We a good story
Quick delivery in the UK

Books published by Forlaget Hovedland

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Marianne Jørgensen
    £7.49

    En selvstændig fortsættelse af Bondefanget. Bondeanger er en roman om de konsekvenser, som utroskab afstedkommer, med et brudt ægteskab til følge. Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab. De har tre døtre i teenagealderen. Anne-Mette var så at sige ”manden på gården”. Da Troels forlod Anne-Mette, slægtsgården og deres tre døtre til fordel for Hanne, troede han vitterligt, han var på vej ind i et nyt og mere spændende liv. Men han er hurtig til at fortryde, og så er det vistnok for sent. To år senere er Anne-Mette ved at komme sig følelsesmæssigt oven på Troels' svigt, men det er ikke nemt at være single, landmand, mor til tre og i konstant konflikt med sig selv i forhold til den mand, der forlod hende. Teenagedatteren Gro lever sit eget stille liv, som hun sjældent deler med andre end veninderne.I Bondeanger ser tingene efterhånden ud, som de gør i alle familier, der skilles: Livet går videre, nye relationer etableres, og indimellem tror man, det hele er en dårlig joke. I Bondeanger møder vi teenagedatteren Gro, veninden Nanna, hovedpersonen Anne-Mette og eksmanden Troels. Desuden Troels’ ekselskerinde Hanne, for ikke at tale om dyrlægen og hans 4-hjulstrækker, der tit er parkeret på gårdspladsen hjemme hos Anne-Mette.

  • by Jeppe Aakjær
    £7.99

    Jeppe Aakjærs fortællinger fra forrige århundrede handler alle om gamle dage og om bonde- og almuekulturen. Oprindelig blev fortællingerne skrevet på bestilling til de mange almanakbøger, som hvert år udkom ved juletid. Og blandt andet derfor handler så mange af dem om julen. Så slip kræmmerhusene, find stearinlysets skær, og kom i julestemning med Aakjærs fortællinger - helt der ude fra landet.

  • - En historie om dengang i 1990'erne
    by Jacob Jonia
    £7.49

    Vi befinder os i det Herrens år 2035, hvor fortælleren sidder sammen med en flok unge omkring et bål og fortæller om sin ungdom. Det moderne samfund er brudt sammen, alting er blevet anderledes, mere primitivt. Fortællingen udspiller sig i 1990´erne, i de hede år før årtusindskiftet, hvor Sundhedsstyrelsen havde taget magten, og folk kun var interesserede i deres egen sundhed. Mennesket i centrum, sagde de. I virkeligheden mente de kroppen i centrum. De to mest perfekte kroppe tilhørte Barbie og Kenn. Deres billeder hang alle vegne. Heldigvis er der fem frustrerede 30-årige, der er anderledes: Jakob, Jerome, Aske, Herdis og Cæcilie. Ved et ufatteligt sammentræf af tilfældigheder vinder de i skrabelotto, og flytter sammen ud i det lille hus ved havet. Her lever de det søde liv med mad, alkohol, stoffer - og sex, på en ganske særlig måde. Den rene idyl! Lige indtil en af Sundhedsstyrelsens Health Angels får til opgave at hjælpe dem med at lægge deres dårlige vaner om...

  • by Toril Brekke
    £7.49

    Det starter med en mand, og i Toril Brekkes vidunderlige slægsroman hedder han Anton. Vi befinder os i 1880'erne, i Norge, i en isoleret og naturskøn dal ved Iddefjorden. Og i et miljø, hvor forfatterens mormor var barnefødt, som stenhuggerens datter.

  • - Roman om vandrelærerinden Henriette Gubi
    by Linda Lassen
    £12.49

    1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. I skolerne blev dansk fortrængt, og i 1888 blev dansk helt forbudt – også i frikvartererne. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15årig fik hun fjernet det ene øje. Henriette begyndte i ungdomsårene at skrive digte, som hun sendte til avisen Dannevirke. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene i dansk, danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi o.a., og hun vejledte forældrene, så de efter hendes afrejse kunne fortsætte undervisningen på egen hånd.I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette.Da de første 6 år efter 1864 var gået, kunne sønderjyderne ikke længere optere ( dvs. søge om at bevare deres danske statsborgerskab og alligevel blive boende.) De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Et lille værksted med et klædeskab ,der førte ned til en gammel kartoffelkælder blev hans “hjem.” Han fik en håndfuld børn med forældrenes tjenestepige og forsøgte gentagne gange at komme ud af “Fangenskabet,” men i modsætning til Henriette der øvede aktiv modstand mod det preussiske styre, blev Knud mere og mere forknyt.Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920. Der er tidligere skrevet en biografi om Henriette Gubi.

