We a good story
Quick delivery in the UK
Mellemgaard

Books published by Mellemgaard

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 35%
    by Kim Risør
    £10.99

    De negative renter på indlån i bankerne er en torn i øjet på den lokale alfahan, Dunner, der ellers har godt styr på tingene på den midtjyske højderyg og i særdeleshed i Huleby.Han og resten af Slænget kaster sig derfor i desperation over emnet aktiehandel med deres sædvanlige ildhu og overbevisning om egne evner.Det skal dog snart vise sig, at børsen kan være noget lunefuld at kloge sig på.Ikke mindst er det en frustrerende åbenbaring for Slænget, da det viser sig, at de hysteriske kællinger på børsen faktisk typisk er mænd!Inden længe vikles Slænget ind i handlinger, som hurtigt kan risikere at gøre nyrige til nyfattige, og de er oppe imod destruktive kræfter, som ikke har nogen hæmninger.Da egnens kloge nørd, Fessor, forsvinder som resultat af en fejlslagen kursmanipulation, tvinges den lokale landbetjent Arne Jensen, bedre kendt som Sheriffen, til at få benene ned fra bordet. Han må tage fat i ondets rod sammen med sine venner i Slænget og med backup fra deres gode ven Alvorsen, også kendt som politibetjent Viggo Malvorsen fra Djævleøen.

  • Save 33%
    - Tyskere, som hjalp danske jøder og modstandsfolk under besættelsen
    by Henrik Holstein
    £11.99

    Hemmelige helte er beretningen om tyskere, som under besættelsen af Danmark 1940-45 hjalp danske jøder og modstandsfolk fra fængsel og henrettelse eller som på anden måde støttede danske interesser og danskere i stort og småt. Det er somme tider stærkt rørende beretninger.Disse modige og gæve mennesker har hidtil været ignoreret, alene fordi de var tyskere, skønt netop dette gør deres indsats for Danmark så meget mere bemærkelsesværdig.Endvidere har man savnet en overbevisende forklaring på, hvorfor den rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, ’Slagteren fra Paris’, afviste alle forsøg på at forfølge de danske jøder for så pludseligt at anmode Hitler om en jødeaktion – hvorefter han saboterede den. Hvordan kunne han i det hele taget slippe afsted med at gennemføre en jødeaktion, som måtte betegnes som en markant fiasko? Der lå en passioneret personstrid med en kynisk kalkule bag.

  • Save 33%
    by Ingrid Oldenburg
    £11.99

    Christian kommer fra en belastet familie, præget af druk og vold. Han flygter som teenager og bliver sulten og afkræftet fundet af Konrad, som tager ham med til sit hjem ved Esbjerg. Han sørger også for, at Christians mor kommer ud af sit rædselsfulde ægteskab. Konrad og hans familie får rettet op på Christian, som får hyre på et fragtskib. Sejladsen til Malaysia giver Christian mange oplevelser – og turen bliver indledning til hans videre skæbne, på godt og ondt, i Malaysia og Danmark.

  • Save 34%
    - Ud af fortids skygge – mod fremtids lys
    by Erik Nielsen
    £10.49

    Dit liv er blevet til en ørken. Intet gror omkring dig.Du trives ikke, og midt i ingenmandsland bryder uroen løs.Dit fodfæste forsvinder, og bekymringerne knuger dit bryst.Du vil søge. Du vil tabe. Du vil miste … Og en dag rejser solen sig på ny op over bjergene.Du vil vide, at et nyt land tages ind.”Endnu en overgang på min vej” vil den vise tænke – og med smerte huske, de der gav op.

  • Save 34%
    by Birthe Skytte
    £10.49

    Skarpstillet er digte fra en dagbog skrevet i årene 2018-21.Umiddelbare inspirationskilder er billeder, natur, mennesker og omgivelser. Baggrundsviden fra litteratur, filosofi og historie er indirekte inspirationskilder.Viden danner afsæt for betydningslæsning. Det bidrager til associationer og fragmenter, som plukkes ud og sættes i nye sammenhænge.Både nuets sansende øjeblikke og den historiske hukommelse er vigtige. Den individuelle historie som har skabt det enkelte menneske og den panoramiske historie.At indfange et kortfattet udtryk for menneskets eksistens og sansning.At huske glimt af fortids glæde og at kunne se på mørket, noget gemt eller glemt, som måske et sår eller et traume.At finde, sætte fokus og skarpstille på det lys, som bestråler omgivelserne, så vi kan se!

