Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Vinni og Carsten skipper deres karrierer, sælger deres bolig og ejendele, alt sammen for at realisere deres livsdrøm om at sejle jorden rundt. De stævner ud den 29. maj 2016.I en detaljeret og fængende beskrivelse fortæller de om deres eventyr og om livet som langturssejler. Forfatterne er åbne og ærlige i deres fortællinger og giver dermed ikke et glansbillede, men et virkeligt billede af deres nye hverdag. Bogen er ikke kun en rejsebeskrivelse, men også en fortælling om deres ’indre rejse’, hvor de opdager nye sider hos sig selv. Deres stresset hverdag med stramme tidsskemaer udskiftes med en livsstil, hvor dagene flyder sammen. Langt fra deres vante dagligdag møder de udfordringer i fremmede omgivelser og på faretruende oceaner.Bogen beskriver rejsens første etape fra København over Atlanten op langs USA og videre til Panama Kanalen.Med Kronborg om bagbord henvender sig til såvel landkrabber som sejlere. Uddrag af bogenCarsten beordrer mig ud i stævnen af Capri for at tage en video af indsejlingen. Jeg tænder for kameraet og prøver at beskrive denne oplevelse. Jeg kan mærke klumpen i min hals og må kæmpe for at mine tåre ikke får frit løb. Jeg kan selv høre gråden i min stemme, mens jeg taler på videoen. Da jeg flytter kameraet mod bagbord og får øje på ’den lille grønne dame’ (The Statue of Liberty) bryder jeg sammen og græder, mens jeg filmer. Det er så overvældende for mig at være kommet her til på egen køl. Det er helt uvirkeligt for mig. Om forfatterneVinni Breuning (f. 1959) uddannet sygeplejerske, har været hospitalsdirektør gennem 14 år, først på Privathospitalet Hamlet og senere i Region Sjælland.Carsten Breuning (f. 1952) i Danmark, men opvokset i USA og senere bosat i Danmark. Uddannet BBA og har været administrerende direktør i såvel danske som amerikanske selskaber.
Det var ikke en ønskelig situation for en 16-årig pige at blive gravid. Besøget hos lægen medførte ikke den ønskede abort. Som et uønsket barn kom Jimmy til verden den 13. december 1959. Tidligt i sit liv oplevede han sin fars voldelige temperament i form af fysisk vold. Som 8-årig blev han anbragt med sine to mindre søskende på børnehjem. Moderen overlod forældremyndigheden over Jimmy og hans lillebror til deres far, den voldelige og alkoholiske mand, hun selv var flygtet fra. I kampen for at beskytte sin lillebror blev Jimmy udsat for fysisk og psykisk tortur fra sin far. Det blev så voldsomt, at han som 11-årig forsøgte at tage sit eget liv. Som 11-årig blev han indlagt til observation for eventuelle hjerneskader på grund af den fysiske vold. Volden stoppede først, da han som 15-årig slog sin far for at beskytte sin lillebror. Uddrag af bogen Selv i sine bedste stunder, hvilke der var ufatteligt få af, så var far fuldstændig uberegnelig. Hans iltre temperament gjorde, at han reagerede uden at tænke på konsekvenserne af de skader, han forvoldte på mig eller vores hjem. På et tidspunkt kylede han i raseri sit krystalaskebæger efter mig. Han blev pissesur over ikke at ramme mig, for der kom et stort hul i væggen ved siden af stuedøren. Igen måtte jeg i gang med mine håndværksmæssige evner. Jeg fik dækket hullet til med en forside fra Familie Journalen februar 1957. Om forfatteren Jimmy Gørtz (f. 1959). Flylærling (SAS 1978-81), flymekaniker (SAS 1981-90), miljø- og sikkerhedsleder (SAS 1990-97), forhandlingskonsulent (SAS 1997-2000), personalechef, HR Director (SAS 2000-09), projektchef, adm. dir. (A2Z Turnkey 2010-12), sikkerhedsleder (Banedanmark 2013-), formand Røde Kors Herlev (2013-18).
Skjoldmøen Selma vender tilbage til Skotland for at besøge sin mor og overtale hende til at stikke af fra Selmas voldelige far. Et opgør med faderen får fatale konsekvenser, og Selma og hendes mor må flygte. Selma bringer både sig selv og sin mor i stor fare i et land, der ikke længere føles som hjemme. Da høvdingen Sigurd den Vise opdager, at den smukke skjoldmø er rejst til Skotland uden at fortælle det til Sigurd, bliver han rasende og vil finde Selma. Det skal dog vise sig at være en meget vanskelig opgave, og den egenrådige Sigurd bliver nødt til at bede om hjælp, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at kunne vinde Selmas hjerte og tillid og bringe hende med sig hjem til Fjordborg igen. I serien er tidligere udkommet: Med fjenden i hjertet. Uddrag af bogen Næppe havde ordene forladt hendes læber, før John vendte sig om og stak Rose en så voldsom lussing, at hun røg med baghovedet ind i væggen. Rose svajede lidt og blinkede med øjnene for at bevare bevidstheden, og John vendte sig med et tilfreds smil om mod Selma igen. Men i stedet for at fortsætte råberiet blev han helt stum. Selma stod foran ham med Høvdingehug trukket og med en skjoldmøs beslutsomme blik i øjnene. Hendes hjerte hamrede, og alle hendes muskler var forberedt på kamp. – Hvis du slår min mor én gang til, så stikker jeg mit sværd i din sørgelige, rådne krop, så du aldrig mere kommer til at slå en kvinde igen, hvislede hun langsomt ud mellem tænderne. Om forfatteren Louise Colding er gift og har fire børn. Hun mener, at verden har for få bøger om kærlighed, og har besluttet sig for at gøre noget ved det. Hun har studeret vikingetiden i mange år og er overbevist om, at kærlighed har været en vigtig livsfaktor til alle tider.
