Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En 26-årig ugift kvinde, Alma, føder i 1949 en blind pige, Grete. Alma møder sin lillesøster Ritas mands storebror, Cornelius, og bliver gift med ham. Han tager Grete til sig, som var det hans barn, og får sammen med Alma datteren Lotte og sønnen Carlo. Romanen bygger især på relationen til Cornelius’ forældre, Cornelius’ søskende, deres ægtefæller, børn og børnebørn. Romanen slutter i september 2017, da Grete tager initiativ til at samle sine fætre og kusiner. Romanen giver en fremstilling af en families udvikling fra 1949 til 2017 og skildrer gode stunder, men også konflikter mellem de forskellige personer. Romanen fortæller også et stykke Danmarkshistorie fra et bondesamfund til nutiden med internet, og hvor børn og børnebørn har fået en større velstand og viden end dem, der var unge i 1949. I takt med fortællingen om den stadig større familie fortælles om begivenheder i Danmark og verden udenfor. Uddrag af bogen ”Kombinationen af mangel på børn og masser af jævnaldrende venner medførte, at jeg altid havde tid nok til at gøre de ting, som interesserede mig,” sagde Grete højt en dag. Hun sad alene i sin lejlighed, og hun fortsatte sin tale, som om der sad nogen og lyttede til hende: ”Jeg ville godt have haft et arbejde, fordi jeg godt ville have fået mine penge for et eller andet, som jeg havde gjort for andre.” Hun tog en slurk kaffe og spiste en vaniljekrans og fortsatte, da hun havde tygget af munden. ”Men hvorfor er der så mange af jer, der kan se, som tror, at vi blinde lever i konstant sorg og selvmedlidenhed? Jeg ville naturligvis gerne have haft en fornemmelse af, hvad farver er, når I snakker om tøj eller noget i naturen, som har smukke farver. Men vi har andre oplevelser gennem vore sanser. For hos mig fungerer lugtesans og høresans ligeså godt, som de gør hos jer.” Om forfatteren Kaj Therkelsen (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han gik på pension i 2015, men har stadig enkelte klienter. Han har siden 2006 udgivet ni romaner, senest Shadi – en af de nye danskere (2018).
En underlig historie er en både underholdende og barsk fortælling. Hvad foregår der i den lille landsby Bildbjerg? Ja, på nutidsplan er historien både munter og spændende, mens det, der er sket i 1600-tallet på samme sted, er voldsomt og stærkt bevægende. De to vidt forskellige tidsaldre skildres overbevisende med sans for dialog og miljø. Hvad oplever Sille under svenskekrigene? Og hvad er det egentlig, den fraskilte tilflytter Soffy mener at genkende i landsbyen, uden at hun kan sætte fingeren på noget bestemt? Uddrag af bogen Willum havde barn i kirke. Sørine skulle bære, og hjemmefra havde hun fået hvisket barnets navn, og nu stod hun med ham, højt løftet, så alle kunne se hans prægtige kristentøj, rødt fløjl med sølvindvirkning. Alle kendte klædningen, for den gik på omgang i landsbyen, men den hørte til i Willum Mikkelsens gård. Hr. Morten så højtideligt på Sørine og fadderne. Det var en god dag. Først Kjestens offergang, og nu kom folkene fra Lundegården med dåbsbarn og formuende faddere. Hr. Morten så frem til både mønter og godt til sulekarret, det var efterhånden også ved at være skralt, for folk gav ikke så meget mere, det var strenge tider. Han sukkede hørligt, ak ja, det var strenge tider, og værre blev det vel, hvis pesten nåede deres lille afkrog af landet. Han klarede stemmen, og hans venlige ansigt kom i dystre folder: ”Så befaler jeg dig, du urene ånd, far herud.” Om forfatteren Birthe Gyldion er kronikør, kontorist og lokalhistoriker og er optaget af samfundsdebatten, af udviklingen i tiden og af de sociale forhold for både børn og ældre. Hun debuterede som romanforfatter i en alder af 91 år i 2017 med romanen Teknisk vidunder. Hun har også udgivet Ti kirker, 6 godser og alle vore bøndergårde og Gjorde vi?.
I denne novellesamling følger læseren syv unge menneskers udfordringer i teenageårene. I denne fase af deres liv, hvor de hverken er barn eller voksen, befinder de sig mentalt og følelsesmæssigt i et overgangs- og ingenmandsland, hvor de søger efter deres identitet i en omverden, der er præget af muligheder, udfordringer og fristelser. Den unge læser vil kunne genkende mange af de kampe, hovedpersonerne står i: at være medløber, at være udenfor, at hige efter anerkendelse, at sætte sig selv under pres, at stræbe efter uopnåelige mål, at give efter for farlige fristelser og at blive konfronteret med konsekvenser.Novellerne giver den unge læser mulighed til at føle sig tæt på personerne og giver anledning til eftertanke og refleksion samt perspektivering.Det sproglige niveau er målrettet 9./10. klasses elever. Der er lagt fokus på læsbarhed og autentisk sprogbrug, og læseren finder hjælp i gloselister.Hver novelle indledes med et kort resume på dansk, som giver en tematisk forforståelse.Opgaverne til før, under og efter læsning er præget af variation og gode differentieringsmuligheder med fokus på de kombinerede færdigheder inden for kompetenceområderne mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Alle noveller er indtalt og kan hentes via medfølgende link eller scanning af medfølgende QR-kode.Om forfatterenAnne-Marie Fischer-Rasmussen (f.1963 i København) er opvokset og uddannet i Tyskland. Hun er dr.phil. i tysk sprogvidenskab fra Universitet Paderborn. Hun har undervist i folkeskolen, på universiteter og handelshøjskoler og er siden 2009 lektor i tysk på læreruddannelsen UCN Aalborg. Hun er sprogpolitisk aktiv og har eget firma med tysk tekstproduktion og oversættelse. Seneste publikation: Deutschunterricht in Dänemark (IfB-Verlag Paderborn: 2017).
Livet er så uforudsigeligt. Alting kan pludselig ændre sig fuldstændigt.Jeg har været sammen med min mand, Leif, i 42 år. Han har aldrig været syg med andet end forkølelse. Pludselig bliver han ramt af Alzheimers og kræft og dør fem år efter.Min historie handler om det forløb, hvor både angst, smerte, vrede og fortvivlelse spiller en stor rolle, men kærlighed, støtte og medfølelse fra omgivelserne har gjort forløbet lettere for både Leif og mig.Det er svært at forstå, hvad der sker, når man er ramt af Alzheimers. Det er endnu sværere, når man desuden er ramt af en livstruende sygdom, som kræver mange hospitalsindlæggelser.Det er svært for en pårørende, når den elskede forsvinder på grund Alzheimers og plages af alvorlig sygdom.Det er så vigtigt at kunne give tryghed til sin elskede, at kunne hente energi til at klare forløbet – give kærlighed – og følge på vej.Uddrag af bogenI dag giver jeg ham bare et kram og spørger, om han kan huske, at Thorkil og Hjørdis kommer i dag. Hans humør skifter straks til jubel. Nu er jeg lige på nippet til at tude over, hvor glad han bliver. Hvem er det, der er grådlabil? Vi taler sammen om, hvordan dagen skal gå, hvordan vi henter dem, hvor vi skal være osv. Han griner højt den ene gang efter den anden. Da han ser de to øl, vil jubelen ingen ende tage. ”Én til mig og én til ham,” siger han. ”Ja,” svarer jeg, ”og cider til damerne.” Det er så utroligt med den alzheimer. Jeg bliver lidt uhyggeligt til mode, når jeg betragter ham, mit engang store, stærke mandfolk.Om forfatterenMarianne Overballe Kristensen (f. 1952) er uddannet pædagog. Hun har arbejdet med børn i 12 år, og frem til hun gik på efterløn som 60-årig, har hun arbejdet med voksne mennesker med udviklingshæmning på bosteder. De sidste 16 år som afdelingsleder.
