We a good story
Quick delivery in the UK
Mellemgaard

Books published by Mellemgaard

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 35%
    by Christina Ramskov
    £15.49

    Maria og hendes families verden er blevet vendt på hovedet. Et nyt liv, nye evner, samtidig med de skal leve med et tab. Men i sorgens tid kommer der mange nye sandheder og hemmeligheder frem, som Maria og hendes venner må tage stilling til, imens de skal prøve at vende tilbage til en normal skolegang, nu hvor de begynder på deres tredje år. Samtidig med at Vulpes og Hekala arbejder mere med deres plan om at ændre den magiske og andre verdener for altid, men er det nødvendigvis en dårlig ting? Båndet mellem Maria og hendes venner bliver tættere, men også sat på hårde prøver i den femte bog i serien, hvor Maria lærer mere om sig selv og sin nærmeste fremtid og fortid. Alt sammen noget, som kan hjælpe Maria i den endelige kamp og med beslutningen, der skal træffes for både den magiske og vores egen verdens fremtid. Uddrag af bogen ”Maleficus Scott Amadeus,” lød kvindens stemme roligt, imens hun gik hen over murbrokkerne. ”Længe siden jeg har hørt mit fulde navn, de fleste kalder mig bare Malus, og hvem og hvad er du så?” spurgte Malus roligt. ”Hvad jeg er, er ikke vigtigt for dig, et væsens race har kun en betydning, hvis vi giver den det. Mit navn, ja, ligesom dig gør jeg ikke brug af mit fødenavn, men går i stedet under navn Hekala,” svarede Hekala roligt. Malus prøvede at være rolig, men det var svært, han kunne mærke, kvinden havde store kræfter, men nu, hvor han vidste, hvem hun var, vidste han også, at hun kun lod ham mærke en lille del af den. Om forfatteren CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) kommer fra Hjallerup, men bor i øjeblikket i Ulsted. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse drømmen om at blive forfatter. Jordens bånd er hendes femte udgivelse.

  • Save 35%
    by Randi Hedelund Jeppesen & Charlotte Strøm
    £11.00

    – Kører den her bus til Aalborg?Buschaufføren så ikke rar ud:– Det gider jeg ikke svare på. Se, hvad der står på bussen.– Hvad hvis man ikke kan læse?– Ja, så skal man gå i skole igen!Havde han ret? Burde Randi gå i skole igen? Var det hendes egen skyld, at hun ikke kunne læse? Var hun doven? Var hun dum?Hvad står der? er fortællingen om at kæmpe og yde sit allerbedste uden nogensinde at lære at læse. Randi fortæller ærligt og usentimentalt om at vokse op som ordblind, om nederlag, ensomhed og afmagt, men også om viljestyrken til at insistere på at få en uddannelse på trods af sin ordblindhed.Bogen giver håb om at kunne lykkes i uddannelsessystemet til de mange, hvis historier minder om Randis. Og den er en øjenåbner for dem, der uden problemer kan svare på dét spørgsmål, Randi har stillet flest gange i sit liv: Hvad står der?Uddrag af bogenJeg blev stemt med en stemmegaffel, fordi jeg angiveligt var ”stemt forkert”. Behandlingen gik ud på, at jeg skulle sidde på en stor, sort lydkasse og lytte til forskellige lyde. Mellem behandlingerne med stemmegaflerne skulle jeg lytte til specifikke og i øvrigt meget mærkelige lyde derhjemme. Det gjorde jeg om morgenen, inden jeg stod op. Det vil sige, jeg lærte jo hurtigt at sove videre med høretelefonerne på og de mærkelige biplyde i baggrunden. Behandlingen med stemmegafler og lydbehandling findes stadig. Der findes også videnskabelig dokumentation for, at der mange steder i kroppen findes nervelegemer, som kan opfange vibrationer fra lyde. Men derfra til at slutte, at det er en effektiv kur mod ordblindhed, er der et stykke vej. Mig hjalp lydbehandlingen i hvert fald ikke.Om forfatterneCharlotte Strøm (f. 1969) er læge, ph.d., journalist og forfatter. Er stifter og indehaver af SharPen, som løser kommunikationsopgaver inden for emner som sygdom, sundhed og medicin. Udgav i 2017 fagbogen Forstå dog, hvad jeg mener – guide til kommunikation og mediehåndtering for læger og forskere og underviser i forskningsformidling gennem medierne.Randi Hedelund Jeppesen (f. 1978) er lærer og stifter af Hjælp til Ord – en virksomhed, der tilbyder rådgivning og undervisning i brug af de mange IT-hjælpemidler, der findes til ordblinde. Holder også foredrag om ordblindhed for blandt andet lærere, læsevejledere, børn og deres forældre.

  • Save 33%
    by Jacob Nielsen
    £11.99 - 15.49

    Efter 100 års glemsel genopliver Drømmeland Als fire skæbnesvangre dage på den sønderjyske ø i slutningen af Første Verdenskrig. Her starter nogle krigstrætte tyske marinesoldater ifølge myten en revolution og udråber den mystiske overskræddergast Bruno Topff som præsident af den kommunistiske republik Als. I 70 timer afskæres mikronationen fra omverdenen; imens følger romanen adskillige skæbner, hvis tilværelse påvirkes på både godt og ondt af de politiske omstændigheder. Ud over præsidentens gøren og laden fortælles blandt mange andre historien om en ung idealistisk marinesoldat, en ældre fædrelandskærlig bagerjomfru, en liderlig kat samt en journalist, hvis objektivitet bliver udfordret af de utallige rygter, som svirrer omkring på den aflukkede ø. Mens historikere stadig i dag diskuterer, om republikken fandtes eller ej, tegner de personlige fortællinger et billede af usikkerheden og fremtidshåbet, som eksisterede side om side ved krigens afslutning. Tilbage står en fabel om umuligheden af at besidde sandheden om historiens mindre begivenheder. Uddrag af bogen Men hvor er vejen endnu lang, og hvad satan gik min mission nu ud på? Og hvem er Bruno Topff egentlig, hvorfor ser jeg ham ikke mere, når alle andre får øje på ham hele tiden, overalt? Og hvem var han, dengang vi stadig var inddelt i flådens kunstige hierarki? Var det ham, der lærte mig om revolutionen, talte han højst? Eller var han ikke nærmere en af de evigtsyge, som vi kaldte dem, de stakler, der ikke kun led af fysiske sygdomme, men hvis sjæl også var offer for den flere tons tunge krig? Jeg husker ingenting mere, Topffs person og revolutionens timer smelter sammen, foran mig ligger kun denne tørre, kolde grusvej, som skærer gennem skoven og snart afslører øens indre for mig. Om forfatteren Jacob Nielsen er født i Egernsund, Sønderjylland, i 1994. Til dagligt studerer han litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Det var dog igennem hans flerårige arbejde som møllersvend på Dybbøl Mølle, at han første gang stødte på myten om Republikken Als. Drømmeland Als er hans debutroman.

