og præsteembede. Anden del om gudstjeneste, dåb, konfirmation, bryllup, begravelse, prædiken, sjælesorg ogundervisning.

Det fortælles, at da Knausgård første gang var i København med sine bøger, dukkede der kun syv tilhørere op. Siden er interessen unægtelig steget for denne særegne norske forfatter i det svenske eksil; hans romaner har opnået næsten kultstatus, og det vrimler med artikler om hans værk i aviser og fagtidsskrifter.Det er en glæde her at kunne præsentere Knausgård – i syv sind. Netop den eksistentielle indfaldsvinkel, der udmærker SYV-SIND-SERIEN, synes at udgøre et efterspurgt supplement til den genre­teoretiske diskussion, der ofte har præget forskningslitteraturen.At begrænse antallet af skribenter til syv har selvsagt ikke været nemt. I udvælgelsen har vi forsøgt at opnå en vis faglig, aldersmæssig og tematisk spredning. Her er således bidrag fra både litterater, teologer og filosoffer, fra såvel garvede Knausgård-forskere som novicer inden for feltet. Og emnerne strækker sig lige fra selvrefleksion, mystik, følelser og nazisme til forskningskritik, sandhedslængsel, nåde og onani.De enkelte bidrag kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor springe frit i bogen – alt efter hvilken vinkel på Knausgårds værk man særligt brænder for. Dog er det vores håb, at bogen som helhed giver et billede af, hvor mangefacetteret Knausgårds univers er – og at den finder flere læsere end de syv, der i sin tid vovede sig ind for at høre Knausgårds første danske optræden.

Erfaringen af det guddommelige belyses i denne bog med udgangspunkt i den tyske teolog Rudolf Ottos bestemmelse af det guddommelige som et ubegribeligt mysterium, der på en gang er fascinerende og frygtindgydende. Det guddommelige er det ubegrænsede, der ikke kan indfanges i begreber og definitioner, da begreber og definitioner er begrænsende. Det guddommelige kan kun opfattes af følelserne, som har det til fælles med det guddommelige, at heller ikke de kan indfanges i veldefinerede begreber. Det guddommelige er ligesom musik kun noget vi kan opfatte igennem følelsen. Alle ord og begreber kommer til kort, når de skal beskrive oplevelsen fuldt ud. Følelsen af det guddommelige kan ikke begribes, men den kan tydeliggøres ved, at man sammenholder følelsen med beslægtede følelser.