En måske roman er måske hyggelig og letflydende underholdning med lune og humor. Måske er det en krimi i bedste noir-stil fyldt med drama, spænding og selveste Philip Marlowe lyslevende blandt personerne. Måske er det den ultimative kærlighedsfortælling for voksne med gamle dages klassiske kærlighed genskabt, og de sociale normer lagt i ruiner. Måske er det et provokerende og maskulint bidrag til tidens kvindedebat? Sikkert er det dog, at forfatteren elegant giver sine læsere muligheden for at trække vejret helt frit. På livsbekræftende vis mødes indledning og afslutning i en sluttet ring. Genrebrydende og forfriskende fortælling i et vidunderligt sprog og med et væld af litterære og kulturelle referencer. Miljøer så ægte, at man som læser får lyst til også at anvende bogen som rejsefører, når turen går til Rom. Fortællingen og stilen er lige så utraditionel som forfatteren selv, og der kommer helt sikkert en toer med endnu mere drama i kampen mod mafiaen. Uddrag af bogen Jeg strækker mig veltilpas, vender hovedet for at kigge ud på regnen og gadens travle aftenliv; men stirrer lukt ind i det sorte løb fra en Beretta, der peger lige mod mig. Det her er ren ”Godfather”, mafia simpelthen! Jeg mener forret, hovedret og vin, og så er det slut! Nogle, der helst ikke skulle finde mig, har faktisk fundet mig. En lille, diskret bevægelse med det sorte løb antyder, at de der ”nogle” mener, jeg skal rejse mig op og følge med dem. Jeg, nej, Philip, rejser sig langsomt. Meget langsomt og værdigt, tager sin sorte frakke på, sætter Borsalinoen korrekt og mandigt på hovedet. Jeg retter lidt på mit elegante, hvide halstørklæde, og jeg stirrer den yderst velklædte menneskejæger direkte ind i hans komplet udtryksløse øjne, så han ikke når at opfatte, at Philip i stedet for at knappe sin frakke lynhurtigt jager sin hånd ned i frakkelommen til håndkanonen og trykker på aftrækkeren. Fin ting, meget lav og kultiveret lyd af skuddet, perfekt timing. Fyren falder med vantro i sit blik langsomt ind over mit bord. Om forfatteren Stig Colbjørn Nielsen (f. 1950) er forfatter og lyriker, performer og foredragsholder med en levende passion for kultur og historie. Når der skal tænkes nye tanker, så står forfatteren ved esse og ambolt hjemme i sin egen gamle landsbysmedje i Jordhøj ved Slangerup. Til daglig passes også jobbet som lokomotivfører ved DSB’s Øresundstrafik. Hertil kommer arbejdet som kirkeværge for menighedsrådet ved Skt. Mikaels Kirke i Slangerup og et mangeårigt engagement i Det Konservative Folkeparti og Europabevægelsen. Udgivelseslisten med skøn- og faglitteratur er lang med næsten 20 titler og flere på vej. Blandt de seneste udgivelser kan nævnes romanerne Bare en mand, sådan set og Astrið, henholdsvis digtsamlingerne Den blå cikorie og Italienske billeder. Forfatteren er tillige en flittig bidragyder til litterære tidsskrifter i ind- og udland. Hertil kommer, at forfatteren også er redaktør og mentor på en kommende lyrikantologi med aktuelle Facebookdigte fra lyrikkens vækstlag i Danmark.
Et menneskes skæbne bestemmes af tilfældigheder. Fødslen ind i et elendigt miljø kan lægge en hel fremtid øde, og dog ses det, at individets iboende tilbøjeligheder kan vende op og ned på et livs forløb. Men hvor langt slår viljen og den bandsatte trang til ændringer til, når livet skal leves i et samfund styret af magthavere med tvivlsomme motiver og en til tider ganske ringe etik? I bogen rejses spørgsmålet, om de gode og de retfærdige altid er på den rigtige side af loven − og hvor er grænsen mellem den rigtige og den forkerte side af loven? Kan ondskabens værste sider i samfundslivet retfærdiggøre, at lovmæssige instanser benytter selvsamme ondskabs egne metoder? Et menneskeliv er som en fjer, der letter − svæver − og daler i glemslens tåger. Men i hvert et smerteligt sekund er valget den mulighed, der kan opløse skæbnens magt og dominans. Uddrag af bogen Mens han i mindre godt humør kørte over Lillebæltsbroen, fik han besked på at køre varevognen på værksted på Agersø. Med færgen fra Korsør kom han over til øen, og allerede ved frakørslen på færgen blev han prajet af Tom, der sprang ind med sit sædvanlige lukkede ansigt på passagersædet og stak ham nøglerne til en anden bil. ”Du skal spise et hurtigt måltid på kroen og derpå tage en grå Audi på torvet og komme over med næste færge. Der er en lyserød panter hængt op i forruden. Det er en lejet bil, som du afleverer til en rødhåret fyr, der står og venter med kone, en baby og en klapvogn på den ny stationsplads i Roskilde.” Om forfatteren Når en alderstegen folkepensionist tager et kvantespring og uden tilløb skriver sin første bog, kan det godt vække en del undren − men når hun i hurtig rækkefølge skriver den næste og den næste, må forbløffelsen vel siges at blive bragt til ophør.