  • - Jesus af Nazareth, landskendt prædikant og healer med fabelagtige evner, afbrød strålende karriere for at udfordre præstestyret i Jerusalem
    by Erik Juul Clausen
    £6.49

    De grusomme børnemord i Betlehem optager stadig sindene.Healerens fødsel for 33 år siden var årsagen til dem.

  • by H.C. Andersen
    £7.49

    I 1926 fandt man på det kongelige Bibliotek en ukendt biografi af H. C. Andersen. Litteraturprofessor Hans Brix kaldte erindringerne for H. C. Andersens Levnedsbog. Ifølge Topsøe-Jensen er Erindringer en af de betydeligste og mærkeligste selvbiografier i dansk litteratur. Med historikeren Jens Jørgensens omfattende kommentarer til værket får Erindringer en ny dimension; med den ny viden underbygger Jens Jørgensen sin sensationelle teori om eventyrdigterens kongelige oprindelse og bidrager hermed til en nyvurdering af H. C. Andersens liv og forfatterskab.

  • by Anne Karin Elsted
    £7.49

    Julie Rød er en ung pige på 18 år, der drømmer om en anden slags liv en forældrenes. I 1918 har hun fået arbejde hos købmand Fuglevik i Kristianssund, som tjenestepige og ekspeditrice. Julie glæder sig over livet, over at være ung med fremtiden foran sig. Måske vil hun søge ind på seminariet. Hun er begavet. Hun har mange muligheder.Så sker katastrofen. Den jævnalderende søster dør af den spanske syge, og Julie må flytte hjem for at overtage forpligtelser i hjemmet og på gården. Hvordan bliver hendes liv herefter? Herom handler Anne Karin Elstads Julie - en lydig pige. En historisk roman om Julie Rød, det tyvende århundrede og den moderne mentalitet.

  • by Lars Muhl
    £7.49

    Sjæl i flammer. Af Lars Muhl. Det gamle løsen »Vil du tænde, må du brænde« siger noget om dét at have et formål, skriver den danske rockmusiker Lars Muhl i forordet til denne hudløse og musikalske erindringsbog.Sjæl i flammer er først og fremmest en bog om at være anderledes og samtidig betale prisen for det. Det handler om et følsomt menneske, der i 1960´erne havde et klart formål: At følge musikkens vej. Og som ikke dengang erkendte, hvorhen vejen gik.Erindringsbogen har mange tonearter. Kompleks og fuld af modsætninger: bekendelser og kritik, piger og musik, stoffer og turnéer, frihed og tvangsafvænning, drømme og selvopgør: Muhl vs. Muhl. Gennem selvopgøret kommer vi tæt på Muhls brogede liv og på de op- og nedture, han har gennemgået musikalsk og menneskeligt.Bogen rummer på én gang sønderlemmende og nænsom kritik af musik- og ungdomskulturen, der kaster lange skygger ind over den musik og den kultur, Muhl har været en del af. En levende begravet kultur, er han tilbøjelig til at mene i dag. Ny udgave. Lars Muhl, født 1950 i Århus, er forfatter, komponist, sangskriver og sanger. Hele produktionen - især de nyere esoteriske titler Gral, Maria Magdalene, Seeren fra Andalusien og senest Det knuste hjertes visdom - kan ses som en erkendelsesrejse mod nye og højere former for erkendelse og liv.

  • by Svend Åge Andersen
    £7.49

    I Slægten Laveran møder vi en række af Madsens personer fra hovedsædet i Århus. Der er dømt kriminalroman, skæmteroman, erindringsroman, roman-roman. Om ordet og fortællingen som vort livs brændstof.

