Books published by Mellemgaard

"I planetens vold" er en roman, der foregår i urtiden og handler om, hvordan det mon kan være gået til, at vi mennesker er blevet så anderledes end andre pattedyr.For 5-6 millioner år siden forsvandt skovene i det østlige Afrika som følge af en klimaændring med voldsom tørke, der drev alle ud på savannen. Og for 3-4 millioner år siden gik nogle af dem på to ben, sådan som fund tydeligt viser.Hvad er der sket i mellemtiden? Hvordan er vores formødre og forfædre blevet tobenede og storhjernede og har udviklet våben og redskaber og sprog? Hvorfor er vi de eneste pattedyr, der er blevet sådan?Noget fundamentalt afgørende må have sat os - og ingen andre end os - på en helt ny kurs med helt nye muligheder, så vi er endt, som vi er nu.Hvad?Her begynder romanen. Og herfra går det stærkt.Uddrag af bogenOm natten kom rovdyrene.Vi sad i en klump op ad et indtørret buskads.Ude fra mørket kom fremmede og farlige lyde og lugte og pludselig et lydløst rusk om én af de yderste, en højgravid. Hun hvinede og blev bidt gennem halsen og trukket væk fra os. Så endnu et lydløst rusk om én af de yderste, en mor med en spæd, der bumpede ned i græsset.Panikslagne flygtede vi af sted i alle retninger, hylede os vej gennem mørket, indtil vi tav og halsede videre uden at ane hvorhen. Nogle blev taget, de fleste undslap.Mareridtet fortsatte, dag efter dag, nat efter nat.Om forfatterenJON HØYER, født 1942, har været skønlitterær forfatter siden 1977 sideløbende med sit arbejde som gymnasielektor i Helsingør og bagefter som universitetslektor på Islands Universitet i Reykjavik og på Åbo Akademi i Finland. Han er nu fuldtidsforfatter og -oversætter. "I planetens vold" er hans sekstende bog.

Orienteringspunkter er en undersøgelse af nogle af den menneskelige tilværelses afgørende holdepunkter, forstået som det vi manøvrerer efter. Digtene er observationer og fungerer som en art kortlægning.En umistelig del af at være et menneske er at stå i forhold til sig selv. Det er at være hjemme. Hjemmet, som også er boligen, er et af orienteringspunkterne her i samlingen. Det kan byen også være. Det kan være det enkelte sted, man opsøger som et helle eller kilde til liv. En kirkegård, eller et landskab, kan man opsøge som et afgørende sted i ens liv.Samlingen indeholder observationer om bevægelse og rejse. Disse observationer er udtryk for en orientering i tid og rum. På den måde er digtene poetiske udtryk for fænomenet ”at finde sted,” som forfatteren også har arbejdet videnskabeligt med.Uddrag af bogen:Summende flueHver gang jeg sidder stille udenforog hører en flue summeer jeg ved min barndoms somres strand.Spyfluesummen er den eneste lyd,jeg hører.Der er ingen bølger i det stillestående lavvande,og ingen vind rører sig.Jeg dufter de modne hvedeaks.Min vej til strandegnen går ad marken.Der er trampet en sti langs hegnet med poplerne.Min mormor kommer med en kurv den vej.I den er der boller og sprød hindbærlagkage,kaffe og porcelænskopper.Porcelænet klirrer, og jeg hører kun det,for min mormor går med vinrøde tøfler.Lagkagen gemmer hun i et svaleskab med trådnet.Hvedens sødlige duft blander sig med brødets.Fortid og nutid i en summende lyd.Om forfatterenPernille Carstens (f. 1965) cand.theol. og ph.d. Siden 1993 har hun været ansat på universiteterne i Aarhus og København. Hun har forsket i ritualer, rejse og bevægelse i religion og har skrevet artikler og holdt foredrag. Senest har hun ledet et forskningscenter for erindringsforskning. Samtidig har hun altid arbejdet med sin egen lyrik, malet, fotograferet og spillet musik.