  • Save 35%
    by Elisabeth Saugmann
    £12.99

    Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

  • Save 35%
    by Max Rask
    £11.00

    I Oldemors historiske opskriftsbog kan man kan læse om fire generationers oldemødre, der ikke havde det let, da man dengang havde mange børn, så der var mange munde at mætte, og alle skulle have tøj på kroppen. Historien om fire familier, som på ingen måde var ens, men med de forhold, der nu var i gamle dage, og som fulgte med under de fem år med krig fra 1940-45. Bogen kommer ind på levevilkårene for de fire oldemødre samt på samfundet og udviklingen, som har stor betydning for vores levefod og mulighederne for uddannelser m.m. Det er vores velfærdssamfunds udvikling, som vi i dag kan nyde godt af. Bogen indeholder også opskrifter, som er over 85 år gamle. Opskrifter man selv kan prøve og dermed få smagt den mad, som mine fire oldemødre lavede til deres familier i gamle dage. Opskrifterne dækker for- og hovedretter, desserter samt slik og bagværk. Uddrag af bogen Men for alle oldemødrene var det vigtigt, at der var familieopbakning, samt at der i firmaet kunne leveres en ordentlig ydelse til de kunder, der havde kontaktet eller købt noget hos deres mænd. Kvalitet og service var også noget, der blev holdt fast i hos de selvstændige. Der skulle tages beslutninger, og man skulle altid tænke på sin kunde. Det lå også i kortene, at man skulle tage ansvar for sig selv og sin familie. Ikke skylde nogen noget, men tjene, så ens store familie med de mange børn kunne få tøj på kroppen, træsko på fødderne og mad på tallerkenen hver dag. Om forfatteren Max Rask (f. 1970) arbejder på Fyns Amts Avis/Jysk Fynske Medier som kontorbetjent. Uddannet inden for kontoradministration med specialer og har også taget salgskonsulentuddannelsen ved Tietgenskolen, Odense. Projekt & grundlæggende ledelse fra Ledelses Akademiet Lillebælt.

  • Save 34%
    by Malou Alstrøm
    £13.99 - 12.49

    Ansgar lever et stilfærdig liv i sit kloster i 1325 indtil den dag, Valentin opsøger ham ved messe og beder ham om at være hans page. Men langsomt begynder facaden at krakelere for Valentin; Valentin begynder at begære Ansgar, som en mand begærer en kvinde, og tabt for Valentins hænder bliver Ansgar omskabt til vampyr. Kuet og i åndelige smerter lægger Ansgar sig i jorden for den evige søvn. Flere tusinde år senere vågner Ansgar op fra sin søvn og drager til Italien og møder den paranormale forsker Khaylar. Ansgar møder ligeledes den ældre professor i filosofi, Marsellus, som bliver som en far for ham. Ansgar lever i pagt med tiden i sit Italien, og her møder han også to unge vampyrer Cyrus og Abigail, som til sidst bliver hans følgesvende og hans egen lille familie. Nu er det på tide at konfrontere Valentin med det, som han var ... Uddrag af bogen Han slår nu på hænderne, som har fundet ind under hans kjortel, og suger al varmen ud fra hans hud, og han forsøger at dreje sig for at slippe fra hænderne. Så mærker han det smertelige greb i håret, og han skriger i angst og raseri. Hans hånd finder vej ind under puden og griber om skæftet. Han svinger bladet i en halv bue, lægger kræfter i stødet og mærker den gå igennem i kødet. Manden skriger, da kniven borer sig ind, og han tumler væk fra hans dræbende forsvar, og tilbage i mørket sidder kun en skræmt dreng. Han forsøger at samle sin iturevne kjortel om sig, og om morgenen er der blod på gulvet og på hans sengelinned. Om forfatteren Malou, 34 år, bosat i Rye ved Gørlev, forlovet med Tristan. Har skrevet siden 2013 og skriver primært fantasy, drama og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Skriver noveller og kortromaner samt et par romaner og en enkelt selvbiografi.

  • Save 33%
    by Tom Oxager
    £11.99

    Annabelle er en slags fortsættelse af Skurvognsdetektiven. Kasper Havthorn driver stadig sin forretning fra plantagen ved Sæby. Kaspers nye ven Ole Thorvaldsen begynder at give en hånd med, når opgaverne kræver en moden medarbejder.Ole Thorvaldsen er meget frankofil og søger gang på gang tilbage til sit elskede Provence. Her finder han en dejlig kvinde, Annabelle, der på forunderlig vis er i familie med Anna Storm fra Rigsvåbnet. Kendte personer dukker op.Kærligheden blomstrer om kap med bougainvillea og lavendel. Annabelle kommer til Sæby og træffer nye venner. Forholdet udvikler sig sideløbende med dramatiske situationer og periodiske afsavn.Denne feel good-krimi er samtidig en hyldest til naturen, maden og vinen, livet og kvinderne.Uddrag af bogen”Modstræbende gjorde hun sig omsider fri og forsvandt uden at bekymre sig om sin nøgenhed. Han nød synet i fulde drag. Han så en langt yngre kvindes skikkelse som formgivet af en mester. Hun havde ganske rigtigt den flotteste røv, han havde set i flere årtier, betroede han alvorligt sig selv. Ja, det havde han tænkt før, men denne gang så han den helt uden emballage. Annabelle fra Reillane. Quelle merveille!Kort efter var hun tilbage med en flaske champagne i den ene hånd og to glas i den anden. Hun skænkede op, stillede flasken på et lille bord og rakte ham det ene glas med et varmt smil. ”Jeg tror, vi begge var værdigt trængende, Olé. Skal vi skåle på, at du har fundet mig?” Det syntes han godt om. Så krøb hun igen ned til ham med et velbehageligt suk. Nu lå de og talte fortroligt i lang tid om alt, hvad der faldt dem ind.Om forfatterenTom Oxager sidder i det idylliske Sæby i Vendsyssel. Her er de fleste af hans bøger skrevet. Denne er delvis skrevet i Luberonbjergene i det nordlige Provence, hvor også en stor del af bogens handling foregår. I 2016 udkom en lille finurlig roman om nutid og fortid med titlen Klog mand tisser ikke mod vinden. I den forekommer ingen mord, da det nærmest er en let kamufleret erindringsbog.

  • Save 34%
    by Ulla Dueholm
    £10.49

    Tvillingeparret Peter og Ove Ovesen har ADHD tilsat autisme og er stolte af deres diagnose.De har nok i hinanden og er derfor, efter egen udsagn, sluppet for at dyrke omgang med andre af menneskeracen, som, i brødrenes øjne, er uforståelige.Som børn og unge slugte de råt hver eneste krimifilm/serie, de kunne finde på TV, og brillerede stolt med hurtigheden af deres bud på sagens plot og morder. Udvidelsen til at omfatte nyhedernes verserende sager var kun et spørgsmål om tid.Første gang de stillede hos politiet med beviser på en fuldt opklaret sag med fotos af voldtægtsforbryderen, var de to unge mænds skæbne beseglet!Avisannoncen: ”UNG husassistent søges, som også kan tilbyde anden assistance” bliver første møde med Karoline og starten på et samarbejde på alle planer.Hendes sprog er akkurat lige så kontant som Peters og Oves: ”Det koster 1.000 kr. kontant, og den, som ingen penge har, får ingen sex den dag.”De tre supplerer hinanden, og ved fælles indsats bliver det en svær opgave at være morderen i tomten på Istedgade og for hævneren af pædofiliofrene.Uddrag af bogenHelt uden ophold eller tøven henter han en barberkniv, går tilbage til ofret og skærer, kort og kontant, den erigerede penis af ved roden. Ofret skriger og sparker vildt om sig, mens blodet tapløber fra hans afhuggede kønsdel.”Hold kæft, og hør, hvad jeg siger: Jeg ville gerne have bidt den af, men havde alligevel ikke lyst til at smage den igen, derfor … brugte jeg den selvsamme barberkniv … måske er det ikke helt den samme som for mange år siden … hvor du truede med at skære halsen over på mig og sidenhen truede med at skære min pik af, hvis jeg ikke suttede din ulækre, uvaskede, pisselugtende pik af, før du hængte mig op, hvor du nu hænger.”

