Books published by Forlaget Hovedland

En mand, der ikke husker andet, end at han aftenen forinden lå på sit dødsleje og at hans navn var Wolfgang Amadeus Mozart, vågner op i bizarre omgivelser: Der er musik, men intet orkester. Køretøjer, men ingen heste. Og lys, men ingen ild. Er han havnet i Helvedes forgård eller måske er det Paradis? Og vigtigst af alt; med hvilket formål? Lige så langsomt forstår han, Mozart, at han ikke længere befinder sig i år 1791, men derimod i 2006. Som en art levende anakronisme forsøger Mozart nu at finde sig til rette i det moderne Wien. Musikken bliver hans kompas, i forsøget på at begå sig i den så skræmmende, forandrede verden.Hr. Mozart vågner op er guddommelig underholdning. Et fantastisk, gådefuldt og tragikomisk spil med identiteter, hvor læseren til slut står tilbage med spørgsmålet om, hvilken tid, der i virkeligheden er den rette for et geni?Eva Baronsky (f. 1968) har studeret indretningsarkitektur og markedkommunikation og har bl.a. arbejdet som kommunikationsrådgiver. Hr. Mozart vågner op er hendes debutroman, og den er blevet en bestseller. Bogen blev overordentligt godt modtaget i den tyske presse, hvor den blev anmeldt både bredt og positivt.

Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager var centrum for en modstandsgruppe, der opstod i marts 1943. Gruppen blev ledet af kroejer Marius Fiil, og opgaven var at modtage våben og sprængstoffer nedkastet fra engelske fly. Hvidstengruppen bestod af 15 mænd og kvinder, heriblandt kroejerens søn og svigersøn samt to af hans døtre. Som familien var fælles om at drive kroen, blev den også fælles om modstandsarbejdet. Og deres indsats blev et symbol på modstandskampen, som en folkelig dansk bevægelse i samarbejde med de allierede. Mustard Point er navnet eller rettere kodeordet for nedkastningsstedet. Erik Knoths roman er baseret på faktiske hændelser. Det er historien om jævne danskere midt i en mørk tid, om helt almindelige menneskers væmmelse over, hvad der skete i Danmark under besættelsen, og om deres store mod i en ualmindelig tid. Hvidstengruppen har i eftertiden fået en næsten mytisk glans. Det skyldes, at dens skæbne ramte usædvanlig hårdt ned i en enkelt familie og en lille lokalbefolkning, men nok også, at gruppens medlemmer fremtrådte som udtryk for en stærk og urdansk oprindelse. I centrum stod kroejer Marius Fiil, der i 1934 havde arvet Hvidsten Kro efter sin far. Ved siden af kristendommen betød den nationale arv og det folkelige Danmark umådelig meget for ham. Gruppens arbejde og skæbne var en medvirkende årsag til samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943, og tyskernes dom over dem førte til Folkestrejken i sommeren 1944.Udover at være et stykke vigtig danmarkshistorie, der vedrører os alle, er romanen om Hvidstengruppen et evigt aktuelt drama om at have mod til at sætte livet på spil, når frihedsidealer er truet. Og om et folk og et samfund, der rykker sammen, når basale rettigheder er trådt under fode. Mustard Point er Erik Knoths (f. 1946) fjerde historiske roman. På Hovedland er tidligere udkommet SOS Wilhelm Gustloff, Eva Brauns hemmelighed og Hvide Rose.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie.Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra,Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat.Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand?Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland.Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

Den moderne livsform dyrker flere valg på bekostning af færre forpligtelser. Både i forhold til velfærdsstatens service, markedets forbrugsjagt og i forhold til en hverdag, hvor det at overskride grænser er en naturlig del af dagens orden. Resultatet er, at den moderne tilværelse mere og mere domineres af en barnagtighed, hvor alt ses ud fra eget perspektiv og egne behov, uden blik for det fælles. I De barnagtige - Rundt i den moderne uoverskuelighed viser Johannes Andersen, at der satses på en kultur, der går fra det svære til det lette, fra det komplekse til det simple og fra det langsomme til det hurtige. Det moderne individ bliver hurtigere til at træffe valg, men dårligere til at inddrage fællesskabet og fælles prioriteringer som perspektiv, både i forhold til sociale relationer, men også i forhold til økonomiske og politiske spørgsmål. I en tilværelse hvor man hele tiden skal træffe nye valg, kan det være svært at finde faste holdepunkter. Det moderne individ oplever i større udstrækning en uoverskuelighed, hvor kommunikation kan etablere en vis struktur på tingene. I dette samfund er det nødvendigt at bremse op og finde tilbage til ord og begreber for det fælles. Ifølge Johannes Andersen bliver vi nødt til at indse nødvendigheden i at skrue ned for markedet, for individualisme og jeg-perspektiver på tilværelsen til fordel for et mere voksent livsperspektiv. Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han har udgivet flere bøger om politik, demokrati, hverdagskultur og samfundsudvikling, bl.a. Hverdagens centrifuge – det daglige liv og den moderne livsform (1997) og Den politiske blender (2004).