Lea bor i en landsby langt ude på landet, hvor hun står for husholdningen i sit barndomshjem. Hun besøger i al hemmelighed Gerda, der bor i en nærliggende skov. Efterhånden får Lea nok af sin mors utaknemlighed og beslutter at løbe hjemmefra. Hun ved, at den eneste, der kan hjælpe hende er Gerda, og sammen lægger de en flugtplan. Men den nat da Lea stikker af går intet som forventet, og snart er Lea på vej til et helt andet sted, hvor hun møder nye udfordringer. Hun finder også kærlighed, som dog kompliceres af omgivelserne.Uddrag fra bogen"Aldrig havde Lea været så sent ude før. Hun var ved at lægge landsbyen bag sig. Hun vendte sig om en sidste gang for at betragte sin barndoms by. Den lå henlagt i mørke, og der var ikke lys i nogen vinduer. Hun tog afsked med sit gamle liv, alt i mens hun følte en nagende skyld over at efterlade sine to små brødre i stikken. Men hun vidste, at hun ikke kunne handle anderledes, hun måtte brænde alle broer bag sig. De var jo drenge, de ville klare sig. Hun kunne mærke tårerne brænde i sine øjne, mens hun vendte Serwin ryggen. Foran hende lå Dunkle Skyggeskov, og nu var Lea glad for, at der var fuldmåne."Om forfatterenTórunn Karina Henriksen er født på Færøerne i 1975. Hun har en uddannelse fra Handelshøjskolen i København. Månelyset viste vej er hendes debutroman.

Skrevet af Søren Geckler. Søren Geckler har fulgt Springsteens turné i Amerika og Europa, og han har løbende gjort sig tanker om manden og musikken gennem sine breve til en ven.Bruce Springsteen er elsket og anerkendt som en fremragende sangskriver og en nærmest enestående entertainer. Fejret og respekteret som en levende del af rockens nutid gennem fyrre år. Hyldet med et årligt symposium på hjemstavnens universitet.Søren Geckler har fulgt Springsteens turné i Amerika og Europa, og han har løbende gjort sig tanker om manden og musikken gennem sine breve til en ven.Det er samtidig et ærligt og eftertænksomt portræt af det personlige forhold, man kan have til en kunstner, og den måde, hvorpå det forandrer sig - og en selv - gennem livet.Uddrag af bogen:". pludselig en dag syntes jeg at høre min egen historie i "Backstreets". Det var vel, da jeg var i midten af tyverne, for Springsteens plader begyndte at følge mig på den måde: Når jeg nåede den alder, han selv havde skrevet dem i, var det, som om pladens univers for alvor åbnede sig for mig, og jeg kunne træde helt ind og ikke blot betragte og lytte til historier og genkende følelser.I dag kan jeg stadig træde derind, og jeg har oplevet det underlige, at pladen er blevet ældre sammen med mig. Dens vemod er også blevet en smule anderledes. Det er sommeren mere end min egen ungdom, jeg hører."Om forfatteren:Søren Geckler (f. 1967) underviser til daglig i dansk og fysik på Fredericia Gymnasium og skriver af og til en kronik eller en artikel til en avis. Han har et fanatisk forhold til Springsteen, Dostojevskij og stor litteratur generelt. Tidligere har han udgivet en ganske usælgelig digtsamling, men betragter Breve fra Springsteen-land som sin egentlige debut.

