We a good story
Quick delivery in the UK
Mellemgaard

Books published by Mellemgaard

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 35%
    by Povl H. Riis-Knudsen
    £18.99

    Forfatteren tager læserne med på sin udviklingsrejse gennem årene 1970-1977, krydret med de betragtninger, der trænger sig på efter ca. 50 år. Han møder på denne rejse talrige betydningsfulde personligheder fra Det Tredje Rige og mange af efterkrigstidens nationalsocialister, iblandt dem amerikaneren Matt Koehl. Han skildrer forsøgene på at organisere en nationalsocialistisk ungdomsbevægelse og grundene til, at dette var dømt til at mislykkes. Ligeledes forsøger han at analysere personen Adolf Hitler og giver sin bedømmelse af den nationalsocialistiske bevægelse, krigen, holocaust og efterkrigstiden. Han beskriver sine rejser gennem Europa og sit første møde med USA, ligesom han redegør for sit forhold til litteratur og undervisning og med stor sarkasme og righoldig dokumentation vier et længere afsnit til sit møde med det danske Berufsverbot. Vi møder endvidere Sven Salicath, Poul Sommer, Erik Haaest, Jørgen Sømod, Gittan Jäderberg, Frede Farmand, Thies Christophersen, Manfred Roeder, David Irving, Gaston-Armand Amaudruz og mange andre. I hagekorsets lange skygge er andet bind i Povl H. Riis-Knudsens erindringsværk. Tidligere udkom Evigt ejes kun det tabte – Barndoms- og ungdomserindringer i krigens skygge 1949-1970. Uddrag af bogen Enhver, der måtte tro, at man i dag kan redde den europæiske kultur og civilisation med ”åndelige midler”, tager grundigt fejl. Den nuværende kurs kan ikke ændres gennem argumentation og dialogkaffe. Den, der ønsker det Danmark tilbage, vi kender, må forberede sig ikke blot på en revolution, men på en efterfølgende blodig borgerkrig. Det er rigelig naivt at forestille sig, at de mennesker, der hele deres liv målrettet har arbejdet på at nedbryde alt det, over hundrede generationer af danskere har opbygget, pludselig vil forvandle sig til nyttige og fædrelandskærlige folkefæller. Der vil ikke være nogen som helst plads til dem i et eventuelt kommende sundt samfund. Om forfatteren Povl H. Riis-Knudsen født 1949 som søn af dansk SS-frivillig. Cand.mag., fhv. lektor og oversætter. Leder af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse indtil 1991. Generalsekretær i World Union of National Socialists indtil 1987. Har udgivet Nationalsocialismen – den biologiske verdensanskuelse, Nationalsocialismen – en venstreorienteret bevægelse og tre samlinger Betragtninger, utidssvarende, revolutionære og politisk ukorrekte!

  • Save 33%
    by Kasper Mechlenburg
    £7.99 - 10.99

    Hvorfor skriver jeg denne bog? For at skildre et liv udenfor min institution. Jeg prøver at nå ind til læserens fantasi omkring at leve et liv med tanker og følelser. For at skabe en større mening. I tilværelsen. Med disse digte vil jeg beskrive den verden, jeg levede i, inde i mit hovede. Og på hvilken måde lever jeg nu? Det vil jeg fortælle til læseren. Hvordan jeg søgte et svar i verden. Jeg søgte svaret fra Nørrebro, hvor jeg levede og havde min gang. Som mange andre har prøvet, forsøger jeg at svare på, hvordan det er at leve et liv i stor fattigdom. Nu lever jeg et liv i trygge rammer og tænker tilbage på den tid, jeg gik og søgte, og alle de ting, jeg mødte på min vej, har jeg prøvet at nedskrive her. For jeg tænker, at hvis bare en, der søger svar, læser min bog, så har jeg løst opgaven med at hjælpe andre. God læsning. Uddrag af bogen Lånte drømme Jeg er fyldt op af kærlighed Og drømmene knitrer Og verden ligger åben Det er december Og træerne gror Og lykken ligger Og banker i mit hjerte Jeg er glad Jeg får lyst til at kramme Jeg møder dig Men du er sort som solen I en solformørkelse Hvorfor skulle jeg møde dig Når jeg er lykkelig Og du er så ked af det Om forfatterenKasper Mechlenburg (f. 1973) er digter og musiker i låste døre, hvor han udgiver sin musik sammen med sin ven Bruno Skibbild. Denne digtsamling er skrevet af en mand, der gerne vil give udtryk for sine tanker og følelser i sine digte. Lånte drømme er Kasper Mechlenburgs anden digtsamling. De lånte drømme udspiller sig i en verden på lånt tid.

  • Save 35%
    by Carsten Breuning & Vinni Breuning
    £12.99

    Vinni and Carsten drop their careers; sell their home and possessions in order to fulfill their lifelong dream. A dream of sailing around the world in their 40-foot sailboat, Capri. They left Copenhagen May 29, 2016. From the Southern Cross to the North Star is the sequel to their popular first book, Capri – Sailing Distant Seas. Here they continue their brutally honest description of blue water cruising. The book describes their adventures, both on the ocean and at anchor throughout the Pacific. It describes a life that is diametrically different from their past professional lives. Their choice has given them unbelievable freedom. They live in close contact with nature and meet many new and different cultures. Throughout their travels, they find new friends from far-ranging countries. The book is aimed at not only cruising sailors, but also landlubbers. The authors hope to inspire the reader to live their dream – be it on land or water. Excerpt from the bookBoth sails are in the third reef, Carsten is still immobile. I’ve taken over the galley duties and I’m not (yet) seasick. But I get very irritated when I work in the galley, nothing stays where I put it and the cook (me) has difficulty keeping her balance. Up in the cockpit, Carsten can hear me cursing like a true sailor. He says my language would embarrass even an old salt. My apologies. I can’t wait until we get to an anchorage and truly hope that we will be able to lie quietly. We have had enough of “rock and roll” (eighteenth day at sea). About the authorsVinni Breuning (born 1959) registered nurse and MBA has been a hospital CEO for over 14 years, first at the Private Hospital Hamlet, thereafter for the hospitals in the southern Zeeland region of Denmark. Carsten Breuning (born 1952) was born in Denmark, but grew up as an immigrant to the United States. He moved back to Europe as an adult. He has a BBA and has been General Manager and CEO for both Danish and American companies in Denmark and The Netherlands.

