We a good story
Quick delivery in the UK
Forlaget Mellemgaard

Books published by Forlaget Mellemgaard

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Lisbeth Lumby Rasmussen
    £20.49

    Hele vejen rundt er en beskrivelse af en jordomsejling på næsten 25.000 sømil (46.000 km) i det gode skib Xenia. Bogen giver et indblik i, hvad der kræves af fysik, psyke, udstyr og økonomi for at gennemføre en jordomsejling. Den beskriver de oplevelser og kriser, der dukker op undervejs, men også de refleksioner over livet, forfatteren gør sig, når hun befinder sig mange sømil fra nærmeste kyst. Bogen giver læserne et fantastisk billede af den ufattelige skønhed, Jorden besidder, men også en beskrivelse af den fattigdom, de møder undervejs. Besætningen besøger i alt 22 lande og møder forskellige kulturer – kulturer og levevilkår, der på ingen måder ligner dem, vi kender fra Danmark. Bogen kan med stor fordel læses både af mennesker, der drømmer om at tage fri fra den ofte lidt stressede hverdag og indfri livsdrømmen, men også af dem, der blot har lyst til at tage på ferie i spændende eksotiske områder. Uddrag af bogen Det er kulsort nat, og jeg har vagt. Månen er endnu ikke stået op. Jeg skuer ud i mørket for tiende gang, og pludselig dukker et grønt blinkende lys op. Jeg nærstuderer søkortet for eventuelle bøjer. Vi er mere end 400 sømil fra land, og her skal der ikke være noget som helst uden eventuelle andre skibe. Jeg kalder på Jakob og Henrik, og samtidig løber min fantasi af med mig. Jeg synes, jeg hører en stemme, der siger ”help me, help me”, men jeg kan intet se. Det blinkende lys minder om det lys, der sidder på de bøjer, der smides ud ved ”mand over bord”. Om forfatteren Lisbeth Lumby Rasmussen (f. 1956) er en eventyrer, der hele tiden begiver sig i kast med nye udfordringer. Hun har arbejdet i Grønland, besteget Kilimanjaro og rejst det meste af verden rundt, inden hun i 2017 forlader sit job som vicedirektør på et sygehus i Danmark for sammen med kæresten Henrik at indfri livsdrømmen om at sejle jorden rundt.

  • by David BR Camacho, Kirsa Dechlis & Anette Wiklund
    £19.49

    Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi og psykoterapeutisk supervision helt præcist er? Hvad laver en psykoterapeut egentlig, og hvor stammer dette fag fra? Få perspektiver på faget og kunstarten psykoterapi og dens supervision. Bogen fører dig igennem alle psykoterapiens aspekter og giver dig en grundlæggende forståelse af faget, arbejdet og de bagvedliggende teorier. Uddrag af bogen Vi er i en tid, hvor psykoterapien er et miskmask af psykiatri og psykologi. Branchen er hele tiden i gang med at prøve på at definere sig selv. Det er i og for sig udmærket, men vi skal alligevel have fokus på, at psykoterapien ikke er et videnskabeligt studium af mennesket, men et fænomenologisk og oplevelsesorienteret studie. Det er ikke ensbetydende med, at psykoterapien ikke kigger på menneskets udviklingsteorier og teorier om det sunde, hele menneske, men det er ud fra det enkelte menneskes virkelighed. Det ender ikke ud i en fælles betegnelse eller diagnose. Med andre ord, så fortæller et menneskes terapeutiske forløb ikke hele sandheden om alle klienters terapeutiske forløb. For at komme ud af vores overbevisninger og modeller som psykoterapeuter, må vi vide, hvordan de opstod. Om forfatterneDavid BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og trainer. Kirsa Dechlis er psykoterapeut, supervisor, daglig leder/underviser og formand for FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter). Anette Monika Wiklund er journalist, kommunikationsmedarbejder og redaktør for magasinet Proces.

  • by Lars Falk
    £13.49

    Lars Falk kommer med Håndbog for ovnfreaks vidt omkring i ovnuniverset. Bogen rummer både fortid og nutid fortalt på 196 sider med næsten 300 fotos og illustrationer. Alle typer ovne og komfurer, såvel antikke støbejernsovne og brændekomfurer, porcelæns- og fajanceovne, masse- og fedtstensovne som nye brændeovne og skorstensløsninger, solenergi og akkumulering af varme. Altså alt, hvad der er værd at vide, inden man indretter sig med brændeovn eller grøn omstilling. Bogen er et slaraffenland for "gør det selv-manden”, som selv vil renovere eller bygge sin ovn. Og så er der selvfølgelig tips og tricks til madlavning på brændekomfur. Til sidst en leverandørliste, som gør det let og enkelt at finde frem til firmaer og institutioner, som relaterer til denne spændende verden. Om forfatteren Lars Falk er født i 1956 i Aalborg. Han er udlært plade- og konstruktionssmed hos skibsbrænderproducenten Vesta A/S. Dette medførte udstationering i bl.a. Grækenland. Han har arbejdet 5 år i murerfaget bl.a. i Norge. Ovnbyggerfirmaet blev startet i 1990, hvorved han arbejdede med antikke støbejernsovne, brændekomfurer og porcelænskakkelovne. En blodprop i hjernen tvang ham i 2008 til at lukke sit firma, hvorefter han åbnede websiderne www.lars-falk.dk og et engelsksproget site, som tilsammen har haft 1.000.000 sidevisninger.

  • by Lis Løvdahl Floding Hansen
    £13.49

    Forfatteren skriver: 12 par krammedyr med tøj til. 6 par bondegårdens dyr og 6 par skovens dyr. En strikkebog til store piger, mødre og bedstemødre og til dig, der hellere vil strikke søde dyr end at hækle dem. Jeg indrømmer, at jeg er vild med dyr og har en stor svaghed for krammedyr. Jeg syntes, at der manglede en bog med strikkeopskrifter, da jeg synes, det er meget lettere at strikke end at hækle. Derfor har jeg lavet opskrifter til 12 par dyr og opskrifter til tøj til dem. Dyrene er mærket efter sværhedsgrad, så piger, der har strikkelyst, også kan være med. Der er forklaringer på detaljerne, så dyrene får hver deres egen personlighed. Jeg håber, at rigtig mange børn får glæde af mine krammedyr.

  • by Joan Elise
    £10.49

    Sæt ord på jeres kærlighed ... Denne bog skal udfyldes af dig og guider dig ved hjælp af fortrykte spørgsmål til at få skrevet det ned, som du sjældent, eller måske aldrig, får sagt til den, du elsker. Husker du f.eks. at fortælle, hvor højt du elsker ham/hende? Eller har du svært ved at sætte ord på dine følelser? Så er dette bogen for dig! Jeg elsker dig i medgang og modgang indeholder også skønne kærlighedscitater, som kun kan varme hans/hendes hjerte. Bogen er oplagt at give til den, du har valgt at dele livet med. Den perfekte gave på jeres årsdag, bryllupsdag, som morgengave, valentinsgave eller blot som en “bare fordi jeg elsker dig”-gave. Held og lykke med kærligheden − pas godt på den. Kærligst Joan Elise, Mindfulness Master Coach Om forfatteren Joan Elise er født i 1983. Hun er certificeret Mindfulness Master Coach med speciale i parforhold og skilsmisser og har hjulpet mange mennesker med at genfinde gnisten i deres parforhold, hvilket har inspireret hende til at skrive denne bog.