  • Save 30%
    by Esbern Juhl
    £6.99

    Langt hovedparten af de 72 digte, der udgør Klokkerne, er ganske korte digte. Mange af dem leder automatisk tankerne hen på den japanske haikutradition. Digtsamlingen præges dog i høj grad af ordspil og finurlige vendinger, hvilket i flere tilfælde er med til at udfordre læserens fantasi. Selv om humoren er generelt betegnende for Klokkerne – eksempelvis et kendt ordsprog i en ny sammenhæng – er der også plads til alvorlige temaer af mere eksistentiel karakter.

  • Save 35%
    - Det at føle sig gjort fremmed
    by Ali Salim
    £8.49

    Fremmedgjort er en selvbiografi, der handler om en ung persons oplevelser i samfundet på både godt og ondt. I bogen dykker vi dybt ned i både Alis teenage- og voksenliv. Vi får et indblik i forskellige politiske organisationer, og hvordan samfundet som helhed påvirker Alis liv. Hans hårde kamp imod racisme og hårde kamp for at føle sig som en del af fællesskabet er en rød tråd i bogen. Vi får også set Alis usikkerhed i forhold til livet i hans hjem og had fra indvandrer til indvandrer via fjernnationalisme. Alt i alt er håbet der stadig for at blive accepteret som et værdigt individ med drømmen om en ganske almindelig familie. For Ali er det vigtigt, at man ikke sælger sig selv, men derimod beholder sine værdier, selvom der er nogen, der ikke vil acceptere én i samfundet. Til slut kommer et program rettet imod racisme og uretfærdighed.

  • Save 33%
    by Charlotte Adserballe Dahl
    £11.99

    To ud af tre med diagnosen depression risikerer at få flere depressioner i fremtiden!For at du undgår dette, kan du i Kom vellykket igennem din depression læse om en række enkle og simple råd, som du kan følge for at komme vellykket tilbage til livet og undgå denne pinefulde sygdom fremover.Når du først har fået diagnosen depression, kan du på nettet primært søge informationer om sygdommens årsager, symptomer og behandling.Denne bog indeholder erfaringsmæssige råd om de enkelte faser i en depression. Det er råd, som er væsentlige at tage højde for i processen under en depression, da de kan være afgørende for at forhindre fremtidige depressioner. Det vil skabe det bedste udbytte, såfremt den depressive får følgeskab og opbakning fra en pårørende eller kontaktperson, da det erfaringsmæssigt har vist sig at skabe det bedste resultat.Depression opleves ikke ens for nogen mennesker, og derfor vil der også være informationer eller forslag, som ikke er relevant for dit vedkommende, hvorfor du kan springe disse dele over.Såfremt der blot skulle være enkelte dele i det samlet indhold, som du finder relevant for dit vedkommende, og som du kan nikke genkendende til samt finde anvendelse for, vil hensigten med bogen være indfriet og målet være nået. Bogen er opdelt i fire dele:Udredning af depressionUnder depressionenEfter depressionen Afslutningsvis beskrives et depressionsforløb med hovedpersonens tanker og overvejelser. Bogen er anvendelig både for mennesker med depression og ikke mindst deres pårørende.Bogen beskriver ikke depressionstyper, grader eller årsager – informationer om dette findes på nettet.

  • Save 32%
    by Wickie Sanne Nielsen
    £7.49

    Bogen handler om en pige, som er den mindste ud af tre piger. Hun bor sammen med sin mor, far og to søskende. De flytter til provinsen fra storbyen. Der begynder det at gå skævt for familien. Pigen har haft meget modgang lige fra børnehaven til voksenlivet. Hun har stået meget alene og mistede sin mor i en tidlig alder. Hun har klaret to uddannelser, fået sin egen familie.Hun er en stærk kvinde i dag og klarer sig godt. Trods de store udfordringer hun har været igennem, og at hun har fået en kronisk sygdom, er hun altid positiv og ser muligheder fremfor begrænsninger.