Sortelverdronningen Lis´ra´nas kæmper for sin datter Ca´di´jas’ ret til tronen i underverdenen og deres hus og samtidig for at holde hendes sande eksistens som halvblods hemmelig, nedarvet fra sin fader mennesket Ivolas´ gerning, styret af den onde necromancerånd A´desch´o.Den unge Ca´di´jas falder ligeledes ind under forbandelsen, og hendes døtre A´na og C´ías tilkomst bringer hende tættere på kanten. Hun holder knap ved, blottet og sårbar.Døtrene bliver opkaldt efter deres forræderiske fædre, som også blev manipuleret af A´desch´o.Hendes døtre må træffe et valg, og det er at komme A´desch´o til livs – en gang for alle!For under overfladen regerer A´descho´s onde ånd og kaster en sort skygge over Seréz-slægten og dens fortabte døtre …Uddrag af bogen”GÅ VÆK!” Hun slog hænderne væk, som omgav hende. Hun havde ondt. Sjæleligt som kropsligt. Der var stadigvæk en smerte i underlivet. Tjenestepigerne samlede skår sammen fra de ting, som hun havde smadret i sit fortvivlede raseri.Hun var tom oven i hovedet. For et øjeblik siden havde der svirret tanker, som hun ikke kunne stoppe. Billeder, som pressede sig på.Hun havde hørt et pinefuldt skrig fra sig selv, da hun erindrede kulden. Hun frøs så forbandet meget, og selvom hun varmede sine hænder nær ilden fra pejsen, var hendes fingre kolde og stive.Hvad nu hvis hun havde undfanget? Åh gud ... hun ville føde en bastard ... et barn, hun måtte gemme af vejen for at skjule den ulykke, som var overgået hende...Om forfatterenMalou Alstrøm (f. 1983) er bosat i Rye ved Gørlev. Hun har skrevet siden 2013 og skriver primært fantasy, noveller, drama og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. En masse kortromaner er det blevet til, og emnet ungdomsværker udforskes også.
Uddrag af bogen Den sang der tonede gennem hans luftrør Fortsatte og fortsatte til hans tunge blev følelsesløs. ¨Han var sin sangfamilies 57. led. Hvem ved hvad for en krop sangen får efter ham? ¨ * Jeg drømte min mor stod med en slev Og øste honning op fra en gylden flod. Solskinnet bragte uorden i hendes hår. Om forfatteren Jidi Majia (f. 1961) i Sichuan tilhører den etniske minoritet yi-folket, en befolkningsgruppe, som udgør ca. 8 millioner og fortrinsvis bor i Sichuan. Han begyndte at skrive digte, da han gik på gymnasiet i Chengdu og her læste en kinesisk version af Pusjkins værker. Siden har han skrevet 20 bøger. I sin måde at skrive på ønsker han at give livet, han stammer fra, yi-folkets særlige ånd og kultur en stemme i verden. Jidi Majias digte er blevet oversat til mange europæiske sprog, og han er blevet tildelt mange kinesiske, men også internationale priser, bl.a. Sholokhovs mindemedalje for litteratur i 2006 fra den russiske forfatterforening og HOMER – The European Medal of Poetry and Art i 2016.
Den grå sofa skildrer både sorgen, forundringen, kærligheden og dagligdagens tristesse. Øjeblikke, der kan være i verden, og ikke mindst i en verden, hvor autisme fylder det meste. Mange af døgnets 24 timer. Digtene er skrevet ud fra personlige tanker, følelser og oplevelser. Teksterne er delt op i ham- og jeg-form, så man får indblik i både tanker omkring det at være autist og leve med en pårørende tæt på med diagnosen. Det kan være hårdt at være anderledes, men bogen skildrer også de små glæder og finurligheder, der findes i en anderledes hjerne. Den er skabt i ren kærlighed og i et forsøg på forståelse. Dette er et lille indblik i en anderledes verden. Velkommen ind. Husk, tør skoene på måtten, og følg reglerne. Uddrag af bogen Natten Roligt som et åndedrag, tilbageholdt i afventende spænding, falder natten langsomt mod de skrå vinduer. Dunkel sort uigennemtrængelig modbydelig lydløs. Dog alligevel højlydt larmende. Om forfatteren Pernille Vindstrup Sørensen kommer fra en meget melankolsk og grå opvækst, og det ses ofte i de tekster, hun skriver. I barndomsårene skulle der ofte kæmpes for overlevelse, og ingenting blev foræret. Pernille brænder for lyrikken og er samtidig meget samfundskritisk. Den grå sofa er hendes debut.
Bliv af forfatteren guidet gennem historiske fortællinger fra Aabenraa i gamle dage fra omkring 1200-tallet og frem til i dag. Fornem den følelse, som den rejsende i 1800-tallet beskrev, da han på toppen af Arnsbjerg for første gang så Byen med dens huse og røde tage, med dens lille spidse kirketårn, med dens gamle slot, liggende fredfyldt ved fjorden …!Læs om byens udvikling fra dengang, den blev kaldt Opnørå – Openroe – Apenrade frem til i dag, hvor byen hedder Aabenraa. Der fortælles om mølledrift, teglbrænding og ikke mindst om byens stolte søfartstraditioner. Læseren guides gennem historien fra byens ”søndre port” og frem til ”nørre port” med afstikkere ad Slotsgade, som er en af de ældste og mest spændende gader i Aabenraa by og på kong Christoffers foranledning blev etableret ca. 1252, og videre ud til Brundlund Slot. Der er også fortællinger om nogle af byens gamle udflugts- og traktørsteder, Cecillielyst, Sommerlyst, Eliselund osv. Også den mere grumme del af byens historie omtales – nemlig bl.a. bøddelens arbejde og pligter.Bogen er sat sammen af forfatterens fortællinger under de guidede ture gennem byen i sommermånederne samt fra de hyppige foredrag, der er afholdt gennem årene – god fornøjelse!Uddrag af bogenÅr 1335 fik Aabenraa sin stadsret. Dvs. retten til at kalde byen for købstad. Men som boplads er byen dog af langt ældre dato, idet man antager, den omkring år 800 er opstået som fiskerleje for enden af den brede og dybe fjord. Da bopladsen i den tidlige middelalder bredte sig til den nuværende ”Mølleå”, kaldte byen sig dengang for ”Opnør-å”, som med tiden blev til Openroe.Aabenraa har tilbage i 1500-tallet omfattet cirka 108 husstande, og hvis man antager, at hver husstand med tyende (tjenestefolk) gennemsnitligt har været på 6-7 personer, har det samlede indbyggertal dengang været omkring 600.Jeg vil nu tage dig med, kære læser, på en ”guidet tur” gennem byens historie fra syd til nord, omhandlende hvad jeg personligt synes har været spændende at fremhæve og fortælle om. Det har ikke været muligt at få samtlige gode historier med i min fortælling, men jeg håber dog, at jeg skaber et godt billede af Aabenraas historie fra de ”gode gamle dage”. Jeg vil undervejs i min fortælling benytte nogle få sønderjyske udtryk! Men håber dog, at ikke-sønderjyder alligevel forstår sammenhængen. Turen starter i byens sydende!Om forfatterenNiels Christian Nielsen elsker lokalhistorie. Og det har han gjort, næsten så længe han kan huske tilbage. Han oprettede i januar 2014 Facebook-gruppen ”Aabenraa i gamle dage”, som fra dag ét var en stor succes. Er derudover en flittig benyttet foredragsholder samt afholder også guidede byture, hvor der fortælles om Aabenraa i gamle dage. Niels Chr. Nielsen har gennem årene skrevet mange indlæg i lokale aviser, og det er bl.a. disse indlæg med billeder, der er blevet til udgivelse i bogform.
