Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Beskyt naturen og dit helbred er en bog med gode råd til, hvordan du får det bedre med din krop og samtidig beskytter naturen. Medicinalindustrien har mere eller mindre monopol på sygdomsbehandling, men det behøver ikke være sådan. Jon Hansen er ingen tilhænger af medicin, men har i stedet udviklet en række metoder, du kan bruge, hvis du ønsker et godt helbred nu og i fremtiden. Bogen er bygget op som en oplysnings- og opslagsbog, der giver der svar på en lang række forskellige emner som for eksempel: Hvad skyldes brystkræft, og hvordan helbredes den? Hvordan håndteres barnløshed? Hvordan bør vi leve, hvis verden skal blive sygdomsfri i det 21. århundrede?Bogen præsenterer et alternativt og ofte kontroversielt syn på sygdom og helbredelse, men for den, der har et åbent sind, er der nye indsigter at hente. Du får et nyt syn på, hvem du er, og hvad du kan opnå i livet – også uden medicin.Uddrag af bogenDin fornuft vil sikkert undre sig over, at man forsøger at bilde os ind, at ud af de millioner af livsformer, der lever på denne planet, er mennesket den eneste livsform, hvis helbred er afhængig af, at den fyldes med syntetiske stoffer, mens alle de andre livsformer klarer sig bedre end os ved hjælp af naturens egne stoffer. Og tror du for alvor på, at medicinalindustrien seriøst arbejder på at fjerne de sygdomme, den lever af, så den kan reducere sine indtægter, fyre sine medarbejdere og miste deres aktionærer? Nej, vel?Vi har netop påbegyndt et nyt årtusind, og det er min overbevisning, at vi i dette årtusind vil eliminere alle sygdomme fra vores smukke planet. Jeg ved, at et sygdomsfrit samfund ikke er utopi, men en særdeles reel mulighed. Men kun hvis vi får elimineret medicinalindustriens monopolidéer, grådighed og magt og giver alle mennesker ret til frit at vælge sundhed.Om forfatterenJon Hansen er født i Nordsjælland, men nu bosiddende i Sverige. Han har arbejdet med det alternative i 20 år og præsenterer nu for første gang frugten af sit arbejde i bogform.
Aske er en selvbevidst egoist fra den kreative overklasse, der lettere modvilligt agerer i civilisationens banale paradeforestillinger undertiden krydret med egne ufrivillige mareridtsfantasmer.I hovedpersonens hallucinerende mørkekammer blandes lige dele egoisme, berøringsangst og pulverisering af kernefamiliens klassiske dyder – alt sammen destilleret gennem en helt urimelig og virkelighedsfjern selvforståelse.*Romanen er bygget op som en let, antropologisk hverdags-abc, hvor handlingen (i lettere forskudte punktnedslag) skrider frem som en alfabetisk kortlægning af hverdags objekter og fænomener, der spejler menneskets ufrihed i stort og småt.Barbaricum er – udover på én gang at være en satirisk og dystopisk samtidsroman – et udsyret samlesæt af aversioner fra senmodernitetens aftenland, hvor læseren efter behag selv kan finde sin egen ud- og indgang.Uddrag af bogenLulu ligger på briksen og laver dramatiske vejrtrækningsøvelser. Hendes stønnen er langt mere aggressiv nu, end når vi fx har sex, hvilket (i sagens natur) efterhånden er længe siden. Analsex har også været udelukket, da Lulu som mange andre gravide fik hæmorider, hvilket gjorde akten smertefuld. Det er lutter ventetid her i nuets tøvende faldstamme, og personalet ignorerer mig, selv til trods for at jeg er den indirekte årsag til, at Marie-Louise er kommet, spermatozoernes uselviske ejermand, der nobelt og gavmildt har eksekveret på artens forvirrede overlevelsesinstinkt.Om forfatterenMikkel Jørgensen (f. 1970) er uddannet tekstforfatter ved Den Danske Reklameskole. Har i en årrække arbejdet som både tekstforfatter, freelancejournalist og kommunikationsrådgiver. Barbaricum er hans litterære debut.
Tvangsindlæggelsen er en biografi, der tager udgangspunkt i en tvangsindlæggelse i 2013-14. Nini Vind Schultz tager det danske psykiatriske system under kærlig behandling og fortæller ærligt om, hvad der sker, når mennesker tvangsindlægges.Fokus er rettet mod de lovbrud, som finder sted i psykiatrien. Vi hører om, hvordan en klage over en tvangsindlæggelse – som systemet kalder en administrativ frihedsberøvelse – gennemføres. Og vi hører om, hvordan en sådan klage behandles i retssystemet med al det bureaukrati, der hører til.Bogen er skrevet, mens tvangsindlæggelsen stod på og hendes klage blev indgivet. Den er holdt i en tragikomisk stil, der afspejler de følelser, Nini Vind Schultz kom til at gennemløbe i sit møde med et ofte grotesk behandlingssystem, der endnu har lang vej at gå, før det er ordentlig gearet til at håndtere mennesker, som befinder sig i dybe kriser.Uddrag af bogenDet er dybt bekymrende, at en konstitueret dommer ved en byret kan tro, at et menneske i Danmark kan være folkeregistreret i folketinget, og det er da endnu mere bekymrende, at samme konstituerede dommer tror, at folketinget ligger i Kolding Kommune. Måske det bare er endnu, endnu, endnu en fejl, men var den sket for mig, så var jeg blevet tvangsindlagt med det samme.Det skulle vise sig, at konstituerede dommer Niels Klitgaard bare helt og aldeles ukritisk har skrevet af efter det, som forhenværende konstituerede overlæge Saad Chouheiber har skrevet i lægeerklæringen til Det Psykiatriske Patientklagenævn, der har glimret lige så meget som den konstituerede dommer ved end ikke at bemærke fejlen. Det er sgu godt gået!Om forfatterenNini Vind Schultz er født 1959 i Esbjerg. Hun er uddannet hundefrisør og har drevet virksomhed som sådan i en årrække. Sideløbende med erhvervskarrieren har hun uddannet sig til merkonom i markedsføring og taget en korterevarende idrætslederuddannelse, indtil helbredet satte et punktum for det.Nini Vind Schultz har tidligere udgivet "Dukseelev i flinkeskolen".
