Books published by Mellemgaard

Mit liv som kalv er en sød historie til de mindste om de store Charolais kødkvæg. Kalven Maggi fortæller om sit liv på gården med sin familie og under himmelen. Hun fortæller om, hvad hun oplever, og om, hvad der gør det pragtfuldt at være kalv på landet. Forfatteren til bogen har selv taget de mange fantastiske farvefotos af kalven Maggi og hendes flok. Om forfatteren Søs Beck f.( 1969) er opvokset i Kgs. Lyngby og bosat i Holbæk-området. Hun er billedkunster og forfatter og henter inspiration i naturen og sammen med sine dyr. Hun har tidligere udgivet Møkkes bakketop og Møkke og hans tre musketerer på eventyr.

Opskyllet. Skyllet op på tilværelsens bredder som en ting blandt tingene. Skyllet afsted på begærets bølger ind mod hinanden. Skyllet gennem tilværelsen for at se sig opskyllet sent i årene. Men stadig godt gennemskyllet at kunne sige: Jeg er her stadig. Uddrag af bogen Skiller mig ud fra mængden en blå båd ind i en strøm vugges af muslingers sirenesang linen kappes, ankerets rustne greb i sandet skyller mig op mellem forkullet træ og rav krøllede sandormemønstre i mørke, mørke druser. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet femten digtsamlinger og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Under åben himmel er en pegebog til de allermindste om de store Charolais kødkvæg. Forfatteren til bogen har selv taget de mange fantastiske farvefotos af små og store køer i flokken. Bogen kan bruges til at gå på opdagelse blandt våde muler, kalve der dier og de kæmpestore køer, som græsser og tygger drøv i solen. Om forfatteren Søs Beck f.( 1969) er opvokset i Kgs. Lyngby og bosat i Holbæk-området. Hun er billedkunster og forfatter og henter inspiration i naturen og sammen med sine dyr. Hun har tidligere udgivet Møkkes bakketop og Møkke og hans tre musketerer på eventyr.

Randi Allerup har forsøgt at beskrive, hvordan folk på landet i England levede i 1700-tallet og frem. Det er hendes ønske at karakterisere flere af personerne, der var tilknyttet godset Avon Castle. Mange personligheder er beskrevet, heriblandt flere som lider ulykkelige skæbner. Livet på godset har ikke altid været let. Grevefamilierne har ofte haft det svært både privat og med hensyn til deres økonomi. Uddrag af bogen Ægteskabet mellem Sir Elgton og Evelyn var ikke lykkeligt, for han var voldelig og lukkede hende sommetider inde på hendes værelse i flere dage. Dengang kunne man ikke blive skilt, så hun måtte finde sig i det. Hendes eneste glæde var børnene, sit broderi og ridning. Når hun ikke var lukket inde, tog hun ofte ud at ride, og det nød hun, så glemte hun sin triste tilværelse. Joseph Elgton, der levede senere i 1700-tallet, fik slottet udvidet, så der kom værelser og kviste på 3. sal. Det var forfaldent og krævede en gennemgående renovering. Den varede i to år! Det blev så kostbart, at greven var ved at gå fallit, men han klarede lige skærene. Han slog sig udelukkende på svineavl, og det blev et givtigt projekt, men det krævede også mange medarbejdere, for der var hundrede og halvtreds svin! Om forfatteren Randi Allerup er født i Hampen i 1943. Hun er uddannet kontorassistent og tresproglig korrespondent og har været ansat i flere internationale virksomheder i København som direktionssekretær. Hun har udgivet en række skønlitterære bøger og fortsætter med sit skriveri.

Vi befinder os i det pæne Nordsjælland, hvor ”han” og ”hun” bor. Begge er isolerede, kultiverede og kærlighedshungrende eksistenser. Som to skuder i natten eller planeter i rummet mødes de og flytter sammen. Om muligt er hun imidlertid endnu mere plaget af vrangforestillinger og mareridt end han, eller også smitter han hende, eller også genereres en form for fællesbevidsthed med tråde, som løber på kryds og tværs, hvor hunden og veninden også væver sig ind, tillige med en roman om hustrumorderen Henrik d. 8. og en ufo med små blå mænd. Er De forvirret? Så gør det ikke spor! The jigsaw puzzle of life lader sig ikke bare sådan lige stykke sammen. Uddrag af bogen Den nat drømte hun om en mand, der fangede ørreder. De var ikke sølvskinnende, som man skulle tro, men helt hvide. Finnerne lignede blonder. Et par enkelte afrundede pletter dekorerede kropssiden. På haleroden hang der røde tråde af blod. Han lod dem ligge i en spand, mens han opvarmede en pande. Derpå smed han ørrederne på panden. Han brugte ikke fedtstof, men lod dem stege i eget fedt. Først var de stille. Kun små spjæt med halefinnerne vidnede om, at de stadig var i live. Snart begyndte de dog at vride sig, mens blondefinnerne rykkede i kramper. De lavede små hop med kroppen, som om de ville væk fra den skoldhede pande. De døde nok snart. Om forfatteren Lonni Krause (f. 1964) er digter, forfatter og pædagog. Til dagligt arbejder hun i en delikatessebutik. Debuterede i 2005 med digtsamlingen Du får et nyt sted trykket til kroppen. Derefter fulgte flere digtsamlinger og en enkelt interviewbog, Ord til alle sider. Stod bag Poesiens Dag i Frederiksberg Have i København og, sammen med Lisbeth Heckmann, Ord under Himlen i Kongens Have i København 2007 og 2008.

