Books published by Mellemgaard

Islam – Koran, Hadith, Sharia søger at præsentere en nylæsning af Koranen, der åbner for en tredje vej, der hverken er konservativ eller kulturmuslimsk. Aminah Tønnsen leverer således både en tekstnær præsentation af islam, der er aldeles objektiv, og et stærkt subjektivt stof vendt mod de patriarkalske og martialske tolkninger af ikke mindst hadith-skrifterne.Forfatterens hovedpointe er, at Koranen i kraft af billedlig tale rummer en dynamisk fleksibilitet, som appellerer til en tidsvarende tolkning, dvs. til et demokratisk retssamfund, hvor hverken steninger eller sindelagskontrol hører hjemme. Aminah Tønnsen tilslutter sig menneskerettighederne og kvinderettighederne, mens hun siger fra over for enhver form for terrorisme og ekstremisme. Sammenfattende fremstår hun som en varm fortaler for den inkluderende islam, som alle vil være bedst tjent med.Bogen henvender sig til alle, der reflekterer over tilværelsen og ønsker fred i verden – uanset religiøst tilhørsforhold eller mangel på samme. Bogen vil også være meget velegnet til undervisning.Uddrag af bogenKoranen opfordrer igen og igen menneskene til at se sig omkring i verden, til at lære af historien – og til at bruge deres gudgivne intellekt til at forstå Koranen og leve et rigt og aktivt liv i pagt med tiden. Koranen opfordrer menneskene til at ”stå for Gud, to og to eller alene, og reflektere nøje over budskabet,” og til at ”lytte til Ordet og følge dets smukkeste mening.”Muslimer er selvstændigt tænkende væsener og har ikke brug for formynderi. Det er den enkelte, der i konstant dialog med sig selv, med sin samvittighed og med sin skaber skal finde en fornuftig måde at være muslim på i harmoni med sig selv og sine omgivelser.Præcis heri ligger den spirituelle frihed i at være muslim, frihed til forskellighed, en frihed, der går hånd i hånd med ansvaret for at forvalte denne frihed indenfor de gudgivne rammer, indenfor helheden.Om forfatterenAminah Tønnsen er født i Sønderborg og opvokset i Flensborg. Hun var bosat i Nordafrika 1970-78 og blev muslim i 1983. Hun er forfatter til flere bøger om islam og holder ofte foredrag om emnet. Hun fungerer som gæstelærer i projektet DinTro-MinTro og er engageret i flere dialogprojekter.

Bogen er skrevet i løbet af 40 dage. Stort set kun om formiddagen.Den handler om en mand, der er gået på efterløn.Han sidder ved sit skrivebord og drikker kaffe, læser og hører musik. Hvis han letter sig lidt i sædet, kan han se ned på vejen.En gang imellem går han ud i haven og kigger.Så går han tilbage igen.Folk spørger ham, om han kan få tiden til at gå.Det tænker han lidt over.Hans største problem er tænderne. Hvis bare de ville holde sig i ro.Uddrag af bogen:Morgenkaffen er drukket, myslien spist, bilerne gasset op og forsvundet. Nu er der kun lyden af en solsort, der pipper, og lyden af tasterne, der rammer papiret. Jeg ved ikke, om jeg tror på det i dag, men mindre kan vel gøre det, for det er ikke de enkelte highlights, der afgør det hele. Det er alle de grå formiddage og alle de stille søndage, hvor intet sker. Jeg er i hvert fald klar med kaffe og på anlægget den bedste musik, lige sådan noget, mine ører kan lide.Om forfatteren:Bent Iversen, født 1950 i Odense. Cand.mag. i dansk og samfundsfag. Tidligere gymnasielærer. 40 formiddage er hans første bog.

Inklusion er en varm kartoffel. For det lyder unægteligt som en smuk tanke, at hvis bare alle børn bliver behandlet ens, så skal de nok også kunne fungere på de samme betingelser. Men sådan er realiterne ikke, og det giver kun problemer på sigt, hvis man forsøger at lade, som om det forholder sig anderledes, fordi man har forelsket sig i idealet om opnåelig lighed. Med udspring i sin store erfaring på området argumenterer Pia Hardenberg for, at vi skal genoverveje, hvordan vi hjælper skolebørnene – de stærke såvel som de svage. Gennem grundig research, saglig perspektivering og eksempler taget fra virkelige undervisningssituationer demonstrerer hun, hvorfor inklusion ikke alene ikke virker efter hensigten, men direkte modarbejder den. Det drejer sig om vores børns fremtid, og det er for vigtigt et emne til, vi blot kan stå til, mens politikerne scorer billige points på deres flotte ord og indholdsløse gestusser. ”I en tid med udgivelser, der i stort omfang servicerer beslutningstagernes dagsordner, er det forfriskende at se en kritisk bog med rod i den barske virkelighed. Bogen er baseret på personlige oplevelser fra et langt liv i marken, hvorfor den kan ses som en nuancering af mere teoretisk og/eller evidensbaserede udgivelser. Pia Hardenberg lægger ingen fingre imellem, når hun kritisk tager folkeskolen anno 2015 i betragtning. Man kan være enig eller ej med bogens konklusioner, men den skaber helt sikkert debat – hvilket også er bogens mission.”– Rasmus Alenkær, ph.d. Uddrag af bogen Og lur mig, om det ikke primært netop er ud fra økonomiske (besparelses)overvejelser, at specialundervisningen nu skal inkluderes i den almindelige undervisning, måske bare pakket ind i velformulerede forklaringer om, at ingen børn skal føle sig uden for fællesskabet. Løfter om efteruddannelser til lærerne, så de er bedre klædt på til at rumme børn fra specialklasser, løfter om flere ressourcer i form af støttelærere til de børn, som har særlige behov, ja, hvad kommer det ikke til at koste? Nu skal lærere varetage undervisning i deres daglige arbejde af både såkaldte almindelige børn og børn med særlige behov – og allerede i februar 2014 viste tal fra Århus Lærerforening en stigning på 30 % fra 2012 til 2013 i antallet af samtaler med sygemeldte lærere, hvoraf op mod 80 % af samtalerne vedrørte stress pga. inklusion. Om forfatterenPIA HARDENBERG (f. 1958) er speciallærer, læsepædagog og talepædagog med speciale i dysleksi. Hun har undervist på folkeskoler i både normal- og specialundervisningen og har været skolekonsulent med primært arbejdsområde i implementeringen af it-støttemidler til elever med læse-stavevanskeligheder. Hun har tidligere udgivet undervisningsmateriale til ordblinde­undervisning. Derudover er hun uddannet yogalærer. Pt. arbejder hun med undervisning af ordblinde voksne og som yogalærer.

