Books published by Mellemgaard

Novellesamlingen Isblomster indeholder 17 små fortællinger. De spænder vidt, både geografisk og handlingsmæssigt. Læseren kommer bl.a. med til Afrika og Grønland. Det er små skarpe glimt af nogle af de spil, vi som mennesker spiller – for os selv og for og med hinanden. Og der sættes fokus på de dilemmaer, livet også byder på. Nogle situationer er genkendelige, andre er nye og anderledes og viser os en verden, vi ikke kender. Uddrag af bogen Selvfølgelig kunne hun ikke falde i søvn. Det havde været en dejlig aften. Men hvad var det med de halve løfter: vise ham klipperne – køre med ham på motorcyklen? Tankerne kørte rundt i hovedet, det han havde sagt – og det hun sagde. Søvnen kunne slet ikke få plads. Indimellem kom der billeder af Carsten. Måden, han tog om hende på, måden, han spiste på. Når han drak kaffe og sank, lød det så højt. Måden, han gned hagen på, når han tænkte over noget. Carsten, som hun kendte så godt.Hun havde dog erkendt, at der var situationer, hvor man stod helt alene. Man var i virkeligheden helt alene. Alt andet var indbildning. Man kunne bilde sig selv ind, at man var to og komme godt af sted med det i årevis – men inderst inde var og blev man kun sig selv. Carsten havde sit liv, børnene havde deres. Hun vendte sig igen. Om forfatterenLISE ANDERSEN (f. 1945) debuterede i 1991 med en digtsamling. Hun har skrevet børnebøger, romaner, noveller, lyrik m.m. – foreløbig 24 titler. Hun har boet og arbejdet som sundhedsplejerske i flere udviklingslande, hvilket også afspejler sig i hendes forfatterskab.

På Christiansborg kalder de ham skurvognspolitikeren. Det er Jan Johansen stolt af. Han er arbejder, og dem er der ikke mange af i Folketinget. Eller for den sags skyld hos Socialdemokraterne. Derfor påtager han sig gerne rollen som talsmand for manden på gulvet, og når det gælder den stærkt omdiskuterede dagpengereform, er Jan Johansen kompromisløs. Derfor stemte han imod partilinjen og fik tæsk af sine partikammerater.Uddrag af bogenSømandssønnen fra Svendborg blev ikke født med den berømte sølvske i munden. Han er vokset op med lokum i gården. Han forlod skolen i 8. ­klasse. Skolen og han fandt aldrig rigtig hinanden. Lærerne gjorde nar ad ham, fordi han havde ualmindeligt svært ved at læse og skrive. I dag ville man kalde ham et offer for mobning, og for at forsvare sig allierede han sig med ligesindede, de andre, der også blev hængt ud til spot og spe, og derfor blev han pludselig en af rødderne. En af dem, der bare lavede ballade.Han var en flittig gæst på skoleinspektør Klint Jensens kontor, hvor han fik læst og påskrevet. I dag er det den socialdemokratiske folketingsgruppes ”tæskehold”, der prøver at tale ham til fornuft, når han – efter flertallets mening – ikke går i takt.Om forfatterenPeter Faber (f. 1948) er uddannet journalist og har i over 40 år beskæftiget sig med alle genrer inden for journalistikken. Han er født i København, men har haft sit arbejdsliv på Sydfyn.

Er du nysgerrig på, hvordan det er at vandre alene blandt tidligere kannibaler? Eller på hvordan det føles at fare vild i klodens ældste regnskov? Vil du vide mere om at svømme med verdens største hajer? Og om at komme i nærkontakt med orangutanger, næseaber og en røv af en tapir?I Lynkinesere og søde asier fortæller Mikie Breum om sin otte måneder lange rygsæksrejse gennem Asien. Hun beretter om det vidunderligt uforudseelige i eventyret, i mødet med vildfremmede mennesker og eksotiske kulturer. Om den personlige udvikling, der ligger i at se den tredje verden ved selvsyn i stedet for blot at nøjes med massemediernes overfladiske formidling.Lynkinesere og søde asier er en påmindelse om, hvor mange muligheder du som helt almindelig dansker faktisk har for at opleve verdens mangfoldighed. Bogens formål er at inspirere dig til at tage chancen, til at skabe minder for livet.Uddrag af bogenFlere og flere ankommer til læskuret. ”Halabo, halabo,” hilser de, når de træder ind i shelteret, og snart er vi mindst 20 personer. Dette yali-stammefolk er endnu mindre end danierne. De sidste yalier kommer sent, og turen op over bjerget til Wonggul-læskuret bliver udsat til dagen efter. To bål bliver tændt i læskuret, og yalierne samles om dem, og fra alle sider tilbydes jeg søde kartofler. Kvinden Linse inviterer mig til at sidde ved det bageste bål med hende og hendes familie, så her sidder vi og hygger os hele eftermiddagen. Børnene kigger interesseret på mig og fodrer mig med nødder. Efter aftensmaden og efter mørkets frembrud bliver alle siddende om bålet, som kaster et charmerende skær over den mørkhudede stamme. Én begynder at synge, og resten af yalierne synger efter i kanon – endda i flere stemmer – og det lyder smukt og er ganske stemningsfyldt. Sangen fortsætter time efter time, og til sidst falder jeg i søvn til den skønne sang.Om forfatterenMikie Breum er født i 1971 og opvokset i Charlottenlund. Hun er cand.scient.adm., forfatter og medlem af De Berejstes Klub. Med sammenlagt 10 års rejse gennem 80 lande, fordelt på alle jordens kontinenter, har hun gjort rejselivet til en livsstil, som hun har forenet med sin karriere.