  • Save 31%
    by Anette Riis
    £5.49

    I november 2017 udkom min lille bog: 60 små tegn på, at man måske er blevet en moden kvinde på 60. I denne forbindelse kom jeg i tanker om, at den modne kvinde ofte har en moden mand. Her er han – tag godt imod ham! Uddrag af bogen Normalt er det jo sådan, at man takker de personer, der på én eller anden måde har bidraget til ens bog. Jeg vil i den forbindelse gerne takke alle de modne personer i min omgangskreds, som jeg lever i blandt. Det er ikke sikkert, at I har været opmærksomme på det; men I har faktisk bidraget ret meget. Tak for det – og beklager, hvis I føler jer observeret. Jeg må jo hente min inspiration et eller andet sted fra. 1. De går mere og mere på kunstudstillinger sammen. ”Vi skal jo følge lidt med i kulturen,” som hun siger. Det siger ham egentlig ikke ret meget. ”Sku’ det der nu virkelig være kunst?” udtaler han. Hun kigger skævt op på ham og går videre mellem de anerkendte kunstværker. Hun ved nemlig noget om kunst. Om forfatteren Anette Riis er født i 1956. Hun er uddannet erhvervssproglig korrespondent i engelsk/tysk og bachelor i dansk og kommunikation. Anette har arbejdet som korrespondent, underviser, jobkonsulent og studievejleder. Interesser er bl.a. rejser, pilgrimsvandringer i Spanien og Portugal, sprog og litteratur. Anette taler fem sprog.

  • Save 32%
    by Annette Sohn
    £7.49

    Asta Viola er en helt almindelig pige, som går i skole. Hun bor med sin mor, far og lillebror, Bertil, midt i byen på 4. sal. Hver dag går hun forbi bagerbutikken og ser på kager. For hun er nemlig vild med kager, så meget at alle, der kender hende, kalder hende for Søster Lagkage. Men hendes mor er vild med grøntsager og har indført, at det kun er om lørdagen, at de må spise kage. Heldigvis er der tante Rod, som bor i det store lyserøde hus, og hun er en sand mester til at bage. En lille hyggelig kagebog til alle os, der er vilde med kager. Om forfatteren Annette Sohn (f. 1968) er uddannet pædagog, mor til tre og har i 25 år arbejdet med børn. Hun holder af børneuniverset og debuterede i 2016 som børnebogsforfatter med bogen Det fortryllede værelse. Med børnebogen Asta Viola bliver kagetyv formår hun med sin særlige evne og på fineste vis at kombinere det hyggelige, det nære og at gå i børnehøjde i både ord og illustrationer. En herlig børnebog chamerende og velfortalt om den kageglade Asta Viola.

  • Save 34%
    by Pia Maria Christine Sommergaard
    £12.49

    Da Christine i den lille by Sct. Ave møder Leonard på universitetets bibliotek om natten, opdager hun, at han og hans venner opfører sig anderledes end andre studerende. Hun fascineres af mødet med den mystiske og smukke Leonard, som ser ud til at være mere end almindeligt begavet. Med sit gådefulde og uimodståelige udseende tiltrækker Leonard Christines opmærksomhed, og pludselig befinder hun sig i en anden verden sammen med ham. Men Leonard gemmer på mange hemmeligheder, og selvom Christines nye liv synes at forme sig som en vidunderlig drøm, opdager hun snart, at Leonard er meget mere og andet, end hun nogensinde havde forestillet sig. Christines liv sættes på en skræmmende og overnaturlig prøve, alt imens viserne på uret går hurtigere og hurtigere, og støvet begynder at følge hende på godt og ondt. Meningen med livet bliver pludselig en meget mere alvorlig sag for Christine, og hun står med tiden i den ene hånd og en verden i den anden hånd, som langsomt forsvinder bort, hvis ikke hun gør, som Leonard ønsker. Uddrag af bogen ”Er du et spøgelse?!” Leonard så på mig gennem mørket ved lyset af sin lighter. Jeg kunne næsten ikke se ham. Men høre ham det kunne jeg. Meget højt og meget tydeligt. Og meget, meget tæt på. Hans stemme var alt andet end fløjlsblød. Den var nærmet som en motorsav, høj og skræmmende. Nogen tændte lyset på biblioteket. Jeg havde siddet og læst på biblioteket og havde set dem komme ind og sætte sig ... Jeg havde gemt mig bag en reol for at se hvad der foregik. Havde langsomt sneget mig tættere på og havde gemt mig, for at se Leonard tæt på ... Om forfatterenPia Maria Christine Sommergaard, født d. 2. december 1968 i Vejle. Mor til tre døtre, født i henholdsvis 92, 98 og 01. Uddannet pædagog og psykoterapeut, bosat i Odense. Arbejder som psykoterapeut og på et mor-barn-hjem som familiebehandler. Som fantasy-forfatter skriver Pia Maria i et kærlighedssprog til og for unge og henter inspiration fra sin egen barndom, døtrene, sin farmor, kvantefysik og de mange år, hvor hun dagligt har arbejdet pædagogisk og terapeutisk med børn og unge. Som fantasy-forfatter har hun 3 primære mål:At spejle børn og unge i deres egen fantasi og kreativitet på en positiv, kærlig og omsorgsfuld måde. At åbne døre ind til en anderledes måde at mærke verden og livet på. At inspirere og motivere til at være åbne for det, de inderst inde mærker og bringe det til udtryk. – Verden er så meget mere end det, vi lige ser…

  • Save 34%
    by Niels-Ole Hørlyk
    £12.49

    Gamle stier – nye veje er en kærlighedshistorie, der fortæller om Hans Kristians og Johannes liv og udvikling i skyggen af 1930’ernes krise; Hans Kristian fra husmandsstedet og Johanne, gårdmandsdatteren, deres forelskelse og omgivelsernes modstand mod forbindelsen. Hans Kristian må flygte til storbyen presset, bl.a. af Johannes mor – og hvad der derefter hændte …! Gamle stier – nye veje er også en historisk roman om grundlæggelsen af det moderne Danmark og om forudsætningerne for den velfærdsstat, der blev opbygget i halvtredserne og tresserne. Romanen beskriver, hvordan jævne folks liv påvirkes af de store politiske begivenheder i perioden 1910-1936. Romanen beskriver i fiktionens form, hvordan Danmark udvikles fra et almissesamfund til et samfund, hvor borgerne har rettigheder og pligter. Uddrag af bogen ”Nede i ajlebeholderen gik to knægte på næppe mere end 10-11 år og skrabede sammen. En flagermuslygte stod ovre ved væggen og lyste. ”Hva’ fanden,” råbte Hans Kristian over skulderen til bestyrer Jensen, så vendte han sig resolut om, løb hen til Jensen og greb ham ved kraven. ”Hvad i alverden er det, du foretager dig?” råbte han rasende, mens han slæbte Jensen med sig hen til ajlebeholderen. ”Lader du børn muge i ajlebeholderen?” Ved siden af beholderen lå der et ordentligt læs møg blandet med ajle. Hans Kristian tog bestyrer Jensen og kylede ham ned i skarnet. Bøjede sig ned over ham og kørte hans fjæs rundt i skidtet. Mens han svovlede og bandede de værste gloser, han havde lært på havnen. Jensen rodede hjælpeløs rundt i moradset. Hans Kristian slap manden og vendte sig til lemmerne: ”Få de knægte op.” Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Bosiddende i Grundfør. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række lærebøger. Gamle stier – nye veje er hans første skønlitterære roman.

