Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Smilets digte tager tilværelsens mørke og lyse sider under behandling. Nogle gange er det, som om alt det triste bare bliver ved og ved, men når det ser allermest sort ud, gælder det om at huske, at et lille smil kan gøre den store forskel. Uddrag af bogen smil hver dag smil mens du kan smil når du står op smil når du går i seng smil mens du sover smil mens du spiser smil til alle på din vej smil til livet på din vej smil til nabo og mig smil lige her smil nu og her smil, du kan slet ikke lade vær’. Om forfatteren Dorte Larsen (f. 1964) har haft mange forskellige jobs i sit liv, men efter en skade i begge overarme for ti år siden er hun ikke længere på arbejdsmarkedet. Hun har tidligere udgivet digtsamlingen Tro, håb og kærlighed.
Et brutalt kongemord finder sted, mens Sune og hans venner på kongens bud er på vej til den tyske kejser med en kæmpesum i guld, for at kejseren ikke skal angribe Danmark, mens kong Harald og hans søn, Svend, kæmper om magten i riget. Hvad skal Sune og vennerne gøre med en formue i guld, som svarer til våben og heste til 500 ryttere, når kongen er død, og riget er ved at gå i opløsning? I tredje bind i serien om Sune og hans venner, der går deres egne veje i vikingetidens Danmark, foregår voldsomme begivenheder, som ændrer rigets og de unge rebellers fremtid. Kong Haralds private søkrigere, Jomsvikingerne, udnytter fyrsternes opgør og bedrager alle parter i opgøret. Sune kæmper for at redde det lille værft og rederi på Lindø under de borgerkrigslignende tilstande. Jomsvikingerne bortfører fyrstinde Dasja, Sunes slaviske veninde, og spærrer hende inde i et tårn på Jomsborg. Vil Sune og vennerne nå frem til Jomsborg i tide? Mens Sune sejler omkring i Østersøen med kongens guld i lastrummet, sidder Gyda, byfogedens datter, hjemme på Sunes lille kontor og styrer rederiets regnskab. Gyda elsker Sune, men elsker han også hende? Uddrag af bogen – I dag vil jeg med dit tilsagn sende en parlamentær til din fars lejr, Svend, med et forslag om, at hver part under slaget kan bede om pause, en våbenhvile for resten af dagen, som modparten ærligt deltager i, sagde Palnatoke. Jeg kender din far så godt, at jeg er sikker på, at det vil han acceptere uden videre. Han er godtroende, Svend, og så er han din far. – Og hvad så? spurgte Svend skeptisk. – Er det da ikke ærligt ment, at når vi er så pressede, så vil vi ud af kampen med livet og æren i behold? Palnatoke rystede på hovedet. – Selvfølgelig er det ikke ærligt ment. – Hvor vil du hen med det? sagde Svend surt. – Dagen efter slår de os sønder og sammen. Eller vi kan flygte i ly af mørket, men hvorhen? Palnatoke viste et af sine sjældne smil. – Du er lige hurtig nok, plejesøn. Det her er en kamp mellem din far og dig, en krig mellem to fyrster og deres tilhængere, ikke en borgerkrig. Det her er et personligt opgør. Mellem din far og dig. Derfor må den militært svage part være dristig nok til at benytte våbenhvilen til at uskadeliggøre modparten. Kort sagt, jeg har allerede købt den bueskytte blandt din fars livvagter, der kan komme ham tilstrækkeligt nær under våbenhvilen, så resultatet bliver, at du sejrer og bliver rigets konge. Om forfatteren Jørgen Lindgreen (f. 1936) var i sin ungdom værftsarbejder og læste i ti år korrektur på et bogtrykkeri. Han var samtidig politisk aktiv på venstrefløjen. Han har været formand for Landsforeningen Autisme og var i tre sæsoner kommunens oplæser i Odenses ældreverden. Han har skrevet 12 radio- og tv-spil for DR om arbejdspladstemaer, atomkraft og forurening. Hans 21 – fortrinsvis historiske – romaner er klare i mælet uden unødig brug af vold og præget af forfatterens omfattende viden om mennesker. Den officielle historieskrivning bliver sat på pause, mens samfundets svage, rebellerne og de udstødte bliver hovedpersoner, præget af forfatterens socialistiske grundsyn, hvor kun fællesskabet kan løse nutidens – og fremtidens – problemer.
den tamme huskater menneskets bedste venglem alt om hundenBogen indeholder 70 illustrerede haikudigte,der alle handler om katten.Uddrag af bogenHaikudigte er en gammel japansk digtform. Ordet betyder muntert vers. Haikudigte er korte naturdigte. Hvert digt består af 3 urimede linjer med henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser.Om forfatterenMarianne Køie er biolog, ph.d. og dr.scient. Hun har skrevet videnskabelige afhandlinger og bøger om havets dyr. Hun har været katteejer i mange år og bor i Kartoffelrækkerne i København.
Hestepigerne handler om piger og heste. Vi er hos Julia og hendes lillesøster Tina og følger med i pigernes liv og drømme og ikke mindst deres store interesse for heste. Det er dog ikke kun heste, der fylder deres liv, de har dejlige veninder samt muligheden for at have både hund, kat og fugle. Rideskolen og veninderne fylder meget i deres liv, og de har mange spændende oplevelser med deres heste. Sammen med forældrene kommer de på flere rejser og får derfor nye oplevelser, som bliver beskrevet. Vi vender hele tiden tilbage til hovedinteressen, heste, og det helt store ønske om at få egne heste. Efter en del besværligheder opnår de begge deres store drøm. Hesten er et levende dyr, og det er vigtigt at vide, hvor stort et ansvar det er, og hvordan man skal passe og pleje sin hest – det er noget, Julia og Tina ved alt om. Uddrag af bogen Julia havde sit ridetøj på hjemmefra og havde sin hjelm liggende i et skab. Det var egentlig første gang, hun stod lige foran Messing-Jens – han var enormt stor. Messing-Jens snusede lidt til hendes hånd og så på hende med sine godmodige øjne. Ørerne var lagt frem, og Julia havde ingen problemer med at nærme sig hesten. Han var virkelig en kæmpestor hest. Julia måtte indstille bøjlerne et par gange, før hun kunne nå op, men da hun var vokset et godt stykke i løbet af det sidste år, gik det nemt at få svinget benet over bagparten. I det øjeblik, hvor Julia sad i sadlen, følte hun sig hjemme på hesten. Om forfatteren Lilian Hoffmann bor i Svendborg. I mange år har heste været en interesse, som hun har delt med sin mand og sine piger. Hun er forfatter til Martina (1992), som omhandler hendes 16-årige datters alt for tidlige død, og Englestøv (1996). Sammen med Dieter Hoffmann har hun skrevet romanen Euforia (2015).
