Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Daniel er 16 år og hamrende træt af sin mor, sine kammerater og alle på skolen, men måske mest træt af sig selv, fordi han ikke rigtig slår til nogen steder. Han hader dem alle sammen, lige så meget som de hader ham, og han kan heller ikke bruge dem til noget.Daniel sidder fast og aner ikke sine levende råd. Men så sker det: En dag han sidder i parken, fordybet i sine mørke tanker, står der pludselig en pige foran ham. Hun vil have en cigaret, og det får hun, men i stedet for at gå videre, sætter hun sig ned ved siden af Daniel. Hun hedder Ida og er gravid og stofmisbruger. Det bliver begyndelsen på et forhold, der kommer til at ændre begges liv.Uddrag af bogenDaniel sætter sig tungt på den ene af de fine grønne bænke med det gammeldags look og krummelurer på armlænene, der står i parken. Han sidder ofte på en af bænkene, når cigaretterne er købt, og nyder roen, som cigarettens første indhaleringer giver; men i dag har nogle store fugle valgt at overskide “hans” bænk. Han ser det som endnu et eksempel på den dårlige behandling, verden udsætter ham for, og vælger surt og indigneret en af de andre bænke, som ikke er hans. Han studerer sine hænder, der ryster. “!” Han knuger dem sammen, til knoerne bliver hvide. “For helvede,” kommer det sammenbidt. Og endnu engang og lidt højere: “For helvede!”Om forfatterenUlla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet.
En historie fra middelalderens Frankrig. En ung pige passer og plejer en gammel og døende tidligere pirat. Han fortæller hende, at såfremt hun opfylder de to ønsker som han har beskrevet i sit testamente, er indholdet i hans kiste hendes.Uddrag af bogenEmery studerede de tre kvinder. Så pegede han på en flot, sorthåret kvinde. Han nikkede til to af sine mænd. ”Hold hende ud over rælingen.”Der gik kun kort tid, så holdt de hende i hvert sit ben ud over rælingen. Hendes kjole og underkjole faldt ned over hovedet på hende, så man kunne se hendes røde underbenklæder. De tre mænd ville hjælpe hende, men da de så Emery pege på dem med sin pistol, fortrak de.”Jeg ved ikke, hvor længe mine mænd kan holde hende,” sagde Emery og så på kaptajnen. ”Hun er på vej til at ende som hajføde.”Om forfatterenBjarne Christian Hatting (f. 1940 i København) er uddannet typograf, merkonom og korrespondent i engelsk og har haft en lederstilling i SAS. Efter at være gået på efterløn boede han en årrække i henholdsvis Frankrig og Tjekkiet, inden han i 2011 vendte tilbage til Danmark. Han har en række romaner i forskellige genrer bag sig.
Kære læserJeg håber, du vil tage imod min historie med et åbent sind. Den er ikke lang, men den går dybt. Det er fortællingen om Annas forhold til Nicolai. Hun elsker virkelig sin kæreste, men da han vil eje hende og bestemme over hende, bliver kærligheden pludselig svær. Og da han ovenikøbet begynder at slå hende, bliver det et mareridt.Jeg har mødt mange piger som Anna, og en dag stod jeg selv i samme situation som hende. Derfor tror jeg, det er vigtigt at fortælle disse historier, hvor svære de end kan være at få ud i ord. For hvad er det for en kærlighed, der slår, manipulerer og ydmyger? Er det overhovedet kærlighed, og hvordan gør man sig fri?Jeg fortæller historien om Anna og Nicolai, fordi det er så vigtigt at få brudt disse destruktive mønstre. Bogen er derfor til alle jer, der elsker som Anna, som Nicolai – og til alle jer, der bare så på.Kærlig hilsenSineUddrag af bogenJeg kan huske, du vendte dig om i mod mig og sagde ”Undskyld, Anna, jeg gør det aldrig igen.” Du sagde ikke andet end det, men jeg lænede mig ind i mod dit bryst og elskede dig af hele mit hjerte. Jeg troede altid på dig, både på de gode ting, du lovede, og de onde ting, du sagde.Om forfatterenSine Simonsen (f. 1995) færdiggjorde gymnasiet i 2014 og fortsatte derefter på Teaterhøjskolen Rødkilde. Hun har altid læst meget og begyndte at skrive i en tidlig alder. Kære Nicolai er hendes debut.
En krimi skal bestå af et (eller flere) mord og efterfølgende opklaring, og denne bog følger da også den kendte opskrift, men det er så det!Behandlingen af det obligate tema følger på ingen måde den gængse opskrift, for forfatteren er ude på at ruske op i læseren. Der spares ikke på krudtet nogen steder, og da bogen også er samfundskritisk, bliver der langet ud til højre og venstre, og ingen går fri. Samtidig er sagen yderst pinlig for visse personer, og det er sideløbende med, at utraditionelle midler tages i brug af Rimm, politimanden, der har fået sagen.Sagen er Rimms hidtil vanskeligste, og han bliver hårdt spændt for i det langvarige opklaringsarbejde, men man er kommet til den rette, for hvis man tror, at Rimm er en mand, der giver op over for vanskeligheder, så vil man se, at vanskeligheder netop ansporer Rimm til at gøre sit yderste, koste hvad det vil.Uddrag af bogen”Nå, men endelig fik han sig arbejdet hen til det, han havde lagt op til gennem den foregående times forelæsning, han gjorde en kunstpause, hvorefter han salvelsesfuldt og med et stort smil sagde:”Hver eneste sand lærer vil være interesseret i at skrive under på en loyalitetserklæring, og jeg har her udfærdiget et dokument, som I skal skrive under på, med mindre I ønsker at arbejde et andet sted. Nu skal jeg læse op:”Undertegnede erklærer herved sin uforbeholdne tillid til og loyalitet overfor rektor gennem sin underskrift. Underskriften sikrer, at læreren vedholdende holder sig til sit lærerløfte efterretteligt og øjeblikkeligt og nøje retter sig efter enhver besked eller ordre fra rektor. Ved brud på denne aftale eller ved at nægte at udføre beskeden, vil man have sikret sig øjeblikkelig afskedigelse efter rektors afgørelse. Rektors afgørelse er inappellabel.”Som sagt vil enhver ordentlig lærer ønske at skrive under på dette dokument, der vil sikre et godt undervisningsgrundlag for eleverne og et fremragende godt arbejdsklima på gymnasiet, hvilket vil højne standarden på skolen, som i højeste grad er tiltrængt.”Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som land-arbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer og ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.
