Books published by Mellemgaard

The Green Lady from Tisvildeleje is the story about a little girl, who is playing a game: She finds an interesting person in the town, and then she follows them and spy on them. One day she finds a very fascinating victim. It is a woman, who is completely different from everyone else, because she is dressed entirely in green clothes. It will be a life-changing experience for the little girl. Read along and discover why.The book is ideal for children aged 7-8, but it also appeals to younger children.About the author:Kiti Weil was born and raised in Holte. Living in London 1963-1989, where she was active in the art world. Living in Israel 1989-1997. Returned to Holte 1997.llustrator Anne-Lise Andersson has been painting for many years and belongs to a group of artists, who call themselves The Naivists. They hold an annual exhibition.Extract:I knew I had to find a way to occupy myself so I would not be too unhappy. That is why I invented a game, which I called people spying. I chose a person in the village and followed him or her to see where they lived. If they were not walking too fast I could just follow them. At other times I could see their footprints on the ground. I saw what pattern their soles made. Sometimes it was small circles or maybe lines or squares. It would have been so much easier if there had been snow on the ground. But that was wishful thinking as there is no snow in the summer. There was a lady who interested me more than anyone else. I called her The Green Lady.

Thomas Wivel om bogen:Den et litterært eksperiment, jeg i maj måned 2015 startede med Jan Monrad, og som vi ihærdigt skrev på lige til hans alt for tidlige og pludselige bortgang 20. november samme år. Vi var begge meget begejstrede for initiativet, der er baseret på en meningsudveksling omkring et bredt indiskriminativt perspektiv af emner, der spænder fra gardiner til humorens rolle over for ekstremisme og terror. Jans bidrag er så stærke og smukke. De er ikke overraskende spidst morsomme og intelligent underholdende, men de viser også aspekter hos ham, de færreste kender: En nostalgisk understrøm løber igennem dem; han rummede nemlig en udpræget melankoli, en følsomhed, og hans tekster i bogen her viser, at disse mindre kendte sider er afgørende grundtræk i den eminente komiker, Jan Monrad var.Uddrag af bogenJan Monrad fire dage før sin død:Dog er jeg nødt til at nævne, at jeg som humorist og satiriker har haft mere end vanskeligt ved at finde en grimasse, der kan passe overfor den norske massemorder, hvis navn jeg nægter at nævne – ham som skød de mange uskyldige unge mennesker på Utøya. Jeg evner ikke hverken at satirisere over eller joke om denne begivenhed, som alene fylder mig med sorg og et modbydeligt ubehag.I forlængelse af dette er jeg nødt til at erkende, at netop sådan føler jeg også i dag, hvor jeg skriver dette, to dage efter det voldsomme terroranslag mod flere steder i Paris, der i skrivende stund 16.11.2015 efterlades med 128 dræbte. Det har jeg ingen satiriske bemærkninger til, ingen jokes – kun vrede og tårer.Om forfatterenThomas Wivel er primært standupkomiker, men han har igennem de sidste mange år skrevet adskillige bøger. Det var i kraft af deres fælles arbejde på det satiriske årshæfte Svikmøllen, at han mødte Jan Monrad. Det blev til et venskab, der resulterede i denne bog, hvis titel blev udtænkt af Jan. Ifølge Thomas er den typisk for den ukuelige livsindstilling, der var hans:Ti stille! Gu’ vil jeg ej!

Der er gået et år siden begivenhederne i Det uvelkomne bevis, og sygeplejersken Annette bliver uforvarende trukket ind i endnu et drama med tråde tilbage til to mennesker fra sin fortid. Den ene skylder hun sit liv, den anden er en jaget mand, mistænkt for mord.Med splittet loyalitet påtager hun sig at hjælpe dem begge ved at assistere opklaringsarbejdet i sagen om Yusef Labib, en formodet terrorist, der er blevet fundet død og skamferet midt i vikingefæstningen Trelleborg. Den mistænkte gerningsmand er besat af vikingetiden, men hvilken rolle spiller fundstedet og den mystiske runetekst?Snart er det umuligt for Annette at skelne mellem ven og fjende, og hun må overveje, hvorvidt Labibs død er problemet eller løsningen. Og i givet fald for hvem. Forbrydelsen i Jelling er som forgængeren ikke kun en krimi i traditionel forstand, men også et samtidsbillede af ensomhed og desperation. Hvor langt er vi parate til at gå for at leve … eller dø?Uddrag af bogen”Lad os sige, at du accepterer, at sådan nogen som jeg, til en vis grad, er nødt til at manipulere med sandheden. At jeg indimellem må sige noget, der måske kun er korrekt fra én synsvinkel, eller måske kun sandt, hvis ikke jeg vidste bedre. Enten for at kunne operere i det skjulte eller for at opnå afgørende resultater. Og da det teoretisk kunne ske, at du stødte på oplysninger, der modsagde noget, jeg hermed har fortalt, ville du, fordi vi har haft denne samtale, være i stand til at forstå og derfor træffe de rette valg.””Så jeg skal acceptere, at du måske netop nu sidder og lyver for mig?””Indtil videre har jeg ikke haft grund til det, men i princippet ja.”Om forfatterenDavid Sparrevohn Mørck, født 1966 i København, nu bosat i Ferritslev lidt uden for Odense. Han har været litterær konsulent på en række ungdomsbøger fra diverse forlag, men foretrækker som læser det intelligente litterære twist. Forbrydelsen i Jelling er en selvstændig fortsættelse af debuten Det uvelkomne bevis.

Ægteparret Henrik og Lotte bor og arbejder i en lille provinsby et sted i Danmark. Livet går sin stilfærdige og vante gang, de passer deres job, nyder gåturene med deres hund og hygger sig med at købe ind og lave mad sammen.Men alt er under forandring. Den ellers så fredelige by har fået vokseværk, og der bygges nye huse, sommerhuse, butikker og institutioner. Desuden forbereder byens beboere sig på at modtage et større antal asylansøgere i det nyindrettede asylcenter.En dag finder ægteparret liget af en død kvinde. Det bliver indledningen til en lang række dramatiske begivenheder, der indbefatter mord, indbrud og røverier. Er der en forbindelse mellem de voldsomme begivenheder – og er det mon muligt at finde ud af, hvem der gjorde det – og ikke mindst hvorfor?Uddrag af bogenHan svarede ikke, men sprang i stedet for ud på marken og lidt efter over bækken, så han stod ved siden af personen, som han nu kunne se var en kvinde. Han puffede lidt til hende, men da der ikke skete noget, stod han helt stille og fik nu øje på en strime blod, som løb ned ad hendes ansigt. Stille og roligt satte han sig på hug, lagde højre hånds pege- og tommelfinger på hendes hals for at tage pulsen, men da der ikke var nogen, blegnede han, rejste sig op og gik stille og roligt tilbage til sin kone.”Nå, hvorfor ligger personen der endnu?” sagde hun.”Det er en kvinde, og hun er død!”Om forfatterenPoul Riber Schacksen er læreruddannet med dansk og idræt som hovedfag. Han har også virket som artikelskribent og foredragsholder i Danmark såvel som i udlandet. Desuden har han deltaget i radio- og tv-indslag med emner som Europas hovedstæder, spisesteder, hoteller samt ridning.Han er forfatter til en lang række bøger inden for flere forskellige genrer.