  • by Anette Steinbrüchel
    £8.99

    En forunderlig og dyb roman om vores frygt. Frygt for at miste vores intellekt, vores seksualitet og en frygt for at skulle leve et liv som mere eller mindre selvskabte robotter. Da den tilsyneladende priviligerede Jost omsider kommer til bevidsthed efter at have tjent en af de mest betroede og avancerede maskiner, samfundet råder over, er det eneste, han længes efter, at se blomster, og det eneste, der betyder noget for ham, er en kat. På sin flugt fra det både avancerede og dybt primitive samfund, Jost befinder sig i, arbejder han i et bageri, hos en skrædder og blandt chauffører, der kører med delikatessebageriets kager. Men alle vegne er han en fremmed, og den galskab, der tilsyneladende hersker overalt, står han fuldstændig uforstående overfor, indtil han en dag igen sidder ved en datamaskine og forsøger at fjerne David Rafn fra magten.

  • by Helene Strange
    £8.49

    Da Kirsten Sværke er blevet enke, tager hun - for at sikre børnene en rimelig fremtid - som den første kvinde hånd om den gamle slægtsgård. Hendes bekymring for sønnen Rasmus vokser, da han på grund af sit svage helbred må bryde med den århundrede gamle familietradition og træde ud af bøndernes række for at komme i væverlære. Kirsten Sværke er en stærk kvindeskikkelse, og først da gården brænder, overlader hun ansvaret for familien til den politisk aktive søn, Henrik, og dennes kone, Sofie.

  • by Helene Strange
    £8.49

    Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels ... Efter Niels´ død overtager sønnen Hans ansvaret for slægten, og han fører den gennem gode tider frem mod grundlovgivningen og treårskrigen. Hans splittes mellem to kvinder - den humørsyge Maren og den kønne, energiske Kirsten.

  • by Marie Skovsen
    £8.99

    Flo kommer fra frugtplantagen, hendes baggrund er naiv dansk middelklassekultur. Hormonalt, ideologisk og personligt er hun ude af balance, som det samfund hun lever i. Juba er fra Ishøj, men stammer fra sletten, han er kurdisk tyrk, og han er kommet til Danmark med sin far Ceffer og sin stedmor Odilla Ding Dong. Juba er smuk og helstøbt, som en kongetiger i spring over en å, men hans verden hænger ikke sammen. Der er for langt mellem imamens forskrifter og socialforvaltningens forordninger. Kan forskellene mellem de to harmoniseres?

  • by Johannes Andersen
    £7.49

    Er lotto og tipning, quiz og Skrab eller Robinson og Fangerne på Fortet i virkeligheden de mest radikale former for samfundskritik i dagens Danmark? Det hævder Johannes Andersen i denne nye udgave af Hverdagens centrifuge. "Hverdagens centrifuge" er et forsøg på at tage tidens og hverdagens puls og rummer en omfattende og kritisk beskrivelse af den danske hverdag. En række indgående og detaljerede beskrivelser, som enhver vil kunne nikke genkendende til.

  • by Christopher Lach
    £7.99

    Når man læser nu afdøde historieprofessor, Christopher Lachs, Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet, får man hurtigt fornemmelsen af, at man her sidder med et værk, der rummer det mest gennemgribende opgør med de vestlige, humanistiske velfærdssamfund, som det overhovedet er muligt at forestille sig i dag.Hovedmotivet i værket er eliternes opgør med det fælles bedste.Selvom ethvert menneske med blot almindelig forstand er klar over, at vi i dag lever i en skrøbelig verden med begrænsede muligheder, så er det stadigvæk grænseløshedens evangelium, der prækes, mens fællesskabsbevarende traditioner bekæmpes. I fremskridtets navn!Yderst kontroversielt slutter Lach sit forfatterskab med den påstand, at et kultursamfund kan måles på, at det sætter grænser og opstiller forbud, og at det er i stand til med civiliserede midler at forsvare sit værdigrundlag.