  • Save 33%
    by Hans Egeskjold
    £11.99

    Min store passion i livet: jagt og vildmarksoplevelser i Canada, er grundlaget for denne bog. I 2003 udgav jeg: Bjørnejagt i Canada. Og allerede dengang var jeg bevidst om, at min lyst til at fortsætte oplevelserne nok aldrig ville høre op. I denne bog har jeg samlet en række fortællinger, som ikke bør lade læseren i tvivl om, at jagt i den canadiske vildmark ofte kommer til at handle om alt muligt andet – end jagt. For: Jagt er jagt. Det er ligesom med vejret. Der gives ingen garantier for succes. Men succes er også meget andet end et gevir på væggen eller et flot bjørneskind på stuegulvet. Det er med dette indtryk af mangfoldighed i tekst og fotos, bogens fortællinger bør læses. Uddrag af bogen Øje for øje! Tand for tand! Hævnmotiv eller ej! Bjørn eller ulv. Skurken skulle findes og stilles til regnskab! Bevæbnet med en riffel egnet til formålet, en Marlin 444S, fulgte farmeren hestenes spor gennem terrænet. På det tidspunkt af dagen viftes dalens lunere luft bort af køligere luftstrømme fra bjergene, så farmeren kunne ikke præcist afgøre, hvorfra stanken fra et dødt dyrs indvolde kom. Men han vidste, at det første, en bjørn eller et Koppel ulve mæsker sig i, når et bytte er nedlagt, er indvoldene. Denne lugt ramte farmeren, som en forhammer! Om forfatterenVokset op på Sydfyn i 1950’erne med skov, sund og strand uden for hoveddøren; det var dengang, elektronikkens velsignelser bestod i et radioapparat og, gik det højt, et sort-hvid-tv på stuegulvet. Jeg var en fysisk meget aktiv dreng. Og havde jeg været en dreng i tiårsalderen i dag, ville jeg højst sandsynligt have fået mig en diagnose! Mit indhold i barndomsårene bestod af få ting. Duften af krudtrøg og skovbund, vindens hvisken i træernes bladhæng og den tids sentimentale countrymusik, og så elskede jeg julehøjtiden. Det gør jeg stadig. Skolegangen betød mindre. Faktisk slet ingenting. I timerne drømte jeg mig ind i Nordamerikas store skove. Jeg lovede dengang mig selv, at der ville jeg over engang. Og det kom jeg.

  • Save 33%
    by Helen North
    £11.99

    Har du nogensinde drømt om at være usynlig? Det er ikke så fantastisk, som man skulle tro. Mød Scarlet Black. Den ultimative usynlige pige. Hun er vokset op i skyggen af sin ældre, yderst udadvendte søster og har altid følt sig ubetydelig og usynlig. Hun kæmper med sin usikkerhed og ekstreme generthed, og så rødmer hun, hver gang nogen ser på hende. Hun er superkvik, elsker skole, undgår grupper og har en lidenskab for bøger, te, kage, chokolade og So You Think You Can Dance. Hendes ven Sam er fuldstændig anderledes. Ikke kun, hvad angår udseende, men også som menneske, og så er hun det naturlige midtpunkt i enhver gruppe. Sam er den vigtigste person i Scarlets liv. I hvert fald indtil Damien dukker op. På sin charmerende, lidt gammeldags facon får han Scarlet trukket ud af den skal, hun lever i, og langsomt ændrer hendes tilværelse sig. Hun bliver mere selvsikker, og til sidst kan hun opretholde en normal samtale uden at rødme hvert femte minut. Hun begynder at sige vittige ting, hun begynder at danse offentligt, og til slut folder hun sig ud som en selvstændig kvinde Uddrag af bogen Min smertefulde generthed varede ved indtil sidst i min teenageperiode, og det skadede virkelig mit sociale liv. Jeg rakte for eksempel aldrig hånden op i klassen – på trods af at jeg altid havde svaret. Bare tanken om, at resten af klassen ville stirre på mig, gjorde mig ildrød i hovedet. Faktisk ville det kun kræve, at en enkelt person skulle kigge på mig, før jeg kom til at ligne en ovnristet tomat! Tricket var at undgå øjenkontakt med lærerne og håbe på, at de ville vælge en anden til at svare. Det gik de fleste gange, men nogle lærere tillod sig bare at råbe ens navn op lige meget hvad. Jeg kan ikke klare dem! Hvad får dem til at tro, at de bare kan tillade sig det? Står der måske nogen steder i lærerens håndbog at det er OK bare at råbe mit navn op og tvinge mig til at tale højt foran alle i klassen, når jeg tilsyneladende ikke har lyst? Det er grænsen af chikane, hvis du spørger mig. Om forfatteren Helen North er født I Kristiansand, Norge. Hun har en bachelor i kommunikation, psykologi og pædagogik fra Universitetet i Agder (UiA) og har også studeret sexologi, skrivekunst og sprog. Hun bor nu i Spanien, hvor hun udforsker spansk kultur og sprog og finder inspiration til flere bøger.

  • Save 35%
    by Solveig Lundsfryd
    £8.49

    Jeg synes, at jeg har haft et spændende liv, med alle de oplevelser, jeg kunne ønske mig. Jeg føler ikke, at jeg havde nogen begrænsninger, da jeg var barn. Min far var meget hård ved mig (det var kun ved mig – ikke min søster). Jeg føler, at jeg navigerede uden om begrænsningerne. I skolen havde jeg det rigtig godt med alle kammeraterne og med alle lærerne. Selv om jeg var venner med mange, har jeg været meget alene. I hele mit liv har jeg kun haft en veninde. Når jeg læser bogen, oplever jeg gang på gang, hvor meget vi selv har haft indflydelse på. Det nytter ikke noget, hvis man sidder og venter på, at tingene sker. Man skal tro på sig selv. Trods modstand som ung nåede jeg alligevel at arbejde som indretningsarkitekt i 35 år, og jeg er glad for det, jeg har nået. Uddrag af bogen Krigen er tæt på – Gestapo har en post et par 100 meter fra den lille gård, og de går en runde ned forbi gården to gange om dagen. Far er modstandsmand i Holger Danske og har lavet dobbelt bund i alle ræveburene, hvor der bliver gemt våben og ammunition for modstandsfolkene. En dag i foråret 1945 kommer der 3 unge mennesker forbi gården, og de siger noget på tysk til far. Han ryster på hovedet og vender om, men så er der en, der tager mod til sig og løber efter ham, og han kan tale engelsk. Han forklarer, at de er franskmænd fra Alsace, de er deserterede, og han beder om hjælp. Far stabler en mur af fiskekasser op ved gavlen, så Gestapos hunde ikke kan lugte dem, og så sidder far og de tre unge mænd og taler sammen, indtil far lover at hjælpe. De kommer op at bo på loftet i stuehuset, og der bliver aftalt et bankesignal, som skal bruges, når de vil i kontakt med hinanden. Om forfatteren Solveig Lundsfryd er født i 1943 i Gadstrup ved Roskilde. Hun debuterer med En tilfældighed, som hun har fundet inspiration til i sit eget liv. Selv siger hun om bogen: ”Når man ser tilbage på et langt liv og den retning, det har taget, finder man ud af, at livet er fuldt af tilfældigheder, som man selv spiller en rolle i.” Bogen tager os igennem forskellige kapitler i Solveigs liv. Fra en opvækst på en minkfarm, en far i modstandsbevægelsen under krigen, skjulte franske soldater til et hverdagsliv med en hårdtarbejdende mand og tre børn med alt, hvad det indebærer af op- og nedture.