Til en julefrokost hos sine forældre indvilliger den universitetsstuderende Jens i at hjælpe sin far med at opklare den 20 år gamle sag Lagkagemordet, som fandt sted i kunstnermiljøet omkring kendte navne som Asger Jorn, Richard Mortensen osv.De gamle sagsakter åbnes og gennemgås på ny, hvilket fører til en rejse ind i en verden af galskab og genialitet, erotisk frisættelse, splid og misundelse og spørgsmålet om kunstens rolle i et samfund, der er under forandring.På trods af generationskonflikten mellem far og søn viser det sig, at den garvede politimands på mange måder konservative verdenssyn og metoder og Jens’ analytiske og akademiske verden ikke ligger så langt fra hinanden, som man umiddelbart kunne tro.Uddrag af bogenDet var en voldsom oplevelse for de tre sønner, da farens beretning om Lagkagemordet bankede ind i deres bevidsthed i julen. Jens kom fra da af altid til at tænke på mordet, når han hørte lyde, som når en tung bog falder på gulvet, når én knuser skallen på et kogt æg, og når en mand står i læ for regnen uden for en forretning. Og så selvfølgelig når der blev budt på lagkage til kaffen.Året før havde der været en halvdårlig stemning i hele julen med småskænderier, især mellem faren og Jens, men i år var det lidt anderledes.Om forfatterenJes Vestergaard (f. 1947) bor i Aalborg og har læst økonomi, dansk og filosofi på universitetet. Han har tidligere skrevet tre romaner med forskellige temaer: De røde og de døde (2009), Lægeroman 2.0 (2011) og Os almindelige (2013).Mord for kunstnere er hans første krimi.

Bankmanden Anders findes i sit hjem med en AK-47 i hånden, omgivet af blod og ligene af sin kone og sine to døtre. Anders’ jalousi er velkendt, og politiet behandler sagen som et familiedrama. Anders fængsles og placeres sammen med hardcore kriminelle fra rockermiljøet. Imidlertid iværksætter nogle af hans gode venner, Karen og Dennis, deres egen efterforskning for at bevise, at Anders er uskyldig, og efterhånden udrulles en historie, som rækker langt ud over landets grænser. Anders’ sag går om, men de voldsomme begivenheder har sat deres spor. Langsomt, men sikkert påbegynder Anders sin rejse tilbage mod livet og lykken og drømmen om et nyt liv, som han håber at finde i Irland sammen med den cirka 10 år yngre kvinde Ave. Skal det lykkes ham – eller bliver han indhentet af fortiden?Uddrag af bogenAnders sidder og stirrer på en fremmed mand og føler sig underlig. Han kan ikke huske, han har fået morgenmad, han kan ikke huske, at han har været på arbejde. Han sidder og ser på en fremmed mand i et tomt og gråt lokale. Manden har sagt, at han er tiltalt for tre tilfælde af manddrab. Han har spurgt, om Anders vil have en advokat. Manden har stillet alle mulige tåbelige spørgsmål om at skyde sin familie, om han har skudt nogen før. Mon det her mareridt snart stopper?Den anden mand rejser sig nu op og råber ind i hovedet på Anders: ”Du må da for helvede kunne huske et eller andet fra i dag?””Nej,” siger Anders brødebetynget, ”og hvem er du, hvorfor er jeg her, hvad foregår der?”Om forfatterenBØRGE THOMSEN (f. 1946) har efter endt arbejdsliv endelig fået tid til skrive nogle af alle de historier, han hele sit liv har haft i hovedet. Hans debutroman En skudsikker plan er derfor kun starten. Han elsker vandreture og praler gerne af at have besteget Toubkal (4167 m) i Marokko som 68-årig. Læs mere om forfatteren på hans hjemmeside: www.børgethomsen.dk

Der er digre og pompøse fantasyværker, som gerne vil kede læserne ihjel med et stift sprog og en samling übermoralske karakterer. Og så er der dem, der er værd at læse. Dem, der handler om faktiske folk, med alt hvad det indebærer af skønhedspletter og karakterbrister. Kasper Kisbyes Amondra og de to ekspeditioner hører heldigvis hjemme blandt de sidstnævnte.Den unge, overbeskyttede magikerlærling Charlus keder sig bravt. Indtil den dag, han bliver kidnappet. Så må den provokerende møgunge pludselig vokse med opgaven og finde ud af, hvordan man begår sig i et samfund fyldt med fantastiske væsner og pudsige mennesker. Og hans superpylrede forældre må indse, at i en kaotisk verden som Amondra, kan man ikke skærme sine børn mod al tænkelig ondskab. Man må i stedet lære dem at stå på egne ben.Amondra og de to ekspeditioner er kvalitetsunderholdning for de yngre læsere. Karaktererne er tydeligt tegnede, plottet er overskueligt, og den bramfri humor er i højsædet.Uddrag af bogen:Han formåede at kæmpe sig på benene igen og satte fokus på dragen, hvorefter han til sidst fik kontrol over boblen. Ved at bruge sit hoved og derved kommunikere med sin kraft inde i sig selv, fik han til sidst styret den frem og tilbage. Derefter satte han kurs mod dragen, som allerede var i gang med at spy en ny portion ild af sted mod ham. Men Charlus og hans boble havde så meget fart på, at dragen ikke kunne nå at reagere og blev derfor kvalt i sin egen ild, da den blev ramt af ham. Den mistede med det samme sin balance og faldt bagover, hvor den gav et højlydt brøl fra sig og ramte ind i den store bjergvæg med et brag.Om forfatteren:KASPER KISBYE blev født i Greve i 1994, men har siden femårsalderen boet i Holbæk. Han har skrevet ivrigt siden de tidlige teenageår. Amondra og de to ekspeditioner er hans første udgivelse.