Romerriget ekspanderer som aldrig før. På nordfronten er den kommende kejser Tiberius i spidsen for legionerne, da kejseren i Rom beslutter at sende en ekspedition ad søvejen, i året 5, for at udforske det ukendte norden. Samtidig er den fredløse høvdingesøn, Harja, fra Himmerland, nået frem til Colonia Agripinensis (Køln), efter at kæresten Grit har sendt ham på flugt.Harja får sit livs udfordring hos romerne. Han udpeges til Tiberius’ tolk og vejviser for ekspeditionen. Den farlige sørejse kan begynde, storm og tåge i det iskolde nordhav venter. Romernes arvefjende, de vilde germandere, har måske spioner om bord, og hvad sker der, når galejerne Minerva og Jupiter og det lille fragtskib Sybille, der har kostbare gaver i sit lastrum, forsøger at komme ind i Limfjorden? Hvis det lykkes, hvordan bliver de så modtaget af gamle fjende, kimbrerne, som få årtier før var ved at besejre romerriget?Om forfatterenJørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.Omtale"HIstorien om Harja byder på romantik, kærlighed, antik storpolitik, spionage og masser af drama." Thomas Harder, Politiken. "En spændende og handlingsmættet historisk roman om det romerske kejserriges ekspedition til de nordlige territorier i året 5." Nordjyske Stiftstidende. "Jørgen LIndgreen er en frisk fortæller med fornemmelse for mennesker og skikke i en fjern historisk tid, som han levendegør med nutidig nerve." Anne Chaplin Hansen, Jyllands Posten.
Der er ikke mange digtere, der kan besynge en ægtefælle, som er tæt på at fylde 100. Og ingen af dem kan besynge en ægtefælle, der er verdensberømt og så elsket som Ellen Bick Asmussens mand. Det er nemlig jazzlegenden Svend Asmussen, der siden 1930’erne har henrykt publikum på begge sider af Atlanten. Ellen og Svend fandt hinanden sent i livet – han var tæt på de 90 – så deres forhold var fra starten lidt ud over det sædvanlige.Når den man elsker nærmer sig de 100, så gælder det om at udnytte hvert øjeblik, man har sammen. Der skal være et stærkt nærvær i forholdet, for ingen ved, hvor lang tid der er igen. Måske er det ligefrem et privilegium, fordi kærligheden får en dybde og en intensitet, som det nok kun bliver de færreste beskåret at opleve.Inspiration/Exspiration er Ellen Bick Asmussens bevægende kærlighedserklæring til mennesket, kunstneren og ægtemanden Svend Asmussen. Det er digte om den jublende lykke, det er at have fundet sin soulmate, og om, at kærligheden ikke mister sin styrke, som årene skrider frem. Men det er også digte, der mediterer over dødens nærvær og minder os om, at kærlighedens tid er lige nu.Bogen er en tosproget udgave, idet de engelske tekster ledsages af Niels Brunses kongeniale oversættelser. Fem af samlingens digte er desuden oversat af Svend Asmussen.Uddrag af bogenBefore your timeWhat do they mean when scientists predictAll born today will live to 100?It’s full of holes, that prophecy.But you are on your way,Born then, flourishing now.Før din tidHvad mener forskerne, når de forudsigerat alle født i dag vil nå at blive 100?Den er fuld af huller, den profeti.Men du er på vej,født dengang blomstrer du nu.__________________________Pressen skrev:June Nights“Sprudlende jazzmemoirer” Politiken“En erindringsbog, der swinger” BTSkandinavisk Solhverv/Scandinavian Solstice“[Hendes] digte lyser også op med deres modne livsappetit og deres modtagelighed over for oplevelser, der overskrider både årstid og årstal og alder” Politiken“Hvilken nydelse. En sitrende, følsom skildring af kærlighedsforholdet mellem to modne mennesker” Helsingør DagbladOm forfatterenELLEN BICK ASMUSSEN blev født i New York City i 1943. Hun gik på FAME-skolen, hvor hun uddannede sig til dramatiker og skuespiller, og tog tillige en MA-grad på Johns Hopkins University. Flyttede til København i 1968. Gennem 40 år underviste hun i engelsk, filosofi og drama, men er nu pensioneret. Sideløbende anmeldte hun bøger for Information i over 20 år og skrev artikler og lavede tv og radio med fokus på amerikansk kultur og kvindelitteratur. I 2005 blev hun gift med Svend Asmussen, med hvem hun har været med til at producere udstillinger, artikler, cd’er og bøger.
Et år med Ordet indeholder 160 korte prædikener. Bibelens tekster udlægges – ofte ved brug af hverdagens erfaringer og god litteratur – så deres budskaber bliver vedkommende.Prædikenerne er korte, men alligevel fulde af indhold. De kan læses af alle og giver enhver læser anledning til selv at tænke med. Fordeler man dem over et år, bliver der tre til hver uge.Flere af prædikenerne tager hensyn til, at naturvidenskaberne præger vores tanker om tilværelsen og gør kristentroen vanskelig.Undertiden kommer teksternes budskab tydeligt frem ved, at kristendommen sammenlignes med andre religioner.Bogen er skrevet for den almindelige interesserede læser, men det udelukker ikke, at mange af dens synspunkter også er indlæg i vore dages kirkelige og teologiske debat.Forfatterens egne malerier inddeler bogen som en klangbund for Ordet frem gennem kirkeåret fra advent til advent.Uddrag af bogenVi må spørge, hvor er Guds magt? Er der ingen grænser for, hvor meget ondt mennesker får lov at gøre med den magt, Gud har givet os?Nej, det er der tilsyneladende ikke, når vi tænker på nedslagtningen af drengebørnene i Betlehem, og på, hvad der stadigvæk sker af lignende grusomheder i krigen i Syrien og mange andre steder.Og dog! Vi skal hæfte os ved, at Jesus undslap. Det peger frem imod, at det, som Gud påbegyndte med Jesu fødsel, har han også ført igennem. Gud har sat noget nyt ind i verden, som ingen får lov til at standse. Det fik Herodes ikke, og heller ikke Pilatus sidenhen.Om forfatterenEbbe Paludan er født 1943. Cand.theol. i 1970. Præst i folkekirken 1971-2006, de sidste 19 år i Varde, hvor han var formand for Grundtvigsk Forum. Bor nu i Oksbøl og finder der motiverne til sine malerier. Medlem af Kunstrunden Sydvestjylland. Skrev i 2013 rubrikken ”Ordet” i Kristeligt Dagblad.