  • by Luna Munk
    £16.99

    Når man lever i et forhold med både fysisk og psykisk vold, så kan svaret udefra været ret simpelt: ”Så gå dog fra ham!” Ingen ville nogensinde kunne se logikken i at blive hængende i seks år og endda sætte børn i verden under sådanne forhold, når man ikke selv har været der. Så gå dog fra ham! fortæller om, hvorfor Luna Munk alligevel valgte at blive i seks år i et forhold med vold og psykisk terror, hvordan hun mistede sig selv undervejs, og hvordan hun flygtede fra de åbenlyse problemer og påtog sig hele ansvaret for familien. Og så er det også historien om, hvordan Luna evnede at finde lykke og tryghed i et utrygt miljø. Bogen er Lunas egen ærlige beretning om de mange svære tanker og følelser, hun havde gennem årene. Det er hendes håb, at bogen kan sætte kærlighedens ofte destruktive magt i perspektiv og forklare, hvorfor omverdenens ”Så gå dog fra ham!” ikke er et råd, der er så nemt at følge, som man skulle tro. Uddrag af bogenJeg lå bare på der på gulvet i fosterstilling, jeg trak vejret intenst og følte, at mit liv var slut, jeg var helt sikker på, at mit hoved var smurt ind i blod, jeg var sikker på, at jeg var gul og blå over det hele, og at jeg nu aldrig kunne forklare mig ud af den her til omverdenen. Jeg rejste mig op og gik ud og kiggede mig selv i spejlet, der var ikke et eneste mærke at se udover de rødsprængte øjne. Jeg tog mig selv i at smile bredt, for jeg vidste, at der stadig var en chance, vi kunne stadig godt finde vejen sammen, det krævede blot, at han kom hjem til mig igen. Om forfatteren Luna Munk (f. 1993) er studerende og enlig mor til tre små børn. Hun er kendt fra tv-programmet De unge mødre, hvor hun med sit ofte anderledes syn på moderskab både forarger og skaber forundring.

  • by Nynne Francette Nielsen Sommer
    £13.49

    I denne lille håndbog får du en nem guide til at starte op med brugen af krystaller. Nynne Sommer forklarer step-by-step, hvordan du bedst vælger dine krystaller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til købet, og hvordan du renser, oplader samt bruger dine krystaller. Derudover finder du lister over, hvilke krystaller og sten der ikke tåler sollys eller vand, samt hvilke krystaller der er potentielt giftige. Du får samlet alt, hvad du har behov for at vide for at gøre krystallerne til en spændende del af dit liv. Krystallernes historie ¨Krystallernes virkning Krystalfælden – falske krystaller, menneskeskabte og menneskebehandlede krystaller Valget af dine krystaller Krystalformernes forskellige virkninger Modtagelse, køb og rensning af dine krystaller Klargørelse af krystallerne inden brug Krystallerne i brugKrystaller, chakra, stjernetegn og numerologi Særlige forhold Uddrag af bogen Når du som person tager en krystal i hånden, vil din energi interagere med krystallens indre struktur, som vil resultere i, at den begynder at udsende disse omtalte vibrationsfrekvenser. Den energi, du udsender, indeholder også vibrationer, og det er både positive og negative energier, vi som mennesker kan udsende. Når du sidder med en krystal, som har lige netop den egenskab, du søger, vil den hurtigt modtage dine energier og sende vibrationsfrekvenser tilbage til dig og allerede dér begynde at arbejde med de problematikker, du måtte have, som krystallens egenskaber matcher. Vores celler reagerer kraftigt på disse vibrationer, og krystallens egenskab, som vi har valgt den for, vil hurtigt kunne interagere med de ramte områder, den skal hjælpe os med. Om forfatteren Nynne Sommer (f 1992). Med sin passion for krystaller og sten driver hun virksomheden Clair de Lune, hvor hun forhandler krystaller, sten, tarot-, engle- og orakelkort, røgelse og smykker m.m. Udover at være krystalformidler til dagligt er hun clairvoyant, vejleder og medium for afdødekontakt.

  • - Den store bryggeguide og smagstest af æblesorter
    by Michael René
    £18.49

    Produktion af en god æblecider kræver gode æbler og fantastiske æblesorter. Æblesorter er et skattekammer af lækre smags-, aroma- og flavourindtryk, og der gemmer sig et væld af spændende og velsmagende krydsninger mellem æblesorterne.  Denne bog præsenterer tre gode udførlige opskrifter på æblecider produceret med forskellige bryggemetoder og teknikker, som du nemt kan producere hjemme i køkkenet. Dertil præsenteres forskellige gærtyper, der er yderst velegnet til at brygge en god æblecider. Der gives en lang række bud på, hvordan du kan krydre smagen af en god æblecider, så du nemt kan videreudvikle på smagsprofilen af æblecideren derhjemme.  Der er gode råd om opbevaring og holdbarhed samt et indblik i mikrobiologiske forbehold og klassiske fejl, som bør undgås ved produktion af æblecider. For at undgå madspild, så er der et par opskrifter på æblekager bagt i ovnen samt en god æblekage med flødeskum. Ernæringsmæssigt gives der et lille indblik i indholdet i rå æbler, herunder indhold af antioxidanter, vitaminer, kulhydrater og kostfibre i æblerne.  Der er smagsprofiler og smagstest af 34 æblesorter indkøbt i danske supermarkeder, og dertil gives der et indblik i historien bag mange af de danske æblesorters oprindelse og udvikling. På den måde er det enkelt at vælge de bedste æbler til en god hjemmelavet æblecider, æblemost samt en god æblekage.  Bogen er målrettet alle, der vil prøve kræfter med en egenproduktion af æblecider hjemme i eget køkken. Bogen er også målrettet alle, der blot gerne vil vide mere om æblernes historie, smag og sensoriske profil. Det er ikke særlig svært at producere en rimelig eller endog en rigtig god cider. Uddrag af bogenIngrid Marie-æbler er oprindeligt fra Flemløse i Assens kommune på Syd- og Vestfyn. Ingrid Marie-æbler blev fundet af lærer K. Madsen, der opkaldte æblet efter sin afdøde datter. Der skitseres også en klon af Ingrid Marie-æblet, som fik navnet ”Karin Schneider”, men dette navn slog ikke rigtigt igennem.  Sunrise-æbler er oprindeligt et æble fra Canada og en krydsning mellem æblesorterne McIntosh og Golden Delicious. Æblesorten McIntosh har lagt navn til Macintosh-computeren (Mac) hos Apple Inc. Et bid af et Sunrise æble er også en lille bid af både canadisk og amerikansk historie.  Bon appetit. Om forfatteren 'Michael René er forfatter, ingeniør, levnedsmiddelkandidat og underviser som lektor i statistik, sensoriske metoder og analyser af fødevarer, ingredienser og måltider samt fødevarekvalitet. Michael René har undervist i sensorik, statistik og fødevarekemi siden 2006.  Michael René har beskæftiget sig professionelt med sensorik og smagstest siden 1998 og har produceret æblecider i mere end 12 år. Han arbejder desuden for den danske presse på tv, i radio og den trykte presse som både fødevare- og rengøringsekspert og har smagsevalueret og anmeldt over tusinde fødevarer igennem årene. Af den årsag faldt det naturlige valg på en gennemgang og en smagstest af æblesorter indkøbt i danske supermarkeder. Samt en gennemgang af produktionen af hjemmelavet æblecider ud fra et smagsmæssigt perspektiv.

