Books published by Mellemgaard

På eventyr i Botswana er Josefine Guldahls personlige beretning om en rejse til Botswana. Afrika er på alle måder forskellig fra Danmark, så Josefine får mange stærke oplevelser undervejs. Hun er på en fascinerende fotosafari, hvor hun oplever de mange vilde dyr helt tæt på. Hun oplever også Afrikas ubegribeligt skønne natur, der kan virke helt overvældende.Helt centralt står dog hendes oplevelser med en lokal profet, en synsk mand, der kan heale. Josefine oplever hans kræfter på egen krop, og det bliver en voldsom oplevelse. Han healer Josefine og befrier hende for forskellige problemer. Hun tør dårligt tro på, at det kan være rigtigt, men det er det.Josefines rejse er egentlig blot en familieferie, men det skal vise sig, at den bliver en rejse for livet.Uddrag af bogenPludselig er der en kvinde, der står tæt på cirklen, som begynder at sige nogle underlige lyde. Hendes hoved pisker fra den ene side til den anden, op og ned, hun siger de der lyde, og hendes ansigt er fyldt af sorg. Det ligner, hun er i trance, hun står helt slapt, ustabil og svinger sin krop fra den ene side til den anden, svinger hovedet og kroppen rundt, som om hun har det ualmindeligt dårligt og ikke kan holde ud at være i den. Kvinderne omkring hende støtter hende mellem deres arme, så hun ikke vælter.En dame holder nu i hendes arm, og en mand tager den anden arm, de løfter hendes krop op, og præsten holder ved hendes ene skulder med den ene hånd og slår på en eller anden måde den anden hånd ind i hendes pande. Det ser ikke voldeligt ud, men det ser virkelig vildt ud. Han siger noget på afrikansk, idet han gør det. Han gør det nogle gange, hendes krop er helt slap.Pludselig falder hun om, besvimer. Hun ligger nu på jorden. Jeg er fuldstændig målløs, min mund står åben, og mine øjne føles kæmpestore. Alt står stille, og musikken og sangen buldrer med afrikanske rytmer.Om forfatterenJosefine Guldahl er født 1987. Hun har tidligere udgivet børne­bogen De seje superalfer.

Fedt eller forbi? Er det fedt, eller er det bedste i livet forbi, når man pensioneres fra arbejdsmarkedet? Knud Jørgensen stopper i juni 2016 efter at have været lærer siden 1975. Han fylder 65 år i maj, og romanen foregår fra februar til november 2016 med få tilbageblik til fortiden. Han kommer i februar i praktik ved avisen El Diario i Ciudad Juarez i Mexico, som er udnævnt til det mest kriminelle område i verden. Han vil opleve, hvordan hverdagen er sådan et sted. Hvad er årsagen til, at kriminaliteten er højere her end andre steder? Hvordan kan kriminaliteten mindskes? Knud vælger også at være samtalepartner med en 52-årig mand og en 68-årig kvinde, hvis det i Mexico ikke er noget. Knuds kone er stadig i arbejde. Desuden har han to voksne sønner og tre børnebørn. Knud har mange jern i ilden, for det skal helst være fedt at være pensionist. Uddrag af bogen ”De to, som jeg vekslede et par ord med, var to af El Diarios journalister, og nogle af dem, som du måske skal ud med de dage, du er hos os. De skal skrive om de fire i vores avis, og der kommer sikkert også noget om de fire i de lokale TV-stationer engang i aften,” fik jeg forklaret. ”Jeg fik faktisk også lidt medlidenhed med fyren, der græd. Måske har han allerede fortrudt, hvad han har været med til,” oplyste jeg, mens vi var på vej væk fra politistationen. ”Skal du have medlidenhed med nogen, skal du have det med hans kone og børn. Konfiskation af fire kilo kan indebære anbringelse i fængsel. Det kan være, at hans familie er uden indtægt, den tid han sidder inde. Desuden udsættes familien for social skam, og når han engang bliver løsladt vil han ikke blive ansat i noget lønnet arbejde de næste mange år.” Om forfatteren Kaj Therkelsen (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense frem til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han gik på pension som psykolog i 2015, men har stadig enkelte klienter. Han har siden 2006 udgivet syv romaner. Senest Rejsen til Japan i 2015.

Havnen er en varm og humoristisk historie om tre følgesvende på deres livs nulpunkt. Det er en skildring af, hvordan man med gåpåmod, næstekærlighed og troen på noget større kan ændre sit og andres liv til det bedre. Historien følger de tre venner, der fra den fredelige ø-stilstand kastes ud i en serie brutale og nervepirrende situationer i Kiel og Hamborg, hvor menneskehandel, prostitution og brutale bander råder. I denne lille fortælling løber optimismen og livsglæden som en rød tråd gennem verdens elendighed og gør læseren lidt klogere på, hvad det vil sige at være menneske. Uddrag af bogen I dette øjeblik, midt om natten, med en cigaret i munden og en åben dåseøl, stod det klart for ham, at han måtte gøre noget. Der måtte iværksættes en redningsaktion, for han kunne ikke leve og ånde og samtidig være hos Maj, uden at han gjorde noget. Det gjorde ham ondt at se, hvor inderligt hun savnede sin datter, som gik rundt i Hamborgs gader som junkie, gadeluder og slave. Hun måttes kidnappes og bringes til øen, så mor og datter kunne blive forenet, inden det måske var for sent. Der var kun ham til at udføre og planlægge denne farlige og uoverskuelige mission. Om forfatterenPeder Vilhelm Sørensen (”Peder Biff” f. 1965) er debutant med en forkærlighed for hverdagens komik og de godhjertede antihelte, der befolker den. Han er opvokset på Ærø i det frugtbare jazzmiljø omkring spillestedet og biografen Andelen i Ærøskøbing og uddannet skuespiller og tømrersvend. Han skriver både prosa og poesi og har undervist på en række højskoler. Han har gennem en lang årrække drevet den populære Ærøskøbing-restaurant Mumm og spiller en solid mundharpe i sin fritid.