Peter bliver sammen med to medarbejdere sendt til Sarajevo for at bistå med digital udvikling af bibliotekerne. Her møder han den smukke Olga. De hvirvles ind i et dramatisk opgør mod den bosniske mafia i kampen mod trafficking. De opdager først sent, hvor farlige kræfter de er oppe imod i et samfund præget af korruption og brutalitet. De tre danskere indkvarteres på Hotel Hirz. På hotellet ernærer de to kvindelige ejere sig ikke kun ved almindelig hoteldrift. Efter krigen er der mangel på unge mænd, og kvinderne forlyster sig med hotellets gæster og benytter resultatet til lyssky insemination af de lokale kvinder. Peters ekskone, ingeniøren Merete, opholder sig på samme tid i Split, hvor hun er rådgiver på et kompliceret broprojekt tæt på den kroatiske grænse. Hun kommer Peter til undsætning, da det bliver rigtig farligt. Flere kvinder forelsker sig i de tre mænd, som hurtigt erfarer, at seksualmoralen i Bosnien er væsentligt anderledes end i Danmark. ¨ Uddrag af bogen Han knaldede hovedet i jorden og følte sand mellem tænderne. Han lå med ansigtet presset ned. De lå i lyskeglen fra bilens stærke forlygter. Der lød et skud fra bilen, og en kugle hvislede lige hen over hovedet på dem. ”For satan. Han skyder efter os,” hviskede han skrækslagen og stirrede med opspilede øjne på hende. Hun sagde ikke et ord og flåede pistolen frem fra skulderhylstret. Rullede sig rundt og afsikrede den med et højt smæld. Sigtede. Så skød hun hurtigt to skud. Den ene billygte gik ud. Der lød to skud fra bilen. Kuglerne slog ned få meter bag dem. Så skød hun igen. Den anden lygte blev ramt, og alt blev mørkt. Om forfatteren Jon Hanson er pseudonym for forfatteren af erotiske romaner målrettet voksne i en moden alder. Han er i begyndelsen af 60’erne, og beskæftiger sig udover forfattervirksomhed med foredrag om livets mange muligheder for 60+-generationen.
Politikommissær Jacob Andersson har en kræftsyg datter – Ellen. Hendes situation truer med at tage kontrollen fra ham, da han kastes ud i de svære valg mellem familie og arbejde. I det spændingsfelt kæmper Andersson på flere fronter. Balancen er umulig og konsekvenserne fatale. I en tid med alarmerende personalemangel sættes han i spidsen for opklaringen af drabet på Nordjyllands Politis øverste chef politidirektør Leo Brinkmann. Andersson leder i løbet af en lang intensiv uge den sammensatte efterforskningsgruppe, der arbejder mod alle odds i forsøget på at opklare sagen. Til sidst står de alle tilbage med kun håbet i behold. Uddrag af bogen Han famlede febrilsk efter sin mobiltelefon. Manglen på søvn gav ham finmotoriske udfordringer. Han kæmpede med at finde genvejstasten til Anne-Sofies nummer. ”Det er Anne-Sofie.” Andersson trak vejret dybt ned i lungespidserne og forsøgt at sige noget. Men det svimlede for ham. Han støttede panden mod muren. Lod væggens kølighed trænge ind og forsøgte at klare tankerne. ”Jacob?” Hendes stemme var kontrolleret lav og med den snert af desperation, som han havde hørt så mange gange før. ”Ja,” svarede han med grødet stemme. ”Hvordan har hun det?” Han stod med tilbageholdt åndedrag. ”Jeg har lige læst højt for hende. Hun hviler sig lidt.” Udåndingen. Luft ind igen. Pulsen gik ned. Han kunne stå selv. ”Det var godt.” Der var tyst på linjen. ”Anne-Sofie, jeg ...” Han afbrød sig selv. ”Vi tales ved senere, okay?” ”Okay.” Hun afbrød forbindelsen. Om forfatteren Thorsten Kranz har en fortid i Politiet og fungerer i dag som juridisk rådgiver for offentlige og private virksomheder. Han har tidligere skrevet spændingsromanerne Intet uforsøgt og Aldrig stille ind i natten.
Geologerne Niels Kenneth Ovesen og Kasper Hornvit leder en ekspedition på den grønlandske vestkyst. Ekspeditionens officielle formål er at undersøge, hvad afsmeltningen betyder for adgangen til grundfjeldet, men i virkeligheden er formålet et helt andet. Da ekspeditionen kommer i vanskeligheder og bliver væk, bliver det en politisk betændt sag, og situationen forværres, da det kommer frem, at et af ekspeditionsmedlemmerne, Gustav Plinger, søn af en af Danmarks førende erhvervsmænd, frygtes omkommet. Peter Lassen udpeges til at lede eftersøgningen, og han konstaterer hurtigt, at opgaven er langt mere kompliceret end først antaget. Skjulte politiske dagsordner og brutale bagmænd vanskeliggør opklaringen, alt imens han sammen med makkeren, Walter Kurek, stædigt graver sig længere og længere ind i sagen. Snart finder de ud af, at de befinder sig midt i et uigennemskueligt komplot. De kæmper mod tiden og kulden for at finde overlevende, så trods deres vidt forskellige personligheder indser de to efterforskere, at de må arbejde sammen for at komme til bunds i sagen. Brødrenes hemmelighed er en tempofyldt spændingsroman, som tager læseren med ind i et spændende univers spækket med magtbegær, kynisme og politiske intriger. Uddrag af bogenWalter havde tændt en gulvlampe og stod paralyseret med armene ned langs siden. Nu så Peter det også. På sengene lå der to børn. Den mindste var vel tre og den ældste fem. De lå på hvert deres leje med halsen skåret over, den yngste så kraftigt, at hovedet næsten havde sluppet kroppen. De uskyldige børneansigter havde en frygtelig, grotesk grimasse, som om de var blevet fanget i et gab eller et undertrykt skrig. Lugten i værelset var kvalm. Peter så fra de to børn, op på Walter og tilbage igen, som om han håbede, at synet ville forsvinde, men det gjorde det ikke. Pludselig bøjede Walter sig forover og tømte maveindholdet midt på gulvet. Peter indså, at der ikke var noget, som de kunne gøre for de to små, så han efterlod dem sammen med Walter og fortsatte afsøgningen. Om forfatteren Jakob Nørr (født 1969 i Århus) er uddannet cand.polit. og arbejder til daglig som international direktør. Inspirationen til forfatterskabet kommer fra en stor appetit på livet samt interesse for politik, historie og samfundsmæssige forhold. I skrivningen er alt tilladt, her er det kun fantasien, der sætter grænserne. Brødrenes hemmelighed er hans første spændingsroman. Han har tidligere udgivet den biografiske roman Australieren i 2012.