  • by Katja Svedstrup Westh Gross
    £13.49

    Denne bog åbner for en verden af flettede stjerner – ikke kun til jul, men hele året. Til hverdag og fest. Kun egen snilde og tålmodighed sætter grænsen. Så mangler du en idé til en gaveæske eller trænger til nye udfordringer, så er denne bog den rette for dig. Bogen er forsynet med trin for trin-forklaringer og tilhørende illustrationer og kan bruges af såvel begyndere som mere øvede.Bogen er forsynet med trin for trin-forklaringer og tilhørende illustrationer og kan bruges af såvel begyndere som mere øvede.Om forfatterenKatja Svedstrup Westh Gros, forfatteren bag Kreative stjerner, har altid været kreativ og haft forslag til skabeloner og nye måder at gøre tingene på. Hun har stået for kreative værksteder – bl.a. juleflet – de sidste 30 år. I 2008 udgav hun Nissehjerter og søde detaljer. I år er turen kommet til nye spændende flettede stjerner med inspiration fra Tyskland og Thailand.

  • - En historisk fremstilling
    by Deniz B. Serinci
    £13.49

    Det kurdiske spørgsmål er igen aktuelt: I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i september 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ’ja’ på næsten 93 % af stemmerne. I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde; både fordi de er kurdere, og fordi de er primært sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land. Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Derudover er PKK i Danmark blevet beskyldt for at have likvideret kurdiske kritikere og været indblandet i økonomisk afpresning. Kurdistan – En historisk fremstilling giver en grundig indføring i det kurdiske folks historie inden for de fire store kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Bogen berører desuden det kurdiske spørgsmål i Danmark. Uddrag af bogen Nu er tiden inde til en bog om kurderne, fordi dette folk spiller en vigtig rolle i konflikten om IS. De fleste ved vel, at vi som Danmark i 2014 vendte tilbage til Irak for at bombe IS. Men det er er mit indtryk, at de fleste ikke ved, hvorfor vi er der. IS’ handlinger i Shingal var i sin tid det, der fik Vesten til at vende tilbage til krig i Irak. Den 8. august 2014 erklærede USA’s daværende præsident, Barack Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb for at ”forhindre et potentielt folkemord” på ezidikurderne. Derudover er kurderne også interessante for et dansk publikum, fordi i den hjemlige værdidebat har EU’s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Imidlertid synes en stor barriere for dette lands medlemskab at være problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til den store minoritet kurderne. Om forfatteren Deniz B. Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bøgerne Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS) (2015), Tyrkiet 1923-2012 – fra Atatürk til Erdogan (2013) og Slave i Islamisk Stat (2017). Han er desuden redaktør på netavisen JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.

  • by Jimmy Gørtz
    £18.99

    Det var ikke en ønskelig situation for en 16-årig pige at blive gravid. Besøget hos lægen medførte ikke den ønskede abort. Som et uønsket barn kom Jimmy til verden den 13. december 1959. Tidligt i sit liv oplevede han sin fars voldelige temperament i form af fysisk vold. Som 8-årig blev han anbragt med sine to mindre søskende på børnehjem. Moderen overlod forældremyndigheden over Jimmy og hans lillebror til deres far, den voldelige og alkoholiske mand, hun selv var flygtet fra. I kampen for at beskytte sin lillebror blev Jimmy udsat for fysisk og psykisk tortur fra sin far. Det blev så voldsomt, at han som 11-årig forsøgte at tage sit eget liv. Som 11-årig blev han indlagt til observation for eventuelle hjerneskader på grund af den fysiske vold. Volden stoppede først, da han som 15-årig slog sin far for at beskytte sin lillebror. Uddrag af bogen Selv i sine bedste stunder, hvilke der var ufatteligt få af, så var far fuldstændig uberegnelig. Hans iltre temperament gjorde, at han reagerede uden at tænke på konsekvenserne af de skader, han forvoldte på mig eller vores hjem. På et tidspunkt kylede han i raseri sit krystalaskebæger efter mig. Han blev pissesur over ikke at ramme mig, for der kom et stort hul i væggen ved siden af stuedøren. Igen måtte jeg i gang med mine håndværksmæssige evner. Jeg fik dækket hullet til med en forside fra Familie Journalen februar 1957. Om forfatteren Jimmy Gørtz (f. 1959). Flylærling (SAS 1978-81), flymekaniker (SAS 1981-90), miljø- og sikkerhedsleder (SAS 1990-97), forhandlingskonsulent (SAS 1997-2000), personalechef, HR Director (SAS 2000-09), projektchef, adm. dir. (A2Z Turnkey 2010-12), sikkerhedsleder (Banedanmark 2013-), formand Røde Kors Herlev (2013-18).

  • by Erik Bering
    £19.49

    Blomsterkunstneren Erik Bering har med humor og indlevelse skrevet om sit liv gennem syv årtier. Vi møder Nørrebrodrengen under hans opvækst sammen med sine søskende, hvor de sætter fut i Guldbergsgade med deres opfindsomme narrestreger. Vi følger den unge Bering, som målrettet søger sit virke i blomsternes verden og fortæller om sit møde med kongelige, kendisser og andet godtfolk på vej til at blive kongelig hofleverandør. Vi ler med ham, når han udfordrer sine omgivelser med sit specielle lune, og vi græder med ham, når han mister mennesker, der har været med til at præge hans liv; og endelig giver han os indblik i livet som pensionist, opfyldt af minder og med tid til at reflektere over årene, der gik. Et liv med blomster og en smule ukrudt fortæller os også, hvor meget blomster kan betyde og udtrykke i et menneskes liv. Blomster til den udkårne, blomster til det sidste farvel og blomster til den lille dreng, der kun har 10 kroner og vil give en buket til sin mor. Om forfatteren ERIK BERING (f. 1944) et født i Aarhus, men voksede op på Nørrebro i København. Blomster blev hurtigt Eriks store lidenskab, fra han som 8-årig startede som blomsterbud. Han blev uddannet blomsterdekoratør som 20-årig, åbnede ”Bering House of Flowers” og blev siden udnævnt til kongelig hofleverandør. I dag har han trukket sig tilbage fra sit aktive erhvervsliv og har endelig fået tid til at skrive om sit livs mange oplevelser.