Efter mange års adskillelse møder den unge fysiker Allesandra sin barndomskæreste for foden af Licancabur-vulkanen i Atacama-ørkenen i Chile. De to danske "super-forskere" er gæster på en storstilet arkæologisk ekspedition med det formål at finde og udgrave inka-mumier fra permafrosten omkring vulkantoppen.Ekspeditionens officielle dagsorden krakelerer imidlertid, da den støder på et gådefuldt Inka-smykke med et budskab, der ryster ekspeditionen og naturlovene, og fører de to danskere på sporet af en utrolig sandhed bag Inkarigets storhed og fald.

På foranledning af den berømte kirkehistoriker og arkæolog, teolog og frimurer, Friedrich Münter, nedsætter kronprins Frederik i maj 1807 den danske oldsagskommission med det formål at finde svar på, i hvilken tidsalder Danmark blev beboet og af hvilket folk. Men Friedrich Münter har en anden agenda. Han er medlem af en forbudt frimurerorden, kaldet illuminati, hvis erklærede formål er at tage magten over de europæiske nationer. Illuminati har af Vatikanet fået overdraget en bog nedskrevet af Anak Brødreordnen, en fra oldtidens forlængst forsvundet frimurerorden, der i efterladte epigrafer og monumenter har testementeret en dyrebar hemmelighed. Nu har Illuminati fundet den anden bog af Anak Brødreordnen og mangler kun at få den endelige byggesten til at afkode hemmeligheden. Den befinder sig i København, hjembragt fyrre år tidligere af den berømte opdagelsesrejsende, Carsten Niebuhr, da han i al hemmelighed forlod den oprindelige ekspedition og sejlede fra den arabiske halvø og over Rødehavet til den østafrikanske kyst for at stjæle et enstående oldtidsrelikvie fra det etiopiske folk. Illuminatiordnen sætter nu med Münter i spidsen alt ind på at få fingre i denne genstand, og da Napoleón truer kronprins Frederik sydfra, sender illuminatiordnen falske efterretninger til London og sikrer dermed en trussel mod kronprinsen, hvis ikke han udleverer hvad Illuminati vil have. Midt i denne strid står den unge skolemester, Sigurd Hjalte Brødmann. Han ønsker at indtræde i frimurerbevægelsen, men biskoppen over sjællandsstift, Nicolai Erdinger Balle, der visiterer Sigurds kristne skole, slår kløerne i ham og fortæller at frimurerne ikke er, hvad de udgiver sig for. Balle sætter Sigurd på sporet af hemmeligheden og den unge skolemester hvirvles ind i en frygtelig konspiration, der gælder hans lands fremtid.Peter W. Bredahl, født 1963, bosat og opvokset på Amager. Har læst historie på Københavns Universitet, lavet film til internettet om byrum og byplanlægning, skrevet noveller og essayes og spillet musik. Hovedland har tidligere udgivet Dannebrovalfarten (2008).

27 underfundige fortællinger fra en lille landsby.I udkanten af Danmark lever stadigvæk resterne af en gammel fortælletradition i de små samfund. Selvfølgelig har x-faktorerne og andre udslag af en tragi-komisk urban-kultur for længst fået foden indenfor, alligevel er der tegn på overlevelse. Folk dør eller flytter, men fortællingerne lever videre blandt de, der bliver tilbage.Claus Engstrøm har valgt den lille by Vrist vest for Lemvig som eksempel på et samfund, som er ved at gå til grunde som landsby. Kun få flytter til, bl.a. forfatteren, og det er længe siden at fraflytningen fra landsbyen har reduceret den til sommerferieby. Men her fortælles historierne stadig, når folk kommer sammen over en sild og en snaps, og der bliver grinet. Og det er netop meningen med det hele: Den forsonende latter eller i det mindste det forsonende smil.Claus Engstrøm har hørt næsten alle fortællingerne, og har skrevet ned. Han har givet fortællingerne deres egen stil, som enhver fortæller gør, kun et par stykker af fortællingerne er selvopfundne. Han fortæller ikke det hele, sådan gør man nemlig ikke ude vestpå. Den der lytter, fortæller med. Og sådan oplever læseren det også. Læseren bliver med-forfatter.Bogen byder på små muntre og humoristiske fortællinger om, hvordan postbuddet klippede damer på sin rute i gamle dage, om hvordan man holder fester i Vestjylland, om ham der snuppede rutebilen, mens chaufføren var ude efter post og kørte en tur i Klosterhede Plantage med passagererne, om en operasangerinde i Bonnet.