  • - Vejen til en værdig fremtid
    by Ross Jackson
    £7.99

    Gennem en detaljeret og kyndig kritik af neoliberalismen og den internationale finansverden redegør Ross Jackson for, hvorledes den globale, økonomiske og politiske verdensorden fungerer, eller hvorfor den netop ikke fungerer. Jacksons bog tilbyder læseren den mest klarsynede beskrivelse af, hvorledes globaliseringen skaber sammenbrud og kriser og gør det umuligt at løse de reelle problemer, som globaliseringen har skabt, f.eks. klimaforandringer, beskadigede økosystemer og energiforsyningsproblemer. I bogens sidste del skitserer Jackson en strategi for en række udbryderstater, der vil give landene muighed for at genvinde kontrollen over deres økonomier og erstatte WTO, IMF, Verdensbanken med nye institutioner, der understøtter økologisk bæredygtighed og samtidig respekterer menneskerettighederne.

  • by Andrej Kurkov
    £7.99

    Roman fra Ukraine i tiden lige efter Sovjetunionens fald.God ven af liget er en sort, men alligevel humoristisk fortælling om et samfund, hvor det kommunistiske individ endelig er blevet frisat fra staten, men hvor resultatet er nogenlunde det samme, som hvis man sparkede krykkerne væk under en krøbling. I den ny samfundsorden er al moral tilsidesat, sorte penge styrer livets gang, og korruption er et nødvendigt redskab, hvis man vil overleve. Tolja lever en formålsløs tilværelse i et samfund, der ikke har brug for ham, og han tjener sine penge i tvivlsomme jobs, f.eks. som falsk vidne. Hans kone har heller ikke brug for ham - hun har fundet en anden. Overladt til sig selv deler Tolja nu sine vanskeligheder med sin moralsk anløbne ”ven” Dima. Da Tolja lader et ord falde om, at han gerne så sin kones nye kæreste ryddet af vejen, er Dima selvfølgelig mand for at få ordnet den sag. Da tiden kommer for at give oplysningerne om ofret til lejemorderen, vælger Tolja, i en tilstand af afmagt og panik, at give oplysninger om sig selv i stedet for om konens kæreste. At optræde som nr. 1 på lejemorderens hitliste indgyder ham paradoksalt nok noget af den livsgnist, han har manglet. Men da han genfinder troen på sig selv, er det naturligvis for sent at fortryde.Heldigvis overlever han det første forsøg fra lejemorderens side, og det giver Tolja mulighed for at beordre et nyt mord ...Andrej Kurkov (f. 1961) er født i Skt. Petersborg, Rusland, men bor nu i Ukraines hovedstad Kiev. Han har udgivet flere romaner og noveller. Der er tidligere udgivet en bog af ham på dansk, nemlig den roste Døden og en pingvin fra 2004.

  • by Peter Boe
    £9.99

    Krimi er ikke nogen krimi, selv om der er masser af blod og vold! Peter Boes roman Krimi er en satirisk roman om misundelse, uretfærdighed og store forbrydelser. Om wannabees og krimidronninger, om vold og sex. Sidst men ikke mindst er det en sørgmunter fortælling om, hvor lidt der skal til, før moralen går i stykker, og verden bliver et tag-selv-bord for den skrupelløse. Sådan set er det en opdateret udgave af Dostojevskis store roman om forbrydelse og straf, Boe har skrevet, blot med masser af parodi og satire.

  • by Peter W. Bredahl
    £8.99

    Robert er hjemme på leave efter en dramatisk episode i Helmand, der kostede hans bedste ven livet. 21 dage skal han have til at gå i København, 21 dage, der burde byde på glædelige gensyn. Men Robert slås med sorg over tabet af vennen og med skyldfølelse. Han befinder sig i en alvorlig identitetskrise. Et andet sted i København er Jenny. Hun har styr på livet og studierne og arbejder på livlinen som frivillig rådgiver, men under overfladen ligger fortidens spøgelser fra barndommens Vendsyssel på lur, og i den anden ende af røret er en soldat, hvis historie formår at røre hende.Det er langt fra den danske modstandskamp med dens heroiske skildringer - f.eks. efterkrigsfilmen Soldaten og Jenny - til Peter Bredahls psykologiske roman med samme titel om liv og skæbner i det lille krigsførende - og krigshærgede land - som er Peter Bredahls og vores.