Farmors hus fortæller om en verden, der er meget anderledes end den, vi kender i dag. Bogen er en cyklus af barndomsfortællinger fra 1940’erne og 50’erne. Små miniature verdener, der er gode at læse, gode at læse op. Her er både barndommens konkyliesus og datidens barskhed med familiens indre spændinger og en omgivende verden, der er præget af krig og besættelse.Biografi:Jørgen Lindgreen (f. 1936) har skrevet radio- og tv-spil og romaner i en bred, folkelig fortællestil. Mest kendt er han for sine to historiske romantrilogier: Fejdens fredløse, Udfordringen og Stormen på Assens, der handler om Danmarks sidste borgerkrig og Den falske købmand, Nanna, danernes gesandt og Dannevirkeslaget, der handler om rigets samling.Pressen skrev om Jørgen Lindgreens historiske romaner:”Jørgen Lindgreen fortæller faktisk lige så godt og historisk medrivende som salig Carit Etlar.” Aalborg Stiftstidende”Forfattere har brug for noget at skrive romaner om. Det gør Jørgen Lindgreen, så det er en fornøjelse.” Kristeligt Dagblad”Læs Jørgen Lindgreen! Det er underholdningsromaner af bedste kaliber.” Fyens Stiftstidende”Serien er ikke kun farverig historisk underholdning, men også højspændt underholdning på internationalt thrillerniveau.” BT
Er du til det besynderlige og det overraskende, så læs med her. Vi kommer vidt omkring og hører for eksempel om cigaretten, der røg manden, om Rainer Werner Fassbinders røv og om kvinden, der selv i en høj alder aldrig kom til at se ældre ud end en 20-årig. Fælles for samlingens noveller og novellinger er det skæbnebestemte, det vi ikke kan kontrollere, det, der kommer bag på os.I samlingens anden halvdel introduceres en helt ny genre: novelle med krydsklipteknik. Krydsklipning er ellers noget, vi kender fra filmens verden, men Bo Lille introducerer den nu som litterært virkemiddel og står således for en vigtig udvidelse af novellegenren.Uddrag af bogenDer var engang en ganske almindelig cigaret der var ude at gå tur, ligesom så mange andre ganske almindelige cigaretter. Den havde sådan en forbandet lyst til et menneske og strejfede rundt på må og få på gader, hvor der gik folk omkring.De fleste folk gik bare forbi uden at ænse den, men til sidst mødte den en ganske almindelig mand. Han var hverken særlig klog eller særlig dum, heller ikke særlig lille og slet ikke særlig stor. Han var nu engang ganske almindelig."Goddag!" sagde den til den almindelige mand. "Vil du ikke nok ryge mig?"Om forfatterenBO LILLE er cand.mag. og forfatter til en lang række skøn- og faglitterære bøger. Han er leder af Underskoven, et åbent forum for lyrik og kortprosa med fast base i Huset i Magstræde i København og studievært ved tv-programserien Bo’s Lille Kulturhjørne. Han afholder desuden skrivekurser overalt i Skandinavien. Rainer Werner Fassbinders røv er hans første novellesamling.
Ditte og Su har altid delt alt, og det gør de også nu, hvor livet pludseligt bliver tungt. De to fyrreårige kvinder takler deres problemer og udfordringer på hver sin vis. De støtter, lytter og stiller op for hinanden i tykt og tyndt, og deres rå humor og kærlighed til hinanden gør, at vejen frem ikke kun er snørklet. Den er også sjov, givende og lærerig, men bliver livet det samme igen?Uddrag af bogenSu vender sig om i sengen, så hun igen ligger ryg mod ryg med Jacob. Uret på natbordet skifter fra 05:04 til 05:05. De grønne tal lyser alene ud i mørket. Hun kniber øjnene i. Nattens fortættethed får hende til at længes efter et åbent vindue. Hun lytter til Jacobs åndedræt. Måske ligger han også og tænker på aftenen før. På en eller anden måde var den gået hen og blevet almindelig. Hun havde frygtet krampagtige timer i den ulidelige venten på godnat og goddag. De havde spist lidt ost og delt en flaske rødvin. Underligt nok havde det smagt godt.Om forfatterenDorthe Larsen (f. 1964) bor på Frederiksberg. Samboende og mor til en voksen datter. HR- og ledelsesudviklingskonsulent. Elsker: Frihed og klippebadnin. Hader: At give op.Jane Wraae (f. 1964) bor i Valby. Gift og mor til to voksne døtre. Engelsk/fransk korrespondent, NLP og Enneagram-uddannet. Elsker: Havet og dagens caffe latte. Hader: At sige nej.TOFU – et stykke af livet er forfatterparrets debutroman.
Det er ikke utænkeligt, at en række fodbold- og håndbolddommere på Lolland-Falster får tics ved øjet, når de hører om Per Jørgensen fra Stubbekøbing. Hans eksplosive adfærd satte gang på gang de neutrale opmænd på prøve, hvilket resulterede i et hav af gule og røde kort. Men Per Jørgensens overophedede og uregerlige temperament har også været en positiv drivkraft for ham. I 2004 overtog han driften af en konkursramt sæbefabrik, og fra første dag slog hans vindergen igennem. Spørg bare medarbejderne. De husker, at deres nye chef sparkede til skraldespande, slog til lamper og vendte det hvide ud af øjnene, når han fandt tegn på slaphed. I dag beskæftiger SæbeFabrikken A/S 50 ansatte, der skaber en omsætning på 75 millioner kroner. I Jeg gi’r aldrig op får læseren et indblik i Per Jørgensens stærke personlighed, som trods succesen i erhvervslivet også har budt på nederlag.Uddrag af bogenJeg har hele tiden konkurserne hos Brødrene Clausen og Leo Due i baghovedet. De sidder dybt i mig. Til et møde indprenter jeg medarbejderne, at det er vigtigt, at vi ikke ødsler med pengene. Dagen efter går en ansat rundt og deler nye kuglepenne ud. Selvom det bare er nogle billige skriveredskaber, går jeg amok.– Er du sindssyg? Har du ikke fattet en bjælde af, hvad jeg sagde på mødet?– Jamen, det er jo bare kuglepenne, pipper medarbejderen.– Jeg vil ikke ha’, at der bliver købt for så meget som en bøjet 5-øre, skriger jeg.Og så samler jeg alle kuglepennene sammen og sender dem retur.Om forfatterenJens-Christian Borre Larsen (f. 1974) bor i Nykøbing Falster. Uddannet cand.ling.merc. i tysk og kommunikation. Uddannet journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Fastansat som sportsjournalist på Lolland-Falsters Folketidende. Har skrevet en lang række portrætter af mennesker på Lolland-Falster.