  • Save 35%
    by Torben Haugaard
    £17.49

    Ledelse – noget dybt intimt er en bog, der belyser ledelse fra en helt anden vinkel end de traditionelle ledelsesbøger. Bogen har med udgangspunkt i familiekulturen, uddannelsestraditionen, samfundskulturen, virksomhedskulturen, medierne og ikke mindst finanskrisen et éntydigt fokus på den centrale lederkompetence, som erhvervslivets ledere og ledelsesteoretikerne har efterlyst hos ledere i de sidste 10-15 år. Nemlig de såkaldte ”bløde lederkompetencer”, de mere personlige kompetencer som empati, intuition og evnen til at skabe en ægte kontakt med et andet menneske, også udtrykt som at lederen i fremtiden skal kunne ”lede med hjertet”.Bogen forklarer med baggrund i den psykoterapeutiske/pædagogiske verden, hvorfor man ikke på traditionel vis kan læse sig til disse kompetencer. Derfor er denne bog et budskab til ledere, kommende ledere og ikke mindst fagprofessionelle, der arbejder med udvikling af ledere, medarbejdere og organisationer, at svaret på det, ledere og ledelsesteoretikerne igennem de sidste 10-15 år har efterlyst som helt basale lederkompetencer i fremtiden, skal findes i den psykoterapeutiske/pædagogiske læringstilgang, som adskiller sig væsentligt fra den traditionelle uddannelsesmetode og ledelses- og organisationsudvikling.Det er en alvorlig sag at forvalte andre menneskers arbejdsliv, og de, der vælger den opgave, skal vide, at det er noget helt andet end en naturlig forlængelse af en faglig karriere, og at man skal kunne lide mennesker for at kunne lykkes som leder. Derfor kræver den fremtidige lederopgave en personlig udviklings- og forandringsproces.Om forfatterenTorben Haugaard (f. 1957) er uddannet officer-R, politiassistent og selvstændig erhvervskonsulent og erhvervspsykoterapeut, foredragsholder og parterapeut. Han er stifter og partner i Erhvervsterapeutisk Institut, der tilbyder en ren psykoterapeutisk uddannelse på et erhvervsgrundlag samt udviklingsforløb for ledere og organisationer. Han har gennem en lang karriere i såvel den offentlige sektor som i det private erhvervsliv arbejdet med udvikling af organisationer og ledere på et psykoterapeutisk/pædagogisk grundlag.

  • Save 35%
    by Jesper Jespersen
    £11.00

    Dette er en fiktiv fortælling om en ung, idealistisk mands rejse fra Danmark til Mellemøsten sidst i 70’erne. Denne unge mand havde gennem de seneste år gennemgået en politisk proces fra at være midtsøgende til at være politisk aktiv på den yderste venstrefløj. Arbejdstitlen på denne fortælling var først: En ung revolutionærs bekendelser, senere var andre titler i spil, En hed sommerdag på den tyrkiske højslette, men også Folk kommer og går, og nogle genopstår, Jack var også en mulighed. Det blev dog til Hvidovre Station, det var her, rejsen startede og sluttede. Inklusive det, der hændte før og siden. Uddrag af bogen Han kom med i en diskussionsklub, der mødtes en aften hver uge i et kælderlokale på universitet tæt ved Vor Frue Plads. Ved møderne var hovedemnet i starten mulighederne for på demokratisk vis at indføre et socialistisk styre i Danmark. De kaldte den for ”klubben”, og et par af Torbens studiekammerater deltog også, f.eks. både Bjarne Poulsen og Rasmus Kristensen, begge to unge idealistiske økonomistuderende. Det var en ung kvindelig lægestuderende uden navn, der ledte møderne. Hun fik langsomt, men sikkert drejet samtalerne ind på, at hvis vi skulle gøre en forskel, var det lige i øjeblikket ikke her i Danmark, men der var jo masser af undertrykte folk ude i verden, f.eks. palæstinenserne, der var fordrevet fra deres land, dem kunne vi hjælpe. Om forfatteren Jesper Jespersen er født i 1958 og opvokset i Brøndbyvester. Uddannet som bygningsingeniør fra Københavns Teknikum i 1982. Bor i Roskilde og arbejder i København som rådgivende ingeniør. Gift og far til to voksne døtre. Interesserer sig for samfundsforhold, bæredygtigt byggeri, musik, sejlads og cykelsport.

  • Save 33%
    by Mette Kiefer
    £9.99

    Hun skulle sidde lige ved siden af den søde pige. Et kort, lykkeligt øjeblik syntes hun, at hun måtte være den heldigste pige i hele verden. Hun nåede at tænke, at hun ville plukke en stor buket sankthansurt til sin mor og bedstemor på vejen hjem fra skole. Hun tænkte også, at hun sikkert kunne nå at male et billede til sin far, som hun ville give ham, når hun kom hjem fra skole. Så kunne han se, at man kunne male kunst i denne her skole. Bedstefar skulle være den første, der ville få lov at se hendes nye bog. Sådan sad hun og dagdrømte, da hun pludselig blev revet ud af den dejlige følelse, hun sad med. Martine hørte pigen ved siden af sig sige til sin mor: Moar, jeg vil ikke sidde ved siden af hende! Om forfatteren Mette Xenia Kiefer (f. 1949) er uddannet jordemoder og udøvende inden for musik- og billedkunst. På opfordring har hun skrevet nogle af sine fortalte historier ned som børnebøger, hvori hun forsøger at sige noget vigtigt om fundamentale menneskelige og sociale relationer. Teksterne må gerne give anledning til både uenighed og debat, og at man får lyst til at snakke om det læste.

  • Save 34%
    by Mette Kiefer
    £12.49

    Dette er historien om Malik, hvis mor vil det bedste for sine børn. Derfor sender hun dem afsted på en rejse til et forjættet, men ukendt land. Sammen med sin bror kommer han ombord på en ussel båd, der skal sejle dem til et sted, hvor de opnår det, deres mor drømmer om: at høre til et sted, hvor de har en fremtid. Han hvirvles gennem et oprørt hav på vej mod drømmen om et bedre liv. Sin dramatiske drøm med frygt, usikkerhed, eventyr, venskab, kanetur, tillid og håb gennemlever han sammen med nissepigen Gammaglimt i Nissebo, mens hans lille krop ligger i koma. Om forfatteren Mette Xenia Kiefer (f. 1949) er uddannet jordemoder og udøvende inden for musik- og billedkunst. På opfordring har hun skrevet nogle af sine fortalte historier ned som børnebøger, hvori hun forsøger at sige noget vigtigt om fundamentale menneskelige og sociale relationer. Teksterne må gerne give anledning til både uenighed og debat, og at man får lyst til at snakke om det læste.