  • - En tanke og dens fallit
    by Søren Matthiesen
    £7.99

    Rygtet om Guds død er startskuddet til det moderne liv og grundlaget for moderniteten, skriver sognepræst og forfatter Søren Matthiesen. Tanken om Guds død kommer først for alvor kommer til at spille en rolle i og breder sig i det nittende århundrede, bl.a. som en konsekvens af tanken, at menneskers forestilling om virkeligheden kunne være et produkt af dets egen bevidsthed, og at GUD derfor døde – og dør! – hvis mennesker holder op med at tro … Søren Matthiesens bog leverer litterære analyser af 4 centrale skikkelser i opgøret, nemlig J.P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Fjodor Dostojevskij.

  • - Dokumentarisk roman om frihedskæmperen Jørgen Røjel
    by Erik Knoth
    £8.49

    Jørgens krig er fortællingen om den unge Jørgen Røjel, der under besættelsen ikke kunne lade være, men måtte blande sig. Beslutningen om at gå til modstand traf han, mens han gjorde tjeneste som underlæge på en minestryger. I roklubben lærte han Kronprins Frederik at kende, og på Amalienborg drøftede han en sen aften over en øl Danmarks situation med Kronprinsen: Samarbejde og pragmatisme eller modstand og idealisme? For Jørgen var der ikke noget valg. Og måske derfor blev han snart en af modstandsbevægelsen store skikkelser. Erik Knoths romanbiografi samler ikke blot Jørgen Røjels store indsats men giver en fin og spændende skildring af “de fem mørke år” under besættelsen og frem til befrielsen, hvor Røjel kom til at spille en leder- rolle i modstandsorganisationen Holger Danske.Erik KnothFødt 1946. Efter en karriere i det private erhvervsliv har Knoth været fuldtidsforfatter siden 2006, hvor han debuterede med SOS Wilhelm Gustloff. Siden er udkommet Eva Brauns hemmelighed, 2008 og Hvide rose, 2010. Mustard point - dokumentarisk roman om Hvidstengruppen udkom 2011 og betød et gennembrud.

  • by Erik Juul Clausen
    £7.99

    En fantastisk spion- og røverroman, hvor læseren bevæger sig frit i tid og rum i en ”science fiction” fra Eddaens og Bibelens dage. Fra Atlantis – Helgoland – der trues af oversvømmelse, sejler en ekspedition til Egypten for at opspore et hemmeligt våben til beskyttelse mod alskens ulykker. Det er ikke småting, man kommer ud for undervejs: Forrygende orkaner og vulkanudbrud, blodtørstige krigere og egyptiske plager. De voldsomme optrin foregår delvis i kendte historiske rammer.Forfatteren røber et indgående kendskab til skiftende tidsaldre og kulturer.

  • - En fabel fra Øvre og Nedre afdeling af det Ukendte
    by Niels Lindow
    £7.99

    Hovedpersonen Annelise Jankow er i London. På et kedeligt hotel, ved at lægge sig til at sove. Hun er matematiker og deltager i et symposium, hvor man næste dag skal diskutere årsagerne til at religion og anden overtro stadig spiller en stor rolle i verden. Annelise Jankow er et tilfreds menneske, strålende karriere på Matematisk Institut, gift med Peter, kontorchef i Finansministeriet. To velfungerende og stræbsomme sønner.Da hun vågner befinder hun sig stadig i sengen, men det er en anden seng, i et andet værelse, og en lille hyrdindefigur – Meisnerporcelæn – tiltaler hende med en grov stemme og beder hende følge med til receptionen. Det viser sig, hun befinder sig i helvede – selv mener hun, at hun er Disneyland, og at det hele er en drøm. ”Jeg er død,” siger hun og bliver belært om, at hun er i det hinsides. ”Der er ikke noget hinsides. Det er en nærdødsoplevelse,” siger Jankow.Efter at være blevet forhørt af mutanter i jakkesæt med odderansigter og efter at have gennemgået en række pinsler, skifter scenen, og hun befinder sig nu i ”Himlen” – en lokalitet hun heller ikke tror på.Niels Lindow (f. 1942) er uddannet fra Københavns Universitet og har i en årrække arbejdet som underviser på VUC. Størstedelen af sit arbejdsliv har han været systemudvikler i et velrenommeret IT-firma. Overraskelsen er Lindows debut som forfatter.