Kære Jonas er en lille roman om en grønlandsk dreng og den danske familie, der adopterer ham. Historien fortæller om en livslang og smertefuld kamp mellem uforenelige verdener. I modsætning til andre beretninger – f.eks. tv-serier om sporløse og forsvundne bortadopterede – fortælles den ikke fra det bortadopterede barns synsvinkel, men af den danske mand, der tilfældigvis blev hans far. Det viser sig, at vores liv kan indeholde begivenheder og hemmeligheder, som vi slet ikke selv kender til, men som alligevel kommer til at bestemme vores tilværelse og – størst af alt – vores følelser.Uddrag af bogenJeg havde bestemt, at jeg skulle være hans far. Han havde aldrig bedt mig om at være det. Magten og viljen var min. Den tragedie og de begivenheder, der var sket helt oppe i Grønland, fjernt fra mit liv og bevidsthed, havde alligevel været med til at forme mit liv. Kære Jonas, jeg er din, jeg elsker dig, og kærligheden er altid, uanset hvor svær den end kan være, en gave.Om forfatterenSvend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ’Søndag med Sørensen’. Blandt hans sidste bøger kan nævnes Historien om en mor – H.C. Andersens egen mor, Kærlighedens biveje og Forlad os vores skyld.

Degnens Forunderlige Fortællinger er en række eventyr, mest for voksne. Hver for sig myldrer de med fortryllede dronninger, tudser med spådomskraft, forunderlige skæbner og kæmpehunde, der kommer ud af ingenting. Der er mystiske væsner, der lever dybt nede under vandet, og der er hekse og døde damer, der på magisk vis dukker op de mærkeligste steder. Nogle er sladderhistorier fra gamle dage, som man tror, er løgn, og andre er eventyr og fabler, som de blev fortalt for århundreder siden, hvor helheste, trolde og alfer gik frit omkring. Man føler, at man kommer med ind i fortidens små, lavloftede bondestuer, hvor folk sad tæt sammen om tællepråsen i de mørke vinteraftner og fortalte historier så saftige, at karlene tabte kæberne, og pigerne glemte at strikke.Degnen skrev dem ned, og nu kommer de til dig.Lige ud af den tørvebrune fortid.Uddrag af bogenDen unge mand rejste sig. Han var helt hvid i hovedet af indestængt raseri. Han greb indenfor sin trøje og fiskede en lille, tynd fløjte frem. Han satte den for munden, og af al sin kraft sendte han en skinger lyd ud i stuen. Den hvinede og rev i alles ører, og måbende tabte drengene deres fedtede kæber, og enken blev helt tom i ansigtet. Så gled tonen helt af sig selv over i en dansemelodi, og et kort øjeblik så de alle fire helt fornøjede ud. Men så begyndte deres ben at danse. De kunne slet ikke styre dem. Op måtte de. Absolut. Op at danse, og snart tumlede de alle rundt om bordet i en hvirvlende polka. Det blev vildere og vildere. De snurrede rundt, så skummet stod dem om munden, og øjnene truede med at ryge ud af deres huler. De stampede, så støvet rejste sig fra mellemrummene mellem gulvbrædderne. De hoppede rundt, så væggene skælvede, og pudset dryssede ned. Snart gyngede det hele, og bordet væltede. Stolene blev kvast i den voldsomme tumlen rundt, og lampen faldt ned. Det begyndte at drysse med skidt fra de gamle, ormstukne loftsbjælker, og det knagede og bragede i hele huset.Om forfatterenTorben Kragh Jensen (f. 1950) bor i Vindinge gamle skole på Fyn. Foruden at være kirkesanger driver han en bed and breakfast og tager ud og underholder med historier og eventyr. Han har tidligere arbejdet med handicappede og psykisk syge i bl.a. Mocambique; han har været kommunalpolitiker, kronikør og arbejdet med børne- og egnsteater.

Livet er i sit væsens rod et evigt skift mellem lys og mørke. Det er dette skift, digtene beskæftiger sig med. De omhandler også det åbne sinds kamp mellem lys og mørke og det deraf fødte livssuk, der rækker ud efter noget større at holde fast i midt i tilværelsens ofte tilfældige hændelser. Mærk sukket, se håbet.Uddrag af bogenSommetider tvunget i knæaf sorgens sorte kappe.Men i dag stråler den indre diamantsom jeg frarøvede dragen.Der er flere ædelstene i kistenog jeg erobrer dem alle over tid.Min kærlighed tager dem tilbage.Om forfatterenMette Hove er født 1964 i Vendsyssel. Hun har skrevet siden 1990 og virker desuden som foredragsholder. Hun har tidligere udgivet digtsamlingerne Indblik (2013) og Muren (2014).

Er du lykkelig bag facaden? er en samling digte om livet, om det at være deprimeret, om parforhold og venskaber. Men også om at påskønne glæden i de små ting.Uddrag af bogenModvindTager frakkenover mine sårbare skuldre.Andre ser ikke kadaveret være i forfald,den er mit værn;med den kan jeg forsvindei glemslen,være lille i orkanens øje,skærmet mod livets finurlige kastevinde.Den beskytterdigmod at se de grimmeste hvirvelvinde.Men den dagzefyrerne ånder,vil jegsmidefrakken.Om forfatterenHelle Bengtsson (f. 1963). Uddannet kontorassistent ved Aalborg Kommune. Arbejder nu på 25. år hos Coop Logistik i Aalborg. Aktiv i afdelingens personale- og idrætsforening og HK’s klubbestyrelse.