Ude i skoven bor bøgetræsfamilien sammen med planterne, dyrene og fuglene. De lever godt og fredeligt med hinanden. Men forureningen af kloden når også ud til skoven. Det lille træ og vennerne bliver syge – meget syge. Den kloge ugle kalder sammen til møde. Hvordan skal de klare sig, og hvem vil hjælpe dem? Bogen giver børnene indblik i vores måde at passe på jorden. Det er en pædagogisk og højaktuel bog, som også relaterer sig til oplæseren.
Der er udklædningsfest, og Prisse vil klæde sig ud som heks.Hun finder en flaske med heksehårfarve og farver håret.Det bliver bare ikke sort, som hun troede, det ville blive, men en mystisk grøn-gul farve.Pyt, tænker Prisse: Når der ikke findes hekse i virkeligheden, er der vel heller ikke nogen, der ved, hvordan de ser ud.Men lige i nærheden bor der tre rare hekse.De har lavet en komite, hvis formål er at opspore en ægte hekseprinsesse med den helt rigtige hårfarve.Desværre har de to galsindede sorteskovshekse samme planer, men det har de en fæl og ondsindet grund til.Prisse møder heksene, der tror, hun er hekseprinsessen, og hun oplever både gode og grumme ting og redder en kat eller syv.I historien ønsker sorteskovsheksene noget ganske bestemt.Det er godt nok nogle fjollede ønsker, men hvis du er meget opmærksom – og det er du helt sikkert – kan du sagtens finde svarene.Om forfatterenLene Langkow Saaek, født i 1951, mor til tre og bedstemor til syv.Som ung blev jeg uddannet porcelænsmaler og læste senere til socialpædagog.Skrevet har jeg altid, men i mit daglige arbejde på en skole er det mest den spontane fortælling, hvor børnene er med til at finde på, jeg beskæftiger mig med, men jeg har blandt meget andet også lavet en del sange, ligesom jeg maler og tegner lidt.
Når man er 9 år og mega følsom, har rigeligt med fantasi og er tæt på allergisk over for skole, børnefødselsdage og dårlig stemning og meget andet, kan hverdagen være ganske udfordrende. Sådan er det i hvert fald for Stine, der bare ikke synes, det er specielt herligt at gå i tredje klasse med alle de udfordringer, der hører med. Desuden kan alting meget hurtigt komme til at ligne en katastrofe inde i Stines hoved, og hvad stiller man lige op med det?Heldigvis er Stines kærlige familie og hendes skønne veninder der til at give hende masser af opbakning, ny energi og en tro på, at det nok skal gå alt sammen. Og somme tider er det slet ikke så tosset med en god fantasi.Uddrag af bogenMen mudderet er faktisk godt i gang med at æde os. Det går snart helt op til knæene på os, og vi står og råber og skriger om hjælp, og tuder og griner og bander, mens vi prøver at kæmpe os væk fra muddermonsteret, men det hjælper ingenting. Vi sidder bare fast! Jeg vælter forover i mudderet for tiende gang, og okser rundt for at komme op at stå igen. Jeg har mudder næsten helt op til skuldrene af at mase sådan rundt, og min jakke ligner en brun eksplosion. Og jeg får mudder i hovedet, når jeg tørrer tårer af kinderne.”For helvede da altså også!” råber Trine ved siden af mig.Om forfatterenJANNIE BRINCH HOLDT er født 1978. Udover at være beskæftiget med et deltidskontorjob, bruger hun meget tid på ideer og kreativitet – gerne i selskab med familien. Datteren på 11 deltager og inspirerer da også altid flittigt, når der skal skrives historier, kreeres spil og mange andre ting – til stor glæde for dem begge.
Stine modtager en dag nogle mystiske sms’er fra et ukendt telefonnummer. Hun har mest lyst til bare at slette beskederne, men for en sikkerheds skyld vil hun dog først tjekke et link, som er medsendt. Da hun senere indtaster URL-adressen på sin computer, starter der uden varsel en hardcore pornofilm på skærmen. I den følgende tid fortsætter den anonyme person med at skrive meddelelser til hende. Han truer i konkrete vendinger med at sende kompromitterende billedmateriale til hendes familie og alle de kontakter, hun har på de sociale medier, hvis hun nægter at udføre de handlinger, som han løbende dikterer fra sit skjul. Mens Stine fortsat kæmper for at finde frem til afpresserens sande identitet, bliver hun trukket længere og længere ind i en spiral af tvang, løgne og fortielser, som i sidste ende får store konsekvenser for hendes liv. Uddrag af bogenStine spolede hurtigt igennem de sidste billedsekvenser, inden hun med synligt rystende hånd klikkede på det røde kryds, som slukkede forestillingen. Bagefter sad hun som forstenet, og hun følte sig fuldstændig lammet i hoved og krop. Videoen, hun netop havde set det meste af, var bare en af de mange millioner, som findes overalt på nettet. Scenerne kunne sikkert betegnes som standardporno, som bare fulgte den traditionelle og ideforladte opbygning af en sexfilm. Oralsex, forskellige stillinger, klimaks. Men der var noget helt specielt ved lige præcis denne video, som hun havde tvunget sig selv til at overvære. Den lyshårede kvinde, der førte sig frem i de hede erotiske scener, var identisk med hende selv. Om forfatteren Rolf Christensen (f. 1956) bor i Aalborg. Han har arbejdet inden for it-faget gennem tre årtier som systemudvikler og konsulent. Debuterede med romanen Homo X i 2014. Hans store interesser er antropologi, litteratur og filosofi.
Mød Benny og mange andre skønne børn og voksne her i Skolens sande superhelte. De glæder sig til at møde dig. Og husk! Bare fordi man er lidt skør og anderledes, kan man altså godt få gode ideer, overraske og være en helt. Uddrag Og nu står Benny så på gangen i skolen. På hovedet. Ja, han har altså valgt at lufte fødderne lidt igen. Lige her foran skolens kontor. Bennys forældre er inde hos skolelederen. De er blevet kaldt til samtale på grund af deres søns "forkastelige optræden", som der står på det papir, Bennys far sidder med. Skolelederen er en lille rund mand oppe i årene. Han har tyndt, sort, kort hår, nogle lidt for små briller, men et stort og hidsigt temperament. Han er træt. Træt af uduelige snotunger, uorden og skolereformer. Og altså også dødtræt af Bennys stående-på-hovedet alle mulige og umulige steder. – DET SKAL STOPPE NU! brøler han. – KAN I IKKE SE, AT DET ER HELT FORKERT? fortsætter han hidsigt med store bogstaver. – DET ER JO LATTERLIGT! Om forfatteren Søren Lindal (f. 1974) bor i Gilleleje og er lærer med stor interesse for skolen, mennesker, verden, musik og gode historier. Han har skrevet tekst og musik til skolesangen ”Verdensklasse klasse” (Dansk sang – Se og syng 1). Han er desuden medkomponist og tekstforfatter til bandet Mere monitors ep Fokus og albummet Under Radaren med sit nuværende band Under Radaren.