Denne bog er en samling på 76 udvalgte tekster fra Gravesens hånd. På trods af den store forskellighed, som præger dem, fornemmer man tydeligt Gravesens ånd. Teksterne har et budskab, en pointe, og altid lurer humoren lige under overfladen.Det sociale engagement og en til tider bidsk tilgang til det etablerede samfund og dem, der bestemmer, er sammen med store, næsten bipolart svingende følelser også et gennemgående træk.Teksterne veksler mellem at behandle livets store spørgsmål og til at handle om hvaler som kæledyr. Der vil altså være noget for enhver smag, hvis man bare lukker op og tager imod med et lige så åbent sind, som Gravesen har haft, mens han skrev.Uddrag af bogenDet er forårDet er forår, og luften er mildSidder på bænken og nyder det synDer er så mange – der smiler og lerJeg drømmer kun om at holde din hånd i minSer, du kommer i bomuldshvid kjole og modlys – du’ minTjuhej, hvor det går, så det’ forår, ja vårStor ståhej, men ikk’ for ingentingPigerne har fået ben, og dansen den gårDet er forår, og solen’ så lunFarverne stråler og gløder om kapTøjet florlet – huden er varmGår tur ved stranden, alt er forfriskende nytMed dig i armen, forførende, kærligt slentrende hedTjuhej, hvor det går, så det’ forår, ja vårStor ståhej, men ikk’ for ingentingPigerne har fået ben, og dansen den gårDet er forår, og luften er mildDet bli’r kun bedre med tiden og dig,Mens fugl’ne kvidrer og serNyder forårets blomsterberusende duftEr resten af livet forår og dig – så’ det OK med migTjuhej, hvor det går, så det forår, ja vårStor ståhej, men ikk’ for ingentingPigerne har fået ben, og dansen den gårOm forfatterenFrank Gravesen (f. 1961) er uddannet underviser og kunst- og kulturformidler. Mig i dag – dig i morgen er hans anden bog. Den første var digtsamlingen Lad mig være – i fred. Ved siden af forfattervirksomheden er han også udøvende billedkunstner, foredragsholder og optræder sammen med en makker i det musikalske fællesskab ”Aagaard og Gravesen”, hvor Lasse Aagaard skriver musikken og Gravesen teksterne. Endelig er han, som viceleder, en del af det kreative motorrum i Lolland Ungdomsskole.

Fire venner får mulighed for at deltage i et eksperiment, der skal bremse aldringen og forlænge livet med adskillige år. De står over for svære valg, da portrætmaleren Julie forelsker sig i Hope. Han har i sin ungdom været involveret i 2. verdenskrig som modstandsmand og lider af en skyldfølelse, der bliver ved med at plage ham. Romanen er en kærlighedshistorie mellem friske 120-årige. Efter 55 år er verden forandret og mere digitaliseret, og den udvikling skræmmer Julie. Som et holdepunkt i tilværelsen står mindet om farmor i Sápmi og barndommens besøg hos samerne. ”Gider vi blive så gamle?” spørger Julie. Bogen kan også læses som et oplæg til diskussion. Uddrag af bogen ”Sniksnak. Hvis I har en hemmelighed, som kan betyde noget for millioner af mennesker i verden, må I røbe den. Hvis mennesket kan blive 130 år eller mere, har det betydning for alle planer. Kan jeg også blive så gammel? Kan så gamle mennesker forsørge sig selv? Hvem skal hjælpe dem? Hvad siger pensionsselskaberne? Vil arbejdsmarkedet ansætte gamle mennesker i lette flexjob? Uanset hvad, med alt det der sker, er I banebrydere, så I er nødt til at røbe jeres viden.” Gro rystede på hænderne, da hun skænkede tomatjuicen op. Selv om der kunne være noget i det, Thyge sagde, frygtede vi bagsiden af medaljen. Om forfatteren Edith Maria Kanstrup er født i 1942. Hun er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus, og har arbejdet mere end 20 år på et dagblad. Hun har en etårig voksenpædagogisk uddannelse fra Århus Dag- og Aftenseminarium, har undervist og er billedkunstner. Hun har skrevet to børnebøger.

Mikkel mønstrer på briggen Jonge Maria, der skal til Dansk Vestindien. I december sejler skibet fra København, og fra Mandal i Norge står det ud i Nordatlanten. Vinter i dette hav er frygtet af alle søfolk, og Jonge Maria er tæt på forlis. Vest for Frankrig ryster hun rædslerne af sig, men en mand er dog druknet. Vejret bedres sydpå. En tåge hjælper dem med at undslippe fra korsarer fra Marokko. Sejladsen på Passaten er sømandens drøm. På det blå hav under drivende hvide skyer duver skibet afsted mod Caribien. Mellem øerne kommer de i kamp med en pirat, men ved hjælp af en erfaren mand ombord, vinder de overraskende en blodig sejr. Mikkel dræber en pirat og er skidt tilpas med det. Men som Bådsen siger: ”Livet skal leves, og der er altid rom og brune piger forude.” Snart efter sættes ankret i Charlotte Amalie. Uddrag af bogen ”Så er det dig, Ezra.” Skipperen nikkede til ham. Ezra gav et skarp pift. De fire kanoner blev rullet i borde, luntestokken mod fængkrudtet. Et øjebliks stilhed. Så kom de fire brag samtidig og sendte deres død og ødelæggelse afsted. Krudtrøgen drev over mod skonnerten. Gennem røgen hørtes jammer og forbandelser. ”Lad igen og sigt denne gang på lønningen. Lad med kardæsker. Rul i borde.” Bragene lød ud over vandet, og da røgen lettede lidt så de på resterne af piraten. Skanseklædningen var væk, stormasten på vej ud i søen, og dækket flød med døde og sårede mellem sønderskudte kanoner. Blodet drev ned ad skibssiden. ”Hurra. Hurra for Ezra og os alle sammen.” Bådsen råbte op. Lyden af et skud fik dem til at vende sig om mod rattet. Mikkel stod med en rygende musket. Skipperen så på ham. En pirat vaklede på skonnerten og faldt sammen. ”Han sigtede på dig, kaptajn.” Ezra stod med en musket. Han så nøje mod piratskibet. Så løftede han musketten, ventede lidt og skød så. Sørøverkaptajnen tog sig til brystet hvor en stor blodplet bredte sig. Om forfatteren Flemming Alrune er født i København i 1943, men voksede op i Vestjylland og kom tidligt til søs. Sejlede i oversøisk fart i en årrække og fik styrmands- og skibsførereksamen fra Marstal Navigationsskole. Tjente som løjtnant af reserven i Grønland. Herefter underviste han og arbejdede med børn og unge og sluttede sit arbejdsliv som naturvejleder på Sydsjælland. Han har desuden skrevet bøger og artikler om arkæologi og natur.

Byens bedste detektiver, Jane og Simon, beslutter sig for at finde ud af, hvordan oste bliver fremstillet.Det er ikke nogen nem opgave, da de to detektiver ikke er velkomne på mejeriet.Da de ikke kan komme ind på mejeriet, afleverer de en ost med et spionudstyr i, så de kan følge med i, hvad der sker derinde.Bogen er tænkt som en højtlæsningsbog, der henvender sig til de ældste børnehavebørn til og med 1. klasse.I SAMME SERIE:Detektiven Simon, hvor kommer benzinen fra?Detektiverne Jane og Simon, hvor kommer mælken fra?Om forfatterenBjarne Larsen er født og opvokset i Korsør. I 1978 blev han uddannet børnehavepædagog og læste nogle år senere til tale- hørepædagog, hvor han bla. beskæftigede sig med sprogligopmærksomhed.I 1998 debuterede han med børnebogen Tåen i åen og andre børnerim, der blev efterfulgt af flere børnebøger samt en keramikbog og kogebog, hvor læseren bl.a. får indblik i bygning af primitive ovne og tilberedning af mad over åben ild.