Jesper Husmands Brokpistol – så behøver du kun at læse én bog ...Du har her en almanak, en ’dagbog’, med 80 tekster, som du kan indtage i daglige doser eller i et stort hug, og som bør kunne sætte gang i nogle tanker. Den opsummerer – fra et jordbundent, snusfornuftigt og kritisk standpunkt temmelig langt fra elfenbenstårnene – meget af det, som må optage os, og trækker på det, som ganske kloge mennesker har talt og skrevet om i de seneste år og længe før.Brokpistolen er ikke som de fleste andre bøger. Den tør en hel del, så som at ridse nogle store linjer op, konkludere og give et bud på, hvordan det meste hænger sammen. Den blæser på den politiske korrekthed, på det, alle går og siger, på det, alle går og ikke siger, på relativismen, tidsånden og den positive psykologi. Den vil bare sige tingene ligeud, som de er. Der er krudt i den.Hvem er vi? Hvilket samfund er vi? Hvad er forbindelsen mellem os selv og den store, rodede omverden? Vi er alle fejlbarlige mennesker. Men i disse år er vi ved at begå nogle fejl, som kan blive lidt for dyre. Vi bør besinde os og stirre virkeligheden lige ind i øjnene som voksne og ansvarlige mennesker, der har en større horisont end vores egne navler.Det er en rejse. Der er faktisk ret spændende derude. Og der er ikke meget, der er mere givende end at komme til at forstå lidt mere af hele redeligheden og opnå større overblik.Uddrag af bogenDen amerikanske astronaut Buzz Aldrin, som deltog i Apolloprojektet og var nummer to menneske på månen i 1969, har senere fortalt om at befinde sig derude i rummet med den fuldstændig betagende udsigt, som vi nu kender fra det berømte billede af Jorden: ”The Full Eart”. Det gik op for ham, at denne blå planet er – Edens Have. Et fantastisk og rigt hjemsted for os mennesker og alt andet liv. Hvis vi bare kunne skønne på det og finde ud af at eksistere sammen med kloden og sammen med hinanden, har den det, der skal til for at kunne kaldes et paradis. Selv kæmpede han både med depression og alkoholisme, så han vidste, det ikke var let.Og nu er vi på vej ind i en helt ny tidsalder, siger geologerne: Antropocæn. Menneskets nye tid, hvor naturen kun eksisterer på vores præmisser. Evner vi virkelig at bestyre Edens Have?Det er ikke Jorden, der er noget galt med. What a wonderful world. Oohh yeahh.Om forfatterenJens Chr. Jensen. Født for længe siden i beskedne kår. En rar dreng, følsom, påvirkelig. Tænksom, fortumlet, videbegærlig. Læsehest, ven med ord. Journalist, engageret i sin omverden. Rejsende, nysgerrig. Spørgende, flytbar. Tvivlende, omskiftelig. Udadvendt og indadvendt. Musiker, skribent. Prøvet af livet. Oppe og nede. Kritisk, virkelighedsjagtende. Indigneret, illusionsudfordrende. Søgende, uprædikende formidler. Uselvpromoverende talerør.

De to sønderjyske venner Karl og Andreas får begge vendt op og ned på livet efter nederlaget i 1864. Karl vender hjem som krøbling, mens Andreas er fast besluttet på at komme frem i verden. Romanen følger de to venner og deres familiers indbyrdes forbundne skæbne frem til i dag. Mens mændene kæmper ved fronten i verdenskrigene, slås kvinderne på hjemmefronten med at klare hverdagen og samtidig realisere sig selv i et dramatisk århundrede præget af store omvæltninger. Historien slutter i nutiden, hvor Karls tipoldebarn Ditte deltager i krigen i Afghanistan. Hårdt såret bringes hun tilbage til Danmark, hvor hun under sin tilbagevenden til livet bliver klar over, hvordan krigen gennem generationer har sat sit aftryk, hvordan den store og den lille historie er vævet uhjælpeligt sammen.Uddrag af bogenI det sekund skete dét, der for altid skulle forandre deres liv. Et skarpt, øredøvende brag skar sig gennem luften, dybt ind i fremtiden. Andreas stirrede på Karls hoved, da det blev slynget bagover og med et klask ramte ind i den våde lervæg. Et øjeblik hang han fast, som var han blevet naglet til væggen med usynlige nagler. Så begyndte han langsomt at glide ned. Andreas nåede lige at gribe ham, inden han ramte jorden. Mens han stod med sin barndomsven i armene, slog endnu en granat ned, denne gang lidt længere væk. Igen fyldtes gangene af frygtelige skrig.Om forfatterenSteen Bach Christensen læste i fire år psykologi på Aarhus Universitet, inden han uddannede sig som billedkunstner fra Akademierne i Aarhus, Cairo og Carrara. Han har ud over tre romaner og en novellesamling udgivet hai­ku-samlingen Tokyo Haiku samt foto­bogen 36 Views of Mt. Fuji.

Et barn på omkring fire år bliver fundet en tidlig morgen, gravet ned i sandet på stranden ved Nyborg. Retsmediciner Leif Brydesen fortæller Ib Møller, der er leder af Nyborg lokalpoliti, at den lille pige er blevet seksuelt misbrugt. Hun har klare slaviske træk, der indikerer, at hun ikke er dansk, men muligvis fra Bulgarien eller Rumænien. Ib Møller ved naturligvis ikke, om det er et enkeltstående tilfælde, hvor der kun er en enkelt person involveret, eller om flere pædofile står bag, og om sagen rækker ud over landets grænser. Derfor tilkalder han Peter Eriksens team, der efter hans overbevisning har bedre forudsætninger for at opklare en sag af denne type. Det skal senere vise sig, at sagen drejer sig om mere end pædofili. Og Peter Eriksens team får stor hjælp fra både drengen Petru og journalist Jan Bondesen.Uddrag af bogenDer havde heller ikke været mennesker, da de passerede de gamle lejer på Knudshoved, hvor færgerne havde fragtet biler over bæltet, indtil broen overtog både tog og bilkørsel. De var kørt helt herud, fordi her kunne hunden rigtig boltre sig tidligt om morgenen, hvor der ikke var andre mennesker, der kunne føle sig generet. Hun vippede igen tangen til side, måske kunne man være heldig at finde et stykke rav. Foran hende fandt Camille nogle fine sten, som hun sikkert gerne ville have med hjem. De havde snart til et helt stenmuseum derhjemme. Hunden gravede febrilsk i sandet lidt længere henne ad stranden. Pludselig stoppede den op og begyndte at gø voldsomt. Den drejede sig rundt og kiggede hen på hende, samtidig med den gøede ildevarslende. Hun gik hurtigt forbi Camille og hen mod hunden, men stoppede brat op, da hun så en lille barnehånd stritte op fra sandet. Hun tog fat i Camille og gik lidt tilbage ad stranden, inden hun tog sin mobil frem og trykkede 114.Om forfatterenBent Hein er født i Nyborg i 1947. Uddannet på det daværende Nyborg Skibsværft som smed. Sammen med sin bror var han selvstændig i en årrække inden for VVS, hvor­efter han blev en del af det team, der står for de tekniske installationer på Storebæltsbroen og tunnelen under bæltet.