Pædagogisk viden og forskning fortæller, hvorfor noget er godt, men ikke altid, hvordan det hænger sammen med praktisk pædagogiske handlinger i det levende liv, hvor pædagoger yder omsorg for og etablerer relationer til hurtigt skiftende børnegrupper og deres forældre. Samtidig arbejder pædagoger i et spænd mellem dagtilbudslovens formål, normer og værdier samt egne erfaringer, fornemmelser og tavs viden om, hvad de går og gør, for i daglig praksis gør pædagoger meget godt. De tager kontakt, interagerer og udvikler børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer. En personlig pædagogikbog til når livet, der leves i institutionerne, kræver inspiration, føling med egne kræfter og italesættelse af pædagogisk viden for at omsætte de fine ord til praktisk pædagogiske handlinger. En omsætning af hvad pædagoger kan gøre for at være naturligt udviklingsstøttende, hen over hvorfor de gør det, til hvordan det gøres forklaret med praksiseksempler. Til pædagoger, der gerne vil udvikle sig med egne kræfter i spil. Uddrag af bogenAt skiftes til at tage ture danner grundlag for demokratisk væremåde:Dina på 1 år drikker en tår vand, og da hun tager koppen fra munden siger hun: ”Ah.” Hanne følger initiativ, hun siger: ”Ah!” Dina tager øjenkontakt, smiler og siger: ”Ahhh.” Hanne følger igen og siger: ”Ahhh!” Dina bliver ivrig og siger: ”Ha.” Hanne smiler og siger: ”Ha, ha, den var god.”Dina og Hanne har turtagning, først tager Dina et initiativ, hun siger en lyd, Hanne følger initiativ, hun gentager Dinas lyd. Dinas reaktion er at intensivere sin lyd, og Hanne følger med, på den måde at de skiftes til at tage ture om en veltilpas følelse over en tår vand. De udveksler og kommunikerer, det er turtagning. Om forfatterenAnnelis Mortensen er uddannet pædagog, Marte Meo-supervisor, PD i psykologi og har gennemgået neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse. Hun har uddannet Marte Meo-terapeuter siden 2010 samt kørt Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år. Derudover har hun en bred erfaringsbaggrund med forskellige institutionstyper og etniciteter som pædagog ”på gulvet” i direkte kontakt med mennesker.
Tegn fra den anden side er den enestående beretning om, hvordan vores afdøde stadig kan kommunikere med os. Mette mistede sin søn Christian, da han var bare 17 år gammel. Mette har haft den mest utrolige kontakt med Christian, siden han døde. Susan og Mette, som sammen har skrevet bogen, er begge clairvoyante og inddrager ligeledes andre helt unikke oplevelser om kontakt med afdøde. De giver endvidere en forklaring på, hvordan det er muligt stadig at være i kontakt med vores elskede afdøde. Fremfor alt giver de håb. De giver håb for alle os, som har mistet en eller flere personer, vi elskede. For tænk, hvis de virkelig stadig er her? Tænk, hvis vi bare ikke har opdaget de tegn, de har givet os? Uddrag af bogenØrnen var det første tegn, og i dag er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et tegn fra Christian. Det helt utrolige med den ørn var, at den kom hver dag i dagene efter hans død, og den dag, han skulle begraves, fløj den hen over bilen og fulgtes med os. Herefter forsvandt den, men hold nu fast. Så dukkede den op igen præcis juleaften og så præcis på Christians 18-års fødselsdag i januar og så igen på Joakims fødselsdag i juni og min fødselsdag i september. Helt forunderligt, og vildt utroligt. Om forfatterneMette Hill Lærkesen er indehaver af og direktør i firmaet Magni. Hun er derudover clairvoyant og mor til Christian, som denne bog tager sit afsæt i.Susan Nielsen er intuitiv coach, clairvoyant og cand.mag. i kommunikation og pædagogik. Hun er forfatter til flere bøger inden for det spirituelle område.
Min sjæleven er min egen personlige beretning om et liv som stemmehører – mit liv. En personlig beretning, der handler om et fjendskab, som hen over tid er blevet til venskab. Et markant fjendskab, som har udviklet sig til et fantastisk og velfungerende venskab. En meget lang og meget anstrengende proces har udviklet sig til et venskab, som har været alle anstrengelserne værd. En proces, der har vaklet mange gange undervejs, men det gode har overvundet det onde. Det gode har sejret, fordi sådan skal det være. Dette venskab handler ikke om to personer. Nej, det handler om en stemme og et menneske, som er mig. Min stemme og jeg og alt det, vi har været igennem sammen og hver for sig. Det handler om en stemme, som har hjulpet mig igennem mange svære og turbulente perioder i mit liv. Stemmen er ikke bare min hjælpestemme, nej, det er min sjæleven. Uddrag af bogen Min sjæleven og jeg begyndte vores venskab for 8 år siden. Dengang skete der noget skelsættende i mit liv, et dramatisk vendepunkt, der medførte, at jeg én gang for alle tog en meget vigtig beslutning for mig selv og mit liv. Jeg besluttede mig for, at jeg aldrig nogensinde mere skulle falde ned i et dybt sort hul, som jeg ikke selv kunne komme op af igen. Det lovede jeg mig selv, men jeg havde brug for hjælp, den fik jeg, og jeg tog imod den. Det var i den forbindelse, at min sjæleven kom ind i billedet, og lige siden har vores venskab udviklet sig og er blevet mere og mere forankret. Om forfatteren Susanne Hornsleth (f. 1962) er førtidspensionist og debutant som forfatter. Har som bruger i over fire år været tilknyttet Støttecentret for Social Psykiatri, som er et kommunalt støttet værested for mennesker med psykiske lidelser.