  • Save 35%
    by Jonna Hansen
    £12.99

    Måske i morgen er historien om et langt liv med psykisk sygdom og spiseforstyrrelse. Et liv med smerte og angst og selvmordstanker. Det er en hudløs ærlig beretning om depression, OCD, selvskade, ekstrem fokus på spisning og vægt, det problematiske forhold til moderen, en voldsom sensitivitet og bare generelt det vanskelige ved at skulle være i live.Men det er også en fortælling om et liv i bevægelse, de gode samtaler med de helt rigtige mennesker, håbet om bedring og om vejen frem mod et bedre liv. Ikke et perfekt liv uden modgang, men dog et lysere liv.Bogen er krydret med uddrag af dagbøger og breve til behandlere og henvender sig til alle med interesse i andre mennesker. Mennesker med psykisk sygdom vil kunne få glæde af den ærlighed, der gennemstrømmer bogen, men også pårørende, behandlere og andre vil kunne få udbytte af kigget bag facaden.Uddrag af bogen”Tanker, hele tiden tanker. Om livets meningsløshed. Om min egen ikke-formåen. Manglende livslyst. Manglende livsglæde. Følelsen af at være forkert. Mørket”. (Dagbog, 13. september 2010).Men alligevel har jeg hele tiden holdt fast i håbet. Håbet om at det ville blive bedre ”i morgen”. Måske i morgen. Hvad hvis det havde vendt i morgen, men jeg tager livet af mig selv i dag. Det ville jo være forfærdeligt. Mine behandlere har også mange gange sagt til mig, at jeg skulle holde fast i håbet. De har skubbet og lyttet og trøstet og hele tiden sagt til mig, at det kunne blive bedre.Om forfatterenJonna Hansen (f. 1967) har i mange år lidt af psykisk sygdom og spiseforstyrrelse. Hun er uddannet cand.mag., men har de sidste 10 år fået førtidspension.

  • Save 34%
    by Britt Sallingboe
    £16.49

    Gør rejsen til en del af din ferie …Oplev Europa med tog er en anderledes rejsebog, der kommer omkring næsten alt, du har brug for at vide om spændende togrejser:Oplev Nord- og SydeuropaOplev Den Transsibiriske JernbaneTag toget til IstanbulFå sjælen med, prøv slow travelFortællinger om de smukkeste ruterAt rejse med børnAt rejse som handikappetInterrail for alle aldreAktiv ferieGode appsHoteller og billige overnatningsstederBudgetrejserLuksusrejserHøjhastighedstogNattog, autotog m.m.At reducere dit CO2-aftrykBogens artikler er skrevet af passionerede europæiske togrejsende – spækket med tips og ideer til at finde spændende billige togbilletter.Europas togguru nr. 1, Mark Smith, ”The Man in Seat 61”, har givet forfatteren tilladelse til at oversætte sin hjemmeside om togrejser fra København til byer i Nord- og Sydeuropa. Bogen er derfor en guldgrube af viden til dig, der har lyst til togrejser.Uddrag af bogenFra Tirano gik turen til Milano med lokaltog – en billedskøn tur langs den maleriske Comosø.Regnen stod ned i stænger, da vi nåede frem. Milano Banegård var superflot, men megastor, og det var svært at finde metroen. Vi overgav os: tog en taxa til det lille studio, vi havde lejet gennem Airbnb. Det lå i Viale Piave ved metrostationen Porte Venezia. Vi blev anbefalet at spise aftensmad i Restaurant Antica Focacceria S. Francesco.Det blev en gourmetoplevelse af de store. Siciliansk mad: involtini (ruller) af aubergine og oksekød med et velsmagende fyld af den stærke ost caciocavallo, løg, brødkrummer, rosiner og tomat. Dertil siciliansk rødvin. Til dessert de lækre cannoli med ricottacreme. Deres gode espresso afrundede et skønt måltid.Om forfatterenBRITT SALLINGBOE er kunsthåndværker og forfatter til 11 bøger om design, IT og billedbehandling og har i mange år undervist i tekstildesign og digital billedbehandling. Gennem de sidste 30 år har hun rejst rundt i verden og samlet inspiration til sine bøger og tekstile collager, ofte med tog, derfor denne bog om glæden ved togrejser.Som supplement til bogen er der en blog på nettet:europarejsermedtog.sallingboe.dkbestående af 33 A4-sider med klikbare link til bogens 12 kapitler.

  • Save 34%
    by Bent Hardervig
    £12.49

    Hvor dybt ind i sindets mørkeste afkroge skal man søge – hvor langt tilbage i fortidens skygger skal man gå for at finde det udspring, der fører til ubegribelige mord? Disse spørgsmål lægger de gladelig bag sig, det unge par, politiassistenten Camilla Fenicke og kæresten, fotografen Patrick, da de rejser op til det smukke og mondæne Gammel Skagen. For sammen at holde en velfortjent og uproblematisk ferie. Men marehalmens lette hvislen og sankthansbålets knitren fortæller andre historier, og hastigt rives de tilbage til København. Tilbage til vanviddets hvirvlende cirkler, hvor en syg hjerne dirigerer et afstumpet slæng. En bande gjort til marionetter gennem frygt og lederens uforudsigelighed. Dertil en nymfoman gammel heks. Er også hun hans marionet? Eller er han hendes? En skånselsløs duel opstår mellem politiets Camilla Fenicke, der er barn af Strandvejens fashionable miljø, mod det skruppelløse slæng. Overvåget af en dunkel skikkelse på sidelinjen. Uddrag af bogen Flammerne kom nærmest eksplosionsagtigt og greb fat i de knastørre grene – stangen med heksen mistede derved noget af det, den stod i og vippede med et ryk ned i nærmest vandret stilling, nærmere de store flammer, der hurtigt antændte de gamle kjole- og tøjrester. Også fastelavnsmasken begyndte at gløde. ”Hov,” råbte formanden muntert i sin mikrofon, ”kan du nu blive der, hvor du er sat!” Han holdt inde, bøjede sig frem og kiggede stift på heksen, hvorfra der kom halvkvalte lyde, samtidig med at den brændende figur foretog nogle rokkende bevægelser, der fik den til at falde helt ned på stranden i en sky af gnister. Snøret til stangen, der nu nærmest viste sig at være et kors med en kort tværbjælke, som armene var bundet til, rykkede kroppen rundt i sandet ombølget af flammer. Den brændende maske faldt af og et fortrukkent ansigt så sig vildt omkring og skreg, mens det lyse hår stod i flammer. I ét sæt af panik flygtede ringen af feriegæster tilbage til en position, der øgede afstanden til det dobbelte. Der rejste sig fælles skrig og råb. Mødrene greb børnene og gennede dem foran sig – væk, mens de så sig vildt tilbage. Om forfatteren ”Det grumme” er karakteristisk for krimiforfatteren Bent Hardervig. Skrevet med en lethed og en næsten humoristisk nonchalance. I en grad så det næsten virker upassende. Kendt for bøger med stærkt handlingsprægede forløb. Og med dialoger, der får persongalleriet til at fremstå nærmest tredimensionale. Har en markant voksende læserkreds.