  • Save 33%
    by Niels Seeberg & Flemming Thomsen
    £11.99

    Sultne spøgelser er en fortælling om to venner, Abel og Teiner, som har forladt Danmark for at bosætte sig i feriebyen Hua Hin i Thailand, hvor expats fra hele verden danser rundt om guldkalven i deres higen efter det søde liv på første klasse. Abel bliver rejseleder, og Teiner arbejder som musiker, da de beslutter sig for at skrive en bog sammen om kærlighedens vilkår mellem mennesker fra to vidt forskellige kulturer. Under arbejdet med bogen møder de den stenrige englænder Larry, der med sin kæreste, Pun, køber ejendomme, spiller golf og åbner en engelsk pub. Andre personer er en belgisk elefantpige og hendes thailandske kæreste, den danske munk Wilhelm, hippien Jake, den transkønnede Jeab og caféejeren Lars. Netop som bogen er ved at tage form, drages de to hovedpersoner ufrivilligt ind i et mystisk spil, hvor grådige skikkelser dukker frem af mørket. Læserne føres ned i dybe grotter, besøger de fordruknes helvede og tages med til expat-jetsettets vellystige liv i Vietnam og Laos. Uddrag af bogen Himlen er oversået med stjerner. Et betagende syn, som de skræmte turister inde i kahytten går glip af. De stirrer tomt hen for sig med bange øjne. Hvorfor vil de ikke ud af den kahyt? Hvorfor vil de ikke se, hvad der sker? Kahytten er tung af tropisk varme og fugt, men de bliver siddende i de leddeløse flysæder, hvor det flængede plastbetræk får tøjet til at klistre mod huden som våde lagner. – En skam, at folk ikke vil ud og nyde stjernehimlen, siger jeg til Holger og Sigrid, der er faldet til ro nu. – Det kan godt komme til at tage nogle timer, men der er skønt heroppe på taget. Vi har ingen forbindelse med fastlandet, og jeg aner ikke hvor langt, vi er fra Phnom Penh, siger jeg til Holger i et forsøg på at få ham over på min side. – Vil det sige, du ikke ved, hvor vi er? Sigrids stemme lyder skingert gennem natten. Om forfatterne Flemming Thomsen (f. 1957) er journalist og uddannet på Københavns Universitet, arbejder i Sydøstasien og Australien. Niels Seeberg (f. 1956) er uddannet på DJH og bosat i Thailand siden 2006, arbejder som journalist og rejseleder i det meste af verden.

  • Save 32%
    - en personlig beretning om selvskade
    by Marina Fauerholdt
    £7.49 - 8.99

    Smertens kys er en barsk beretning om et liv i selvskadens kløer. Om dét at have forfærdeligt ondt indeni og ikke have at sætte i stedet for den voldsomme selvskade. Dét at skære i mig selv blev min måde at takle den psykiske smerte på. Som 12-årig starter jeg i dette univers af evig selvskade. Jeg kæmpede ikke imod det, for det var det eneste, jeg kendte, det eneste, jeg kunne mærke. Når det skarpe barberblad gik gennem armen, til det ramte knoglen, fik jeg i dette lillebitte øjeblik følelsen af ro og kontrol. Jeg kunne ikke leve, kunne ikke eksistere uden denne følelse. Selvskade blev min følgesvend gennem en lang årrække og var flere gange ved at koste mig livet, når det gik for vidt. Det skænkede jeg aldrig en tanke. Jeg var i det, jeg var i, og præcis dér ønskede jeg at være. I selvdestruktionens verden. For det kendte jeg, det var en del af mig som menneske. Jeg var et offer … Det er jeg ikke længere. Jeg kæmpede mig imod alle odds tilbage til livet, og mødet med ægte kærlighed satte en stopper for min selvskadende adfærd. Jeg havde ikke længere brug for det. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme ud på den anden side trods et totalt smadret liv. Uddrag af bogen Alt i vores rygsæk er klart med til at definere os som mennesker. Nogle tager desværre bare så megen skade, at de hænger fast og aldrig slipper ud. Sikker på, at alt i min rygsæk har gjort mig til den, jeg er i dag. Incesten var klart grobund for, at jeg havde brug for at selvskade. Jeg var revet totalt itu. Skyld og skamfølelser dansede på mit jeg! Det gjorde, at jeg ikke havde styr på mit redskab til at mærke mig selv. Det, jeg havde oplevet i min barndom, ville blive min død. Selvskade var for mig opløftende, og jeg var afhængig af det. Jeg snød mig selv følelsesmæssigt. Bildte mig selv ind, at der ikke var et liv til mig. Om forfatteren Marina Fauerholdt er født i 1971. Hele hendes opvækst i en særdeles dysfunktionel familie har været præget af utallige flytninger og skoleskift. Et liv uden fast base. Et liv uden kærlighed, til gengæld med utallige omsorgssvigt. Trods dette er hun et varmt, kreativt menneske med et lyst sind. Hun har tidligere udgivet Barberbladstræet.

  • Save 35%
    by Gisa Pauly
    £12.99

    Et frygteligt mord på ferieøen Sylt! En velhavende enke findes kvalt. Egentlig burde gerningsmanden blive hurtigt dømt ved hjælp af en dna-analyse, hvorfor politikommissær Erik Wolf håber på en hurtig løsning. Mamma Carlotta, hans italienske svigermor, der i øjeblikket er på besøg, har dog ikke meget til overs for sådanne moderne undersøgelsesmetoder. Hun foretrækker at forlade sig på sin kvindelige intuition. Til embedsmændenes skræk blander hun sig med sin italienske charme i efterforskningen. Og hun bringer også sig selv i livsfare ... Uddrag af bogen Han lukkede døren igen og gik et par skridt væk fra bilen. Så tog han sin mobil frem og valgte Sörens nummer. ”Er I allerede på gerningsstedet?” ”Ja, i over en time. Det ser ikke godt ud, chef.” ”Mand eller kvinde?” ”Kvinde.” ”Lokal eller turist?” ”En blanding af begge dele. Hun hedder Christa Kern, købte for et par år siden et feriehus i Kampen med sin mand. Kort efter døde hendes mand og hun flyttede herud permanent.” ”Christa Kern? Aldrig hørt om hende.” ”Hendes rengøringskone siger, at hun ikke kendte mange på Sylt. Hun levede meget tilbagetrukket.” Om forfatteren Gisa Pauly (f. 1947) var i tyve år lærer, men siden 1994 har hun arbejdet som forfatter, journalist og manuskriptforfatter i Münster, Tyskland. Hendes Sylt-krimier om Mamma Carlotta erobrer fast bestsellerlisterne hvert år.