  • - Et liv med asperger og ADHD
    by Susanne Elisabeth Longhi
    £12.49

    Den blå hest er fortællingen om et liv med udiagnosticeret Asperger og ADHD. Om den lange og hårde kamp det er at finde sig til rette i tilværelsen, når omgivelserne ikke forstår, hvad der rører sig i ens sind – og man så heller ikke selv er meget klogere på det.For Susanne Longhi var opvæksten svær og ensom, og voksenlivet blev ligeledes præget af et indre kaos, der tærede på kræfterne. Først da hendes diagnose endelig blev stillet, fik hun fred i sjælen og overskud i hverdagen. Og nu åbner hun op for sin livhistorie. Hun fortæller uden omsvøb om de udfordringer, knæk og successer, hun har oplevet undervejs. Hendes egne copingstrategier inddrages, og hun byder på kritisk velfunderede tanker om ADHD og Asperger. For målet med bogen er at italesætte, hvad det faktisk vil sige at leve med disse lidelser. At vise, at man sagtens kan have en almindelig dagligdag på særlige forudsætninger. At ingen behøver gennemleve de prøvelser, hun har stået over for. At den triste, grå arbejdshest, vi alle somme tider føler os som, faktisk er farvestrålende blå.Uddrag af bogen:Alt imens jeg tidligere vidste og tydeligt kunne føle, at jeg var anderledes, vidste jeg jo ikke hvorfor, kun at jeg havde behov for regler, strukturer, ensartethed, orden osv. omkring mig, for at tingene fungerede. Jeg kunne mærke, at sarkasme, ironi og drilleri virkelig gik mig på. Jeg tog alt ind og blev ked af det, men viste det aldrig udadtil. Facaden virkede rigtig godt: jeg var hård udenpå, men glasagtigt skrøbelig indeni. Alle mine sanser undtagen synet er forstærkede. Lugte, lyde, berøringer, smage – ja, alt er forstærket. Så i andres øjne (især min families) var jeg besværligt sart og fik tit beskeden: ”Hold op med at være så nærtagende!”Om forfatteren:Susanne Elisabeth Longhi (f. 1967) er fra Himmerland i Nordjylland. Bogen er skrevet som hjælp til det kognitive terapiforløb, hun har undergået igennem 4-5 år.

  • - EN PERSONLIG BERETNING OM DEMENS
    by Nina Harboe
    £16.99

    Forfatteren har i sin dagbog skrevet om livsforandringer, om fortvivlelse, vrede, ensomhed, afmagt, efterhånden som demens ændrede hendes og ægtefællen Steens liv. Da Steen flytter på plejehjem, startes en mailkorrespondance med Steens barndomsven om blandt andet livet på plejehjem, uhelbredelig sygdom og værdige levevilkår. Hun fortæller om det nødvendige, til tider udfordrende, men også omsorgsfulde samarbejde med forskellige fagpersoner. Bogen beskriver også kærligheden og om at have mod på livet før, under og efter sygdomsforløbet. "Stoffet er meget vedkommende og velskrevet … Bogen står netop stærkt, fordi det er en øjenvidneberetning, som i første omgang ikke tager hensyn til et publikum …"Edith Kahlke, erhvervspsykolog "Hvor kan jeg genkende det hele … havde jeg bare selv gjort dagbogsnotater til at skrive mig igennem hverdagen, holdepunkt, kronologi … Genialt med mailkorrespondancen, hvor en anden person inddrages direkte i jeres hverdag og går fra det-skal-nok-gå-følelse over til efterhånden en erkendelse af, hvor hårdt det er og stor medfølelse …"Lillan Albeck, pårørende ægtefælle Uddrag af bogenSvedig og udmattet var Steen, da han stod uden for døren med et ungt par, der havde samlet ham op på vejen, hvor han var faldet omkuld. Denne gang bød jeg dem alle ind. I gangen blev Steen straks den belevne vært. ”Kan du ikke byde de to mennesker på kaffe,” sagde han. Jeg var stadig noget rystet uden dog at lade mig mærke med det. De to unge mennesker ville gerne have kaffe, og kvinden fortalte mig, at hun havde en mormor, der led af Alzheimers og derfor kendte til demens. Jeg ringede til afdelingen, som ikke kunne forstå, at han var gået. Om forfatterenNina Harboe (f.1951) er uddannet socialrådgiver og har arbejdet inden for det sociale område med familier. Efter hendes ægtefælle fik konstateret demens, er fokus flyttet til demens og pårørendes livssituation. Lillian Brøgger har gennem snart 40 år lagt form og farve til utallige fortællinger for både børn og voksne.

  • - Erindringer
    by Bendt Bendtsen
    £24.49 - 20.49

    Bendt Bendtsen har som byrådsmedlem, partiformand, erhvervs- og økonominister og EU-parlamentariker haft en fornem politisk karriere. Modsat mange andre toppolitikere har han dog også haft en lang karriere i det civile liv, som har haft dyb indflydelse på hans politiske mærkesager, hvad enten det har drejet sig om retspolitikken, bæredygtighed eller gunstigere vilkår for erhvervslivet. I denne erindringsbog fortæller Bendt Bendtsen med egen pen om opvæksten som bondedreng på slægtsgården i Allesø nord for Odense, tiden på Odense Friskole, arbejdet i landbruget og glæden ved naturen og jagten. Efter en tur i Livgarden kom han til politiet, hvor han gjorde tjeneste i 25 år. Den politiske interesse havde altid været der, så det faldt naturligt at engagere sig i Det Konservative Folkeparti og gå ind i kommunalpolitik i Odense. Derefter gik der stærkt, og han valgtes til Folketinget, blev formand for partiet og endelig vicestatsminister samt økonomi- og erhvervsminister. Efter landspolitikken blev det til ti år i Europa-Parlamentet. Fra bondedreng til vicestatsminister fortæller historien om, hvordan en politisk ildsjæl blev til, og hvordan et dybt personligt engagement i lokalsamfund og politiarbejde endte med at ændre Danmark på det rets- og skattepolitiske område. Bogen er dog ikke mindst et levende selvportræt af mennesket Bendt Bendtsen, krydret med et væld af anekdoter fra både det private og det offentlige liv. Uddrag af bogen ”23-01, 23-01, kør til danserestauranten pa hjørnet af Jagtvej og Vibenhus Runddel, der er skudt i lokalet.” Jeg kørte med gamle Thomsen – også kaldet 1101 Thomsen – han kørte bilen, og jeg sad ved siden af og meldte tilbage til HS på Politigården, at vi var på vej. Pulsen hamrede afsted, da Thomsen satte horn og lygter på, og speederen blev trykket i bund. Da vi passerede Søerne, trak Thomsen sin tjenestepistol og smed den over i skødet på mig og sagde: ”Få en bønne i kammeret, knægt” – en gang politislang for at få en patron i kammeret. Jeg ladede hans pistol og sikrede den, hvorefter han ganske roligt fik den og satte den i hylstret, mens vi bragede med langt over 100 km/t ud ad Øster Allé. Om forfatteren Bendt Bendtsen er født 1954 i Odense. Efter realeksamen på Odense Friskole arbejde han ved landbruget indtil indkaldelsen til Den Kongelige Livgarde. Ansat i Københavns Politi 1975. Tjeneste ved kriminalpolitiet i Odense fra 1984-99. Valgt til byrådet i Odense i 1989-99, Folketinget i 1994. Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister 2001-08. Europa-Parlamentet fra 2009-19.