Noget ukendt er en digtsamling, der handler om dét at møde et fremmed menneske og give sig selv mulighed for at fortabe sig fuldstændig i vedkommende. Den beskriver den fantastiske rejse, det er at lære hinanden at kende. Den handler om de uendelige nætter, hvor man kortlægger hinandens kroppe, og de dovne eftermiddage, hvor man maler hinandens sind. Den nye, rene forelskelse, hvor begge parter starter med en renvasket tavle og skal finde ud af, hvad der nu skal stå. Noget ukendt handler om det at forelske sig, og hvad der sker, hvis man mod al forventning følger sin mavefornemmelse og tillader sig selv at forsvinde helt ind i et andet menneske.Uddrag af bogenNyDu eren gnistder frygtløstantænder miguden fortrydelseJeg eret fyrværkerider hastigtsøger mod himlenved din berøringVi eren nytårsaftenen evigt nybegyndelsenoget ukendtOm forfatterenMarie Trappehave er født i 1996 i Odense. Hun er opvokset i en lille landsby på Sydfyn og har haft forfatterdrømmen i bagtankerne, siden hun begyndte i skole. Noget ukendt er hendes debut.
Et ophold på psykiatrisk afdeling er aldrig en nem oplevelse, men for Nini Vind Schulz blev det direkte et mareridt. Da hun i 1990 blev indlagt, var det med en naiv tro på, at myndighederne var til for at hjælpe hende. Men da en ansat begik seksuelle overgreb mod hende, måtte hun sande, at det langtfra var tilfældet.Dukseelev i flinkeskolen er en ærlig, vred og frustreret fortælling om konsekvent at blive ignoreret og marginaliseret, når man først er blevet stemplet som ikke-rask. Men den er også en bredside mod et system, der kategorisk dækker over sine egne fejl og bebrejder offeret frem for gerningsmanden.Uddrag af bogenJeg vågnede ved en stank af spiritus. Der lå en nøgen mand i min seng. Jeg blev stiv af skræk. Kunne ikke reagere. Lå bare ganske stille. Jeg var alene på stuen, og døren var lukket. På natrunde kom den kvindelige sygeplejerske ind på stuen. Jeg husker ikke hendes navn. Straks hun så, at der lå én i min seng, smækkede hun døren hårdt i og forsvandt. Tankerne for gennem hovedet på mig. I den grad svigtede hun mig. Hvorfor greb dog hun ikke ind? Det føltes som timer, inden hun igen kom. Denne gang sammen med den mandlige sygeplejerske Steen. Måske egentlig han hedder noget andet. Sammen fik de den fulde mand ud og kom ind på min stue bagefter. Jeg fik at vide, hvem han var. Det var sygeplejeeleven. Min kontaktperson. Jeg var jo den indlagte på psykiatriske afdeling.Om forfatterenNini Vind Schultz blev født i Esbjerg i 1959, men voksede op i Kolding. Hun er tidligere hundefrisør og har uddannelser som merkonom i markedsføring og idrætsleder. Dukseelev i flinkeskolen er hendes debut.
Og er en digtsamling, der handler om at komme overens med sig selv. Om at acceptere sin alder, kampene, refleksionerne, vreden, glæden. Og om at stå ved sine valg og være tro mod sig selv. Når alt kommer til alt, er man sit eget udgangspunkt, så først og fremmest må man lære at elske sig selv. Man kan kalde det positiv egoisme, for kun sådan kan man også elske andre …Uddrag af bogenDet dybeste i hækken bruner nuog bryder gennem det grønneder står mørkemændmed udstrakte, sorte arme og vil udmen selv om de lokker som sirenerselv om deres afsæt er blidtog fuld af omfavnelsergår jeg langsomt i frømed rosens røde forfald og tørre viden.Om forfatterenLENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 11 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook.