Forfatteren skriver:I 2005 fik udbrændthed mig til at opsige min stilling på en stor fødeafdeling og rejse til Grønland for at arbejde i tre måneder. Langsomt tabte jeg mit hjerte til landet, naturen, kulturen og ikke mindst kvinderne med deres indstilling til fødsel, liv og død. Gang på gang vender jeg tilbage, for jeg kan ikke lade være. Bogen er beretninger herfra og byder på mangfoldige oplevelser med befolkningen, kollegerne, de fødende, naturen og længslen.Alle fortællinger er set gennem jordemoderens øjne, og læseren tages med ind i det allerhelligste kammer, fødestuen, som ellers er lukket land for de fleste, hvor der bydes på både glæde, sorg, blod og smerte.Bogen tager også læseren med ud under nordlyset, i fjeldet, over havet og i sneen i så sansemættede beskrivelser, at det føles som at være der selv.Pilluarit er grønlandsk og betyder tillykke.Uddrag af bogenVed de sidste par veer bemærker jeg, at patienten reflektorisk spænder mavemusklerne, men hun siger stadig ikke noget. Jeg forslår at undersøge, hvor meget hun har åbnet sig, og da jeg fortæller, at hun er helt åben, ti centimeter, så hun nu kan føde sit barn, begynder hun at græde lige så stille. ”Hvorfor bliver du ked af det” spøger jeg forundret og omsorgsfuldt – inviterer til fortrolighed … Hun kigger blot tillidsfuldt på mig, vi kigger dybt i hinandens øjne, og hun siger dæmpet: ”Jeg føler mig så lykkelig!” Sikke et overskud, hvilken enestående oplevelse – også jeg føler mig lykkelig. Et kvarter senere har hun født, en stor pige med basunkinder og langt hår, 5040 gram. Ikke en lyd og ikke en bristning.Om forfatterenAnette Øgendal er født hjemme i en lille toværelses lejlighed i Kgs. Lyngby i 1953. Hun er uddannet pædagog og jordemoder og har 30 års erfaring fra jordemoderliv i Danmark, Norge og Grønland. Hun er mor til fire, farmor til syv og snart mormor til en.

Novellerne er inspireret af skulpturerne i Marselisborg Slotshave. Enten i kraft af deres skulpturelle eksistens og den magi og stemning, der omkranser dem, eller deres udvalgte placering i slotshaven. Fortællingerne spænder vidt, fra skæbnefortællinger fra nutiden til mere eventyrlige historier med magisk touch, altid med et tvist, der skal vække eftertanke hos læseren. Uddrag af bogen Det risler koldt ned ad ryggen på Natasha. Næsten hviskende spørger hun Adam, hvad årstal det er. Han sender hende et tvivlende blik og peger på skiltet. ”2014.” Natasha tør næsten ikke sige det højt. Det er for uvirkeligt og totalt uoverskueligt. ”Philip, der står 2014, og Adam påstår det samme.” Philip kigger fortvivlet på det selvsamme skilt. Der står 2013. Selvfølgelig gør der det, det er det rigtige årstal, siger han til sig selv. Han klør sig i nakken. Hvordan kan det ske? Hvordan kan hans søster fra det ene øjeblik til det andet forsvinde ind i et andet år? For en time siden kørte de forbi hinanden på pisten, og nu befinder hun sig i en anden tid, fordi hun kørte sammen med Adam! Hvem er denne Adam? Om forfatteren Patricia C. York (f. 1962) er opvokset i Sønderjylland og bor i dag i Århus. Hun er uddannet cand.ling.merc., har arbejdet i syv forskellige lande og har senere taget en HR- og feng shui uddannelse. Hun har sammen med sin mand tegnet det smukke Blåvand Kurbad & Wellness og er stor haveentusiast. Hun debuterede med spændingsromanen Mauranius – Arvingen i 2009, har været med i et par novellesamlinger og er medforfatter til Yorks Kolesterolfrie Kogebog.

Skal man ikke bare holde sig væk fra problemerne i et afrikansk diktatur, når man lige er blevet student og skal feste og slappe af? Ikke Anna. På besøg hos sin mor, som arbejder for FN i Eritrea, oplever hun de unges kamp for at få et normalt liv. Det bliver en lang, hård rejse – for Anna og for de unge flygtninge. Ikke alle overlever. Ved et tilfælde møder Anna den engelske journalist Christopher, som laver research på nogle uhyggelige gidseltagninger af flygtninge fra Eritrea. Tilfældigvis ser han også fandens godt ud. Kan man holde styr på sine følelser midt i sådan en alvorlig sag? Ikke Anna. Exit Eritrea er en højaktuel, international spændingsroman. Bogen bygger på virkelige begivenheder i Eritrea, hvor unge mennesker bliver tvunget til militærtjeneste uden udløbsdato. Mange unge flygter ud af landet, og flugten er dødsensfarlig. Nogle af flygtningene ender i Danmark. Uddrag af bogen Annas mor drejer tekoppen mellem hænderne. ”Ja, det her med overgreb på flygtningene er ikke helt ukendt for mig. Der kommer flere og flere rapporter om det fra forskellige organisationer.” Hun ser meget træt ud. ”Desværre tror jeg, det sker for mange af de unge mennesker, som forsøger sig med den flugtrute. Og det er uhyggelige ting, der sker. Organtyveri …” Anna kan næsten ikke tro, hvad hun hører. ”Jo, altså, nogle gange tager de gidslernes organer og sælger dem til organtransplantation. Til rige egyptere, saudiarabere, eller hvad ved jeg.” Annas mor ser direkte på hende: ”Det havde været bedre, at Feven var blevet. Hellere militærtjeneste i Sawa end døden i Sinai.” ”Jeg må rejse af sted for at stoppe hende,” næsten græder Anna. Om forfatteren Gry Winsløw er født i 1960 og uddannet antropolog og lærer. Hun er sproglærer på Sprogcenter Himmerland. Hun var i Eritrea i 2002. Her sad hun med i klasselokalerne på tre skoler og studerede forholdene for elever og lærere. Siden har hun skrevet undervisningsbogen Hailes Helligdag.