24 fugle til at flette i papir. Lige til at hænge på juletræet. Fra stork til svane, fra gås til gærdesmutte. Bogen giver stof til mange timers hyggelige klip og flet med saks og papir.Jule Fugle Flet er en charmerende fornyelse af de danske juletraditioner. Alle kan være med. Fummelfingre er kun noget man får, hvis man ikke forsøger sig.Om forfatterenLars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen. Ved juletid er den ornitologiske interesse blevet omsat i klip og fletterier. Lars har en uddannelse i formidling, og et langt professionelt virke indenfor teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Lars Holmsted har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle.
Danskerne er gode til opsparing, men renten, de får, er desværre tæt på nul. Det er da ærgerligt! Ved at følge denne bog kan du se frem til et noget bedre afkast. Du lærer nemlig at investere på egen hånd med de billige onlineløsninger.Bogen er er rigt illustreret og giver letlæste, men grundige forklaringer på vigtige begreber som risiko, aktieeksponering og markedskorrektioner. Du læser om at have realistiske forventninger og lærer at vurdere forskellige typer investeringsforeninger og fonde. Og så lærer du en masse om, hvordan markedet fungerer!Bogen giver de nødvendige redskaber til at designe en balanceret portefølje af fonde, som passer til dine helt personlige forhold og tidshorisont. Løsningerne rækker fra det meget enkle, nærmest på autopilot, til det mere aktive og dynamiske. Bogen kan benyttes af alle, uanset om man lige har påbegyndt en opsparing, om man har frie midler fx fra et hussalg, eller om det er en børneopsparing, der skal sættes i gang. Uddrag af bogenEt andet aspekt er, at du skal kende og respektere din personlighed med de begrænsninger, det kan give. For når folk taber penge – og det er der mange, som gør – så skyldes det i høj grad følelser og emotionelle handlinger.Følelserne vil altid være meget aktive, når du investerer, og mange har svært ved at styre dem. Jeg har en ven, som opkøber tyske enkeltaktier. Han køber dem og beholder dem, som han nu har gjort gennem mere end 20 år – noget, jeg selv aldrig ville have kunnet finde ud af. Strategien passer perfekt til hans rolige temperament, hvor jeg selv er en noget mere emotionel og volatil type. Om forfatterenMichael Karbo (f. 1957) er professionel fagbogsforfatter med en række udgivelser bag sig om IT, om internettet, om digitale teknikker, om privatøkonomi mv. Michael Karbos bøger har altid læseren i centrum, de er godt illustrerede og giver en let tilgængelige formidling af fagstof, der ellers kan være kompliceret. Hans bøger er oversat og udgivet i 20 europæiske lande.
Bogen er skrevet for seniorer, men også andre, som er nysgerrige eller føler sig parat til at reflektere bevidst over indholdet i deres sidste livsfase og over døden: ”At leve og dø mere bevidst vil i al sin enkelhed sige, at vi hver især bliver mere opmærksomme på, hvad der rører sig i os og lader os vejlede af vores erfaring, visdom og indre stemme, når vi vælger vejen frem.” Uddrag af anmeldelse af Maria Justiniano, næstformand i Globale Seniorer, konsulent og socialrådgiver: Bogen skriver sig ind i en række af nyere personlige fortællinger om død og tabu overfor døden i Danmark. Denne bog udmærker sig imidlertid ved at tilbyde værktøjer og stille væsentlige spørgsmål, som den enkelte kan reflektere over – enten alene eller sammen med andre. Samtidig stiller forfatteren sine egne erfaringer og refleksioner til rådighed, hvilket gør bogen særligt autentisk og vedkommende. Bogen er vigtig og relevant for målgruppen, netop fordi den tager hul på det tema, som mange – også ældre – mennesker i Danmark bevidst eller ubevidst søger at undgå, nemlig døden. Forfatteren rejser en række helt centrale spørgsmål, der giver læserne mulighed for at tage stilling til hvordan de ønsker at leve de sidste år, hvordan de ønsker at tage afsked, og hvordan de kan tale med deres nærmeste om døden, samt hvad de forestiller sig sker efter døden. En hovedpointe i bogen er, at døden er en del af livet, og at forberedelserne til døden finder sted, medens man er i fuld gang med at leve sit liv. Uddrag af bogen Vi ved, at den måde, vi forholder os til vores egen dødelighed på, vil påvirke både vore børns og børnebørns forhold til liv og død, og hvis vi magter at være åbne og forholde os til vores egen frygt, kan vores eksempel inspirere og vejlede dem, vi elsker højest, hvis de og vi ønsker det. Det svarer til den rolle, som ældre har i mange andre samfund som dem, der har den dybeste viden om livet og døden. Om forfatteren Birgit Westphal Christensen (f.1949) er sygeplejerske og har en master- og PhD-grad inden for public health og har arbejdet med sundhedsfremmende arbejde i Danmark og i mange forskellige lande og kulturer i hele verden. Interessen for sammenhængen mellem krop, psyke, sjæl og sundhed afspejles såvel i hendes undervisning som i hendes bøger. I dag er hun – ud over at være pensioneret – konsulent, foredragsholder og samtalepartner for mennesker, som tumler med livs- og dødsspørgsmål.