En tidligere soldat findes myrdet og parteret i en skov på Nordfyn. Samtidig modtager flere danskere afskårne fingre fra en person, der kalder sig “En far”. Afsenderen vil have Danmark til at trække sig ud af krigen i Afghanistan, ellers optrapper han sine handlinger. For vicepolitikommissær Karsten Niebuhr er sagen anderledes end alle andre sager, han har arbejdet med. Han er tvunget til at arbejde sammen med efterretningstjenesterne, og fordi afsenderen kommunikerer ved at sende mails til pressen, er der fuld opmærksomhed på lemlæstelserne. Sagen spidser til, da det viser sig, at der sandsynligvis er mere end en gerningsmand.Under mørket er en fortælling om sorg og tab. Om angsten for at miste og viljen til at gå hele vejen. Også hvis det betyder, at man skal dybt ind under mørket ...Uddrag af bogenNiebuhr betragtede fordybningen i skovbunden, hvor mørke områder tydeligt viste, hvad der var foregået. Der var blod og kropsvæske i store mængder. Teknikeren irriterede ham. Selvfølgelig havde morderen regnet med at få sit drab afsløret hurtigt. Det var hele formålet med det her. En besked til offentligheden eller politiet, eller hvem det nu var tiltænkt. For at vise, hvor dygtig han var til at iscenesætte en partering.”Hvem opdagede drabet?””En skovfoged. Som også kunne fortælle, hvem personen sandsynligvis er. Selv om vi jo altså mangler et hoved. Og fingeraftryk bliver der heller ikke noget af.”Om forfatterenAlex Kjær er født i 1964 og opvokset i Østjylland, er uddannet journalist og har mange års erfaring fra dagbladsverdenen. Under mørket er hans første roman.

Han er stædig og sej. Han er professionel. Og han har droppet tjenestepistolen. Vær med, når han skyder med skarpt - uden brug af en eneste kugle!Det lignede en ren rutinesag. En opgave af den slags, en tidligere strisser nemt kunne gå til i sin nye tilværelse som Østerbros svar på Phil Marlowe og Sam Spade. Christina, en ung kvinde i 20'erne, var forsvundet, og hendes bekymrede familie havde hyret Bjørn Byriel til at opspore hende. Christina var velkendt i offentligheden - under navnet Honey Pussy arbejdede hun som pornostjerne og stripper, og hun var et af topnavnene på Kanal Hot, Danmarks nyeste og frækkeste tv-station. Sporene førte vidt omkring, og Christina var langtfra afholdt af alle.Hvor meget vidste den forbitrede hustru i rigmandsvillaen? Hvad var forbindelsen til det nedlagte bordel på Vesterbro? Og hvilken rolle spillede den skumle klub i Nordvestkvarteret? Sporene syntes mere hyppigt end tilfældigt at føre tilbage til Kanal Hots lækre domicil på havnefronten. Flere af kanalens letpåklædte stjerner kunne drage fordel af Honey Pussys fravær. Det gjaldt berømmelse og seernes gunst, og de færreste omkring Kanal Hot lod til at tynges af moralske skrupler. Selv for Bjørn Byriel blev det svært at skelne mellem sandhed og løgn. Og løjet blev der, hvorend sporet førte Byriel hen.Følg med Bjørn Byriel, når han sætter tingene på plads og opklarer sagen "Honey Pussy" i Søren Bruuns spændende debutkrimi om Østerbros privatdetektiv nr.1.Om forfatterenSøren Bruun, født 1961, er uddannet journalist. Han har over en årrække leveret føljetoner og noveller til ugepressen. Siden har han arbejdet i den "virkelige" verden i postvæsnet, med lagerjobs og på kontor. Nu debuterer han i bogform med "Modellen og døden". Den er i traditionen fra den amerikanske "private eye" genre, men er her tilpasset danske forhold.