  • Save 30%
    by Ezize Gerdenzeri
    £6.99

    Digtsamlingen I mit hjerte begyndte at tage form, kort efter Ezize Gerdenzeri begyndte med at læse dansk på sprogskolen. Hans første redaktør og rådgiver var således hans skolelærer. I 2005 blev han medlem af Dansk Forfatterforening. Siden 2005 har han sammen med kollegerne deltaget i flere poesilæsninger rundtomkring i Danmark. I 2014, da den militante islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat udførte folkedrab på ezidierne i Shengal-provinsen i det nordlige Irak, genoptog Ezize Gerdenzeri arbejdet med digtsamlingen. Over 10.000 ezidier blev dræbt, 6.500 ezidikvinder blev bortført og solgt som sexslaver, over 500.000 ezidier blev drevet på flugt fra deres forfædres land. Ezize Gerdenzeri skriver på dette tidspunt, at ”Shengal er et bjerg og bjerget går aldrig i døden”. Men desværre ligger Shengal endnu i ruiner, og ezidier fra Shengal bor i flygtningelejre.I I mit hjerte får læseren et unikt indblik i den sorg, smerte og længsel, der bor i enhver fordreven sjæl.

  • Save 33%
    - 75 logiske karaktertræk i kvinder og mænd
    by Jan Isaksen
    £11.99

    Kvinder bygger ikke katedraler afviser hverken moderne kønsforsknings landvindinger eller samtidens kønspolitiske ambitioner, men bogen går bag om begge dele: Forfatteren udfordrer den ofte forskellige videnskabelige problemfortolkning og de konfliktende holdningsbaserede samfundsopfattelser til fremtidens kønnede eller ukønnede samfundsorden alene med udgangspunkt i dén jordnære tilgang til kønsdebatten, at:Der er adskillige fundamentale og helt logiske grunde til, at vi fødes ind i forskellige køn.Det er grunde, der har deres forankring i kønnenes vidt forskellige evolutionære disponering og dermed bliver definerende for kvinders og mænds komplementære kompetencer; meget forskellige adfærd og i sidste instans for, at vi indtager naturlige og forskellige kønsroller: Kønnene har lige muligheder, men kønnene er ikke ligestillede.Kvinder bygger ikke katedraler er én mands ikke-videnskabelige partsindlæg til kønsdebatten, der stiller spørgsmålet: ’Hvorfor har vi (to) køn?’ og som besvarer spørgsmålet gennem 75 begrundede karakteristika, der adskiller kvinder og mænd, alene med udgangspunkt i evolutionær logik.

  • Save 33%
    - Når ord gør én til den, man er
    by Ole Celert Holmstrøm
    £11.99

    I En kan aldrig vide er hovedpersonen 17 år og lige ankommet til sit midtjyske fødesogn Sørling. Han håber at få rede på, hvem der er hans kødelige mor og hans rigtige far. Om muligt også få viden om pigen, som han engang tilfældigt mødte. Nu er sproget hans stærkeste side, hvorved han adskiller sig fra en bondekultur, som har haft en nødtørftig skolegang.I 1817 er kong Frederik 6. enevældig hersker over Danmark, der er i knæ efter statsbankkarotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Det er hårde tider, og fattigdommen plager især almuen, og hovedpersonen skal indordne sig de mange disciplinerende love, der især var rettet mod almuen, som dengang udgjorde 80 % af landets befolkning. Med andre ord er romanen også et studie i bevidsthedsdannelsen hos en 17-årig, der skal forholde sig til en uomgængelig verden.En kan aldrig vide er en selvstændig fortsættelse af Livets salt.

  • Save 35%
    by Ezize Gerdenzeri
    £8.49

    Novellesamlingen Bjergets sprog skildrer livet i det postkommunistiske Rusland og Kaukasus. Igennem en række fortællinger skildres livet på humoristisk vis, som det leves af både unge og gamle, men altid med en undertone af alvor. Landsbyen sættes som kontrast til storbyen, de rige over for de fattige og de veluddannede op imod de ufaglærte. Novellerne tager læseren med igennem en tid og et sted, som for mange vesterlændinge er ukendt land, trods den geografiske nærhed til Europa.

  • Save 33%
    - Mord med Miss Fisher
    by Kerry Greenwood
    £11.99

    Selskabssæsonen i London er i fuld gang i slutningen af de brølende tyvere, men den adelige Phryne Fisher er ved at blive godt træt af at lave blomsterdekorationer, føre høflige samtaler med pensionerede oberster og danse med vege, kedsommelige mænd. I stedet beslutter Phryne sig for, at det kunne være ganske fornøjeligt at give den som kvindelig detektiv i Melbourne, Australien.Næppe har Phryne tjekket ind på Windsor Hotel, før hun er viklet ind i en mystisk sag: forgiftede koner, kokainsmuglerringe, korrupte betjente og kommunisme – for slet ikke at nævne de erotiske møder med den smukke russiske danserinde Sasha de Lisse – indtil hendes eventyr når sit hede klimaks i de tyrkiske bade på Little Lonsdale Street. Spænding og fare stiger op som damp, og Phryne må redde sig selv og andre unge kvinder, før det er for sent.