Da Charbel går i seng, tror han, der ligger en helt ordinær efterårsferie forude. Det gør der ikke. Han bliver vækket midt om natten – der har været indbrud på hans mors museum. En mumie er forsvundet, og et lig dukker op. Sammen med sin ven Sammy kastes Charbel ud i en hæsblæsende jagt rundt på de københavnske museer, hvor sære typer dukker op, og en sindssyg morder trækker et blodigt spor efter sig. Det hele har forbindelse til en oldægyptisk papyrusrulle, Thots Bog. Men hvem er ven, og hvem er fjende?Uddrag af bogen:Charbel så ud ad øjenkrogen, at en af betjentene var på vej ud fra mumiesalen, så han bakkede forsigtigt ud i midtergangen, stadig med ibisfiguren i hånden. Idet han drejede hovedet, kunne han ane en sort skikkelse. Han vendte sig helt og nåede lige at se en kutteklædt skikkelse på vej ned ad den lille vindeltrappe med lange skridt, som tog to-tre trin ad gangen. Charbel tøvede et sekund, stak så ibisfiguren i lommen og satte i firspring efter den sorte, kutteklædte skikkelse.Da Charbel nåede den store trappe, var skikkelsen allerede på vej over gulvet i den store sal med sin sorte kappe bredt ud, så det lignede en enorm rovfugl med udstrakte vinger.Betjenten, der havde lukket Charbel og Theresa ind, løb mod skikkelsen og råbte: ”Stop!”Skikkelsen stoppede op og ventede på, at betjenten kom helt hen til ham, løftede så højre hånd, knyttede den og hamrede den ind i siden af hovedet på betjenten, så han gik direkte i gulvet, hvor han blev liggende livløs. Skikkelsen fortsatte i løb til venstre og gennem den lange glasgang, der førte gennem gårdhaven.Om forfatteren:Marianne Rejnholt Keserwany er født 1971 i København, hvor hun også bor. Hun har bachelorgrad i nærorientalsk arkæologi fra Købehavns Universitet. Marianne har boet i Beirut og Dubai og har i mange år skrevet artikler om mellemøstlig kunst og kultur til danske og udenlandske dagblade og magasiner.

Bogen henvender sig til barnet i sorg og dets mor, far, moster, onkel, nabo, pædagog eller andre, der gerne vil hjælpe barnet igennem livskrisen. Bogen handler om Gustav og Sille, der pludselig mister deres far, og om, hvordan moren ved hjælp af kreative indgangsvinkler prøver at få en hverdag med sorg og svære situationer til at fungere. Vi følger den lille familie fra den dag, hvor faren dør, indtil den tid, hvor de alle kan begynde at leve med, at han er borte. Vi oplever forskellige reaktioner på sorg, og vi hører om bedemanden, begravelsen og sorggruppen.Bogen kan læses af barnet selv eller sammen med en voksen, men alle, der ønsker at støtte og hjælpe et barn i sorg eller krise, vil kunne hente inspiration og få idéer. Vigtigst er, at det er den voksnes ansvar at hjælpe børn i den svære situation.Uddrag af bogenDet var rart at tale om far. Og hvis Gustav, Sille eller mor begyndte at græde, så var det rart at græde sammen. Sille kunne bedst lide at tale om far, når de alle tre gik en tur. Så gik Gustav og Sille med mor i midten, og de holdt hinanden i hånden. Om aftenen kiggede de op på himlen og fandt ”far-stjernen”. Det var så dejligt at tænke på, at far nu sad deroppe og passede på dem, selv om han var død.Om forfatterenMarianne Skodborg Gøtke (f.1967) er uddannet pædagog og SorgPilot. Hun har arbejdet med børne­havebørn i udegruppe og på en skole for børn med autisme. Derudover rådgiver hun i situationer, hvor børn har mistet en forælder eller på anden måde står i en livskrise.

Denne digtsamling handler dybest set om glæde – glæde ved livet, kærligheden, naturen og det at bo på landet i frie omgivelser, nær mark og skov. Der er også tanker vedrørende livets mange sider og tanker om dets afslutning.Der er også spark til tidens dårskab, overforbrug og mangel på fordybelse, suppleret med en sund undren over lidt af hvert – alt med humoren i behold og skrevet i et sprog, der er til at forstå. Og der er mærkværdige digte. Fantasi og drømme kan føre dig mange steder hen – også på afveje i sindets dybder. Rejs med – du vil både glædes, forundres og blive eftertænksom.Uddrag af bogenDet sker, at jeg falderned ad trappersåmænd også op adsamt over dørtrinløse tæpper, hundetrærødder, kantstenledninger, zinkspandemen, jeg falder også forkvinder, børn, træerkattekillinger, hestemulersmå dieselbiler, skriftstederunderfulde bøgerog så det bedste!Det skerat jeg falder i -falder i staver!Først dér kommer livetrigtigt til syne!Om forfatterenHenning Ahle Fjord (f. 1939) er tidligere revisor og seminarieuddannet voksenunderviser. Han har hele livet arbejdet med billeder og skåret i træ, og er efter pensionen debuteret som poet og foredragsholder. Hans motto er: Lær at se – find dig selv. Besøg ham på www.fjordmand.dk.

Mig, ”dem” og alle jer andre – livet med skizofreni er en selvbiografisk og selvreflekterende fortælling om forfatterens forløb med sygdommen skizofreni. Julie Sonne Vilstrup beretter om en personlig kamp som nyligt diagnosticeret med ikke en, men tre forskellige psykiatriske diagnoser. Hun tager læseren med på den lange rejse tilbage til sig selv, efter hun er blevet afsporet af sin egen psyke. Og hun fortæller ikke alene om, hvordan hun fandt tilbage til livet, men også hvordan hun fandt ind til sig selv.Uddrag af bogenIgennem hele min barndom og opvækst havde jeg haft tanker om, at hele verden var en facade. At alt lige fra veje til supermarkeder, togstationer og skoler var falske, og at de udelukkende var kulisser, der var sat op af ”dem,” der fulgte efter mig, for at jeg skulle tro, at verden så sådan ud. At alle de folk, der gik forbi mig i landskabet, var mine naboer, venner, lærere, fremmede og andre mennesker, som havde deres eget liv i denne verden, nøjagtigt som jeg havde. Men at de i virkeligheden var statister, der var hyret til at optræde for mig, så jeg skulle tro, jeg var en del af livet.Om forfatterenJulie Sonne Vilstrup (f. 1982) lever med sygdommen skizofreni. Hun føler, det er vigtigt at dele sine erfaringer om sygdommen med andre, så derfor har hun valgt at skrive denne bog. Hun har tidligere udgivet børnebogen Isbjørnen Frederik vil have en ven, som er illustreret med hendes egne fotografier af dyr.