På psykiatrisk afdeling F37 er man i fuld gang med at indøve en menuet, som patienter og personale sammen skal opføre til afdelingens jubilæum i september. Sideløbende oplever nogle af kvinderne, at tilværelsen ikke altid former sig præcis, som man kunne ønske sig. Det gælder den ellers så livsglade sygeplejerske Tanja og især den knap trediveårige Malene, der – i sine maniske perioder – forstår at sno alle om sin lillefinger, men også Beate – den omsorgsfulde sygeplejerske – som ikke formår at skille arbejde og privatliv, samt Susanne der – via en dødsannonce i sin morgenavis – spindes ind i afdelingens flimrende miljø, som også påvirker de involverede mænd.Uddrag af bogenSusanne var så langt væk i minderne, at hun havde glemt klokken, der nu slog ti på deres engelske standur, og hun konstaterede, at det var nu, hun burde have siddet på kontoret. I en fart greb hun telefonen og meldte sig syg.Efter at have taget et par hovedpinepiller vendte hun tilbage til dødsannoncen.”Eventuelle pårørende bedes henvende sig til inspektøren i de beskyttede boliger ved plejehjemmet Danhjem,” læste hun.Hun vidste, at Verners forældre allerede dengang havde været temmelig gamle. Der havde været en tolv år ældre søster, men de to søskende havde ikke set ret meget til hinanden.Susanne drak resten af sin kaffe i én stor mundfuld og bestemte sig. Resolut valgte hun nummeret på sin mobiltelefon, og kort efter havde hun inspektøren i røret. Han fortalte, at annoncen var blevet lidt forsinket på grund af helligdagene, men hun måtte endelig komme.Om forfatterenLIZETTE NIELSEN er opvokset i Taarbæk. Hun skrev i 1970’erne artikler herfra om tiden 1939-1947. Uddannet kontorist. Sygehjælper på Rigshospitalet i 15 år. Derefter uddannet plejer og arbejdede som sådan i 16 år. I 1983 skrev hun en artikel i Skalk om Valdemar den Stores datter Ingeborg, som senere dannede udgangspunkt for den historiske roman Magt og Vilje (2012).
Peter er en mediedarling, og folketingskarrieren går strygende. Men respekten, magten og indtjeningen svarer ikke til hans skyhøje ambitioner. Så han får en ide. En omfattende legalisering af narkomarkedet vil være kontroversiel, men populær, og som revolutionens spydspids er hans fremtid sikret.Henrik har ikke sin barndomsvens succes. Et hårdt liv som pusher og misbruger har sat sine spor, men han er på ingen måde klar til at give op. Impulsiv og voldelig som han er, er han blevet en paria i lokalmiljøet, men det gør ikke noget. Hvis bare han tør satse stort nok, skal han nok imponere sine fremmedgjorte bagmænd.Rygterne vil vide, en sending på hundredevis af kilo hash og heroin er på vej til Danmark. Alle taler om det, ingen ved, hvem der står bag. Og der er store penge at tjene, hvis man er skarp og skånselsløs nok.EUFORIA er historien om grådige mænd, hvis havesyge går ud over en sagesløs nation.Uddrag af bogenHan følte sig iskold, som om han befandt sig i en dybfryser, på trods af varmen i rummet. Han var paralyseret. Hvad var der ved at ske? Der var kaos i hans sind. Hans situation var dødsensalvorlig, og han havde ikke kontrol over den. Han var bare en tilskuer, en passiv deltager. Han prøvede at rejse sig fra sofaen, men han kunne ikke. Frygten havde ikke kun lammet hans tanker, men også hans bevægelser. Han kunne hverken skrige eller råbe. Han kunne faktisk ingenting. Han så skyggerne, der var på vej ind i kælderrummet, og han kunne se, at de lydløst nærmede sig hans sovested. Han kunne ikke reagere, da en hånd hårdt blev presset ned over hans mund og næse.Om forfatterenDieter Hoffmann har arbejdet med indretning og dansk design i Fjern- og Mellemøsten. Lilian Hoffmann har arbejdet på en erhvervsskole og beskæftiget sig med lokalpolitik. Hun har tidligere skrevet MARTINA, om deres teenagedatters alt for tidlige død i 1991, og romanen ENGLESTØV. Parret er dybt engageret i kampen mod narkomisbrug.
Hvad ville du gøre, hvis det viste sig, din højre hånd hader dig? Nej – helt ærligt – hvordan ville dit liv forme sig, hvis den ikke alene ikke ville gøre, som du ville have, men direkte modarbejdede dig? Hvis den nåede det punkt, hvor den decideret planlagde at skille sig af med dig?Håndkraft – en lige højre er en surrealistisk rejse gennem et ellers næsten helt almindeligt liv. Det er en fortælling om en ung mand, der står over for de udfordringer, alle andre unge mennesker også står over for. En fortælling om ensomhed, identitet, lykke, svigt, angst, psykiske kriser, karriere, kærlighed og om forhold – sidstnævnte især til den ***** hånd, der bare ikke vil give ham en fair chance for at forkludre sit eget liv.Uddrag af bogenJeg slog en let kammeratlig tone an, da jeg henvendte mig til hånden. Den var helt god, den med hunden, hva’? Så du, den rendte rundt med massageapparatet i kæften, uden at de havde opdaget noget? Med de hentydede jeg selvfølgelig til den stilige herre og hans yngre kvindelige ledsager. Jeg ville sgu godt have været en flue på væggen, når de opdagede det, fortsatte jeg og så forventningsfuldt på hånden.Den lå ret passivt på bordet. Hånden var let knyttet. Pludselig drejede den sig og stak en tommelfinger i vejret. Den var i vinkel, kunne jeg næsten høre den sige.Så langt, så godt. Vi kommunikerede.Om forfatterenLEIF ACHTON-LYNEGAARD (f. 1954) bor i Munkebo på Fyn. Han har tidligere udgivet tre digtsamlinger og to novellesamlinger og bidraget til Hvedekorn, Slagtryk og diverse nordiske litteraturskrifter. Derudover skriver han haiku, revytekster og sange.