  • Save 33%
    by Morten Paustian
    £5.99

    Hvem har du mest lyst til at være – en pilot eller en passager? Dette filosofiske eventyr handler om en far og hans søn, der sammen har en dybere samtale om bevidsthedens liv. Samtalen kommer vidt omkring i forskellige filosofiske temaer såsom følelser, tanker og meningen med livet etc. Faren og hans søn betragter, hvordan havmåger flyver omkring og pludselig fanger en fisk fra havet. Dette skaber åbningen for den filosofiske rejse. Denne rejse handler om at udvikle bevidstheden, så vi kan blive frihedskæmpere, der søger efter nye steder at jage og flyve. Bogen stiller blandt andet spørgsmålet: Hvordan kan vi alle blive den legendariske havmåge Jonathan Livingston? I nærværende bog berører vi med andre ord en lille drengs dannelsesrejse i forhold til at blive vor tids frihedskæmper. Det bliver til en fabel om at overføre én lang rejse fra en generation til den næste, hvilket hører til det at være far og søn sammen. Uddrag af bogen ”Måske meningen med livet handler om at finde de mennesker, med hvem du kan flyve? Vi kan blive frihedskæmpere uden at kæmpe,” sagde hans ven. ”Ja,” bekræftede den lille dreng og fortsatte: ”Eller meningen med livet kunne være at skabe noget værdifuldt for andre mennesker?” ”God idé,” sagde hans ven. ”Det kunne også være at blive den, vi er,” sagde den lille dreng. ”Hvad mener du med det? – jeg er den, jeg er,” svarede vennen. ”Det er godt for dig, men det er ikke altid sådan. Tror du, at du forbliver den person igennem hele livet?” spurgte den lille dreng. ”Det ved jeg ikke,” sagde vennen og fortsatte: ”Jeg ved ikke engang, om jeg ønsker at være den samme person igennem hele mit liv. Vil du?” spurgte vennen. Om forfatteren Morten Paustian (1975) er dr.mult. og dansk filosofisk tænker og forfatter. Han har skrevet og udgivet et stort antal bøger og artikler inden for filosofi, kunst og lederskab. Han har en kandidatgrad fra Copenhagen Business School; Cand.merc.(fil.) og en mastergrad fra Stirling University; MSc in International Business. Derudover besidder han to internationale doktorgrader fra UIBS, Zürich: Executive Doctor of Business Administration og Executive Doctor of Philosophical Leadership Studies.

  • Save 33%
    by Morten Paustian
    £5.99

    Who do you want to become – a pilot or a passenger? This philosophical tale is about being a father and son together having a deeper conversation about ‘the mind of living’ covering several philosophical themes such as emotions, thoughts, meaning of life etc. The father and son watch how the seagulls are flying around and then suddenly catch a fish from the sea. This act of being creates the opening for a philosophical journey. The journey is about raising the mind, becoming a freedom fighter that search for new places to hunt and flight. Among other things the book is addressing one question – How do we become the legendary Jonathan Livingston? In this book, we are touching a little boy learning the conditions to become a freedom fighter in our time. It becomes a fable about how to convey a long journey from one generation to the next. It illustrates how it is to live together as father and son. Extract from the book‘‘Maybe the meaning of life is to find those people with whom you can fly? We can become freedom fighters without doing battle,’ his friend said. ‘Yeah,’ confirmed the little boy and continued: ‘Or the meaning of life could be to create something that is valuable to other people?’ ‘Good idea,’ his friend said. ‘It could also be to become who you are,’ said the little boy. ‘What do you mean by that? - I am who I am,’ his friend replied. ‘Good for you, but it is not always like that. Do you think that you remain the same person during your whole life?’ the little boy asked. ‘I don’t know,’ his friend said and continued: ‘I don’t even know if I want to be the same person throughout my life. Do you?’ the friend asked. About the writer Morten Paustian (1975) is a Danish philosophical thinker and writer. He has written and published several books and articles within Philosophy, Art and Leadership. He holds two master degrees: MSc in Business Administration and Philosophy, Copenhagen Business School and MSc in International Business, Stirling University. In addition to that, he holds two Executive Doctor degrees from UIBS, Zürich: Executive Doctor of Business Administration and Executive Doctor of Philosophical Leadership Studies.

  • Save 33%
    by Else Lefmann
    £11.99

    Maria har, siden hun var helt lille, kunnet høre andre folks tanker, når hun er i fysisk kontakt med dem. Til at begynde med troede hun, at det var helt normalt, men efterhånden fandt hun ud af, at hun måske er den eneste i hele verden, der har det sådan. Derfor har hun i de 17 år, hun har levet, så vidt muligt undgået at være i fysisk kontakt med andre mennesker. Hun bor på Falster sammen med sin mor og sin stedfar, der begge er Jehovas Vidner, og hun er tvunget til at være med til alle vidnernes aktiviteter. Men en dag får hun chancen for at flygte. Og hun flygter ind til sin moster, der bor på Nørrebro i København, hvor hun har en frisørsalon. Nu skal hun leve et mere normalt liv, hvor det også er almindeligt at kramme hinanden. Her er det meget sværere at undgå fysisk kontakt. Og hun vil ikke høre, hvad andre mennesker tænker, selvom det i sjældne tilfælde kan være en fordel. Og da hun ovenikøbet bliver forelsket, bliver det for alvor svært. Uddrag af bogen ”Tror du ikke, det er rigtigt? Tror du, jeg lyver om noget, der er så forfærdeligt. Du sagde jo selv, det var sygt.” Han grinede. ”Altså, hvis jeg sagde det, mente jeg jo ikke sygt på den måde, nærmest sådan sygt fedt.” ”Hold om mig.” ”Hvad?” ”Jeg sagde, du skal holde om mig, så fortæller jeg dig, hvad du tænker på.” Hans øjne blev store. ”Hvad nu, hvis jeg slet ikke tænker?” ”Det er meget svært ikke at tænke. Gør det nu bare.” Han tog forsigtigt rundt om hende. Først var det virkelig rart, syntes Maria, men så kom hans tanker: HUN LAVER GARANTERET SJOV MED MIG, MEN DET ER DA RART ENDELIG AT FÅ LOV TIL AT HOLDE OM HENDE. Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: Professionshøjskolen Absalaon), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