Denne bog handler om de vulkanudbrud på jorden, der har krævet de fleste menneskeliv i historisk tid og om de konsekvenser, som katastroferne har medført for livet på kloden. De såkaldte katastrofeudbrud er nok omtalt før, men Henning Andersen er i sin research ofte stødt på enkelte tilføjelser, der ikke er så kendte i forbindelse med begivenhederne.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for vulkanernes mysterier, men den er også velegnet til skoleundervisning og til dem, der rejser rundt på kloden og besøger de vulkaner, som har haft så enorme konsekvenser for livet på jorden.Uddrag af bogenVulkanen Tambora, som tidligere havde været majestætisk at betragte ude fra havet, blev nu afsluttet foroven af et bredt plateau. Den øverste tredjedel af bjerget var sprængt væk, og en stor del af øen var dækket af et halv meter tykt lag aske og mudder, som havde kvalt alle planterne. Phillips rapporterede, at tusinder af træer, som var rykket op med rode, flød rundt i havet, og uhyre øer af pimpsten, en svampet lys stenart, der er så let, at den kan flyde ovenpå havet, gjorde det vanskeligt for skibe at sejle i farvandet.Mere end 10.000 mennesker, Tamborafolket (et lille kongerige med de mennesker, der boede ved vulkanen), blev dræbt med det samme, da vulkanen eksploderede den 10. april. Lavinerne af aske og gasser havde opbrændt alt og alle, der lå i vejen. Forkullede lig af døde mennesker var begravet under tykke lag af vulkansk aske og nedfaldende sten. Flertallet af de næsten 130.000 mennesker, der boede længere væk fra vulkanen, bukkede under for den ondartede koleraepidemi og hungersnød, der fulgte i kølvandet på udbruddet.Om forfatterenHenning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk.Hennings vulkaninteresse fik stærkt fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder, der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare Moder Jords mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.
Thailand er på mange måder et vidunderligt land, men der er bestemt også negative ting at sige om det. Denne bog gør begge dele.Knud Kasander har boet i landet i knap ti år og er kommet helt tæt ind på lokalbefolkningen, som han altid har boet iblandt. Udgangspunktet for beretningen er et gay-miljø, men mange af de skæbner, der beskrives, kunne lige såvel have været piger. Der er solstrålehistorier og rørende beretninger om boys, og der fortælles om turister, som troede, at de havde fundet den store kærlighed, men som blev dybt skuffede. Ligeledes fortælles der om løgnen, der er en indgroet del af thaiernes kultur.Knud Kasander fortæller også om sit eget liv, eksempelvis om hvordan han to gange – uberettiget – blev fængslet og dømt til udvisning, samt hvordan det alligevel lykkedes at blive boende.Uddrag af bogenSå slukkede jeg lyset på værelset og styrtede op på taget og klatrede over på min nabos tag. Døren, der førte til trappen ned, var låst. Så klatrede jeg over til det næste tag. Døren ned var også låst der. Derfra klatrede jeg videre til det sidste tag på bygningen. Så kunne jeg ikke komme længere. Der var rigtig langt ned – nok 9-10 meter. Til alt held stod tagdøren til den bygning, jeg var strandet på, åben, hvilket i øvrigt var uforsvarligt. Det var min eneste mulighed for at komme ned, men den førte ned til en bar, som jeg ikke ville betegne som venligsindet. Jeg besluttede derfor at blive oppe på taget, hvorfra jeg diskret kunne holde øje med taget på min egen bar. Jeg ville kun gå ned, hvis jeg så nogen komme ud dér.Om forfatterenKnud Kasander er et pseudonym for bogens forfatter. Det kan ikke udelukkes, at bogens beretning om Thailands største kriminalorganisation vil kunne give risiko for repressalier. For at minimere denne er forfatterens identitet derfor ikke oplyst.
Den danske underholdningsbranche er som bekendt ”ej blot til lyst”. Den er også en konstant kamp for at overleve.I bogen følger vi tre unge skuespillere, som kæmper sig ind i denne glamourøse verden, som kan få både det bedste og det værste frem i folk. De hvirvles ind i et spil uden at kende spillereglerne blandt de etablerede showbizzer, som sidder på magten.Her er berømte skuespillere, instruktører, teaterdirektører, smarte medier og griske bagmænd. Men også glade fællesskaber, som arbejder med begejstring og engagement. Et farverigt miljø, hvor iskold kynisme og hjertevarm idealisme trives side om side.De tre hovedpersoner kæmper hver deres opslidende kamp med moralske dilemmaer og personlige omkostninger, og deres forskellige personligheder resulterer i tre helt forskellige karrierer.Gunnar Geertsen har i mere end 30 år arbejdet som forfatter i alle grene af dansk underholdning. I teatret, musikbranchen, revyerne og i tv-underholdningen. Med denne baggrund giver han os et nærgående indblik i de menneskelige dramaer bag kulisserne i den danske underholdningsbranche.Uddrag af bogenSif lod kjolen falde ned på gulvet og stod pludselig kun iført trusser og højhælede sko. Hun trådte ud af kjolen og kiggede med forstilt forbløffelse på Mads, som om hun først opdagede ham nu.Den befippede mand stirrede på hendes skulpturelle krop med et ubeskriveligt udtryk i ansigtet. Så kiggede han op i loftet, tog et skridt til den ene side, vendte sig halvt om og trippede på stedet med blikket ned mod gulvet.- Jamen jeg ... jeg går lige ud og ... jeg skal også ...Mads gik ud ad døren, og Sif samlede sin kjole op og hængte den på en bøjle.- Du nyder det, gør du ikke? sagde Mikkel.- Nyder hvad?- At du kan få enhver mand til opføre sig så latterligt.- Nej, jeg tænker ikke på ... Sif tog sin anden kjole fra stativet og begyndte at tage den på. - Joh, smilede hun, - inderst inde nyder jeg det nok. Han så da sjov ud, ikke?- Sjov? grinede Mikkel, - han var ynkelig; han stod ene mand og blev knockoutet på hele sit køns vegne.- Hele sit køn? Det virkede da ikke på dig.- Jo, det gjorde det, jeg er bare en bedre skuespiller.Om forfatterenGunnar Geertsen begyndte i 1970’erne som forfatter og komponist med satiriske popsange og poetiske viser. I 1980 skabte han Bølle-Bob-sangene, og senere skrev han musicals, tv-serie, film og en række bøger med personerne fra sangene. Desuden har han lavet alle former for tv-underholdning for DR og TV 2, og han har skrevet et utal af revytekster til alle landets revyer, ikke mindst Cirkusrevyen, hvor han var fast forfatter i 14 år. Samtidig har han gennem årene skrevet flere hundrede sangtekster til vidt forskellige kunstnere. Han har også oversat skuespil og musicals og selv skrevet fem teaterstykker.