Du går en tur, alene og lidt beklemt ved mørket, og mærker at der bliver holdt øje med dig. Tankespind og galopperende puls, og farten sættes op. Men kulden haler ind på dig, puster dig i nakken i vellyst og spænding over en leg du ikke forstår. Hurtigere! Panikken styrer kroppen, mens sanserne vrides. Nej, man ser sig ikke tilbage i frygtens labyrint, og da slet ikke når instinktet genkender den usynlige forfølger, den truende energi der kun har latter tilovers for usle flugtforsøg. Men du løber, og selvfølgelig er der håb. Ville han tage din sjæl, havde han allerede gjort det.Klarer du den, er der kun hverdagen at slås med. Så skal du dyrke vennerne og de sunde interesser, score kærester, topkarakterer og drømmejob. Men husk nu samtidig at være smuk, sjov, udadvendt – aldrig usikker og aldrig, aldrig må du træde ved siden af. Hurtigere! … Hvem pokker kan følge med?Absolut ingen i denne fortælling kan, selv om snubletrådene er ulige fordelt. Det er ikke for børn at være teenager, ikke for børn at vandre alene rundt i natten. Men det er sgu hverken for børn eller voksne at ende om bord på Dødssejleren. Den 16-årige Sara ville ikke nyde opholdet. Ville du?Lad os finde ud af det …Uddrag af bogenSara genkendte bankelydene og skyndte sig ud for at åbne. Noget af et syn. En pjaskvåd og blødende Joey der forsøgte at smile opmuntrende. Det mørke, nu næsten sorte, hår samlede sig i våde totter over øjnene. Vanddryp blandede sig med blodige striber. Fortyndede dem. Sara sagde ikke noget, men rakte resolut en hånd ud for at skubbe hans hår til side. Ville se hvor blodet kom fra. Så smilede hun og gav ham et hurtigt kys.”Du har set bedre ud!” udbrød hun.”Tak!” Han lo hæst.Først derefter bød hun ham indenfor med ordene:”Kom ind, min mor kan hjælpe.”Sara var ikke så let at skræmme. Hun vidste at Joeys ligefremme væsen måtte redde ham nogle knubs. Var bare glad for at han kom til hende.Om forfatterenNina Rosenmeier (f. 1968, Sorø) debuterer med Dødssejleren, og missionen er at levere hurtigløbende spænding, mens der under overfladen lurer et budskab om accept og velvilje trods forskelligheder. Hun holder af sort humor og andet der på uskadelig vis stikker ud fra normalitetens blankpolerede facade.

Livet varer evigt. De færreste er blot klar over det, fordi de tænker på livet i rent fysiske rammer. Jovist kan kroppen dø, men bevidstheden, den fortsætter sin eksistens i himlen. Og før eller siden vender den tilbage til Jorden.Vise ord fra himlen er kanaliseret til Birgit Marie Schmidt fra hendes søn Tony, der døde i 2012. Han har hjulpet hende med at finde svar, der kunne give hende trøst og håb for fremtiden, og nu videregiver hun den viden og de indsigter, han har hjulpet hende med at opnå. Hun giver sine læsere svar på, hvad der venter os, når vi dør, hvordan menneskeheden kan få hjælp til at opretholde planetens energi, og hvilke væsner, der står klar til at guide den, der tør spørge om hjælp. Mange mestre fortæller om fortiden, som fører frem til nutiden.Uddrag af bogenTony fortæller om den åndelige verden:”Når vi dør fra den fysiske verden, er det en overgang til et andet liv. Selve døden er ikke svær, det sværeste er at give slip, for hvad er det, der venter, og er jeg helt væk, når jeg giver slip? Der står åndelige personer og hjælper. Det er forskelligt, hvem der kommer og hjælper. Det kan være et familiemedlem, der er død og befinder sig i den åndelige verden. Det kan være en engel eller Jesus. Der kan også være flere personer, der ledsager dig til stedet, hvor du skal opholde dig et stykke tid. Her lærer du om livet på den anden side, for der er et liv, hvor man kan kommunikere med andre. Det er der, du opholder dig et stykke tid. Der er mange forskellige steder at opholde sig, alt efter ens udvikling.Om forfatterenBirgit Marie Schmidt holder af at færdes i sin have, hvor hun finder ro og balance. Holder af at male intuitive billeder med masser af farve og ikke mindst at færdes ved stranden og se Storebælt i forskellig slags vejr. Ligesom hun kan lide at rejse til andre lande og opleve en anden kultur.

At kysse med døden er en bog om at vende en personlig livskrise til livsvisdom. Om at bruge mødet med døden til at møde livet. Da Linda Fogsgaard fik konstateret en kræftsygdom, opstod der et stærkt behov for at udtrykke alle de følelser, der naturligt følger en svær diagnose. Disse følelser kom til udtryk i en række billeder, drømme, digte og symboler, og det er dem, hun har samlet i bogen. Sygdommen blev afsæt for en stærk personlig udvikling, der åbnede op til en mere ægte glæde ved livet. Ved at give slip, mærke efter og lytte til de ubevidste signaler, opdagede hun en vej til et mere spirituelt verdensbillede, der gav hende den styrke, hun havde brug for til at leve i livet med døden som pacificeret tilskuer.Bogen henvender sig til alle, der har været i berøring med kritisk sygdom, enten som patient, pårørende eller plejepersonale, og i bredere forstand til alle, der tør snuse til en anderledens og kreativ tilgang til alvorlige eksistentielle spørgsmål.Uddrag af bogenJeg møder mit krammetræ, en stor, tyk og majestætisk pil, der står i kanten af skoven og spejder ud over engen, markerne og landskabet. Med min krop og mine arme omslynger jeg den svulmende bark, mens jeg suger marvens pulserende energi over i mit spændte panser. Ganske langsomt indfinder der sig en rolighed og en tryghed inden i mit eget energisystem. Jeg taber suffløsen og den styrende kontrollør, mens jeg mærker, på hvilken berigende måde luftens nektar driver ind i min krop. Som en salve på mine sår fjerner den alle blokeringer og låste døre. Den åbner mine rum og sender en mild og kærlig brise ind i mine stuer.Om forfatterenLinda Fogsgaard er oprindelig uddannet sygeplejerske. Efterfølgende har interessen for psykologi og menneskets udviklingsproces ført til en 4-årig uddannelse som kunstterapeut. En kræftsygdom i 2013 gjorde det muligt for hende at afprøve den kunstterapeutiske og kreative behandlingsform på sig selv, og det førte til bogen At kysse med døden.