Birgitte Munk Sørensen var et kendt og frygtet navn i medicinalindustrien, og nu er hun død. Myrdet. En landskendt golfspiller mistænkes, men går fri under kontroversielle omstændigheder. En ældre mand forsvinder sporløst under opklaringsarbejdet. Og i en container findes de jordiske rester af et brutalt likvideret torturoffer.Marcus Falck, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet, har hænderne fulde, og det hjælper bestemt ikke på det hele, at forholdet til kæresten og kollegaen, retsmediciner Lonnie Peitersen, er begyndt at knage. Bedre bliver det ikke, da colombianske narkogangstere gør deres entre. Den hensynsløse Scarface har et personligt opgør i Nordsjælland. Han har ikke den store respekt for det danske politis evne til at standse ham, og det værste er, at han måske har ret.Uddrag af bogenPå sengen ligger Birgitte Munk Sørensen. Hun er nøgen og har et par sorte strømpebukser viklet stramt om halsen. Øjnene er åbne, det ser ud, som om hun stirrer på ham. Birgitte Munk Sørensen er død og har formentlig været det længe. Alligevel lægger han hånden varsomt mod hendes hvide kind og trækker den til sig, da han mærker kulden fra hendes hud. Han retter sig op og ser sig omkring i rummet, hvor der hersker et syndigt rod. Samtlige skuffer er trukket ud af en kommode, og indholdet ligger spredt hulter til bulter på gulvet. En eller anden må have ledt efter noget vigtigt. Et billede er revet ned fra sin plads på væggen, og da han skubber dynen til side, opdager han, at madrassen flere steder er skåret op, formentlig med en kniv.Om forfatterenPoul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Interesserne spænder vidt og indbefatter blandt meget andet motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han finder inspiration til handlingen i sine romaner.

At beskrive livet på kortform er ikke det samme som at afkorte livsindholdet. At afgrænse sine ytringer og udtryk er ikke ensbetydende med, at man formindsker den åndelige rigdom. Faktisk er det ganske berigende at kunne læse livsfilosofi i mindre bidder og store refleksioner i små sætninger. Det er denne bestræbelse, der ligger bag Lise Søelund lille aforismesamling. De er tænkt som appetitvækkere, provokationer og opfordringer til at tænke videre over de eksistentielle spørgsmål, som vi alle konfronteres og bombaderes med livet igennem.Uddrag af bogenAt være sig selv er den livsopgave, som ethvert menneske står overfor.På små steder kan der også undfanges store tanker.En lille visdom kan gøre en stor forskel.Man kan tage bladet fra munden, munden for fuld og gabe over for meget, men en stor mundfuld kan også glide ned.Litteraturen hjælper os på vej, men den kan lede os på afveje eller vildveje, hvilket bevirker, at vi må finde en udvej, og det er vel livet i al dets enkle kompleksitet.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og ansat på Silkeborg Bibliotek som filosof, fortæller og foredragsholder. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

Det sidste tog kredser om at være fanget i en tid, hvor dialog og nærvær er erstattet af en kontrolleret tavshed, og hvor ensomheden trænger sig på bag de mange facader. Uddrag af bogen FacebookOgså i dagvar jeg lykkelig.Jeg elsker jer!Vi ses på torsdag.Jeg tager kager med. Om forfatteren Mads Gedved Christoffersen er uddannet meritlærer og har et sidefag i mellemøststudier.

På besøg kredser om mødet mellem det konkrete og det spirituelle og om konflikten mellem lyst og det eksistentielle.Uddrag af bogenPå besøgNedenunderer alt stille.Det er et smukt sted at være,hvis man kommer de rigtige steder.Ingenting er som på overfladen,det er en helt anden verdenmed en anden dagsorden.Der er ingen dagsorden,den kender ikke til en dagsorden.Den trækker vejret på sin helt egen måde.Om forfatterenMads Gedved Christoffersen er uddannet meritlærer og har et sidefag i mellemøststudier.

Konsekvenser akkumulerer.Du træffer et valg. Eller et fravalg. Måske forholder du dig helt passiv. Betyder det noget i sidste ende? Er du summen af dine handlinger, eller er det hele meget større end dig? Og hvis det sidste er tilfældet, er der så nogensinde nogen, der kan holdes ansvarlig for noget?Henrik Munk ved det ikke. Han ville bare gerne starte den antikvitetshandel, han så længe har drømt om, og det kunne endelig lade sig gøre, fordi han har arvet sin mosters gamle hus med alle klenodierne. Men nu prøver politiet at rejse drabstiltale mod ham. Måske er han endda skyldig i det. Han mener det ikke selv, men hans historie stemmer heller ikke overens med alle andres. Maskinpistolen og den famøse familiefest har deres eget liv, alt efter hvem der forholder sig til dem. Henrik troede, han kendte sit liv. Han tog fejl. Katastrofalt.Uddrag af bogen”Nødværge, som De kaldte det, det straffes vel ikke?””Det er der sikkert nogen, der har fortalt Dem. Men så enkelt er det ikke. Først og fremmest vil man vurdere faren, De befandt Dem i. Nogen vil sige, at De bare havde fået en omgang tæsk. De var sikkert blevet både gul og blå over hele kroppen, måske havde De brækket noget – eller fået en hjernerystelse. De regnede med, at han ville slå Dem til invalid, måske slå Dem ihjel. Så skal de magtmidler, der anvendtes, vurderes. Over for ham, der stod med en baseballkølle, stod De med en maskinpistol. Et 9 mm fuldautomatisk våben, Munk, som De havde et indgående kendskab til. Det gik ikke af ved en fejl. Teknikerne udelukker en fejlfunktion. Sagde De under forhørene, at De trykkede på aftrækkeren?””Jeg sagde, at jeg dræbte ham.”Om forfatterenJon Havsteen Zimsen (1929-2015) var uddannet socialrådgiver, men brugte størstedelen af sit arbejdsliv som personalechef i den private sektor. Han var en ivrig debattør og skrev passioneret om arbejdsmiljø. Hans skønlitterære oeuvre fokuserede på den moderne mands psykologi og identitetsproblemer.