Fire vidt forskellige danske mænd befinder sig i den samme uholdbare situation. Vi skriver Berlin, foråret 1945. Og de bærer SS-uniform.Den røde hær trænger gade efter gade ind i ruinbyen. Det tredje riges dage er talte, og danskerne må gøre op med sig selv, om den tabte sag, de kæmper for, nogensinde var værd at dø for. Alle er de der frivilligt, men kun den unge, naive og tenderende debile Finn tager den nazistiske propaganda for gode varer. Impulsive Gerhard så blot en vej væk fra den københavnske stenbro. Landmandsdrengen K.K. frygtede, hvad bolsjevismen ville gøre ved de traditionelle danske værdier, han sætter så højt, og den midaldrende karrieresoldat Helge kom i trøjen i en tid, hvor tyskerne stadig blev betragtet som Danmarks venner.Men intet af det betyder noget nu. Døden nærmer sig fra alle sider, og hvis de vil ændre noget i deres liv, må de først kæmpe for overhovedet at bevare det.Uddrag af bogen:Gerhard går forrest, viser en vej, han ikke aner, hvor ender. Finn følger tavst de brede skuldre, er for skræmt til at foretage sig andet. De når trappen, Gerhard sparker frustreret til den flydende hjelm på gulvet. Den flyver af sted, mens en eksplosion detonerer skræmmende højt ude i en nærliggende gade. Smadret glas klirrer til jorden derude. ”Fandens til sag.” ”Ja, fandens til sag,” skynder Finn sig at pibe. De trasker videre i raskt tempo, stadig Gerhard forrest, ingen tid til udenomssnak. Der er højt til loftet, lokalerne er enorme, de to danske mænd er mindre end nogensinde. To timeglas af kød og blod, desperate i deres søgen efter nok et sandkorn.Om forfatteren:Andreas Skydt Jacobsen (f. 1976) er skolepædagog i København, hvor han bor med sin kæreste og deres datter. Skæbner, hans litterære debut, er kommet til verden, efter han mødte en dansk veteran, der kæmpede på tyskernes side under 2. verdenskrig.
Jørgen Lindgreen har oprindelig skrevet bogen Boyebanden som radioroman til Radio Fyn. 15 afsnit om frøhandleren Jens Henrik Boye, der huserede på Vestfyn i midten af det forrige århundrede. Svindel, falskmønteri og vold fulgte i kølvandet på Boye Banden, der igen og igen "fik lov" til at overnatte i byens arresthuse.Uddrag af bogenFrøhandleren gik direkte til sagen, – Hr. dommer, sagde han, – jeg tilstår, at jeg har skrevet falske sedler.Herredsfogeden havde svært ved at skjule sin forbavselse, men vendte sig hurtigt mod retsskriveren og dikterede, – Tiltalte Jens Henrik Boye vedgår at have fabrikeret falske pengesedler.– Nej, indvendte Boye prompte, – det har jeg ikke tilstået.– Tror han, at han skal gøre mig til grin. Herredsfogeden blev så ophidset, at han knaldede hammeren i skranken.– Tilstået er tilstået, holdt han Boye fast.– Jeg har skrevet falske sedler, hr. dommer. Et par varme tillidsfulde øjne over det lange fuldskæg rettedes mod herredsfogeden, – men ikke falske pengesedler. Og løgn må man vel ikke fortælle i retten, hr. dommer?Om forfatterenJørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.
Efterår. Under en stærk storm sidder en kvinde alene i sin villa. Isoleret. Deprimeret. Mentalt hårdt presset af en dyb hemmelighed, hendes mand har indviet hende i, begår hun selvmord. Politianmeldelsen kommer fra naboen. Kriminalassistent Christian Krake bliver sendt ud for at undersøge forholdet. Han ender med at stå med en uhyre vanskelig sag, dele af kriminalpolitiet i København har kendt til igennem fire måneder, men uden at kunne opklare. Krake finder ud af, hvilken forrykt handling kvindens mand, en major, dækker over – og hvorfor kriminalpolitiet ikke har kunnet opklare sagen.Majorens sidste hilsen er fjerde bind i serien om kriminalbetjenten Christian Krake.Af samme forfatterSjælens øje, 2000Vink farvel Ingrid, 2001Dødens port, 2003Alt blev hvidt, 2013Fremmed skib anløbet, 2013Om forfatterenLars Bedsted Gommesen (f. 1949) har i en årrække været ansat i Kriminalpolitiet København. Han har efterforsket stort set alle former for forbrydelser. Desuden er han specialuddannet i narkopolitiet og i anliggender vedrørende organiserede bander. I 2000 debuterede han som forfatter.
Min perlerække er Randi Allerups dybt personlige historie om de mennesker, der har betydet mest for hende gennem livet – både i positiv og negativ retning. Kendetegnende for dem alle er, at de er karismatiske, interessante og sociale personligheder, der har levet indholdsrige liv, og som har givet meget til andre.En helt central rolle i bogen indtager Randi Allerups mor. Hendes liv var alt andet end let. Hun fik en udviklingshæmmet søn og to psykisk syge børn, og efter 12 års ægteskab blev hun skilt. På trods af skilsmissen elskede hun sin mand til sin død, selvom han var kriminel og utilregnelig. Hun måtte også altid arbejde hårdt, men det var ikke noget, hun beklagede sig over. Hun var en klippe for børnene og gav på trods af sine mange udfordringer masser af kærlighed til dem.Min perlerække er en dybt bevægende bog, der minder os om, at selvom livet ikke altid går, som vi forventer, så afhænger det gode liv af den kærlighed, vi får fra vores medmennesker – og den vi giver tilbage.Uddrag af bogenHun fødtes i en forvalterbolig på et gods i Sydsjælland, men lod altid sine venner og bekendte forstå, at hun var født i hovedbygningen og derfor af adelig herkomst!! Med hensyn til status og rigdom var hun meget snobbet. Hun havde ingen uddannelse, men lærte sig selv de latinske navne på de fleste både vilde og dyrkede blomster i den danske flora, hvilket var beundringsværdigt. Det brillerede hun da også ofte med. Hun har aldrig spurgt, hvilken uddannelse jeg havde, eller hvilket job jeg bestred. Min mor var ikke fin, for hun var fraskilt og havde en psykisk syg søn, som naturligvis aldrig blev nævnt. Blandt sine venner informerede hun om, at min mor var ansat ved postvæsenet. Det var jo ikke fint kun at være syerske!Om forfatterenRANDI ALLERUP er født i Hampen, Midtjylland, og har boet flere steder i Danmark, Indien og Cuba. Hun er uddannet kontorassistent og tresproglig korrespondent og har arbejdet i flere internationale virksomheder som direktionssekretær. Randi Allerup bruger sin tid som pensionist til frivilligt humanitært arbejde. Randi Allerup har tidligere udgivet ”Højt at flyve”.