Jørgensen er nyudnævnt kriminalassistent. Hans første opgave bliver at opspore en undvegen fange, der er dømt for barnemord. Det lykkes Jørgensen at finde den undvegne fange, men han kommer i tvivl. Er han virkelig barnemorder, eller er en uskyldig blevet dømt? Politiet vil ikke afsætte flere ressourcer til sagen, og desuden er sagen afgjort, idet fangen har tilstået. Der er hele tiden nye opgaver, der skal løses, som fører Jørgensen til Fanø, Dalarne og USA, hvor han kommer i farlige situationer og får succes. Men han kan ikke glemme sin første sag, der hele tiden lurer i baghovedet, mens årene går. Var det den rigtige morder, der blev dømt? Eller er en barnemorder stadig på fri fod?Uddrag af bogenTelefonen ringede. ”Der er fundet endnu et skelet, denne gang i haven ved Annes hus. Skelettet er næsten formuldet. Det er formentlig et lille barn.”Næste dag kom beskeden fra retsmedicinerne. Skelettet var fra en lille pige, formentlig en nyfødt. Det var adskillige år ældre end det forrige skelet.Jørgensen sad atter over for Anne. ”Anne, nu må vi have det hele at vide. Du har engang født en lille pige?”Anne så op på ham. Fortvivlelsen var malet i hendes ansigt.”Anne, hvem var far til barnet?”Hun svarede ikke.”Var det ham, du kendte fra Nordby?””Ja,” kom det næsten uhørligt.”Du fødte barnet derhjemme? Var der ingen hos dig?”Om forfatterenHans Møller Kristensen (f. 1934) er uddannet dyrlæge og fagdyrlæge i kvægsygdomme og har skrevet en del veterinærfaglige artikler. I 1981 fik han Novos skribentpris for en artikel til Dansk Veterinærtidsskrift. Det slipper dig aldrig er opfølgeren til hans første krimi om kriminalinspektør Jørgensen, Skyggen fra fortiden.

Kærlighed og kulturskyer er et væsentligt bidrag til at belyse de konflikter, som kulturforskelle kan skabe. Endvidere giver den indblik i en række eksistentielle problemer: den svære kærlighed, både den kødelige, den forbudte og den usagte til forældrene. Skismaet mellem lyst og pligt, hvor omdrejningspunktet er den indre kamp og splittelse ved at have et ben i flere kulturer.Uddrag af bogenKærlighed og kulturskyerHun spurgte mig om Ramadan.Jeg spurgte hende om juleaften.Hun lærte mig at pynte et juletræ.Jeg lærte hende at tegne med henna.Hendes forældre handlede i Irma.Økologisk.Mine forældre handlede i Netto.Økonomisk.Om forfatterenDanial Khalil (f. 1992) er digter og kunstner bosiddende i Søborg. Han har studeret på Copenhagen Business School og været oplægsholder for Red Barnet Ungdom, hvor han blandt andet har talt om identitet, kultur og religion. Kærlighed og kulturskyer er hans debut.

Kriminalkommissær Jakob Bojsen har fået en ny kvindelig makker, kriminalassistent Aygül Celic, der er født i Danmark af tyrkiske forældre. Sammen med resten af kriminalteamet i Aarhus bliver de kastet ud i flere sideløbende kriminalsager.Vi møder Daniel på 16 år, der har skåret halsen over på sin indremissionske far. Hans far brød sig ikke om Daniels interesse for at fotografere. Daniel kommer på institutionen Egholm, hvor der foregår fordækte ting. Omkring samme tid begås en særdeles brutal voldtægt i Botanisk Have.Jakob og Aygül arbejder tæt sammen omkring de mange sager, og forholdet udvikler sig også på den private front. Forstander Kaj Vemmelund har nok at gøre med at holde styr på institutionen Egholm, men kan han blive ved?Dødens motiv har mange perspektiver og små kommentarer til dagens Danmark. Krimien krydres hen ad vejen med personlige forhold, der udvikler sig til en hel del mere end kindkys.Uddrag af bogenDrengen svedte voldsomt. Han vidste, hvad der var i vente. Han åbnede skabsdøren og gik duknakket ud. Hans far stod klar. Drengen kunne ikke klare mere. Det var nok nu. Så kom tanken til ham. Han måtte forsvare sig selv. Den meget skarpe hobbykniv, som han altid brugte, når billederne skulle skæres til. Han var ikke i tvivl. Udyret og uretfærdigheden skulle stoppes. Han havde hobbykniven i lommen. Så drejede han rundt og så sin far stå klar med kæppen. Drengen stivnede, men var klar. Så gik han hen imod sin far.Man skulle egentlig tro, at det var sværere at skære halsen over på et menneske end at skære et billede til. Hans far nåede end ikke at tænke, før drengen trak hobbykniven på tværs af hans strube. Der skete pludselig noget. Snittet begyndte at åbne sig, og blodet fossede ud over drengen og hans far. Hans far faldt sammen uden en lyd.Drengen tog kameraet og smilede.Om forfatterenErik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har de sidste 25 år boet i Høver. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet og Pas på børnene.

Brødrene Justus og Remo har med stor dygtighed opbygget den succesfulde medicinalvirksomhed GloboMed. Deres privatliv er til gengæld ingen solstrålehistorie. Remos opførsel bliver i tiltagende grad irrationel og destruktiv. Imens fortsætter Justus arbejdet med udviklingen af et nyt cancerpræparat, der kan sætte GloboMed på verdenskortet. En alvorlig konflikt udvikler sig mellem brødrene, og en dag er Remo forsvundet. Kort efter trækker Justus sig tilbage.Remos datter, Ea, har en lederstilling i virksomhedens salgsafdeling. Hun er dygtig, men hun keder sig og drømmer om en mere tilfredsstillende og kreativ tilværelse. Hun møder den generte forsker, Tore, som fortsætter arbejdet med den nye kræftmedicin, og hun får mod til at ændre sit liv. Men så får Tore kræft. Og hvad skete der med hendes far?Uddrag af bogenKære EaJeg har valgt at stile denne beretning til dig, fordi du på mange måder kom til at stå mig nærmere end mine egne sønner. Og fordi den i lige så høj grad kommer dig ved, som den kommer dem ved. Jeg har fuld tillid til, at du vil inddrage dem og din bror i fortællingens væsentligste elementer.Med ængstelse begynder jeg på dette . .Ea lægger papirerne fra sig. Senere. Der er for meget, der fylder. Det er kun et år siden …Om forfatterenMogens Fjord Christensen er født i 1937 og opvokset i Struer. Efter endt uddannelse var han gennem en lang årrække ansat som overlæge ved Børneafdelingen på Herning Sygehus. Han har skrevet adskillige noveller og debuterede i 2011 som romanforfatter med Efter År.