Gumshoe er gammelt slang for en privatdetektiv. Det kendteste eksempel er den amerikanske Sam Spade. Kasper Havthorn er en moderne en af slagsen. Han bor i en skurvogn i en plantage i nærheden af Sæby i Vendsyssel. Denne boform skyldes hans ønske om enkelhed og at være tæt på naturen. Kasper påtager sig helst spændende sager, men er af og til også nødt til at beskæftige sig med de mere banale som utroskab. Der er god brug for ham i landsdelen. Hans job bringer ham af og til i farlige situationer. Også i forhold til kvinder. Han har altid været glad for kvinder og betragtet deres interesse for ham som et naturligt frynsegode. Den forførende dejlige og målbevidste Sabrina kommer meget hovedkulds ind i hans liv og beslutter sig for med til rådighed stående midler at blive der. Det vender op og ned på detektivens selvvalgte dagligdag og begreber. Han må sluge en del kameler og gå så grueligt meget igennem, før tingene falder på plads. Uddrag af bogen Nu dukkede vicekommissær H. W. Beiter op med sin trofaste og sympatiske følgesvend, kunne Kasper se på de skarpe billedgengivelser. Kasper skød en kombineret sender/modtager op gennem ventilationsrøret, der gik op langs stammen til et grantræ. De to politifolk stod lige ved siden af træet og så lidt rådvilde ud. ”Mon Havthorn har kunnet slippe ud i tide?” sagde den unge Jens Oluf Caspersen tvivlende og bekymret. ”Det er desværre ikke sikkert, men jeg vil sgu håbe det. Ingen har fortjent at dø på den måde. Jeg kunne egentlig godt lide skiderikken. Han var både dygtig og skrap, omend noget arrogant,” kom det fra Beiter til Kaspers store overraskelse. ”Ja, ja, jeg elsker også dig!” lød Kaspers mikrofonstemme straks efter ganske tæt på politifolkene. ”Hvor er du, din store skid?” råbte Beiter noget rød i hovedet over, at han for engang skyld havde fortalt sig. Kasper meddelte beredvilligt vicekommissæren, at han for øjeblikket sad og drak kaffe omkring tre meter under Beiters store platfødder. At der fandtes en skakt under resterne af skurvognen, hvor der imidlertid nok stadig var temmelig varmt. Om forfatterenTom Oxager sidder i det idylliske Sæby, hvor også denne bog om en ny karakter, Kasper Havthorn, er blevet til. Indtil nu har han skrevet syv bøger i serien om Anna Storm og Rigsvåbnet og tre bøger i Sæby-serien. Endelig har han sidste år udgivet en lille finurlig roman om nutid og fortid: Klog mand tisser ikke mod vinden. Læs om alle Lystmorderens bøger på www.tom-ox.dk og følg forfatterprofilen på Facebook.

Det vil utvivlsomt være svært at finde en slægt med så mange gakkede medlemmer, som der beskrives i denne skæve og fornøjelige familiekrønike. Da det ildevarslende rygte om bogen begyndte at sive rundt til onkler, tanter, fætre og kusiner, blev der da også omgående sammenkaldt til ophidset familie-råd! Ikke fordi man var bange for, at noget, der ikke var sandt, skulle komme frem, man var betydeligt mere bestyrtet ved tanken om, at noget af det, der passede, skulle komme til offentlighedens kendskab og munterhed. Det er mit håb, at læsernes brede smil og eventuelle latter viser forståelse for familiens nervøsitet. Uddrag af bogen Grandkusine Abelone var kær – måske ikke så meget i det ydre – men kær. Hun kæmpede forgæves mod fristelser som smørsovs og æblekage med flødeskum og makronbund – og mænd! Hun var konstant forelsket, måske ikke så meget i den eller den mand, snarere virkede det, som om hun var forelsket i at være forelsket. Eller som familiens huslæge udtrykte det: ”kronisk liggesyge”! Men det blev ikke rigtig til noget alvorligt – som udpræget datter af folket var hun måske lidt voldsom i sine gebærder. Men så skete der noget, som helt vendte op og ned på situationen og skabte kø ved hendes pigekammerdør: Hun vandt hovedpræmien i Klasselotteriet, og dermed kunne hun bare vælge. Det første, hun købte, var noget, hun altid havde ønsket at få råd til: et par lange, kunstige øjenvipper. Snart var hun berygtet for sit vurderende sovekammerblik. Om forfatteren Bent Hardervig er en filur, der fornøjer både sig selv og andre med at blande kortene, så man som læser kan tvivle på, hvad der er op, og hvad der er ned. Her har han taget sin gakkede familie under kærlig og munter behandling. God fornøjelse!

Lærke og Anders er et produkt af den nye teknologi. De mødes og forelsker sig i hinanden, men opdager i tide, at de er halvsøskende. Lærke får et chok, raser mod sine forældre, som hun mener, har svigtet hende. Hun tager sagen i egen hånd, og herfra går historien videre. Der kan siges meget godt om teknisk hjælp til barnløse, men er det rimeligt, at donor er anonym? Nej, man kan ikke byde et barn, at det på forhånd er udelukket fra at kende sit ophav, børn skal, så vidt muligt, kunne gå tilbage til deres rødder. Det er det ene problem, det andet er faren for, at nært beslægtede gifter sig og får børn sammen. Uddrag af bogen ”Kan du ikke se det? Tænk på Anders og mig, tænk på, hvis vi havde giftet os, sat børn i verden, små åndsvage, forkrøblede børn, tænk på det … han skulle straffes.” Hun hørte ikke hans bitre tonefald, og han bøjede hovedet, lagde panden mod hendes hår og indåndede duften. Gid det aldrig, aldrig måtte gå op for hende, hvor hårdt han blev straffet i det øjeblik. Om forfatteren Birthe Gyldion Kristensen er kronikør, kontorist og lokalhistoriker og er optaget af samfundsdebatten og tidens udfordringer, deriblandt de etiske spørgsmål omkring den nye teknik. Hun debuterer som romanforfatter med Teknisk vidunder i en alder af 91 år, og som hun siger: Så kom ikke og sig, at de gamle er out!