En æstetikers dagbog er en sælsom bog, der præsenterer kunstnerens poetisk-æstetiske livsanskuelse og samfundskritik. Tekstsamlingen indeholder både poesi og prosa, men holdes sammen af et homogent udtryk. De finurlige tekster tager sig ud som en dagbog, men er snarere små prosadigte, der går i dialog med forgængere som Baudelaire, Rimbaud, Wilde, Dostojevskij m.fl. Jakob Park skriver tekster, der flanerer; tekster, der hæver sig højt over det småborgerlige samfunds trivialiteter; tekster, der inviterer læseren ind i et beruset univers fuld af skøn, nytteløs, erotisk meditation. De små brudstykker af tekst rummer stor sproglig sensitivitet og et fint øre for sprogets vellyd og musikalitet. Uddrag af bogen Kosmetik Læberne er et tegn, der kan skrives over med purpurrød og bourgognerød. Eller sågar med blåsort voks, der igen danner et nyt tegn, som er endnu vanskeligere at afkode. Nu har kvindens læber forvandlet sig fra et tegn til symbol på noget andet; kosmetik transformerer kød til symbol, forvandler passive læber til et dødbringende våben. Om forfatteren Jakob Park er født i Seoul, Sydkorea. Nu bosat i Danmark. Han er komponist, pianist og digter. Han er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og debuterede med albummet Tales from a lost Poet (2009).

Året er 2005, og Sonni er 25 år gammel nyuddannet skolelærer. Med frisk mod og blod på tanden drager han mod sit nye arbejde i Kalundborg. Her finder han dog hurtigt ud af, at det langtfra er idylliske forhold, han kommer til at arbejde under i den lille kirkeby, hvor han møder den både fysisk og psykisk syge femtenårige Luna. Hvad er der galt med pigen? Kan det afhjælpes? Og hvorfor har de andre lærere på skolen ikke taget hånd om hende eller al den mobning, der foregår på stedet endnu? Vær klar til at få vækket hele dit følelsesspektrum, når Sonni leder dig igennem sine minder om, hvordan hans og Lunas liv blev flettet sammen og ændrede hinanden for evigt. Uddrag af bogen “HAR DU NOGENSINDE PRØVET AT LIDE?” råbte Luna. Mikkiline rystede og tog et skridt mere bagud. “SVAR MIG!” skreg hun endnu højere. Jeg var bekymret for, hvad hun fandt på som det næste. Jeg havde hørt en del om hende og vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig. Jeg havde aldrig set nogen være så vred. Jeg ville gerne sige noget eller gøre noget, men var for chokeret til reelt at gøre det. “N... n... nej,” stammede Mikkiline. Luna hamrede begge næver i bordet foran sig med en styrke, jeg ikke havde forventet fra så lille et væsen. Jeg kunne mærke mit hjerte hamre voldsomt i brystet på mig, jeg var bange for, hvor meget hendes voldsomhed ville eskalere. Om forfatteren Stephanie Pihl-Krarup (f. 1992) fra Kalundborg) er egentlig uddannet kok, men fik den tanke, at siden hun alligevel bruger 95 % af sin tid på at dagdrømme, kunne hun jo lige så godt skrive dem ned i det tilfælde, at andre folk kunne have glæde af at læse det.

Folk og deres biler handler om fascination, behov og lyst. Pionererne var fascineret af 16 km i timen. Nu sætter færdselsloven begrænsninger for hastighed, når de firhjulede bringer os på arbejde, besøg hos venner eller en køretur ud i det blå. Fællesskab opstår gennem fanklubber. Bilen giver frihed, køreglæde og anledning til samtale om livet på fire hjul. Trabi, VW og Ford er eksempler på mærker med historiske, samfundsmæssige og kulturelle rids i bilens udvikling. Førerløsebiler møder vi om kort tid oftere i hverdagens trafik. Og hvordan kommunikerer bilerne med hinanden og os? Uddrag af bogen Sladder og vrede Biler opsnapper data om os passerer vi en grænse kører til fitness eller opsøger noget frækt er vi afslørede på forhånd Hvor er etikken henne når bilproducenter samler data ind nye systemer hos Opel og VW ved allerede noget om din bil og dig Accept af dialogbokse i BMW i3 er forudsætning for brug af infoentertainer derfor indfører EU nye regulativer om data, biler og dig Trafiksikkerhed og biler måske skal de snakke sammen men bilister må regulere adfærd og etik måske de ’førerløse’ stopper trafikvrede Om forfatteren Jytte Lund Larsen (f. 1951) er uddannet cand.pæd. i tysk, pædagogik og psykologi, suppleret med sidefag i psykologi og freelancejournalist (JF). Netop psykologien spiller en rolle i forfatterens digtsamlinger om mennesker, historie, samfund og kultur. Folk og deres biler er forfatterens fjerde digtsamling. Andre er: Mellem-rum, Livsgrønt og Samfølelse. Forfatteren har udgivet fagbøger til tysk, dansk og psykologi og en novellesamling om unge.