Birgitte Petersen fortæller på dødslejet sin søn Troels, at datteren Kirsten, som forsvandt sporløst fra en færge for over tyve år siden, ikke som antaget er død, men i stedet i live. Troels beder sin barndomsven Daniel om at finde svaret på moderens chokerende og usandsynlige oplysning og han påtager sig opgaven.Den bringer ham på en mental og fysisk rejse tilbage til teenageårene i Jylland for at finde ud af, hvad der skete dengang med Kirsten. Kirsten, som var hans første store kærlighed.Kinaskak handler om løsningen af et mysterium, men er også et til tider humoristisk indblik i en enlig fars liv set i forhold til ekskonen, arbejdet, datteren og drømmen om at finde den eneste ene.Om forfatterenBent Parbo er født i 1959 og er opvokset i Jylland, men har siden boet i henholdsvis København og Korsør. Han er kontoruddannet og har i en årrække arbejdet i Tele Afdeling Øst i København. Han får sin inspiration gennem folk, han kender og har kendt, sine omgivelser og de rejser, han tager på. Kinaskak er hans debutroman.Uddrag af bogen"Du må ikke gå, min dreng." Han gav et lille sæt, da han hørte hendes stemme. Han var overbevist om, at hun sov tungt. Han satte sig igen på den hårde træstol."Troels. Det er så vigtigt. Du må høre efter nu, mens jeg har muligheden. Hun lever. Det ved jeg i dag." Han tog igen hendes hånd og nikkede svagt for ikke at ophidse hende. Gid hun igen kunne falde i søvn og sove stille ind.

Denne kogebog er nytænkende med fokus på rene linjer og råvarer af god kvalitet. I bogen findes opskrifter på smoothies, supper, sushi, boller og kager, som indeholder matcha-te.Bogen er ideel som opslagsværk og rummer nye og anderledes opskrifter på moderne sushi og variationer af velkendte retter.For vegetarer eller for dem, som ikke bryder sig om fisk, venter der mange nye og spændende smagsoplevelser.Sushirullerne er udelukkende sammensat af forskellige råvarer, som kan købes hos lokale butikker. Så uanset hvor i landet man bor, er det muligt at lave sushi af høj kvalitet.Forfatteren er uddannet sushikok på California Sushi Academy. Kurset blev ledet af den meget anerkendte japanske instruktør Toshi Sugiura, som også er kendiskok i Hollywood og dommer ved japanske sushikonkurrencer.Om forfatterenZoë Escher er født i 1974, adopteret fra Sri Lanka og opvokset i Helsingør nord for København.Hun har i mange år dyrket kampsporten kendo (japanske sværdfægtning) på eliteplan, men i 2005 blev hun desværre nød til at stoppe pga. en knæskade.Året før, hun stoppede, var hun på et træningsophold i Japan og fik nogle virkelig gode kulinariske oplevelser, der skærpede hendes interesse for det japanske køkken.I 2006 rejste Zoë til Los Angeles, hvor hun blev uddannet til sushikok hos California Sushi Academy. Kurset blev ledet af den meget anerkendte japanske instruktør Toshi Sugiura, som også er kendiskok i Hollywood og dommer ved sushikonkurrencer i Japan.Under sit ophold lavede hun cateringmad til kendisser i Bel Air, Beverly Hills og Hollywood.Ved den afgørende færdighedstest i sushi fik Zoë Escher en flot 2. plads.Hendes store interesse for det gode liv har motiveret hende til at stifte Sakana i 2009, som er et netværk for yngre kvinder med et lidenskabeligt forhold til gourmet mad.