Svend Pedersen fortæller om sin opvækst på Nørrebro i Gormsgade. Her boede han i en lille toværelses lejlighed med sine forældre og sin storebror, fra han blev født i 1920, til han var 11 år, hvor familien flyttede til en noget større treværelses på Østerbro i Marstalsgade. Omgivelserne har nok betragtet familien som fattig, men sådan oplevede han det ikke selv. Hverdagen var tryg og forudsigelig, penge var der ikke mange af, der skulle spares – det beskrives gennem barnets øjne, afvekslende med den voksnes refleksioner. Gang på gang fremhæves oplevelsen af solidaritet og sammenhold forankret i forældrenes socialdemokratiske livsholdning, som har præget ham siden. Fortællingen slutter, da han på Blaagaard Seminarium har gennemført sin læreruddannelse. Han ville i dag blive betragtet som mønsterbryder, idet han på trods af sin sociale arv tager en boglig uddannelse, men han ser det selv som en ganske naturlig udvikling med de evner, han havde. Uddrag af bogenMen vi var altså arbejderbørn, og det skulle vi være stolte af, for det var der styrke i.Ellers betød det, at vi skulle være stolte, vel bare, at vi ikke skulle skamme os eller føle os små, hvad vi bestemt heller ikke gjorde. Ej heller var vi misundelige, for vi havde det jo godt og levede i bedste velgående på de vilkår, som var vore og vore forældres. Jeg tror ikke, vi gjorde sammenligninger med tanker om, at der var nogle, der havde mere og levede bedre end os. Men vi var da godt nok klar over, at der var nogle, for hvem livet og hverdagen var anderledes.Jo, der var forskel på folk. Det så og oplevede vi i det daglige, men det var ikke noget, som vi hæftede os særligt ved. Vi tænkte ikke på, og vi talte ikke om, hvorfor det var sådan, eller om, hvordan det ellers kunne og burde være.Om forfatterenSvend Aage Emil Pedersen er født i 1920 på Nørrebro. Han blev udannet lærer i 1941 fra Blaagaard Seminarium. Han blev gift og fik tre børn og var soldat ved forsyningstropperne under krigen. Han har været en anerkendt mand og kendt af alle. Han har været aktivt medlem i foreninger og klubber, f.eks. var han med i Lions, fugleskydning, sildelag. Han har altid interesseret sig for kunst, teater og musik.
Anne er taget i sommerhus helt alene, væk fra dagligdagen med dens gøremål, familie og venner, for at få sin hverdag lidt på afstand, betragte den udefra om muligt og i ro finde ud af, hvad hun skal bruge resten af sit liv til. Ferien forløber helt anderledes end tiltænkt, og efter endt ferie tager hun hjem uden en konkret ide om sit liv fremover, men med en erfaring om, hvor vigtigt det er at være opmærksom på sine omgivelser, hvad der sker omkring en, og hvor vigtigt det er at kunne give og tage imod. Uddrag af bogen ”Du nævnte i eftermiddag, at du tog i sommerhus for at se dit liv lidt i perspektiv og alene og i ro finde ud af, hvordan du skulle komme videre, hvordan du skulle leve dit tredje livsafsnit, men at du var kommet frem til noget andet.” Anne svarede ikke straks. ”Måske vil du ikke fortælle mig om det, jeg skal heller ikke vide alt – om dig,” tilføjede Niels, ”det har jeg ingen ret til.” ”Du må gerne spørge, men jeg har svært ved at give dig et konkret svar, det slog mig, at jeg ikke med min forstand kan finde ud af, hvordan jeg kommer videre, men i stedet bør jeg være opmærksom på, hvad der sker omkring mig, og så bruge mine muligheder, evner, om du vil, på den bedste måde. Man kan have sine ønsker, de bør også prioriteres, men det er ikke altid, de kan opfyldes.” Anne tav et øjeblik og tilføjede: ”Tag det ikke så tungt, jeg har sagt, det er ikke færdiggjort, det er som et regnestykke, hvor facit ikke er nået.” Om forfatteren Anne Mette Børsting (f. 1933) er opvokset i et landsbymiljø på Djursland. Hendes kontakt med sin barndomsby resulterede i 2012 i et samarbejde om Fausingbogen, personlige fortællinger om et landsogns udvikling i det 20. århundrede. I 2014 udgav hun Den sidste degn i den stråtækte skole, en fortælling om lærer Chr. Jensens virke i Fausing 1916-1960.
Korsriddersange er magiske rim til børn og unge. Tag med på en sanselig rejse igennem farefulde og smukke oplevelser! Bogens rim leger med det danske sprog, så det udfordrer og overrasker både læser og lytter. Versene opfordrer til forundring og glæde, empati og ro. Den er velegnet som godnatlæsning, hvor drømmene snart venter. Bogen er skabt for at få lytteren til at blive inspireret af poesiens verden. At man kan drømme sig væk til en strålende verden, hvor fantasiens fællesskab altid vinder.Så tag de små korsriddere i hånden, og kom med på eventyr, hvor både lytterens ordforråd og fantasifuldhed med garanti vil gro! Lad himlen vokse i din kind når du forsvinder ind i rustningens magi hvor kærligheden bliver fri Jorden må ikke gå i forfald vi har et kald vi vil for mor og far vinde i vinden vil vi pludselig forsvinde Vi vil ikke forstå det underlige og det grå vi vil bare ride side om side Om forfatteren Kristoffer Uhre Knattrup (f. 1989) er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet. Speciale om maleren Caravaggio. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tropisk blod ved det københavnske forlag Cris og Guldmann (2016). Han har haft tekster i flere litterære publikationer.
Antallet af ældre og handikappede med behov for pleje bliver større. Det samme gør manglen på personale, der kan give den pleje.Problemet er ved at blive akut, og Regionens ledelse må finde en løsning på det.Årsagerne til problemet bliver listet op, og det samme gør målene for en fremtidig god og værdig pleje. Alt dette bliver kodet ind i DTU's supercomputer, der bl.a. råder over en omfattende kunstig intelligens. Og så beder man om forslag til en løsning.Computeren siger: Byg store plejecentre med boliger til 12-1400 beboere, og indret dem med alle til rådighed værende tekniske og teknologiske konstruktioner og hjælpemidler.Det forslag følger man i Regionen. Plejecenter ”Fremtiden” bliver opført, og nu skal det så vise sig, om det også i praksis er den rigtige løsning.Uddrag af bogen”Og nu har jeg så været her et halvt års tid, og jeg må sige, at det har været en opvågnen til en noget anden tilværelse end den, jeg havde forestillet mig, og som jeg havde affundet mig med, at jeg skulle have. Jeg havde vel egentlig givet op, og derfor betragter jeg på en måde hver eneste dag, der går nu, og hver eneste ny oplevelse, som jeg får, som en slags bonus. Og der er allerede løbet slet ikke så lidt ind på bonuskontoen gennem det halve år.Men bare det, at jeg nu igen er begyndt at planlægge længere ud i fremtiden end til næste time – det betragter jeg som en fantastisk ting, som jeg ikke havde turdet drømme om for et halvt år siden.”Om forfatterenBent Aalbæk-Nielsen er læreruddannet 1955 og arbejdede som lærer i 26 år. Oprettede Luft- og Rumfartsforlaget 1982 og skrev, redigerede og udgav bøger og blade om flyvning og rumfart indtil 2017. Udgav romanen Operation SKAK – Kold krig i Østersøen 2002. Oprettede Ældre-bloggen 2016.