Lena Krogh Bertram har gennem sine senere digtsamlinger stædigt udforsket forholdet mellem livsappetit og aldring, og det arbejde fortsættes i Sats. Begæret dør aldrig, men antager bestandig nye former i takt med livsaldrenes gang. Disse skift registreres med stor præcision i stærke sanselige billeder, der ofte hentes fra naturen. Også det levede liv står centralt. Med en blid melankoli erindres det forgangne, der aldrig mistes helt, for også det skifter form og fornyr sig som begæret. Endelig rummer samlingen en række stærke kommentarer til de store udfordringer, verden i øjeblikket står overfor. Uddrag af bogen Jeg er den nøgne busk uden rødder en hul stængel uden liv men under de visne hinder ligger et skjult forråd og venter på solens brist i blod og vil udfolde sig i brændende snebær. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet tretten digtsamlinger og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

I det moderne sundhedssystem er det for det meste behandlerne, der har ordet. Patienterne bliver overhørt eller er ude af stand til at tale deres egen sag. I denne bog forsøger jeg at give et unikt indblik i livet bag murene, når psykisk sydom har udviklet sig til kriminalitet. I bogen fortæller jeg åbenhjertigt om min kamp for at komme ud af selvskade og dermed skabe mig et nyt liv. Jeg fortæller om min dagligdag, med mine op- og nedture, og jeg skildrer de forhold, jeg lever under nu – på fjerde år. Bogen er ikke skrevet til hyggelæsning, så man skal være forberedt på, at det er både rørende og barsk læsning. Man kan mene om bogen, hvad man vil, og man kan tage den til sig eller lade være. Men her er beskrivelsen af mit liv i ”længslernes fængsel”. Uddrag af bogen Jeg ankom til afdelingen en varm sensommerdag i september 2012. Jeg havde haft en lang tur, hvor jeg havde følt mig meget slem og farlig, da jeg jo kørte med politiet. Jeg kunne virkelig ikke betragte mig selv som hverken kriminel eller pyroman. Men jeg havde jo gjort noget kriminelt og var derfor nødt til at blive transpor­teret af politiet. Det må siges, at det ikke var den store velkomstkomite, der mødte mig – ikke positiv i hver fald. Jeg blev vist ind i besøgsstuen, hvor jeg blev bedt om at tage tøjet af, så jeg kun stod i undertøj. Så blev mit tøj undersøgt, og alle mine personlige ejendele blev kigget igennem fra a til z. Det var ekstremt krænkende at fremmede mennesker gennemrodede mine ting. Jeg stod jo bare der i undertøj. Om forfatteren Trine Petersen (f. 1975) er født i Helsingør. Hun har aldrig taget en uddannelse eller været på arbejdsmarkedet og er med egne ord ”professionel patient”.

Den moderne verden er kompliceret med grænseoverskridende politisk samarbejde og grænseoverskridende problemer. Hvad skal der til, for at demokratiet kan fungere? Hvorfor har ikke alle lande demokrati? Hvad er de biologiske forudsætninger for demokratiet? Hvorfor er moderne børneopdragelse forkert? Hvorfor har vi økonomiske kriser? Hvorfor fungerer det økonomiske system alligevel? Hvorfor er social retfærdighed ikke altid retfærdig? Hvorfor inaktiveres de svage i samfundet? Hvorfor er lighed ikke en økonomisk drivkraft? Hvorfor er en høj topskat ødelæggende for økonomien? Hvad er grænsen for social retfærdighed? Kan den globale opvarmning standses? Er planeten overbefolket? Er planetens resurser udtømte, eller findes der en fremtid? Uddrag af bogen Det markedsøkonomiske system må hele tiden tilpasse sig til en verden, som hele tiden forandrer sig, og det kan derfor ikke være stabilt. Det biologiske liv er en ustabil kemisk proces og kan derfor hele tiden tilpasse sig til skiftende omstændigheder, og det samme gælder for det markedsøkonomiske system. Det kapitalistiske system kan aldrig blive perfekt; der findes ingen perfekt stabil ligevægtstilstand i systemet, eftersom systemet bygger på det hele tiden at tilpasse sig til en situation, som altid forandrer sig, og som aldrig bliver stabil. Kommunismens økonomiske system var stabilt, og et stabilt system kan ikke tilpasse sig. Det var problemet for kommunismen. Markedsøkonomien fungerer på sam­me måde som evolutionen, det er derfor, at den fungerer. Om forfatteren Bernhard Mollerup er født i Danmark. Han er læge, tysk statsborger og arbejder og bor i Sverige. Han arbejder ni måneder om året og tilbringer vinteren i Thailand og har nu tid til at skrive om sine interesser, som omfatter bl.a. økonomi, filosofi, evolution og global opvarmning.

Min Sønderho-slægt er Lena Krogh Bertrams personlige fortælling om sine tipoldeforældre, oldeforældre og morfar, der alle levede på Fanø. Vi hører om livet på Fanø i 1800-tallet og får et indblik i, hvordan livet var dengang. Det er en gammel søfartsslægt, så skibene og havet står helt centralt i fortællingen. Gennem en omfattende samling breve sendt fra forfatterens oldefar til hans ven får vi et unikt indblik i livet som skibsfører i 1890’erne, og så kommer vi også helt tæt på mennesket bag brevene. Bogen er således både en oplysende bog om fortidens livsformer og en nostalgisk rejse tilbage til et lille samfund, hvis lige for længst er forsvundet. Bogen er rigt illustreret. Uddrag af bogen I 1994 fik jeg tildelt en legatbolig, et dejligt skipperhus, ”Digterhjemmet”, i Sønderho på Fanø. Huset havde tilhørt tidligere kulturminister Julius Bomholt, som i sin tid ejede tre huse i Sønderho. Dette hus forærede han som en gave til nordiske forfattere, som kunne komme her et år eller to og få skrivero. Jeg boede der et år, hvor jeg interviewede de gamle i byen, som endnu huskede min oldemor Anne Mortensen og min morfar Morten Hansen Mortensen, og jeg kom meget i arkivet for at samle materiale om min sønderhoske slægt. Her fandt jeg ud af, at der lå en stak breve fra min oldefar, Peder Sonnich Mortensen, som var skibsfører på barken ”Anna” af Sønderho. Brevene var fra ca. 1894-98 og var sendt til hans gode ven, reder og skibsfører, N.H. Brinch, i Sønderho. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 12 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

I kvarteret omkring og på Nordbyskolen opstår flere episoder, hvor knive er involveret. Det påkalder sig politiets opmærksomhed og Ella, Ibsen og Li-Mei kommer på en vanskelig opgave med at skille sagerne fra hinanden. For spørgsmålet er, om der er en sammenhæng mellem sagerne, eller det kun er i folks hoveder, at sagerne knyttes sammen?I dette arbejde med at opklare og skille tingene fra hinanden får specielt Ella og Ibsen deres gang på Nordbyskolen, som har langt over 90 procent flersprogede elever. Her gives der et indblik i skolens hverdag på ondt og godt, når knive, nultolerance, skolelukningsplaner, sammenhold og ikke mindst hjertelighed er i fokus.Uddrag af bogen”Ja, Ella, det tyder på selvmord. Han har sandsynligvis selv boret metalkrogen i loftet og så kravlet op på bordet og bundet løkken om halsen og skubbet sit skrivebord væk under sig.””Er der et brev?” spurgte Ella.”Nej, vi har ikke fundet noget brev.””Er det hans børn?” spurgte Li-Mei og pegede på et fotografi, der forestillede to kvinder. Ella fulgte hendes blik.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) skriver en serie af krimier med hverdagsrealisme og henvender sig til krimiinteresserede læsere i alle aldre og handler mest om mennesker og skæbnefortællinger frem for blod, sex, vold og action. Sproget er hverdagsagtigt og uden manipulerende billedsproglige virkemidler. Det giver læseren en unik frihed til selv at danne sig uforglemmelige og personlige billeder ud fra de menneskelige relationer i den fremadskridende handling, hvor mord- og andre krimigåder løses.