Carla er journalist, freelancer og alt-mulig-kvinde i et lokalsamfund, hvor det efterhånden er småt med beskæftigelsen. I hvert fald kan man ikke tillade sig at være sart, hvis man vil i nærheden af at komme på nogens lønningsliste. Carla lever sammen med landbetjenten Lars Emil, og for at realisere hans drøm om livet på landet har de slået sig ned netop derude hvor kragerne vender. Men der er slanger i paradiset, for måske har naboen, den ensomme bonde Mogens Horsballe, forgrebet sig på en lille pige fra landsbyen!? I hvert fald er han blevet mobbet ud af fællesskabet og en dag finder Carla ham hængt i den tomme stald. Selvmord eller eller mord?Mens sladderen går i den lokale butik, hvor Carla har et af sine mange deltidsjob, trækker andre mørke skyer op i horisonten: Aktivister griber til ulovlige midler for at gøre opmærksom på husdyrenes manglende velfærd, mens andre forsøger sig med mere demokratiske midler.Lars Emil bygger om, og mens Carla forsøger at finde sig til rette i de nye omgivelser, kommer gymnasiepigen Mille i uføre, Carlas søn Thomas gider ikke bo blandt bonderøvene på landet, og det viser sig, at ikke kun dyrenes velfærd er på spil.Længere ud på landet er en ny spændingsroman af forfatteren til de roste romaner med Carla; Trappen og tågen (2007) og Vreden og varmen (2007).Anita Lillevang, f. 1959, er journalist og har skrevet for Aarhus Stifttidende og Landsdistrikternes Landsråd. I dag er hun freelance og skriver for bl.a. Horsens Folkeblad og holder fordrag, hovedsagligt om land/by problemstillinger.

Vi ved, de er der. De stille eksistenser, de usynlige, de, der lever et liv fjernt fra avisernes og tv-programmernes radius. Præsten, taxa-chaufføren, den pensionerede enke, gårdmanden, frisøren, alkoholikeren, tilflytterne, alle lever de deres liv i periferien af samfundet. Og her møder vi dem i en landsby i provinsen - i periferien i dobbelt forstand.I landsbyen har generationerne afløst hinanden gennem århundreder, Landsbyen er stadig et mikrokosmos, hvor det ikke er muligt at gemme sig selv eller sine problemer.Landsby er en dejlig ukonventionel og alligevel traditionel samling velskrevne og øjenåbnende fortællinger. Marianne Jørgensens sans for den underspillede og hyperrealistiske dialog er fremragende.

Hvide Rose var navnet på en modstandsgruppe, der opstod i foråret 1942 blandt en kreds af studerende ved universitetet i München. Gruppen trykte og omdelte illegale flyveblade med opfordring til det tyske folk om at gøre oprør mod Hitlers krig og det nationalsocialistiske regime. Med ikke-voldelige midler ville de udbrede det frie ord og bekæmpe diktaturet.Det var selvsagt en farlig vej, de unge mennesker var slået ind på. At udbrede sig kritisk om Hitlers regime, var med livet som indsats. Og det vidste de. Alligevel var de parate til at sætte livet på spil.To af gruppen mest fremtrædende medlemmer var søskendeparret Hans og Sophie Scholl. Det er først og fremmest om dem, bogen handler.Romanen, der bygger på faktiske hændelser, beretter om de valg, de unge studerende traf. Fra de ubekymrede år som medlemmer af Hitlerjugend i barndomsbyen Ulm, over en spirende politisk bevidsthed til det store nej til de nazistiske ideer, og frem til den skæbnesvangre dag i februar 1943, da en Gestapo-stikker på universitetet i München satte en lavine i gang, der skulle få katastrofale konsekvenser, ikke kun for de to søskende, men for hele gruppen.Det er en tankevækkende beretning, først og fremmest om idealisme og mod. Deres gerning er tidløs og udtrykker en evigt aktuel problemstilling om forholdet mellem magten og de modstandere, den undertrykker.Erik Knoth, f. 1946. Udover at være forfatter er han også turguide og fordragsholder. Han har tidligere fået udgivet S.O.S. Wilhelm Gustloff (2006) og Eva Brauns hemmelighed (2008).

Den jyske vestkyst danner rammen om krimien Bunker, hvis handling flettes sammen af begivenheder, der dels finder sted i tiden omkring de sidste krigsår, og dels i 1992.I 1944 er den lille fiskerby Strandvig forvandlet til et nøglepunkt i tyskernes bestræbelser på at afværge en allieret invasion. Lokalbefolkningen må i dagligdagen leve tæt op og ned af besættelsesmagten, som mod krigens slutning har mobiliseret også helt unge drenge i mangel af bedre egnede.I 1992 har Strandvig skiftet ansigt udadtil, og tyskerne kommer her stadig som turister. Men indadtil kan fortiden ikke fornægtes. Mødet mellem danskere og tyskere slår gnister og kulminerer under EM-fodboldfinalen d. 26. juni. Nogle dage efter at Danmark slår Tyskland i fodbold, findes en ung tysk surfer indespærret og død i en af de gamle bunkere ved kysten.Det bliver op til vicekriminalkommisær Marianne Iversen og hendes kolleger at rede trådene ud. Forfatterne har bestræbt sig på at gengive de historiske fakta korrekt, og har ligeledes benyttet sig af dagbogsnotater fra en ung tysk soldat, der gjorde tjeneste på egnen i slutningen af krigen, hvori han beskriver sin hverdag.Karin Hede og Martin Bavngaard er begge journalister på Randers Amtsavis. Karin Hedes slægt har rødder på vestkysten og har derfor et kendskab til egnen. Bunker er hendes debut som forfatter. Martin Bavngaard har tidligere udgivet romanen Svingestreger.