Det er 1945, og Berlin har brug for hjælp. Erik Frandsen føler sig kaldet. Snart er den unge lærer landet i østblokken, og det kommer til at ændre hans liv. For evigt.Hvor fremmelig hun end er, er Freja kun en teenagepige, og Erik ved, deres forhold ikke kan udvikle sig ud over det platoniske. Han gifter sig og får børn med Ursula, men dermed er hans lykke ikke gjort. Kærlighedsdramaet forbliver det dominerende element i hele hans tilværelse. Ursula er det fornuftige og socialt acceptable valg. Liesa, der kommer valsende ind fra sidelinjen, er fængende, grænsende til brandfarlig. Freja er psykisk syg og ustabil. Og Berlin i efterkrigstiden er en by, der ikke tager synderlige hensyn til sine små menneskers håb og drømme.Uddrag af bogenDe stålgrå øjne glimter uhyggeligt, nærmest vanvittigt, da hun rykker stoffet af og rækker dolken frem. – Hr. Frandsen, sværger De, at jeg får den igen?Som ansvarsfuld voksen burde jeg tage den, aflevere den til? Til russisk militærpoliti og påføre mig mistanke, forhør og selvskabte problemer? Samt svigte den inderlige tillid, hun netop viser.– Freja, jeg sværger, du får den igen, når jeg har beundret den.Dolk, daggert ja, stor og tung. Blodrillen glitrer i gadelampens skær, der lader mig se de indgraverede SS-runer og den hovmodige ørn med hagekorset i sine kløer.– Hvor i alverden har du den fra?– Min fars, han turde ikke aflevere den, og nu tror han, at den blev stjålet.– Hvorfor render hans datter så rundt med den?Nu lyser ren galskab i de stålgrå øjne. – Hr. Frandsen, når jeg engang træffer de skyldige, så skal den bruges mod dem.Om forfatterenKaj Hansen er født 1943 og har haft sit virke i skolevæsenet. Inspirationen til romanen har han hentet gennem sin hustru Christa og hendes tyske familie og bekendte.

Palnatoke skød æblet af sin søns hoved i kongsgårdens hestefold, men drengen vendte sig om og bad om kongens beskyttelse. Han chokerede alle ved at fravælge sine forældre og bede om kongens beskyttelse.Kong Haralds rådgivere sagde:”Send drengen tilbage til forældrene, konge. Du har ikke brug for flere fjender end du allerede har.”– Fader Thomas af York, kong Haralds skriftefar.”Du har givet dit kongelige ord, Harald. Det kan du ikke bryde, men vi må have drengen væk herfra.”– Ingolf Arnesøn, leder af spiontjenesten.Sune bliver sendt til et afsidesliggende høvdingesæde i riget. Her samler han en gruppe unge omkring sig. Frie og trælle i vikingetidens danske slavesamfund. Unge, der går deres egne veje.Uddrag af bogenMed et stødte færgen mod åbredden. Vi kunne gå i land. Pakhesten travede uden videre i forvejen op på land og videre op ad stien mod bakketoppen, som om den kendte vejen.Vi andre tre fulgte tavse efter pakhesten. Vi standsede et øjeblik, for at Asger kunne slå ild med sit fyrstål og tænde håndlampen. Så gik vi videre. Det var næsten blevet helt mørkt.Frygten begyndte at vokse i mig. Sæt nu dem fra Ørkil ventede på mig oppe i Hærulvs tomme hus. Trangen til at stikke i løb, ja, løbe for livet, uden jeg vidste hvorhen, voksede i mig. Frygten voksede mere og mere. Jeg følte mig helt alene i verden og måtte stoppe op et øjeblik og tørre sveden af panden. Hvad ville de to tjenestefolk forstå af det her, hvis jeg sagde det, som det var?I det samme mærkede jeg en våd hundesnude, som forsøgte at åbne min knyttede hånd. Jeg fik tårer i øjnene ved det, men det gjorde ingenting, for nu vidste jeg, det ville lette. Frygten ville flyve sin vej igen.Jeg var kommet til Odins Vi.Om forfatterenJørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.

Artillerist i Stalingrad er den unge løjtnant Wigand Wüsters enestående personlige øjenvidneberetning om historiens mest brutale militære slag, nemlig slaget om byen Stalingrad i det sydlige Sovjetunionen, som varede fra august 1942 til februar 1943. Stalingrad blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster oplevede sammen med godt 300.000 omringede tyske soldater bykampens brutalitet, den bidende kulde, sulten og senere nederlaget. Sammen med 90.000 kammerater gik han i fangenskab, og han var en af de få tusinde, der overlevede og senere i 1950’erne fik lov til at vende hjem til Tyskland.Wüster havde altid sit fotoapparat hos sig ved fronten og tog talrige billeder. Billederne i bogen er hans egne. Akvarellerne i bogen har han også malet selv ud fra sin erindring om begivenheder, som han ikke kunne fotografere.Uddrag af bogenSom sædvanlig lyttede vi til de tyske nyhedsudsendelser på transistoren, og vi hørte nu Görings tale den 30. januar i anledning af 10-års jubilæet for nationalsocialisternes magtovertagelse i Tyskland. Den blev holdt i det sædvanlige svulstige sprog, som nu for første gang virkelig lød usmageligt for mig.Vi opfattede talen som en hån mod alle os, som kreperede her på grund af den øverste ledelses fejlbeslutninger. Spartanere og andet godt fra det gamle Grækenland sammenlignede man os nu med. Vi ønskede ikke at blive sammenlignet med antikkens helte.De ønskede at gøre Stalingrad til en myte, endnu inden alle ”heltene” var kreperet som forbilleder. ”Generalen står skulder ved skulder med den menige tyske soldat. De skyder til sidste patron, således at Tyskland kan bestå,” lød kommentaren i radioen.Vi slukkede! ”Røvhullet lader os krepere her, holder taler og æder sig en pukkel til. Men han kan intet, den oppustede nar.”Vreden gik også i høj grad ud over Hitler.Om forfatterenWigand Wüster er født i 1920 i Göttingen. Student i 1938. Militærtjeneste 1938-43. Krigsfange i Sovjetunionen 1943-50. Jurastuderende 1951-1957. Doktor i jura. Statsadvokat 1960-65. Ekspeditionssekretær i Bayerns delstatsregering 1965-83. Pensionist 1983.

Bedstefars næse drypper, og for et særligt næsedryp bliver det begyndelsen på en lang rejse. Næsedryppet kommer op at flyve, ud at sejle og ender til sidst på havets bund, hvor det møder sværdfisken og vandhanedryppet og den tiarmede blæksprutte. De beslutter sig for at sende en hilsen til bedstefar – en tegneserie – og så er det jo godt, man har en blæksprutte med ti arme og masser af blæk!Bedstefars næse dryppede henvender sig til de 4-8-årige.Uddrag af bogenNu havde jeg hængt længe i vandhanen og havde en frygtelig udlængsel, så det var bare at komme af sted.Så jeg drønede forbi alt det sløve vand, som havde blandet sig med alverdens ting. Kartoffelskræller, nullermænd, skæg, hår og så videre og så videre.Jeg havde hørt om noget, de kalder Golfstrømmen. Hvad det har med golf eller strøm at gøre, ved jeg ikke.Om forfatterenHanne Ipsen har arbejdet som selvstændig indretningsarkitekt i mere end 30 år og har bl.a. skrevet artikler om emnet til aviser landet over. Har også tegnet og produceret postkort, plakater og gavepapir – en stor del med børnemotiver. Hun har modtaget undervisning på Fyns Tegne- & Maleskole og fulgte et semester på Istituto Lorenzo de’ Medici (LdM).