En ny opgave for kriminalkommissær Martin Bjermark og hans faste team tager sin begyndelse, da en ung kvinde begår et bankrøveri på Strøget i København. Et par dage efter styrter en ung mand i døden fra Fisketorvets øverste parkeringsdæk. Mord eller selvmord? Er der en forbindelse mellem de to gerninger? Sagen udvikler sig hurtigt, og fører Martin Bjergmark til en gammel pakhusbygning i Frihavnen, hvor en forhutlet bums er blevet udsat for en bestialsk forbrydelse.Efterforskningen fører politiet til Christiansborg, hvor en politiker, som den første kommer på Bjergmarks liste over mistænkte personer. Flere følger efter, da endnu et drab bliver begået.Læseren føres nu gennem det københavnske natteliv fra natklubber og spillekasinoer, til et uhumsk fotoatelier og bagmændenes luksuriøse og indbringende virksomheder.Mord i Frihavnen er tredje udgivelse af kriminalromaner.Om forfatteren:Bente Nimb. Født 1940 i København. Debuterede som forfatter med bogen "Rejsen mod Bente" i 2001. Hun har mere end 35 års erfaring indenfor ejendoms- og finansieringsbranchen. Hun har mange jern i ilden og altid gang i nye projekter.Tidligere krimiudgivelser af samme forfatter:Mord i julen, 2004Mord på kræmmermarkedet, 2005Mord i mosen
Alf Marcussen udstationeres hos Interpol i Lyon. Ikke lige drømmestedet for den modne efterforsker med en kraftig aversion mod alt fransk. Han får dog hurtigt andet at tænke på, da en nynazist igangsætter en række attentater mod politiske ledere flere steder i Europa.Alf Marcussen og hans franske kollega Marcel Laurent efterforsker attentaterne, og det står hurtigt klart, at de alle har et politisk motiv. Bagmanden, Martin Wenger, gør intet for at skjule sin identitet, men alligevel har han gang på gang held med at løbe om hjørner med politi og myndigheder. Det er op til Marcussen og Laurent at stoppe ham, inden han slår til igen.Vanviddets pris beskriver, hvordan et menneske kan blive drevet til ekstremisme og vold, men den handler samtidig om hverdagens fordomme og venskaber.Uddrag af bogenMarcel Laurent var prototypen på en franskmand, som Marcussen kendte dem fra 60’ernes franske film. Han var en lille, ubarberet, mørkhudet mand. Med en filterløs cigaret, formentlig en Gauloisess eller Gitanes, dinglende fra mundvigen og med åbentstående hvid skjorte stod han afslappet op ad et lille hegn inde i en gårdhave, hvortil rygerne var blevet forvist. Han havde et markant ar på højre side af halsen og relativt store ører, som blev yderligere fremhævet af, at han var klippet meget kort i siderne. Dertil kom en diskret guldsolbrille, der dækkede det halve af ansigtet. Alt i alt prototypen på en lavstammet franskmand, konstaterede Marcussen for sig selv.Vagten fulgte Marcussen til dette rygermekka og efterlod ham med en kort besked på fransk til Laurent.– Velkommen til Frankrig, hilste denne ham venligt med et fransk-engelsk, som var en parodi værdig, idet han fik øje på Alf Marcussen. Han tog cigaretten ud af munden, kastede den til jorden og tværede den ud med undersiden af sin sko. Så smilte han bredt, så smilerynkerne omkring øjnene næsten stod som lodrette linjer i huden.– Velkommen, gentog han og gav Marcussen hånden. De må være Alf Marcyzzen, ikke?Typisk, tænkte Marcussen. Forbandede sprogtabere.Om forfatterenTORBEN SVENDSEN er født i 1967 og debuterede som forfatter i 2007 med rejsedagbogen Backpacking for begyndere. I 2012 udgav han sin første skønlitterære bog, spændingsromanen Besøgelsestid.
Digte til alle aldre tager læseren med på en forunderlig tur rundt i den vide verden. Med enkle rim og med en god portion humor besøges bl.a. mærkelige jyske mænd, sumobrydere og sære stære. Ordene er valgt med omhu, så der ofte fortælles mere, end det umiddelbart ser ud til.Nogle af digtene henvender sig til børn, andre til voksne; men indimellem appellerer digtene til begge grupper, hvor børns fantasi sættes i gang, medens voksne også opfatter nogle dybereliggende tanker.Med ”Forfængelighed”, der er digtsamlingens første tekst, vandt forfatteren en større digtkonkurrence i 2006.Uddrag af bogenMont Ventoux1.Debutanten får sin dåb,danser til sit afskedsbal.Midt i mængdens vilde råbpå en rockers hovedskal.2.Svedig som en arbejdshestkan han smage salt og blod.Frygten for en dopingtestlurer under bind og jod.3.Solen stikker stærk og rød,nu hvor målet synes nær.Hvad betyder liv og dødher i Tourens cykelhær?Om forfatterenBørge Bagger (f. 1943) er pensioneret gymnasielærer i geografi og historie fra Fredericia Gymnasium. Gennem flere år har han virket som korrekturlæser og redaktør af geografiske og historiske lærebøger.