  • Save 32%
    - En alenemors tanker om børn, kærlighed, mænd og livet
    by Christina Maria Jensen
    £12.99

    Chris er en 45-årig alenemor til sin søn på 12. Hun har været alene om det hele længe, og hun er klemt af livet, kravene, de endeløse praktiske opgaver og af altid at forsøge at gøre alting perfekt og være en god mor. Hun er uddannet billedkunstner, men har sjældent energi eller tid til at male. Hun har med vekslende held/uheld ledt efter kærligheden, siden hun blev alene fem år tidligere. Og på trods af stress, udmattelse og sygdom og en følelse af, at livet kræver mere af hende, end hun har at give, så fortsætter hun med at søge kærligheden, manden, lykken. Det er jo det, det hele handler om. Eller er det? Bogen følger Chris og hendes søn gennem et helt almindeligt efterår, der fører ind i starten af coronatiden. Og i tilbageblik fortæller Chris, hvad jagten på kærligheden og livet på Tinder har givet hende og taget fra hende. Et billede af en alenemors plads (eller mangel på samme) i verden, bekymringerne, de endeløse opgaver, moderkærligheden og livet i en lille by i Udkantsdanmark. Tinder-tider er et billede på, hvordan virkeligheden egentlig ser ud bag Tinder-illusionen. Uddrag af bogen Min ærlige Tinder-profil ville lyde: billedkunstner (af meget varierende talent), 45 år, fuldtids alenemor. Førtidspensionist. Gik ned med stress i sommers. Ja, det kan man sagtens som førtidspensionist åbenbart. Og jeg dykker stadig, når der er for meget at se til. Og det er der som regel i vores liv. Har haft sklerose i cirka 16 år. Leder efter kærligheden og en mand, der kan gøre mit og vores liv bedre og lettere og gladere. En, der tager om mig og siger, det hele nok skal gå, når verden ser allermørkest ud. En, der er her for mig. Og os. En, jeg kan stole på. Og sådan en mand hænger ikke på træerne, det er da for længst gået op for mig. Jeg er faktisk begyndt at tvivle på, om sådan en mand overhovedet eksisterer. Altså andre steder end i mit hoved. Om forfatteren Christina Maria Jensen er født i 1974 i Randers. Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og har malet og udstillet sine malerier igennem mange år. Hun bor alene med sin teenagesøn i en lille by på landet. Hun har skrevet hele sit liv, og Tinder-tider er hendes debut.

  • Save 32%
    by Hans-Willy Bautz & Theodor William Larsen
    £9.49 - 11.99

    Mark og Frederik går i 3. klasse. De har været venner siden nulte. Mark bor sammen med sin mor i et rækkehus i byen Torndrup. Frederik er greve og bor på slottet Tornhøj sammen med sin far. Mark er på ferie på slottet, da der en dag bliver fundet et skelet bag en mur. Da Mark har magiske evner, kan han bringe ham og Frederik tilbage i tiden. På den måde kommer de på sporet af, hvem det er, der er blevet muret inde og hvorfor. Drengene kommer ud for nogle uhyggelige oplevelser. En værdifuld smaragdring, der egentlig tilhører den adelige familie på Tornhøj, bliver stjålet fra museet i Torndrup, hvor der også er udstillet et bøddelsværd og en sølvskat. Der er ingen tegn på indbrud, og ved gennemgangen af overvågningsvideoen får politiet sig en overraskelse. Nu er det ikke uhygge alt sammen. Frederiks far inviterer drengenes spejdervenner til lejrweekend ved slottet. Marks mor er med, og hun kan ikke lide edderkopper. Frederik og Mark får sig en dejlig overraskelse til sidst. Skelettet på slottet er en spændende og rigt illustreret historie for børn i alderen 8-12 år. Om forfatterneHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946 og bor i fødebyen. Han er en gammel rotte i skrivefaget og har bl.a. i 30 år været avisudgiver og redaktør i Tyskland. Han har fået udgivet seks krimier i Danmark. Desuden to bøger med fortællinger og to krimier i Tyskland. Theodor William Larsen er født i Roskilde i 2012 og vokser op i Haslev, hvor han går i 3. klasse. Han har en livlig fantasi, som hans medforfatter omsætter til handling. Birgitta Kristina Ingmarsdatter Carlberg er født i Borup (Midtsjælland) i 1976 og er bosiddende i Faxe, hvor hun arbejder i en boghandel. Hun er portrættegner og illustrator med adskillige værker bag sig. Hun har tegnet, siden hun var barn.

  • Save 33%
    by Ole Mollerup Rytter
    £11.99

    Embedsmanden Markus rykkes på grund af udflytningspolitikken væk fra sin københavnske forstadsidyl til Aarhus. Her møder han en helt ny mentalitet og levevis. Et uheld med en uvelkommen gæst fra fortiden formørker hans sind, og det bliver yderligere forstærket af forskellige traumatiserende oplevelser. Hans medfølgende regnskabskyndige hustru forstår helt anderledes godt at indleve sig i den helt nye livsform. Hun kaster sig ud i et sexliv, hun før kun har drømt om, og fører regnskaber for deres nye skrupelløse bekendte. Både de lovlige, som er blottet for moral, og de lyssky, som omhandler alt lige fra narko- og menneskesmugling til bordeldrift og udnyttelse af mennesker i nød. Hun lærer at udnytte situationen og tjener mange penge. Til sidst svigter hun dog den forkerte persons tillid, og det får fatale følger. Uddrag af bogen Nu ville han sprøjte en gas derind, så de blev bevidstløse. Han havde valgt isoflurangas og ville sprøjte så meget derind, at det svarede til 1,5 % af rummets volumen. 2 % ville godt nok slå dem ihjel, men han var nødt til at gå så tæt på, at han fik tid til sit forehavende. Da han havde sprøjtet gassen ind, tog han sin gasmaske på, brød næsten lydløst døren op og gik ind i soveværelset. Som forventet lå de alle tre dybt bevidstløse uden at have bevæget sig. Han gik over til Julie, løftede op i trusseelastikken og tog et vue. Han var lige ved at lade sig friste. Om forfatteren Ole Mollerup Rytter er født i 1945 i Lemvig og arbejdede som murer i Aarhus, indtil han gik på pension. Hans debutroman, At blive født, var min første fejl, udkom i 2015, Det forkvaklede liv i 2017 og Ludere, lommetyve og andet godtfolk i 2020.

  • Save 35%
    by Kirsten Kjær
    £10.99

    Ellen arvede en perlekæde fra sin elskede farmor, Maria. Hun var et uønsket barn, født i al hemmelighed i 1920’erne og givet bort to dage gammel. Hemmelighedskræmmeriet fortsætter, da alle i byen ved alt om Ellens herkomst, undtagen Ellen selv. Hun stræber meget tidligt efter at råde bod på det svigt, hun var udsat for, og skaber sig senere et trygt liv med mand og børn. Endelig har hun mod på at bryde med det uudtalte, besøger sin far, som hun hele livet har haft kontakt med, da hun voksede op hos hans forældre, siden søsteren. Med sig hjem har hun bjerget en krukke, der tillige med perlekæden betyder meget for hende. Hun lever et stille, almindeligt liv, dog ikke uden krusninger på overfladen. Livets bærende grundpiller, liv, død og kærlighed, væves ind i hinanden. Som en Maria med bedekransen giver perlekæden håb om evighed og udødelighed. Uddrag af bogen Ellen retter blikket fast mod den tykmavede krukke, som står der på skænken i spisestuen, hvor de sidder, og nu ligner den en urne, men i næste øjeblik ser hun en gravid kvinde, og det ryger ud af hende: ”Jeg vil aldrig kunne arve, fordi du ikke er stået frem og har råbt ud over hele verden, at du er min far. Og fordi dine dejlige forældre døde fra mig, og fordi din forkælede søster ikke gad adoptere mig.” Da hun mærker, at de lytter, får hun mod til at fortsætte. ”Men krukken, der står deroppe, har jeg kun gode minder om fra min tid hos dine forældre. Jeg vil så gerne have krukken med som et minde.” Om forfatteren Kirsten Kjær er født i Tarm i 1954 og bor nu på Djursland. Hun er cand.mag. i dansk og religion.