  • by Milena Penkowa
    £14.99 - 16.99

    Denne bog giver dig en helt ny og praktisk løsning, som du kan bruge, hver gang du rammes af en livskrise (f.eks. skilsmisse, fyring, trafikulykke, sygdom, tvangsauktion, sorg, chikane etc.), som sender dig ned i et sort hul. Det er en nytænkende selvhjælpsbog, der baserer sig på 10 sten – de 10 vise sten, som du skal bruge undervejs. Hver af de 10 sten repræsenterer noget uønsket (dele af krisen) og noget nyt (dele af løsningen). Grundlaget er viden om hjernen, og det hele er evidensbaseret, selvom det er en praktisk guide, alle kan læse uden forkundskaber til hjernen. Samtidigt er det fortællingen om forfatterens egne sorte huller, som hun hver gang har kæmpet sig ud af ved hjælp af de 10 vise sten. Uddrag af bogen Selvom jeg troede, jeg levede verdens bedste liv, mens jeg var professor på Københavns Universitet, så har jeg nu opdaget, at det kun var verdens næstbedste liv, for det allerbedste er det, jeg har nu. Men når vi er i det sorte hul, ser det hele som oftest bare sort og umuligt ud, og det er derfor svært for mange at tage hul på sin egen genopbygning. Skulle du forfalde til at sidde fast i det sorte hul, er du ikke den første, for vores hjerne er ikke en nem medspiller, når først stresshormonerne raser. Men du skal ud af hullet, for ellers bliver det dit livs værste tid, og du går glip af chancen for fornyelse og nye muligheder. Om forfatteren Milena Penkowa er ekspert i hjernevidenskab, sindet og sundhed. Hun har været professor på Københavns Universitet og bruger i dag al sin tid i virksomheden Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub. Hun bor sammen med Dr. Snubbi på Vesterbro i København.

  • by Nanna-Johanne Fonnesbæk
    £18.49

    Min søde alkoholiker er Nanna-Johannes ærlige fortælling om et (usundt) forhold, hun var i. Hvordan det er at leve i et forhold med en mand, der har problemer med indtag af alkohol og behov for stor magt og kontrol. Det er fortællingen om, hvordan hun langsomt bliver nedbrudt indeni, hvordan ord kan skade et andet menneske, hvor svært det kan være at skulle skjule et alkoholmisbrug for omverdenen, hvordan kommunen bliver indblandet i deres liv, hvordan hun ender med at være tæt på at miste det dyrebareste, hun har, og hvilke følelser der følger med til alt det. Det her forhold er tæt på at koste hende rigtig dyrt. Nanna-Johanne fortæller åbent og ærligt om den mest sårbare periode i sit liv. Hun sætter ord på sine følelser og lader læseren komme helt tæt på. Mange kvinder lever i et usundt forhold, og det kan for andre være svært at forstå hvorfor. Hun ønsker at bryde et tabu og fortæller om, hvordan kærligheden sommetider kan gøre blind. Uddrag af bogen Endelig hører jeg manden snorke, men jeg ligger stadig iskold, uden dyne og ikke i stand til at røre mig. Min krop er fastlåst, og jeg kan ikke bevæge mig. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at huske at trække vejret, mit hjerte hamrer, og koldsveden dribler ad mig. Jeg ligger elendigt, men jeg hverken kan eller tør at dreje mig, i frygt for at sengen knirker, og at manden skulle vågne af det. Jeg ligger bare og kigger op i luften. Jeg er rædselsslagen. Jeg ligger konstant og lytter efter, om han nu fortsætter med at snorke. Min helt store frygt er, at han pludselig skal stoppe med det … Om forfatteren Nanna-Johanne Fonnesbæk Jensen (f. 1996) er født og opvokset i Hvide Sande og voksede op sammen med sin mor, far og to brødre. Hun blev mor i en ung alder og er i dag alenemor til to fantastiske drenge. Hun er kendt fra tv-programmet De unge mødre.

  • by Louise Lerche Johansen
    £19.49

    Elsker du at brodere, men mangler ny inspiration, så er denne bog lige noget for dig. Der skal ofte ikke meget til for at fremstille personlige og sjove dekorationer. Med nål og tråd kan man simpelthen skabe de mest fantastiske broderier, og med udgangspunkt i de frie sting giver denne bog dig et bredt udvalg af ideer hertil. Lad skaberglæden og broderilysten indfinde sig – kun fantasien sætter grænser. I bogen finder du både stingforklaringer samt monteringsforslag til alle viste idéforslag. Om forfatteren Louise Lerche brænder for broderi og har broderet siden barnsben. Hun er uddannet med en professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling og underviser både børn og voksne i broderi. Louise Lerche har tidligere udgivet broderibøgerne Skal vi være pennevenner og Broderi - med juledrys.

  • by Carsten Stoemann Rasmussen
    £12.99 - 21.99

    Planen om at blive selvstændig isenkræmmer med egen forretning må opgives. Flere års kamp med alvorlig psykisk sygdom som rygsæk gør til sidst at plan b – Blot at have et job indenfor branchen – også må droppes. OCD-drengens tabu er en selvbiografi, hvor Carsten Stoemann Rasmussen åbner op for sit indre kaos. Han inviterer læseren ind i sit sind, hvor angstlidelsen OCD har drænet og plaget ham i en grad, så han til sidst kollapser. En dyb, livstruende depression samt tvangstanker så mørke og bizarre, at Carsten selv synes, han fortjener at dø, er resultatet af en ulige kamp for at undertrykke og skjule sygdommen. På bunden af dybet møder vi en person, som har overbevist sig selv om, at han er et forfærdeligt menneske. Viljestyrke, professionel hjælp og støtte fra sine nærmeste gør imidlertid, at Carsten langsomt bevæger sig op til overfladen igen. Carsten er ikke et forfærdeligt menneske. Han lider af OCD. Uddrag af bogen En aften hvor jeg er kørt hjem til mig selv, fylder den psykiske smerte så meget, at jeg tager en køkkenkniv og sætter mig ud på badeværelset under bruseren. Jeg ryster i hele kroppen. Tårerne triller ned ad kinderne. Det giver ikke mening at leve mere. Jeg magter ikke det her liv mere. Jeg kan ikke leve med den forfærdelige sandhed, at jeg er pædofil. Efter nogle minutter skærer jeg mig med kniven i den ene overarm. Den fysiske smerte flytter mit fokus: “Jeg kan ikke være det bekendt. Mor og far kan ikke komme og finde mig liggende her. Jeg bliver nødt til at kæmpe videre. Jeg må leve videre for deres skyld.” Om forfatteren Carsten Stoemann Rasmussen er en venlig, høflig og glad person. Han er vellidt af kunderne i Kop & kande, hvor han arbejder. Indenunder denne facade findes imidlertid et menneske, som det meste af sit liv har været plaget af indre dæmoner, der har frataget ham al livskvalitet og selvværd.