Laksens fascinerende livsløb strækker sig over en lang, cirkulær bevægelse. Boomerang er udklækket et eller andet sted på de europæiske kyster. Da det er ’en sær fisk’, afspejler visse hændelser på dens rundtur også en række europæiske ideer i en lakseadfærd, der nok er atypisk, men narrativt konsistent. Som forventeligt er turen strabadserende, men Boomerang (mærk navnet!) kommer i mål til sidst.Uddrag af bogenDen kraftige, ensrettede strømmen førte Bo hen over store bunker af jordskælvsbrudte klippestumper med indlejrede ammoniter . I de talrige hulrum mellem stumperne stak muræner snuden frem som et multipelt dødens gab. Bo fik en sensation, som om den blev sønderdelt og spredt ud i de mange munde! Dog, strømmen konsoliderede Bo og førte den videre. Murænerne forsvandt.Om forfatterenJørgen D. Damsgaard har det meste af sit liv arbejdet som kemotekniker i industrien. Han har dog også arbejdet som håndværker og i landbruget, og selv et job som natportier kan han skrive på cv’et.

Kan man dø ung? handler om Mikkel, som prøver at komme smertefrit igennem sin ungdom. Han har en kæreste, der hedder Joanna. Forholdet mellem dem bliver udfordret af forskellige ting. Mikkel er i lære som mejerist og har indimellem skoleforløb, som foregår på Fyn. Han og Joanna bor selv på Sjælland. Samtidig er Mikkel glad for alkohol, og med alkoholen følger lyst til andre piger, selvom han er glad for Joanna. Kan Mikkel holde sig i skindet, når han skal på endnu et skoleforløb? Og holder forholdet, hvis han ikke gør? Find svaret i denne både alvorlige og humoristiske fortælling om Mikkel, hvis hverdag udgøres af musik, kærlighed, sex og stoffer.Uddrag af bogenEfterhånden havde vi gået et godt stykke tid, og jeg begyndte at blive tørstig – jeg havde en meget ubehagelig følelse af tørke hele vejen igennem mit system.“Vi bliver altså nødt til at finde en tankstation – jeg er virkelig tørstig,” sagde jeg. Vi fandt den nærmeste tankstation og gik ind. Der stod ti mennesker i kø – det magtede jeg næsten ikke. Det var virkelig ikke fedt at være omringet af mennesker, mens vi trippede på svampe, og da slet ikke når nogle af disse mennesker var folk, vi kendte. Claus fortalte dem, at vi var på svampe. Det viste sig at være en virkelig dum ide. De stod og hviskede til os, mens vi stod i køen:“I er for sindssyge, I er for sindssyge!”Om forfatterenMichael Michalik Andersen (f. 1982) er født opvokset på Sjælland. Han er uddannet mejerist og procesteknolog med speciale i mejeridrift.

Jeg finder ingen glæde i denne mørke periode af mit liv. Alt virker dødt, alt bekræfter mørket. Min migræne er som kirkeklokker, der kalder på mig. Livløs i live er jeg. Bogen vil bekræfte, følelserne vil bekræfte.Red jer selv, jeg er død.Uddrag af bogenVi mangler alleJeg søger en meningEndeløs drabVoldtægtØdelæggelseMit håb om fred forsvinderDet er som en selvmordsbombersforestilling om ParadisUden eksistenseksisterer jegFor hvad er eksistensuden håb?eller mening.Det er, som om nogle mændønsker at se verden brændeKaos omkring osBrandbiler slukkerbrændende bilerBrænd biler i protestVold snakker bedstHænger mig selvmed et løst rebHåbløst.Verden brænderSe påPassivt…Om forfatterenJacob Alexander R. Mannstaedt er født 1998. Død, der er en afspejling af følelser og tanker, er hans debut.

Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode.Uddrag af bogenJeg fortryder noget så hårdt, at jeg lod mig lokke til at blive indlagt på denne galeanstalt. Jeg er så fortvivlet og nedtrykt over at være her. De mennesker her, som fortæller lægerne usande ting om mig, kan jeg ikke respektere. For mennesker, som graver en grav for andre, falder selv i den til sidst. Og tror overlægen og lægerne virkelig, at jeg er så simpel, ond og utaknemmelig, så lad dem tro det. Min samvittighed er fri, så lad dem sige, hvad de vil. Jeg er snart ligeglad. Det skulle ikke undre mig, dersom der kommer nogen og siger, at jeg har slået en patient helt eller halvt ihjel. De siger, at det er mig, som hele tiden laver ufred. Det er løgn.Om forfatterenVibeke Rejnholt Pfeiffer er født 1947 i Aarhus. Hun blev sygeplejerske i 1969 og har arbejdet som sådan i Danmark, Grønland, Færøerne og Norge. Hun har desuden boet i Italien, Thailand og Grækenland. Hun nærer en stor interesse for slægtsforskning og har været medlem af Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn i flere år.

Da et slemt angreb af influenza i en dagsinstitution på Amager resulterer i, at otte børn afgår ved døden, betragtes tragedien som et beklageligt tilfælde, som ingen kan siges at have ansvaret for.Noget tyder dog efterfølgende på, at børnene er blevet ofre for influenzavirussen ved en bevidst handling, og kommissær Steins efterforskningsgruppe når frem til to mulige gerningsmænd: en kontroversiel billedkunstner, der er kendt for sine grænseoverskridende happenings, og en biokemiker, der er folketingsmand for Dansk Folkeparti.Men hvad kunne i givet fald være motivet? Og hvordan beviser man noget så flygtigt som et virusangreb?Du brænder som ild under huden er den tredje bog i serien om kommissær Stein og hans efterforskningsgruppe på Halmtorvet i København.Uddrag af bogenEt ophængt fladskærmsfjernsyn viste et dokumentarprogram om en løvefamilie på den afrikanske savanne, og Julie fulgte koncentreret med i løvefamiliens succesrige udskillelse af et kid fra en antilopeflok. Da en af løverne som afslutning på jagten naglede kiddet til jorden med en gigantisk pote og bed pulsåren over, kunne kiddets dødskamp følges i detaljerede nærbilleder, og Julie mærkede en kvalme brede sig i maveregionen. Børn dør ikke af influenza i et land som Danmark, indskærpede hun endnu en gang overfor sig selv. Heller ikke små børn.Om forfatterenNiels Martinov har siden sin debut i 1984 udgivet en snes bøger. Det drejer sig dels om spæn­dingsbøger og dels om biografier om f.eks. Henrik Stangerup, C.V. Jørgensen og Ole Ernst.—Om Ud hvor du ikke kan bunde skrev Lokalavisen Frederiksberg: ”Martinov er veteran, og han ryster ikke på hænderne … Romanen er intens, medrivende og underholdende.”Om Du er en ond mand skrev Weekendavisen: ”En underholdende kriminalroman … Niels Martinov rammer i sin krimi den danske hverdag i 2014 på kornet.”