”Skrub ad hekkenfeldt til!”I gamle dage betød det gå ad helvede til. Og den islandske vulkan Hekla – hekkenfeldt – var nedgangen til infernoets evige pinsler.Efter det voldsomme udbrud i 1104 florererede ideen i Europa om, at Gud lod indgangen stå åben til skræk og advarsel for syndige mennesker. Myten varede indtil det 19. århundrede, hvor bjergbestigere forsigtigt begyndte at udfordre bjerget. Forsigtigt, fordi de var skrækslagne – Hekla er relativt nem at bestige, men alligevel tog det fem årtier, før nogen turde vove sig til tops.Hekla er også det sted, hvor alverdens hekse ifølge overleveringerne mødes med selveste Djævelen på sankthansaften og valborgsaften. Legenderne, myterne og alle de andre skrøner drejer sig i virkeligheden om en yderst fascinerende vulkan, og med Hekla – Islands dronning har Henning Andersen skrevet en kærlighedserklæring til bjerget med den brogede historie.Uddrag af bogenI Miraklernes bog, skrevet af den hellige klosterreformator og munk Herbert fra Clairvaux, finder vi en af de ældste beskrivelser om Islands Helvede fra 1100-tallet:”Det vides, at der i Norden findes en ø, kaldet Island, som er underlagt den kristne tro. Men på den findes der et stejlt og umådeligt bjerg, der dækker en stor del af egnen, og de lokale indbyggere mener, at der neden under dette bjerg og inden i det findes et kæmpemæssigt helvede. For dette bjerg, som på alle sider er fuld af huller og hulheder, gløder over det hele, spyr flammer og udsender en evig ild, der gennemtrænger og ødelægger det udvendigt og indvendigt helt ned til dets fod, ja endog hinsides foden af bjerget. Thi det bekræftes af sikre beviser, at denne rædselsvækkende ild lever og raser ikke alene nede under bjergets grundvold, men under havets bund.”Om forfatterenHenning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk.Hennings vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare “Moder Jords” mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.

Et skoleskift betyder, at den unge Adam stilles over for en række nye udfordringer. Den trygge barndom i det nære forstadsmiljø er fortid. Et helt nyt liv med nye kammerater og nye måder at gøre tingene på venter forude. Og Adam skal prøve at finde sig selv i alt det nye. Han er i den tilsyneladende lykkelige situation, at to af pigerne fra den nye klasse vil være kærester med ham. Hvem skal han vælge? Den smukke, men dominerende Ida Maria? Eller den mere blide og dybe Anne?En episode for en del år siden får en afgørende indflydelse på Adams fremtid, og han må gøre op med sig selv, hvor meget hans løfte betyder, når det kommer i konflikt med hans fremtidsdrømme …Uddrag af bogenSå drejede hun også Adams stol. For første gang kunne han se hjælpeløshed i hendes øjne. Og faktisk gjorde det ham glad. Hun viste tegn på menneskelighed, og det gav ham styrke. Han følte, at det var hans tur til at tage initiativet. Og han havde lyst til det. Langsomt trak han hende ind til sig, lagde sine hænder på hendes lår og hofter og førte dem videre op forbi hendes bryster, som han kun lige strejfede, inden han kyssede hende rigtigt og længe. Hans knæ skælvede, og det irriterede ham. Bare hun ikke mærkede det, tænkte han.Om forfatterenHugo Thomasen (f. 1948) er opvokset i Brøndby. Han er læreruddannet og har arbejdet som lærer en kort periode i københavnsområdet og senere en del år i Hjørring. Hjertets måner er hans første roman.

Rumle er en lille mus, som har sin hule under skovensstørste træ.Han vil så gerne have nogle venner, men de flesteaf skovens beboere er farlige for ham. De kan ikke lideham, fordi han er en rigtig drillepind.En ørn redder Rumle en dag, da han er kommet tilskade med den ene pote. De bliver venner.Efterhånden bliver Rumle venner med flere af skovensdyr, egernet, uglen, muldvarpen, hesten, katten,hunden og ikke mindst nissen, som er en værre drillepind.Rumle samler på venner er en herlig og morsomhistorie med fine illustrationer af vennerne.Om forfatterenDorthe Emilie Røssell. Født 1934, opvokset i København. Pensioneret bankassistent. Forfatter, digter, foredragsholder,billedkunstner. Har deltaget i skrivekurser på ASK og Testrup Højskoler. Deltageti tegne-/malekurser på Kunsthøjskolen på Ærø og Vestjyllands Højskole, samt hos privatekunstnere. Se også dortheroessell.dk

Anne Marie var en pige, som alle andre børn ikke ville lege med, for hun var et uægte barn; en bastard, som ingen rettigheder havde. Hun gik ikke i skole og lærte aldrig nogensinde at læse. Hendes mor kom i fængsel på grund af løsagtighed, og Anne Marie selv fik to børn, hvoraf det ene, Karen, blev luder og gik helt til bunds, imens det andet, Hans Christian, blev en af verdens største digtere. I dag er hun kendt over hele verden som H.C. Andersens mor, for hun blev om nogen ”kvinden i hans liv”, og dukker op utallige steder i hans digtning lige fra Hun duede ikke til Den lille pige med svovlstikkerne.Svend Erik Sørensen har fundet nye kendsgerninger om hendes liv frem og sat dem sammen til Historien om en mor, en roman, som beviser, at virkeligheden så langt overgår fantasien.Uddrag af bogenSå blev det vinter og koldt, og de kunne ikke længere bo på gården, fordi der ikke længere var arbejde til moren. Og selv om det blæste og sneede, måtte de gå og gå.– Du skal nok få varmen, når du kommer hen til moster! blev moren ved at sige. – Nu er der snart ikke ret langt.Og det blev moren ved med at sige, selv om de gik og gik og gik.– Du bliver nødt til selv at gå for at holde varmen – nu er vi der snart!Siden kunne Anne-Marie slet ikke huske, at de var nået frem, men hun vågnede op og var meget syg. De var i et rigtigt hus, og hun lå ved skorstenen i et køkken.Den fremmede kvinde var hendes moster, fik hun at vide. Det var morens storesøster, og ikke så sjældent skældte mosteren Anne-Maries mor ud. Der var også en dreng, som var lidt mindre end hende selv. Han hed Hans Christian og sad ved siden af hende og blev ved at spørge, hvornår hun blev rask, så de kunne lege.Men der var også en far, en rigtig far, det var Hans Christians far, og Anne-Marie fik at vide, at hun skulle kalde ham onkel Carl.Om forfatterenSvend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ”Søndag med Sørensen”.