  • by Jens S. Holt
    £13.49

    En tidligere bog om tørvemosen indeholdt autentiske historier om naturen og livets vante gang i og omkring den, på den tid da der endnu blev gravet tørv her. I denne bog er fortællingerne fiktive myter, som ikke kan bevises. Mystiske væsner har til alle tider fascineret menneskeheden og gjort os nysgerrige, men også utrygge og ængstelige. Mosens væsner er bestemt ikke nogen undtagelse. I nærværende bog fortælles om: mosekonen, søuhyrer/monsterål, lygtemænd, sumpmanden, kummermanden, mosehekse, mosetrolde, moserøvere, mosens troldmænd og -kvinder, elverkongen, hans elverpiger og deres ammer, slattenpatterne – og sågar om nissens venskab med mosetrolden og meget mere. Der fortælles om væsnernes mange intriger med mennesker, men også om bemærkelsesværdige, finurlige alliancer, når de to parter har fælles interesser. Historierne er fiktion, men konkrete fund, reelle steder, historiske facts og autentiske hændelser gør, at handlingerne virker mere sandsynlige og endnu mere interessante. Uddrag af bogen Endskønt den forklædte mosekone er meget nysgerrig, så holder hun sig klogelig nok på sikker afstand. Hun skal ikke nyde noget af at have noget praktisk at gøre med udgravningen eller være i nærheden, når kilden for første gang springer. Men inde fra huset venter hun i åndeløs spænding på, at bunden er nået, mens hun intenst lytter til gravearbejdet. Pludselig lyder et højlydt skvulp i søen, og vandet samt deri svømmende fisk og frøer sprøjter op til alle sider. Straks efter farves vandet rødt af blod og Karl Gravers krop kommer op til overfladen i hoved- og lemmeløs tilstand. Efter episoden syder og bobler det endnu en tid i søen og ingen tør længere søge efter den store guldskat. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.

  • by Lena Bentsen, Hanne Nielsen, Vitter Hansen, et al.
    £14.99 - 12.99

    Fem kvinder med sammenlagt 55 års erfaring i at have egne både i Middelhavet videregiver erfaringer og gode oplevelser til dig, der drømmer om at skulle sejle sydpå. Bogen er ikke endnu en rejsebeskrivelse, ikke en instruktion med tekniske specifikationer, ej heller en logbog eller en opskrift på, hvordan du planlægger en Middelhavssejlads fra A-Z. Det er en bog om følelser og stemninger, om praktiske råd og om at udleve sine drømme. Sejlerkvinder i Middelhavet er skrevet af kvinder til kvinder, der sejler og går med drømmen om at komme af sted på langfart. Men alle, der måtte drømme om at udleve en passion, kan få inspiration og måske finde overblikket og modet til at realisere netop deres drøm. Rådet er: Her er alt at vinde – jo tidligere, jo bedre – tag af sted, inden det er for sent! Uddrag af bogen Citater fra bogen: ”At vågne, fordi en solstråle på en lidt anmassende facon finder vej gennem skylightet og forsøger at gøre mig opmærksom på, at det er morgen, er en god start på dagen.” Hanne”Det viste sig, at jollesejladsen var blevet afløst af dans, som havde udviklet sig til en stor lidenskab. Og den blev udøvet under vores sejlads. Kan I forestille jer en dansende mand på fordæk?” Lis”Jeg ved ikke, om det ligger i sejlerblodet, at man hjælper hinanden, men én ting ved jeg, at det gør man.” Lena ”En gammel båd kræver konstant vedligeholdelse. Tingene går i stykker eller skal udskiftes. Alt har sin levetid og holder ikke evigt. Ikke uden grund betyder BOAT ”Bring Out Another Thousand”!” Vibeke”Pedro serverer nu to velsmagende frappé samt søde kiks. Alle smiler glædestrålende, hver gang vi smager på kaffen eller kiksen. Snakken går lystigt imellem os, selvom det er lidt svært at forstå, hvad vi snakker om!” Vitter

  • by Knud Erik Larsen
    £18.49

    Knud er nu flyttet hjemmefra, og er han nu havnet på en stor herregård ved Strandby nær Frederikshavn, hvor hans bedstefar er fodermester. Inderst inde ved Knud godt, at han ikke har en fremtid som landmand, men vil noget helt andet. Men der er ikke så ligetil at slippe ud af det gamle mønster om, at arbejderbørn skulle ud at tjene som karle på en gård lige efter endt skoletid. Især ikke når vejen væk fra landbruget er overstrøet med mange forhindringer. Vi følger Knud i hans mange bestræbelser for at overvinde disse forhindringer, de mange svære valg han måtte træffe, den første forelskelse, den altopædende fortvivlende, hans følsomme og trodsige sind og de mange selvbebrejdelser, der fulgte ham som en skygge. En forkert beslutning var nær ved at bringe ham på randen af et totalt kollaps. Vi følger Knuds svære periode som teenager, som han egentlig ikke vidste hvad var eller havde hørt om. Mange smertelige dagligting måtte han bitterligt bide i sig, endskønt det var ham så inderligt imod. Men Knuds vilje forblev intakt, og det var et solidt fundament. Uddrag af bogen Præcis på aftaletidspunktet stod Knud og ventede. Ventetiden blev kort; han så Mariane komme cyklende. Hun havde fået cykellygten repareret. Nu havde de ikke aftalt, hvad de skulle foretage sig. Men de kunne da starte med at gå en lille tur. De fandt hurtigt en lille cirkelrund rute lidt væk fra hovedgaden, hvor de gik rundt et par gange. Tredje gang de startede på ruten, tog de hinanden i hånden. Fjerde gang, de passerede et mørkt sted, omfavnede de hinanden. Ottende gang kyssede de hinanden blidt på munden – men kun blidt. Efter tiende runde skulle pigen hjem. Knud spurgte, om de skulle mødes igen. Det havde pigen ikke noget imod. Hun ville skrive til ham. I aften kunne hun godt selv køre hjem. Knud skulle ellers lige til at tilbyde hende … Ville hun skrive til Knud? Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950 og opvokset i en arbejderfamilie ude på landet på Østervråkanten. Han er uddannet tømrer og debuterede som forfatter i 2018 med selvbiografien Fredenslund, hvori han beskriver sin komplicerede barndom i et hjem med mange børn og elendige sociale forhold. Den svære ungdom er en fortsættelse af Fredenslund.