En fattig landbofamilie i 1930’erne forsøger at klare sig gennem landbrugskrisen. Gården brænder, og de voksne børn ser sig nødsaget til at søge væk fra fattigdommen. En af dem, Iben, ender i København, hvor hun træffer en musiker, Tobias, som hun bliver kæreste med. Som sangerinde i hans kvartet føler hun, at hendes drøm om en meningsfuld tilværelse er gået i opfyldelse. De får datteren, Rosanna, som Iben imidlertid føler, står i vejen for hendes musikkarriere. Derfor skal Rosanna bo hos bedsteforældrene, indtil hun bliver lidt ældre. Ibens ugifte søster på gården knytter sig stærkt til Rosanna, og da Iben vil hente hende, nægter søsteren at give hende fra sig. Hun ophidser familien mod Iben, og efterhånden er alle enige om, ”at Rosanna ikke skal ind på stenbroen til et liv blandt ludere og alfonser.” Vanskelighederne er dog ikke slut. 2. verdenskrigs mørklægningskrav og udgangsforbud gør Iben og Tobias arbejdsløse.Uddrag af bogen”Asta har truet med at springe i mosen med Rosanna, hvis vi kom igen, for det var bedre for Rosanna end et liv hos os ovre i København. Der må være noget helt galt med Asta. Men hvorfor gifter hun sig ikke og får sine egne børn, så hun ikke behøver at bortføre Rosanna? Og gad vide, hvorfor Henriette pludselig kommer på banen og skriver brev. Ja, Kurt var her forleden. Han rullede sig gevaldigt ud, så jeg bad ham om at forsvinde med det samme.””Hvad vil I gøre nu?””Vente. Der er ikke andet for. Nu er Rosanna mandsopdækket. Vær sikker på det. Og truslen fra Asta med at ville springe i mosen med Rosanna tager jeg faktisk alvorligt. Hun kan finde på hvad som helst. Jeg tror, der er noget helt galt med hende. Hvorfor siger hun ellers sådan.””Det tror jeg faktisk, du har ret i. Men I kan jo hente Rosanna ved politiets eller børneværnets hjælp. Som forældre har I retten på jeres side.””Ja, men det skal Rosanna ikke udsættes for.”Om forfatterenRandi Faxøe Riisom er født i 1938 i København, bor i Odense og er uddannet engelsk-tysk korrespondent og folkeskolelærer. Som pensionist startede hun på danskstudiet på Syddansk Universitet, hvor hun i 2012 blev mag.art. i dansk og latinamerikansk litteratur i genren fantasy.

Sophia bliver født som fyrstedatter i 1140 i Minsk. Hun bliver i løbet af sit liv flyttet rundt til fem europæiske lande og må hver gang omstille sig til en ny kultur og nyt tale- og skriftsprog. Middelalderens kvinder flytter ikke – de bliver flyttet.Sophia er tæt på dramatiske begivenheder i Danmarkshistorien. Som f.eks. de tre samtidige danske kongers forsoningsgilde, som ender i drab og brand og efterfølgende er blevet benævnt Blodgildet. Sophia er søster til Knud, en af kongerne, og trolovet med Valdemar, en af de to andre konger. Knud bliver dræbt, og Valdemar sejrer over den tredje danske konge, Svend, som får pålagt skylden for Blodgildet.Sophia forsøger forgæves at stedfæste sin brors grav og får efterhånden mistanke til, hvorvidt Svend er den skyldige, således som Valdemar og hans fosterbrødre, Absalon og Esbern Snare, hævder.Uddrag af bogenDagene omkring mit bryllup var så fyldt med uhyre vigtige og betydningsfulde begivenheder, men alt skete så hurtigt, at det ikke var muligt at skille den ene begivenhed fra den foregående og den næstfølgende. Der var ingen stille stunder. Det virkede på mig, som om alt skete i et meget langt nu.Min brors grusomme død efterfulgt af krig og kongebryllup!Når jeg i dag mange år senere tænker på de dage i Viborg, hvor Valdemar og jeg blev gift, og det afgørende slag om kongemagten i Danmark blev udkæmpet, husker jeg med fuldstændig klarhed alt, som om mit sind var indstillet på en eksakt erindring, men tydeligst for mig står den angst, der rasede i mit indre, og en usvigelig overbevisning om, at jeg havde overtaget rollen som en magtens spillebrik, den rolle som min mor hidtil havde haft.Om forfatterenBirgitte Hammer (f. 1947). Historie har løbet som en stærkt farvet tråd gennem forfatterens liv. Interessen dukkede op i skoletiden og førte til, at hun valgte formidlerrollen som lærer og senere skoleleder. Hun blev indfanget af Sophia i forbindelse med udarbejdelsen af undervisningsmaterialer til projektet, Den fælles historie i Øresundsregionen, som hun tog initiativ til og ledede.