Den 17-årige Ella går på en skole for Gyldenengle. Hun oplæres som kriger, hvis eneste mål er at udslette Sortenglene. En dag, da skolen er under angreb, sendes hun hovedkulds gennem en portal.Sammen med Gyldenenglen Samuel og læreren George tvinges hun til at leve i eksil fra englenes verden. Ella må lære at tilpasse sig en verden, hvor magi ikke altid er løsningen. I takt med at hun lærer at begå sig, bliver sløret langsomt trukket fra englenes fortid, og hun må indse, at virkeligheden ikke længere er sort og gylden.Uddrag af bogenVinden rev hidsigt i hende, lige det, hun havde brug for. Den friske, iskolde luft fjernede ethvert spor af tågen og gjorde hende igen helt klar i hovedet. Næsten for klar.Hun var et godt stykke oppe i luften med ryggen mod jorden, der hastigt nærmede sig. Det bragte minder frem fra sidste gang, hvor hun dog havde haft et noget kortere fald.Med et kraftigt stød gylden magi skød hun igen til vejrs. Højt oppe over bygningens tag, kiggede hun ned på den forbavsede Evan, der stod med den ene hånd knuget om vinduets smadrede kant. Hun kunne se det mørkerøde blod løbe ned over hans blege underarm, hvor glasset skar ham.Om forfatterenFreja Duerlund Eggertsen (f. 1999) er opvokset i Ullerslev på Fyn, hvor hun stadig bor med sine forældre og storebror. Hun går på gymnasiet i Nyborg på den engelske linje IB og drømmer om at uddanne sig til lærer. Projekt Engel er hendes debutroman.

En bog om hvordan man kan gå igennem livet alene. Også i selskab med andre. Følelsen af ensomhed er overvældende, når livet er formet med mishandling, svigt, mobning og seksuelle overgreb. Denne følelse kan forstærkes, i mødet med læger, sagsbehandlere og andre, der sjældent har noget konstruktivt at byde ind med og tit forværrer situationen.Citat fra bogen:Den psykologiske binding og taknemmelighed over for en bøddel er stærk og ret uforståelig for de fleste, heldigvis! Der opstår et stærkt bånd imellem bøddel og offer, hvor al modstand er nytteløs, og al opmærksomhed ’god og eftertragtet’.Uddrag af bogen:Jeg lå i sengen hver aften og nat. Lyttede til, om hun kom ud af soveværelset. Hvis døren gik, så var den nok gal. Så stod jeg op og lyttede til døren og registrerede alt det, der foregik. Jeg var 7-8 år. Det var nu rutine, at jeg samlede de ting i køkkenet, som min mor kunne skade sig selv med, og tog dem med i seng. Men først når hun havde lagt sig.Om forfatteren:Jens Mortensen (f. 1969) Avisbud, trykkerimedarbejder, opvasker og meget mere de første arbejdsår indtil 14-årsalderen. Herefter fotohandler, fotograf, bartender og senere bl.a. butiks­chef. De seneste mange år som netværkskonsulent, systemadministrator og supporter.Det er overskrifter, som kan forvirre udtrykket på et CV. Men er også konsekvensen af et liv præget af angst, depression og bl.a. alkohol, som hjælper.

Drømmepiger er en digtsamling om kærlighed og drømme. Det er også en lille poetisk historie om Drømmeren, det lyriske jeg Peter, der begiver sig ud på en lang mental rejse for at opklare mysteriet om, hvorfor ingen piger – og særligt ikke drømmepigen over dem alle, Nina Swann Olsen – vil have ham. Hvordan vil hans indre rejse mon ende? Og vil den ende lykkeligt?Uddrag af bogenKemi og Venus og MarsOg i begyndelsengrublede han over det mysterium,som denne vidunderlige skabning,Nina, jo var konstant.Som en gal videnskabsmand,som en ond troldmand,som en stædig alkymistforsøgte han,i nattens mulm og mørke,når det var umuligtfor den forelskedeog sære mand at sove,at udregne selve formlenfor hendes komplicerede personlighed,at udvinde selve grundstoffernei hendes mærkelige væsen,hendes dybe indre ...Men det lykkedes selvfølgelig aldrig.Og med årene,som indtrykketaf hendes fortryllende,glade og sjove personlighedsvandt bort i glemselen,reduceredes hun med tidentil blot at repræsentereen eller anden diffusog håbløs drøm om selve lykken ...Om forfatterenPeter Bang Simonsen har tidligere fået udgivet digtsamlingerne Blomster, Sne og Muld og Stævnemøder og har bidraget til adskillige antologier og blade. Han er medlem af Dansk Forfatterforening og Jyllands Forfattere.

Giver du dig hen til de skrevne digte, da møder du i jordbærskoven ”den skævbenede Paganini”, ”søster Erica og ”en kopi af Renoir”. Der blæses i troldtrompet, og der gnaskes portugisiske fiskefrikadeller og orm i mayonnaise. Skriveren Kristian Haugen-Johansen står ej heller tilbage, når flødeskumssæsonen går ind, og ”jernbanekatten” og ”dværgen fra Azurin” kommer på scenen. Æblekagemuseet på Mors byder på sit, og møllerens datter har problemer ...Digteren digter digte – mest pudsige og løjerlige for at glæde og more. Vær beredt!Uddrag af bogenMusikUnder solen,under månen,under stjerners natsidderen skævbenet Paganiniog filer tristpå sin slatne violin.Ensom, alene, forladt.Da kommeren vandringsmand forbi.Vemodigt skælver hans hjerteved så berørende toner.Forbarmer sigog lander præcisten 2-kronei musikerensfremlagte hat.Paganini pakker sammen,går hjem på torvetog køber en pølsemed brød.Om forfatterenKristian Haugen-Johansen (f. 1948) er jurist og autodidakt billedkunstner.