  • by Christina Ramskov
    £16.99 - 20.49

    Vulpes er død og har videregivet Jordens hjerte til Dargo, som nu måske skal være en del af rådet, men en stor fare lurer lige bag dem. Krigen er ikke slut, kun lige begyndt. Hekala og Zecons plan fortsætter, og Maria og hendes venner er som altid midt i det hele, klar til at hjælpe. Marias fremtid har aldrig været mere vigtig, og de valg, hun skal tage nu, kan ændre alt i den magiske verden, vores egen og andres. Maria, hendes venner, familien og rådets eventyr forsætter. Manges skæbne blive opdaget, som giver flere spørgsmål end svar. Kan rådet nå at samle sig, kan de gøre en forskel, eller er det for sent? Vil dæmonerne gå i krig i Pangea? Vil magiske væsner komme til menneskenes verden? Og vil Maria endelig opdage den hemmelighed, visse elever på Manatecus-skolen bærer på? En hemmelighed, som kan ændre alle verdeners skæbne! Uddrag af bogen ”Jeg ved ikke, om jeg når at få morgenmad, inden jeg skal videre, men hvis jeg kan ønske noget, så gerne AB negativ, helst japansk, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil nul eller B afrikansk også kunne bruges,” sagde Falus roligt og smilte over til dem. ”Du får det, vi har, og der er kun mad en gang til dig, og det er først i aften. Så begynd at vænne dig til tanken om at være sulten,” sagde vagten provokerende.”Jamen Havasi, vil du ikke sige noget til mit forsvar? Som medlem af rådet bør du stoppe folk fra at mishandle jeres fanger. Bare tænk på, hvor godt vi behandlede dig,” sagde Falus. Om forfatteren Christina Ramskov (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Motto: Hvis du tror, du ikke kan noget, fordi du er ordblind, så er ordblindhed ikke problemet. Følg dine drømme, og vis verden og dig selv, at du kan alt! Stjernernes skæbne er hendes sjette bog i samme serie

  • by Pia Ribberholt
    £8.49

    Denne malebog på i alt 86 sider, henvender sig til alle, som holder af eventyr, og som kan lide at farvelægge, idet den indeholder motiver til farvelægning fra 15 forskellige eventyr: Af H.C.Andersen: Nattergalen, Tommelise, Den grimme ælling, Kejserens nye klæder, Hyrdinden og skorstensfejeren, Det er ganske vist, Prinsessen på ærten, Den lille Idas blomster, Den lille havfrue, Den lille pige med svovlstikkerne. Om forfatteren Har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Har været nomineret til Orla-prisen for bedste billedbog. Illustrerer undervisningsmaterialer til folkeskolen. Maler malerier og har deltaget på censurerede udstillinger.

  • by Christina Ramskov
    £16.49

    Maria og hendes venner må tage til Yukionnas rige for at få svar samt finde den næste brik for at få Kitty tilbage, inden de må opsøge Freja, som har hendes sjæl, men det viser sig alt sammen at være lettere sagt end gjort. Rejsen mod at få Kitty tilbage er kun lige begyndt og er kun ét problem ud af en lang række, som Maria må tage sig af, mens hun finder ud af mere om, hvem hun selv er, og hvad hendes og den magiske verdens fremtid vil bringe. Og hun er ikke alene, en ny fremtid venter både hendes familie og venner, mens hun får flere svar om fortiden, og mørke væsner fra skyggerne lægger planer, som vil påvirke alle – og ikke kun i den magiske verden. Havets stemme er den fjerde bog i serien om Maria Carlsen og hendes eventyr. Uddrag af bogen Karl vidste ikke, hvad det var, Maria gjorde ved ham. Hans øjne var fyldt med tårer, som begyndte at regne ned over hans ansigt, smerten i hans bryst begyndte at lette, hvad der virkede som at være første gang siden Kittys død, og med ét lød hele deres ide ikke som noget, der kunne gå galt, men som hans mulighed for at få sin lillesøster tilbage. ”Kitty er en del af min familie, og jeg vil altid hjælpe min familie, så vi gør det her med eller uden din hjælp.” Marias hånd slap nu Karls ansigt. ”Og jeg respekterer det fuldt ud, hvis du vælger at blive, så ses vi blot om nogle dage, når jeg kommer med din søster,” afsluttede Maria, tog halskæden på igen og rejste sig op. Om forfatteren CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) bor i Albertslund. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse drømmen om at blive forfatter. Havets stemme er hendes fjerde udgivelse.

  • by Frank Jensen
    £13.49

    En ung dansk muslim, Hassan, er sammen med en kammerat taget til Syrien for at kæmpe med Islamisk Stat. Der mister han både kammeraten og troen på det retfærdige i Islamisk Stats sag. Tilbage i Danmark hverves han af PET, uddannes som hemmelig agent og sendes i et samarbejde mellem PET, FE og CIA tilbage til Mellemøsten for at infiltrere Islamisk Stat, idet der er informationer om planlagte terrorangreb i Europa, som han skal finde oplysninger om. CIA har dog samtidig en egen, tilsløret dagsorden, der går ud på hemmeligt at bortføre den topterrorist, der skal lede terror-operationerne i Europa. Og de holder i det hele taget flere ting skjult for PET og FE. Men intet er i virkeligheden sådan, som det umiddelbart tager sig ud, og der starter et dødeligt efterretningsspil mellem Islamisk Stat, efterretningstjenesterne og den hemmelige agent Hassan. Uddrag af bogen Abu Walid emmede af en destruktiv dynamik, der helt naturligt havde ført ham frem til en ledende position i Islamisk Stat. Mens sikkerhedsfolkene gennemsparkede deres offer, sås der ikke i deres ansigter antydningen af, hvad de egentlig tænkte om det her. De grimasser, som Hassan kunne se, var mere et udtryk for anstrengelsen ved at sparke den bagbundne mand, der stønnede højlydt, hver gang han blev ramt. Efter endnu et kort nik fra Abu Walid standsede mishandlingen, og hætten blev fjernet fra fangen. I det ophovnede og blodige ansigt stirrede et par desperate øjne bedende på Abu Walid og de andre ledere, men fangen mødte ingen form for medfølelse eller sympati. Hassan stivnede, da han i det forslåede ansigt genkendte Fuad. Fuad, som han var rejst sammen med til Syrien fra Danmark. Om forfatteren Frank Jensen (f. 1949) er tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972 og fungerede som hemmelig agent i narkopolitiet i 1970’erne. I PET blev han specialist i kontraspionage. I 1988 var han leder af PET’s efterforskning af Blekingegadebanden. Siden beklædte han lederstillinger som chef for Kriminalteknisk Afdeling og Rejseholdets Drabssektion. I samarbejde med bl.a. FBI introducerede han criminal profiling i Danmark, og han var leder af den danske indsats under tsunamien i Sydøstasien. Frank Jensen blev pensioneret i 2012 og arbejder nu som kommentator på TV 2 i efterretningssager. Han har tidligere udgivet krimien Organisationen (1984) og spændingsromanen Som et blik fra helvede (2013).