  • Save 34%
    by Lis Rytter
    £10.49

    Beboerne i den lille sammenspiste by på én gang både tiltrækkes og skræmmes af hende – den fremmede – hvorom rygterne går. At hun kan noget mystisk, noget, det er bedst at holde sig på afstand fra. Hun har en evne, som hun har arvet fra sin bedstemor. En evne, hun troede kunne bruges til noget godt, til at hjælpe mennesker. Men evnen er hendes mareridt – ikke en gave! Uddrag af bogen Hun vågnede badet i sved. Ordet ”heks” kørte rundt i hendes hoved. Var det i virkeligheden det hun var – en heks! Hun bad: ”Kære Gud, lad mig ikke være en heks! Lad de ting jeg kan se og høre, være en meddelelse om noget godt – noget der kan hjælpe mennesker! I nat måtte der ikke ske den mindste uforklarlige overnaturlige ting, det ville hun ikke kunne klare. Hun ville bare være et helt almindeligt menneske – en helt almindelig ung kvinde – i en helt almindelig by. Om forfatteren Lis Rytter er født i Støvring v. Randers i 1944 og opvokset i Gl. Aaby. Hun er tidl. sygehjælper og forfatter til bogen Og hun levede – (2004). Desuden er hun foredragsholder om ”positiv tænkning”, clairvoyant håndlæser og syngepige.

  • Save 33%
    - en praktisk introduktion og etiske overvejelser
    by Dennis F. Ejstrud
    £11.99

    Polyamori og åbne forhold vil flere ting. Det er en bog, der fortæller om de erfaringer, bogens forfatter, Dennis F. Ejstrud, har gjort sig på sin rejse fra at være monogam til at vende det hele på hovedet og blive polyamorøs. Det er også en bog, der filosoferer over, hvorfor vi er, som vi er, og som giver nogle bud på, hvordan tingene kunne være anderledes, og hvorfor vi med fordel kan overveje at ændre på vores tilgang til det monogame parforhold, som vi er opflasket til at efterstræbe. Bogen er ikke en brandtale for polyamori, og dens sigte er ikke at bekæmpe den overvejende monogame kultur, vi har i Danmark. For monogami er ikke nødvendigvis dårlig eller forkert – lige så lidt som polyamori er dårligt eller forkert. Bogen forsøger at være en sten i skoen. Den ønsker at udfordre sin læser til at tage stilling til trufne livsvalg. Uddrag af bogen Der er intet fundamentalt galt med monogami. Det fungerer godt for mange mennesker, og mange lever lykkelige monogame liv. For mig personligt er det problematiske med monogamiet, at det for mange mennesker er et indiskutabelt dogme, som de aldrig har taget reel stilling til. Det gjaldt også for mig selv indtil for nogle år siden. Jeg havde simpelthen aldrig reelt overvejet, at der er alternativer til en monogam livsstil. Selvfølgelig var utroskab og åbne forhold noget, jeg kendte til, men selve idéen om at have samtidige kærlighedsforhold var fjern for mig. Noget, jeg forbandt med flerkoneri i fjerne dele af verden. Derfor håber jeg, at mennesker fremadrettet i højere grad vil blive præsenteret for polyamori som et alternativ, man faktisk kan tilvælge. Som en måde at leve sit liv på, der er et reelt alternativ. For mig er det ikke et mål i sig, at der bliver flere polyamorøse i Danmark og verden. Men det er et mål, at flere mennesker aktivt vælger monogami (eller polyamori) til på baggrund af et personligt tilvalg. Om forfatteren Dennis F. Ejstrud (f. 1982) er uddannet cand.mag. i dansk og historie og arbejder til dagligt i uddannelsessektoren. Han valgte i 2018 at blive polyamorøs og lever i dag i en polyamorøs kernefamilie sammen med sine to partnere og sine to børn i Frederikshavn.

  • Save 33%
    - Vejen tilbage til livet
    by Cecilie Sonne
    £11.99

    Opturen er skrevet med et ønske om at belyse den usynlige kamp, mange kæmper alene i mørket. Det er en fortælling om at leve og kæmpe for livet trods hverdagens udfordringer. Opturen er skrevet for pårørende, professionelle såvel som de sårbare i vores samfund. Bogen udgives i et håb om, at flere tør stå ved sig selv og lære, at det er okay at sige fra. Den er til for at lære dig at finde vejen tilbage til dit eget liv, lære dig at tage styringen og finde en vej til der, hvor du kan være dig selv, og hvor du bestemmer. Lær at se værdien i alt det, som ikke lyser af sig selv i mørket. Tiden er inde til, at vi alle står sammen. For livet skal leves og ikke bare overleves. Det her er fortællingen om min vej tilbage til livet. Uddrag af bogen Jeg vælger i dag at fortælle om angsten. Den angst som for nogen ikke kan forklares, og for andre ikke forstås. Den angst der bryder venskaber, forelskelser og relationer. Jeg vælger at fortælle om angsten, så den kan blive normaliseret i et samfund der har for travlt med at pudse hinandens facader. Jeg er træt af facader, uvidenhed og evige frustrationer, så nu vil jeg lade angsten fortælle. Fortælle om et liv hvor angsten har førertrøjen på, og ikke har kunne forklares, indtil nu. Om forfatterenCecilie Sonne (f. 1997) debuterede som forfatter til bogen U-vending i 2021. Gennem sit forfatterskab håber hun at kunne nå bredere ud og fortælle historien om at leve i en verden fuld af forventninger, fordomme, glæde og en masse kærlighed. Hun håber, at Opturen kan bidrage til et større fokus på den mentale sundhed.

  • Save 34%
    - Tre historier med følelser og skræk
    by Jørgen Løvgret
    £10.49

