Books published by Forlaget Anis

Euseb fra Caesarea, der levede mellem ca. 260 og ca. 340, er en af de betydeligste og mest indflydelsesrige personer i kristendommens ældste historie. Som det fremgår af hans tilnavn er han knyttet til Caesarea i Palæstina, hvor han efter alt at dømme blev født, og hvor han var biskop og ikke mindst udfoldede sin virksomhed ved det store bibliotek, der var grundlagt af Origenes. Han gjorde sig gældende på det kirkepolitiske område, hvor han i et vist omfang var rådgiver for Konstantin den Store. Blandt andet var han involveret i den såkaldt arianske strid om forholdet mellem Faderen og Sønnen. Selv om Konstantins afgørelse i denne sag ikke faldt ud til Eusebs fordel, har uenigheden dem imellem imidlertid tilsyneladende ikke betydet noget på det personlige plan, da det var Euseb, der holdt talerne ved Konstantins regeringsjubilæer. Det er dog nok ikke som kirkepolitiker, han især huskes i dag, men derimod som forfatter til et meget stort antal værker, der ikke alle er bevaret. Det mest kendte af hans skrifter er formodentlig ’Kirkehistorien’, der ligefrem har givet ham tilnavnet ’Kirkehistoriens Fader’, men ud over dette værk omfatter hans forfatterskab også, apologetiske / polemiske og eksegetiske skrifter og historisk-panegyriske som ’Konstantins Liv’, der her for første gang er oversat til dansk. Værket, der er Eusebs sidste og efter alt at dømme ikke er færdigredigeret af ham, er som ’Kirkehistorien’ karakteriseret ved det store antal dokumenter, der citeres. Ægtheden af dokumenterne har ligesom ægtheden af selve værket været meget omdiskuteret, men der er i dag bred enighed om, at begge dele er ægte.

Paulus’ brev til de menigheder, han havde grundlagt i landskabet Galatien inde midt i det nuværende Tyrkiet, står centralt i apostlens forfatterskab. Brevets anledning er, at der er dukket nogle folk op, der forsøger at få de Kristustroende galatere til at lade sig omskære, dvs. gå over til jødedommen. Hvem disse indtrængende folk er, og hvor de kommer fra, har været stærkt omdiskuteret i forskningen. Denne lille bog kommer med et nyt og dristigt svar på dette spørgsmål. Samtidig viser Niels Hyldahl, hvordan Paulus i dette brev tager endegyldigt afsked med den jødedom, som han selv var opdraget i. For i forlængelse af den religionskritik over for sider af jødedommen, som synes at have båret Jesu virke, når Paulus frem til et radikalt nyt syn på, hvem der er Guds Israel, nemlig de Kristustroende, hvad enten de er af jødisk eller ikke-jødisk herkomst.

Hvordan kan lutheranere og katolikker i fællesskab markere og højtideligholde 500-året for Reformationen? Det giver repræsentanter for Det lutherske Verdensforbund og Den katolske Kirke et fælles bud på med denne bog.

Denne bog handler om, hvordan kristendom eksisterer i vores hverdagsliv. Den handler om de måder, tro viser sig på, når vi er blevet ramt af begivenheder som alvorlig sygdom, og om troens intensitet, når vi er truet på vores eksistens. Fremstillingen er en rejse gennem hverdagssituationer, hvor elementer af en kristen fortolkningstradition konstant dukker frem og udfolder sig i forskellige sammenhænge, gennem uensartede materialer og på anderledes, nye, skæve og finurlige måder. I hverdagen eksisterer kristendom aldrig som ’ren’, og den kan udspille sig på ganske uortodokse måder. Mere konkret lyder spørgsmålet: Hvad er det for en hverdagstro, man møder som præst og sjælesørger, som sygeplejerske, læge, psykolog og terapeut? Interessen i mødet gør det samtidig magtpåliggende at se gennem et ‘passende’ perspektiv: Hvordan kan man – teologisk set – møde og dermed forstå den vildtvoksende og ofte temmelig utilpassede hverdagstro? Hvordan kan mangfoldig hverdagstro forstås konstruktivt, dvs. som en ressource for teologien, frem for som et problem?

Den dialektiske teologi har været banebrydende for det 20. århundredes protestantiske teologi. Dens afsked med det 19. århundrede fandt sted med tidsskriftet Zwischen den Zeiten (Mellem tiderne) fra 1922. Para­digmeskiftet var imidlertid båret af meget forskellige forudsætninger hos den dialektiske teologis grundlæggere – deres veje skiltes og hver især skrev de teologihistorie. I denne bog præsenteres Karl Barth, Friedrich Gogarten, Edu­ard Thurneysen, Emil Brunner og Rudolf Bultmann. Fem bidrag belyser deres teologiske anliggender, opgør og afgørelser, samt virkningshistorie og perspektiver for en nutidig teologi.