Henrik er i Wien på et kunstnerophold, da han tilfældigt støder på Sara. Mødet bliver afgørende for dem begge. Henrik reevaluerer i løbet af ugen i Wien sin fortid, sin nutid og sin fremtid. Sara og Henrik tænder håbet om en fælles fremtid i hinanden, men de har begge ægtefæller og børn i Danmark, og Henrik har stadig mange refleksioner over sin barndom med kærlige, men fundamentalistisk indstillede forældre, for hvem det guddommelige kald stod over alt.En hundrededel bedre er en roman om livet, kærligheden og troen på godt og ondt. En historie om forholdet mellem generationer, om skilsmisse og om at finde kærligheden og troen på fremtiden igen. Det er en historie om at gøre det så godt i livet, som man kan i forhold til sig selv og sine nærmeste.Uddrag af bogenHenrik tænkte på, at han nu var faldet for fristelsen, ligesom Ron Black var, dengang Henrik i sin barndom havde stået og luret og fået sit første kig ind i den seksuelle verden.Han var cirka på samme alder, som hans far var dengang. Han tænkte over, hvordan Johannes ofte havde set på seksualiteten som en kilde til fristelser og potentiel synd.Henrik så på Sara, der stadig lå og sov ved siden af ham i sengen. Den grønne kjole, som havde klædt hende så godt aftenen før, lå på gulvet ved siden af sengen, hvor han havde fået lov til at fjerne den fra hendes skuldre, så kjolen var faldet ned på gulvet, og hun havde stået og set dejlig ud i sine trusser og høje hæle.Om forfatterenMICHAEL SLOT PIHL (f. 1963) arbejder som skoleleder og sanger. Han har tidligere udgivet digtsamlinger, musicals, sangbøger og cd’er. En hundrededel bedre er hans første roman.
I Utterslev Mose finder man liget af en nøgen teenagerpige af tyrkisk herkomst. Kriminalkommissær Martin Bjergmark sættes på sagen, og snart viser det sig, at opklaringsarbejdet bliver meget mere kompliceret end ventet, da offerets bedste veninde også findes myrdet en uge senere. Der er mange lighedspunkter mellem de to begivenheder. Er gerningsmanden måske én og samme person? Eller er det andet drab et inspirationsmord?Bjergmark er i et slemt dilemma, da han begynder at modtage mystiske anonyme breve. Måske er han også selv kommet på dødslisten? Og da endnu et offer falder for den gale morder, stiger panikken i befolkningen. Politiet er i chok, og et massivt antal betjente sættes på sagerne, al orlov inddrages, journalisterne samles som gribbe. Det lader til, at en seriemorder er på spil!Men alle spor ender blindt, og det går op for Martin Bjergmark, at han er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug, hvis han skal forhindre, at der sker en ny forbrydelse. Han lægger en dødsensfarlig kabale.Om forfatteren:Bente Nimb. Født 1940 i København. Debuterede som forfatter med bogen "Rejsen mod Bente" i 2001. Hun har mere end 35 års erfaring indenfor ejendoms- og finansieringsbranchen. Hun har mange jern i ilden og altid gang i nye projekter.Tidligere udgivelser: Mord i julen, 2004 Mord på kræmmermarkedet, 2005 Mord i Frihavnen, 2007Forfatteren har allerede fra første udgivelse fået flotte anmeldelser, hvilket skyldes den særdeles autentiske måde, Bente Nimb formår at skrive på.Alle personerne i krimierne - de udstødte, de hjemløse, de prostituerede, de kriminelle, bagmændene, m.v. - er personer, hun har mødt i det virkelige liv under research til historierne.I Mord i mosen talte hun blandt andet med en psykiater for at komme lidt til bunds i mulige motiver for sindssyge til at begå mord.
Bogen er en håndsrækning til store børn, teenagers eller bare uøvede kokke, der gerne vil bage eller lave mad på egen hånd.Her er opskrifter på lette middagsretter til familien.Men det er også mange forslag til lækker brunch til vennerne.Der er rart at gå på café, men det er nu også hyggeligt at servere moderne caféretter hjemme.I bogen finder du også forslag til lækre og sunde afløsere for traditionelle madpakker.Har du lyst til at bage, rummer bogen også masser af inspiration.Det er nemt at gå i gang, da der følger en grundig trin-for-trin beskrivelse med opskrifterne.Vi lægger vægt på sund og varieret mad.God fornøjelse!Om forfatterneAlle 3 har skrevet 1'eren og Annette Søby har skrevet flere kogebøger, f.eks. serien Fromme fristelser.
I sex, frihed og fatwa kommer vi rundt i verden: Til Zimbabwe, Sarajevo, Nigeria og London. Vi møder algierske terrorister og sydafrikanske forfattere. Vi tilbringer en nat i den hellige by Mekka sammen med Salman Rushdie og ayatollah Khomeini, og vi bevæger os rundt blandt eksiliranere i Europa. Her er både møder med døden og oplevelser af lykke, f.eks. ved at bevæge sig hen over kloden i et fly. Sex og kærlighed møder vi også overalt på jorden.Men hvor forskellige bogens essays er, så er de bundet sammen af spørgsmålet om frihed. Hvad enten der er tale om manglen på frihed ved religiøs dogmatisme eller friheden ved at finde sig selv. Det handler om ytringsfrihed og det fællesmenneskelige. Om at vogte sig for det totalitære, drømme stort og flyve højt. Og om litteraturens mulighed for at sætte mennesker fri.Uddrag af bogenEt par måneder før min far døde, havde jeg udgivet en temmelig selvbiografisk bog om min opvækst. Det var en opvækst, der ikke blot var præget af min mors sygdom, nej, hendes manio-depressivitet opslugte den. Fra otte-ni års alderen besøgte jeg hende på åbne og lukkede psykiatriske hospitalsafdelinger. I huset, hvor vi boede, kom omtrent ingen gæster, og der svævede en dyster hemmelighed over det og os: Min mors sygdom.Om forfatterenHelle Merete Brix (født 1959) er freelancejournalist, forfatter og litteraturanmelder ved Weekendavisen. Fast tilknyttet Human Rights Service i Oslo og Den Korte Avis som kommentator. Har tidligere udgivet blandt andet "Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa" (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2008), "Fri Tale" (Gyldendal, 2005) og "I Krigens Hus" (Hovedland, 2003).