  • Save 33%
    by Bente Slothuus
    £11.99

    Jettes liv bliver med ét forandret, da hun mister sin mand og skal finde sig selv i en helt ny livssituation. En ny forelskelse vender op og ned på det hele. Oven over skyerne fortæller på en både trist, men også opløftende og positiv måde, hvordan livet trods alt går videre, når livet synes umuligt. Vi møder både Jettes mor, som hun har et lidt anstrengt forhold til, men også de kvinder, der med nye metoder får Jette trukket op af mørket igen. Tiden læger alle sår, og måske kommer der endda noget nyt og positivt ind i det nye og forandrede liv. Således bliver en rejse til Italien helt anderledes, end hun havde ventet. Familiebåndene bliver stærkere, og hjælpen kommer fra ukendte kanter. En god og livsbekræftende roman på godt og ondt om kærlighed og død, svigt og hjælpende hænder fra dem, der holder af Jette. Uddrag af bogen Da hun tømte postkassen, var der både et brev og et postkort. Hvem mon det kunne være fra, tænkte hun, da hun så, at postkortet var fra Prag, og blev oprigtig glad, da hun læste om Karlas og Rasmus’ oplevelser i Prag, og at de havde købt en lille ting til hende. Brevet var sikkert en invitation til en fest, så hun åbnede det forventningsfuldt, men blev iskold, da hun læste indholdet i det brev, der lå i kuverten. Om forfatteren Bente Slothuus er født i 1960 og vokset op i Sønderjylland, hvor hun nu bor med skoven og stranden som nogle af sine nærmeste naboer. Her nydes både roture på vandet samt vandreture i området. Hun har ligeledes deltaget i en læsekreds i mange år. Hun er uddannet kosmetolog, men har de sidste mange år arbejdet som biblioteksassistent. Oven over skyerne er hendes debutroman, der helt sikkert vil fænge en stor gruppe læsere.

  • Save 33%
    by Torben Kragh Jensen
    £11.99

    Måneguld er den første af en række forunderlige fortællinger, skrøner, myter og eventyr udsprunget af den fynske fortid.Hver for sig myldrer de med fortryllede dronninger, tudser med spådomskraft, forunderlige skæbner og kæmpehunde, der kommer ud af ingenting. Der er mystiske væsner, der lever dybt nede under vandet, og der er hekse og døde damer, der på magisk vis dukker op de mærkeligste steder. Nogle er sladderhistorier, som man tror er løgn, og andre er legender og fabler, som de blev fortalt for århundreder siden, hvor helheste, trolde og alfer gik frit omkring. Man føler, at man kommer med ind i fortidens små lavloftede bondestuer, hvor folk sad tæt sammen om tællepråsen i de mørke vinteraftner og fortalte historier så saftige, at karlene tabte kæberne, og pigerne glemte at strikke.Degnen skrev dem ned, og nu kommer de til dig.Lige ud af den tørvebrune fortid.Uddrag af bogenDen unge mand rejste sig. Han var helt hvid i hovedet af indestængt raseri. Han greb indenfor sin trøje og fiskede en lille, tynd fløjte frem. Han satte den for munden, og af al sin kraft sendte han en skinger lyd ud i stuen. Den hvinede og rev i alles ører, og måbende tabte drengene deres fedtede kæber, og enken blev helt tom i ansigtet. Så gled tonen helt af sig selv over i en dansemelodi, og et kort øjeblik så de alle fire helt fornøjede ud. Men så begyndte deres ben at danse. De kunne slet ikke styre dem. Op måtte de. Absolut. Op at danse, og snart tumlede de alle rundt om bordet i en hvirvlende polka. Det blev vildere og vildere. De snurrede rundt, så skummet stod dem om munden, og øjnene truede med at ryge ud af deres huler. De stampede, så støvet rejste sig fra mellemrummene mellem gulvbrædderne. De hoppede rundt, så væggene skælvede, og pudset dryssede ned. Snart gyngede det hele, og bordet væltede. Stolene blev kvast i den voldsomme tumlen rundt, og lampen faldt ned. Det begyndte at drysse med skidt fra de gamle, ormstukne loftsbjælker, og det knagede og bragede i hele huset.Om forfatterenTorben Kragh Jensen (f. 1950) bor i Vindinge Gamle Skole på Fyn. Foruden at være kirkesanger driver han en bed and breakfast og tager ud og underholder med historier og eventyr. Han har tidligere arbejdet med handicappede og psykisk syge i bl.a. Mozambique; han har været kommunalpolitiker, kronikør og arbejdet med børne- og egnsteater.

  • Save 35%
    by Bente Nielsen
    £12.99

    Erfaringer, traditioner og ord sagt i god tro i en hvilken som helst kultur eller familie over tid og rum skaber usynlige kemiske forandringer i os. Forandringer, hvor reaktioner på impulser og instinkter kanaliseres over i mønstre som (u)tilpasning og intelligens. Fortidens radikaliseringer til nutidens traditionsbundne kultur i dag, hvem er vi så sammen i fremtiden? Vi opdrager vores børn i, at de skal tilpasse sig i tværkulturen her i landet, men de traditionsbundne historiske budskaber forvirrer os i vores tillid til hinanden i dag. Menneskeliv fra forskellige kulturer og tidslommer er udviklet med ens indsigt, fordi det er hjernens, individets tankespind og personligheden, som skaber uroen imellem os. Reaktionstilpasningen i dig og mig er stress, vores ydre og indre energier, som gør, at historisk liv i adfærd skaber mordere eller martyrer.Uddrag af bogenEn edderkop i midten af sit spind signalerer ro, orden og fred, men flyver der en flue i spindet, bliver der uro, uorden og ufred, fordi edderkoppen skal dræbe sit bytte. En STRESS, en ubalance for en stund her og nu, hvor fluen bliver til mad, for at edderkoppen kan overleve i naturen. Fødekædens stærkeste led!Et budskab om en tragedie, hvor handling i situationen på uforklarlig vis forvandler to menneskebrødre som Kain, der myrder, og Abel, der ofrer sig – hvad skete der for dem? Befolkningen dengang ønskede, at deres efterkommere i fremtiden for enhver pris måtte forhindre en sådan opførsel, og derfor nedskrev de Kain og Abels adfærd – en klassisk traditionsbundet historisk fortælling, som findes i mange udgaver og derfor også i jødedommen, islam og kristendommen.Myter kontra mystik – måske har vi misforstået budskaberne fra vores forfædre indtil nu?Om forfatterenBente Nielsen (f. 1967) er opvokset i Københavns Sydhavn og lever i dag på Fyn. Hun er uddannet skibskok og økonoma og har i knap 10 år arbejdet i et fleksjob på et botilbud for psykisk udviklingshæmmede voksne. På baggrund af egen sygdom har hun beskæftiget sig med fænomenet stress, som hun mener lagres i kroppen og videregives i arvematerialet. Med filosofiske tanker om liv i liv får hun os til at få en dybere indsigt i menneskers energier, de skrevne ord og en overordnet indsigt i adfærd og personlighed. Det bedste, vi har lært, får hun os til at tænke over, og om det egentlig er godt nok for fremtidens liv i liv.

  • Save 35%
    by Ayse Polat
    £8.49

    En digtsamling, som rummer universelle temaer. På vej mod daggry handler om, at der er en mening med alt, og at lyset altid er stærkere end mørket. Det er digte, som blandt andet fortæller om at transformere sin smerte til visdom og derved opnå mere fred og glæde. De er også en kærlighedserklæring til livet. Uddrag af bogen Der er magi i luften og alt er muligt jeg har solskin i øjnene og min lyse latter klinger op mod himlen Min glæde kommer af at værdsætte livets gaver i det givne øjeblik Velsignelserne regner ned over mig på glædens tinder og overstrømmer mit liv i overflod Jeg rækker armene op mod himlen smiler fra hjertet og påskønner det inderligt Om forfatteren Ayse Polat er født og opvokset i Danmark, og hun har tyrkisk baggrund. Hun er uddannet ID Lifecoach og interesserer sig meget for selvudvikling. Ayse har siden barnsben været meget kreativ, hun elsker at skrive og spille på harpe. Derudover interesserer hun sig også meget for sprog og litteratur.