Hjemme på gården beretter i ti små historier om, hvordan det kan være at være barn i almindelighed, og om hvordan det kunne være at være barn i 1950’erne i særdeleshed. Følg med i nogle af hverdagens begivenheder på gården, og få fornemmelsen af varm tryghed, hårrejsende gys, æblers sødme og undren over, hvad voksne mennesker kan finde på. Om forfatteren Marianne Jensen har gennem livet delt dagene med børn i danske daginstitutioner og med sin egen families børn og børnebørn. Nogle af de bedste timer forløb i fællesskabet omkring fortælling af historier. Et tilbagevendende tema blev: "Hvordan var det nu, det var, da du boede hjemme på gården?" Læs med her, og få nogle af svarene på dét spørgsmål.
Hannah er blevet smidt ud af sin studielejlighed, efter at hendes og Michaels forhold er forbi. Han flytter hjem til sin mor igen, og hun forlader den forfaldne lejlighed og de mange dårlige minder med et lyst sind, for det kan kun blive bedre herfra. Hun har udsigt til et kort ophold på et herberg, inden hun med kommunens hjælp får en lejlighed. Men intet går efter planen, og inden længe befinder Hannah sig på en konstant flugt fra kulden og det hårde liv på gaden. Hun falder dybt ind i en verden, hvor kroppen er en handelsvare, og hash er det eneste hvil fra flugten. Rør mig nu er baseret på interviews og erfaringer fra herberger og varmestuer i Danmark. Uddrag af bogen Jeg køber en klump hash og udstyr til at rulle med, og så sætter jeg kursen imod volden. Der er mange afkroge og skjulesteder hernede, desværre er der også meget vådt, så på vejen finder jeg en ødelagt plastiksæk, jeg kan dække jorden med. Jeg går rundt om Nemoland og op ad de snoede trapper. De er glatte og ujævne, jeg går over taget på bygningen og ned ad den næste trappe. Jeg finder mit og Michells gamle sted og sætter mig ned på posen. Jeg kigger ud over volden og føler, at livet i Danmark fortsætter som altid. Fortsætter som et uendeligt tog, bare uden mig, for jeg står på stationen uden en billet. Om forfatteren LINE THORSTENSON er født i 1991 og har boet mange forskellige steder i København. Hun har arbejdet som frivillig på flere forskellige herberger og varmestuer og har ad den vej tilegnet sig viden om samfundets sorte får. Hun har stor interesse i de skæve og i de utraditionelle historier.
Henrik Warburg er uddannet pædagog fra Ballerup-seminariet med profilering i idræt og friluftsliv. Det har medført en praktikperiode på Bewerley Park Centre for Outdoor Education i North Yorkshire i England samt 2 x 5 måneders fordybelse i den finske tradition for Outdoor Adventure Education, der har sit udspring i den angelsaksiske pædagogiske tradition Outward Bound. Henrik har også fordybet sig i friluftslivets ophav i Sverige med en toårig vejlederuddannelse i det naturlige friluftsliv med studiebesøg på både Fjeldlederuddannelsen i Storuman og på søsamisk arkæologisk projekt i Kværnangen i Nordnorge. Henrik har ligeledes undervist studerende på Humanistisk Polyteknik i Tornio og har også en toårig uddannelse i svensk træhåndværk, der byggede på et tidligere svensk bondeliv, hvor han var igangsætter af et nordisk projekt, økonomisk støttet af Nordisk Råd. Han har yderligere tre mastermoduler i friluftsliv fra Københavns Universitet og er et aktivt bestyrelsesmedlem i den svenske sameforening Samer i Syd. Uddrag af bogen Knud Rasmussen beskrev sin kamp imod de rene naturkræfter i fuld frihed. Naturkræfter, der afspejler sig i samernes urfolkskundskab, og som udfolder sig i deres naturvisdom, kundskaber og færdigheder; kulturform. Datidens æstetikere indførte begrebet ‘sublim’ for denne skrækfyldte blanding af tiltrækning og skønhedsoplevelse. Fjeldene kunne bjergtage den danske læser og fylde ham eller hende med uforklarligt begær og i et tankespind sætte sig selv ind i polarforskernes kamp mod elementerne. I dette dagdrømmeri opleves det store rum, friheden og vidderne på fjeldet, og således bliver drømmeren grebet af det sublime. Paradokset er, at man efterfølgende har et stadigt uforklarligt begær efter at vende tilbage til denne fantaseren, enten i kamp eller i pagt med naturen. Et begær, der aldrig sluttede for Knud Rasmussen. Om forfatteren Henrik Warburg er videbegærlig i sin undrende og spørgende tilgang til sine medmennesker og har en åben og innovativ indfaldsvinkel til omverden. Han har en bred social, pædagogisk og psykologisk baggrund. Han opererer intuitivt som en dygtig brobygger og ideudvikler mellem mennesker og blandt organisationer og uddannelsesinstitutioner.
Leg med rim og remser betyder meget for barnets sproglige udvikling.Det er dokumenteret, at leg med rim og remser har betydning for mange børn, når de senere skal lære at læse og skrive.Derudover må vi ikke glemme, at de fleste børn elsker rim.Om forfatterenBjarne Larsen blev i 1978 uddannet børnehavepædagog. Nogle år senere læste han til tale-hørepædagog, hvor han bl.a. beskæftigede sig med sproglig opmærksomhed.I 1998 debuterede han med børnebogen Tåen i åen og andre børnerim, som blev efterfulgt af flere børnebøger som f.eks. Detektiverne Jane og Simon. Derudover har han skrevet bøger om keramik og en kogebog, der omhandler mad over bål.