Efter at have boet nogle år i en mindre by på Sjælland flytter Svend og Irene med deres niårige søn, Benjamin, til Nordgrønland og bosætter sig dér i en længere årrække. De efterlader den næsten voksne datter, Stella, i Danmark. Svend, Irene og Benjamin fascineres af Grønland, af naturen, kulturen og menneskene. Benjamin så meget, at han som voksen bliver boende i landet, mens Svend og Irene vender tilbage til Danmark, hvor Stella har stiftet familie. Vor nordlige vej er historien om Svend og Irene, der er splittede mellem to kulturer og to verdener, som de holder lige meget af, og som de forsøger at bygge bro imellem for at skabe sammenhæng og forståelse i tilværelsen. Vor nordlige vej giver et levende og nuanceret billede af Grønland og det grønlandske samfund. Bogen er en selvstændig fortsættelse af romanen Vores vej, som udkom i maj 2018. Uddrag af bogen Men nu er vi her. I Qeqertarsuaq. Vores slutdestination. – Vi skal lige huske at stille urene fire timer tilbage, så vi kan følge med den rigtige tid, siger jeg og tager armbåndsuret af. Vi finder et par sandwich frem fra posen og spiser i stilhed. Noget skal lige bundfælde sig. Meget skal bundfælde sig. Irene bryder tavsheden. – Hvad laver vi egentlig her? siger hun spøgende. Vi udfordrer os selv. Når du flytter, udfordrer du dig selv. Når du flytter til et sted så anderledes end Karrebæk, udfordrer du dig selv endnu mere. Vi er kommet for at arbejde som lærere, passe et job, udforske naturen, opleve og tage ved lære af en anden verden, en anden kultur, en anden måde at leve livet på. Indgå i nye sammenhænge, nye fællesskaber. Om forfatteren Klaus Møller er født 1950 i Næstved. Opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016) og romanen Vores vej (2018).
Kalle får på en tilfældig uvejrsdag sidst i november endevendt sit liv. Hans bedste ven dør, men ved samme lejlighed skyller regnen bogstavelig talt Liv og hendes 6-årige datter, Lærke, ind i hans tilværelse. Kalle og Liv er på hver sin måde håbløst forankret på bunden af samfundets hierarki. Uden arbejde og penge kan de ikke betale sig. De kæmper med følelser, fortid og en habitus, der ikke altid er så let at få tilpasset samfundets uskrevne regler. De opfattes som tarvelige og er omgivet af sladder og foragt, der gør det vanskeligt for dem at sejre over omstændighederne. Flere gange bliver der lagt op til et mønsterbrud, men kan det lykkes? Uddrag af bogen ”Skal du også børste tænder, Kalle?” ”Hmm,” brummede Kalle, mens tandbørsten fløj rundt i munden på ham, som om den var bange for tænder. ”Man skal børste sådan her, Kalle, man skal,” sagde Lærke, mens hun cirklede tandbørsten forsigtigt rundt på tænderne. Kalle stoppede op og kikkede på hende. Så efterlignede han hende, mens de hele tiden skelede til hinanden, begge for at sikre sig, at han gjorde det rigtigt. Efter at have puttet dynen omkring Lærke lagde han sig på siden i dobbeltsengen, støttede sit hoved under armen og kikkede på hende, som var hun den eneste, han havde tilbage i livet. Hun lå der i sin seng, stirrede på ham med sine store blå øjne, så indtagende, at han næsten smeltede, mens hun krammede sin bamse og ventede på det, der måtte komme. Hun var virkelig en køn pige. Ligesom sin mor. Om forfatteren Jørgen Vangsted er opvokset i Nordjylland, blev uddannet tømrer, men flyttede senere til Mors for sammen med sin kone og deres tre børn at drive økologisk landbrug. Senere blev han læreruddannet og har siden arbejdet i folkeskolen, heraf et år i Grønland. I 2016 udgav han romanen Ussel.
Det viser sig hurtigt, at det ikke kun er foråret, øen gemmer på, for sne og frost har også fordrevet folkene fra bjergene og ørkenen. De har allerede etableret sig, da søfolket og skovfolket trækker deres flåder op på stranden, og de nytilkomne bliver hårdhændet gennet mod midten af øen, hvor et nyt mareridt tager sin begyndelse. Ivalus verden skælver, da hun forstår, at de andre folk er lige så virkelige, som hun er, og hun møder en ondskab, som hun ikke troede fandtes. Samtidig bliver hun klar over, at friheden er det mest dyrebare, hun har, da den bliver taget fra hende, og hun er villig til at ofre alt for at vinde den tilbage. Det er dog ikke alle, der deler den indstilling, og hun og Anfred skal forholde sig til interne magtkampe og forræderi, mens de har en konstant dødstrussel hængende over deres hoveder. Uddrag af bogen Månen hænger over dem i en vrimmel af stjerner, og det ser ud, som om de blinker til hende, når de kortvarigt forsvinder bag taget af grene. Himlens små lanterner gør, hvad de kan, men de er for langt væk til at lyse omgivelserne op, og hun sætter den ene fod foran den anden i blinde, uden at vide hvad hun træder på. Det er en trøst, at hun stadig får fastere grund under fødderne, og hun skal ikke længere tage sig i agt for svirpende grene, for der er god plads i siderne. I modsætning til begyndelsen af stien er der mange, der har vandret her, og det må betyde, at bjergmændenes flok tæller langt flere end dem, de har omkring sig nu. Om forfatteren Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student, og senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i sommeren 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver bøger, fiktion til de danske ugeblade og en masse andet.
Torben Hedvard er født i 1934. Han har i sin tidlige ungdom deltaget i parapsykologiske eksperimenter og skrev allerede som 16-årig sin første erkendelsesteori, som ligger til grund for denne bogs første indlæg. Han interesserede sig tidligt for psykologi og gik 10 år i analyse, først almindelig, og derefter i læreanalyse hos Eigil Nyborg. Derefter blev han forstkandidat, men forlod faget for at studere botanik. Han blev derefter ansat på stadsgartnerens kontor i København, hvor han skrev en mindre afhandling om saltskader på bytræer. Derefter drev han en kvæggård i Himmerland, hvorefter han tog tilbage til København, hvor han kørte som buschauffør et par år, indtil han slog sig ned som psykoanalytiker, hvilket han har levet af, til han blev pensioneret. I denne periode skrev han bogen Om Egoets Væsen som vejledning til sine patienter.Han har siden sine tidligste skoledage tvivlet på de forklaringer, han lærte i skolen. Nærværende bog er en samling af de indvendinger, som han gennem årene har nedskrevet. De er forsøgt ordnede i emnegrupper, men det har ikke været muligt at skabe en gennemført orden. Tilsammen danner de dog en sammenhængende filosofi eller rettere en metafysik. Bogen er en rejse gennem det ene originale synspunkt efter det andet. Man behøver ikke være enig i alle disse synspunkter, men det er spændende at følge en metafysiks udvikling på denne måde.God rejse.Om forfatterenTORBEN HEDVARD (f. 1934) har som forstkandidat sit udgangspunkt i naturvidenskaben, men han er også uddannet jungiansk psykoanalytiker. Det er denne dobbelthed, som er udgangspunktet for hans to tidligere udgivelser: den psykologiske typologi Om egoets væsen (2010) og Rav—Fem forunderlige fortællinger og et digt (2014). Om 1 er den første af en række på tre, som udgør en metafysik.