Musen Rumle og hans ven, nissen Drille, er flyttet fra bondegården tilbage til Rumles hule i skoven. Her morer de sig med at finde på nye drillerier og møde nye venner.Det går især ud over Muldvarpen, som ødelægger gulvet i Rumles hule.De tager på besøg i Drilles onkel Julius' nissehule. Her vil onkel Julius lære Rumle at trylle, som nisser jo gør. Om han lærer det? Det vil vise sig.Rumle og Drille finder på, at de vil holde en stor fest for alle deres venner. De beslutter, at alle gæsterne skal hjælpe til med at gøre festen så god som mulig.Rumle og Drille på eventyr er en fortsættelse af Rumle samler på venner.En fortællebog beregnet for de helt små.Om forfatteren:Dorthe Emilie Røssell er født 1934 i København.Efter den positive modtagelse af erindringsbogen Jeg brød et løfte, 2007, har hun været en efterspurgt foredragsholder. Med udgangspunkt i bogen fortæller hun om sin og fader­ens medvirken i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Hun har tillige udgivet en række børnebøger.

Når man tænker på begrebet ”afbrydelser”, giver det flere associationer. Og når man beder 21 forfattere i moden alder om at skrive om deres associationer ved begrebet, får man en mangfoldighed af fortællinger. Venskaber, der døde ud, brudte familier. Men også barske hændelser og oplevelser fra barndom og ungdom. Hele paletten er med i denne antologi, som Dansk Forfatterforenings Seniorgruppe har samlet.Redaktørerne havde fra starten forestillet sig, at forfatterne især ville skrive om afbrydelser i forfatterskabet, hvad der for en forfatter kunne fremkalde frivillige eller ufrivillige skrivepauser – og hvad der igen kunne sætte skriveriet i gang. Det har bogen også eksempler på. Men først og fremmest viser projektet, at når muligheden for at skrive noget melder sig, kan forfattere slet ikke lade være med at skrive. Og når det drejer sig om forfattere i moden alder, giver hændelser og oplevelser fra et langt liv muligheder for alskens fortællinger. Erfaring er et godt dansk (germansk) udtryk for, at man har rejst (“fahren”). Og jo ældre, man er, des længere er livsrejsen.Uddrag af bogenJeg ønsker mig et vidunderligt liv med fordybelse, arbejdsro, fred og tid i lange baner. Kun afbrudt af andre, når jeg selv har lyst.For et menneske, der lever i sin egen indre verden, må sådan en tilværelse være den ultimative drøm. En drøm, som, netop fordi den aldrig kan opfyldes, uden at man kommer til at savne alt det vigtigste i livet, nok hellere må vedblive at være en drøm!Nu må man jo være et skarn, hvis man ikke kan lide at være i centrum, ikke bryder sig om at blive efterspurgt, elsket og savnet, også når man selv føler trang til bare at fordybe sig i sit eget indre.Deri ligger mit livs dilemma. En trang til selv at være med i det hele, være på, deltage for fuld skrue og gribe udfordringerne, når de kommer flyvende om ørene på en, mens man på samme tid virkelig ønsker, at man sad på en sten midt i en brusende flod, hvor ingen kunne nå en, og man kunne få lov til at tænke i fred!Med bidrag af:Marianne BahlElse BerenthHanne BidstrupKaj Ørnfeldt ClausenBritta HørdamNiels Aage JensenBirgit Dagmar JohansenHenning KirkFanny KnightGerda Thastum LeffersVibeke von der LiethPreben Juul MadsenViggo MadsenKirsten MejlhedeArabella NeuhausLizette NielsenBenny PedersenDorthe Emilie RøssellVagn SimonsenArne ÆrtebjergRagnhild Bech Ølgaard

Marias forsikringsmand, Palle F. Larsen, har startet kompagniskab med en tyrkisk ejendomshandler i Alanya og ønsker, at hun bliver en del af det tyrkiske ferieparadis. Derfor kommer han med et særligt favorabelt tilbud, som hun og tvillingerne begejstres over. Det er især belejligt for datteren Sofie, der er blevet stormende forelsket i en tyrkisk tjener. Da de kommer hjem fra ferien, får Maria sit hyr med eksmanden, Per, der stiller sig helt uforstående over for Sofies forelskelse og købet af lejligheden. Men intet af det kan slå Maria ud.Et halvt år senere får hun et besøg, der kommer til at vende op og ned på hendes fremtidsdrømme. En ensom og opslidende jagt på sandheden starter. Spørgsmålet er: Hvor langt vil hun gå?Uddrag af bogen“Davs,” siger hun og skal til at forlænge sætningen, da den høje afbryder.“Er du Maria Vallentin Sørensen?”Hun sætter en fed streg over Jehovas Vidner.Lyden af den mørke – noget indremissionske – tone, hvormed hendes navn bliver udtalt, får hende til straks at visualisere tvillingernes navne i sireneblå blink. Hjertet løber nu som en præriehund i brystet. “Ja, det er mig.” Den pludselige tørhed i munden gør hendes stemme mærkelig fremmedartet. Hendes øjne flakker fra den ene til den anden og lander på ham, der havde stillet spørgsmålet. “Er der sket noget?” spørger hun lavmælt.“Kan vi tale indenfor?”Hun nikker. “Naturligvis.”Om forfatterenMARIANNE JOENSEN, f. 1964, har tidligere arbejdet i DSB og Banestyrelsen som indkøber af banemateriel m.m. Hun debuterede i 2012 med romanen Kærlighed i indkøbskurven og som foredragsholder. I dag arbejder hun sideløbende med skriverierne i Nørkjær Knap Design og Innovation i Farum.

Danske købmandsgårde havde deres storhedstid fra midten af 1800-tallet til 1950’erne, hvor supermarkederne slog igennem. I denne oplevelsesbog fortæller Ingrid Oldenburg om hverdagslivet i sin slægts købmandsgård i Fredericia i årene omkring 1900. Her fungerede ”Den Jørgensenske Gaard” fra 1889 til 1914. Forfatteren fik fortalt historierne af sine forældre, og historierne er fulgt op af dokumentation og billeder fra Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.Efter en kort orientering om købmandsgårde generelt samt et rids af Fredericias historie oprulles historien om købmandsgården og de nu forsvundne bygninger. Der fortælles om hverdagslivet, juleforberedelser m.m. I fortællingen indgår muntre beretninger om drengestreger og købmandsgårdens gedebuk. Den løb rundt over det hele og skræmte folk i Fredericias gader. Bent Katzeff har skabt festlige tegninger af gedebukkens meritter.Købmandsgårdene er et stykke farverig danmarkshistorie, og det er forfatterens håb, at læseren får lyst til at besøge købmandsmuseerne rundt om i landet.Uddrag af bogenDer blev gjort alt for at holde gedebukken inden døre, men den slap altid ud. Den kunne selv åbne dørene, og den havde det med at gå op ad bagtrappen og åbne døre til pigeværelserne. Og hvis den kunne komme af sted med det, stangede den pigerne bagi!Sommetider kom gedebukken spankulerende gennem stuerne med kaffebønner dryssende efter sig. Det skete ofte, når min farmor sad og spillede på klaveret, som regel om aftenen. Og min far mente, at gedebukken måtte være musikalsk.Jeg kan ikke huske, om jeg fik gedens navn at vide, men lad os bare kalde den Mads. Folk ude i byen var bange for Mads, for den løb rundt og løftede op i damernes lange kjoler.En dag forsvandt Mads og var væk i et par uger.Om forfatterenINGRID OLDENBURG er født 1943 i Undløse Overdrev og er uddannet både som sygehjælper, hudterapeut og kosmetolog. Hun har arbejdet både ved hospitalsvæsen og inden for ældreomsorg. Hun var på arbejdsmarkedet indtil 2013. Hun har skrevet bogen på opfordring af sin gode ven, forfatteren Arne Ipsen.