    Bogen består af tre noveller, hvor alle med god fantasi handler om livet i Provence. Den første, ”Tragedien i Arles”, er bygget op om en dansk journalist, der i Marseille skal kommentere en ny musical, som er skabt over de to malere Vincent van Gogh og Gauguin og deres voldsomme møde i den gamle sydfranske by. Forestillingen bliver udsat en uge, og journalisten involveres i kærlighed og sorg i et meget landligt miljø i mellemtiden. Den næste novelle, ”Kærlighed i Provence”, er titlen på et berømt billede, hvor den danske kunstner på illegal måde forsøger at presse sin berømmelse endnu højere. I forsøget trækker han på sine mange skandinaviske venner i det sydfranske område. Sidste novelle, ”Mystik i Provence”, beskriver uhygge i en lille by. To svenske piger har lejet et gammelt hus, hvor der sker uhyggelige ting. Venner kommer ind i billedet og hjælper dem af med problemet.Uddrag af bogen Hun fortsatte forsigtigt ned ad trappen. Den knagede en smule. Det forstyrrede ikke gæsterne i stueetagen. De fortsatte deres højrøstede snak. Det var kortspil, det drejede sig om. Der lød flere bank i bordet. Hun kunne ane lys fra nederste etage. Hun var nu på nederste trin og stod på mellemetagen. Man kunne vel nok også forstyrre spøgelser, tænkte hun. Hun var nu ved trappen, der førte til nederste del. Hun stak foden ned til første trin. Men trinet var der ikke. Hun greb hurtigt fat i gelænderet for ikke at falde. Det gav larm fra sig, men hun faldt ikke. Men lyden nedefra var forsvundet. Hun havde skræmt spøgelserne væk. Hun var chokeret. Hun opgav at komme videre. Hun fandt hurtigt tilbage til trappen og begyndte hurtigt at komme op igen. Tænk, hvis hun var faldet direkte ned i hovedet på spøgelserne! Om forfatterenJørgen Løvgret boede selv i Provence gennem en tiårs periode. Han havde derved gode muligheder for rigtigt at studere livet i det provinsielle sydfranske miljø. Han bygger derfor sine bøger op omkring livet i de små byer på grundlag af sine notater og dagbøger og blander det hele med en morsom og spændende fantasi.

  • Save 33%
    by Dorthe Lynge Larsen
    £11.99

    Ingrid og hendes kæreste Theis lever det gode liv i København med velbetalte jobs, dyre vaner og lejlighed på en af byens bedste adresser. Men en dag kommer der et brev fra Nordnorge, der ændrer alt. Ingrid har arvet sin ukendte norske bedstefar, Klaushaugen. Optændt af håbet om en stor formue tager Ingrid afsted til den lille landsby udenfor Narvik for at bese sin arv med planen om at få solgt den hurtigst muligt. Rejsen og mødet med landsbyboerne kommer til at ændre hendes liv, og Klaushaugens arv viser sig at være noget helt andet, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Uddrag af bogen Hun rettede sig i sædet og betragtede opmærksomt omgivelserne. På den ene side af vejen fulgte fjorden stadig med dem, mens den anden blev til en lang, asfalteret plads med en Essotank, en købmandsbutik, et hvidt, afskallet hotel. Ikke særlig romantisk, men som de kom videre ind gennem landsbyen, så hun mange flotte, velholdte trævillaer, der lå ned til fjorden eller oppe i bakkerne med en god udsigt. Måske var det det røde dernede – eller det smørgule deroppe med svalegangene? Hun blev overrasket, da han sagtnede farten og drejede fra ad en lille vej væk fra fjordsiden, og da det tyndede ud i husene, dukkede der en lille grusvej op, som han svingede ned ad. Her var der et par små træhuse med en gammel campingvogn eller en bil uden nummerplader i indkørslerne. Hun lænede sig frem mellem sæderne med sin mobil i hånden. ”Er du sikker på, det er her? Har du læst adressen rigtigt?” Om forfatteren Dorthe Lynge Larsen er født i 1968 i Odsherred og nu bosiddende på Midtsjælland som selvstændig erhvervsdrivende. Hun har udgivet syv romaner, hvor Syndernes forladelse også er udkommet som lydbog. Ingrids arv foregår til dels i Nordnorge, hvor hun også selv har arbejdet i en periode af sit liv.

  • Save 33%
    by Michael Pedersen
    £11.99

    Potemkins paraply er en roman om en skizofren mand, der i sine vanvidsøjeblikke tror, at han er rådgiver for den russiske præsident. Han hjemsøges af tvangstanker, der er ved at ødelægge ham selv og hans omgivelser. Han forsøger at flygte – både fra præsidenten, sin familie, sin kæreste og fra sig selv, men han er på en umulig opgave. Jens Blendstrup skriver om Tørke: Det er sjældent, jeg har læst en nutidig satire så skarp som den her. En vigtig pointe er, at der ikke er nogen helt – men en vranten gammel mand, der insisterer på medmenneskelighed i en tid, hvor menneskelighed betragtes som en svaghed. (…) Der er noget Panduro over det … Jens Blendstrup skriver om Næsvisheder frabedes: God bog. Meget fin og ganske usentimental. Nogen ville sige sort komik. Og denne pragtfulde umulige far-figur. Og sønnen der fører fanen videre. Det er jo på den ene side tragisk men også enormt befriende festligt, ja livsbekræftende. Der bliver sagt meget på de 70 sider – også på de 10.000 sider, som er i mellem sætningerne. Jeg kan rigtig godt lide den måde, musikken og fortiden blandes ind i historien – ligesom sætstykker. Det er en lille perle, sgu. Uddrag af bogen Jeg har forgæves prøvet at afkode magtesløsheden på en tilfredsstillende måde. Man taler om den nødvendige samtale. Det er værd at huske, at nogle mennesker er bange for kvinder. Sådan er det bare. Det er jo ikke alle, der sørger for at holde kvinden i snor. En løbende dialog er vigtig, før man beslutter sig endeligt, den slags er jo ret nemt at få fat på. Det er en mild vinter i år, og det er ikke kun det egern, der sidder der i træet, der er blevet overvægtig. Man tænker på sig selv, gør man, og man gemmer sine sparepenge i fryseren, gør man… Man er som et pindsvin, der har rullet sig sammen og er gået i dvale. Næh, du – tænker Sergej højt – det er ikke alle, der sørger for at holde deres kvinde i kort snor. Jeg søger sorgløs dovenskab, men jeg mangler viljekraft. Min ferieudflugt er for at passe på mit helbred. Min interesse for mig selv er min udødelige pine. Mine trætte øjne. Det dunkle må blive klart. Er det her en forsvarstale? Eller er det en syndsbekendelse? Jeg bebrejder mig selv. Vanen har gjort mig sløv. Jeg er en kamæleon. Jeg burde gøre noget og følge én vej – i stedet for at være så apatisk. Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) har tidligere udgivet romaner, noveller og en filosofihistorisk bog om Søren Kierkegaard. I dag underviser han til daglig på Vejen Gymnasium og HF. Før dette underviste han på musikskole i Aalborg.

  • Save 33%
    by Kirsti Isabella Lindgreen
    £9.99

    I små intense strofer beskrives dybe stemninger hos forfatteren med få ord. Sansninger og følelser udtrykkes på en meget enkel måde ud fra den stramme japanske haikudigtform, hvor formkriteriet som udgangspunkt består af 17 stavelser fordelt på tre linjer med hhv. fem, syv og fem stavelser. Ved brug af meget få ord skabes den kontrast mellem simplicitet og dybe stemningsbilleder, som haikudigtene er kendt for. Enkelt og essentielt – hvis man kan fange alt det, der ligger bag ordene og mellem linjerne. I Blå kærlighed rammer forfatteren ind i naturens favntag både fra sit fædrene øhav, som er Færøerne midt i Atlanterhavet, men også fra den danske natur med land, vand og mange kilometer kyster, hvor hun er vokset op som adoptivbarn. Midt i denne sanselige natur tages læseren med på både sårbare, eftertænksomme, berigende, smukke og sanselige øjeblikke i et levet nu. Haikugenren får i denne digtsamling en form for et episk forløb med sine tre afsnit: Første afsnit starter på Færøerne, andet afsnits oplevelser foregår mest i Danmark, mens sidste afsnit rammer fortid, nutid og fremtid ind i mødet med Færøerne – og digtsamlingen bliver således en fusion mellem en flere hundrede år gammel japansk digtform og en nutidig nordisk virkelighed. Uddrag af bogen Lys-grønne skrænter midt i det blå ocean Smagen af klipfisk Skærpekød fra får Skiftende tåger fra nord Urfjeldet knejser Min krop står stille mens tankerne flyver væk på en sejldug af silke Sidder helt stille Solsorten synger sin sang Der kommer en kat Om forfatteren Kirsti Isabella Lindgreen (f. 1957) er færing, men er født og opvokset i Danmark. Hun har dog senere i livet fået kontakt til noget af sin familie på øerne og har derfor besøgt Færøerne en del gange. Hun er uddannet psykolog, og digtsamlingen Blå kærlighed er hendes anden digtsamling.