Skye er en helt almindelig pige, lige indtil hun opdager, at hun er den retmæssige tronarving i en anden verden. Hun skal nu kæmpe sig vej til magten mod sin ondsindede lillebror, Richard. Uddrag af bogen Jeg smilede tilbage, og så vi tog et skridt frem … Og endnu et … Og endnu et … Og endnu et, indtil vi var helt tæt på spejlet. Taylor rakte nøglen frem. Og tog det sidste skridt, så vi flød ind i det. Ind i den anden verden … Om forfatterneCecilie, Maja, Clara og Ida er fire piger på henholdsvis 13 og 14 år, der er opvokset i Andrup ved Esbjerg. Selv om de er meget forskellige, elsker de at tilbringe tid sammen. Ideen til Livet bag spejlet opstod i forbindelse med en skoleopgave.
Mens Thomas holder ferie i Blokhus, mødes han med Maria, som han har skrevet med på netdating. De bliver straks vildt forelskede, men der viser sig hurtigt, der er noget mystisk ved Maria. Og kort tid efter deres møde forsvinder Maria, og en kvinde klædt som Maria og med samme hårfarve bliver fundet myrdet på kirkegården i Hune. Thomas forsøger ved hjælp af privatdetektiven Leo at finde Maria, men efterhånden som de når frem i efterforskningen, kommer en række foruroligende hemmeligheder om Maria frem i lyset. Da det endelig lykkes Thomas at finde Maria i live, er det kun for at opdage, at hun er jaget af en seriemorder. En hektisk jagt begynder nu, hvor Thomas og Maria skal finde seriemorderen, før han finder dem. I løbet af romanen sker flere mord, vi stifter bekendtskab med clairvoyante, og rammen for handlingen spænder fra badestranden i Blokhus og idylliske sommerhuse til kirkegårde og forladte huse. Uddrag af bogen Jeg kikkede ned ad stigen. Det var umuligt at se ret meget dernede, men jeg fornemmede med det samme en ram lugt. Jeg var ikke tryg ved det her. Jeg var godt klar over risikoen ved at kravle ned ad stigen. Hvis det var den eneste nedgang, var det også den eneste udgang. Men jeg kunne ikke standse nu, hvor jeg var nået så langt. Jeg måtte finde ud af, om Maria var dernede. Forsigtigt begyndte jeg at kravle ned ad stigen. Efterhånden som jeg kom længere ned, blev lugten tydeligere, og jeg sansede en sødlig stank af noget råddent. Noget mad eller frugt, der var gået i forrådnelse. Stanken blandede sig med lugten af det spindelvæv, der konstant klæbede sig til mig ansigt. Om forfatteren Ebbe Krogh-Salomonsen (f. 1951) er cand.mag. i dansk, psykologi og historie og har arbejdet som gymnasielærer og kommunikationsmedarbejder, men er nu pensioneret. Han har tidligere udgivet en del fagbøger, dette er hans debut som skønlitterær forfatter. Han er bosat i Haderslev, men har sommerhus i Blokhus, hvor det meste af handlingen i Blokhusmysteriet foregår.
Jeg har tidligere skrevet små tegn om 60-årige kvinder og mænd. Begge køn er jo også på arbejdsmarkedet – eller måske på vej væk derfra? Uddrag af bogen Hvorfor overhovedet bringe disse 60 udsagn om 60-årige på arbejdsmarkedet på tryk? Jeg har mødt en del, der ligesom jeg ”kløjes” lidt i det i de sidste arbejdsår af mange forskellige årsager. Og ja – vi kan naturligvis alle blive lidt slidte og brugte, men det der arbejdsmarked har nu også forandret sig her de senere år. Det er blot min mening. 1. Man kan godt få sådan en sjov fornemmelse af at sidde mellem to stole. På den ene side vil man rigtig gerne blive på arbejdsmarkedet, på den anden side er man også ved at være kørt lidt træt efter måske godt 40 års virke. Man forsøger sig evt. med at få arbejdspladsen tilpasset til sine egne ressourcer, men det kan altså godt være lidt vanskeligt. Man befinder sig i et mellemrum. Om forfatteren Anette Riis er født i 1956. Hun er uddannet erhvervssproglig korrespondent i engelsk/tysk og bachelor i dansk og kommunikation. Anette har arbejdet som korrespondent, underviser, jobkonsulent og studievejleder. Interesser er bl.a. rejser, pilgrimsvandringer i Spanien og Portugal, sprog og litteratur. Anette taler fem sprog.
Søstrene kender ikke hinanden ret godt, men forsøger at bo under samme tag. Den madglade søster provokerer den asketiske søster, der vil have fred og ro til sine vante rytmer. En samtale om moren får dem til at blive så voldsomt uvenner, at den ene begiver sig ud i Anholts Ørken på en kold og blæsende vinternat – det bliver en skæbnesvanger vandring. Familien Ifraeems blå øjne er en kaleidoskopisk slægtsroman om en dansk/pakistansk familie, der bliver revet over i to, fordi den ene af døtrene bryder med både sin far og sin søster. Stolthed og skam, kulde og varme, kærlighed og had – alt trækker tråde langt bagud i slægtens historie. Læseren følger farens flugt ad Silkevejen i datidens Mellemøsten, da han var en lille dreng. Senere bliver han gæstearbejder i Varde og forelsker sig i en pige fra landet. Sammen får de to døtre. Den ene bider tænderne sammen ved Den Kongelige Ballet. Den anden lytter til farmorens historier og drikker Doodh Pati i et almennytttigt boligbyggeri i Varde. Uddrag af bogen “Hvorfor er du så stille? Du har kimet mig ned hele dagen. Kan Signe komme ned til dig i weekenden eller hvad?” Adelina sad helt stiv i sin stol. “Sig mig, er du der?” Hun svarede stadig ikke, og Naadia afbrød forbindelsen. Adelina sad med hovedet i hænderne. Hun rejste sig op. Skulle hun ringe og undskylde? Nej, hun måtte tænke sig om. Hvad fanden bildte Naadia sig egentlig ind? Hun ringede til hende og talte uafbrudt om sig selv, og hun ringede kun, fordi hun havde brug for en barnepige. Fandme nej. Det kunne hun godt glemme. Om forfatteren Lotte Lykke Frederiksen er psykolog og forfatter. Hun har tidligere udgivet to fagbøger og en roman. Lotte er specialist i narrativ og eksistentiel psykoterapi. Hun har specialiseret sig i at skræddersy fortællinger, der skaber forandring. Hun har udviklet appen Psykologens værktøjskasse med 35 historier, der hjælper lytteren med at bearbejde svære tanker og følelser. Familietraumer og brud er et gennemgående tema i Lottes arbejdsliv. Romanen Familien Ifraeems blå øjne inviterer til en anderledes refleksion om emnet.