Bag den hvide, filigranagtige facade på Skagen Badehotel, yderst på Grenen, leves det fashionable liv. I det fjerne buldrer 1. verdenskrig med dens kanoner og rædsler, men hvorfor beskæftige sig med noget, man alligevel ingen indflydelse har på? Man spadserer, konverserer, letter på stråhattene og afleverer elegante komplimenter – det er så overmåde trygt, man er blandt sine egne. Men er man? Man ser pludselig op – man mere anede end så en kold skygge! Nå, det var sikkert ingenting – damerne slår de smukke, hvide parasoller op og spadserer ned til stranden. Uddrag af bogen ”Åh Gud.” Luften var ganske gået af den før så opstemte hoteldirek­tør. ”Hvem er de farligste? Bolsjevikkerne, syndikalisterne eller anar­kisterne?” Igen trak van Wiek på skuldrene: ”Bolsjevikkerne vil skære halsen over på tsaren og indføre en socialistisk stat, og syndikalisterne vil sprænge kejseren i småstumper. Og anar­kisterne vil simpelthen nedlægge al lov og orden!” ”Det kan de da ikke,” prote­sterede Jantzen: ”I vor civiliserede tid! Vi skriver da 1916!” ”Det drejer sig om fanatikere,” svarede van Wiek, ”fanatikere, der både truer livet i laksko og i hjemmesko!” Om forfatterenAt forbinde forfatteren Bent Hardervig med en krimi vil umiddelbart forekomme usædvanligt, da han mest er kendt for sine fornøjelige og rigt illustrerede bøger om det charmerende ferieliv og de kuriøse badehoteller for mere end 100 år siden. Men her bruger han bevidst den tilsyneladende idyl i kontrasten mellem datidens troskyldige og pittoreske high life på Danmarks berømteste badehotel og den truende terrorisme under 1. verdenskrig. Skildret med et “gakket” persongalleri, der kunne være en TV-serie værdig.

”Nej, Ulla, det fortæller du altså ikke! Det er simpelthen for pinligt. Hvad tror du ikke, at folk tænker? Så er de da slet ikke i tvivl om, hvilken uvorn, uopdragen, vanartet, uartig, næsvis og ulækker unge, du har været!”... Og 117 andre er efterfølgeren til Historien om en søn. Bogen indeholder 117 historier om alle de mennesker og de skelsættende begivenheder fra Jylland, som der ikke var plads til i mine tre tidligere erindringsbøger. Alle sluger med begejstring gode historier, og jeg har så mange på lager.Uddrag af bogenDSB-manden og Marlene Dietrich var ligeledes faste middagsgæster i Føtex-cafeteriet:Han kom i sin uniform, og han forgudede sin smukke Marlene Dietrich-lookalike med de smalle sorte øjenbryn, den tydelige tyske accent og lave, mørke stemme.Jeg tror, at han var pensioneret, og at hendes alder var tæt på hans.Hun var altid i en klædelig spadseredragt og højhælede elegante sko, hendes lysblonde hår sad perfekt, og hendes røde læbestift og øjenmakeup var kraftig, men klædelig. Alt ved hende var elegant og perfekt på nær de der øjenbryn: De sad nærmere hårgrænsen end de afbarberede bryn, hvilket gav hende et konstant undrende udtryk.Om forfatterenULLA DUEHOLM blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet.

Siden sin tidligste barndom har forfatteren gjort observationer og undret sig. Indtryk fæstner sig og afføder udtryk. Evnen til at skrive er i den proces et uvurderligt værktøj for hende. Når en formulering melder sig, fremtræder den klart og behøver sjældent omredigering. Det opleves som en forløsning, der åbner mulighed for nyt. ”Et digt er et udkrystalliseret uddrag af sjælens essenser.” Uddrag af bogen KOSMOPOLIT Grænserne for den menneskelige udfoldelse er langtfra altid af ydre karakter! Opgaven består derfor i at erkende disse indre, usynlige grænsedragninger. Første skridt bliver – langsomt, men sikkert – at tage kampen op mod bomme, betonmure, vagttårne, pigtrådsspærringer, hundepatruljer og langtrækkende våben. Næste skridt: at tilintetgøre disse ved ikke mere at anerkende deres eksistens. Og endelig det første befriende frie: Uden pas og visum at begive sig ud i internationalt område … Om forfatteren Edith Due Knudsen er født 1944 i Horsens. Hun er uddannet lærer og har undervist i Danmark og i Folkerepublikken Congo. Var en årrække studerende ved en international esoterisk skole. Har hele livet været aktiv inden for drama, dans, musik, sang, kunstnerisk virke og flere sprog.

Hvorfor tro på en Gud? Dette spørgsmål stillede Ateistisk Selskab danskerne tilbage i marts 2016 under sloganet #tænkselv. Og det er et ufatteligt vigtigt spørgsmål. Det er faktisk så vigtigt, at det er denne­­ bogs omdrejningspunkt. Kristoffer Hjorth Kruse fremfører her først, hvorfor han mener, at det giver bedre mening at tro på en gud end at lade være. Derefter udfolder han, hvorfor netop den kristne Gud giver bedst mening. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og med mange eksempler, så den er tilgængelig for alle. Det er en bog, som udfordrer læseren til at tage stilling, og den kan ikke læses uden at sætte tanker i gang. Ateistisk Selskab udfordrede kristne til at tænke selv, det har Kristoffer gjort. Og resultatet er tydeligt. Derfor er udfordringen nu sendt tilbage! #troselv. Uddrag af bogen Der er altså ret mange argumenter for, at Jesus skulle være opstået fra de døde, og der mangler i den grad alternative teorier, som virker sandsynlige. Derfor er jeg kristen. Jeg kan simpelthen ikke få Jesu liv og begivenhederne efter ham til at hænge sammen, hvis Jesus ikke opstod fra de døde. Det er for mig det helt afgørende argument for, at jeg vælger at være kristen. Det er for mig at se en virkelig god grund til at være kristen. Så længe der ikke er nogle alternative teorier, som er i stand til at svare på størstedelen af argumenterne for Jesu opstandelse, så mener jeg, at det giver god mening at fastholde min kristne overbevisning. Om forfatterenKristoffer Hjorth Kruse studerer teologi på Menighedsfakultetet. Desuden arbejder han for Center for Kristen Apologetik og mener, at kristendommen er det livssyn, som giver bedst mening.