At ofre sit liv for at sikre sin bedste vens fremtid er uden tvivl en beslutning, som Hui Yue ikke fortryder, men hvem kunne have vidst, at døden ikke er det endelige stoppested, mennærmere begyndelsen til et nyt eventyr i en verden fyldt med dæmoniske væsner og kultivering af ens indre energier.Hui Yue finder hurtigt ud af, at i denne verden er ens styrke det, der afgør ens fremtidige muligheder, og at der ikke er nogen plads til de svage. Han begiver sig ud på en færd, hvor han finder nye venner, møder forræderi samt finder begyndelsen på sin egen rejse i verdenen af kultivering af sine indre energier i et forsøg på at overkomme sine grænser og blive stærk.Uddrag af bogenHui Yue kunne mærke, at Lan Feng pludselig blev stiv af skræk.”Åh nej!” sagde han og tog med samme styring over Hui Yues krop.”LØB!” råbte Lan Feng og pegede mod stien, de oprindeligt var kommet fra. Dethurtige skift i stemning fra den ellers arrogante fugl gjorde, at ingen stilledenogen spørgsmål. De efterlod alt det, de havde pakket ud, og løb tilbage, hvor dekom fra.Hvad sker der?” spurgte Hui Yue bekymret. Selvom Lan Feng og Hui Yue havde stået over for farer før, havde han aldrig mærket en så omfattende følelse af panik. Han kunne mærke enovervældende aura bag sig. I virkeligheden var det ikke Hui Yue, der kunne fornemme det, men Lan Feng. Deres sjælekobling gjorde dog, at Hui Yue kunne mærke Lan Fengs følelser, om enddet blot var et lille udsnit. Når Lan Feng råbte sådan, kunne Hui Yue kun forestille sig, hvor mægtig denne aura var.Fuck!” råbte Lan Feng højt og gjorde blot de unge mennesker mere bange. De løb langs stien og kom hurtigere ud af skoven, end de nogensinde var kommet ind i den. Nu kunne de se deres telte og indhegningen til deres dyr i horisonten. Halvvejs derhenne vendte Lan Feng sig rundt og var nu i forsvarsposition.Om forfatterenTina Lynge er fra Nordjylland, hvor hun i sin barndom brugte det meste af sin tid på at læse bøger samt drømme om den dag, hun ville være i stand til at skrive bøger selv. Der skulle dog gå mange år, før dette blev virkelighed.Som hun voksede op, parkerede hun drømmen om at blive forfatter for i stedet få en uddannelse. Det var dog ikke muligt at slukke hendes fantasi, som blev ved med at udvikle historier, og til sidst satte hun sig ned og begyndte at skrive. Det er hun så ikke stoppet med siden. Hendes første serie er Blå Fønix, en serie på otte bøger, som har en stor plads i hendes hjerte, og som hun har brugt både blod, sved og tårer på at skrive. Den har krævet mange dage og nætter, men blev til sidst hendes største stolthed.
Det indre ocean er en rejse ind i digte og livsfilosofiske sentenser, som tager dig med igennem de forskellige bevidsthedstilstande og tanker, man pludselig kan befinde sig i, når man går ned med stress og depression. Det er en blanding mellem de mørke og lyse tanker og følelserne, som får frit løb i digtene i denne bog. Det er en beskrivelse af, hvordan de forskellige tanker og tankemønstre har betydning for balancen mellem vor psyke, personlighed og sjæl. Samt et forslag til, hvordan vi kan genfinde den tabte livsglæde, som opstår, når man oplever at blive ramt af stress. Bogen er skrevet i håb om at kunne inspirere. Hjælpe dig med at åbne op og få dig guidet ind til det bedste i dig. Troen, håbet og kærligheden … Uddrag af bogen Bag stjernerne I den højeste kilde Hvor formålets lys Lyser på dig. Der … Intet går tabt I intetheden. Hvor … Ordet er skrevetFør det bliver sagt. Det er der Vi bliver givet En direkte kontakt. Til vor sjæl. Om forfatteren Kenn Hansen (f. 1964) er uddannet som zoneterapeut og massør på Køge Zoneterapeutskole og har taget en akupunkturuddannelse på Aalborg Zoneterapeutskole.
Da Hjalmar ”Skipper” Johansen med sin besætning bliver fyret i rum sø af en korrupt skibsreder, begynder en sej kamp mod et bureaukratisk system for at få et arbejde. Til sidst lykkes det ham at blive kaptajn på et skib, hvis besætning udelukkende består af unge mennesker, som resten af samfundet har opgivet. Ingen forventer sig noget af projektet, men står parat til at tage æren, hvis det lykkes. Til hjælp har han sine gamle officerer, Første og Mester. Det lykkes trods forskellige intriger at banke et hold sammen af unge mænd, der under den rette ledelse forstår at arbejde sammen og tage hurtige beslutninger, specielt da skibet under en rejse kommer ud for flere farlige situationer og helt uforskyldt bliver indblandet i en borgerkrig i Afrika. En actionfyldt bog med megen menneskelig humor og psykologi om at lede og tro på sig selv og sine medmennesker. Uddrag af bogen – Hold kæft, mand, dig kunne jeg sgu da godt pande en, hvis det skulle være, snerrede han. – Det hedder ’hold kæft, Skipper’, hvis du endelig skal være fræk. – Nå, det kunne du. Sig mig engang, kan du svømme. – Gu kan jeg svømme, og gu kan jeg sgu da pande dig en, Skipper, vrissede han. – Så prøv, din snothvalp, og tag konsekvenserne, snerrede Skipper. Han sprang ned fra lastelugen og vendte demonstrativt ryggen til den sure unge mand, der ville kaldes Mugger. – Hvis du er så dygtig til at mugge gamle damer, så tag lige og start med mig for erfaringens skyld, tænk, hvis du kom til at overfalde en forklædt urobetjent. Skipper vendte demonstrativt ryggen til knægten Om forfatteren Karl Frederik Nielsen (f. 1941) er uddannet som elektroniktekniker og merkonom i udenrigshandel. Han har rejst over store dele af jorden som tekniker, foredragsholder, instruktør og sælger. Han har skrevet en del teknisk litteratur og reklametekster, 14 romaner, omkring 55 noveller samt en rejsebog og et bind med vers. Han er nu pensionist.
En tosset sommerferie og jomfruen, der blev væk er en rejse tilbage til dengang, solen skinnede hele sommeren. Hvor colaen var uden farve, og et studenterbrød kunne købes for 75 øre. Her møder man Jens og lillebroren Luffe samt deres helt almindelige familie. En mor og far som den slags er flest. Og en storesøster som den slags er færrest. Jens, Luffe, forelskede Lotte, pensionisten og ludokongen Osvald, camping på Birkø, Cirkus Walstrøm og tyveriet af maleriet Den fortabte jomfru bliver ingredienserne i en livlig fortælling med fart over feltet. Men også en fortælling, der berettiget stiller spørgsmålstegn ved, om man kan klappe en hest – når man ikke har en hest, om det er muligt at sætte ny verdensrekord i 100 meter brystsvømning iført svømmevinger, og ikke mindst om det er rimeligt at navngive sin yngste søn Herluf? Gør jer klar til en herlig historie om en sommerferie, der i den grad blev tosset, og en jomfru, der i den grad blev væk. Uddrag af bogen ”Vauw … total ninja,” jublede Luffe. Foran os stod Osvald. Helt klædt i sort. Fra top til tå. Tilmed en elefanthue på hovedet klar til at rulle ned foran ansigtet. Og et par sorte gummisko, der lignede noget, som var gået af mode, dengang Osvald gik til gymnastik i folkeskolen. De så betænkeligt mølædte ud, men Osvald mente jo nok, at de ville egne sig, når han skulle liste lydløst omkring. Ellers var der nu ikke meget ninja over Osvald. Han var tydeligvis ret nervøs, spejdede til alle sider og trippede omkring som en, der i den grad skulle tisse. Han faldt nogenlunde lige så meget i ét med omgivelserne som en ræv i en hønsegård. ”Hej, Osvald,” sagde jeg. ”Hej med jer,” hviskede Osvald tilbage. ”Hvorfor hvisker du?” ville Luffe vide. Det ville jeg egentlig også. Her på pladsen var larmen fra aftenens cirkusforestilling ret gennemtrængende. Man kunne affyre en mindre kanon, uden at nogen ville bemærke det. ”Det ved jeg ikke,” peb Osvald og lignede én, der var ved at besvime. ”Gør man ikke det, når man er ude for at luske?” Om forfatteren René Feodor (f. 1967) er uddannet cand.merc. og indehaver af et analyseinstitut. Den typiske hverdag er således præget af tal og procenter. Til gengæld bruges fritiden på bogstaver. En tosset sommerferie og jomfruen, der blev væk er René Feodors debutroman. Du kan besøge forfatteren på hans hjemmeside: renefeodor.dk – her finder du gode råd og tips til oplæsning for større børn. Det kræver ikke en teateruddannelse at blive en god oplæser.