Maria Riva – Ulvenes Mennesketøs er et fabelagtigt eventyr, hvor dyr har menneskelige egenskaber, og hvor den menneskelige hovedperson bliver opfostret af dyr. Fortællingen handler om Mennesketøs, der efter dramatiske omstændigheder kommer til en ulveflok som ganske lille, hvor hun bliver opfostret af ulvestedmor Argélis. Pigen vokser op i den uspolerede, vilde natur, hvor hun har fortryllende og fornøjelige såvel som barske og farlige oplevelser sammen med de mange forskellige dyr.Da Mennesketøs bliver ældre, lærer hun også det vilde skovfolk at kende. Efter gradvise tilnærmelser bliver hun endelig gode venner med dem. Hun lærer deres skikke og færdigheder og erfarer, hvad det vil sige at være menneske.Uanset at fortællingen er et eventyr, og handlingen derfor ikke er helt realistisk, indeholder den bestemt også mange realistiske træk, blandt andet i forbindelse med beskrivelser af menneskers tankegang og dyrs adfærd og realistiske beskrivelser af civilisationens indvirkning på klima og miljø og de deraf forandrede levevilkår for dyr og oprindelige folkestammer.Uddrag af bogenEt stykke inde i skoven, uhjælpeligt fanget i Fernando Morales’ lumske ulvefælde, kæmper Rapaci stadig en brav kamp for sit liv. Han bliver svagere og svagere som minutterne og timerne går. Han hiver efter vejret, blodet løber fra såret, hvor wiren har skåret sig dybt ind i kødet, og det sortner for hans øjne. Stilheden brydes. Noget rumsterer i nærheden. Rapaci kan høre, at nogen nærmer sig hastigt. Rædselsslagen tænker han, han nu vil blive dræbt. Han forestiller sig det værste, nemlig at hans skind på ydmygende vis vil blive hængt op som trofæ på en husgavl inde i Neomauri.Om forfatterenJens S. Holt, født 1950, er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælast­branchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og system­ansvarlig. Han har tidligere udgivet bøger både for børn og for voksne.

Jonas er en dreng på seks år, der bor med sin far og mor. Han oplever mange spændende ting. Hans største oplevelse er, da han får en lillesøster. Først synes han, hun er lidt irriterende, men det varer ikke længe, før han bliver rigtig glad for hende. Han begynder også i skole, og det er noget helt nyt og spændende, når man har været vant til at gå i børnehave. Heldigvis er han ikke alene, for hans bedste ven, Johan, skal også starte i skole. Sammen med Johan laver han også mange andre sjove ting, f.eks. spiller de fodbold og laver et cirkus. En dag får Jonas og hans familie besøg af en onkel fra Amerika. Han kan rigtig fortælle historier, og Jonas kan næsten ikke tro sine egne ører. Jo, Jonas oplever mange ting, så lyt med til hans mange historier.Historien om Jonas henvender sig til de 5-7-årige.Uddrag af bogenMors mave var blevet stor og tyk. Det var, fordi der var en baby indeni, så nu skulle Jonas snart være storebror. På hospitalet havde de fotograferet mors mave og sagt, at det blev en lillesøster. Æv. Jonas ville meget hellere have haft en lillebror, som han kunne lege drengelege med, men mor sagde, at det da godt kunne være, han også kunne lære sin lillesøster at spille fodbold. Det var Jonas nemlig god til. Han kunne tippe bolden ni gange, for næsten hver gang Jonas skulle ud at lege, tog han sin bold med og øvede sig. Han kunne også spille op mod garageporten. Det lød vældig højt.Om forfatterenGerda Namø er uddannet FDZ-zoneterapeut og driver trods sine mere end 80 år en helseklinik. Hun er desuden tilknyttet Humlemagasinet, hvor hun deler ud af sin store viden om danske konger og dronninger.

Efterforskningsgruppen på politigården i Frederikshavn har fået ny leder, der viser sig at være endnu mere træls end sin forgænger. Carla Nejsig falder i unåde. Samtidig sker et mystisk mord på det åbne bibliotek Sæby i en stille aftentime.Selvom tomme butikker præger bybilledet, er der stor udvikling og aktivitet i forretningslivet. Barbie-Bente og Duftende-Doris konkurrerer med alle midler. To kvinder tager en grusom hævn over en foretagsom restauratør.Den idylliske Sæby mærker en bølge af wellness, racisme, vold, mord, sabotage og narkotika true sin fremtid som attraktiv turistby. Den farverige præst Ellinor Wollesen klager sin nød til Jomfru Maria og stormer rundt i pastoratet for at gøre gode gerninger. Nye karakterer dukker op, og handlingen går over stok og sten.Uddrag af bogenEllinor levede i selvvalgt cølibat i den store præstegård. Den store rødstensbygning med kælder var egentlig alt for stor til hende. Den ville være velegnet til bed & breakfast, tænkte hun af og til. Og mange ville gerne bo så centralt i byen som hun. Selvfølgelig var der også ulemper, som f.eks. når den automatiske klokkeringning pludselig gik amok, mens hun stod og stegte frikadeller. Så var hun nødt til at tage affære. I de sene nattetimer kunne hun da også godt tænke sig at have en mand i sengen til at varme sine klerikale attributter. Skulle hun indrette en stor del af præstegården til Bibel-Bed-Breakfast?Om forfatterenTOM OXAGER er billedkunstner og krimiforfatter. Allerede i begyndelsen af halvfjerdserne tabte han sit hjerte til det Sæby, han nu har valgt som ramme for en krimiserie. Halsløs gerning er anden bog i serien, der indledtes med De gode græd og de onde lo (2014). Sideløbende har han indtil nu udgivet fire bøger om Anna Storm og Rigsvåbnet, der bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i højt tempo.Besøg hans univers på: www.tom-ox.dk

Rummene mellem mellemrummene er en digtsamling, der beretter om det umulige og uvilkårlige som noget, der hele tiden sker. Digtene bliver i deres rytme og form gang på gang konstrueret og dekonstrueret, og deres temaer båret af det sproglige og suggestive. Ordene er hentet fra en færd gennem realiteter og opløsning af realiteter, og det er kun papiret, der adskiller en virkelighed fra en anden og rum fra mellemrum.Uddrag af bogenHun kan ikke mærke sit ansigtog som en kalv født i vandvakler hun ud i vægtløshedenOm forfatterenSimon Kabel er født i 1992 og opvokset ved Det Sydfynske Øhav. Han brugte en stor del af sin barndom på teateret, hvor arbejdet med ord og historiefortælling gjorde ham nysgerrig efter at knække sprogets kryptiske koder. Simon har blandt andet udgivet bøgerne Syv Sandheder og Bæst og undervist i poesi og prosa på Svendborg Gymnasium.