Med 50 års forsinkelse kommer Damokles i 1985 på sin jomfrurejse i de danske farvande. Skibet ejes af rigmanden Hans Werlung. Med om bord er Silas og hans rødhårede kæreste Julie.Under sejladsen bliver Silas slået ned. Da han senere vågner op i sin kahyt, får han at vide, at han har råbt »Mord! Mord!« blandt passagererne. Men han husker intet. Werlung kan imidlertid fortælle Silas, at hans kæreste er forsvundet. Var det hende, der var blevet myrdet? Silas ved det ikke.I 2005 har hun været forsvundet i 20 år, men Silas kan ikke glemme hende. Hver dag på samme tidspunkt går han på havnen og kredser om det sted, hvor Damokles afgik. En dag får han øje på en rødhåret kvinde …Uddrag af bogenDa kælderen til sidst rummede et udsnit af noget, der lignede en mellemting mellem et ægyptisk gravkammer og kældrene med kunstværker og malerier under Louvre i Paris, sagde han: »Hvordan kan vi være sikre på, at det er ægte alt sammen?«»Jeg er glad for spørgsmålet,« svarede Werlung. »Når I har haft mulighed for at besigtige kunstskattene, vil jeg uddybe deres oprindelse. Jeg vil også gennemgå de teknikker, der er brugt for at fabrikere de nøjagtige kopier, som nu står overalt på verdens museer. I skal se et visuelt eksempel. Det vil fjerne enhver tvivl.« Han tømte sit glas i et drag. »Derefter kan auktionen begynde!«Om forfatterenKim Jørgensen (f. 1965) har siden 2008 udgivet fire kriminalromaner sideløbende med sit arbejde inden for handelsbranchen.

I Prinsen og jeg fortæller Rodolph Geraci om et Danmark, vi udmærket kender. Og så alligevel ikke ved ret meget om. Ved at fremhæve kontrasterne mellem det Frankrig, han voksede op i, og det Danmark, han forelskede sig i, viser Geraci, hvordan vi i virkeligheden er. Det bliver en lun og underholdende rejse rundt i en kulturel identitet, som sjældent standser op og ser sig selv i spejlet.“… en blomstrende kærlighedserklæring til danskhed og franskhed, når de torpederer hinanden og gør det så veloplagt, som det sker i denne hjertevarme, humoristiske og gennemkærlige bog om mennesker …– Michael Svennevig, forfatter til Lyspletter og I forlængelse af koens horn.Uddrag af bogenI Danmark har hvert eneste barn et kæledyr. Det starter med et marsvin, fortsætter med en kanin og slutter med en hest. I Frankrig spiser vi dem, de to sidste i hvert fald. Vi har endda nogle slagtere, som kun sælger hestekød. Det er nemt at finde disse forretninger. Det er dem med et forgyldt hestehoved hængende på facaden.Danskerne ejer en golden retriever, som er verdens sødeste hund. Man har desværre set en udvikling de sidste år med muskelhundene, som terroriserer vores parker. Det er nogle onde hunde, som vi ikke kan acceptere. Vi kender godt typen på disse hundeejere. Det er nogle, som har fundet en måde at få penisforlængelse på. Gudskelov er disse udanske kræ nu blevet forbudt, og deres hvalpe bliver aflivet. Nu kan vi igen sove trygt i vores dejlige seng under den varme dyne. Altså hvis søde Balder tillader det.Om forfatterenRodolph Geraci blev født i 1953 af en fransk mor og en italiensk far. Han har boet i Danmark siden 1981 og blev i 1987 uddannet pædagog. Han udgav i 1973 sin første digtsamling og har siden skrevet noveller og romaner. Prinsen og jeg er hans første danske udgivelse.

Udpluk, øjebliksbilleder og fragmenter. Følelser, stemninger og oplevelser. Smerte, sorg og tab. Taknemmelighed, venskab og forelskelse.Nuancer af blå er brudstykker fra en ung kvindes virkelighed, der er præget af et tungt sind, indre kampe, sygdom, sårbarhed, kaos og håbløshed. Det er også en virkelighed, der rummer jagten på en lysere tilværelse, på smilene og roen. Men hvor finder man hjælpen; hvordan finder man lykken? Er det muligt at nå frem til, at livet ikke bare er mørkt og tungt, men at det rummer langt flere nuancer? Det er spørgsmålene i denne ærlige og nærværende digtsamling, som frygtløst tager fat på nogle af de emner, der gør allermest ondt.Om forfatterenANNA DAMGAARD GULDBRAND (f. 1993) er opvokset i Grindsted. Hun læser psykologi på Aarhus Universitet. Nuancer af blå er hendes debut.