Selv om de fleste mener, at livsvilkårene generelt er blevet bedre, så føler mange mennesker sig oftere syge i dag end tidligere. Folk går mere til læge, og medicinforbruget er stort og stigende, selv om alle erfaringer viser, at 95 ud af 100 bliver raske af sig selv i løbet af 14 dage. Hverdagens stress og problemer bliver i mødet mellem behandler og patient betegnet som sygdom og behandlet herefter. Overfladiske symptombehandlinger beslaglægger alt for mange ressourcer og forhindrer, at man får afdækket de grundlæggende årsager. Alt for mange mennesker bliver i øvrigt syge af den behandling, de får. Bivirkninger af lægemidler er i dag den fjerde hyppigste dødsårsag. Det er både din egen og lægens opgave at finde frem til, hvad du i grunden fejler, og hvad den egentlige årsag er. Denne bog handler om, hvad der er vigtigt for dig, dit liv og de fællesskaber, du er en del af. Føler du dig syg, så søg efter årsagen. Lad være med at behandle dine symptomer, før du har fundet ud af, hvad grunden til dem er. Tænk over, om du opfylder dine grundlæggende behov for sund mad, kosttilskud, frisk luft, rent vand, motion, et godt fællesskab med andre, og føler at dit liv er meningsfuldt. Bogen er skrevet af læge og sundhedskonsulent, Carsten Vagn-Hansen, tidligere kendt som ”Radiodoktoren”. På baggrund af en livslang erfaring, der har lært ham, at Vorherre, tiden og naturen er de tre store læger.

I et lettilgængeligt og mundret og sprudlende sprog, på én gang jævnt og raffineret beretter Marianne Jørgensen i 17 korte noveller om alt fra guldbryllup og konfirmation til heste-hviskere og symaskiner. Fortællingerne er små tableauer fra det virkelige liv. Fra det land, som stadig er der. Og for Marianne Jørgensens vedkommende ligger landet i Salling.Marianne Jørgensen (f.1966) er gift med en landmand og mor til tre. Hun er foredragsholder og klummeskribent. Altid med livet på landet som den oplagte vinkling på virkeligheden. På Hovedland er tidligere udgivet Landsby (2006), Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008) og Bondefanget (2010).

I stedet for at begræde, at alting ikke længere er, som det var engang, har forfatterne til Kunder i politikken skrevet en bog om, hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på en ny og moderne type borger. Den forbrugeristiske medborger.Denne medborger udfolder sit samfundsmæssige og politiske engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper. Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder.Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence. De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.

Manden, der kalder sig Frede Asmussen, har lagt en plan. Han ønsker at score kassen og planen indebærer, at han må skille sig af med sin rige kone. Som instrument og potentiel hitman finder han en ung forkommen fyr på et kørekursus for kørekortsfradømte. Men det går ikke helt som planlagt. Knægtens nerver svigter, og han vælger, da han ser ofret med en hund i snor, at undvige (kontrakten sagde ikke noget om nogen hund). I stedet torpederer han en modkørende bil, hvor halvdelen af en familie bliver dræbt. Leif, som den unge mand hedder, kommer for retten og bliver idømt seks måneders fængsel for uforsvarlig kørsel. Leif er hårdt presset på økonomien, så han beslutter sig for at prøver at afpresse Asmussen, fordi han jo har en medskyld. Leif truer med at gå til politiet og Asmussen ser ingen anden udvej end at tage livet af Leif. Det første drab fører til det næste, for flere er kommet på tværs af Asmussen og hans forsøg på at bevare hemmeligheden. Men hvem er Asmussen egentlig?Sideløbende med fortællingen om Leif og Asmussen følger man Sofie, hvis mor og søster blev dræbt ved trafikulykken, som ender med at befinde sig i midtpunktet af sagens opklaring.Vi er i Randers, og sagernes opklaring er overladt til vicekriminalkommissær Marianne Iversen og hendes team. Efter sin fiasko i Thisted er hun “flyttet” til Randers. Hendes jagt på morderen ender imidlertid det sted, hun mindst af alt havde ventet.Vildspor er en flerdimentionel krimi, der viser mange sider af politiets arbejde og samtidig fokuserer på pressens rolle i lokalsamfundet. Bogen er andet bind om Marianne Iversen.