Man kan argumentere for, at Grøn nation indvarsler den miljø- og bæredygtighedslitterære epoke i den danske litteratur – løsenet for det enogtyvende århundrede, vi så længe har ventet på. Bogen ønsker på en gang at oplyse, forklare, undervise, inspirere, motivere, opmuntre, underholde og overbevise. Af samme grund er der tale om et multifacetteret projekt, som ikke undgår at overskride rammerne for de litterære konventioner. Betegnelsen ’juridisk-filosofisk traktat i lyrisk form’ er blevet brugt om teksten, hvad der formentligt er mere korrekt end ’digtsamling’. I et filosofisk perspektiv kan Grøn nation kategoriseres som miljø- og bæredygtighedsorienteret oplysningsfilosofi. Som meget anden grøn litteratur tager den sigte på at bevæge sig på tværs af alle kulturer, sprænge alle genrer, behandle alle temaer og nå ud til alle grupper i samfundet.Uddrag af bogenDér, hvor menneskeheden, biosfæren– hele verden – er under pres, opbygger vi fundamentet for en grøn nation.Den største nation, verden endnu harkendt, alle fremtidige nationers hjem,rodfæstet i naturen med blikket rettetmod jorden, havet og himlen.Startsted for de store visionersfødsel og død, ideernes kaotiskeværksted, hvor strøtanker flyver tilalle sider, støder sammen, konkurrerermed hinanden og udvikler sig på ny.Her byder vi alle, der vil med, velkommen.Om forfatterenNiels Henrik Hooge er jurist og cand.mag. i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet, såvel som i mange forskellige typer tekster.
Asgun er 12 år gammel, da hun begynder sin træning som hvalkriger. Hun er datter af marsken i Vikaros og en del af en ældgammel slægt, der har tæmmet og reddet hvaler i tusindvis af år.Med sin kaskelottyrekalv Breida begynder hun en rejse, der skal gøre hende til den første hvalmø i hundredevis af år. Hendes træning afbrydes imidlertid, da et skib fra det fjerne kontinent støder på grund og bryder i brand. Hendes far Engmar og onkel Eske vender tilbage med én overlevende, en ung mand ved navn Kemil.Nu må hun og hendes søster Estrid lære denne unge fremmede deres sprog og skikke, mens hun træner på hvalryg og øver bueskydning og dykning, så hun kan blive en formidabel kriger. Og det kan der blive brug for, for ufreden lurer i horisonten ...Uddrag af bogenSå hørte hun Eskes kald!”Asgun, stik af! Nu!”Han var havnet i en rasende kamp. To bidske spækhuggere lå omkring ham og Einjar, mens to pirater forsøgte at komme ham til livs. Einjar var mange gange større end dem, og Eske førte ham rundt som i en dans, hvor han hurtigt og elegant dykkede ned og kom op i et forsøg på at kæntre eller vædre de andre hvaler. De skulle også passe på hans kraftfulde hale, som ville kunne slå en spækhugger ihjel, hvis han ramte rigtigt. Men de var to, og det gik stærkt. Asgun var splittet. Hun havde lovet at lystre sin onkel i alt, men hun kunne da ikke stikke af nu. Hvad hvis Eske døde?Om forfatterenJesper Nielsen (f. 1984) er læreruddannet fra Skaarup Seminarium og arbejder til dagligt som ungdomsskolekoordinator ved Nyborg Ungdomsskole. Jespers store passion er teater og musicals, og han har derfor skrevet et hav af musicals til Nyborg Ungdomsskole. Jesper står desuden bag den nye danske musical Ved Vejen, frit efter Herman Bangs mesterværk.
Det tabte er måske menneskets eneste sande ejendom. Hver dag veksles det intense nu om til skrøbelig erindring, og med årenes gang inddæmmer tabet stadig større arealer af vores livsverden.Denne erfaring løber gennem Lena Krogh Bertrams digte, der uafladelig genbesøger det tabte og forsøger at komme overens med det, at få det til at resonere i det nærværende. Det er ofte smertefuldt at erindre, men det er under alle omstændigheder et intenst og frugtbart arbejde.Af den sørgmodige generindring kryber livserfaringerne nemlig frem fra deres skjul. De fylder ikke blot nuet med melankoli, men tilfører livet en sælsom styrke, giver det et dybere nærvær. Og det er måske kernen i disse digte: en uvilje mod at lade det tabte tilintetgøre os. De indrømmer smerte og sorg en plads, men afviser at give rum til bitterhed og magtesløshed. Måske er det tabte evigt, men paradoksalt nok er det også et levende og givende afsæt for nuet og fremtiden.Uddrag af bogenEt sted sidder en gammel kone og spiller ”Hej Søster” med Trille, og tiden går baglæns ind i drømmen, der er gul og kantet af frihed, stuen vender sig i dansen, omfavner hende, hun kryber, kravler, letter som en fugl over taget i sekunders kredsløb om sig selv og skaber et billede af bevægelse i rummets udspilethed.Om forfatterenLene Krogh Bertram (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 11 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook.
I en tid, hvor storbønder strides om magten på øen, hvor bronzen så småt er ved at vinde indpas i samfundet, og hvor udtjente trælle uden videre sættes ud i mosen, kan det være svært at vinde hæder og ære.Men jeg, Sigwulf, gjorde det, og dette er min fortælling.Jeg rejste mig fra træl til fribonde – skønt livet som fribonde med ansvaret for at skaffe føde til alle også kræver hårdt arbejde og et vist held.Det er også fortællingen om de begivenheder, der fandt sted, da min ven Brand, søn af storbonden Eldgrim, blev stræbt på livet af en af de andre storbønder; hvordan vi sammen flygtede for senere at tage kampen op, hvordan røvere forsøgte at knægte os og hele øen, men ikke mindst historien om, hvordan én gud – min gud, Gnallingstenen – viste sig at være stærkere end alle andre.Uddrag af bogenTrællen flåede huderne af ham og baksede ham op at stå. Med slæbende skridt – det ene ben var følelsesløst og fulgte stort set bare med, når han drejede kroppen frem – gik han hen mod døren.”Vil du derud? De slår dig ihjel,” klynkede trællen.”H…hold kæft,” hvæsede Kolbein, mens han greb sin lille økse, der lå på lejet henne ved døren. Han overvejede et kort øjeblik at stikke den i bæltet, men ombestemte sig og lod skaftet forsvinde op i koftens ærme, mens han knugede om øksehovedet med højre hånd.Udenfor var larmen og skrigene stilnet af. Ind imellem hørtes hysterisk kvindegråd og knaldende piske, men det lod til, at kampen var ovre.”Åbn døren,” kommanderede han bestemt …Om forfatterenJens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde og uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet. Han underviser på Herning Gymnasium. Han har tidligere udgivet en lang række bøger i serien om den romerske legionær Marcus.Læs mere på www.legionaeren.dk eller på Facebooksiden ”Legionæren”.