Når sommeren går på hæld, begynder sæsonen for de danske æbler. Haver, gårdbutikker og markeder bugner af røde, gule og grønne, søde, syrlige og saftige æbler, og de kan naturligvis spises som de er eller koges til æblemos. Men der er så mange andre muligheder for at få glæde af smagsrigdommen i de forskellige sorter af danske æbler. Pluk blandt de mange opskrifter på salat, varm mad, bagværk, drikke, marmelader, slik og desserter med æbler eller sæt tænderne i en lun, nybagt æbletærte.Bagerst i bogen er en guide til 35 danske æblesorter med beskrivelser og tips til anvendelse, både af gamle og nye sorter.Om forfatterenNina Sigmund er freelancejournalist og vild med danske æbler. Efter hun har udgivet Æblekogebogen I, kommer Æblekogebogen II nu med endnu flere opskrifter på æblemad, æblesalater, æblesylterier, æblekager og æbledrikke.
Tag med til Tågeø, hvor 12-årige Pelle og Nikki en dag opdager en underlig kapsel i en trækrone. Den tilhører et ikke helt jordisk væsen, der har meget personlige grunde til at lande på øen. Det vækker dog hurtigt opsigt. Snart har de militæret i hælene for ikke at glemme en ond videnskabsmand, der vil gøre alt for at skjule sandheden. På Tågeø er der nemlig hemmeligheder, der for enhver pris ikke må komme ud. Hvad sker der på gården, der kaldes Statens Forskningscenter? Hvorfor forsvandt Pelles far pludselig for et år siden? Find svarene på disse spørgsmål, og på hvordan man får en rumkapsel til at lette.Om forfatterenMartin Elvstrøm-Vieth er 39 år og virker til dagligt som præst i Godthaabskirken på Frederiksberg. Han er gift og har tre børn.
Velkommen til Udkantsdanmark – ”den rådne banan”Elendighed, fattigdom, udvandring, faldefærdighed og glemsel er blot nogen af de gloser, der bliver sat på dette bestemte område.Det er derude, hvor kragerne og vinden virkelig vender, mobildækningen er lignul, og hvor man ikke kan høre eller se mennesker for bare stilhed. Og så er detder, hvor høstblomster både er det, der rager en, og det, der risikerer at blive kørtover, når man skal gøre en dristig overhaling.Men hvem siger, at det nu også forholder sig sådan – herude ellers intet at bemærke? Kan der ikke på katastrofens rand gemme sig stråler af hverdagsmirakler, af håb, følelser og troen på det bedre i morgen for en selv og for andre?Herude ellers intet at bemærke byder på 14 socialrealistiske noveller, der uden ironi beskriver en tilværelse, hvor folks liv på godt og ondt præges af en miljøpåvirket mentalitet.Uddrag af bogenAt lave postkort over området ville være synd og skam og spild af de mørke farver. Vi kørte forbi en landmand, der pløjede sin tørre mark, og hans an- spændte ansigtsudtryk, som jeg svagt kunne skimte bag den lille forrude på traktoren, signalerede næsten, at tiderne var hårde og de store hjuls hastige omdrejninger taget i betragtning, tolkede jeg, som kørte han hurtigt for netop at glemme de dårlige tider og vilkår for nutidens landbrug.Om forfatterenLars Flemming er født og stadig bosat i Næstved. Studerer til folkeskolelærer. Han har tidligere udgivet romaner, en digtsamling og skuespil.Herude ellers intet at bemærke er hans første novellesamling.
BETJENTENE KASPER OG BO er kolleger og venner, og både den professionelle relation og venskabet får de brug for, da de sættes til at udføre opklaringsarbejde af en række lovovertrædelser. Disse har fundet sted i nærmiljøet i løbet af foråret og hen over sommeren, og chefen Mogens mener at kunne kæde dem sammen. Men hvad har prostitution, mord og en flaskepost fra Polen med hinanden at gøre - og er et job som politimand ensbetydende med, at man selv udelukkende holder sig på den rigtige side af loven? Pusle- spillet bliver mere og mere indviklet, og sagerne strækker sig ud over landets grænser. Det bliver derfor mere vigtigt end nogensinde, at betjentene holder hovedet koldt."Den onde vilje" skildrer hverdagen for lovens håndhævere og gør opmærksom på, at også politimænd har følelser.Om forfatterenPOUL RIBER SCHACKSEN er læreruddannet, med dansk og idræt som hovedfag. Han har udover at være artikelskribent også arbejdet som foredragsholder, i Danmark såvel som i udlandet. Han har desuden deltaget i radio- og tv-indslag med emner som guide til Europas hovedstæder, spisesteder og ho- teller, samt ridning.
En digtsamling om kærlighed, længsel, afstand, samhørighed, nærvær og afsked - om omskifteligheden som et grundvilkår, i sindet, naturen, relationerne og livet.Uddrag af bogenDet er frosten dag til klare tankeralting skåret ud i glasisblomster, spejlingerkun ånden foran din mund er hvid og fugtigog bedre at kysse end dine læberdu er lige heren håndsrækning borte.Om forfatterenChristina Grøndahl er født i 1976 og uddannet socialrådgiver.Årstiden er en bevægelse indeni er hendes første digtsamling.
Med tanke for bæredygtighed og genbrug har Solveig Linde Nielsen skabt en kogebog fuld af nyudviklede og inspirerende madopskrifter med noget for enhver smag.Solveig giver desuden læseren smagsprøver på sine fantasifulde og kreative ideer, om alt fra hvordan man kan genanvende gamle ting på nye måder, eller hvordan man kan skabe nye ting for billige penge.I bogen introduceres læseren til, hvordan man laver decoupage, æsker filter, skåle af perler med mere.Så find inspiration til sund og fornuftig madlavning og til de mange muligheder, der er for genanvendelse og kreativitet i din hverdag, ved at gå ombord i denne bog.Om forfatterenSolveig Linde Nielsen er født i 1972. Hun er uddannet pædagog og håndlæser og derudover en passioneret opskriftskaber.Hun er bosat i Thy med familie.