  • Save 33%
    - Sønderjyske tidsbilleder 1905-45
    by Marie Kjestine Høier
    £11.99

    Med imponerende visuel hukommelse beretter Misse Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring. Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur. Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen. Uddrag af bogen Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr. Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed. Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt. Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen. Om forfatteren Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.

  • Save 34%
    - En inspirationsbog med tips og tricks til billig og velsmagende aftensmad
    by Jonathan B. Erichsen
    £12.49

    At være nødsaget til at leve på et meget sparsomt budget, er noget, de fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Det sætter blandt andet en række begrænsninger for, hvad man kan tillade sig at smide i indkøbskurven, når der skal handles ind til dagens bedste måltid: aftensmaden. Men bare fordi at man ikke har alverdens penge at gøre godt med, behøver det ikke betyde, at man ikke kan lave velsmagende og spændende mad i sin hverdag såvel som til særlige begivenheder. Den lille kogebog til små pengepunge indeholder tips og tricks til, hvordan du kan spare penge og samtidig lave velsmagende aftensmad. Bogens hensigt er at give dig inspiration i madlavningen, men opfordrer også til, at du gør retterne til dine egne og smager dem til, sådan som du bedst kan lide dem. God fornøjelse! Om forfatteren Jonathan er 24 år og bor i Aarhus sammen med sin kæreste. Til dagligt studerer han på Aarhus Universitet, og i fritiden er hans store passion madlavning. Han værdsætter at bruge ekstra tid i køkkenet for at udforske og kreere spændende og velsmagende mad, til trods for en lille pengepung.

  • Save 34%
    by Birthe Skytte
    £10.49

    Flere frekvenser er digte fra en dagbog skrevet i årene 2016 og 2017. Inspirationskilderne er mange: især fotos, billeder og malerier, men inspirationen kommer også fra omgivelserne: natur og mennesker. En tredje inspirationskilde er det auditive: musik, lyrik, sang og fortælling. At genopdage lyd, ord og billeder i en ny version og i flere frekvenser. At være åben for de ”tankefugle”, som spontant dukker op som noget, der bliver født et sted imellem det bevidste og det ubevidste. Almenmenneskelige erfaringer, som skal fastholdes, undersøges, beskrives, forstås og fortolkes. At digte er som at række ud efter det, der ikke umiddelbart er ord for, at gå ind i et poesiens rum, hvor der søges ord for de tanker, følelser og sansninger, der er svære at beskrive, at give noget uforklarligt navn. At beskrive nuets øjeblikke, det gemte og det glemte, ikke mindst glæden, som er den nødvendige drivkraft i et menneskeliv. Uddrag af bogen Bevægelighed Solenes rose, du taler for mit hjerte månen er mit spejl Sandhedsnuancer, det ukendte spejlbillede noget lagt øde Drømte jeg var blind, tør ikke se i spejletfor fremmedartet At få øje på den rosenrøde himmels poesiranker Angsten opløses, rosenhaverne blomstrer mørkets tid ophørt Om forfatteren Birthe Skytte (f. 1945 i Silkeborg) opvokset nær Himmelbjerget, realeksamen, højskoleophold Lollands Højskole. Uddannet hospitalslaborant Aarhus Kommunehospital (1969). Arbejdede som laborant ved Statshospitalet Risskov. HF 1973. Cand.phil. i musik Aarhus Universitet (1982). Organistuddannelse Vestervig Kirkemusikskole. Organist og korleder siden 1991. Udgav 2020 digtsamlingen Som solen i midten.

  • Save 35%
    by Sebastian Strange Nielsen
    £12.99

    Alle kender arbejdstitlen, men få ser sygeplejerskernes verden med fagpersonens øjne. Det er svært at beskrive, hvordan arbejdet er, fordi sygeplejen er vidt forskellig, alt efter i hvilken sektor og afdeling man er ansat. Arbejdet og ansvaret kan i første øjekast se ens ud inden for regionerne og kommunerne hver især, men det er langtfra tilfældet. Lige så snart man kommer inden for sundhedssystemets verden, åbner den sig op. Lag for lag vil nuancerne afsløre sig inden for hvert speciale, afdeling og område. Gennem sort/hvid analog fotografering, leverer Sebastian Strange Nielsen en mulighed for at se, hvor forskellig og unik sygeplejen er fra sted til sted. Han introducerer hvert kapitel i tekst, men lader hovedsageligt sine fotografier stå alene. Sebastian er selv sygeplejerske, og selvom hans værk ikke skal være en faglig fortælling, giver han alligevel indblik i den verden, som de uindviede ikke ser. Om forfatteren Siden 2016 har Sebastian Strange Nielsen arbejdet som sygeplejerske på Odense Universitetshospital, og i 2021 afsluttede han specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske. Han blev født i 1992 og har selv lært sig analog fotografering, inden han begyndte på den rejse, som har ledt til den bog, du holder i hånden nu.

  • Save 33%
    by Bo Stray Christiansen
    £11.99

    Fra frikadeller til falafler, pommes Anna til pizza, smørkylling til surdejsbrød, boller i karry til brownie, chilisauce til cookies, kartoffelsalat til karamelsauce, pølsehorn til pesto, tatar til tiramisu og rösti til rejecocktail er blot nogle af de små 100 retter, du finder i denne bog. Eller kort sagt: masser af velsmagende opskrifter for hele familien. Opskrifterne er nemme at gå til, så alle, uanset alder og køkkenerfaring, kan være med – det er nemlig hele pointen ved madlavning. Maden skal ikke bare smage godt, den skal også være noget, man kan lave sammen – god mad, lavet sammen, giver nemlig endnu mere velsmag. Hvad enten du skal lave lune boller til morgenmaden eller madpakken, aftensmad til familien eller holde en god middag for dine venner, holde fødselsdag eller planlægge en festmiddag, vil du kunne finde gode og velsmagende opskrifter i denne bog. Velbekomme! Om forfatteren Bo Christiansen har tidligere udgivet flere andre kogebøger: Aftensmad - til hverdag og fest, Det er ikke så svært – at lave lækker mad, Lækker mad på 30 min. – Det er ikke så svært, Lækkert brød hver dag – med bagemaskine, Nemt og lækkert – til hverdag, Pasta, ris og nudler – på 30 minutter, Let og lækkert – til hverdag.