En forhåbentlig god begyndelse på en præsts arbejde i folkekirken indledes med ordinationen. Biskop Kjeld Holm har ordineret i nærheden af 300 nye præster i de 21 år, han har siddet på bispestolen i Aarhus Stift. Bogen her bringer et udvalg af disse ordinationsprædikener. I ordinationsprædikenerne udtrykker Kjeld Holm såvel teologiske som kirkepolitiske holdninger og – afgørende – sin egen opfattelse af kirkens og kristendommens relation til samfundet, eller den vekselvirkning, der nødvendigvis må eksistere mellem religion og samfund.

I denne bog fortæller Mogens Müller historien om hvordan de fire evangelier (Markus-, Matthæus-, Lukas- og Johannesevangeliet), i deres udgangspunkt var fortællende bibelhistorie, og ikke almindelig historieskrivning, sådan som det blev opfattet senere og helt op i nyere tid. Pointen er at vise, at præcis som vi i dag finder det naturligt med mange fortolkende genfortællinger af de bibelske historier (fx bibelhistorier for ikke alene børn i alle aldersklasser, men også for voksne), sådan er de bibelske evangelieskrifter selv fortolkende genfortællinger. Det var for forfatterne til evangelierne ikke et spørgsmål om, hvad der i virkeligheden skete dengang, men om at give et fortolkende svar på de problemer, der var aktuelle i deres menigheder.

Hensigten med Jordens grøde og himlens væde er at vise, at Jakob Knudsens forfatterskab endnu er aktuelt og vedkommende.

Kristendom og engagement tager kritisk livtag med teologen og filosoffen Peter Kemps fyrre år gamle doktorafhandling Engagementets poetik.

Bogen gennemgår folketingets åbningsgudstjeneste fra 1850 og til 2013.

Introducerer til den nyere salmeforskning og dens resultater med særlig vægt på kompositionen af Salmernes Bog og dennes teologi

Jean Calvin (1509-1564) blev født i Noyon i Frankrig. Religionsforfølgelse tvang ham på flugt, og han endte i Genève i Schweiz, hvor han med en kort afbrydelse blev til sin død. Hans opgave var at opbygge en reformatorisk kirke, og dette lykkedes ham på enestående vis. I sine senere år blev han rådgiver for protestantiske kirker fra Polen til Skotland. Han hjalp religionsflygtninge, skrev utallige trøstende breve, prædikede, holdt forelæsninger og skrev kommentarer til næsten hver eneste bog i Bibelen. I bogen her fremstilles Calvin og hans livsværk for danske læsere. Bogen går ind på Calvins gode forhold til Luther og Melanchthon og hans vanskeligheder med Luthers efterfølgere, som, til Calvins store sorg, fik reformationen til at ende i en spaltning af de to kirker. Bogen beskriver Calvins liv, hans teologi og den kirke, han opbyggede, og den beskriver, hvad der er typisk for reformert menighedsliv.

Tysk teologi har haft en betydelig indflydelse på det 20. århundredes tænkning i Europa og USA. Men det er en indflydelse, som her i det 21. århundrede ofte negligeres eller simpelthen er glemt.I bogen portrætteres fjorten tysksprogede teologiske tænkere, som gennem det 20. århundrede har fortolket deres egen tid og kultur inden for rammerne af en jødisk-kristen forståelseshorisont. Således kan portrætterne tilsammen læses som et kapitel af det 20. århundredes idé- og kulturhistorie. Bogen viser også, at der hos disse teologer bedrives en form for kulturkritik, som i dag er blevet vanskelig, hvis ikke umulig, og som måske netop derfor kan være til inspiration. Under alle omstændigheder udgør denne teologiske tænkning en vigtig forudsætning for at forstå vor tids værdidebat, ikke mindst om forholdet mellem religion og politik.De protræterede teologer er Adolf von Harnack, Ernst Troeltsch, Rudolf Otto, Karl Barth, Rudolf Bultmann, Friedrich Gogarten, Paul Tillich, Dietrich Bonhoeffer, Dorothee Sölle, Jürgen Moltmann, Wolfhart Pannenberg, Karl Rahner, Hans Küng ogJacob Taubes.