Hvem har myrdet Violet Hvid, og hvad afslører mærkerne på halsen? Hendes kæreste, den græske pianist Dimitris Nikanor, står anklaget for at have kvalt hende. Han er den sidste, der er set med hende i Kongens Have. Men er der en tredje part involveret, og er Violet selv skyldfri? Pianistens digte rummer de gådefulde svar. Uddrag af bogenGruppebillede af mord. Den afviste havefor enden af bareni dine øjne. Oktober ser bort fraViolets gravfred. Om forfatterenThomas Wivel har i 30 år ernæret sig som turnerende komiker og har sideløbende bygget et navn op som forfatter. Denne bog er en krimi fra hans hånd, og det er en krimi, der eksperimenterer med konventionerne. Den er sat sammen i digte. Digtene beskriver forløbet, mordet og afslører nøglerne til en opklaring. Thomas er født i 1967 og er far til fire. Han er kendt fra adskillige medier. Han har ytret sig i Berlingske Tidendes debatspalter, han har skrevet essaysamlinger, børnebøger, kortprosa, krimier og digte.
Gymnasiet – de tre bedste år? Ni gymnasieelever og en gymnasielærer tager dig igennem gymnasiets tre år med alt, hvad det indebærer. Kan du huske din egen studietid? Er du midt i den? Skal du starte til sommer? Denne roman er skrevet med den størst mulige kærlighed til gymnasieskolen, som desværre i disse år er voldsomt udfordret af en hektisk præstationskultur. Alt skal være målbart og rettet mod eksamen. – Hvad får jeg ud af det? – Skal jeg ku’ det til eksamen? De ægte relationer mellem elev-elev og elev-lærer bliver reduceret til en tanke om: Ka’ du hjælpe mig til 12-tallet? Hvad gør denne kultur ved os som mennesker? Behøver det gå så stærkt? Bogen er et indspark i skoledebatten om karakterræs og ensretning. Tør du blive reflekteret i romanens spejl? Enhver lighed med faktiske personer er utilsigtet. Uddrag af bogen ”02, det kan du simpelthen ikke mene!” næsten råbte Rebekka, da Susanne efter en længere udredning havde afsløret karakteren i mundtlig dansk. ”Jeg siger sgu da mindst lige så meget som Caroline og har næsten altid min bog med.” Rebekka vidste inderst inde godt, at præstationen ikke havde været prangende i den sidste periode, men at det stod så skidt til var alligevel noget af en øjenåbner. Susanne var et sødt menneske – alt for sødt for Rebekkas smag – så måske kunne hun påvirkes med et modangreb. ”Jeg synes slet ikke, at du husker at spørge mig i klassen. Jeg sidder tit med hånden oppe, så måske skulle du være bedre til at se os alle og ikke kun dine favoritter,” trumfede hun og så, at svadaen havde en vis effekt på Susanne. ”Jeg tænker mindst et 4-tal, for ellers så mister jeg helt motivationen for at deltage i dine timer. Jeg lover, at jeg nok skal komme stærkt igen, når 3. g starter.” Susanne var helt paf. Sad eleven virkelig og forhandlede med hende? Om forfatterneHvem vil være med til at skrive en bog om en fiktiv gymnasieklasse som et kritisk indspark i skoledebatten om karakterræs og præstationskultur? Det ville ni af mine 3. g-elever på Rødkilde Gymnasium heldigvis. Bogen er skrevet i løbet af 2017, hvor idéfasen, bogens struktur og to prøvekapitler fyldte den første del af året, mens bogen for alvor tog form, efter studenterhuen kom på. Nu er den endelig klar til at blive læst, kommenteret og debatteret. Hvordan sikrer vi, at gymnasiet kan blive de tre bedste år? Speculum imaginum består af følgende personer: Anton Hougaard – ingeniørstuderende Emilie Kusk Nielsen – stud.psych. Maibritt Meldgaard – stud.med. Malene Nielsen – designstuderende Marie Buhl – opdagelsesrejsende Nicoline Taulbæk – stud.scient. Rasmus Sørensen – ingeniørstuderende Rikke Alkærsig Larsen – ingeniørstuderende Sofie Rasmussen Therkildsen – stud.odont. Christina Bøhmer Vibæk – lektor, Rødkilde Gymnasium
Vægten af omstændigheder er en fiktiv selvbiografisk fortælling. Gennem en række tematiske kapitler beskriver Malthe Hviid forskellige situationer fra sin barndom og ungdom. Fortælleren, der er midt i 40’erne, ser tilbage på sit liv og fremhæver oplevelser, der optager en særlig plads i hans hukommelse. Oplevelser knyttet til temaer som musik, alkohol, rejser, kærligheden og døden. I tilknytning til disse erindringer gør Malthe Hviid sig overvejelser af mere eksistentiel og filosofisk karakter. Bogen giver således et unikt indblik i en reflekterende mands personlighed. Hvordan hans tilværelse har formet sig, og hvordan verden omkring ham har påvirket – og stadig påvirker – ham. Uddrag af bogen Jeg husker, at jeg som barn godt kunne lide at finde den store telefonbog frem og bare sidde og bladre. Det var sjovt at løbe igennem hundredvis af ultratynde sider og studere de mange navne og tal. I forhold til efternavne som Jensen og Sørensen optrådte Hviid kun ganske få gange, og yderst sjældent spottede jeg mit fornavn. Af og til faldt jeg over en person, som garanteret måtte være i familie med en kendt fra fjernsynet, eller et navn, som var umuligt for mig at udtale. Jeg husker særligt telefonbogens allerførste sider. Her kunne man se en vejledning over, hvad man skulle gøre i tilfælde af et atomangreb eller et kemisk udslip. Om forfatteren Esbern Juhl (f. 1974) er uddannet cand.mag. og har primært beskæftiget sig med kommunikation. Lige siden barndommen har musik og sang haft hans særlige interesse. En interesse, der tydeligt fremgår af herværende bog.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.