Igennem poesiens udtryk er det her muligt at komme ind under huden på My, der beretter om sit liv præget af skizofreniens skygger og opløsende tilstande.My har i en årrække skrevet tekster om sit liv, og vi følger hende igennem både det smukke og det svære. Hun skriver i et poetisk sprog, der spejler hendes indersideverden så konkret, som det er muligt …My oplever sig selv og verden igennem et filter, der ikke rigtigt er der. Hun oplever verden energetisk, og at hvert menneske og hver tilstand er en hel verden i sig selv. Hun beskriver, hvordan hun oplever at forsvinde i andres ”farver” og energier, og hvordan hun igen og igen må fæstnes igennem mennesker, der kan hjælpe hende med at ”tegne” hendes omrids op, så hun bliver virkelig for sig selv også. Uddrag af bogenI de skrevne ord fandtes der en bevidning på min eksistens. For når jeg ikke kunne mærke mig selv på andre måder, så vidste jeg det, om ikke andet så logisk, at der måtte være noget, der var mig, for det kunne jeg jo læse igennem ordene, jeg selv havde skrevet ...Imellem ordene fandtes der kun opløsning – tynde arme og ben, spøgelseshud, men ingen egentlig krop ...Spøgelseshudens gennemsigtige skær lærte jeg senere at kamuflere igennem huller i min hud ... – Og ud af dem svævede resten af mig væk og rundt i gangene på Vejle Sygehus og i gaderne ... – Jeg svævede på strømpesokker og i hvidt som væggene ... – Jeg svævede, og indimellem fæstnede ordene mig, som drivtømmer på oprørt hav ... Om forfatterenJeg er My – intet mindre, og jeg er uendelighedens rum, der MÅ have mig selv tilbage igennem andre menneskers ”vægge”, uden dem går jeg i opløsning.At skrive er min overlevelse og mit liv – ordene kompenserer for mine manglende ”vægge” og bliver til trædesten i et ellers grænseløst univers.
I dette andet bind i serien om naturen i vores nærmiljø tager industriel designer og forfatter Boe Sallingboe os med på en gennemgang af naturens effekt på det senmoderne menneske. Fra stress og sansehaver, over byens grønne områder, til indendørsplanterne i de private hjem. Der er bid og masser af plantelister at gå ombord i, både for novicen og den særligt kræsne entusiast. Med udgangspunkt i Boes egne erfaringer som bygartner, underbygget med litteraturliste, links og referencer til forskning fra ind- og udland, bliver det grønne eventyr til brugbare gør-det-selv-metoder, så det bliver nemt at inddrage det grønne liv på vores arbejdspladser, i vores byer og i privatsfæren. Bogen er en kærlighedserklæring til naturens under, brumbassernes summen og smilet på dine læber. Bind 1, Naturen ind i byen – Sådan skaber du oaser på altaner og tagterrasser, udkom på Gyldendal i 2016. Om forfatteren Boe Sallingboe, født 1968, er uddannet industriel designer. Han har arbejdet som produktudvikler i tøjbranchen, men forlod i 2006 modebranchen og valgte havearbejdet i stedet. I 2010 stiftede Boe Sallingboe anlægsgartnerfirmaet altan-alferne, der har ekspertise i urban begrønnelse af altaner og tagterrasser.
Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget.Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet.
For år tilbage kunne hanen, der – skudt og død – kom farende gennem luften med sikker kurs mod Bulders hoved, have gjort jagten på Holmegaard til Bulders sidste. Det skete heldigvis ikke. Som otteårig knægt på Søholt fik Bulder sin første luftbøsse, en ”Diana”, af sin far. En gråspurv blev hurtigt indskrevet i jagtjournalen og fik snart følgeskab – mere end 100.000 stykker vildt er det blevet til. Da Bulder i 1975 overtog Søholt efter sin far, var de faste holdepunkter i hans liv landbrug og jagt – nå ja, måske især jagt. Og fantastiske er jagtlegendens fortællinger, heriblandt moosejagt i Alaska og duer i Argentina, kuduer i Kenya og bøfler i Botswana, springbukke i Sydafrika, urfugle i Rusland, foruden moskuskalvene i Grønlandsekspeditionen, 1964, og de utallige træk-, klap- og bukkejagter herhjemme. ”Jeg har været privilegeret hele mit liv og har ikke noget til gode,” siger Bulder, og det forstår man. Uddrag af bogenFætter Steffen og jeg, der gennem årene havde været på mange fine jagtture sammen, troede næsten ikke vores egne ører, da far i sensommeren spurgte, om vi ville med ham til Afrika på safari i anledning af hans 70 års fødselsdag. Allerede inden vi tog til Afrika, havde far spekuleret over, om og hvordan han kunne overdrage Søholt til mig. Sagfører Truelsen blev sat på sagen og udarbejdede papirerne til overdragelsen, som blev fastlagt til den 1. juli 1975. Så skete det altså alligevel: Adam havde overtaget Knuthenborg i 1970, da hans far døde – i øvrigt på Lindholm – og med min overtagelse af Søholt blev der sat endeligt punktum for vores mange overvejelser gennem årene om ejerskifte og manglende forventninger til at følge i vores fædres fodspor. Om forfatterenLise Wied Kirkegaard (f. 1963) er uddannet jurist og har en master i Professionel Kommunikation. Opvæksten på Sydhavsøerne inspirerede hende for år tilbage til at indgå aftale med lensgreve Adam Knuth om at skrive hans erindringer om Knuthenborg Safaripark. Under besøgene på Knuthenborg lærte Lise Frans Marcher at kende; det blev til et spændende samarbejde om fortællingen om den tidligere godsejer på Søholt og naturelskerens utrolige og lange liv med jagt og landbrug.