  • Save 33%
    - En udvalgt samling af tidernes opfindelser og opdagelser med udgangspunkt i mit eget liv
    by John Lindblad Christensen
    £7.99

    Det var en nyhed, da den første celle ramte jordkloden. Siden har den bare været under udvikling. Den blev til alt levende. Planter og dyr – og mennesket. Men vi opfinder konstant nye, brugelige ting, som gør livet lettere og sjovere for os. Og det gælder på alle planer. Dampmaskinen, elektriciteten, flyvemaskinen. Den lille forbedring i køkkenet eller hobbyværkstedet. Måske i haven. Fabrikken, der bliver rigere af at finde på nye eller bedre produkter. Forskning på alle mulige områder er spækket med nyheder. Og netop her finder vi en meget lang række af opfindelser, som har vidtrækkende betydning for den samlede menneskehed. Selv sidste gang er en nyhed for os alle. Uddrag af bogen For dyr og planter har der aldrig været nyheder. Der hedder det blot udvikling. Selv mennesket har ikke noget nyt i sig, selv om pandelappen er enestående. Kimen til den har altid været der. Der opstår konstant sygdomme blandt dyr, og der forekommer mutationer, men ikke nyheder. Men vi opfinder konstant nye, brugelige ting, som gør livet lettere og sjovere for os. Og det gælder på alle planer. Den lille forbedring i køkkenet eller hobbyværkstedet. Måske i haven. Fabrikken, der bliver rigere af at finde på nye eller bedre produkter. Forskning på alle mulige områder er spækket med nyheder. Og netop her finder vi en meget lang række af opfindelser, som har vidtrækkende betydning for den samlede menneskehed. Om forfatteren John Lindblad Christensen (f. 1937) er uddannet folkeskolelærer. Han er en ivrig debattør og er efter eget udsagn blevet mere eftertænksom på sine gamle dage. Det giver sig også tydeligt til udtryk med emnerne i hans bøger.

  • Save 32%
    by Else Lefmann
    £10.49 - 9.49

    Hannah, Teitur og tiden er fortsættelsen af Kys, corona og ormehuller. Marie og Peter, der var havnet i 2020, er nu kommet hjem til 1956 og er stadig kærester. Men da Marie efter sommerferien skal i 4. mellem, og Peter skal gå i 1. g, begynder deres forhold at gå i stykker, især fordi der i Peters klasse går en yndig pige ved navn Hannah. Hende er Peter tilsyneladende meget interesseret i. Efter jul kommer der to nye drenge i Maries klasse, den ene, Teitur, er meget mystisk, synes Marie. Han er sød og køn, men kan lynhurtigt affotografere tegninger og lange sætninger, og så vil han hele tiden snakke med hende om tidsrejser. Hun er på den ene side tiltrukket af ham, men på den anden side også lidt bange for ham. Den anden dreng hedder Henning. Peter og Marie har jo lovet hinanden ikke at fortælle nogen om deres besøg i 2020, men måske ved Teitur alligevel noget? Uddrag af bogen Da jeg drejer til højre ned ad Smallegade, kan jeg se tre mennesker langt nede. Der er noget bekendt ved dem. Jeg tror … jeg tror, det er … kan det være? Jeg giver mig til at løbe igen. Jeg må nærmere. Nu er jeg næsten sikker … det er … jo, det er Peter, der går i midten, og så er det … det er Teitur, der går på den ene side, og det er Hannah, der går på den anden. Det er ikke til at forstå, for Teitur og Peter kender jo ikke hinanden. Og de går så underligt, ligesom så tæt. Måske er Peter taget til fange? Måske har de et våben rettet mod ham og tvinger han til at følge med?Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

  • Save 30%
    by Kirstine Damm Reuter Johannsen
    £6.99

    Kære Angst sender læseren direkte ind i hovedet på et ungt menneske, som har mistet balancen, trygheden og livet, som hun kendte det. Hun har netop været igennem en hverdagsomvæltning – afskeden med de hjemlige rammer samt mor og far. Denne nye virkelighed rammer med 200 km/t. og slår hende i brædderne. Det var tilbage i september 2020 – de efterfølgende måneder tog livet hende på en uventet personlig rejse. Bogen er bygget på en række situationsberetninger, nedskrevet før forfatteren fik angsten på afstand. Dette skaber et helt unikt øjebliksbillede af de tanker, som Kirstine Reuter har skullet forholde sig til og tackle i en ængstelig sindstilstand. Uddrag af bogen Hvorfor skal små ting slå mig ud som en bil, der rammer med 200 km/t.? En enkelt lille ændring kan få mig til at miste pusten. Ups and downs er efterhånden en del af min hverdag, men følelsen af bilen, der rammer med 200 km i timen, er stadig grum og svær at forklare. Om forfatteren Kirstine Damm Reuter Johannsen er født 2001 og opvokset i en lille by i Nordsjælland. Hun blev student fra Gribskov Gymnasium i sommeren 2020, hvor hun modtog et legat, Christiern Pedersen Prisen, for initiativrig ungdom og dygtighed inden for feltet kommunikation.

  • Save 32%
    by Randi Allerup
    £9.49

    Denne novellesamling beskriver mange tildragelser, som de kan forekomme for mennesker. De er skrevet på baggrund af erfaringer gennem et langt liv. Uddrag af bogen På Jensgården i Ollerup bor Christian på 71 år, og på gården Sølyst bor Laurits på 76 år. De har kendt hinanden, siden de var børn, og har et fantastisk venskab. Christian har været gift og har to voksne sønner, mens Laurits er ungkarl. Christian blev enkemand for 18 år siden. Jensgården er Christians fødegård, mens Laurits har boet i 25 år på Sølystgården i nærheden. Om forfatteren Randi Allerup er uddannet kontorassistent og tresproglig korrespondent. Hun har arbejdet som direktionssekretær i flere internationale virksomheder. Som pensionist skriver hun fortsat.

  • Save 21%
    by Thomas Wivel
    £9.49

    Vi vælter monumenter, angriber symboler og bryder historiebøgerne op. Cancel culture er over os. Aflysningens kultur. Sproget tolker fænomenet. En aflysning. Lys sætter ud. Mørke finder netop ind i det øjeblik, vi vælger at se væk fra det. Historiens kirkegård består af brudte traktater, fortrængninger og udvisket fortid. Det ydre kaos under coronakrisen fik mine øjne op for orden. Mine sanser åbnede sig for logik, struktur og ikke mindst matematik. Jeg har ikke før mærket matematik så livgivende. Matematik har altid været sort snak for mig. Jeg har ikke forstået matematikkens inderste idé; at det fastcementerede facit ikke er et slutresultat, men en port til forståelse, en universel mystik. Matematikere er krigere, der tør se ud i uendelighed. Det kan kunstnere lære af, det har jeg lært af. Bogen her er et forsøg på at forklare hvorfor. Lad os oplyse hinanden. Lad os afmørke matematik. Lad os aflyse cancel culture.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.