Et cirkus er blevet frarøvet en vigtig magisk diamant. Verner og hans blodbrødre vil skaffe artisterne en ny. På en mærkelig togtur møder de Hr. Altid På Farten, som fortæller dem, hvor de kan finde et kort. Kortet viser vejen til første port under himmelen, hvor diamanten findes. Efter togturen møder de glatbarberede geder og rider på ulve i deres søgen efter diamanten. Flere gange støder de på en tyveagtig bande, som også er ude efter diamanten. Med snilde lykkes det for Verner og hans blodbrødre at snyde banden.Uddrag af bogenVerner går over på Oles side af kirkegården, men kan ikke få øje på Ole. Her er høje træer, som skaber skygge og gør stedet dunkelt. Han er ved at falde over en skovl, men opmærksomheden på skovlen gør, at han ikke falder ned i et dybt hul. Det er et nygravet aflangt hul. Det er en grav.”Hjælp-hjælp,” lyder det fra graven.Verner kan høre, at det er Oles stemme. Med gåsehud på armene kigger han ned i graven. Ole er nede i hullet, hvor der er lagt grangrene henover. De har skjult graven, så den har virket som en fælde.Om forfatterenPalle Diaz-Cordoves Sandager er født i 1962. Han er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet i en skolefritidsordning. Palle har spillet musik, tegnet, formgivet m.v.
Samtidssatirisk og samfundskritisk provinskik! Kammerherrens fødselsdagsfest 2012. Næsgårdkammeraterne er i vendekredsen, men ellers er der mange, som er inde og vende i kredsen, f.eks. cougaren fra regionen, der skal ordne paragrafferne med hensyn til dyrkbare enge, udover at hun ordner nevøen! Leif Sneppe skal skilles, og gårdopkøb til stigende priser har sendt ham i tovene, og kammerherren står klar til at kappe tovene over, så de ikke skal holde fallenten oppe.Kapitalismen sejrer, når Pastoren køber konfirmandernes sjæle med gaver, og Skelet-Palle mener, det er givtigt at kende gråzoneviden, men bliver årsag til, at en efterforskning udspiller sig i Slemslev og omegn. Kriminalassistenten får sig en uforglemmeligt undercoveroplevelse i Underkantsdanmark på Slemslev Kro, hvor Filosof-Mulle, Perletand, bedstemor Ejner og de andre har deres tilgang til og syn på livets skrøbelige gang. Desuden kan døden være ultima ratio!Uddrag af bogen”Ja, som du plejer at benytte dig af, Leif. Min kæreste, din chef, anbefaler mig at kontakte advokat Niels Vridløse Olesen.” Leif Sneppe væmmedes. Behøvede hun at minde ham om, at hun var kæreste med direktøren? Det var forbandet svært på fabrikken. Så forbistret akavet, at han skulle gå op og ned ad direktøren hver dag vel vidende, at Ruth gned sig op og ned ad ham hver nat!”Jamen, Ruth, hvis vi bruger Adelskurv, så kan vi bare skrive, at han har lavet arbejde for landbruget og dermed trække det fra i skat.””Det vil han da vel ikke gå med til?””Adelskurv? Gå med til? Ha, ja, jeg havde nær sagt, hvad vil han ikke gå med til?”Om forfatterenPer Larsen Andersen (1959), agrarøkonom fra Næsgård Agerbrugsskole. Når han ikke er vagt, forvalter han Krasmusnollikeskoven i Sverige.
Josephine er på ferie med sine forældre i Italien, hvor hun, på underlig vis, mister sin allerbedste ven, sin sutteklud. Nu går jagten ind på at finde den igen, inden den lille pige fuldkommen opløses i tårer og sorg, og snart står byen på den anden ende for at hjælpe med at lede.Historien er en herlig højtlæsningsbog – perfekt til godnatlæsningen – om kærligheden til sutteklude, mad og livets små, men vigtige glæder.Bogen henvender sig til de 6-9-årige.Om forfatterenJosefine Passer (f. 1966) er opvokset i København. Hun er uddannet tekstforfatter og har skrevet det meste af sit liv. Hun er mor til tre piger. Hendes kærlighed til børn, familie, god mad og livet i al almindelighed har inspireret hende til denne bog.Lisbet Winther (f. 1959) er vokset op i Vesthimmerland. Hun er uddannet grafisk designer og har altid tegnet og malet. Josefines finurlige, krøllede sprog går fuldstændig i symbiose med Lisbets lige så herlige og krøllede streg.
Thomas Wivel om bogen:Digtsamlingen her er mit mest personlige, mest ærlige selvportræt, jeg endnu har kastet mig ud i. Jeg kommer rundt om alkohol, forelskelse, skilsmisse og flimrende erindringsbilleder fra en forvirret ungdom. Digtene er ofte tilført en portion humor, som jeg synes kan både understøtte og udbygge alvoren. Når man som jeg er komiker i det daglige, er det også vigtigt at få ord på det, der gør ondt, og jeg kan mærke, at jeg er i en fase lige nu, hvor jeg bedst kan få disse indtryk frem i lyrik. Det er blevet til denne bog. Rigtig god læsningUddrag af bogenEn såret ulvforvilder sig indi din stue.Den er øjeløsog bløder fra halsen.Du må tilbage til baren.Om forfatterenThomas Wivel var med til at introducere standup i Danmark i 1991. Han har været aktiv på tv igennem årene, senest i Vild med dans 2014. Har spillet teater, lavet radiosatire, udstillet collager og undervist i standup. Han optræder stadig ihærdigt og er forfatter til en række debatbøger, børnebøger og satiriske udgivelser.