  • Save 34%
    by Dennis Raahave
    £16.49

    Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Dennis Raahave skulle ende med at blive den internationalt anerkendte mave-tarm-forsker, han er. Da han blev født i en arbejderfamilie i Københavns Sydhavn, var den sociale mobilitet stort set ikkeeksisterende, men Dennis’ videbegærlighedog exceptionelt gode hoved lod sig ikke sådan underordne tidens samfundsorden.Efter et fremragende afgangsresultat på kommuneskolen kom han på Metropolitanskolen, blev student, og så var vejen banet til medicinstudiet. Kirurgien bliver Dennis Raahaves altfortærende lidenskab tillige med forskning inden for sårinfektion og mave-tarm-lidelser. Men han vedikke, hvor svært det bliver at overbevise kolleger. Han ved heller ikke, at han senere skal blive en pioner i at undersøge, behandle og operere patienter med forstoppelse, irritabeltyktarm og hæmorider.Soloisten er Dennis Raahaves egen skildring af rejsen fra arbejderdreng til kirurg og forsker. Foruden at give et fascinerende indblik i det danske sygehusvæsen og forskningens verden fortæller bogen også om forfatterens oplevelser på mange andre af livets områder, således om hans intense liv med hustruen Kate og hans aktive idrætsliv, der sikrede ham en plads på det danske cricketlandshold.Uddrag af bogenMit forhold til mit arbejde var blevet et kald, en indre drivkraft til at dette her må jeg gøre, her gør jeg gavn, og samtidig følte jeg en stor tilfredsstillelse ved det. Jeg engagerede mig i patienternes sygehistorie og så sygdommen som et helhedsforløb, der også indbefattede psykologiske, sociale og kulturelle aspekter. Jeg brugte min intuition, viden, erfaring og omsorg for patienterne. Jeg tog op på hospitalet i weekenden for at se til dem, jeg havde opereret. Videnskaben fulgte naturligt med. Når et af projekterne var afsluttet og data analyseret, fik patienterne straks gavn af resultaterne. Det gjaldt for den medicinske behandling såvel som for de nye operationer. Sædvanligvis ville der ellers gå mindst ti år, før en ny opdagelse havde vundet indpas i patientbehandlingen. God videnskab er ofte kontroversiel og indeholder et oprør, og jeg havde ikke lyst til at vente på, at alle først skulle acceptere vore resultater.Om forfatterenDennis Raahave er opvokset i et arbejderhjem, blev student og sidenhen mave-tarm-kirurg. Han er kendt for sine opdagelser om årsagen til sårinfektioner, for opdagelsen af den skjulte forstoppelse og for at indføre en ny operation af hæmorider. Forskningen har medført både en doktor- og en ph.d.-grad. Han har givet mange interviews og haft indslag i radio og TV. Siden ungdommen har han været gift med Kate; har fire børn. Han har dyrket sport hele livet og været på landsholdet i cricket.

  • Save 33%
    by Hildur Bech Jensen
    £11.99

    En ung dansk pige bytter sin trygge tilværelse på Frederiksberg med en uvis fremtid i Mellemøsten.I sin bog Tænkerier – sat i gang da jeg blev JorDansk fortæller hun, hvordan det gik til, at hun blev gift med en palæstinensisk børnelæge, og hvorfor de kom til at bo i Amman, Jordan – et land, som var ukendt for dem begge.– Om hvordan hun her gradvist indlevede sig i en ny kultur og efterhånden opdagede, at vanetænkning indtil da havde domineret hendes liv, men at hun nu kom til at se med friske øjne på mange forhold både i Jordan og i Danmark.– Om usædvanlige, spændende og ofte morsomme oplevelser i begge lande og på rejser til andre lande i området, som for eksempel til Bagdad i Irak, hvor hun var nær ved at blive væk, og til Mekka i Saud-Arabien, hvor hun deltog i Hajj-ritualet.– Om at stifte hjem i Amman, hvor hun nu har boet i mere end seks årtier, og om også at føle sig hjemme, hver gang hun besøger sin barndoms velkendte Frederiksberg.

  • Save 33%
    by Torben Kragh Jensen
    £11.99

    Denne samling af eventyr fra den fynske fortid, starter med den uhyggelige fortælling om knokkelmanden, en død landsknægt, som nægter at indse, at han ikke længere bare kan tage på kro og råbe og skabe sig og drikke, til han segner. Men hvordan får man ham til at falde til ro i graven?Det er saftige fortællinger fra den fynske bondemuld, der her diskes op med. Historier, som de blev fortalt rundt om i de små hjem i de lange mørke vinteraftner, når man samledes om petroleumslampens bløde gule lys.Her har den lokale skoledegn lyttet med og noteret de bedste skrøner i små kladdehæfter, som forfatteren har fundet på Vindinge Landsbyskoles loft. Det har været en øjenåbner for ham, og han har lystigt digtet videre ud fra de over hundrede år gamle skriblerier.Det er blevet til beretninger om kongelige tudser, drabelige drager, der vogter for længst glemte guldskatte, hugorme, der kan tale med ved kongens hof, og en bondepige, der tager fusen på fanden selv.Der er beretninger om elskov og frierier, der går galt. Der er fattige, der på forunderlig vis klare sig, så der bliver vendt op og ned på alting, og der er fortællinger om mandsmod, trofasthed, løgn og svig.Alt i alt god underholdning for alle mellem 9 og 99 år, som vi har kendt den til alle tider, lige siden menneskehedens første løgn blev fortalt.Uddrag af bogenKongen havde smidt nathuen og sad ivrigt på sengekanten, fremlænet over bordet. På den anden side stod kraniet og fulgte nøje hver en bevægelse på brættet og kommanderede rundt med Ole for at få ham til at flytte de rigtige brikker for sig. Det kneb lidt med lyset, så for at kunne se brikkerne ordentligt havde de plantet et vokslys på hovedskallen. Dråber af den flydende voks rendte ned over kraniet, men det var der ingen, der lagde mærke til. Spillet optog dem.Da de havde spillet i timer, hvor snart den ene vandt og snart den anden, var hoffolkene på den anden side af døren blevet urolige og havde hentet prinsessen. Selv turde de ikke banke på soveværelsesdøren uopfordret, men hun gik bare lige ind. Der så hun noget, hun sent skulle glemme. I den dunkle sovekammerbelysning sad hendes far og spillede skak med et knokkelhoved, der havde et lys plantet på hovedskallen.Om forfatterenTorben Kragh Jensen (f. 1950) bor i Vindinge Gamle Skole på Fyn. Foruden at være kirkesanger driver han en bed and breakfast og tager ud og underholder med historier og eventyr. Han har tidligere arbejdet med handicappede og psykisk syge i bl.a. Mozambique; han har været kommunalpolitiker, kronikør og arbejdet med børne- og egnsteater.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.