Eberhard Harbsmeier har i løbet af sine 15 år som præst, 10 år som lektor ved Det Teologiske Fakultet i København og 17 år som rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster sat sit præg på den teologiske og kirkelige debat i Danmark. Lige fra årene som ung præst (og dansktalende tysker!) til på det seneste at have været drivkraft i den kirkelige fejring af Søren Kierkegaard jubilæet i 2013 har Harbsmeier været inviteret ud som en dybt engageret underviser, foredragsholder og prædikant. Med dette festskrift præsenteres et udvalg af Eberhard Harbsmeiers videnskabelige og folkeligt formidlende arbejder, der dækker mere end 25 års forfattervirksomhed, og som giver et samlet indtryk af den store vifte af fagområder, han har beskæftiget sig med, og hvormed han har været med til at udvikle navnlig den praktiske teologi som akademisk og pastoral disciplin. Bogen er desuden forsynet med en selvbiografisk skitse skrevet til dette formål.

Fællesnævneren for disse konkrete, begrænsede strejftog i det grænseløst store bevidsthedshistoriske område er den sekularisering, som den traditionsbårne opfattelse af det metafysiske, af naturen, af kønnet og af kunsten gennemløber fra 1500-tallet til guldalderen og det moderne gennembrud.

I denne bog behandler Kirsten Nielsen relationerne mellem Gud, mennesker og dyr. Hvor meget ligner disse tre hinanden? Og hvor forskellige er de? Hvor tæt kan de komme på hinanden, og hvor går grænserne? Vi skal se på brugen af dyrebilleder om mennesker, for hvad er det for dyr, mennesket sammenlignes med? Hvad er det for dyr, Gud kan bruge i sin tjeneste? Og hvilke dyr kan bruges billedligt om Gud selv?

Peter Kemps afhandling fra 1973 var i modsætning til den øvrige danske teologi dengang et forsøg på at udfolde en teologi, der forholder sig til moderne filosofi, sprogvidenskab og videnskaberne i det hele taget. Året efter, i 1974, udkom en dansk oversættelse af bogens anden del, Engagementets Poetik. Det er denne oversættelse, som her genudgives, nu forsynet med en ny, fyldig indledning. I denne nye indledning sætter Peter Kemp med et stærkt personligt engagement værket ind i den aktuelle teologiske debat om Søren Kierkegaard, kristen og anti-kristen ateisme, Gud som naturkraft, postmodernistisk teologi og kristendommen som en ”tegnkatedral”. Kemps påstand er, at det mytisk-poetiske sprog i og med kristendommen har åbnet for det, Kierkegaard og mange andre tænkere har kaldt transcendensen, dvs. det som overskrider vor umiddelbare erfaring af livet. Desuden bringes fyldige resuméer af de dele af afhandlingen, der ikke er oversat til dansk.

Den tyske filosof og åndshistoriker Wilhelm Dilthey (1833-1911) har med sine analyser af begreber som oplevelse, forståelse og historicitet haft afgørende betydning for den moderne hermeneutik, bl.a. Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer, og for humanvidenskabernes metode- og erkendelsesteori.

Ludwig Wittgensteins Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’ er en central samling af bemærkninger fra Wittgensteins sene religionsfilosofiske tænkning. Omdrejningspunktet i bemærkningerne er en kritik af den intellektualistiske forståelse og evolutionsteoretiske indramning af magi og religion i James G. Frazers antropologiske og religionshistoriske hovedværk Den gyldne gren. Med kritikken søger Wittgenstein også at præcisere sin egen forståelse af religiøs tro og religiøse handleformer.Med denne bog introduceres Wittgensteins såvel som Frazers forståelse af magi og religion. Wittgensteins bemærkninger og kritik behandles dels i sammenhæng med en redegørelse for de forskellige læsninger bemærkningerne har givet anledning til, dels i forbindelse med bogens egne og nye tolkninger af optegnelserne. Med disse tolkninger kastes der nyt lys over Wittgensteins religionsfilosofiske tænkning. Bogen afsluttes med en oversættelse af Wittgensteins Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’ og af uddrag fra Frazers 'Den gyldne gren'.

Perioden fra 1940 til i dag er en guldgrube af forskydninger, hvor der, når det går hedest til, er paradigmeforskydninger med fem års intervaller. Men neden under alle variationer går et bestemt motiv igen: Danmark er et helt særligt land. Spørgsmålet er blot om det er et foregangsland, en model for resten af verden, eller et puslingeland, der putter sig lidt.