Verden er en mangfoldighed af kulturer og traditioner, og vi har altid interesseret os for, hvordan mennesker andre steder i verden ser ud og lever. Da de første opdagelsesrejsende drog ud i verden, var det ikke alene for at bemægtige sig nye landområder, men lige så meget for at finde det anderledes. Mange fordomme eller stereotyper om andre mennesker eksisterede, og man forestillede sig antipoder, der gik med fødderne opad og hovedet nedad, enøjede kykloper og sultne kannibaler, men virkeligheden var, at mennesker trods ulig hudfarve og skikke lignede hinanden. I dag, hvor globaliseringen har bragt os tættere sammen reelt og via teknologien, kan vi ikke være i tvivl om, at mennesker i verden er mere ens end forskellige, og alligevel er vi stadig tilbøjelige til at danne stereotyper af flygtningene og anderledes troende, som kommer til vort land. Bogen bekæmper stereotypdannelserne og motiverer til medmenneskelighed, tolerance og åbenhed.Uddrag af bogenKundskab og viden er lys, og det findes kun der, hvor solens stråler kan nå ind, men med kundskaben følger også tolerance, forståelse og forsonlighed. Alt sammen forhold, som vi har brug for, når vi skal forholde os til den verden, som solen lyser på, og de mennesker, vi støder på. Først med udgangen fra hulen forstår vi, hvad rigtige mennesker er, og erfarer, at de findes bag hudfarven, tørklædet, hundehovedet, barbarsproget, rosenkransen og andre ydre fremtoninger, for kort sagt, så finder vi indgangen til mennesket og selve hjertet.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Telefonen ringede, der stod Nitran i displayet. Åke så på uret, klokken var 11.”Det er Tranberg. Jeg har en tur, jeg gerne vil have dig til at køre.””Nå, hvad går det så ud på denne gang?””Du skal hente et læs færdigvarer hos Lofotprodukt i Leknes på Lofoten.””Hvorfor skal det være mig? Jeg havde egentlig tænkt, jeg ville holde fri en uges tid, inden jeg begyndte igen efter juleferien.””Jeg regnede med, at du ville synes, det ville være spændende at levere varerne i Berlin hos det berømte varehus KaDeWe.””Dem kender jeg ikke, men en tur til Berlin vil jeg ikke sige nej til.””Det tænkte jeg nok. Den trailer, du har stående, er det en frosttrailer?””Ja, det er det, så er jeg vel fri for at bytte den om?””Ja. Kan du være i Leknes den 3. januar og læsse inden klokken fem, så du kan nå færgen til Bodø klokken syv?””Ja, det skal jeg nok klare.”Uddrag af bogenDen venlige, jordbundne vognmand Åke Nilsson fra Kiruna fortsætter med at køre lastbil, selvom han har nået pensionsalderen. Det er vinter. Han har nogle lette transporter på korte strækninger. Det keder ham, og han påtager sig nogle langt mere krævende ture i vintermørket på snedækkede veje.Fortællingen beskriver Nilssons ture, hvor han hovedsageligt kører med fisk, som han henter først i Norge, siden i Sverige og til sidst i Danmark. Han leverer varerne forskellige steder i Norden, Tyskland og Polen.Fortællingen beskriver erhvervsfiskeriets mangfoldighed. Undervejs møder han fiskerne, der fortæller om det barske liv på havet, og de mange restriktioner branchen er underlagt. Han kommer tæt på fiskeindustrien. Han ser, hvordan produktionen foregår, stifter bekendtskab med de mange forskellige produkter og lytter interesseret, når medarbejderne fortæller om virksomhederne og deres betingelser. Han får indblik i de forskellige fiskearters vej fra hav til bord.Han besøger virksomheder i fjerne egne, centralt for fiskerne, afsides for vognmændene. Han leverer varer i spændende byer, som han samtidig benytter lejligheden til at besøge som turist.Undervejs i handlingen kommer vognmanden ud for flere forskellige dramatiske hændelser og møder mange interessante mennesker. Om forfatterenPETER DØSSING (f. 1944) er vokset op i Hillerød. Han er uddannet registreret revisor og har arbejdet med regnskab og rådgivning i 55 år. Han har blandt andet beskæftiget sig med fiskerierhvervet og har med afsæt i sit kendskab til fiskebranchen skrevet roadstoryen Fra Nordkap til Sydpolen. Hans mål er at skrive romaner i et flydende og let forståeligt sprog.

Den 21-årige Karen har isoleret sig i en lejlighed i Holbæk; langt væk fra andres forventninger og krav. Hun opdager kun, at det er uholdbart, da hun støder ind i en ung kvinde ved navn Ronja. Ronja er alt det, hun savner at være, og via fascinationen drages hun af mørket. Når man først har smagt på friheden, er der ingen vej tilbage. Heller ikke selvom rejsen ud af mørket bliver lang og hård. Karens opgør har omfattende konsekvenser for hende, men er de det hele værd? Et andet sted i verden går en anden ung kvinde direkte efter sin drøm og er villig til at betale prisen for succes. En evne til at kunne spillets regler og leve med omkostningerne. Ukendt land er en historie om angst, drømme og tro. Om menneskers storhed og fald. Om at finde ud af, hvad man vil, og fremfor alt, hvem man er. Uddrag af bogen – Karen, du kan ikke melde dig ud af samfundet. Du er ikke med i samfundet. Ganske enkelt. Du sidder her hver dag i den her lejlighed og aner ikke, hvad du selv vil. Ronja ser på Karen med sit intense blik. Karen forsøger at lade, som om at det, Ronja lige sagde, ikke påvirker hende. – Du glemte arbejdsløs, ufaglært, familiens sorte får og går til psykolog … og ingen venner. Karen forsøger at lyde irettesættende, men hendes stemme er skrøbelig. Ronja smiler til Karen. – Karen, for fanden altså – du er simpelthen nødt til at komme i gang med at leve. Hvad venter du på? spørger Ronja. Om forfatteren Jenny Christine Trolddal er uddannet socialrådgiver og reikihealer. Hun har via sit professionelle virke gjort sig utallige hands-on-erfaringer med menneskers komplekse problemstillinger, men har aldrig sluppet håbet om det gode liv. I forfatterskabet søger hun svar på, hvad det gode liv er, og hvordan man skaber det.