2015 er 100-året for kvinders valgret. I dag tager vi den ret for givet, men det er en ret, som det krævede kamp at opnå.Mændene var ængstelige ved tanken om at lade kvindfolk tage del i det politiske liv. Ængstelige og skeptiske. Verden ville blive anderledes, frygtede de. Og verden blev anderledes.Fik kvinderne ret? er en bog, der rejser tilbage i tiden med historier og fortællinger om nogle af de debatter og begivenheder, der var med til at sætte sit præg på kampen for kvinders valgret og kampen for ligestilling.Der er også fortællinger om nogle af de kvinder, der gjorde en betydelig indsats for fællesskabet i samfundet. Og endelig er der Kristiane Pedersen, der som 107-årig har set alle de forandringer vores samfund har undergået, siden kvinderne fik ret.Fra bogens forordFik kvinderne ret? Oprindeligt kunne de fem ”F’er”; Fruentimmere, Folkehold, Fattige, Forbrydere og Fjolser ikke deltage i demokratiet, selvom vi på papiret fik folkestyre med Grundloven af 1849 – og der skulle gå en årrække, før førstnævnte ”F” for alvor kom med på vognen.Efter mange diskussioner og lang tids kamp fik fruentimmere ret til at stemme og stille op ved demokratiske valg i Danmark. Til menighedsråd i 1903, siden til kommunevalg fra 1908 og sidst, men ikke mindst, fik kvinderne for 100 år siden, i 1915, ret til at stemme og blive valgt til den nationale forsamling, Rigsdagen.Denne bog er en mosaik af historier og fortællinger fra denne tid, ligesom den beretter om de kvinder, der spillede en rolle for kvinders valgret i 1915.Gennem avisartikler, citater, førstehåndskilder og interviews tager bogen os gennem historien om kvinderne. Den fortæller om kvindesyn, sjove episoder, argumenter, som vi i dag kun kan smile af. Og bogen breder sig ud til at fortælle konkrete kvinders historier i de 100 år, der mest af alt er kendetegnet ved, at kvinder fik noget at skulle have sagt. I demokratiske fora, på arbejdsmarkedet og i deres eget liv.Om forfatterneAnne Baastrup, medlem af Folketinget for SF 1994-2015 og Pernille Vigsø Bagge, medlem af Folketinget for SF 2005-2015. Begge har i perioder været ligestillingsordførere.Asbjørn Agerschou, folketingsmedlem for SF 1981-1990 og aktuelt ansat i et fagbund med opgaver indenfor politisk interessevaretagelse på det sociale område.Anne Baastrup, Pernille Vigsø Bagge og Asbjørn Agerschou har sammensat bogen og gravet i materiale fra Folketinget og Landstinget i gamle dage, gamle aviser, arkiver mv. og skruet de fortællinger sammen, som ikke er forfattet af de andre bidragydere.

Denne samling digte bygger på forholdet mellem håbefulde ønsker og overraskende indsigt. Relationer mellem de elskende, barn og voksen, venner, hende og omverdenen, de døde og levende. Med alt hvad det indebærer af lykke, jalousi, sorg og galskab. En håndfuld billedrige digte, der byder læseren helt indenfor.Uddrag af bogen:Vera i ungdomUngdommen er en skålvi drikker i sødmeforførende forårforelskelse i florunder blomstrende æbletræhviskede hanElskede Veraog de to smeltede sammeni duft af blomstrende saltde drak af hverandreflettedes ind og udI tusinde århviskede hunde sukkede søsygti kroppenes dans.Om forfatteren:EVA MAI HAUGSTED (f. 1963) er uddannet billedlærer og pædagog. Hun er en del af et kunstnerfællesskab, der bl.a. har lavet kunstprojektet Med kærlig hilsen Vera. Digtsamlingens Vera-digte er en del af dette projekt. Petra og andre digte er hendes debut.

Det er fredag d. 13, og vejrudsigten melder om trykkende varmeog risiko for torden, specielt i de sydlige egne.Niels Chauffør – ejer af Mogensens Busser & Turistfart – starter motoren og begiver sig ud på den ugentlige indkøbstur til Tyskland, dog ikke med sin gode vilje. Selskabet er på fallittens rand, bussens driftsbremse er defekt, og med sig har han blot syv passagerer: en konfus bejler i en laksefarvet buksedragt, et umage ægtepar fra Seden Strandby,en alkoholiseret invalidepensionist med dundrende hovedpine samt tre skulkende skoledrenge på en hemmelig mission.Bussen ruller rutinemæssigt derudad, men én ting står hurtigt klart: Det bliver en mærkværdig Tysklandstur, som ingen af passagererne vil glemme– NOGENSINDE!Uddrag af bogenTak skæbne, tænkte Niels Chauffør og satte motoren i gang. Den lød som en forkølet olding med rygerlunger. I bakspejlet iagttog han sine sølle syv passagerer – ubestridt det laveste antal, han nogensinde havde haft med på en Tysklandstur. Han kunne ikke undgå at bemærke, at Bjarne nu – stik imod sædvane – åbnede sin første øl, inden de ramte nedkørsel 54 til motorvej E20. Dette nåede Niels Chauffør dog aldrig at undre – eller snarere bekymre – sig videre over, før han atter blev angrebet af tungsind. Forude ventede 2 x 153 kilometer. 306.000 meters kørsel mod afgrunden. Ak ja, det tegnede til at blive en trist og kedelig dag – kedeligere end en 0-0-kamp i den usbekiske 4. division i kvindefodbold.Om forfatterenHenrik B. Thomsen (f. 1978) er cand.mag. i dansk og religion. Han har arbejdet som lektor i skandinavisk sprog og litteratur ved Rijksuniversiteit Groningen og underviser nu på Tornbjerg Gymnasium. Ud over noveller har Henrik B. Thomsen skrevet artikler, rapportager og anmeldelser i diverse magasiner og tidsskrifter. Tysklandsturen er hans debutroman.

I 1970 tvinger omstændigheder Ellen til at vende tilbage til fædrelandet Danmark, som hun 25 år tidligere flygtede fra med en tysk soldat. Turen skal vise sig at blive en voldsom følelsesmæssig rejse tilbage til en række oplevelser i fortiden, der endte med at forandre hendes livsbane for bestandigt. I de mange mellemliggende år har hun søgt at overbevise sig selv om, at hendes liv var trygt og godt, og at det forgangne ikke ville vende tilbage, men fortiden slutter aldrig. Hendes møjsommeligt skabte livsgrundlag trues nu af kollaps, og hun tvinges derfor til at gennemgå hele sin tilværelse med alle dens valg på ny. Har hun i virkeligheden fortiet sandheden om sit liv og sine følelser for sig selv? Og nok så vigtigt: Kan livet gå videre, eller må hun sande, at prisen for 25 års fortrængninger nu skal betales?Uddrag af bogen25 år er en menneskealder. Et sekund. En evighed. Det var i går. Ellen slap krigen og kørte mod Eckernförde, Schleswig, Flensburg, tankede op lige før grænsen ved Kruså. Hun havde hørt, at benzin var dyrt i Danmark. Danmark eller Dänemark, som hun nu kaldte sit tidligere fædreland. Hun havde lige nu fortrudt tilbageblikket. Hvorfor ribbe op i krigen? Det var de forbandede breve mellem Johan og Franz, der havde antændt en gammel, ulmende vrede. Hun ønskede forklaring, og hun ville genforenes med sin søster Karen og sin mor, inden det var for sent. Hun havde de sidste par uger erkendt, at hun altid havde ønsket det, selvom de aldrig havde besvaret hendes breve efter krigen. Nu kunne hun gøre, hvad hun ville. Alt var fra hånden på allerbedste vis. Tilbage rungede en tomhed og et savn efter hendes danske ophav og alt, hvad der hørte med. Fortiet for børnene Ludvig, Victor og Rebecca. Men mest af alt havde hun fortiet fortiden for sig selv.Om forfatterenPia Grandjean Odderskov er født 1963 i Aalborg. Nu bosiddende i Vesthimmerland. Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke. En af tovholderne for Jyllands Forfattere.