Min vej – min sandhed – spirituelle oplevelser er en bog om personlige spirituelle oplevelser. Forfatteren fortæller om, hvordan det er at være født synsk. Hun fortæller, hvordan det har været for hende at leve livet som et spirituelt og synsk menneske samtidig med at skulle leve et praktisk liv med lønarbejde. Bogen omhandler flere tidligere liv, der enten er dukket op spontant, eller som forfatteren har opsøgt for at få løst op for blokeringer. I bogen er der beretninger om, hvordan hun er blevet opsøgt af forskellige åndelige energier, som er kommet med beskeder til hende. Og med beskeder, som skulle bringes videre. Den omtaler syn af ufoer, og den omtaler, hvordan man som sjæle og inkarnerede hjælper hinanden, liv efter liv.Uddrag af bogenDa jeg var 5 år gammel, fik jeg nemlig, spirituelt set, en dag sat en krone af guld på mit hoved, jeg blev iført en fin skinnende guldkjole og jeg fik hældt ren, klar energi ud over mig med et drys af blåt i. Det var en mandlig energi, der gav mig dette. Han stod på min højre side og pegede mod højre, mens han sagde: ”Du skal gå den vej.” Han identificerede sig ikke nærmere, desværre. Jeg kalder ham ”Ånden”. Selve oplevelsen var rolig og fredfyldt og ganske enkel. At gå til højre betyder at gå den spirituelle vej, har jeg læst engang.Om forfatterenElisabeth Bächler Skovbjerg er født på Fyn i 1958. De synske og spirituelle evner er medfødte, ligesom en hel del af den spirituelle viden, hun har i dag. Hun er vokset op på en gård og i tæt kontakt med naturen, der stadig er et af hendes foretrukne steder at være. Ved siden af sit arbejde som socialpædagog har hun videreudviklet sine spirituelle evner. Meget af det, hun kan, er kommet til hende. Der er i årenes løb kommet åndelige energier med beskeder og oplysninger.
Ida har fået nok af sit liv i Danmark. Hun vil bare gerne væk. Væk til hvad som helst, så når muligheden byder sig for at forsøge sig som model i USA, siger hun ja tak uden at blinke. Ida gør det egentlig ikke for at blive berømt eller tjene en masse penge på kort tid. Hun gør det blot for at prøve, hvordan det mon ville føles for hende at blive accepteret og værdsat som den, hun er, bare en enkelt dag af sit liv. Det, Ida dog ikke ved, er, at modelindustrien har sin egen tolkning af, hvad det vil sige ”at være accepteret”. Mens #MeToo-debatten raser i alle amerikanske medier, holder Ida stadig det hele inde i sig selv, for hvis den historie, hun en dag fortæller, kommer ud, så ved hun, at den vil ændre alt, og at verden aldrig vil blive den samme igen … Uddrag af bogenLouise skreg og skreg, og alle pigerne fór hen til hende for at finde ud af, hvad der var sket, om det var hendes kæreste, der igen havde skrevet en sms-besked til hende uden et hjerte i beskeden, hvilket i sig selv i Louises verden betød, at han ikke elskede hende længere. Det stod dog langt værre til denne gang. For det første havde Louise ikke fået en eneste snapchatbesked den dag, og for det andet var hendes designertaske væk med alt indholdet. Der var derfor ikke noget at sige til, at parallelklassepigerne også denne gang måtte forbi midt i timen, og undervisningen på hele skolen var nødt til at blive aflyst for resten af dagen. Louises selvforståelse var i fare, og når hun nåede det lavpunkt, så vidste alle omkring hende, at enten stod man forrest i køen for at hjælpe, eller manstod bagerst på livstid fremover. Man afgjorde det helt selv. Om forfatterenJevgenij Laursen er uddannet cand.mag. i virksomhedskommunikation på SDU og har i løbet af sin uddannelse interesseret sig for og arbejdet med reklameindustrien, hvor hans kerneinteresse har været at undersøge og forstå, i hvilket omfang modelindustrien præger unge kvinder i dag.
Året er 1525. Martin Luther siger: Et kristenmenneske er en fri herre over alle ting og ingen undergiven. Præsten Müntzer siger: Alt er fælles. Disse ord får de undertrykte og livegne bønder til at få forhåbninger. Bonden Wenzel siger. ”Ja, tænk sig, hvis vore børn kunne blive frie, spise sig mætte og rejse, hvorhen de ville.” Han går med i bøndernes oprør, som brutalt bliver slået ned. Hieronymus, der er søn af en rigmand fra byen Bautzen, er efter farens død blevet jaget hjemmefra af sin stedmoder. Han arbejder for bonden Wenzel, og da Wenzel forsvinder under bondeoprøret, prøver Hieronymus, der kun er en ung mand, at tage hånd om Wenzels kone og børn. Vi følger Hieronymus i hans kamp for at få sin fædrene arv tilbage. Han går ind for, at katolikker og lutheranere skal kunne leve fredeligt side om side. Kan det lade sig gøre? Uddrag af bogen En dag midt i høbjergningstiden kom Wenzel hjem i strålende humør. Han fortalte, de lyttede alle spændt. Han havde hørt, at en munk Luther havde henvendt sig til kejser og rigsstænder med en opfordring til et nationalkoncil om at iværksætte reformer. Luther sagde, at alle samfundslag var lige, fordi alle døbte havde del i det almindelige præstedømme. ”Der kommer nye tider,” sagde Wenzel. ”Vi bønder skal ikke være livegne længere.” ”Kan det være rigtigt, har denne Luther virkelig sagt det, og vil de lytte til ham?” ”Det tror jeg, han siger paven imod, han er modig, han er vores mand.” Om forfatteren Hans Møller Kristensen (f. 1934) er bosat i Ølgod sammen med sin kone. I 2019 kan de fejre diamantbryllup. De har tre døtre og seks børnebørn Efter at Hans Møller Kristensen ophørte med at praktisere som dyrlæge, er han begyndt at skrive. Historien om reformationen og Martin Luther har altid fascineret ham. Derfor er det blevet emnet for hans nyeste bog.
Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi og psykoterapeutisk supervision helt præcist er? Hvad laver en psykoterapeut egentlig, og hvor stammer dette fag fra? Få perspektiver på faget og kunstarten psykoterapi og dens supervision. Bogen fører dig igennem alle psykoterapiens aspekter og giver dig en grundlæggende forståelse af faget, arbejdet og de bagvedliggende teorier. Uddrag af bogen Vi er i en tid, hvor psykoterapien er et miskmask af psykiatri og psykologi. Branchen er hele tiden i gang med at prøve på at definere sig selv. Det er i og for sig udmærket, men vi skal alligevel have fokus på, at psykoterapien ikke er et videnskabeligt studium af mennesket, men et fænomenologisk og oplevelsesorienteret studie. Det er ikke ensbetydende med, at psykoterapien ikke kigger på menneskets udviklingsteorier og teorier om det sunde, hele menneske, men det er ud fra det enkelte menneskes virkelighed. Det ender ikke ud i en fælles betegnelse eller diagnose. Med andre ord, så fortæller et menneskes terapeutiske forløb ikke hele sandheden om alle klienters terapeutiske forløb. For at komme ud af vores overbevisninger og modeller som psykoterapeuter, må vi vide, hvordan de opstod. Om forfatterneDavid BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og trainer. Kirsa Dechlis er psykoterapeut, supervisor, daglig leder/underviser og formand for FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter). Anette Monika Wiklund er journalist, kommunikationsmedarbejder og redaktør for magasinet Proces.
Da hans mor sættes i fængsel, anklaget for hekseri, må Johannes løbe for livet!Hvordan skal han bevise sin mors uskyld?Hvordan skal han selv undgå bøddelens økse?Jacob Hanssøn og hans kumpaner jager ham. Men hvad værre er, Jacobs brutale hund Smegel – dén, alle kalder Dødshunden – har færten af Johannes! Flugten fører Johannes dybere og dybere ind i skoven. Træt, fortvivlet og desperat mærker han, hvordan forfølgerne langsomt nærmer sig i skovens mørke.Denne historie foregår på Christian d. 4.’s tid og handler om hekseforfølgelse. Men den handler også om mod og troen på det gode i mennesker, når alting ser håbløst ud. Bogen kan læses af børn i alderen fra 9 til 13 år og egner sig fint som udgangspunkt for undervisning i folkeskolens mellemste klasser. Uddrag af bogenDet var ved at blive mørkt, store, tunge skyer trak sammen, og skoven, som Johannes var bange for, når det var mørkt, var skræmmende med sit ubestemmelige mørke og ukendte liv et sted, hvor der levede stratenrøvere og andre uhyggelige folk, som hans mor altid havde advaret mod. Nu var skoven pludselig hans ven, selv om det var iskoldt midt i april måned.Johannes sank ned i den bløde skovbund. Det havde heldigvis ikke regnet noget særligt, blot en lille byge sidst på eftermiddagen. Han var derfor i stand til at samle en større portion visne blade, som han krøb ind i. Rystende af kulde og angst for fremtiden faldt Johannes omsider i søvn i den mørke skov. Om forfatterenOve Vith har i sit forfatterskab tidligere skrevet flere bøger og skuespil for børn og unge. Som pensioneret folkeskolelærer har han altid været optaget af, at børn lærer meget gennem fascinationen af historier og teater. Ove Viths historier bevæger sig meget i både den historiske og fantasifulde verden.
Tusmørkediagram bevæger sig i et univers af lige dele realisme og fantastiske begivenheder. Med en analytisk tilgang til det gådefulde og sære i menneskets til tider udfordrede sind kortlægges følelsernes anatomi og trækker den intetanende læser rundt i hverdagens skrækvisioner. De indre og ydre dæmoner mødes, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen, på grænsen mellem det eventyrlige og skræmmende. Ord blander sig med mystiske ordløse fortællinger og lige under en overflade, der gang på gang krakelerer, ånder drømme, skrøner og myter frit. Uddrag af bogen FORVIRRING Fra en overfladespændt diskussionhvirvles dystert tankespind op og ryster min forestilling om pletfri idyl Mens jeg maler ulastelige sky-formationer på en kornblomstblå himmel rammes jeg af vådeskud fra oven og forsøger forvirret at gætte dine hemmeligheder til lyden af hvinende bremser på en regnvåd gade Efter et for længst overstået uvejr er en grænse for kunstig død nået midt imellem blind tavshed og larmende klarsyn Om forfatteren Petrine Severin (f.1965) har i mange år arbejdet med mundtlig storytelling og har været en fast del af den københavnske fortællerscene. Hun underviser bl.a. i livshistoriefortælling og kreative skriveprocesser som inspiration til at skabe forandring i menneskers liv. Tusmørkediagram er hendes debut som digter.
I Vores Fyn 2018 kommer læserne med på guidede ture til bla. New Orleans, Afghanistan, Jylland, Sjælland, Fyn, Munkebo og Vollsmose.Der er historier om tresserne og den rygende, rockende og rullende ungdomskultur, som trækker tråde til i dag gennem foreningen ”Rock med Rynker”. ”Sangen om Larsen” fremført af selveste Dronning Margrethe, hippier i Thylejren, indianeren Hawk, Håbets skole, Kertemindes forjættede Røde Pimpernel, fartbumpet Fyn, to ostemadder og det franske Mont Ventoux.Ikke at forglemme; en glemt fynsk digter, en legendarisk dokumentarfilm, et kærligt møde mellem kulturer, sammenhold på trods af nederlag på 24-1 til Kerteminde Boldklub, tredive års vedholdende kulturkanal, den indre svinehund, samtalens magi, nissen Julius og en jysk indvandrer fra Skjern.”At rejse er at leve”, sagde H.C. Andersen i Mit Livs Eventyr. Alle disse rejser er levet fuldt, og de er et livs eventyr hver især, fælles for dem er, at de startede som en drøm ...Uddrag af bogenJeg blev ved et tilfælde kastet ned på Fyn, da min teenagetid begyndte. Det tog Fyn sig ikke rigtig af, og det er forståeligt. Jeg var på ingen måder en imponerende teenager.Halvanden meter lav, med kæmpestore, klodsede briller og tøj, der bestod af lige dele fund fra genbrugsbutikker og hjemmestrik. Det var i starten af 80’erne, og dengang var det bedste råd til børn, der følte sig udenfor, at dét skulle de tage at holde op med.Jeg blev ved et tilfælde kastet ned på Fyn, da min forældre blev skilt. Det forandrede ikke Fyn, men det forandrede mig.Om forfatterenJørgen Nancke har bevæget sig fra den sociale arvs forkrøblende univers og ud i livets lys. En rejse præget af mørke, melankoli og modvind, som besjæler hans teksters omfavnende dybder. Jørgen Nancke kan også opleves som avisskribent, foredragsholder, digter og musiker – sider, som alle hudløst og ærligt afspejler hans levede mønsterbryderliv.