Burgundia er en geografisk roman, men det er ikke bornholmsk granit eller sandsten, der spiller hovedrollen, men to bornholmske familier og forbindelserne mellem dem, og de historier de giver anledning til. Det er prægtige løjer, men bag om alle løjerne er romanens tre dele; øen, himlen og havet, først og fremmest en mageløs fortælling om øen Bornholm.Handlingen koncenterer sig omkring tiden for den store stormflod i 1872 og frem til 1958, hvor en coaster af uforklarlige grunde går under. Coasterens navn er Burgundia, den latinske betegnelse for Bornholm.Burgundia fortæller ikke bare én historie, men mange historier; om Linderne og de andre, Kofoed med og uden "e," og om de der forsamles i ´Klædeskabet´ i Rønne og til dyrskue i Almindingen. Der er hundredvis af historier. Om kineserne, der går i land ved Arnager, om hvordan de indfødte i Congo lærer at synge bornholmske hjemstavnssange, og historien om, hvordan Ibsker Kirke går i brand, og klokkerne af sig selv begynder at spille Nærmere, Gud, til dig.Værkets tre dele væver elegant alle historierne sammen med de bornholmske steder. Romanens sprog er i særklasse poetisk og levende, og med Bornholms geografi og beskaffenhed, som det helt centrale omdrejningspunkt, bliver alle dens historier både vedkommende og sammenhængende, uanset om man i forvejen har et forhold til øen eller ej.

Bogen tager sin begyndelse i år 28 efter verdensfreden. Vi befinder os i Den Europæiske Region Nord, der er opstået efter Den Europæiske Union brød sammen. Regionen styres egenrådigt af PARTIET som gennem motivatoren, en højt udviklet chip som alle får indopereret, dirigerer menneskers tanker og handlinger. I regionen er alle bosat i byzoner, de udvælges til på baggrund af deres gener, livs- og karriereplaner. Motivatoren sikrer imidlertid at ingen stiller spørgsmål og heller ikke ved at kvinder, der udvælges til at blive mødre, overdrager deres børn til kostskolerne, når de fylder tre år. Historiens omdrejningspunkt er Sara og Lars, to unge der første gang møder hinanden på en kostskole. En dag holder Lars’ motivator op med at fungere, men i stedet for blot at få en ny (som man normalt gør) har han lyst til at finde ud af, hvad det er at være sig selv. Snart går det op for ham, at det er umuligt at blive på skolen når motivatoren ikke virker. Systemet tildeler herefter Lars prædikatet kode 2112. En betegnelse for de flygtende eller skyggerne. Også Sara lader sig forsvinde for at finde Lars. Historien skildrer nu, hvordan de to hver især klarer sig. Undervejs møder de de frie, en gruppe voksne der lever udenfor byzonerne, og som ikke vil blande sig i hvad der foregår i regionen.Bo Frisov (f. 1959) er uddannet pædagog og har blandt andet arbejdet med børn og unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Kode 2112 - Skyggerne er hans første roman.

Thomas er ansat på Meterologisk institut i København, hvor han beskæftiger sig med computermodeller og klima. Han har levet et på en gang travlt og dovent liv, som ændrer sig markant ved mødet med ægyptisk fødte Nevine. Nu bor de sammen i København, hvor hun er ansat som forsker på universitetet. En sensommeraften, hvor han venter hende hjem, bliver han i stedet konfronteret med et tilsyneladende overnaturligt mareridt. Efterfølgende afviser en psykolog, at han fejler noget, men en skræmt professor på Geografisk institut forklarer Thomas, at han har været vidne til et Glitch. Dét ved han, hvad er; en fejl i et computerprogram. Men hvilken sammenhæng kan der være mellem computersystemer og underlige fænomener i den fysiske verden? En dag forsvinder Nevine. Det sender Thomas på en desperat jagt efter den han elsker, men også på på en lang rejse mod Antarktis, hvor et eksperiment finder sted, et eksperiment, som Thomas først sent erkender, at han – og Nevine – er en del af. Peter Dreyer, f. 1962. Er uddannet astronom og har arbejdet ved Geografisk Institut på Københavns Universitet, hvor han har analyseret satellitbilleder ved brug af kunstig intelligens. Han har siden arbejdet med analyse af trends indenfor informationsteknologi. Han debuterede som forfatter med den roste spændingsroman Inkaens fjerde mulighed i 2006.

Lulu Nielsen er en ung hippiepige i et slumkollektiv i København i 1967 og arbejder på et værtshus, hvor hun blandt andet knapper øl op for evighedsstudenten Tom. Lulu hylder tidens mantra: »love, peace and understanding«.I modsætning hertil står de to unge sabotører Jens Tue Petersen og Knud Vejlby, der tilbage under modstandskampen i 1944 var rede til at »dø, om så det gælder«.Lulu, der er hittebarn og vokset op på børnehjem, hvirvles ind i dilemmaet, da hun pludselig opdager, hvem hendes mor var, og hvordan moderens og sabotørernes skæbne satte gang i en lavine af voldsomme begivenheder, som rækker frem til Lulus egen tid. Hun trues på livet og må vælge ...Miljøerne og persontegningen står knivskarpt, mens et sindrigt mønster af spidsfindige intriger og moralske dilemmaer afdækkes og kaster nyt lys over begge perioder.Anders J. Sørensen har siden 1970 arbejdet i filmbranchen som animator, manuskriptforfatter og instruktør. Foruden at være involveret i en lang række danske og internationale film og TV-produktioner, har han personligt stået for en stribe historiske kortfilm, hvoraf f.eks. ´Eventyret om den vidunderlige kartoffel´ og ´Verdenshistorien´ er blevet klassikere.