  • Save 33%
    by Bjarne Hatting
    £11.99

    En historie om to små søskende, to piger, som bliver tvangsadopteret af to forskellige familier. Deres mor er narkoman og ikke i stand til at tage vare på dem. Ingen adoptionspar ønsker at adoptere to børn. Man oplever det gribende øjeblik, hvor de genser hinanden efter tyve års adskillelse. Man følger de to piger, hvor den ene bliver verdensberømt. En bog, man ikke kan undgå at blive berørt af.

  • Save 30%
    by Nete Krøll
    £6.99 - 9.49

    Vinteren er en socialrealistisk roman, der handler om forskellige skæbner. Fra socialrådgiveren, der får en klage, til en, der blot ønsker et rengøringsjob, eller pedellen, der en juleaften bliver lukket inde i et center. Deres veje krydses, og de må forholde sig til hinanden. Nogle bliver konfronteret med deres mangler, andre ser ind i øjnene på et menneske, der føler forelskelsens glød, men alle kommer ud nogle oplevelser rigere.

  • Save 33%
    by Bodil Viborg
    £11.99

    Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret håndværkerfag.Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde. ”Mor har igen prøvet at begå selvmord. Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie.Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været.Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.” Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.

  • Save 33%
    by David Orsini
    £13.99 - 11.99

    I sommeren 1942 involverer Marc Roussillon, en heltemodig fransk pilot, der flyver med RAF, sin kone Simone i en plan for at redde sin bedste ven, Jean-Claude, som er blevet taget til fange af tyskerne. Marc kender Simones indflydelse på den tyske officer Gerhard Hauptmann, så han opfordrer hende til at overtale Gerhard til at hjælpe hende med at sætte Jean-Claude fri. Han er dog ikke klar over, at Gerhard kun vil hjælpe hende, hvis hun går i seng med ham. Kort før Jean-Claude bliver sat fri, tilbringer Simone ti dage med Gerhard i Schweiz. Da hun forelsker sig i ham, bliver hun forvirret, for hun elsker Marc, men har brug for Gerhard.Da Marc opdager, at Simone er blevet forelsket i Gerhard, lader han hende forstå, at de kun kan redde deres ægteskab, hvis hun medvirker i hans plan om at dræbe Gerhard. I strid med sandheden fortæller han, at Gerhard har mange uskyldige liv på samvittigheden, og hun accepterer. Det hele går imidlertid ikke som planlagt. Simone opdager, at Marc har løjet om Gerhard, så hun må redde ham hurtigst muligt. Det bliver et turbulent trekantsdrama med mange voldsomme episoder.

  • Save 33%
    by Hans Møller Kristensen
    £9.99

    Rasmus Vistesen har siddet i fængsel i otte år. Han blev dømt på indicier for drab, og han er nu tilbage på sin gård, som han driver sammen med sin søster Thea. Rasmus er mærket af fængselsopholdet. De lever stille og roligt, men så sker der flere drab nær gården, og Rasmus kommer atter under mistanke. Tidligere kriminalkommissær Jørgensen bliver ven med Rasmus. Han tror, at Rasmus er uskyldig, og vil rense ham for mistanke. Fire drenge, der søger med metaldetektor på gården, hjælper ham. Vil det lykkes for Jørgensen at løse mysteriet med hjælp fra drengene. En stor træsko og navnet Oskar er af betydning for sagen. Hvem er den mystiske Oskar, og hvem ejer træskoen. Da der findes to lig i søen ved gården, stiger spændingen. Kan Jørgensen løse gåden?

  • Save 35%
    - Et systembarns rå fortælling
    by Victoria Hansen
    £8.49

    I bogen her fortæller Victoria om et liv præget af mobning, svigt, overgreb og misbrug. Og om en næsten livslang trættende vals med et system-Danmark, der aldrig rigtigt har prøvet at forstå. Victorias personlige fortælling løfter sløret for en ung kvindes søgen og længsel efter kærlighed og forståelse. En søgen, der har ført hende i armene på afmagt, alkohol og stoffer, et hårdt liv på gaden, hvor kun den stærkeste overlever, og et samarbejde med nogle af landets mest kriminelle typer. Heldigvis er der håb for enden af desperationen, og Victoria viser med sin bog, at der er en vej ud af kaos – en vej ud af skyggernes mørke.