Torben Hedvard er født i 1934. Han har i sin tidlige ungdom deltaget i parapsykologiske eksperimenter og skrev allerede som 16-årig sin første erkendelsesteori, som ligger til grund for denne bogs første indlæg. Han interesserede sig tidligt for psykologi og gik 10 år i analyse, først almindelig, og derefter i læreanalyse hos Eigil Nyborg. Derefter blev han forstkandidat, men forlod faget for at studere botanik. Han blev derefter ansat på stadsgartnerens kontor i København, hvor han skrev en mindre afhandling om saltskader på bytræer. Derefter drev han en kvæggård i Himmerland, hvorefter han tog tilbage til København, hvor han kørte som buschauffør et par år, indtil han slog sig ned som psykoanalytiker, hvilket han har levet af, til han blev pensioneret. I denne periode skrev han bogen Om Egoets Væsen som vejledning til sine patienter.Han har siden sine tidligste skoledage tvivlet på de forklaringer, han lærte i skolen. Nærværende bog er en samling af de indvendinger, som han gennem årene har nedskrevet. De er forsøgt ordnede i emnegrupper, men det har ikke været muligt at skabe en gennemført orden. Tilsammen danner de dog en sammenhængende filosofi eller rettere en metafysik. Bogen er en rejse gennem det ene originale synspunkt efter det andet. Man behøver ikke være enig i alle disse synspunkter, men det er spændende at følge en metafysiks udvikling på denne måde.Om forfatterenTORBEN HEDVARD (f. 1934) har som forstkandidat sit udgangspunkt i naturvidenskaben, men han er også uddannet jungiansk psykoanalytiker. Det er denne dobbelthed, som er udgangspunktet for hans to tidligere udgivelser: den psykologiske typologi Om egoets væsen (2010) og Rav—Fem forunderlige fortællinger og et digt (2014). Om 1 er den første af en række på tre, som udgør en metafysik.

Sådan noget sker aldrig her er tilsyneladende en klassisk krimi, der skildrer politimandens opklaring af en kilden sag, kilden fordi den afslører råd i toppen af samfundet, og da ”samfundet” åbenbart ikke gør noget ved det, bliver det Rimms ubehagelige opgave at tage sig af det – og konsekvenserne af Rimms indgriben er da også for en dansk krimi temmelig ukonventionelle …Uddrag af bogenSå fik han øje på Rimm, der lå lidt derfra. Han gik hen og bøjede sig over Rimm og følte på hans puls.”Hm! I live endnu,” mumlede han. ”Jeg må hellere sikre mig helt …”Han gik tilbage til Bording og tog hans pistol ud af hånden på ham og gik tilbage mod Rimm.”STOJ!”Ole stivnede. Det russiske ord for STANDS var ikke noget, man glemte. Han rørte sig ikke.”Lad pistolen falde ned!”Ole adlød. Pistolen landede på gulvet ved siden af Rimm.”Og så pistolen i lommen! …Ganske forsigtigt! …”Ole skævede om mod stemmen.”Ja, se bare på mig!” lød den fremmedes stemme opmuntrende.Ole vendte sig langsomt, så han kunne se manden i døren. Men mest så han maskinpistolen, der var rettet mod ham.Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

På Birkegården bor der en dejlig lille pony, som hedder Muller. Muller elsker sprødt halm og Ida. Ida er 8 år og drømmer om at blive en dygtig rytter. Hun har lige fået Muller i fødselsdagsgave. Sammen med Muller lærer hun hele tiden noget nyt om det, hun elsker allermest, nemlig heste og ridning. Ponyer kan godt drille lidt, og Muller driller også Ida. I skoven er der nemlig en skovhytte, som Muller ikke tør gå forbi … På Birkegården bor også den tykke kat Trunte, og en dag får Trunte killinger. Hvis du kan li’ ponyer og kattekillinger, er bogen om Ponyen Muller bestemt noget for dig. Bogen er letlæselig og egner sig til højtlæsning og letlæsning.

En advokat og en politimester, to gamle studiekammerater, indleder et opgør med hinanden på et farligt tidspunkt, hvor terroren spirer frem, og Danmark trues med at blive ramt. Politichefen har en klemme på vennen og truer ham til at være med til ulovligheder. En kvindelig præsident for en motorcykelklub mistænkes for at planlægge terror. Advokaten tvinges af sin gamle ven til at plante falske beviser mod hende. Truslen om terror sætter en kæde af begivenheder i gang. Er beredskabet mod terror godt nok – eller skal vi have permanent undtagelsestilstand? Spiller venskabet mellem advokaten og politimesteren ind på afgørende beslutninger for landet? Bogen fortæller i fiktiv form om nogle udfordringer, der pludselig ændrer menneskers liv fra en fredelig tilværelse til højspændte situationer. Uddrag af bogen Iben medbragte i vognen en eksplosiv mikstur af flydende ingredienser i en beholder og en pumpe. Miksturen var fremstillet hjemme i lejligheden af almindelige husholdningsprodukter og ingredienser, Iben havde læst om på internettet. Hun havde også detonatoren parat. Hun tog en lang, tynd slange, hvis ende blev fastgjort i et greb på dronen. Den blev aktiveret, og vidunderet trak slangen med op på bygningens tag. Afsted, afsted, Iben frydede sig, da den rullede sig ud, og maskinen landede deroppe. Afstanden var nøjagtigt udmålt, og trods mørket fik Iben som operatør udstyret placeret på bygningens store tag. Fat i den elektriske pumpe. Miksturen blev pumpet op. Kritikerne af bygningsværket kan snart glæde sig, tænkte Iben. Sprængstoffet skulle detoneres med et kraftigt batteri fra en microcontroller. Hun var nået frem til, at det var mest effektivt. Så var det nu! Om forfatteren Knud Bjørn Eriksen (f. 1940) uddannede sig til jurist og arbejdede derefter i nogle år som journalist. Fra 1975 til 2010 arbejdede han som advokat i København sideløbende med bestyrelsesarbejde.