Dunkle kærlighedshistorier er en række historier der foregår i forskellige miljøer og i forskellige tidsperioder. Kærligheden er et uopslideligt tema og det vigtigste i vort liv. Både den kærlighed vi får, giver og ikke modtager. Til gengæld er kærligheden ikke altid lige gennemskuelig, noget vil altid være skjult, ikke alt kan omsættes i ord og gerninger. Kærligheden kan også være ond.Elisabeth Lyneborgs kærlighedshistorier fører læseren gennem et dunkelt univers af uoverskuelige følelser blandet op med glæde, vemod, begær og underliggende sorg. Ikke alt er så ligetil, som det ser ud, men størst er kærligheden.Uddrag af bogen”Du skal ikke bære kniv på din bryllupsdag,” siger Signe bekymret, da Tove rækker ud efter den.”Græd nu ikke mere. Husk, det kræver mod og styrke at være dronning. Det forpligter at være ud af kongeæt. Gør Jer nu stærk. Jeg er sikker på, at I med tiden vænner Jer til ham. Lad nu kniven ligge.””Det er bryllupsnatten, jeg gruer for, og alle de andre nætter, der følger.”Ingebjørg purrer op i sit store sorte hår og siger trøstende: ”Åh, han kan nok slet ikke. På den anden side, man ved jo aldrig. Måske er han alligevel en gammel buk.”Tove hulker: ”Jeg kan ikke. Hvad skal jeg dog gøre?”Om forfatterenELISABETH LYNEBORG har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun studeret til antropolog ved Københavns Universet, og har beklædt en række tillidshverv blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd. Elisabeth Lyneborg er desuden en flittig og populær foredragsholder.

"Efter Sara" er en personlig beretning om at leve med sorg efter tabet af sit barn. Hvordan er det at leve med alle de pinefulde detaljer, som bare bliver ved med at fylde i ens bevidsthed, efter omverdenen er ”kommet videre”? Hvordan får man styr på tankekaosset? Hvordan overlever man overhovedet?"Efter Sara" er en beskrivelse af vejen tilbage til verden. Til dels fortæller den om de anvendelige tanke- og følelsesmæssige strategier, men den giver først og fremmest en hjælp til at finde håbet igen, til at finde en mening i det meningsløse. Den viser, at den daglige kamp mod tvivl og opgivelse ikke kan forhindre glæden og taknemmeligheden i at vende tilbage. Og den viser hvorfor og hvordan man skal huske at tage sig af sig selv, når livet, det går videre.Uddrag af bogenJeg har en begyndende bevidsthed om, at det nu er ”efter”. At der for altid vil være et ”før” og et ”efter.” Mellem før og efter døde Sara.Før havde der været et langt liv. Før, da havde syrenen næsten lige blomstret, før sad Sara i solen i en af de turkisblå havestole, før lagde hun armen om mig, når vi gik rundt i Hammamets lune aftener, før kunne jeg stadig passe på hende, følge hende på vej i livet. Når jeg tænker på ”før”, så var alting nemt. Og jeg var bare utaknemmelig, når jeg kunne være utilfreds med noget.Hvordan vil ”efter” blive?Om forfatterenBenthe Ladefoged Nielsen (f. 1947) er uddannet psykoterapeut. I 2012 gik hun på pension. Hun arbejder frivilligt i en sorggruppe og deltager ivrigt i meditationskurser og mindfulnesstræning i Østen.

Annika er lige flyttet til en ny by og skal starte i en ny skole. Første skoledag er et mareridt. Men det er ingenting i forhold til de problemer, der dukker op, da hun en morgen vågner på kirkegården. For her opdager hun, at hun ikke er et menneske. Men en ligæder. En Ghoul.Uddrag af bogen”Sli… slip ham,” fik hun fremstammet. Hendes stemme lød tør og bange. Hendes hånd rystede så meget, at pistolen svajede frem og tilbage.Betjenten drejede hovedet og kikkede vredt på hende. ”Slip pistolen, tøs. Det er ikke legetøj.””Skyd ham,” mumlede Rasmus.”Slip den pistol, NU!” brølede betjenten igen til hende.De begyndte begge at tale højt i munden på hinanden. SKYD, SLIP, SKYD, SLIP.Annika kunne mærke en begyndende knude i maven, idet hun brugte tommelfingeren til at lede efter den lille sikring på siden af pistolen. Hun var ikke sikker på, om det var det rigtige at gøre, men det var sådan, de altid gjorde på film. Hun kunne ikke finde den og håbede på det bedste.”Si… sidste chance,” mumlede hun, ”SLIP HAM.” De sidste ord kom nærmest som en hvinen.Betjenten stirrede trodsigt på hende og begyndte så at trække et par håndjern frem. Annika lukkede øjnene … BLAM!Om forfatterenBJARNE NORDBERG PEDERSEN er født og opvokset på Holbæk-egnen og arbejder som børnebibliotekar. Hans interesse for den fantastiske fortælling og den gode historie er, hvad der driver ham til hverdag. Han bruger fritiden på at opsøge, opleve og fortælle historier i alle afskygninger.

"I Livets omstændigheder" beretter nitten hovedpersoner om en dag i deres liv. Det er et kort kig ind i det hverdagsagtige, kontrastfyldte, seksuelle, religiøse, sørgelige, men også håbefulde og smukke. Under alle omstændigheder er det historier, der kommer fra hjertet og henvender sig til hjertet. Novellernes stemmer fortæller deres historier ud fra en dyb indsigt i de stærke følelser og tanker, der altid opstår i livskriser.Det er kun sjældent, der bliver sat ord på alt det svære, så lyt med, når de deler deres historier. Lad dig inspirere, forføre, underholde, smertes, glædes og forundres. Oplev tilværelsen udfolde sig med alle dens kontraster. Men undlad at afbryde dem. Tag blot med på rejsen og oplev det forunderlige i menneskets inderste tanker og handlinger.Uddrag af bogenHele mit liv er jeg gledet ind og ud af smertelige tilstande i afmagt over dæmonerne i mit sjæleliv. I mørket kan alt ske. Jeg kan nemt fare vild i mit indre. Jeg er aldrig alene. Stemmerne er der nærmest konstant. Vi snakker sammen helt bogstaveligt. Engang ville de mig intet godt. Nu har jeg perioder, hvor jeg kan snakke dem til rette.Diagnoser har jeg utallige af. Det afhænger af øjnene, der udreder, og modebegreberne på det pågældende tidspunkt. Jeg forholder mig aldrig til dem. De får ikke alle nuancerne af mig med. Det komplekse i mennesket lader sig ikke diagnosticere med utilstrækkelige definerede diagnoser. Forståelsen kræver langt mere end det, men at komme hele vejen rundt om et menneske kræver tid, og den har det ufuldstændige behandlingssystem ikke.Om forfatterenWENCHE THINNESEN VOGTMANN (f. 1972) er opvokset i Måløv ved København, men bor nu i Vejle. Hun er uddannet skibsfører i handelsflåden, uddannelses- og erhvervsvejleder samt coach i konflikthåndtering og mindfulness. Derudover har hun fulgt forfatterskole.dk´s online skrivekurser og siden sparret med forfatterskole.dk´s coach under tilblivelsen af denne novellesamling. Hun er også bestyrelsesmedlem i foreningen ”Barnets stemme” og presseansvarlig i en fodboldklub.