Kærlighed er en samling af 10 noveller, som har fokus kærlighed i mange forskellige afskygninger - på kærlighed rettet mod bl.a. dyr, børn, kunst, døde ting, oplevelser, musik, kriminelle osv. Alle novellerne formidler på levende vis en morale og en stillingtagen videre til læseren. Der ligger under hovedtemaet kærlighed en række overraskende vinkler og problematikker, der lidt efter lidt kommer op til overfladen. Det er ikke alene kærlighed i ordets uskyldige og romantiske forstand, der behandles i "Kærlighed"; det er ligeledes kærlighed med grå og småkriminelle undertoner, der udfoldes.Læs Kærlighed og følg med ind i en verden, der tager et emne op, der fylder meget i alle menneskers hverdag, og behandler det med eftertanke og sans for detaljer.Uddrag af bogenKærlighed til og mellem kriminelle"Nu skal vi først mødes igen om nogle dage, men I er mere end velkomne til at meditere, når I alligevel sidder i jeres celler, og der ikke er noget at lave," sagde Bo og så rundt på de deltagende.Det var en flok helt fornyede mennesker, som rejste sig og stille og roligt vendte tilbage til virkeligheden.Da de 12 forlod rummet, stod der allerede nogen og ventede på dem for at ledsage dem tilbage til deres celler.(...) Bo lagde mærke til, at Evas og Kelds hænder rørte hinanden, og at de smilede til hinanden. Kærligheden var kommet til et par!Da Bo lukkede døren og gik tilbage mod indgangen, kunne han ikke lade være med at smile for sig selv.Kærlighed til farver"Nåh... Tøjet," sagde han og kunne mærke, at der ikke var andet at gøre end at fortælle hende, hvordan det hele hang sammen."Thomas og jeg bruger det, når vi engang imellem er nede ved togene for at male på dem," sagde han."Sprayer I maling på togene?" spurgte hun sin søn."Ja, men det er der vel ikke noget galt i," svarede han og fortsatte med at male."Det ved jeg nu ikke, for jeg har lige læst i vores avis, at banefolkene hvert år bruger millioner på at gøre togene rene igen, og jeg kan nu forstå, at du og Thomas er med til at spraye togene til," sagde hun og så på ham med triste øjne.Frustreret lagde Mads penslen fra sig og så på sin mor med åben mund.Kærlighed mellem voksneTre uger sydpå var nu slut, men hvilke uger! De havde både set og oplevet en masse og fundet ud af, at Charlotte var gravid. Nu gjaldt det om at komme hjem, så de kunne komme tilbage til et køligere klima og fortælle Sissel og Preben om det nye liv, som tog form i Charlottes mave."Hvor ser I dog godt ud," sagde Sissel og Preben, da de bød parret velkommen hjem.Kærlighed mellem voksne og deres børnCyklen væltede, og Mie ramte asfalten med højre side af hovedet. Slaget var så kraftigt, at Mie blev slået bevistøs, for selvom både Søren og Iben råbte alt det, de kunne, blev hun liggende - helt stille.Uden at sige noget skyndte forældrene sig hen til hende, og da de nåede frem, kunne de godt se, at noget var helt galt. Mie lå helt stille, og blodet løb fra noget, som de troede blot var en rift. Heldigvis havde de deres telefon med og ringede straks efter hjælp. Iben var så ulykkelig, at tårerne fik frit løb, og da hun skulle til at tørre sig, hørte hun en ambulance nærme sig.Om forfatterenPoul Riber Schacksen er læreruddannet, med dansk og idræt som hovedfag.Han har udover at være artikelskribent også arbejdet som foredragsholder, i Danmark såvel som i udlandet. Poul Schacksen har desuden deltaget i radio- og TV-indslag med emner som guide til Europas hovedstæder, spisesteder og hoteller, samt ridning.

Den nicaraguanske madlavning er som landets befolkning: farverig, alsidig og helt igennem uimodståelig. Kogebogen indeholder opskrifter, som er omhyggeligt udvalgt af de nicaraguanske kvinder, der hver dag fremtryller spændende og varieret mad af få, men lækre, råvarer. Gennem opskrifterne i denne bog får du en del af Nicaraguas kultur med hjem. Opskrifterne er nemme at gå til for enhver, uanset om du er studerende eller far til fire.Om forfatterneOpskrifterne i denne bog er indsamlet af Nicaraguabrigaden 2012, som består af 13 unge frivillige, der arbejder med sociale projekter i landet. Ved køb af denne bog støtter du ubeskåret de nicaraguanske kvinder, der har bidraget med deres personlige opskrifter, tips og tricks til kogebogen.