Året er 1943, og anden verdenskrig raser på fjerde år. Major Johann Richter fra den tyske efterretningstjeneste, Abwehr, får en opgave med stor betydning for krigens gang. Flere begivenheder tyder på en forræder i den nazistiske top, og Johann indleder en efterforskning blandt generaler, feltmarskaler og partispidser. Som efterforskningen skrider frem, bliver Johann vidne til regimets omfattende grusomheder. Hans loyalitet over for Det Tredje Rige kommer på hård prøve, og en uventet handlingskæde bringer ham selv og hans familie i alvorlig fare. Da Johann endelig kommer tæt på en afsløring af forræderen, står han over for et valg, hvis konsekvens kan ændre verdenskrigen radikalt. Sandhedens labyrint er en kontrafaktisk spændingsroman, der udspiller sig i Tyskland, England og Polen. Den blander en række historiske begivenheder og virkelige personer med et opdigtet univers. Uddrag af bogen ”De er heldig, hr. major. Vi har fundet Deres jøder, og begge er i live.” Johann og rejste sig halvt i stolen. ”Hvor?” ”Lige et øjeblik. Jeg har fået bekræftet Deres beføjelser fra Bendlerstrasse, men visse forhold omkring vores lejre er fortrolige.” Liebehenschel rakte ham et stykke papir og en pen. ”Når De underskriver denne erklæring, bliver De Geheimnisträger, en bærer af hemmeligheder. Det er strengt forbudt at tale med nogen om vores lejre – end ikke Deres foresatte i Abwehr. SS-rigsføreren har dikteret, at der kun er én passende straf, hvis man bryder reglen.” Han pegede på papiret. Om forfatteren Jørgen Steines (f. 1967) er partner i et internationalt rådgivningshus og bor på Frederiksberg med sin hustru og tre børn. Inspirationen til hans første roman, Sandhedens labyrint, er kommet gennem en livslang passion for historie.

Vores vej er en roman om Svend og Irene, et ungt par i 1960’erne og 70’erne.Et par, som tidligt bliver gravide, og som sammen prøver at finde deres ståsted mellem forældrenes efterkrigsgeneration og de mange nye muligheder og ideer i 60’ernes København. Det er historien om Irene og Svend, der er unge i 1968, men som ikke bliver 68’ere. De bliver i stedet en del af den store middelklasse, der bærer Danmark fremad og ind i den digitale tidsalder. Svend følges på hans færd ad sin egen vej, før han til sidst slår ind på den fælles vej. Det er en smuk almenmenneskelig historie om det at blive voksen og de kompromisser, der må indgås mellem egne drømme og omverdenens krav. Vores vej giver et overbevisende og nuanceret billede af den tid, den skildrer. Uddrag af bogen Og jeg finder svar, når jeg stiller mig ind midt på scenegulvet og tager del i livet, tager del i samtalen. Kulisserne har far og mor skabt. De har på deres måde sat grænser og begrænsninger for mig. Der var ensrettede magtrelationer hjemme hos os. De gik fra far til mor til os tre drenge. Men nu er jeg klar til at være mig selv. Være mig, Svend. Klar til selv at flytte grænserne langt ud i horisonten. Den mulighed skulle jeg have haft, fra jeg var en lille dreng, for jeg skal snart komme til ved selvsyn at erfare, at et menneske fra begyndelsen er helt sin egen. Irene har længe været i gang med at skabe sit liv. Om forfatteren Klaus Møller er født i 1950 i Næstved og opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016).

Denne digtsamling handler om tildragelser gennem et liv – et rimeligt langt liv med mange tanker, drømme og begivenheder. Digtene handler om naturen, livet, døden, kærligheden og om, hvad også andres tanker kan sætte i gang, når de blandes med ens egen livserfaring. Det kan ske gennem kunsten, hvor dødens evige nærhed godt kan snige sig ind og påvirke en tolkning eller et digt. Digtene er dog positive og optimistiske, men også præget af en vis kulturpessimisme, som kan opstå efter at have været tilskuer til liv og samfundsudvikling gennem mange år. Derfor er der lidt velmente små spark hist og her, men de fleste med et strejf af en underfundig jysk humor samt en altid tilstedeværende glæde over at være i live. Det hele er selvsagt mærket af, at jeg har opnået en vis alder – har for længst passeret støvets år, men – det har ikke lagt sig over mit sind endnu, så jeg nynner dagligt af glæde over tilværelsen og det, den byder på. Livet er læring, indsigt og undren – denne digtsamling handler om livet – et levet liv beskrevet af en ”umoderne digter”. Det synes jeg absolut er en fordel, da det fremmer forståelsen for den eftertænksomhed, jeg gerne vil have læserne til at opnå. Uddrag af bogen Hver dag er jo et terningkast, hvor livet er indsatsen, så kast med håb i hjertet om denne dyrebare gevinst – og at du vinder – vinder endnu en dag i lyset, hvor du kan favne alting og sende dine tanker af sted. Af disse terningkast opstår det evige liv, udødeligheden spredes som blomsterfrø – dine frø. Livet er som et evigt forår, og hver dag venter det på dig, hvis du tør leve. Om forfatteren Henning Ahle Fjord (f. 1939) er lidt af en multikunstner – er tidligere revisor og rådgiver, senere seminarieuddannet voksenunderviser og projektleder, men også billedkunstner, forfatter og foredragsholder med en hel del på hjerte. Han motto er: Lær at se – find dig selv. Besøg ham på www.fjordmand.dk.