Bogen omhandler de mange faktorer, der har indflydelse på jordens klima, både i fortiden og nu. Den tager udgangspunkt i de ændringer af klimaet, der historisk har været igennem tiderne, lige fra da dinosaurerne levede på jorden, til vikingerne befolkede Grønland, svenskerne gik over bælterne og til den sidste lille istid, der fik Themsen til at fryse til.De menneskeskabte indvirkninger på klimaet bliver sat i relief til de naturlige årsager.Bogen er skrevet for at give læseren et indblik i, at der er mange andre årsager til en kommende klimaændring end den stående debat om CO2-indvirkningen på klimaet. Dette for at skabe en basal viden, således at der kan komme en mere nuanceret tilgang til de alvorlige fremtidsudsigter, vi mennesker har på vores planet.Uddrag af bogenDer er, som beskrevet i de foregående afsnit, mange muligheder, som vi ikke kan gardere os imod, og uanset hvad vi gør, så vil der komme klimaændringer, vi ikke kan gøre noget ved. Det kan skyldes f.eks. kraftige vulkanudbrud, solens ændring af udstråling, jordens ændrede bane om solen og naturligvis nedslag fra en kraftig meteor.Desuden har vi de menneskeskabte ændringer. Dette emne er der debat om inden for videnskaben, og den fylder meget i det offentlige rum.En liste over mulige menneskeskabte årsager:CO2 – øget mængde i atmosfærenUdledning af gasser fra dyreholdSkovfældning, ændrede økoområderEnorme bebyggelser – byerBefolkningstilvækstOm forfatterenForfatteren Jens Koch er uddannet elektroingeniør. Han har arbejdet indenfor IT, dels som tekniker, men også som underviser af fagfolk. Han har hele livet været interesseret i astrofysik, herunder bl.a. jordens klimahistorie, og det har givet ham lyst til at skrive denne bog, da der efter hans mening mangler generel oplysning om emnet.
Stig ombord i bogen sammen med måske dine forældre eller bedsteforældre, for I er på vej til at skulle opleve en uforglemmelig tidsrejse. I skal rejse gennem Kina, Persien, England, Frankrig, Tyskland, Italien, Danmark og Sverige. Og møde konger, sørøvere, munke, troldmænd, hekse, korsriddere og andet godtfolk.Tør I tage med så langt tilbage som til fortiden, møder I måske selveste H.C. Andersen!Når I er kommet helt rundtosset retur til nutiden, ved jeg, at I har arbejdet hårdt med både bageopskrifter og køkkenmaskiner. Og belønningen? Den er smagen af de sødeste, lækreste, mest farverige og velduftende rosenkager, du nogensinde har smagt.Det sidste vil være en rosenquiz, som du skal løse, med så vanskelige spørgsmål, at de kræver hele din hjerne og forstanden med og måske lidt hjælp fra en voksen.Uddrag af bogenI munkenes gamle nedskrevne notater kan vi i dag læse, at knuste kronblade fra Gallicarosen er et godt middel mod opkastning og blodtab.Munkene rejste rundt i verden. Her hentede de megen brugbar viden om planter, og de bragte mange eksotiske planter med hjem fra den store verden. Mennesker, der levede af og med naturen, kunne ikke alle skrive dengang. De var utrolig kloge på viden om naturen, som de fortalte videre til deres børn. Det gjorde de, fordi også næste generation skulle leve i pagt med og i respekt for naturen.Grunden til, at deres viden er blevet bevaret, så vi også ved så meget om naturen i dag, er, fordi munkene fik skrevet alt ned.Om forfatterenBirthe K. Vinner Nielsen (f. 1951) har været overlærer og er nu forfatter og foredragsholder. Hun har bl.a. udgivet: Småbørnsbevægelse – mor og barn gymnastik (1979), Lærke hjælper bedstefar (2000), Når verden vælter (2004) og Birthe K. – sådan ka’ det gå (2014).
Mig, Joanna! er efterfølgeren til Kan man dø ung? To fortællinger, der foregår samtidig og flettes ind i hinanden.Joanna er en ikke særlig populær pige i folkeskolen og glæder sig til at komme videre i sit liv – glæder sig til at blive voksen. Hun kommer ind på frisørskolen og får en læreplads som frisør. Samtidig med at det sker, skifter hun af flere årsager sin anoreksiplagede veninde Maria ud med den vilde festpige Signe. Joanna savner også trygheden fra forholdet med Mikkel og søger nye drenge, hun kan finde tryghed hos. Hun ender sammen med Jimmi, som er pusher – kan Joanna affinde sig med det? En underholdende roman, som samtidig tager flere vigtige punkter op som: anoreksi, kærlighed, sex, forældre og stoffer.Uddrag af bogen”Ad, hvad fuck sker der for den fisk her? Den har grønne ben!” sagde Signe. Vi kiggede rundt på hinanden, min familie og jeg, og så hen på Signe, som så skrækslagen ud. Og så begyndte vi at grine. Det var dejligt; alt for sjældent grinte vi sammen. Signe fattede ingenting, før hun fik kigget over på min tallerken og så, at min fisk også havde grønne ben.”Jeg giver sgu en øl til maden!” sagde min far og dunkede Signe i ryggen, så hun var ved at falde ned i tallerkenen foran sig.Om forfatterenMichael Michalik Andersen (f. 1982) er født og opvokset på Sjælland. Han er uddannet mejerist og procesteknolog med speciale i mejeridrift. Han har tidligere udgivet Kan man dø ung? (2016) og Livet i digte (2017).