  • by Winni Østergaard
    £8.49

    Slægtsromanen om Helvig Pedersdatter fra Thy - foregår i årene 1816 til 1838.Helvig er første bind i en romantrilogi. De to andre bind er Ud og hjem og Til deres dages ende.Helvig har fået en skæv start i livet som uægte barn af en ung gårdmandssøn og en tjenestepige, og læseren følger hende gennem mange prøvelser i hendes unge år.På baggrund af imponerende og meget omfattende studier i datidens kilder har forfatteren rekonstrueret mere end en spændende og tidstypisk pige- og kvindeskikkelse. En hel tids samfund, sogne og landsbyer har stået model, og mennesker genopstår for øjnene af læseren. Alle personer i bogen er hentet ud af arkiverne, af kirkebøgerne, og de har bibeholdt deres rigtige navne.Winni Østergaard har tidligere arbejdet som journalist og skrevet børneteater, men Helvig var hendes debut som romanforfatter.

  • by Elisabeth Lyneborg
    £7.99

    Et sted i Pyrenæerne ligger et gammelt cistercienserkloster. Det er bygget i år 1100. I forbindelse med klosteret ligger et yndigt renæssanceslot. Stedet er privat eget og bruges blandt andet til afholdelser af konferencer. Emmy Torp, en moden og meget elegant dame, fra Nordsjælland er inviteret til en sådan konference. Hun er forfatter og hendes speciale er franske kætterreligioner. Konferencedeltagerne kommer fra hele Europa. Emnet for konferencen er de oldkristne fund i øvre Ægypten - Naghamadi-fundene! Konferencen får meget hurtigt et helt andet indhold, da flere af konferencedeltagerne bliver myrdet, og ligene bliver skamferet af uforklarlige bid. Det smukke gamle kloster ruger tilsyneladende over en hemmelighed, der er værd at dø for. Mystikken breder sig, og morderen skal åbenbart findes i egne rækker. Emmy Torp og den ældre kriminalkommissær Marc arbejder hektisk for at finde frem til morderen. Hvad er motivet og hemmeligheden bag mordene og ikke mindst, hvad er det for et aggressivt uhyre, der lusker rundt i klosterets gange ved midnatstid?Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har været præst i den danske folkekirke fra 1975 til hun blev pensioneret. Hun har beklædt adskillige tillidsposter, bl.a. har hun siddet i det daværende Radiorådet. På Hovedland har hun bl.a. udgivet den selvbiografiske roman Elisabeth (2000), Skyggeland (2001), Den sidste nordbo (2002) Krigsdøtre (2004) og Maria Magdalenes verdener (2008).

  • - En romersk beretning
    by Erik Juul Clausen
    £6.99

    Ualmindelig velfortalt beretning fra romertiden om samtidens syn på Jesus.I Rom modtager Tiberius, der var kejser fra 14 f. Kr. – 37 e. Kr., en dag et brev fra kommandanten i Capernæum ved Geneserath sø. Han beretter om uforklarlige hændelser, som befolkningen er optaget af, en healer som udfører bemærkelssesværdige handlinger, bl.a. har han netop helbredt kejseren gode ven, som led af en grim sygdom.Kejseren, som selv lider af en alvorlig øjensygdom, bliver af gode grunde interesseret i, hvad der sker i Palæstina, og han sender skuespilforfatteren Publius Naso af sted. Også dennes hustru Clodia, der er i familile med digteren Ovid, drager af sted, men hun skal berette hjem til kejserens adoptivsøn, Caligula. Og så tager begivenhederne ellers fart.Her er magtspil, overfald, intriger, forsøg på giftmord, alt imens man kommer tættere og tættere på den mærkelige mand, hans gerninger og stærke greb om en stor del af befolkningen. Også de sidste dramatiske døgn med korsfæstelsen og opstandelsen er med.Bogen blev, da den først udkom modtaget med meget flotte anmeldelser. Et par år efter udgivelsen skrev Berlingske Tidendes Jan Hedegaard, at romanen ganske enkelt var fremragende, og at den fortjente verdensberømmelse.Erik Juul Clausen (f. 1927) er kendt for sine historiske fantasy-romaner, fx Borgen på Manhattan (2007) og Faraos øje (2004) og for sin trilogi om Danmark underbesættelsen Operahuset, Spillemandens krig og Høst 1943.En indfølende research og en journalistisk næse for den gode historie samt et legende, let og tilsyneladende ubesværet sprog er Juul Clausens varemærke.