559 dage, 20.141 kilometer, 29 lande. Ingen mad til doven mand er en medrivende og informativ rejseberetning om Sune Rahbek Thuesens cykelrejse fra Kongens Have i København til Kap det Gode Håb, Sydafrika. På den lange sydgående rute under zenitsolen skildres afrikanske levevilkår og spilleregler.Mauretanien, Sierra Leone, Nigeria, Gabon, Den Demokratiske Republik Congo. Der er langt mellem charterdestinationerne på det kontrastfyldte afrikanske kontinent – især når man rejser på cykel. Monotone Sahara i modvind, korruption ved grænsekrydsninger, ebola-checkpoints, gudsforladte mudderveje i den centralafrikanske regnskov, lavkonjunktur af proviant, et motorcykel-hold-up, camping blandt vilde løver, græssende elefanter ved vejen, utilgængelige rurale perler, pulserende storbyer og den darwinistiske trafik. Udfordringerne stod i kø.Jovist, der er strabadser forbundet med det at rejse på cykel gennem Afrika, men belønningen er også derefter. Nærheden til de lokale og kulturindsigten er enestående. Man lærer meget om den fremmede, når man bliver inviteret ind. Gæstfriheden står tilbage som noget af det største.Uddrag af bogenDa tusmørket brød frem, begyndte jeg at søge overnatningsmuligheder, men der var blevet længere mellem landsbyerne. Inden jeg havde set mig om, blev det bælgravende mørkt – lyse sommeraftenener, som vi kender dem i Nordeuropa, eksisterer ikke i Afrika. Det var langtfra en gunstig situation at cykle alene rundt i den mørke liberianske regnskov, men jeg forsøgte at holde hovedet koldt. Jeg cyklede et par kilometer på den mudrede jordvej med min pandelampe tændt. Der var stadig den her fugtige tropiske varme. Sigtbarheden var dårlig, og panikken kom snigende. Jeg bandede højlydt. Pludselig nåede jeg frem til en lille landsbyflække bestående af en håndfuld stråtækte lerhytter. Udmattet og med rødsprængte øjne forklarede jeg i landsbyen, hvem jeg er, og blev straks ført til landsbyens chief.Om forfatterenSune Rahbek Thuesen (f. 1990) er fra Tim ved Ringkøbing. Han har en bachelor i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet og er kandidatstuderende i Afrikastudier på Københavns Universitet. Som barn boede Sune i Namibia med sin familie, og siden har han rejst i 65 lande, heraf 27 i Afrika – med mange flere destinationer i vente.Ingen mad til doven mand er Sunes debutudgivelse.

Denne rigt illustrerede bog fortæller historie fra forfatterens bornholmske fødeby Hasle. Om havnen og tidligere tiders fiskere og røgerifolk. Desuden minder fra nærområdets fiskerlejer: Helligpeder og Teglkås mod nord og Sorthatrevet mod syd. I ledige stunder og om aftenen sad fiskerne omkring Stenbordet ved Hasle Havn – i solnedgangens ’Hasleglans’.Forsidens billede er Bent Katzeffs tegning af drengen Sven Olaf Kjær og hans morfar, fisker Jens Holm. De mødtes daglig i 1950’erne. Sven Olaf har derefter fulgt havnens udvikling frem til i dag, hvor han er medlem af havnens brugerråd. I bogens centrale kapitel får læseren Sven Olafs personligt oplevede havnehistorie.Andre farverige fortællere er teatermanden Rudy Hassing, der havde sin barndom i Hasle, Lokalhistoriens formand, Richardt Vang-Olsen, der voksede op i Helligpeder, og Kaj Hansen, der fortæller historien om Hasle Havns Venner. Hasles sidste gamle fisker, Knud Finne, mindes en dramatisk hændelse, hvor Hasle udviste omsorg og fik belønning.Hasle Havn er blevet stærkt udvidet siden 1950’erne. Lystbåde præger havnen, og der er tomt omkring Stenbordet. Men to silderøgerier er henholdsvis museum og velbesøgt spisested – som har haft kongelige besøg. Havnen har et museum, og havnevennernes klubhus er et socialt præget sted.Beretninger, nedskrevne og mundtlige, fra fiskere, røgerifolk og havnefolk har gjort det muligt at skabe tidsbilleder fra et minderigt område.Uddrag af bogenSven Olaf Kjær:”Fiskerne var prægtige mennesker, og der er særlig to, jeg mindes med varme. Knud Finne kunne snakke med alle. I nyere tid gik han ved lystbådehavnen, hvor han kom i snak med forskellige mennesker. Han blev ofte inviteret på en kop kaffe. Og så var der Johannes Lind. Han var altid åben og positiv. Fiskerne var gennemgående ydmyge og blufærdige, men Johannes Lind var så åbenhjertig og gav ud af sig selv. Alle fiskerne kendte hinanden, og selv om de var uenige i meget, så var det som en stor familie.”Om forfatterenARNE IPSEN var i mange år journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk med historie, teater og socialvæsen som stofområder. Forfatter og medforfatter til en række bøger om lokaliteter på fødeøen Bornholm, i Københavns nordlige omegn og på Christianshavn. Historie, folkeminder og fortælleglæde er særlige drivkræfter i skrivearbejdet.

Søren Kierkegaard: ”Livet er ikke et problem, der skal løses – men en virkelighed der skal opleves” er et enestående citat, der rammer fuldstændig plet i en moderne verden, hvor mennesker søger efter medfølelse og kærlighed – fri for fordømmelse, nedværdigelse og antagelser om, at nogle mennesker er andenrangs. Jørgen Nanckes samling af fortællinger er enestående og uigenkaldeligt fri for fordømmende og nedværdigende pointer over for de personer, der optræder i hans fortællinger. Tværtimod beskriver han – med sin stærkt observante og fortællende skarphed – personer, der ikke lige passer ind i livets regelrettede puslespil, på en mageløs kærlig og medfølende måde. Vi kan snildt se os selv i Jørgen Nanckes persongalleri uden at føle afsky, selvhad og ikke-god-nok – men tværtom føle sig i en atmosfære af anerkendelse og accept. Vi deler jo alle det lidelsesfulde som et livsvilkår. Jørgen Nancke løser ikke, han oplever og beskriver nuets mangfoldige samspil mellem mennesker – lige fra melankoliens svøbe hen over glædens lettelse til elskovens duftende sødme. Fortællingerne kommer dybt inde fra Jørgen Nanckes hjerte med et brag af autenticitet og ægthed. Gert Radoor, privatpraktiserende psykolog og coach Uddrag af bogen Der var stille nu, dejligt stille, tænkte stilheden og smilte. Om forfatteren Jørgen Nancke har bevæget sig fra den sociale arvs forkrøblende univers og ud i livets lys. En rejse præget af mørke, melankoli og modvind, som besjæler teksternes omfavnende dybder. Jørgen Nancke kan også opleves som avisskribent, foredragsholder, digter og musiker – sider, som alle hudløst og ærligt afspejler hans levede mønsterbryderliv.