December 2016. To mænd bliver fundet myrdet i en villa på Frederiksberg. Drabsmetoden er mystisk og topprofessionel. Efterforsker Finn Svendsen bliver sat på det svære opklaringsarbejde, som trækker tråde tilbage til ”Narkomansnigskyttesagen” fra 2005. Han får hjælp af sin nu degraderede kollega, Gitte Frederiksen, som mener, der er noget yderst mistænkeligt – både omkring seriemorderens død i Syrien – og Finn. Annesofie Gundelach er glad for jobbet som indhenter i Forsvarets Efterretningstjeneste og modtager nu specialtræning fra en af skyggeverdenens bedste. Alligevel holder FE hende ude af en større international mission. Senere finder hun skræmmende beviser for, at nogen vil myrde hende. Imens fører politiets efterforskning i forvirrede retninger af ekstremister, hackere, fake news og sex, da Annesofie og hendes datter bliver taget som gidsler i hjemmet i Taarbæk. Af svært bevæbnede udlændinge. Uddrag af bogen Josefine har grædt det meste af natten. Heldigvis har de fjernet kluden i hendes mund her til morgen, men hun hænger tavst med hovedet. Er ildrød i ansigtet. Annesofie ser på manden, der daser henne i sofaen. – Nu tillader jeg mig at spørge igen. Undskyld, hvad er det, I vil med os? – Hold kæft, snerrer stodderen på engelsk. Hovedpinen er ved at klinge af, og for hundrede og syttende gang prøver hun at samle tankerne. Hvad skete der i går aftes? Det ringede på døren, Josefine løb ud og åbnede. Josefine skreg, og hun spurtede ud i entréen. Dér stod en mand, de sloges, voldsomt. Hun fik mange gode slag ind på ham, men pludselig skød skarp smerte fra hendes nakke ned gennem rygsøjlen, og hun væltede forover ned på gulvet. Om forfatteren Morten Buschmann (f. 1964, København) er forfatter, foredragsholder og journalist. Har arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.
En fokuseret historisk roman om svenskernes dramatiske storm på København i 1659. I tidsrummet fra tre dage før stormen til selve stormnatten, hvor de københavnske forsvarere frygtede at blive løbet over ende og blive nådesløst plyndret. En skæbnestund for Danmark, hvor Kong Frederik 3. stod over for krigerkongen Karl Gustav, der havde belejret København og agtede at udslette Danmark. I de højspændte dage og nætter optræder den menige Isak, der indvikles i svig og løgn omkring en skjult skat, og generalkommandanten Hans Schack, der agerer i forhold til både spin og forsvarets porøse tilstand. Og flere til, bl.a. kongeparret, Svend Gønge, Claus Ahlefeldt og Frederik Thuresen, Heinrich, Jens, Kirsten og Madam Bagers. Alle bæver og har fra hver deres position en dagsorden. I et nu, hvor krigens væsen og nærvær er åbenbar, og hvor også kærligheden og fremtiden er på spil.Uddrag af bogenIsak sigtede på et kolonneafsnit ud for sig. Hørte Trankebar råbe: ”Skyd og fortsæt”. Trak pegefingeren mod aftrækkeren. Så gnisten. Ventede på skuddet. Mærkede rekylen. Stillede musketten ned foran sig. Hørte sine sidemænd skyde. Pustede ned i røret for at slukke gløder. Hældte krudt ned i løbet. Stoppede blykuglen ned med kuglestarteren. Stampede med ladestokken. Tog den op og hældte krudt i panden. Spændte hanen. Tog igen sigte og skød. Om han ramte, vidste han ikke. Men mange faldt i vågerne. En kravlede halvt op, men sank sammen og gled tilbage. Synet rørte ham ikke. De var der, og han var her. Isak glemte kulden. Han var helt klar i hjernen. Ladede igen. Spændte hanen og tog aftræk.Om forfatterenKRISTIAN MASSEY MØLLER. Født 1960 i Ribe. Er historiker, forfatter og skribent, i dag Oddens sognepræst. I mange år højskolelærer samt valgmenighedspræst på Stevns. Har i flere omgange været udstationeret som feltpræst. Anmelderrost for dokumentarberetningen Stille bøn i Helmand fra krigen i Afghanistan og for romanerne Den syriske garage og Den fortabte søn.
Historien om Christine er en fortælling om en familie på Sydfyn, som det forvalter sig i perioden 1940-1997. Vi følger historien om Christines kamp for at få dagene til at hænge sammen, både familiemæssigt og økonomisk. Christine blev født i 1908 og blev gift med Christian d. 20. maj 1934 – det var to modsætninger, der mødtes. Christian måtte ud og tjene som 9-årig og kendte kun til hårdt arbejde, mens hans kone, Christine, med det fine slægtsnavn Lange boede hos sin mor og tjente sine egne penge ved finere fransk vask og strygning. De fik ved hårdt arbejde et hjem og en familie op at stå sammen med deres tre børn. Historien er en sjælden fortælling om familielivet for en arbejderfamilie på Sydfyn dengang. Uddrag af bogen Købmanden er ved at ekspedere dyrlægefruen. Kommisen spørger, om varen skal noteres, Christine siger ja tak, og købmanden vender sig imod hende. ”De skal passe på, at deres bog ikke bliver for stor.” Han smiler slesk til dyrlægefruen. Christine bliver ildrød i kinderne. Stemningen i butikken er kold. Da hun går ud ad døren, vender hun sig og siger til købmanden: ”Købmand Jensen, vil de gøre min bog op til på fredag, så kommer jeg og afregner.” Købmanden siger, at hun ikke må misforstå ham, men Christine siger farvel og kommer hurtigt ud af butikken. Hendes næse bliver rød, og en brændende trekant breder sig omkring hendes mund. Hendes øjne bliver blanke af tårer. Om forfatteren Eva Lange Jakobsen (f. 1940) er født på Sydfyn i sin mormors hus som den yngste af tre børn. Har kærlighed til naturen og børn. Gift igennem 55 år og mor til fire børn. Har skrevet børnebøger og er stadig aktiv inden for natur, børn og historie.