  • by Klaus Frederiksen
    £12.49

    Ingen ved præcis, hvornår det skete, men jorden er gradvist blevet overtaget af zombier. Noah bor alene i København og har mistet sin familie under zombie-apokalypsen. Han beslutter sig for at tage på roadtrip igennem Danmark, hvilket han dokumenterer i denne dagbog. Dagbogen beskriver Noahs kamp imod flodbølgen af zombier og hans kamp for overlevelse. Desuden kan man opleve forskellige personer, der også kæmper for overlevelse, både fysisk og psykisk, i en fuldstændig forandret verden, hvor man på intet tidspunkt kan føle sig sikker. Et roadtrip igennem et dansk zombieland. Dagbog fra Zombieland er det danske svar på hitserierne The Walking Dead, Fear The Walking Dead og Z Nation, nedfældet i dagbogsform. Uddrag af bogen Wienerballet var i fuld gang på Kronborg Slot, og livet syntes fantastisk. Det var snart midnat, orkesteret spillede, og vi så frem til det fyrværkeri, som var planlagt udenfor ved midnatstid. Pludselig gik dørene op med et brag, hvilket jeg først troede var pga. blæsten, men sandheden gik snart op for os alle. Frådende zombier stormede ind i salen, imens musikerne spillede videre. Det må have været som på Titanic, hvor musikerne spillede videre, imens skibet sank. Kontrasten imellem de smukke kvinder, deres kjoler, vi mænd i pænt tøj, og så zombier, der kun tænkte på at angribe os alle i en blodrus, var ubeskrivelig. Desuden kunne jeg se, at der udenfor lå flere lig i sneen med zombier vandrende imellem dem, hvilket havde fået sneen til at skifte farve fra snehvid til blodrød. Om forfatteren Klaus Frederiksen (f. 1976) er født i Farsø, opvokset i Overlade. Han blev uddannet som lærer i 2002 i Aalborg og underviser nu på VUC. Han bor med sin kæreste og to døtre i Aalborg og har gennem længere tid været interesseret i zombie- og dommedagsgenren. Dagbog fra Zombie­land er hans første roman.

  • - Et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder
    by Ahmed Akkari & Deniz B. Serinci
    £15.49

    Hvad skal bekymrede forældre og kommunementorer svare unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter? Det kommer de to islamkendere Deniz Serinci og Ahmed Akkari med et bud på i denne bog. Hvis den unge person vil rejse til den islamiske stat, så henviser islamiske lærde til, at Koranen jo slet ikke nævner nogen stat, og 100 højtstående islamiske lærde argumenterede i 2014 imod at tilslutte sig organisationen IS’ selvbestaltede stat i Irak og Syrien. Hvis den unge person siger, at han har ret til at angribe ”de vantro”, fordi de håner islam, så henviser de islamiske lærde til, at man i henhold til et koranvers skal ignorere dem og overlade det til Gud at straffe dem på Dommedag. Ergo ingen jordisk straf. Hermed ikke være sagt, at alle andre tolkninger af religionen er forkerte. Men bogen viser andre, mere moderate tolkninger af islam. Uddrag af bogen Ude i verden argumenterer flere islamistiske grupper for, at kalifatet er det perfekte eksempel på et statsstyre, og at de vil tvinge folk til at underkaste sig dens lov. Men Dar al-Ifta, fatwa-komiteen i al-Azhar i Egypten, som er sunniislams traditionelle lærdomscenter, udtaler i en fatwa, at man ikke må tvangskonvertere folk til islam. Det bygger de på flere steder i Koranen: ”Der er ingen tvang i religionen” (al-Baqara, 2;256) og ”Sandheden kommer fra jeres Herre; De, som vil, må derfor tro, og de, som vil, må være vantro!’” (Sura al-Kahf, 18;29). Profeten Muhammed bliver flere steder i Koranen beskrevet som en advarer og budbringer. Om forfatterneDeniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, IS. Han har rejst i tidligere IS-områder i Syrien og Irak og talt med danske Syrienskrigere. Derudover har han arbejdet med antiradikalisering hos LIU (Leaders for Interreligious Understanding and Counter Extremism), et program, der er støttet af det danske udenrigsministerium. Ahmed Akkari er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. Han har tidligere fungeret som imam i Aarhus og blev kendt under Muhammedkrisen i 2006. Ahmed har taget kandidatfagrække i islamiske studier. Han har fortalt sin historie i bøgerne Min afsked med islamismen (2014) og Mod til at tvivle (2018).

  • by Anna Lorenzen
    £16.99

    Skriveguiden er en motiverende opslags- og guidebog med konkrete råd og øvelser. Et større skriveprojekt kan virke kaotisk og uoverskueligt, så denne bog giver strukturen og praktiske værktøjer til at realisere forfatterdrømmen. At skrive beror på erfaring: sproglig, litterær, skriveteknisk. Derfor lægger bogen op til, at du konstant skal gøre dig erfaringer, at du nedskriver dem, så de ikke bare glemmes, og du i værste fald ikke lærer af dine fejl. Eller dine genistreger. Bogen lægger op til aktiv læsning. At du noterer og skriver løbende – også i selve bogen. Der er rig mulighed for at danne erfaringer ved at afprøve værktøjer i praksis. Skriveguiden coacher dig gennem processen: en teksts tilblivelse. Fra at finde ud af hvorfor man skriver, hvad man vil skrive og til hvem. Den guider gennem ideudvikling og planlægning, videre til skrivningen, og hvad man gør, når tekstens sidste punktum er sat. Uddrag af bogenSkriveguiden er min hjemmelavede opskriftsbog om forfatterskab – fra forfatterspire til forfatterspire. Altså hvordan jeg som forfatterspire skabte skønlitterære manuskripter. Noget, jeg har bedrevet, siden jeg var 17 år. Bogen er en invitation til dig om at følge med i processen, til at udvikle dit eget projekt undervejs og finde din personlige skrivemåde ved at vælge til eller fra af metoderne. Der er formentlig forfattere, der arbejder helt anderledes som forfatterspirer end mig. Her må du forholde dig kritisk, afprøve og benytte det, der fungerer for dig. Alt forandres med tiden – også skrivemetoder. Når det basale er på plads, er der plads til eksperimenter. Efter hvert kapitel er der et summa summarum af kapitlet. Der er en liste over, hvad kapitlet har omhandlet, og hvad jeg råder dig til. Efter hver opsummering er der plads til egne notater. Om forfatteren Anna Lorenzen (f. 1990) bor på Djursland. Skriveguiden er hendes hjemmelavede opskriftsbog om skrivning. Hun har skrevet siden, hun var 17 år. Nu er hun udgivet forfatter og vil gerne motivere andre forfatterspirer, støtte dem med en guide.

  • by Sebastian Strange Nielsen
    £13.49

    Alle kender arbejdstitlen, men få ser sygeplejerskernes verden med fagpersonens øjne. Det er svært at beskrive, hvordan arbejdet er, fordi sygeplejen er vidt forskellig, alt efter i hvilken sektor og afdeling man er ansat. Arbejdet og ansvaret kan i første øjekast se ens ud inden for regionerne og kommunerne hver især, men det er langtfra tilfældet. Lige så snart man kommer inden for sundhedssystemets verden, åbner den sig op. Lag for lag vil nuancerne afsløre sig inden for hvert speciale, afdeling og område. Gennem sort/hvid analog fotografering, leverer Sebastian Strange Nielsen en mulighed for at se, hvor forskellig og unik sygeplejen er fra sted til sted. Han introducerer hvert kapitel i tekst, men lader hovedsageligt sine fotografier stå alene. Sebastian er selv sygeplejerske, og selvom hans værk ikke skal være en faglig fortælling, giver han alligevel indblik i den verden, som de uindviede ikke ser. Om forfatteren Siden 2016 har Sebastian Strange Nielsen arbejdet som sygeplejerske på Odense Universitetshospital, og i 2021 afsluttede han specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske. Han blev født i 1992 og har selv lært sig analog fotografering, inden han begyndte på den rejse, som har ledt til den bog, du holder i hånden nu.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.