Tidens vers præsenterer et antiracistisk og antikapitalistisk syn på verden i digtform. Det er samfundskritisk digtning, men bag kritikken dukker forestillingen om et socialistisk demokrati frem.Uddrag af bogenHåbets klangDet vil give os alle et helt nyt håbat bruge det gode gamle kampråbdet der handler om at kapitalismefører til en sump af led fascismeI en tid hvor intolerancen trivesog hvor solidariteten mistriveshvor de rige får meget mereog de fattige bliver flere og flereHvor det hele bare mere skævvridesog på masserne mere hårdt slidesfolk med racismen slå sig til tålsuden at vide hvad der er dens målNu skal vi alle op af stolen ståog alle ud på gaden igen og gåtil kamp for solidaritetens trivselog for intolerancens mistrivselDet vil give os alle et helt nyt håbat bruge det gode gamle kampråbdet der handler om at kapitalismefører til en sump af led fascismeOm forfatterenPeer Westen Pedersen (f. 1960) bor i Valby. Som ung var han aktiv i fagbevægelsen, siden er han blevet aktiv i partiarbejde og freds- og solidaritetsarbejde og andet græsrodsarbejde. Han er nu aktiv i Enhedslisten og i Folkebevægelsen mod EU.

Romanens hovedperson er en ældre mand, der ofte, og i al slags vejr, går tur på stranden syd for Sæby. Han filosoferer over sit liv og tilværelsens foranderlighed og skæbnens tilskikkelser. Han tager udgangspunkt i forældrenes og bedsteforældrenes liv og beskriver, hvor meget der umærkeligt ændrer sig over tid. Mens man underholdes over hans daglige liv, oplever han i kronologiske tilbageblik sin barndom og ungdom i byen Haslev, der i årene omkring og efter krigens afslutning var Indre Missions højborg og kaldtes Guds by. Farverige skikkelser som pastor Bartholdy, politimester Vagn Bro og livgardens chef oberst Freiesleben beskrives i humoristiske klip i anekdoteagtig form. Bogen er skrevet i en let og munter form, men med alvorlige undertoner.Uddrag af bogenBartholdy var meget på nakken af folk, der arbejdede om søndagen. Eneste acceptable undtagelse var vist dem, der arbejdede med udbredelse af Guds ord. Søndag var en hviledag, som man ikke alene skulle komme i hu, men også holde hellig. Efter en søndag at have prædiket til højmesse kl. 10 i Sæby kirke, skulle han forrette gudstjenesten i den noget mindre Freerslev kirke kl. 14. Da han i god tid og iført fuld uniform drog af sted i sin lille sorte Opel, drejede han først ind på den lokale tankstation Trianglen for at få tanket det klerikale køretøj op. Tankstationsejeren, der havde fået en meget tydelig fornemmelse af, at han hørte til de ugudelige, der arbejdede om søndagen, beklagede imidlertid meget. Han turde ikke lægge sig yderligere ud med Herren ved at fylde benzin på pastorens bil på en højhellig søndag.Om forfatterenSom en slags virkelighedsflugt begyndte Tom Oxager, da han var fyldt halvfjerds, at skrive kriminalromaner.Hans hustru udviklede Alzheimer, og parret havde en række vanskelige år. Han syntes, at skriveriet var bedre end samtalegrupper. Det er foreløbig blevet til syv bøger, der alle tager udgangspunkt i hans elskede Sæby.

Rød frost indeholder ni fortællinger, hvori hverdagens universelle og dramatiske aspekter katalyseres af menneskelig adfærd og naturens golde tilstand. I fortællingerne møder vi bl.a. den introverte Sofie, som drømmer om nye og bedre tider; Frederik, en kløgtig og fantasifuld dreng, som lever i et fjendsk miljø; gamle Viggo, en enlig mand med sindet begravet i en anden tidsalder og ikke mindst den ubevidste antihelt, Claude, hvis største drøm er den absolutte flugt. Personerne krydser hinanden i deres forskellige livsverdner og forhold, og hurtigt opdager man, at de alle må kæmpe hver deres kamp med tilværelsen gennem 90’ernes røde og forfrosne Danmark.Uddrag af bogen”Jeg tror, at vi har samlet guld og sølv nok for denne gang,Ulrik Armstrong. Lad os mødes ved rumraketten, så vi dér kan reparere den og finde ud af, hvor meget vi skal tage med tilbage til jorden. Har du for resten lagt mærke til, at der overhovedet ikke er frost og kulde her på månen? Der er kun os og varmen. Jeg har også set Mars flere gange, mens jeg ledte efter guld og sølv, og den ligger altså kun få meter herfra. Jeg tror, at der er frost på røde Mars – tror du ikke også, hr. næstkommanderende? Der bor sikkert mennesker, som skændes og slås ligesom på jorden. Tror du ikke også, at de på Mars mener, at der er en gammel mand i himlen?”Om forfatterenPeter B. Mathiasen studerer antropologi. I sin fritid holder han af at læse bøger og se film. Han spiller også guitar i et lille band. Rød frost er hans debut.

Der var engang – i 80’erne begynder, hvor Der var engang en barndom stoppede. Barnet af 70’erne vinkede i bakspejlet. En uhyggelig anmassende selvoptagethed lod 80’ernes teenager prøve kræfter med sminke, provokerende, men trendy permanentet hår og en lige så provokerende ny musiksmag. Senere veg eskapaderne for en praktisk hestehale, børnesange og et svulmende moderhjerte til en lille ny verdensborger i Danmark og senere i Tyskland. Verden var grå og kulørt, horisonten bred og snæver, fremtiden truende og fuld af muligheder, musikken tung og energiladet. Den teknologiske udvikling tog pusten fra den ældre generation, men begejstrede de nyudsprungne unge på arbejdsmarkedet. Den tid, der virkede så moderne, at en videre udvikling næsten var utænkelig, fik skæg og stempel på med min yngste søns kommentar: ”80’erne – det var da de gamle dage.”Uddrag af bogenI en svindende gruppe af husmødre, der endnu ikke havde taget job, mødtes stadig omkring køkkenbordet, men billedet var forandret, kitlen forsvundet med støvkluden. Vaskemaskinen vaskede og centrifugerede uden at udløse nogen nævneværdig fryd, fryseren gemte sommerens bær og gjorde dem holdbare vinteren igennem, og ingen brød ud i et lykkesskrig af den grund. I stedet brugte de den indvundne tid til at gætte ord i Lykkehjulet, der blev introduceret som et helt nyt TV-format, eller trak i strømpebukser, matchende benvarmere og string-body i et forsøg på at kopiere Jane Fondas work-out på videoen.Telefonen, for længst uden omstilling, blev flittigt brugt. Dens spiralsnor blev nu også af teenie-børnene trukket om dørkarme, hvis ingen skulle lytte med, eller vaskemaskinens høje centrifugeren overdøvede stemmen i røret. På kontorer og i fremskridelige hjem blev de første telefoner tilsluttet en fax, der fyldte på kommoden og var udstyret med to kassettebånd, der gemte på ejerens meddelelse om sit beklagelige fravær på det ene og fremmede stemmer, der bad om snarest opkald, på det andet.Om forfatterenIngeborg Vagt (f. 1966) blev født i Esbjerg og voksede op på gaderne og markerne omkring lille Næsbjerg i Vestjylland. Siden 1989 har hun boet i Hamburg, hvor hun ved siden af sit forfatterskab og tolkejob underviser i dansk på den tyske folkehøjskole. Der var engang – 80’erne er en fortsættelse af Der var engang en barndom.