Man kaldte vores hus for banehuset. Det gør man stadig. Det har man altid gjort.Om sommeren bygger drengene huler. Eller tager i friluftsbadet. Sommetider mødes de på grillen - Kinobaren, som den hedder - for at spille arkadespil, -eller de cykler sammen ned til sportspladsen med deres -plastikbolde på bagagebærerne.De gør alt det, som drenge nu engang gør for underholdningens skyld, og for at få tiden til at gå i en lille landsby. Men barndommen ebber ud og efterlader en modstridende trang til både at flygte og vende hjem.Forestillinger om flugt og hjemkomst er en kærlig erindring om en opvækst i Sønderjylland. Et bittersødt portræt af en generation, der voksede op i skyggerne af Tyskland, det øvrige Danmark og 1980'erne.Uddrag af bogen"Affolkningen sker igen. Intet har ændret sig. Vi er en del af, hvad man kalder en rådden banan. -Intet flatterende eller eksotisk. Ikke banan som i Josephine Baker, ikke banan som i Velvet Underground og Andy Warhol, men banan som i smat. En frugt, man kan træde i. Et hul, man kan skvatte i. Danmarks indre bananrepublik.""Billeder, der dukker op. Sammenhænge, der ikke kan forklares, men som af en eller anden grund giver mening. Forbindelseslinier på tværs af tid og rum. Uafbrudt ind og ud af mørket. Frem i lyset. Uanset hvor og med hvilken fart, jeg bevæger mig, kan de overhale mig. Overtage mig. Pludselig dukker de op, så er de væk igen. For en stund."Om forfatterenJOHNNY HARBOE (f. 1977) er opvokset i Sønderjylland. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet og debuterede i 2006 med romanen Tolv rum. Har desuden udgivet romanen Tabspartiet (2010).
Den modne lektor Asger Christensen møder den betydeligt yngre skuespiller Lea Egå i forbindelse med en forestilling. Han føler sig med ét tilbage i en historie, han aldrig helt har kunnet slippe. Den går 40 år tilbage og har "den vrede pige", Astrid Egå, som omdrejningspunkt. Det viser sig, at Lea er Astrids datter. Historien med Astrid er slet ikke forbi. Nu sættes Asger igen i forbindelse med den gamle historie og alt det, der har forfulgt ham siden tiden med Astrid: skyld og tilgivelse, vrede og kærlighed. Og hans evindelige spørgsmål til tilværelsen: Er det muligt at begynde forfra?Det er en fortælling om fravær og nærvær i et menneskes liv. Astrids fravær har gjort det vanskeligt for Asger at være nærværende. Kan han gøre sig fri af den gamle historie og begynde forfra?Uddrag af bogenHan sad nu dér med sit evindelige spørgsmål. Ja, det spørgsmål, som i årevis havde forfulgt ham her på denne jord:Er det muligt at begynde forfra?Han sagde det ikke højt til hende. Nej, han holdt det for sig selv.Men er det muligt? Eller er det bare det, han ikke desto mindre har bygget hele sin hidtidige tilværelse på? Antagelsen af, at det er muligt at starte på en frisk? Eksistensens afgørende spørgsmål, tænkte han, men ikke uden en vis tvivl. Jo, Asger Christensen var faktisk adskillige gange i dette liv begyndt forfra. Var han ikke? Den ene gang efter den anden. Nye steder at bo, nye stillinger, dvs. nye skoler, nye forbindelser, venner, den slags. Ja, også ny kærlighed indimellem, kunne han klukkende føje til. Men stadig kun for sig selv. Jo, jo, det foregik alt sammen inde i ham selv, skønt den unge skuespiller Lea Egå nu sad over for ham her på en af byens mest foretrukne caféer. Men sådan var det jo blevet. Tilværelsen havde kastet ham lidt hid og did, var det ikke tilfældet?Om forfatterenJørgen Børglum Larsen er født 1950, cand.theol. og sognepræst i Svendborg. Han har skrevet en række digte, noveller og senest romanen Vinterkøreplan (1998) og novellesamlingen Skyggebokser (2009). Om den seneste bog skrev Kristeligt Dagblad: "Det er her, Jørgen Børglum Larsen viser sin mesterlighed: At ramme det, der ikke kan siges".
»Jeg har været lige præcis der, hvor demonteringen sker, ved overgangen mellem en tilstandsform og en anden. Jeg har set demonteringen af nattelyset.«I en fabrikshal i Odense arbejder tavse mænd med at gøre kasserede køleskabe og fjernsynsapparater klar til genanvendelse. I den ene ende af hallen tømmes køleskabe for freon og skilles ad. I den anden ende bliver fjernsynsapparater splittet i enkeltdele på et modsatrettet samlebånd.Demontering af nattelyset giver stemme til arbejderne på den danske industris bund. De mænd, der uden at kny står op hver morgen for at pille det tyvende århundrede fra hinanden.Om forfatteren:Johnny Harboe (f. 1977) er opvokset i Sønderjylland. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet. Debuterede i 2006 med romanen Tolv rum. Har siden udgivet romanerne Tabspartiet (2010), Forestillinger om flugt og hjemkomst (2011), Nuller i mellemlandet (2012) og e-bogen Heste på marken (2013).