Denne bog beskriver en families storhed og fald igennem ca. 150 år. En familie, der i den sidste del af 1800-tallet var en del af det bedre borgerskab i Fredericia. Vi følger slægten, hvis liv og levned er påvirket af tre krige. Hvad disse førte med sig af fordele og ulemper for Danmark og familien. Vi følger familiemedlemmer, der går konkurs. Der er enkelte, der i perioder klarer sig overordentlig godt. Den ene af dem skal vi følge. Han bestrider ledende stillinger både i Danmark og i Fjernøsten. Vi hører om hans eventyrlige oplevelser begge steder. Vi følger ham på hans rutsjetur tilbage til middelalderen. Vi følger en mands imponerende indsats for igen at opnå et bedre liv. Vi oplever også familiens trængsler, når man ikke vil acceptere jantelovens regler. I mange år oplever vi deres trængsler med sygdom, der også til sidst afgør familiens skæbne.Uddrag af bogenDet var en frygtelig situation, familien på Birkemosegården var havnet i. Næsten alt, hvad der siden 39 var blevet skabt af værdier, var nu væk. Indtægterne var nu begrænset til den løn, far kunne tjene ved at arbejde for andre. Der blev fortsat sået korn og høstet. Men i virkeligheden var det Brugsen, der satsede. Far hentede den nødvendige såsæd og kunstgødning i Brugsen og skulle så underskrive en kontrakt, hvor han bekræftede, at det høstede korn tilhørte Brugsen og skulle leveres til Undløse Brugs Foderstofafdeling. Brugsen håbede på den måde, at de kunne få noget af deres tilgodehavende hjem. For at sige det kort og brutalt: Vi blev siddende på gården, så længe Brugsen accepterede gælden, vi havde til dem.Om forfatterenFrode Oldenburg Jørgensen er født 1942 i Undløse Overdrev. Han er uddannet smed og maskinmester og har sejlet som sådan. Han har siden arbejdet som værkfører, maskinmester og driftsleder. Det var ikke lederrollen, der behagede ham, men derimod de kreative muligheder for tekniske forbedringer, stillingen kunne tilbyde, der optog ham.
Bumletog fra Borup til Singapore fortæller om en rejse hen over landjorden fra Borup på Midtsjælland til Singapore på sydspidsen af Malaccahalvøen. Der er overvejende brugt tog som transportmiddel, men enkelte steder måtte der anvendes offentlige rutebiler eller som i Cambodia langbåde. Undervejs på rejsen stoppes der i 13 lande i 27 forskellige byer eller steder som Bajkalsøen og Gobiørkenen. Hvert sted eller by udforskes nærmere, og der fortælles lidt historie og om de mange strabadser, de rejsende kommer ud for – ofte på en humoristisk og anekdotisk facon. Det er de færreste, der tager sådan en tur selv, men læseren kan bruge bogen på flere måder. Enten som en underholdende god, gammeldags rejsefortælling, der kan opleves hjemme i lænestolen, eller man kan bruge enkeltdele af den og læse de afsnit, man har brug for på sin egen rejse. Rejsen har været rejsens mål, og bogen er både informativ og særdeles underholdende. Så sluk computeren og fjernsynet, og tag med på en forunderlig rejse. Uddrag af bogen ”Spåkonen Dierú var en legende på egnen, og hun havde fortalt sin historie igen og igen. Hun havde i sin tid været gift med en amerikansk soldat, der desværre blev dræbt året efter. Den nu 79 år gamle Dierú opretholdt livet ved at spå i hænder. Hun tog først Gittes hånd og strøg sine fingre lidt frem og tilbage og sagde så på perfekt engelsk: ”I know everything about you”. Du vil blive 89 år. Du har 3 børn – mig bekendt har Gitte kun født 2, men Jette, vores gamle plejebarn, er som en datter for os, og tænk, at hun vidste det. Derefter læste hun i min hånd, og jeg ville endda blive 90 år. Igen havde jeg 3 børn, men jeg ville få 2 børn mere. ”Men det bliver ikke med hende der,” og hun pegede på Gitte med en kroget finger, ”for hun er for gammel.” Om forfatteren Kim Greiner (f. 1945) er uddannet skov- og landskabsingeniør samt merkonom. Efter 21 år som arbejdsleder i det private skovbrug kom han i 1990 til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Siden 2015 har han på fuld tid været globetrotter og freelanceforedragsholder, københavnerguide, forfatter og journalist. Som globetrotter har han, som måske den første i verden, kørt Jorden rundt med tog. Foreløbig er det blevet til 43.000 km igennem fire verdensdele. Som foredragsholder er det først og fremmest hans mange rejseforedrag, der er bud efter. Han er en flittig skribent og har især skrevet mange artikler, der har været bragt i forskellige blade. Kim Greiner er en ven af De Berejstes Klub og har p.t. rejst i 72 forskellige lande og territorier på 6 kontinenter.
I novellerne møder vi en række unavngivne kvinder og mænd, der ligger i krig. De synes aldrig rigtig at kunne komme overens, og derfor forvolder de skade på hinanden. Det flyder med blod forårsaget af mordforsøg og almindelig lemlæstelse. De gør det ikke med vilje, men fordi samlivet fører dem på afveje. Et sindbillede på det moderne parforhold og sexliv. Uddrag af bogen Ingen sidder ret længe i Metro Circulo uden at være rundtosset. De meget få mennesker, som befinder sig under jorden i en cirkel rundt om Madrids centrum, bliver identiske med de elektriske lyde. Indimellem træder disse zombier op fra undergrunden, når de endelig giver op og vender tilbage til livets ensformige strukturer med arbejde, børn og kølig rødvin. Der er endnu to mennesker, der aldrig har forladt Metro Circulo, men det er svært at vide, fordi de er forandrede til ukendelighed. Derfor er der ikke nogen, der lægger mærke til dem. De flyder ud og bliver en del af selve bevægelsen. I vinduerne er der indimellem en skygge, som minder om en mands forspildte liv. Andre gange sidder hun og taler i vildelse, men der er så mange mennesker, som fabler om universets beskaffenhed. Om forfatteren Morten Ranum (f. 1964) har udgivet en trilogi af tvangstekster: begyndelser, fortsættelse og eksplosion, digtsamlingen Vinterdrømme (25 postkort i kuvert) og den erotiske digtsamling Saftig lørdag samt deltaget i antologier med poesi, prosa og essays. Han interesserer sig meget for performance og tværæstetiske projekter. Derfor opstår teksterne ofte i samspil med oplæsning og sceneoptræden.
Digte kan i deres komprimerethed netop rumme den indeklemte, indesluttede sorg, det er at forlade et forhold, et ægteskab. Efter mit opbrud kunne jeg kun skrive korte tekster. Jeg havde ikke overskud til mere. Men jeg fandt mening i og en skønhed i det intense udtryk. Og samtidig i processen bevægede jeg mig ind i ny kærlighed. Så digtene her indfanger den dobbelthed. De er opstået i spændingsfeltet imellem det nedslåede og det håbefulde. Så humor og et lyst syn på sagerne gennemstrømmer samtidig linjerne. Jeg holder af lyden af en føntørrer nær mig. Det er for mig at høre ikke larm. Den fortæller mig, at der er en kvinde i nærheden. Hende jeg elsker. Og så kan jeg bare sige: Der er et kor af engle i din føntørrer. Uddrag af bogen Jeg sad på Café Dan Turèll med en svag indbildning om at være ham og så op til dit arbejde. Jeg drak kaffe, du var på job. Sådan var det jo.Du stod med andres børn i vinduerne og førte deres hånd, det rituelle farvel ned til flygtige forældre. Måske vidste du godt, at jeg også så dig på vej væk. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.