Drengen Mikkel Berg Lassen vokser op i 1780’ernes Helsingør og bliver som søn af en lods suget ind i sømandslivet. Gennem Øresund kommer alverdens skibe og mennesker. Alverdens sprog lyder på havnen om krig og fred, om vejr og vind samt ikke mindst om priser på fragter. Verdenshistorien er altid til stede i byen. I dette farverige miljø vokser drengen op og drømmer om havet, skibe og fjerne kyster.En dag står han endelig på dækket som skibsdreng og ser barndommen forsvinde i disen. Han er på vej mod eventyret og starten på drømmen. Skibsforlis, døde kammerater, kampe og fangenskab. Brutaliteten går hånd i hånd med venskab. Gang på gang flænges drømmen, men med knubs og ar på sjælen lander han på benene og fanger den atter. Han så engang en søløjtnant stå med hånden i rigningen på et orlogsskib. ”Det er det, jeg vil være.” Løjtnanten smilede til ham og ønskede: ”God vind, Mikkel.”Uddrag af bogenDa ramte en russisk kugle kanonen. Den tog et stykke af lønningen med og splintrede kanonen, hvis stumper på et øjeblik dræbte alle de mennesker, som Mikkel kendte. Han så den rødhårede bamse falde omkuld uden hoved, med blodet sprøjtende ud af halsen. Blodet ramte Mikkel i ansigtet, og han skreg, mens han slængte karduserne til næste kanon og skyndte sig ned efter flere.På batteridækket så det forfærdeligt ud. De russiske kugler gjorde et voldsomt indhug i folk og skyts. Jamrende mænd. Skrig på en mor eller en kone, og pludselig hørte Mikkel en knasende lyd. Han for op på dækket. Gled i noget og skred hen ad dækket. Et stort brag, en lang flænsende og skærende lyd overdøvede ham. Et rødgult helvede var det sidste, han så.Fokkemasten gik overbord og med den Mikkel.Om forfatterenFlemming Alrune er født i København i 1943, men voksede op i Vestjylland og kom tidligt til søs. Sejlede i oversøisk fart i en årrække og fik styrmands- og skibsførereksamen fra Marstal Navigationsskole. Tjente som løjtnant af reserven i Grønland. Herefter underviste han og arbejdede med børn og unge og sluttede sit arbejdsliv som naturvejleder på Sydsjælland. Han har desuden skrevet bøger og artikler om arkæologi og natur.

Det er ikke nemt for den 15-årige Mille at være en ganske almindelig dansk efterskolepige, når hun de sidste 12 år har boet i Afrika. Alligevel er det Milles højeste ønske at falde til, og hun gør sig virkelig umage. Men når hun er vant til næsten kun at omgås afrikanere og desuden har lært forskellige ting af medicinmanden, Faraji, kan hun nemt komme i klemme.Og i klemme kommer Mille, selvom hun også får venner. Det er den punkede Belinda og den seje Mike, der prøver at beskytte hende mod de elever, der synes, hun er for mærkelig. Især Caroline, der af en eller anden grund, som Mille ikke forstår, virkelig er efter hende, volder store problemer.Og så er der jo lige det med Mikkel!Uddrag af bogenCaroline træder hen til min seng. ”Du ville snakke med mig, siger Belinda.” Hun kigger på dukken, som jeg sidder med i hånden, så træder hun et skridt tilbage og peger på dukken, som er fyldt med knappenåle. ”Sig mig laver du også voodoo?”Jeg prøver at gemme dukken under dynen. ”Nej, nej, det er … det er jo bare en dukke.”Belinda og Mikkel kommer nærmere, og Caroline løfter dynen op, så de kan se dukken. ”Hun er altså en heks, det er det, jeg har sagt hele tiden. Hun er en heks!” Hendes stemme bliver skinger. ”Se, det ligner næsten Sandra K. Hvorfor vil du gøre hende fortræd, hvad? Hun stikker sgu nåle i Sandra K. Se bare. Se, masser af nåle!”Om forfatterenElse Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University Collage Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

Egon Olsen, som blev kaldt Løvehjerte af sin elskede, som han desværre så brat blev skilt fra fire år tidligere, vender en tidlig morgen tilbage til den nordjyske ferieby Solby Strand, hvor han traf hende, for, om muligt, at blive genforenet med hende. Til sin forfærdelse finder han ud af, at hun i mellemtiden er blevet idømt en livstidsdom for dobbelt barnemord, hvilket selvfølgelig er et chok for ham.Hvad skal han gøre? Har han taget så grusomt fejl af den kvinde, han engang forelskede sig i? Har vort retsvæsen begået en kæmpebommert, da det dømte hende? Problemerne hober sig op, og i tilgift kommer en sag til med hans mor, der har fået en vistnok noget ustabil elsker og ven, nemlig svindleren og charlatanen Edvard Dyhr, som dog selv ender med at måtte erkende, at mandelist er velbehænde, men at kvindelist er uden ende.Uddrag af bogenInden han i hast havde nået at gøre sin påklædning færdig, blev der igen banket på døren på samme kontante og bestemte måde, samtidig med at en myndig røst lød ind til ham:”Luk op! Det er politiet!”Ved at høre det, blev han så forskrækket, at han næsten var ved at synke gennem gulvet. Var hans drøm måske allerede ved at blive virkelighed? Hvis der havde været flugtveje, havde han sikkert benyttet dem. Men der var ingen flugtveje, og han så ikke andre muligheder end at åbne døren og konfrontere sig med virkeligheden, og den var, som det var blevet bebudet. Uden for hans dør stod der to uniformerede ­betjente, der mødte ham med nærmest fjendtlige blikke.”Er du Egon Olsen?” spurgte den ene af dem bøst, imens han så bistert på ham.Om forfatterenBørge Kristiansen er håndværksuddannet inden for smede- og maskinarbejde, men er nu pensioneret. Han har siden sin tidligste ungdom været levende optaget af samfundsanliggender og politik og har i tidens løb fået optaget adskillige politisk-filosofiske artikler, der er blevet publiceret i forskellige tidsskrifter og blade. Solby Strand-affæren er hans debut.