  • Save 33%
    by Eva Buxbom
    £11.99 - 14.99

    Tvillingerne Sam og Samantha bliver afleveret på børnehjemmet ”Solstrålen” af deres far og hans nye kæreste, og en ny og barsk verden åbner sig for dem.Deres mor, en højtanset forsvarsadvokat, anholdes og fængsles. Politiet har fundet flere kilo kokain på hendes kontor. Et fund, som hun nægter at kende noget til.Ud over kampen med forandringer søger de at forstå, hvorfor deres mor er blevet fængslet, og deres far ikke kan tage sig af dem.Fortiden bliver ved med at spøge trods mange gode forandringer.Søgen efter forståelse griber ind alle familiemedlemmernes liv. Først til sidst bliver tidligere handlinger og intentioner kædet sammen til en overraskende forståelse. En forståelse, der kommer til at ryste alle – også læseren. Langt væk hjemmefra er en spændende, hjertevarm og humoristisk roman, der viser, at mod, forståelse og kærlighed også kan opstå, når livet er hårdt og uforståeligt.

  • Save 33%
    by Marianne Wagner
    £11.99

    Da Danmark den 2. oktober 1972 stemmer sig ind i EF, drager lægen Jens Jessen en voldsom konsekvens, som tvinger hans søskende, Lise og Mogens, til selvransagelse. Særligt Mogens, som har valgt en ganske anden livsbane end Jens, får vendt op og ned på sit liv, og han sætter sig for at forstå sin bror. Sporene leder tilbage til tiden før besættelsen, og man følger søskendeflokken og dens kamp for at finde en plads i et Danmark, hvor vedtagne normer er i opbrud.Når den stærke vogter sin gård handler om at være i verden, men ikke af verden, om enten at tage sit kors op eller gøre alt for at undgå det i en tid, der kræver stillingtagen til store spørgsmål både på det politiske og det eksistentielle plan.

  • Save 33%
    - Et livs erkendelser og forståelser ind i opvågning
    by Aisha Marie Nielsen
    £7.99

    Levendegjort er beretningen om vejene i forfatterens liv, og om hvordan livet folder sig ud. Om erfaringer, forståelser og sammenhænge mellem udfordringer i livet og tidligere liv. Den giver læseren mulighed for at drage paralleller til eget liv og derved bedre at kunne forstå sit eget liv og leve med dybere nærvær og indsigt og dermed give mulighed for at opnå det større overblik over meningen med det hele.Bogen beskriver en 60-årig kvindes spændende liv fra barndommen og frem og derefter udfordringerne og gevinsterne heraf. Det ydre og indre liv i livet mellem himmel og jord. Der peges på muligheden for sandhed, tilgivelse og frisat liv for alle.Bogen bygger på egne erfaringer i livet.

  • Save 33%
    by Jørgen Løvgret
    £13.99 - 11.99

    En kvindelig dansk læge tager ophold i Mexico. Hun bliver forelsket i en mexicansk mand og bliver gravid, og han er faderen. Hun tager hjem og indleder et hurtigt forhold med sin kæreste, de bliver gift, og hun føder en datter, som kæresten tror, han er far til.Datteren vokser op. Hun læser arkæologi i Rom og oplever et overfald og begynder herefter at skjule sit ansigt i en rød hætte. Hun sidder tit på Den Spanske Trappe i Rom. En mand dukker op, og han falder for hende. Han tror, hun er udlænding, men det viser sig, at begge er danskere. Hendes tidligere mand bor i Afrika. Hendes søster rejser ned til ham og bliver forelsket i svogeren. Den oprindelige mexicanske far dør, og hun arver ham, og dermed får hun bekræftet, at hun er hans barn, hvilket hun ikke vidste på forhånd. Moderens ring, som hun har arvet, åbnes og bekræfter et foto af moderen og den oprindelige mexicanske far. Begge søskende vies samme dag.

  • Save 32%
    by Niels Simon Nielsen
    £9.49

    40 anekdoter fra landet sender læseren på en lun og nostalgisk rejse til højdepunkter fra en opvækst på landet fra en generation eller to siden. Bogen er en lille perle spækket med finurlige historier oplevet og genfortalt fra drengens eller den unge mands perspektiv. Vi møder en livsform på landet og nogle typer, som denne her lille bog – gudskelov! – bevarer for eftertiden. Kom i godt humør med denne lille samling fortællinger om livet på landet, som det var engang for ikke så længe siden.