Hvilken synd er egentlig størst? Kan man tale om, at et menneske er mere skyldigt end et andet?Alle er vel enige om, at det er værre at slå et menneske ihjel end f.eks. en edderkop. Men hvad med den person, der blot har tænkt på at slå ihjel, eller den person, der ønsker et andet menneske langt borte og tilintetgjort, ja, måske for evigt? Synd kan have mange ansigter, og i bogen beskriver Anne Marie Eriksen situationer fra sit liv, som har rejst spørgsmålet om skyld eller uskyld. Har alle en samvittighed, og hvad er den gode gerning?Uddrag af bogenEngang min kæreste og jeg var på besøg hos mine forældre, blev der serveret ost ved morgenbordet. Imidlertid var kun en rest tilbage af osten uden kommen, hvorimod der var rigeligt af kommenosten. Der blev snakket hen over bordet om, hvilken ost jeg foretrak, og jeg sagde: ”Osten uden kommen.” Men idet der kun var en sølle skorpe tilbage af min favoritost, så min mor det som den bedste gerning, at hun tog skorpen af osten uden kommen og lod kommenosten tilbage til mig. Jeg kan huske, jeg tænkte, om det var det kærligste at gøre i den situation.Om forfatterenANNE MARIE ERIKSEN (f. 1972) har tidligere udgivet Hvis du vil se mig i himmelen om sin fødselspsykoses forfærdelige konsekvenser samt musik og digte. Hun blev i 2001 uddannet i maleri på Aarhus Kunstakademi.www.skriftet.dk

Året er 2013. Liget af en tysk naziofficer fra besættelsen bliver fundet på Frederiksberg. Der sker mystiske ting i og omkring Annesofie Gundelachs villa i Taarbæk, hvor hun lever i et problematisk forhold til Jacob Olin Larsen. En nat kontaktes hun af WikiLeaks-aktivisten Inge Lehmann, og da de to senere mødes i Malmø, nedskydes Lehmann af en snigskytte. Samtidig er indhenteren i København for at modtage en medalje for sin indsats i Afghanistan.Efterforskerne Poul Reintoft og Finn Svendsen får til opgave både at opklare mordet på Lehmann og udrede trådene i et drab begået for 67 år siden. Advokat Gundelach og hendes ven, eksdrabschef John Milner, er tilbage, hvor de startede – som medspillere i narkomansnigskyttesagen fra 2005.Uddrag af bogenPå første sal over indgangen kan betjentene skimte et ord: Benvenuto. Alle vinduesrammer er skallet af, et par ruder er knust på 2. sal, lange, dybe revner løber ned ad murværket, og pudset hænger i laser. Frandsen og Tim Raahauge står foran en brostensbelagt sidevej, der er lige akkurat bred nok til, at en personbil kan komme ind. Indkørslen er næsten helt dækket af buske, træer og lavt hængende grene.– Uha, en vaskeægte … eller meget beskidt spøgelsesvilla herude på det fine Frederiksberg. Med en bonus: En lille hemmelig, skummel vej, siger Søren med lusket, snedig stemme og et smil med lukket mund.– Og?– Fortrolige sager forude, Tim. Der er nogle garager dernede bagved, som blev bygget under krigen, og du er jo tosset med krigen, ikk’ sandt?– Ja, i farver og med kolde øl til. Har vi flere?Om forfatterenMORTEN BUSCHMANN(født 1964, København), forfatter, mediecoach, producer og journalist. Arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen (FMC) og Københavns Universitet.www.mortenbuschmann.dk