Forberedelserne til præsentation af vejbumpenes afløser og ’månecellerne’ fortsætter, nu med Jesper Frederiksen, Danmarks første astronaut, som ansvarlig. Det giver luft til, at Thomas og Tessie kan tage på forsinket bryllupsrejse til Australien, men den bliver ikke uden problemer. I Sydney krydser deres veje en marionet, styret fra Enos Spillebørs på planeten Otulep. Kommissær Stamac fra UPBI får dermed et konkret spor og opdager, at infiltrationen af otulepanske spillere er langt farligere end ventet. Den har allerede kostet tusinder af jordboere livet ved bl.a. terroraktioner, som spillerne styrer, og gennemføres deres nye planer, bliver det langt, langt værre. Imedens rammes Jesper Frederiksen af PTSD og gemmer sig langt inde i Sveriges skove. Udviklingen spidser til, da Bella Center i København igen skal danne ramme om et klimatopmøde med G7-landenes ledere samt præsident Putin som deltagere. Så mange af verdens øverste ledere samlet et sted er en uimodståelig fristelse for otulepanske spillere. Uddrag af bogen Bilerne startede og kørte ud af Bella Centerets Østhal, men netop som de var ude i det fri, skete der noget, som var aldeles uventet for passagererne. ”Hej, Donald,” lød det fra en overrasket præsident Putin, der havde opdaget, at han i den hektiske forvirring med at komme hurtigt af sted var kommet med i en af den amerikanske præsidents limousiner. ”Du har aldrig fortalt, at dine limousiner også kan flyve.” ”Det anede jeg heller ikke, de kunne,” svarede præsident Trump på flydende russisk. ”Det har de holdt aldeles hemmeligt for mig.” Overrasket og lettere foruroliget stirrede han ud ad vinduerne, og som alle de andre blev han nu presset tilbage i sædet, da limousinen accelererede op fra Jorden. Om forfatteren Johannes Lundstrøm (f. 1944) har været ejerleder med en kreativ virksomhed i over tyve år efter en karriere som linjechef i flere store virksomheder. Han har en højere handelsuddannelse bag sig og er navigatør. Gammaglimt er hans fjerde skønlitterære værk. Han har derudover skrevet faglitteratur, rejsebeskrivelser og et utal af artikler og nyhedsbreve.
Der er mange måde at blive ældre på i dag. Det viser bogens 12 portrætter, hvor danskere over 65 år fortæller om overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse.”Det med at blive ældre – det vil jeg ikke.””Jeg skal huske på, at jeg også kan læse om formiddagen.””Jeg arbejder, fordi jeg stortrives.”Sådan siger nogle af de interviewede ældre i bogen. For de fleste er der ”Meget godt i vente”, uanset om arbejdslivet fasholdes, et nyt arbejdsliv påbegyndes, eller tiden bruges på helt andre interesser.De 12 interviewpersoner fortæller blandt andet om, hvad der er vigtigt for dem i tilværelsen. Hvad de bruger tiden på, hvad der er både svært og rart ved at blive ældre, om deres rolle i samfundet og om relationer til familien.Ud over at være til inspiration for de kommende seniorer er bogen også et bidrag til samfundsdebatten om at blive ældre i Danmark. Om forfatterenBodil Høgh og Christina Fich Jensen er begge uddannet coach hos Sofia Manning og har specialiseret sig i coaching med fokus på 60+. Ud over at coache holder de foredrag om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.
Denne bog er en præsentation af Danmarks store renæssancekonge, Christian IV, til børn i historieundervisningen. Den møder børnene i øjenhøjde og fortæller den spændende historie om kongen, der havde meget store ambitioner for både sig selv og for Danmark. En konge, som forvandlede København fra en ubetydelig handelsby til at blive Danmarks hovedstad. Bogen, som henvender sig til børn på mellemtrinet, har saft og kraft til at fastholde børns interesse i undervisningen, samtidig med at den et godt indspil til en afbalanceret behandling af et historisk emne for historielærere. I bogen er der indlagt spørgsmål, som trækker paralleller til nutiden, så børnene får styrket deres perspektivering af historiebevidstheden. Om forfatterenLærer Fie Holm blev uddannet som lærer i 2002 med linjefag i bl.a. historie. Fie Holm har arbejdet med historiefaget i skolen i 16 år. Som historielærer har hun søgt efter lettilgængelige bøger om historiske personer og epoker, som har præget danmarkshistorien, og som havde fokus på historieaspektet. Da udvalget af disse bøger er lille, har hun derfor skrevet denne bog.
Forfatteren skriver: Jeg er vokset op i et miljø og har nogle oplevelser med mig, som ville få nogle til at bryde helt sammen. Jeg har ofte haft lyst til at rejse mig og flygte fra det hele, men jeg blev og kæmpede videre for mit liv. Jeg har kæmpet mig op ad isbjerget, som med tiden bare blev større og større. Jeg har haft utrolig meget modgang og svære tider, men jeg står her endnu, jeg er stadig et helt menneske. Denne bog er første bog, som fortæller om min kaotiske og rodede opvækst og starten af mit voksenliv, hvor jeg pludselig skulle til at lære at være voksen og passe på mig selv med de mursten, jeg havde med i rygsækken, men samtidig skulle jeg også til at lære at være mor på fuld tid. Uddrag af bogen Det er et spørgsmål, jeg har haft i mit hoved så mange gange, efter jeg er blevet voksen. Og jeg kan ikke komme frem til, om jeg blev svigtet eller ej. Jeg var et meget vanskeligt barn i mit eget hoved, min far opdagede det bare aldrig, da jeg ikke ville virke svag over for ham, for i hans univers var jeg den gode og store storesøster, som skulle passe på min mindre søster, for hvis jeg ikke kunne tåle min mors svigt, så kunne hun jo heller ikke, så han opdagede nok aldrig helt det kaos, der herskede inde i mit hoved. Om forfatteren Princess Natascha Ellen er født i 1995 på Odense Universitetshospital som nummer fire i en søskendeflok på fem. Hun har boet hos sin far sammen med sin fem år yngre lillesøster en stor del af sin barndom på grund af morens alkoholmisbrug. Som ung voksen medvirker hun i programmet De unge mødre og får to børn i en tidlig alder. Med sig i bagagen har hun en masse dårlige oplevelser, som hun i dag bearbejder bl.a. ved at skrive om sine oplevelser.