  • Save 33%
    by Niels Simon Nielsen
    £9.99

    Intet emne er for stort – eller småt – når skribenten tager fat på at udbrede sig om alt mellem himmel og jord. Med lune og ironisk distance bliver samfundets – og hverdagens – trivialiteter taget under kærlig behandling. Her er masser af underfundige refleksioner over rigets tilstand og verdens gang i al almindelighed. Aktuelle emner og politisk korrekthed i forskellige afskygninger – eller bare helt almindelig dobbeltmoral – bliver sat i perspektiv med masser af humor. Kursen er sat mod politisk korrekte ømme tæer i en serie små kærlige og ironiske portrætter af dagens Danmark tilsat personlige anekdoter. Glæd dig til førsteklasses underholdning med vid og bid!

  • Save 33%
    - Fanget af spiseforstyrrelsen
    by Majbrit Jensen
    £11.99

    Hvordan er det at leve med en spiseforstyrrelse? Hvordan påvirker den ens liv og tanker? Hvordan finder man sig selv, når spiseforstyrrelsen har overtaget ens identitet? Hvad gør man, når alle ens håb og drømme for fremtiden på et splitsekund slukkes af en pandemi? Hvorfor vælger man at forblive syg frem for at tage kampen op? Hvorfor er det så forbandet svært at slippe fri af spiseforstyrrelsens fængsel?Det får du svaret på i Hvorfor flyver jeg ikke? – Fanget af spiseforstyrrelsen, som er en personlig fortælling om et forbandet år 2020, hvor alt gik galt. Lige fra pandemi, afbrudte rejser, knuste drømme og et kæmpe tilbagefald ind i spiseforstyrrelsens mørke. Men det er også en fortælling om et ukueligt håb og troen på et bedre liv.

  • Save 35%
    by Klaus Nørgaard Jørgensen
    £10.99

    Et nedfrysningseksperiment vender op og ned på Adams liv, da Jorden under hans nedfrysning rammes af tre store meteorer.Adam overlever, og efter en farefuld rejse med veninden og kollegaen Eva får de plads på rumskibet Exodus X, der styres af computeren Sid.Overlevelse, tilpasning og strabadser. Humor og kærlighed – nu og for evigt? Er du til spænding og sci-fi, så er her historien om Adam – Den perfekte mand.

  • Save 33%
    - Beretning fra det 20. århundrede bind 21
    by Bjarne Gertz
    £11.99

    Kristian, der nu er blevet alene, lejer lejligheden ud til et ungt par, mens han selv flytter i kælderen. Med mellemrum tager han til Heldved for at hjælpe Katja eller være sammen med børnene. Han lærer 39-årige Jean, der er invalidepensionist, at kende via en kontaktannonce, og befinder sig godt i hendes selskab, men frastødes af hendes fedme. Det krævende musikstudium lægger beslag på al hans flid og tid. Han gør gode fremskridt i sang, mens timerne i klaverspil ikke forandrer ret meget. Kurset i musikanalyse indfrier alle Kristians forventninger, mens musikhistorietimerne fortsætter med at være lige indsigtsgivende og inspirerende. Udlejningen af lejligheden giver mange ærgrelser og hovedbrud, da Karina vil have lejen sat ned og en fremlejekontrakt, selv om Kristian har forklaret at det er umuligt. Salget af lejligheden går trægt, og Kristian skifter ejendomsmægler. Hvis den ikke snart bliver solgt, ender den på tvangsauktion, for terminspengene er brugt.

  • Save 35%
    - En rymdhistoria och politisk satir
    by Axel Vigg
    £10.99

    Ronald Strunt har skapat sin idealstat på planeten Trelloz. Alla är dock inte lika nöjda som han själv. Astronauterna Cody Bladder och Lance Lamstrong dimper ned i denna märkliga värld och utforskar det nya riket. Vilka är vinnare och vilka är förlorare? Hur kunde galenskapen gå så långt? Det auktoritära kunskapsförnekande samhällsbygget har mycket gemensamt med 1930-talets Europa och 2020-talets politik. Är det världen som är absurd eller bara människorna? Vi ser det diktatorn inte ser; en person som tar sig själv på största allvar, som avslöjar sin bristande moral, sina obefintliga kunskaper och sin makthunger genom sina uttalanden och sitt handlande. Universum är oändligt och Ronald Strunts dumhet likaså. Han är en fara för världen. Mörkret har lagt sig över staten, föroreningarna skymmer solen och stjärnorna. Den nya mentala medeltiden ersätter modern vetenskap, rationalitet och den fria konsten. Men folket gör uppror.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.