Dagsorden mord foregår i en dansk provinsby. Efter årets sidste byrådsmøde samles byrådsmedlemmer og kommunale embedsmænd i Rådhusets kantine til den traditionelle julefrokost, da festen er ved at være slut, konstaterer man, at én af de tilstedeværende er forsvundet, og vedkommende findes efter få minutter skuddræbt på etagen nedenunder. Politiet kommer til stede, og det samme gør pressen i skikkelse af den lokale redaktør Kleistrup, der er i gang med en historie, der har fået både kommunaldirektøren og borgmesteren op i det røde felt. Efter de første afhøringer er kredsen af mulige mordere reduceret til under ti personer, der alle deltog i julefrokosten, og disse personers privatliv bliver nu endevendt, og det ene skelet efter det andet rasler ud af skabet. Men der er noget, der ikke hænger sammen. Rådhuset blev aflåst før mordet, og alle der var til stede blev kropsvisiteret, men mordvåbenet var intet sted at finde. Nogle dage efter finder man liget af endnu én af deltagerne i julefrokosten, denne gang på stranden i kommunens udkant. Spændingen spidses til og holdes indtil bogens sidste sider, hvor handlingen tager en drejning, der er lige så overraskende, som den er logisk.Dagsorden mord er en velskrevet og velkomponeret kriminalroman. Forfatteren har ladet sig inspirere af sine mangeårige erfaringer fra både lokal- og landspolitiske sammenhænge og har på den baggrund skabt en troværdig og fængende krimi, hvor også de mindre pæne sider af det politiske arbejde kommer frem i lyset – selv om historien naturligvis er ren fiktion.Jens Jørgensen (f. 1942) er tidligere rektor ved Slagelse Gymnasium & HF-kursus. Han var medlem af Folketinget 1990-1998 og borgmester i Slagelse 1994-1998. Hans forfatterskab rummer undervisningsbøger, børne- og ungdomsbøger og krimier for børn, men hans mest omtalte bøger er stadig H.C. Andersen – en sand myte (Hovedland, 1987) og H.C. Andersen: Erindringer (Hovedland, 1988).

Det er lørdag morgen. Meget tidligt. En ung bager tager en smutvej fra hjemmet, hen over byens torv, på vej til sit arbejde. I en smøge ligger en ung, smuk kvinde. Myrdet. Hendes baghoved er knust. Men der er intet våben, ingen andre tegn på vold eller på voldtægt. Og ingen form for identifikation på kvinden. Ingen taske. Ingen ID-kort. Ingen mobil. Ingen kender den velklædte unge kvinde.Politiinspektør Thomas Poulsen tilkaldes. Lidt senere samme formiddag er der indkaldt til pressemøde på rådhuset. Dagen forinden havde byrådet afsluttet årets budgetseminar. Men en af politikerne dukkede aldrig op. Midt under politiets efterforskning denne lørdag formiddag får man en opringning: I et sommerhus i udkanten af byen har en nabo fundet en mand, myrdet. Thomas Poulsen ankommer til stedet og genkender manden. Det er den savnede politiker. Thomas Poulsen tager herefter kontakt til redaktør Kim Kleistrup fra den lokale avis. Uformelt har de et fint venskab. Sammen og hver for sig samler de stump for stump brikkerne i puslespillet og finder ud af, at der er en sammenhæng mellem mordet på den unge kvinde og politikeren. En sammenhæng, der fører direkte ned i en sump af korruption og vennetjenester i det lille samfund. Jens Jørgensen, født 1942, har i mere end 25 år været medlem af Slagelse Byråd, i en periode som borgmester og i en overgang ligeledes været medlem af Folketinget. Jens Jørgensen blev berømt, da han skrev H.C.Andersen - en sand myte i 1987 om H.C. Andersens formodede kongelige oprindelse.

'Høst 1943' er en selvstændig fortsættelse af 'Operahuset på heden' og 'Spillemandens krig', som har opnået en stor folkelig genklang gennem Clausens konkrete og detaljerede skildringer af 2. verdenskrig, især som den blev oplevet og levet i det midtjyske, omkring hvad der skulle blive Nordeuropas største flyveplads på Karup Hede.Romanen begynder 9. august 1943. Hedebonden og spillemanden Stefan Koustrup, en enspænder i modstandsbevægelsen, har fundet sammen med sin gamle kæreste, Laura, nu enke på Hæstrup Møllegård og mor til Eigil, som netop er faldet på østfronten.Efter at nedstyrtede engelske og polske flyvere samme nat har søgt tilflugt i hans markstald, føler han sig tvunget til at søge kontakt med den organiserede modstandsbevægelse - kun den kan redde dem til Sverige og videre til England. Dermed støder han på mure af mistro, fuldt berettiget, synes det, på grund af hans kendte forbindelser til den anden side, deriblandt SS-lægen Felix Heide.Begivenhederne følger slag i slag i højsommeren 1943, og hver eneste detalje baserer sig på forfatterens research og fænomenale evne til at fremkalde fortiden, både for romanens hovedperson og for den danske befolkning. Sabotagen vokser i omfang, strejker griber om sig, og spændingen mellem danskerne - også indbyrdes - og besættelsesmagten tager til.Tyskerne frygter gasangreb på flyvepladsen og allieret landgang på Vestkysten. Men værnemagten opfører sig stadig, som om den tror, den kan vinde krigen. Den sætter sin lid til raketvåbnet, som er på trapperne, og de nye jetjagere. Flyvestation Grove udbygges med startbaner til jetfly, og endnu flere landmandsfamilier må forlade hus og hjem. Samtidig benytter Gestapo stadig mere udspekulerede metoder - heriblandt kvindelige lokkeduer og falske modstandsfolk - for at optrevle de fremvoksende modstandsgrupper.'Høst 43' fortæller med både alvor og humor et stykke dansk besættelseshistorie: Danmarks vej fra at være samarbejdspartner til krigsmodstander. Bogen slutter med udbruddet af folkestrejken.Erik Juul Clausen er kendt for sine anmelderroste og populære historiske romaner, der tager udgangspunkt i grundig research og en sprudlende fantasi, fx 'Healeren', 'Faraos øje' (2006) og 'Borgen på Manhattan' (2007).