Det kurdiske spørgsmål er igen aktuelt: I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i september 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ’ja’ på næsten 93 % af stemmerne. I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde; både fordi de er kurdere, og fordi de er primært sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land. Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Derudover er PKK i Danmark blevet beskyldt for at have likvideret kurdiske kritikere og været indblandet i økonomisk afpresning. Kurdistan – En historisk fremstilling giver en grundig indføring i det kurdiske folks historie inden for de fire store kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Bogen berører desuden det kurdiske spørgsmål i Danmark. Uddrag af bogen Nu er tiden inde til en bog om kurderne, fordi dette folk spiller en vigtig rolle i konflikten om IS. De fleste ved vel, at vi som Danmark i 2014 vendte tilbage til Irak for at bombe IS. Men det er er mit indtryk, at de fleste ikke ved, hvorfor vi er der. IS’ handlinger i Shingal var i sin tid det, der fik Vesten til at vende tilbage til krig i Irak. Den 8. august 2014 erklærede USA’s daværende præsident, Barack Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb for at ”forhindre et potentielt folkemord” på ezidikurderne. Derudover er kurderne også interessante for et dansk publikum, fordi i den hjemlige værdidebat har EU’s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Imidlertid synes en stor barriere for dette lands medlemskab at være problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til den store minoritet kurderne. Om forfatteren Deniz B. Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bøgerne Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS) (2015), Tyrkiet 1923-2012 – fra Atatürk til Erdogan (2013) og Slave i Islamisk Stat (2017). Han er desuden redaktør på netavisen JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.
Denne malebog på i alt 86 sider, henvender sig til alle, som holder af eventyr, og som kan lide at farvelægge, idet den indeholder motiver til farvelægning fra 15 forskellige eventyr: Af H.C.Andersen: Nattergalen, Tommelise, Den grimme ælling, Kejserens nye klæder, Hyrdinden og skorstensfejeren, Det er ganske vist, Prinsessen på ærten, Den lille Idas blomster, Den lille havfrue, Den lille pige med svovlstikkerne. Om forfatteren Har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Har været nomineret til Orla-prisen for bedste billedbog. Illustrerer undervisningsmaterialer til folkeskolen. Maler malerier og har deltaget på censurerede udstillinger.
Mediepsykologi – Retninger – Fremtid tager udgangspunkt i den nye bekendtgørelse for psykologi på de gymnasiale uddannelser. De unge navigerer som digitale indfødte rundt på sociale medier og anvender ny teknologi. Forfatterne ønsker at bidrage til at gøre målgruppen bevidst om etik, digital dannelse og fordele og ulemper ved at bruge de sociale medier (SoMe). I disse overvejelser indgår også, at forfatterne med bogen vil bidrage til, at unge ikke bare følger den sociale smitte-/lemmingeffekt, som opslag på nettet kan have. De unge skal få en forståelse for og en bevidst viden om den digitale verden og lære, hvordan de selv kan have indflydelse på, hvordan de bruger de sociale sider, og hvordan det påvirker identitetsdannelsen. Bogen trækker tråde til andre psykologiske retninger, hvor det er naturligt. Desuden kan bogen bruges som afsæt til tværfagligt samarbejde mellem psykologi og andre fag på ungdomsuddannelsen. I bogen er der interviews med fagpersoner, som har fingeren på pulsen i forhold til unge. Der er progression i kapitlerne i forhold til selvstændighed og besvarelse af opgaver. Undervisere og studerende på andre uddannelser med interesse for mediepsykologi kan også få udbytte af bogen, selvom bogen primært henvender sig til gymnasiale uddannelser, men undervisere og studerende på andre uddannelser med interesse for mediepsykologi kan også få udbytte af bogen Om forfatterneJytte Lund Larsen er cand.pæd i tysk, pædagogik og psykologi og sidefag i psykologi. Co-active coach, cpcc, journalist. Censor på videregående uddannelser. Lektor på VUC & hf i Nordjylland. Forfatter til fagbøger og skønlitteratur. Torben Christensen er uddannet cand.scient. i biologi og idræt samt ph.d. i psykologi og har desuden en officersuddannelse bag sig. Torben har mange års undervisningserfaring fra både STX, Københavns Universitetet og VUC og er nu ansat på KVUC. Sideløbende arbejder han som censor på Akademiøkonom-uddannelsen i Velfærd – undervisning - sundhed samt med forfatterskab til andre kommende bøger.
På Sams 16-års fødselsdag får han at vide, at han skal overtage de gamle huse og skoven, som har været hans farmors families hjem i flere generationer, end nogen kan huske. Han får at vide, at der med arven følger en forpligtelse; at han skal beskytte stedet med alle sine evner, studere stedet og forstå dets “flerdimensitet”. Sam påtager sig opgaven, som kommer til at udvide hans opfattelse og viden ud over almindeligt kendte grænser. Det bringer ham og et par af hans bedste venner ud i et spændende forløb af hændelser. Sam får overrakt nøglen til farfars bibliotek. Han har, engang for flere år siden, været derinde med sin farfar, men han har næsten glemt, at rummet er der, fordi døren var svær at få øje på ligesom andre ting i det gamle hus. Det er, som om døre og rum, eller sågar husene, ikke kan ses hele tiden. Inden længe opdager Sam, at stedet og ikke mindst den meget gamle og uberørte naturskov gemmer på en stor hemmelighed, som bevogtes af nogen, som Sam ikke har vidst, eksisterede. Lidt efter lidt bliver Sam indviet i naturens skjulte kræfter, underligt sprog og kommunikationsmåder for at kunne hjælpe i en vanskelig sag, som truer ikke kun skovens fred og liv, men som også kan medføre en meget større naturkatastrofe. Uddrag af bogen En lille klokke ringede. Jonas Klip skyndte sig hen til en lille fordybning i væggen ved den dør, hvor Ris var gledet ud og ind, og tog en fyrsvamp op til øret. Det er en af vores talesammen, forklarede Maya, da hun så, hvor forundret Sam, Jakup og Mina så ud. Polyporusi vokser i træerne, som har rødder, som rører andre rødder. Alle skovene er forbundet. Det lød ganske fornuftigt, tænkte Sam og prøvede at spidse ørene, da han hørte Jonas Klip udråbe; godt nok med anderledes ord, men Sam forstod alligevel det meste: “Åh nej! Ikke nu der også! Vi har lige fået besøg. Ja, ja! De har endelig fundet frem og har det fint. Kan jeg ikke rode tilbage, når vi har talt …?” Om forfatteren Pirkko Aarnio-Faaborg er opvokset i Helsinki i Finland, hvor hun var i byen om vinteren og tilbragte somrene i familiens sommerhus, i skoven, ved en af de mange tusinde søer, med sine forældre og storebror. Hun har gennem sin opvækst haft et nært forhold til naturen, hvor de gamle skove blev hendes frirum og legeplads. Efter endt gymnasium og gartnerskole studerede hun til landskabsarkitekt på Arkitektskolen i Aarhus. Hun har været meget produktiv inden for sit felt og har gennem sin karriere opbygget en bred viden om natur og landskab samt kendskab til sten, flora og fauna. Hun har en dyb forståelse for naturen og nødvendigheden af et kærligt samspil mellem mennesker og natur.