I denne bog præsenterer dansk erhvervslivs vel nok skæveste HR-profil en anderledes ledelsesfilosofi, der påstår, at vores følelser og reaktioner i forhold til os selv og andre har afgørende betydning for en virksomheds kreativitet, innovation og i sidste ende bundlinje.Kongstanken i compassionfokuseret ledelse er, at al ledelse starter med selvledelse. Når en leder forstår egne og andres reaktioner og samtidig evner at agere på den forståelse, vil der blive frigjort kræfter, som motiverer både leder og medarbejder til at nå det fulde potentiale. High performance er en vigtig ting, men det er ligeså afgørende at skabe arbejdsglæde og trivsel, for uden dem kan en virksomhed ikke flytte sig.For at nå målet må en leder være medfølende, nysgerrig og have evnen til at begejstre. Det kræver selvindsigt, og den ved Michael Andersen, hvordan man skaber. Med udgangspunkt i teorien tager han os med gennem en række illustrative cases og tilbyder en række værktøjer, der kan bruges i hverdagen. Det er let at gå til, og resultaterne er til at få øje på – både i dig selv og hos dine medarbejdere.Uddrag af bogenNår jeg synes, compassionfokuseret ledelse er værd at bruge tid og kræfter på, så skyldes det, at den på mange måder arbejder med det eneste store konkurrenceparameter, en virksomhed kan have, nemlig den kultur, der skabes gennem menneskene i hverdagen. Med compassionfokuseret ledelse fremelskes en tryg og sikker kultur, der understøtter et fællesskab, hvor kreativitet, innovation og forandring bliver integrerede elementer i hverdagen. Compassionfokuseret ledelse understøtter også en bæredygtig og langtidsholdbar high performance hos de enkelte medarbejdere, da de ikke længere bliver udsat for det høje selvværds bagside af medaljen, som i yderste konsekvens er livstruende.Om forfatterenMichael Andersen er bl.a. uddannet fra Harvard Business School og INSEAD og har gennem mange år studeret psykologiske dynamikker i erhvervslivet. Han har været med i toppen af dansk erhvervsliv, arbejdet med topchefer, prisvindende skuespillere og andre high performers i hele verden. Han har også undervist på universiteter i ind- og udland.

Bogen handler om Randi Allerups liv i Danmark fra 1944 og hovedsagelig om hendes evige kamp med sygdommen manio depressiv, som har præget hele hendes liv og har givet hende mange op- og nedture.Uddrag af bogen”Når man lever som en zombi, som jeg gjorde tidligere i dette forløb, er man som en parasit, der lukrerer på samfundet uden at yde noget.Ingen ville opdage det, hvis jeg en dag ikke var mere. Men menneskets elvopholdelsesdrift fornægter sig gudskelov ikke. I min sorg over mit problematiske liv kan jeg stadig mobilisere et HÅB OM EN FREMTID, om ikke andet så på lavere plus end tidligere. Jeg har altid troet på skæbnen; at man måtte tage den til efterretning og leve i henhold til de vilkår, den måtte afføde. Jeg tror også, at det enkelte menneske skal lide i det omfang, det er i stand til at tackle lidensen.”Om forfatterenRandi Allerup er født i Hampen, Midtjylland og har boet i flere områder i Danmark, Indien og Cuba. Hun er uddannet kontorassistent og 3 sproglig korrespondent og har arbejdet i flere internationale virksomheder som direktionssekretær. Randi Allerup bruger sin tid som pensionist til frivilligt, humanitært arbejde.

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.Uddrag af bogenMit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.Om forfatterenHenry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

På et eller andet tidspunkt vil de fleste mennesker få rygsmerter. Hver 10. dansker – i alle aldre og begge køn – har konstant besvær med deres ryg.Er du en af dem, så er bogen for dig. Den er skrevet i dybtgående, men letlæste afsnit, der alle er ledsaget af oplysende illustrationer.Du får bl.a. svar på disse spørgsmål:HVEM har ondt i ryggen?HVOR i ryggen udløses smerterne?HVORFOR opstår smerterne?HVAD sker der, når ryggen gør ondt?HVORLEDES kan du selv gøre en indsats for at afhjælpe dine smerter og forebygge tilbagefald?Uddrag af bogenMange rygpatienter har en så dårlig ryg, at de har måttet foretage en gennemgribende omlægning af deres tilværelse med hensyn til arbejde og indskrænkning i fritidsaktiviteter eller endog tidlig fratræden fra arbejdsmarkedet.Rygsygdom udgør næsten 15 % af langtidssygemeldingerne og mere end 10 % af førtidspensionerne, og udgifterne forbundet hermed udgør den næststørste post på sundhedsbudgettet, kun overgået af udgifter til psykisk sygdom.På grund af de økonomiske, samfundsmæssige og helbredsmæssige konsekvenser af rygsmerter gøres der derfor en stor forebyggende indsats med rygvenlige stole, indstillelige arbejdsborde, bedre løftegrej i industrien og i plejesektoren, bedre rygbehandlinger og rygskoler.Men endnu ikke med den helt store og forventede virkning, og måske fordi de forskellige tiltag overvejende bygger på det synspunkt, at vi bruger vores ryg ”forkert” med tunge eller skæve løft, at vi bevæger os for lidt, sidder for meget eller bruger vores ryg ensidigt i længere tid. Imidlertid er der andre om ikke udløsende, men disponerende årsager til ryggener, fx stress.Om forfatterenRonald Fohlmann (f. 1934) blev uddannet kiropraktor i USA og har de sidste 25 år drevet klinik med sin søn (www.kiropraktor-esbjerg.dk). Han har tidligere skrevet Pas på ryggen, Bevæg dig sund, Hvad er kiropraktik?, Kiropraktik får fodfæste og Velvære og bevægelsesglæde.