Mikkeldagsmorgen 1486 styrter en mand fra et byggestillads ned på gulvet i karmeliternes klosterkirke i Helsingør. - Død.Kirken er helt ny og næsten færdig. Et hold malere er i gang med de sidste hvælvinger, og træskærere fra Lybeck arbejder med at opstille det nye alterskab. I klosterets bibliotek sidder Johan Bygmester, gammel og dødtræt af alderdommens plager. Han lider af søvnløshed og burde se og høre alt, hvad der sker i kirken.Ølboden på torvet har fået ny ejer. Elle har solgt sin mormors købmandsgård for at blive værtshusholder i ølboden. Hendes datter Eline er i puberteten og sur. Hun vil selvfølgelig hellere være købmand. Når hun har fri, besøger hun Johan for at blive undervist. Hele byen kommer i ølboden på torvet, og hele byen har en mening om den helt nye slags maleri som Giovanni, en af træskærerne, maler på en af ølbodens vægge. Det ligner ikke det, de maler oppe i kirken, men det ligner, og midt i billedet står ølkonen.Det er ikke Elles eneste problem. Aftenen før Mikkelsmarkedet kommer gæsterne op at slås og smadrer ølboden, og ham der startede det og skylder hende erstatning, kan ikke betale, og nogen stjæler den beskedne opsparing hun skulle have brugt til at brygge øl for. Hovmod har gode tider, og misundelsen blomstrer. De grådige rager til sig, og gnierne vogter over det de har. De forfængelige glimrer, og de mismodige tvivler. Men dødeligst er vreden.Dødssynder hænger sammen med tre andre titler af Birgitte Jørkov, nemlig Vor frues sorte søndag (2001), Når himmelen falder ned (2003) og Vesten for øret (2006). De fire titler kan læses uafhængig af hinanden, da der er et stort tidsspring imellem bøgernes handlinger. I de første tre romaner er hovedpersonen Elne Jeps, i Dødssynder er det Elnes barnebarn Elle og oldebarn Eline. Birgitte Jørkov, cand.mag i dansk, historie og filosofi, har været gymnasielærer og har været underviser på universitet, teknisk skole og handelsskole. Der til har hun været videnskabelig medarbejder på Nationalmuseet. Hun fik et gennembrud med Den skønne Helene (1997) som hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for.

Spillemandens krig af Erik Juul Clausen. Spillemandens krig er en selvstændig fortsættelse af Erik Juul Clausens roste erindrings- og krigsroman om Besættelsen, Operahuset på heden.  Vi får et knivskarpt billede af et lokalsamfund i krig, men Erik Juul Clausens billede af dårskab og heltemod under Besættelsen rækker langt ud over Grove Sogn, hvor romanen foregår. Forfatteren tager os med tilbage til en tid, hvor ethvert valg var dirrende eksistentielt og potentielt skæbnesvangert - præcist som i dag. Romanens gæve og skæve mennesketyper dirrer og vibrerer og trækkes i Erik Juul Clausens lunefulde fyldepen ud af de støvede historiebøger og op på et almenmenneskeligt niveau. Efter en mislykket sabotagehandling får Gestapo færten af Stefan. Og modstandsbevægelsen mister den sidste rest af tillid til ham, da han begynder at spille for de sorte, SS-folkene. Også kæresten, Anna, mistænker ham for at samarbejde med tyskerne og bryder forlovelsen. Men fortvivlelsen åbner op for uventede muligheder ...Spillemandens krig udspiller sig i foråret og sommeren 1943 og er en selvstændig fortsættelse af Operahuset på heden, som udkom i 2003.

Vi kender den alle ... hovedpinen. Vi sluger et par piller og håber på det bedste. Alt fra en mindre gene til en invaliderende lidelse - Hovedpine er mange ting. Og på samme måde er der mange mulige årsager, men fælles er, at du selv kan påvirke de fleste af dem. Væske- og blodsukkerbalance og - meget vigtigt - din krops evne til at udskille affaldsstoffer skal på plads. Bogen præsenterer en række eksempler og dagligdags kostråd. Gennem disse illustreres, hvordan du selv kan finde vej til en smertefri tilværelse.