Institutioner som nationalstaten, demokratiet og Grundloven var ikke givet for Grundtvig. De blev først etableret mellem hans fødsel og hans død. I hans levetid blev det danske samfund ombygget fra enevælde til demokrati, fra en multinational helstat til en nationalstat og fra et standssamfund til et folkeligt samfund. Og Grundtvig selv bidrog i høj grad til denne samfundsombygning.

Kravet om aktuel politisk handling, orienteret ud fra Jesu etik, det er, hvad Svend Bjerg og Palle H. Steffensen skriver om i deres 16 eksemplariske Politiske prædikener, afbrudt nu og da af skæve citater.Her åbnes døren for at tale om os som sociale mordere, om vor strukturelle næste,om værdiløse værdier og om politisk moral som det, vi har held med at slippegodt fra, uopdaget og skrupelløst. Prædikerne lancerer en bidende kritik afliberalismen, bekymringsideologien og alle vore iøjnefaldende politiske bjælker.Bogen giver den politiske prædiken en tiltrængt renæssance i en folkekirke,som har glemt, at samfundskritik er forudsætning for et socialt evangelium.Her plantes en vækstfremmer, en reformert inspireret etik i et luthersk miljø. Politiske prædikener bestyrker os i tilliden til vor fælles elementære tro, for ikke at sige troen i al enfoldighed, den som vi alle deler.

Med Martin Luther som prisme giver "Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000" indblik i centrale udviklingslinjer i dansk teologi og kirkeliv over de sidste 200 år. Her fortælles om forholdet til Luther i strømninger som Indre Mission, grundtvigianisme, liberalteologi og Tidehverv – og om de teologer og kulturpersoner, der satte dagsordenen i deres tid med virkning frem til i dag. Fra N.F.S. Grundtvig, H.L. Martensen og Søren Kierkegaard og frem til K.E. Løgstrup, Hal Koch og Leif Grane.

Justin (ca. 100-165) er den første “rettroende” kristne forfatter, vi kender til, som har en lære om den hellige skrift. Han bygger således i alt væsentligt sin tro på Det Gamle Testamente. Justin var fast overbevist om, at de gammeltestamentlige profeter forud havde forkyndt om Kristus og hans komme.En bog i serien Antikken og kristendommen, udgivet i samarbejde med Aarhus Universitet.

Motivet bag denne bog er hverken at aflive eller bekræfte det, man traditionelt forstår ved mand og kvinde, men derimod netop med udgangspunkt i mand-kvinde dynamikken at kaste nogle perspektiver på Den Danske Folkekirke i dag, snart 65 år efter den historiske ordination i Odense Domkirke af den første kvindelige præst. Diskussionen om kvindelige præsters teologiske legitimitet anser vi for afsluttet. Kvindelige præster er en succeshistorie, også for mændene. Det er dette udgangspunkt, der er inspirationen bag denne bog.

Denne bog er en samling af en lang række af de mange artikler dr.theol. Jakob Wolf gennem årene har udgivet i forskellige bøger og tidsskrifter.

Denne artikelsamling er tilegnet dr.theol. Svend Bjerg. Han har som lidenskabelig tænker og dogmatiker i fem årtier udfoldet en teologi, der er helt tæt på livet. Hos Bjerg er der intens interaktion mellem den teologiske tradition og menneskets hverdagserfaringer. I et passioneret og billedrigt sprog har han skrevet om døden, fortællingen og erfaringen i solide dogmatiske fremstillinger, og åbnet perspektiver på pædagogik, medicinsk etik, homoseksualitet og fiktion.Bogens bidrag går i dialog med Svend Bjergs mangfoldige forfatterskab fra mange sider.

Artikler samlet og udgivet i anledningen af at lektor Geert Hallbäck stopper som lektor på Københavns Universitet

Festskrift. Artikler af bl.a.Nils Gunder Hansen, Hanne Ørstavik, Frederik Stjernfelt, Anna Libak, Kjeld Holm og Søren Krarup.

Helt op til et stykke ind i 1800-tallet var kirkens biskopper, præster og universitetsteologerne meningsdannere og bidrog til at præge den politik, som landets regeringer førte over for jøderne. Først i begyndelsen af det 19. århundrede begyndte man fra jødisk side at reagere mod den ret ensidige antijødiske indstilling, som kirkens ledende mænd udviste. Denne udvikling følges og bogens fokus er på, hvad man fra kirkens side mente om jødedom og jøder og omvendt, fra middelalderen og til nyere tid.Bogen trækker linjerne op til og med holdninger i folkekirken til nyere tids zionisme, antisemitisme og staten Israels oprettelse.Fremstillingen sker på baggrund af de undersøgelser, forfatteren har fremlagt i seks tidligere bøger.