Frederik kunne være et hvilket som helst barn, der har svært ved at acceptere de sociale spilleregler. Det er fristende at diagnosticere et problem, når man har med en Frederik at gøre. Det er hjemmets fejl, det er pædagogens, institutionens, lidelsens. Skylden skal placeres, så man kan komme videre. Men det hjælper sjældent verdens Frederikker at skematisere dem, at veje og måle dem og handle ud fra det.Gennem en håndfuld forskellige fortællinger af den samme grundhistorie viser Gunnar Surland, hvor mange vinkler der er på en sag, og hvor mange faktorer der spiller ind, når det gælder børns trivsel. I stedet for at stemple og stigmatisere dem ud fra deres problematiserede personligheder bør vi som samfund debattere, hvordan vi kan give dem de bedste vilkår. Vi skal huske ikke at fokusere på problemet, men på barnet.Uddrag af bogen:En aften ringede Anne-Louise og fortalte, hun havde været til møde i børnehaven. Hun fortalte, at de havde svært ved at styre ham, og at han let kom op at slås, så de andre var lidt bange for ham.Jeg bad hende om at slappe af: ”Han er bare en helt almindelig dreng.” Vi snakkede om, hvilke problemer vi selv kunne ha’ med ham og blev enige om, at det nok var børnehaven, der havde lidt svært ved at sætte grænser. Jeg sagde: ”Selvfølgelig har de det svært med at skulle holde styr på så mange. Hvis der så er en, der er lidt vild, gør det jo ikke sagen nemmere. Det, jeg syntes er værst, er, hvis de andre børn ikke gider lege med ham, det er eddermame synd.” Det kunne give mig et helt sug i maven at tænke på detOm forfatteren:GUNNAR SURLAND er født i 1953. Han tilbragte det meste af sin barndom og ungdom på døgninstitutioner. Har gennem voksenlivet arbejdet med pædagogik. Han har været leder af daginstitutioner, været beboerrådgiver, leder af PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), pædagogisk konsulent m.v. Alt sammen ud fra devisen om, at det hele tiden kan gøres bedre for børnene og deres familier.

Pæretræet består af 12 beretninger fra forfatterens barndom i Kolding, som strakte sig fra 1940 til 1958. Der er fortællinger om bl.a. gaden, krigen, befrielsesdagene, pæretræet, skolen, biffen, gadegøgl og det farlige liv uden for Grønnegades trygge rammer sammen med de jævnaldrende kammerater. En håndfuld af beretningerne tager udgangspunkt i markante personer fra forfatterens barndom, og Koldinghus, byens vartegn, sniger sig på forskellig vis ind i mange af fortællingerne. Hvor det forekommer naturligt, trækkes der tråde undertiden helt op til vore dage og enkelte gange endda helt til Amerika, men langt det meste af tiden er vi i Kolding i 1940’erne og 1950’erne og helst ikke for langt fra Grønnegade.Uddrag af bogenEnglænderne så jeg komme, men ikke Montgomery. Jeg så deres flotte tanks og deres Monty-huer, og jeg fik en Monty-hue selv. Jeg så også Morfar stå og filme englænderne.Det varede ikke længe, før englænderne var væk igen. De havde åbenbart mere travlt end tyskerne, som havde været der så længe, jeg kunne huske. Det lød godt, når de sang ”Ha li ha la ha lo” og gik i takt ned gennem gaderne. Englændernes sang ikke. Det var måske, fordi de tyggede tyggegummi – jeg fik også tyggegummi af dem, men det klistrede, syntes jeg, og hang fast alle steder.Nu var der fred, men det havde de voksne svært ved at forklare, hvad var.Om forfatterenHenning Pedersen er født i Kolding umiddelbart før besættelsen og er vokset op i Grønnegade. Han rejste til København efter studentereksamen i 1958. Som 20-årig sejlede han ud på de syv have som besætningsmedlem på et ØK-skib. Tog lærereksamen fra Hellerup Seminarium i 1965. Har siden mest ernæret sig som højskolelærer og dramatiker med basis i et lille hus på Viborg-egnen, hvor han og hans kone nu nyder deres otium.

I Lissom regn følger vi en pige, der vokser op i en mindre dansk provinsby i 60’erne og 70’erne som datter af et ægtepar, der er forretningsdrivende. Vi møder pigen første gang, da hun ligger krummet sammen i sin tremmeseng. Senere hører vi hende råbe øgenavne i skolegården i en kamp for at holde sig til i fællesskabet.Selvom sproget er let og fabulerende kommer vi i kontakt med det skrøbelige ved barndommen og ved eksistensen i det hele taget. Romanen griber fat i eksistentielle temaer som angst, ensomhed og skam, men også en spirende glæde og lyst til at turde træde frem som menneske. Stemningerne skifter løbende – lissom regn – fra det triste og tunge til det lette og livgivende og med en selvironi, der får en til at trække på smilebåndet.Uddrag af bogenJeg tænder bruseren og slasker lidt vand på mig, også lidt i håret, så det ser ud, som om jeg har været under, brugt sæbe og det hele. Jeg trækker maven ind. Den stritter alligevel, men lidt hjælper det da. Jeg småløber henover de hvide fliser, åbner døren til svømmehallen – den lidt koldere luft vælter mig i møde, jeg fryser allerede. Så står jeg på kanten af det dybe. Svømmelæreren holder om min mave. Af alle dage skal der øves hovedspring i dag. Alle de andre har allerede sprunget, men jeg nægter. ”Du vil synes, det er sjovt, bagefter,” siger svømmelæreren. Det er noget af det dummeste, jeg nogensinde har hørt.Om forfatterenLotte Lykke Frederiksen, født 1960, er vokset op i Varde. Den delvis selvbiografiske roman Lissom regn er hendes debut på det skønlitterære felt. Hun bor og arbejder som privatpraktiserende psykolog på Venø, hvor hun også holder af at lege med sproget og lave fortællinger.