"Venskab og opgør" er en dokumentarisk fortælling om et varmt venskab og heftig strid mellem fire unge mennesker i 1890ernes København. Bogen skildrer deres oplevelse af det moderne gennembrud for naturvidenskaben og en friere moral med Darwin og Nietzsche som de store navne.Viggo Stuckenberg, Johannes Jørgensen og Sophus Claussen er de tre digtere i kredsen. For alle tre var Ingeborg Stuckenberg muse og inspirator. De følges ad under J.P. Jacobsens parole: 'Lys over land - det er det vil vil!'De føler sig lykkelige, og de fester sammen med datidens notabiliteter i den voksende hovedstad. Fællesskabet mellem de fire sættes på prøve, da Johannes Jørgensen bevæger sig i retning af kristendommen, og Sophus Claussen søger sin egen religiøse løsning, mens både Ingeborg og Viggo Stuckenberg fastholder deres udgangspunkter.

Roman. Han er ikke en stormand, ikke en af historiens synlige helte eller hovedpersoner. Simmer fra Langeland er bare en ung mand, der tvivler - på sig selv, på retfærdigheden og på kærligheden. Han er historiens vidne, og gennem ham oplever vi et Danmark midt i brydningerne mellem vikingetid og middelalder.Kristendommen er blevet indført, men livet synes at gå videre ad de vante baner. De danske konger fortsætter deres togter og forsøger at erobre de tabte dele af England tilbage. For Simmer sker den største omvæltning, da han må forlade gården og slavepigen Richiza, som han elsker, for at drage til Odense. Dér overtager bispen og den hellige mand Ælnoth ansvaret for hans uddannelse. Under de urolige år med borgerkrig og strid om kongemagten kommer Simmer tættere og tættere på magten. Han er med, da bønderne forfølger Kong Knud gennem det halve land helt til Albani kirke i Odense, men hans tvivl - både på retfærdigheden og på troens mirakler - får ham gang på gang til at standse op og overveje, om der er plan og en mening i det kaotiske liv, Simmer liv.

Er religion og religiøse positioner forvist til privatlivet? Med udgangspunkt i bl.a. Max Webers studier i den protestantiske etik og gennem introduktion af den franske filosof Marcel Gauchet viser Bovbjerg, at der i nyere managementteorier og gennem New Age er ved at blive skabt en ny arbejdsmoral.En påkaldelse af den enkeltes interesse for selvrealisering bliver grundlaget for, at man fra virksomhedernes side søger at disciplinere medarbejderne, så de oplever en kaldsrelation til arbejdet og indgår en pagt med virksomheden. Bovbjerg retter søgelyset mod NLP, som er en udbredt og populær managementteori i tiden. Og hun påviser, at der består nære relationer mellem New Age og moderne management, f.eks. gennem den såkaldte humanistiske psykologi. I bogen gives en række tankevækkende eksempler.

Lundkvist leverer en klog bog om den globale økonomi, skrevet således at også ikke-økonomer har en mulighed for at forstå hvordan det står til med verdensøkonomien. Anders Lundkvist gennemgår i bogen alle de væsentligste aspekter af den internationale økonomi. Fra Bretton Wood-systemet til de uundgåelige kriser, i Sydøstasien i 1997 og i USA i 2000. Nyliberalismen betegner et alvorligt tilbageslag på alle områder. Vi er, hævder han, vendt tilbage til den verden der eksisterede, før demokratiet gav almindelige mennesker indflydelse på udviklingen. Terrorhandlingerne mod WTC og USA understreger meget tydeligt, at Lundkvist har skrevet en ualmindelig aktuel bog.

Roman. Vi er i 1950'ernes Århus mellem efterkrigstidens optimisme og den kolde krig. Vaskemaskinen har afløst gruekedlen, og det er moderne at være slank ... Den følsomme og livlige Maria, der har drengen Simon med den fraværende lægestuderende Johan, bliver en del af bohemekulturen og ungdomskulturen. I villa-kollektivet i Risskov i Århus bliver der danset foxtrot til den lyse morgen, mens ægteskabet med Johan kæntrer i takt med sidespring og tidens jazz-melodier. I Maria - 1950'ernes svar på Bridget Jones og Ally McBeal - skimtes konturerne til et moderne kvindeliv, forbløffende tæt på en parodi af det liv, mange kvinder tror det gælder om at leve i dag - et frigjort og selvvalgt liv, vanskeligt balancerende mellem jagten på personlig lykke og rollen som mor og hustru. Dansen kan begynde er en roman om at vælge, mellem mændene, men i videre forstand om at vælge sit liv og sin identitet. Samtidig er det et indlevet og nuanceret portræt af en livfuld, ung kvindes indre udvikling og hendes - og tidens - problematiske frigørelsesproces. Dansen kan begynde er tredje, selvstændige bind om Marias opvækst og ungdom i grænselandet og Århus i tiden 1949-62.