En 15-årig dreng findes bestialsk myrdet, bundet på hænder og fødder. Sophie får med drabssagen sin ilddåb på afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Efterhånden som hun graver sig ned i sagen, bliver det tydeligt, at gerningsmanden har et vigtigt budskab. Dette involverer aspekter af græsk gudedyrkelse, som viser sig at have en forbindelse til den myrdede drengs familie. Sophie er i et kapløb med tiden, i takt med at flere drab støder til. Det står efterhånden klart, at gerningsmanden er at finde blandt drabsofrenes allernærmeste. Spørgsmålet er: Hvilke hemmeligheder gemmer familien på, som har vakt en morders brutale hævntogt? I Guds skabte billede er en psykologisk krimi om den tynde grænse mellem det menneskelige sinds lyse og mørke sider. Romanen udforsker, hvordan mordet på et barn påvirker lokalsamfundet. Uddrag af bogen Hun forsøgte at bevæge sine arme og ben, at rejse sig op, men hun var for afkræftet til at kunne løfte hovedet fra jorden. Med den højre hånd famlede hun på jordbunden og fik fat i noget hårdt. Det var en grankogle, der smuldrede, idet hun knugede den. Den anden hånd havde hun ingen kontrol over, og den venstre side af kroppen føltes i det hele taget forkert, som om den var lammet. Forsøget på at bevæge sig gjorde den brændende smerte i underlivet værre. Hun lukkede øjnene og gispede efter vejret. Lidt efter lidt aftog smerten, og hun åbnede øjnene igen. Om forfatteren Mona Hawthorn Andersen (f. 1977) er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi. Har arbejdet med socialt udsatte på et opholdssted og i kommunalt regi. Læser i dag til psykoterapeut og er med mand og tre børn bosiddende i Klarup, en provinsby til Aalborg. I Guds skabte billede er hendes debutroman.
Forfatteren har levet et turbulent liv med mange uddannelser, rejser, jobs og kreative karrierer. Derfor fortæller han bredt og detaljeret om mange af ungdomslivets problemer, kampe, nederlag, dilemmaer, håb og skuffelser, drømme og visioner. Erik dB borer dybt ned i omgivelsernes psykologiske motiver, vildfarelser og ekstremer, nogle gange helt ind, hvor ingen forfatter har været før. Derfor kan denne dokumentariske beretning om den danske tidsånds hastigt omskiftelige ambitioner virke både provokerende og skræmmende. Hvad enten det drejer sig om ungdomsoprør, mobning, hærværk, krig og kærlighed eller vold, arbejdsløshed, backpackerrejser og narkotika er Erik dB altid intenst nærværende og afslørende til fingerspidserne med mange dybdepsykologiske lag. Forfatteren kan sit erindringsstof og ved, hvad han taler om, så læseren kommer ofte vidt omkring på besøg ind og ud mellem dunkle verdener, som medierne ikke altid fortalte den fulde sandhed om. Og selv om fortællingen foregår i de tidlige 1980’ere, rummer den rigtigt mange fremadrettede perspektiver, der er endnu mere aktuelle i det 21. århundrede. Uddrag af bogen ”For mig er tiden gået helt i stå med hensyn til min egen fortid – jeg har ikke længere noget at vende tilbage til i mit gamle liv, så nu findes der kun en vej: videre frem for enhver pris, så må det bare briste eller bære.” ”… de gamle heltedigtes moralbegreber synes helt forsvundet. For nu at blive afløst af en ganske anderledes, surrealistisk verden bestående af sataniske rockidoler, som fanatisk afsporede pubertetsdrenge desperat forsøger at efterligne på kejtet og famlende vis.” ”For nu skal der altså ske noget, nu skal vi se at komme videre, væk med alt det gamle bras, party-time non-stop, nu skal der gøres rent bord og skabes mere plads til en ny og anderledes generation.”
Forældrene har lidt teenageproblemer med Jane. Derfor sendes Jane som en ung pige fra gymnasiet i Egå til Boston i et år for at være ung pige i huset. Det går blot ikke efter planen i USA, for Jane flygter fra Boston til New York og mister kontakten med sine forældre hjemme i Egå ved Aarhus.Nogle år senere kontakter Janes forældre politiet i Aarhus, for at de kan undersøge, hvad der skete med deres datter. Derfor sendes Ella og Ibsen til New York for at finde en forklaring. Li-Mei fra efterforskningsholdet bliver involveret i sagen på en helt særlig måde. I sidste øjeblik går det op for Ella og Ibsen, at arven efter Jane er helt uvurderlig og unik og må beskyttes, før det er for sent.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.