Børnene i Paletten er en sand historie om tre børns rejse til verdens ende. Her finder de et paradis langt væk fra nutidens elektroniske verden. Et simpelt liv i naturen, hvor havet og skoven er det vigtigste. Krabberne i havet, græshopperne i markerne byder på de skønneste oplevelser, som ingen nogensinde kan tage væk fra dem. Den lille by med få butikker er langt mere spændende end alverdens store shoppingcentre. Hvad end der sker for dem i fremtiden, vil disse minder gemme sig dybt i deres sjæl. Uddrag af bogen Stedet, de var kommet til, hed Tisvildeleje og lå på toppen af en ø, der hed Sjælland. Gaden igennem Tisvildeleje endte lige pludselig nede ved havet. Den førte ingen steder hen, og derfor var børnene sikre på, at det var verdens ende. Her havde deres forældre et lillebitte lyserødt hus, der hed Paletten, fordi det engang havde været en malers studie. (En palet er et stykke træ med et hul i, hvorpå maleren blander sine farver. På grund af hullet er han i stand til at holde det med sin ene hånd, så han kan dyppe penslen i malingen, mens han maler.) Her skulle de bo i seks uger, de første tre uger med deres mor og mormor. De sidste tre uger kom deres far fra England. Alle børnene sov i et værelse, for huset var som sagt meget lille. Miki og David i røde køjesenge og Tania i en anden lille rød seng. Om forfatteren Kiti Weil er født og opvokset i Holte, men har tilbragt alle sine somre i Tisvildeleje, som hun har meget dybe følelser for. Bosat i London 1963-89 og i Israel 1989-97, hvor hun var involveret i kunstverdenen. Vendte tilbage til Holte i 1997. Hun har studeret religionsvidenskab på Københavns Universitet. I 2015 udgav hun børnebogen Den grønne dame fra Tisvildeleje.

Denne bog er en hyldest til hverdagen, hvor det gode liv leves. Velkommen indenfor i en verden af inspirerende boliger, smukke haver, kreative idéer, gode opskrifter og hvad der ellers hører til i vores liv. Den er fuld af dejlige billeder. Lad dig inspirere, og få det bedste ud af hverdagen. Om forfatterne Kristina (f. 1975) er bosat ved Thyregod sammen med sin mand og deres to drenge på 8 og 13 år. Hun arbejder på en aflastningsafdeling som SOSU-hjælper. Hun er kendt som en altid glad og energisk pige med mange jern i ilden. Lonni (f. 1975) er bosat i Billund sammen med manden og deres to børn, en dreng på 11 og en pige på 14 år. Hun har uddannet sig som SOSU-assistent samt dekoratør, men lever i dag som førtidspensionist. Lonni er den kreative, og hun har altid gang i flere projekter af netop den kreative slags. Kristina og Lonni sætter begge deres familie og venner, højt og så deler de mange af de samme interesser såsom indretning af hjemmet, madlavning og haven, hvilket er blevet til noget af indholdet i denne fine bog Det gode liv.

The Children in “Paletten” is a true story about three children’s trip to the end of the world. Here they find a paradise far away from today’s world of electronics, a simple life in nature where the sea and the woods are most important of all.The crabs in the sea, the grasshoppers in the fields offer the most wonderful experiences. A small village with few shops is much more exciting than all the big shopping centers.Whatever happens in the future these memories will stay deep inside their souls.Uddrag af bogenThe children’s parents had tiny pink house called “Paletten” because it had once been a painter’s studio. (A palette is a piece of wood with a hole in on which the painter blends his colours.) Because of the hole he is able to hold it with one hand so he can dip the brush in the paint while he paints.Here they were to stay for six weeks, the first three weeks with their mother and grandmother and then their father came from England and spend the last three weeks with them.All the children slept in one room. Miki and David in red bunk beds and Tania in another little red bed.The street they lived in was called Solvangsvej. The road opposite was called Tennisvej. It was called that because there were two tennis courts. Next to one of the tennis courts was their great grandmothers old black log house. Often tennis balls came into the garden.Om forfatterenKiti Weil was born and raised in Holte, Denmark. She has spent every summer in Tisvildeleje for which she has deep feelings. Lived in London 1963-89, Israel 1989-97. Was involved in the artworld. Returned to Holte in 1997 and studied comparative religion. Her children’s book The Green Lady from Tisvildeleje was published in 2014.

Labyrinten og det blåviolette bjerg er en medrivende og sandfærdig spirituel beretning om at finde sin egen vej gennem livet. Bogen beskriver ligeledes, hvordan vi som mennesker kan ændre vores skæbne og udvikling ved hjælp af bøn og visualisering – tankens kraft.Forfatteren opfordrer os til at rejse med ham gennem labyrintens indviklede stisystemer på den evige jagt efter udgangen – friheden – og undervejs drage paralleller til vores egen vej gennem livets udfordringer.Beretningen fører os på en spændende rejse gennem alle livets lag. Både det helt almindelige sansebetingede fysiske liv og de mange usynlige lag i livet. Lige fra afmagten i den dybeste dunkle underbevidsthed til vækkelsen af det guddommelige lys i hjertet og mødet med sjælegruppen og den ubetingede kærlighed på bjergets top.Bogen beskriver rejsen gennem alle eksistensens lag – livets syv lag, svarende til de syv chakraer.Undervejs møder vi skytsengle og vejledere fra både den fysiske og den åndelige verden.Uddrag af bogenDen gamle mand, som åbenbart havde svar på alt, hvad der rørte sig i mig, kiggede medfølende på mig og fortsatte sin forklaring: ”Først når et menneske er mættet af det lag af livet, som det oplever at eksistere i, som det fokuserer på, begynder det at ændre adfærd. En iboende længsel vækkes, og mennesket begynder at søge nye veje, at få nye tanker og visioner, som det pludselig føles vigtigt at forfølge og praktisere. Kort sagt: Mennesket har langt om længe fået nok, det er mættet af mørkets fristende tilbud og egoets selviske handlinger. Mennesket, som nu har høstet de nødvendige erfaringer, vender om og begynder på sin lange, farefulde rejse hjem. Så det at længes efter lyset er det samme som at have hjemve. ”Om forfatterenFlemming Duedahl Knudsen (f. 1956) stammer fra Nr. Vilstrup ved Vejle. Han er uddannet tømrer og senere zoneterapeut, massør og healer. Efter en række ulykker lykkedes det skæbnen at få ham til at stoppe op og vende blikket indad. Der genfandt han det indre liv og sine åndelige forbindelser fra barndommens land.