Denne bog er skrevet til dem, der godt kan lide at læse en god historie. Personerne er hentet fra hverdagslivet og er derfor let genkendelige for de fleste. Der er tale om skæbner, som livet har leget med på forskellig vis med overraskende resultater til følge.Historierne foregår i en tidsramme på ca. 70 år fra 1940 og op til i dag. De er som store, blandede bolcher: hver enkelt er en oplevelse for sig, holder længe og giver en fin eftersmag.Uddrag af bogenMalene satte sig i sofaen. Hun var rystet. Hvad skulle hun sige til Flemming? Behøvede hun overhovedet at sige noget? Hun kunne jo bare gå ind til sig selv igen, hvis hun ikke brød sig om at være der. Han behøvede aldrig at få noget at vide. Der var ingen, der behøvede at få noget at vide. Det gik op for hende, at det var ved at være frokosttid. Han kunne komme hjem hvad øjeblik, det skulle være. Hurtigt satte hun støvsugeren på plads og gik ud i køkkenet for at smøre mad. Den korte samtale kørte rundt i hovedet på hende, mens hun hev brød og pålæg ud af køleskabet. Da frokosten stod klar, hængte hun forklædet på plads bagved døren og gik ud i badeværelset for at vaske hænder, rede sit hår og komme lidt læbestift på. Hun smilede til sit spejlbillede. Det var ikke hver dag, der kom en fremmed ind i hendes stue og gav hende et knus.........Om forfatterenHanne Bistrup har efter et langt arbejdsliv som psykolog kastet sig ud i en alsidig forfattervirksomhed. Ud over at skrive passer hun sit formandskab i Forfatterforeningens seniorgruppe samt sin store familie og omgangskreds. Hanne Bistrup har skrevet faglitteratur, romaner, digte, bidrag til antologier og meget mere.Dette er hendes første novellesamling.
"Vi stirrer og stirrer på katastrofen."Thomas er rejsende i katastrofer. Som selvlært journalist drager han verden rundt og beretter om død og ødelæggelse. Peter er flygtet fra et forlist ægteskab. Fejlslagne investeringer har ødelagt parcelhustilværelsen. De to barndomsvenner har ikke talt sammen i årevis, men mødes ved et tilfælde i 2010 under askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull. Sammen begiver de sig af sted mod vulkanen, mens de mindes deres fælles fortid og gør status over de mellemliggende år.Nuller i mellemlandet er en fortælling om dette årtusindes første årti, hvor det rastløse menneske mere end nogensinde definerede sig igennem popkultur og globale begivenheder.Om forfatterenJOHNNY HARBOE(f. 1977) er opvokset i Sønderjylland. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet.Freelance litteraturanmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Debuterede i 2006 med romanen Tolvrum. Har desuden udgivet romanerne Tabspartiet (2010) og Forestillinger om flugt og hjemkomst (2011).Om Tabspartiet:"Tankevækkende og velskrevet roman med allegorier og en historie i flere lag. Det er ikke nogen letlæst bog, men en udfordrende bog med mulighed for diskussioner og overvejelser." (Fra lektørudtalelsen)Om Forestillinger om flugt og hjemkomst:"I mere end 50 korte, novellelignende neddyk i erindringen, tiden og stedet tegnes i de enkelte fragmenter, men især i helheden, nogle fremragende billeder, der i den samlede mosaik bliver til helstøbt litteratur." (Fra lektørudtalelsen)
Under masken er en eksistentialistisk digtsamling, der handler om identitet, roller, selverkendelse og indre dæmoner. Og om at finde modet til at lade maskerne falde, turde træde i eksistens og dermed finde sig selv. Digtene behandler også kærligt-kritisk samfundets og de sociale mediers påvirkning af den måde, vi oplever vores identitet på.Uddrag:Aldrig trist.Aldrig glad.Aldrig vred.Aldrig ærlig.Aldrig svag.Aldrig tøve.Aldrig snuble.Aldrig fejle.Aldrig føle.Aldrig ægte.Aldrig fri.Aldrig mig.Om forfatteren:Line Riis Christensen (født 1978) er uddannet pædagog og kontorassistent. Under masken er hendes debut.
Kriminalreporteren og produceren Sabrina Fanø, fraskilt med en voksen teenagedatter, tager på et tiltrængt wellness-ophold i den lille idylliske landsby Nødebo i Nordsjælland sammen med sin veninde psykologen Margrete. Før hun får set sig om, falder hun lige ned i et edderkoppespind af en mordgåde, hvor alle er mistænkte, og alle i fare for at blive myrdet. Lige en sag for den nysgerrige og lidt naive Sabrina Fanø!"Når fanden banker på" er første bind i trilogien om Sabrina Fanø.Uddrag af bogenDe havde kun gået et par hundrede meter, da hunden Saigo kom halsende efter dem. Han gned sig op ad Sabrina og lagde så sit bytte ved hendes fødder.De gispede begge højlydt over det chokerende syn på skovstien. Sabrina stirrede og stirrede og nægtede at tro, hvad hun så.Saigo så på hende og gik tilbage til sit bytte og skubbede det helt hen til hende, så det ramte hendes fødder. Hun sprang forskrækket baglæns med en kvalmende følelse.Foran dem lå et kranie – et menneskekranie …Om forfatterenPia Reesen Brønnum (f. 1960) er fra Gl. Holte. Hun er uddannet psykoterapeut og har i to årtier arbejdet i Danmarks Radio og som studievært og producer på en lokalradio. Hun debuterede i 2006 med "Hænges ej som druknes skal" og arbejder nu udelukkende som forfatter.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.