Da de ellers fredelige varulve i Øriget uden varsel gør oprør, sættes Hedvig von Auerbach og hendes Søsterskab på prøve for at redde kongeriget. Hedvig og hendes søstre må handle hurtigt. For varulvene er ikke alene. En ældgammel fjende har rejst sig igen og truer det eneste liv, Hedvig kender til. Samtidig ankommer en ung grevesøn med sin egen dagsorden til klosteret, på jagt efter svar, der vil påvirke Hedvigs og kongerigets skæbne. Men først må Hedvig overvinde sin største frygt. Frygten for det, der slog hendes mor ihjel. Er Hedvig modig nok til at tage kampen op? Uddrag af bogen ”Træd tilbage,” beordrede han med en dyb, autoritativ stemme, ”en kampplads er ikke et sted for kvinder.” Hedvig skulede arrigt til ham. Hans mænd faldt i linje med ham, og de trådte frem til angreb. Beatrice skævede usikkert til Hedvig, der forsøgte at komme sig over den fremmedes uforskammethed. Så trak hun på skuldrene. Hvis han ville gå op imod en flok varulve kun bevæbnet med et sværd og tre mænd i ryggen, så var det hans eget problem. Om forfatteren Frederikke Langemark Dahm-Hansen er født i 1996 og opvokset i en lille landsby på Midtsjælland. Hun begyndte at studere litteraturhistorie på Aarhus Universitet i 2015. Bøger og historiefortælling har haft en stor plads i hendes liv siden barndommen, men fantasygenrens univers er dog der, hvor hun føler sig mest hjemme.

Marie er lige flyttet ind i det gamle hus på Blomsterbakken sammen med sin mand og tre børn. Hun er på barselsorlov og meget alene, og en dag begynder der at ske små underlige ting. Marie tror, at det er noget, hun bilder sig ind, fordi hun har gået så længe derhjemme, men efterhånden som tingene eskalerer, og det ikke blot er hende selv, som er vidne til de uforklarlige oplevelser, går det op for hende, at husstanden vist tæller flere end familiens fem medlemmer. Marie føler ikke, at hun kan dele sine oplevelser med sin mand, som rejser meget. Med hjælp fra sin arkæologistuderende lillebror, en pensioneret historieprofessor, en clairvoyant kvinde og sin hjælpsomme svigermor dykker Marie ned i det gamle hus’ historie, hvor de snart vikles ind i en fortid så utrolig grum og tragisk, og hvor Marie selv viser sig at være omdrejningspunktet. Uddrag af bogen Det var dog ikke nogen varm og hjertelig latter, tværtimod. Latteren virkede uhyggelig og skadefro på en ondskabsfuld måde, og det gjorde ikke den begyndende angstfølelse mindre, at der var buldermørkt, og at hun befandt sig helt alene på et loft med et spøgelse. Marie skulle lige til at rejse sig fra sengen, da der lød et bump, og hun forstod straks, hvad der var sket: Lemmen var lukket i, og hun var blevet lukket inde, og hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at nogen havde gjort det med vilje. Den smule lys, der før havde været på grund af lyset nede fra underetagen, var nu fuldstændig forsvundet, og mørket omsluttede hende som en usynlig mur. Om forfatteren Anette Heide (f. 1969) er født i Østjylland, men flyttede som ung til Sjælland. Arbejder i det daglige som lægesekretær på et sygehus, men har altid været kreativ og haft en livlig fantasi. Isabelle er hendes debutroman, og idéen fik hun en dag, hun sad i kø på motorvejen.

Forfatteren skriver:Her er erindringsglimt, poesi og essays. Fælles for enkeltdelene er at søge ind til en forståelse af mit turbulente ophav, min omverden og den kaotisk overvældende kultur, vi ufrivilligt er smidt ind i. Men hvis vi prøver at gå den efter, hvis vi formår at se ind bag omstændighederne, så kan vi komme overens med verden og i sidste instans måske endog forandre den. Jeg er på opdagelse i egne korridorer og mørkelagte afkroge for at forstå, hvad der har formet mig, hvad der har defineret mine grænser og mangel på samme. Jeg er arkæolog i den undergrund, der er familie og fortrængninger. Og ikke mindst har jeg fundet ud, hvad der gør mig lykkelig. Ja, euforisk. For det er jeg ikke så sjældent. Og først i den tilstand kan jeg skrive. Således er denne bog opstået. Uddrag af bogenJeg taler i et radiointerview om dengang, jeg drak alkohol. Intervieweren nedtoner og mener, at måske holdt jeg op med at drikke for ikke at blive alkoholiker. Jeg var snublende tæt på at give ham ret i den vinkel. Den er bekvem. Varmer. Signalerer kontrol. Agtpågivenhed. Men jeg må insistere på at kalde mig alkoholiker. Alkoholiker, det smager af indvolde og venstresvingsulykker. Det er som at knalde hovedet ned på kørebanen. Du er på cykel, og bilen rammer fra siden. Sammenstød tyrer kraniet. Ned. Om forfatterenDet er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.

Udvalgte historier for børn, illustreret af forfatteren. Eventyr af den gode gamle slags, men først for nylig udvundet af fortidens tørvebrune mørke. De har deres klangbund i efterladte noter fra en gammel landsbydegn, der for halvandet hundrede år siden var en ivrig gæst rundt om i sognets små stuer. I de lange, mørke vinteraftner, når gårdens folk samledes om petroleumslampens flakkende skær, da blev der fortalt historier. Der blev fortalt myter, saftige fortællinger, sladder og eventyr, og degnen skrev det hele ned i nogle små kladdehæfter, han siden gemte på den gamle skoles loft. Her har forfatteren fundet dem, og med en sprudlende fortælleglæde har han digtet videre, og man bliver lokket med ind i en fantastisk verden, fyldt af de underligste skabninger og de mærkeligste begivenheder. Her kan man møde alfer, nisser, drager, åfolk og ikke mindst en kongelig mus. Om forfatteren Torben Kragh Jensen (f. 1950) bor i Vindinge Gamle Skole på Fyn. Foruden at være foredragsholder, forfatter og kirkesanger er han flygtningevært og involveret i det kommunale integrationsarbejde. Han har tidligere arbejdet med psykisk syge og handicappede bl.a. i Mozambique. Han har været kommunalpolitiker på Samsø i en del år og har arbejdet med egns- og børneteater.