Drabschef Laila Oppenheim erklærer kvindehandlen krig. En sexarbejder findes død og formodentligt likvideret. ”Hun er glemt på få minutter. Lader vi hende og sagen ligge, eller skal vi sende et skræksignal gennem sexmafiaen og dens umennesker?” Hendes folk vælger det sidste. Jagten på alfonser og kvindehandlere går ind og fører Oppenheim og to kollegaer til Bukarest og senere til Sortehavet. Et drama udspiller sig, hvor Oppenheim en tid er groft forulempet gidsel hos sin modstander, umennesket. Hendes hævn er dødelig. Uddrag af bogen Grundet min forfremmelse og fordi jeg ved et tilfælde var til rådighed denne aften, var jeg den første, som blev lukket ind af bordelmutter. Hun gav mig sit navn med et snøft, halvt foragteligt, halvt bedrøvet. — Starkovski, mumlede hun og ledte mig ned ad gangen til det lille såkaldte massagerum, hvor jeg øjeblikkeligt genkendte Lulu. Hun genkendte ikke mig, hun var død og havde ligget på gulvet i, hvad der senere viste sig nogle få timer, de åbne grønne øjne syntes at udforske en bestemt plet i loftet, kjolen oppe over hofterne lod mig se blå mærker fra hidsige hænder. Jeg skulle ikke være her alene, og hvad der forsinkede ambulance og lægevogn blev aldrig senere forklaret — jeg noterede mig stranguleringens mærker på hendes fuglehals foruden stikmærker i både højre og venstre arm. Jeg fandt ingen puls, pigens læber var hvide, huden kold. Om forfatterenEske Holm (f. 1940) forlod Den Kongelige Ballet som solodanser og koreograf og var pionér med danseteater uden for det etablerede. Sideløbende og fra 1975 har han skrevet romaner, essays og fag- og debatbøger. Seneste udgivelse er den samfundskritiske bog Danske diagnoser (2016). Han har desuden i længere perioder deltaget i debatten med kronikker og artikler i Politiken, Information og Kristeligt Dagblad.

Der er et stort spring fra at være hospitalssygeplejerske i København og til at være hjemmesygeplejerske langt ude på landet. Alene det at møde patienterne i deres egne omgivelser kan give nogle udfordringer. Og det førte jeg dagbog over. Her beskrives den rivende udvikling inden for hjemmeplejen ude på landet fra 1971 og til efter årtusindeskiftet. Hvordan var arbejdsvilkårene, og hvordan klarede patienter og sygeplejersker de til tider vanskelige vilkår uden nutidens hjælpemidler og uden hjemmehjælpere? Da jeg gik på pension som 66-årig, satte jeg mig og redigerede mine optegnelser. Mine oplevelser som hjemmesygeplejerske har resulteret i 21 korte og næsten alle morsomme historier i novelleform. En forfatter læste nogle af dem og sagde: Hvorfor tager du ikke og holder foredrag om den tid og dine oplevelser? Så ved du også, hvad folk er interesseret i. Det gjorde jeg, og det er blevet til 51 foredrag rundt om i landet. Det sluttede ved udgangen af 2015 på grund af sygdom. Og nu er bogen færdig. Uddrag af bogen Jeg ved faktisk slet ikke, hvad jeg skal gøre, sagde han, mens han sad og vred sine hænder. Herregud, 85 år og have så mange problemer, tænkte jeg. På den anden side havde det jo givet ham en afveksling i dagligdagen. – Mon ikke, vi skal tage en ting ad gangen. De vil gerne have, at hun kommer? – Ja. Jeg syntes at spore lidt mere liv i hans øjne ved det spørgsmål. – Men De er bange for at blive overfaldet? Han nikkede. – Skal vi så ikke sige, at jeg ringer kl. 20 og præsenterer mig som hjemmesygeplejersken. – Ja, tak, og hvis jeg behøver hjælp, så siger jeg, at jeg stadig er upasselig. – Og hvis damen bliver, så må De altså selv klare situationen med hjemmehjælperen. Denne gang smilede han og nikkede. Om forfatteren Sonja Ølgaard (f. 1936) er gift og har to sønner. Hun blev uddannet til sygeplejerske i 1958 fra Københavns Kommune Hospital og har arbejdet i såvel hjemmeplejen som på hospitaler. Hun har i årenes løb skrevet mange artikler til tidsskriftet TEGL samt kronikker og artikler bl.a. til dagspressen.

Mange legender og digtede dramaer har gennem 500 års historie gjort familien Borgia til en forkætret familie, der tilskrives mange voldsomheder og utilstedelige gerninger. Især pave Alexander den 6. og hans to børn Cesare og Lucrezia beskrives som særligt ekstreme i deres opførsel, og dårlige udokumenterede TV-serier har understøttet opfattelsen af en seksuelt afsporet og blodtørstig familie. Imidlertid havde familien en stor forståelse for samtidens sociale problemer og ydede en indsats for at afhjælpe forholdene for de dårligt stillede beboere i Rom og Romagna. Det medførte en stor popularitet i den almindelige befolkning og et lige så stort had hos baronerne. Med Cesare som den drivende kraft søgte familien at oprette et fyrstedømme til sig selv i Romagna. Det lykkedes for en kort periode, men måtte sluttelig opgives. Familien har været farverig, men ikke så kriminel, som den ofte skildres. Dog har manipulation og hensynsløs vold været en del af denne families vej til magten. Uddrag af bogen Så snart de var ude ad døren, sendte Michelotto de pavelige vagter bort og placerede sine egne folk på vagternes plads, medens han gik ind i værelset til den sårede Alfonso, der sad i sin seng og fulgte hele optrinet. Han fulgte Michelotto med øjnene, da han nærmede sig sengen og gik helt op til hovedgærdet. Her tog han hovedpuden i begge hænder og tvang Alfonso ned på sengen, hvorefter han trykkede puden hårdt ned over hans ansigt, så han ikke kunne få vejret. Alfonso vred sig i kampen, men han var afkræftet efter den seneste måneds sengeleje, så snart kom der ro i hans krop, benene ophørte med den voldsomme kamp i underlaget, og han lå helt stille. Michelotto holdt fast i puden endnu nogle minutter for at sikre, at døden var indtruffet, og da han havde overbevist sig om, at det var tilfældet, forlod han værelset med besked til soldaterne om, at ingen måtte betræde værelset. ”Hertugen af Bisceglie lå død på sin seng, da han var faldet og havde slået hovedet, hvorved han var afgået ved døden,” var den besked, soldaterne skulle videregive ved forespørgsel. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har livet igennem beskæftiget sig med romersk historie, hvor især renæssancen og familien Borgia har hans særlige interesse. Efter teologisk eksamen har han i 35 år været beskæftiget som sognepræst, men har sideløbende til stadighed arbejdet med romersk historie, som bl.a. har medført lange studieophold i Rom.