Den midaldrende Jacob har haft sine op- og nedture i livet, men en dag bliver han velsignetmed et kærlighedsforhold til den yngre kollega Therese. Jacob har tilsyneladende fundet lykken, og da de får et barn, føler han, at målet er nået. Imidlertid begynder parforholdet efter noget tid at udvikle sig negativt, og de beslutter sig for at opsøge en parterapeut. Egentlig burde parret være på rette vej, men tværtimod er det netop her, kæden hopper af for Jacob.Og mens englene græder er en roman om tro, had og kærlighed – og om hvorvidt drab kan tilgives. Og hvis man kan tilgive, hvad så med den dårlige samvittighed, der følger én som en skygge? Måske handler det slet ikke om at få Guds eller offerets tilgivelse, men derimod om at kunne tilgive sig selv.Uddrag af bogenHun var ekstremt hårdhændet. En streng, enerådende, monoteistisk Gud i sit eget rige. Her herskede Buddha-Gurli med uindskrænket magt og slog hårdt ned på enhver famlende unøjagtighed, alt imens Thereses cigaretter dannede en blålig fane af røg om hende.I det rodede venteværelse stod et lille akvarium med en meget stor, oppustet fisk, der gloede ondskabsfuldt ud af sit vindue. Ud til de stakkels angstneurotikere, alkoholikere og andet godtfolk med ondt i sjælen. Bange mennesker, som ham selv, der krøb sammen i templets nedslidte møblement.Buddha-Gurli var lige så rodet som sit venteværelse. Glimrede konstant ved at lade dem vente langt udover den aftalte tid. Selv om morgenen, hvor det vel måtte forventes, at ingen lidende sjæle endnu havde haft brug for udvidet akuthjælp, var der op til 20 minutters ventetid.En ignorance af den slags, som kunne gøre Jacob rasende, og som ramte hans mindreværd.Om forfatterenJØRGEN W. FRØHLICH (f. 1945) er oprindelig dagbladsjournalist og senere chefredaktør, men har i lange perioder beskæftiget sig med teologi og eksistentialisme på akademisk niveau.
For snart 2000 år siden foretog Israel en genistreg for at slippe ud af den romerske besættelse. I erkendelse af fysisk underlegenhed valgte Israels religiøse ledere at bekæmpe det romerske verdensrige med det, de var bedst til: religion og moral.Dette er beretningen om kristendommens oprindelse og de unge jødiske disciple, der ofrede alt for deres fædreland.Uddrag af bogen– Vil De læse evangeliet på hebraisk eller græsk? spurgte Johannes.– Har I det på begge sprog, læser jeg begge.Paulus og Johannes så på hinanden og gav hver deres evangelie til Levitas.Han bredte dem ud i hver sin hånd. Mens han læste, mumlede han for sig selv: – Og rabbi Hillel, nej da, Pontius Pilatus, og også korsfæstet … Der var ikke gået lang tid, og mens Paulus og Johannes skelede til hinanden, lagde rabbi Levitas, til de unges forbløffelse, skriftrullerne væk. En så overlegen præstation havde de ikke før mødt. Levitas var tilsyneladende i stand til med det ene øje at læse evangeliet på græsk, mens han med det andet øje læste det på hebraisk.Om forfatterenMogens Jønsson blev født i 1933 i Gentofte. I 1954 blev han designuddannet ved Deutsche Bekleidungs-Akademie München. Den ubærlige sandhed er hans debut.
Paul er en ung mand fra Midtsjælland, der kæmper med lavt selvværd og mobning på grund af overvægt. Han arbejder i et lille IT-firma, men da han bliver fyret og samtidig ved et tilfælde opdager, at han er adopteret og kommer fra Ydre Hebrider, beslutter han sig for at finde sine rødder.Han bosætter sig midlertidigt i Edinburgh, og her møder han Bruce og Claes, fra Brombærår, der tager med ham til hans fødeby, Lochmaddy, på North Uist.For Paul bliver denne rejse både et ødelæggende slag og en åbenbaring. Mødet med hans rødder bringer en masse op til overfladen, både nye sider, han aldrig havde drømt om eksisterede, og velbevarede familiehemmeligheder.Uddrag af bogenDe klinkede og drak, og Claes satte glasset fra sig og så længe på Paul.”Nu spørger jeg igen, hvad bragte dig egentlig til Edinburgh?”Paul strøg sig over ansigtet.”Tja. en nysgerrighed. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med at finde … eller finde ud af.””Hvad vil du finde?” Claes så intenst på ham.”Jeg fik at vide, at jeg er adopteret,” Paul så ned og fingererede med sit glas, ”at jeg slet ikke er dansk, men stammer fra North Uist.””De Ydre Hebrider,” sagde Claes hurtigt.”Ja,” Paul så op, ”kender du det? Har du været der?”Claes rystede på hovedet og blev ved at se intenst på ham.”Hvorfor tager du ikke derud?”Om forfatterenDORTHE LYNGE LARSEN er født 1968 i Odsherred og nu bosiddende i Hvalsø, Midtsjælland. Hun er til daglig selvstændig erhvervsdrivende. Hendes store interesse er historie, især den skotske. Hun har under utallige rejser i det skotske højland samlet inspiration og viden til sine romaner.
Livets dobbelthed er en samling personlige digte, der er skrevet på baggrund af en mørkeperiode i forfatterens liv, hvor han kæmpede med en kronisk lidelse.Titlen peger på den dualitet, der kendetegner tilværelsen. Lys og mørke veksler uafladeligt, men ingen af dem hersker uindskrænket. Og selvom de færreste søger mørket, så er det ofte på baggrund af netop det, at lyset stråler klarere, når det endelig bryder igennem.Intet er absolut entydigt, så de store eksistentielle spørgsmål må tages op igen og igen. Digtene søger derfor svar på, hvad vi egentlig skal med livet, og hvorfor døden står for enden af det hele. Måske er der ikke nogen svar, måske er der bare denne ustandselige vekslen mellem lys og mørke.Uddrag af bogenDETTE FINE NETDette fine net, dette mønster af slægt,tid, samfund er mine rødder.Jeg kunne være født som hvad som helst,men blev mig og ingen anden.Valget er der til at begræde sig selv,sin skæbne, sin fødsel ind i dette mønster.Jeg vælger mønsterets skønhed,jeg vælger en tro på, at det skabte sker,som det gør,som veje, der har orden og mening.Om forfatterenBrian Drejer (f. 1972) er bosiddende i Skive. Bachelor fra Aalborg Universitet i Samfundsfag og Administration. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Universets Celle (1998). Herudover har han udtrykt sig kreativt gennem maling.
I efterfølgeren til Alice, katten og den meget hemmelige agent møder vi de to antihelte, Joe Blunt og den navnløse fortæller, som gennem 24 timer optrævler en mulig våbenhandel og en pædofiliring. Denne gang foregår handlingen på Sicilien, hvor man siger, mafiaen ikke eksisterer længere, men er det nu også helt rigtigt? Der er i hvert fald knald på hele vejen gennem bogen, så hold på hat og briller.Om forfatterenRené Aubertin (f. 1959) er bedstefar til to børnebørn. Han elsker at lege med læserens fantasi, og hans motto er: ”Tag det som det kommer – det gør ikke noget man lyver, så længe det er underholdende!”
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.