Gymnasietiden er en dannende, intensiv og mest af alt vigtig tid for ungdommen. Kærlighed, karakterer og den sociale fest vælter alt sammen rundt i følelserne, der kan være utrolig svære at forstå og finde rundt i. I Alt eller intet beskriver Silas Nørlem Rønsbro gymnasietiden ud fra egne skelsættende minder og erfaringer, der med fiktive elementer afspejler en reflekterende jeg-fortællers udvikling igennem de tre år. Erindringerne nævner ingen navne, men fokuserer i stedet på oplevelsernes påvirkning af jeg-fortælleren, som i sine tre gymnasieår forsøger at hitte rede i hele spektret af følelser, der både involverer kærlighedens egoisme, karakterernes konsekvenser og festens ambivalente følelser. Alt eller intet er grundlæggende en fortælling om et ungt menneskes forsøg på at finde sig selv i et socialt fællesskab igennem følelser, refleksion og selverkendelse, inden voksenlivet for alvor presser sig på uden for gymnasiets rammer. Uddrag af bogen ”Sort. Sort er ikke det nye. Sort er bare det, det er. Mangel på farve og alligevel. Alligevel er det så meget mere. Det er et glimt af fraværet på den anden side. Det er et glimt af eventyret, der ikke længere tilfredsstiller, men åbner dine øjne på en ny måde. En skræmmende måde. Vi har altid været skræmt fra vid og sans. Når noget nyt kommer gående derhenne, hvor vi ikke kan se, hvad det er. Jeg tror, de fleste ved, hvad de burde gøre. Når de møder det sorte. Måske man burde flygte. Men det gør jeg ikke. For hun sidder lige der, og hun er skræmt fra vid og sans.” Om forfatteren Silas Nørlem Rønsbro blev i 2017 student fra Viby Gymnasium og HF. Silas elsker projekter og tog efter gymnasiet et sabbatår, der frembragte både Alt eller intet og en rejse til Sydamerika. Hans næste store projekt bliver sandsynligvis en videregående uddannelse.

Nu om dage skal bondegårde helst være så store som muligt for at være rentable i nutidens målestok. Men der var engang for ikke så længe siden, hvor indtægterne fra et lille husmandsbrug som ’Den lille bondegård ved mosen’ ved bondefamiliens slidsomme arbejde og nøjsom sparsommelighed kunne brødføde en stor familie. Fortællingerne i bogen indeholder autentiske anekdoter, som måske kunne være foregået på en hvilken som helst anden lille bondegård. Men da bondegården lå tæt ved en mose beskrives især også tørvemosens store betydning for det lille samfund såvel som arbejdssted i forbindelse med tørvegravning, opdyrkning og græsning af dyr som i forbindelse med rekreative aktiviteter såsom jagt, lystfiskeri, leg og vandreture, hvor mosens skønne, særegne natur gratis blev nydt med alle sanser. Uddrag af bogen Om efteråret var det især meget interessant for Jesper at iagttage stærene, når de om aftenen i gigantiske flokke samlede sig i mosen og omkring den lille bondegård. Senere på aftenen slog fuglene sig ned for at overnatte i tagrørene, der groede i sumpene og vandet omkring mosens søer. Der hørtes et gigantisk spektakel af vingesus og skræppende stære, inden de endelig faldt til ro for natten. Efter nogle uger, når stærene havde samlet sig i passende flokke, fløj de sydpå for at overvintre. Jesper og de andre børn, der boede omkring mosen, var vant til de mange stære, men det var altid lige fascinerende at følge flokkene blive større og større, indtil de en dag var borte. Når stærene var fløjet sydover, var det tegn på, at vinteren hastigt nærmede sig, og snart ville mange af fuglestemmerne i mosen forstumme og holde en velfortjent pause indtil næste forår. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.

”Der er ingen her, der ikke ved, at du vågner op til dine egne skrig næsten hver nat. Det er bare en kutter, Noah, så stor er den heller ikke. Der er ret lydt. Alle hører de skrig.” Det er lykkedes Noah at overleve apokalypsen med ar på sjælen. Nu er han ombord på en fiskekutter, hvor han sejler ud i zombieverdenen sammen med fire andre. Kampen for overlevelse fortsætter. De kæmper med zombier samt leder efter mad og brændstof på en hæsblæsende rejse, hvor de håber at finde sikkerhed og håb for fremtiden, både for dem selv og for menneskeheden. Uddrag af bogen De småløb så lydløst som muligt i enkeltkolonne. Noah forestillede sig, at det var sådan, soldater i krig kunne have følt sig, når de bevægede sig rundt uden at vide, hvor fjenden opholdt sig. Det var nervepirrende. De drejede først til højre og så til venstre mellem containerne. Det var vanskeligt at holde en meget præcis retning, men i det store og hele var de på vej tilbage mod båden. Der var dødstille, mens alle bevægede sig så let som muligt for ikke at bryde stilheden. De var uhyggeligt bevidste om, at alle lyde kunne trække zombier til. Stemningen var anspændt. Om forfatterne Dagbog fra zombieverdenen er blevet til i et forfattermakkerskab mellem Klaus Frederiksen, født 1976, som bor i Aalborg, og Hanne Rump, født 1971, som bor i Grindsted. De har begge to altid interesseret sig for den gode historie i den fantastiske genre.