  • - Ormslev saga
    by Per Gammelgaard
    £6.99

    Elvis og Cliff er de lysende stjerner på Franks himmel. Vi er i Ormslev ved Århus og 1960erne er godt i gang. Handelskrigen mellem købmanden og Brugsen raser. Brugsen går over til selvbetjening, og købmanden er sikker på at sejre. Kunderne foretrækker selvfølgelig personlig betjening. Frank starter OKR - Ormslev Købmandshandels Reklameradio, hvor reklamerne råbes ud i butikken mellem musiknumrene. Købmanden foretrækker Gustav Winkler og Birthe Wilke - så køber kunderne mere, men Frank spiller helst Elvis og Cliff. Men der er meget andet, der rører på sig i Ormslev. Der er fodbold i Snævret, og henne ved skolen tager frøken Varberg karbad bag kældervinduet. Frank vinder en sangkonkurrence, skifter navn til Frankie New og kommer på plakaten i Tivoli Friheden i Århus. Med stor succes. Indtil stemmen går i overgang. Måske kan en kastration give ham stemmen tilbage, mener Birger, der er praktisk begavet, men han skal heller ikke ind til Århus og have en realeksamen. For en realeksamen må man have for at komme frem i verden, når man er fra Ormslev. Per Gammelgaard har med stor humor og en god portion melankoli skildret sin opvækst i Ormslev lige udenfor Århus. Per Gammelgaard, f. 1948. Uddannet bibliotekar. Han debuterede i 1972 og siden er der udkommet digte, noveller og romaner fra hans hånd.

  • - 21 timer af Sigurd Langs liv
    by Søren Lyngbye
    £7.99

    Næsten en hel dag af Sigurd Langs liv. Tilsyneladende sker der ingenting på de seks kvadratmeter i cellen i Aarhus Arrest, men under overfladen dirrer fængslet af nervøs foretagsomhed. Opfindsomheden er stor, hvad enten det gælder indsmugling af narko, studehandler under gårdturene eller hvordan man lettest udholder det monotone arbejde på værkstedet. Ordensmagten er hele tiden til stede, klar til at kropsvisitere og straffe de uregerlige. Søren Lyngbyes fortælling er baseret på selvsyn. Det er en underfundig, realistisk beretning, der giver et fantastisk indblik i den verden, der er lige under.Det bizarre og det anderledes liv er næsten naturligt i denne skildring fra et dansk fængsel, hvor Søren Lyngbye i de sidste 5 år har undervist de indsatte i kunst. Han har siddet som en flue på væggen og hørt fangerne prale af deres bedrifter. Men han har også lagt øre til fortvivlede, syge, vanvittige og helt normale beretninger. Råt veksler med usødet i den barske men også vanvittigt humoristiske fortælling fra fængslet, hvor kun de stærkeste og listigste overlever.Søren Lyngbye er uddannet billedkunstner fra både Det Jyske Kunstakademi og Akademia Sztuk Pieknych i Polen. Han arbejder i dag med udsmykning, kunstneriske show og undervisning. Søren Lyngbye har tilbragt lange perioder af sit liv rundt om i verden på jagt efter inspiration og oplevelser. Det smitter af på hans kunst og livsopfattelse og litterære arbejder. Der er ikke nogen dansk forfatter, der som Lyngbye formår at tviste det rablende uortodokse, geniale og gale med det forbløffende næsten over-normale. Søren Lyngbye har tidligere udgivet novellesamlingen Syv rejsende (1986) og romanerne Den sorte Madonna (1991) og Frejas tårer (2001).

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.