At blive født var min første fejl er en grum fortælling om menneskelig afstumpethed og ondskab. Her spilles hele den menneskelige komedie i al sin nederdrægtighed, og det er ikke for sarte sjæle.En kreds af bedsteborgere er, under ledelse af en skinhellig fabrikant, dybt involveret i kriminalitet. Den pædofile direktør og hans pædagoghustru har en forretning kørende med film og børneskuespillere. Og sådan er det hele vejen igennem.Siden tidernes morgen har penge, sex og magt været motivationen for al menneskets møje under Solen. Og den, der tror, mennesket har udviklet sig til noget højere og bedre, tager grundigt fejl, for under kulturens millimetertynde fernis ligger alt det uhyrlige bestandigt på lur.Det er kort sagt en bog, der kræver mod og frygtløshed af sin læser, for ved indgangen står der, som i Dantes Helvede: ”Lad alt håb fare, I der går ind her.”Uddrag af bogenDe kom ind i den ulækre lejlighed. Benedikte Olesen lå på sofaen, hun sov tungt. Susanne kiggede spørgende på Jimmi, som trak på skuldrene. ”Jooe, hun har ligget sådan lige siden, der skete det med ungen. Hun vil hverken spise eller drikke, og hun gider sgu ikke engang gå i bad!” ”Ved du hvad? ”Steen kiggede olmt på ham. ”Nu ringer vi efter en ambulance til Benedikte, og så kører vi ind på politigården, hvor du først fortæller os, hvem de 2 andre var, som har været med ovre og hilse på Morten Monberg, og derefter skal I alle 3 få en overnatning!”Om forfatterenOLE MOLLERUP RYTTER er født 1945 i Lemvig. Efter at være blevet udlært som murer flyttede han til Aarhus, hvor han har levet hele sit voksenliv. At blive født var min første fejl er hans debutroman.

Gry står i brændingen. Et langt liv fyldt med nederlag og successer har ført hende hertil. Nu står hun her og skuer ud over havet, helt alene i augustregnen.Langsomt udrulles Grys historie. Det er fortællingen om en kvinde, der ville alle det bedste, men aldrig helt forstod sig selv. Hun er en følsom person, der altid har ledt efter en mening med tilværelsen. Efter en grund til, hun er sat her på jorden. Det har været en rejse gennem lyset og mørket, gennem latter og gråd. Svigt, selvopofrelse og manglende empati har været nøgleord i Grys tilværelse, og uanset om man er enig i de valg, hun har truffet, er hendes livsberetning aldrig uvedkommende. For Gry har, på godt og ondt, levet med hjertet.Uddrag af bogenDen måde, Gry reagerer på følelsesmæssigt, er langtfra altid af det gode. Det er alt, alt for voldsomt og giver hende mange sorger på forskud.Sidst jeg så ind i hendes store, blå, meget smilende øjne, overvældedes jeg. Aldrig før havde jeg set så dyb en smerte på bunden af dem. Så meget, at det ligesom lyste det blå endnu mere op. Dengang forsøgte jeg at tale med hende, men hun snoede sig behændigt udenom. Derfor har jeg nu søgt efter hende i disse mange år. Vanskelig er hun at spore. Eminent dygtig til hurtigt at flytte sig.Om forfatterenElse Rix er født i 1940 i Holstebro. Hun har i flere perioder opholdt sig i udlandet, men bor i dag på Tåsinge med sin mand og har tre voksne sønner. Hun arbejder som freelancer for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og har gennem en årrække undervist i gymnastik. Gry er hendes debut.

Michael dør, og Michael bliver begravet, og det -burde velsagtens være enden på historien om Michael. Men han var organdonor, og nu har Dennis modtaget hans hjerne.Egentlig var Dennis, hans kone og deres to næsten voksne børn blevet lovet, at der ikke ville være spor af det tidligere liv tilbage i hjernen. Men lidt efter lidt begynder den gamle hukommelse at vækkes til live. Og dét giver anledning til identitetsproblemer, etiske konflikter og sociale udfordringer.Hjerneforvirring er et genreeksperiment, der bruger de bevidst absurde science fiction-elementer til at sige noget om det konkret menneskelige, om samlivet, kærligheden og sindets finurligheder.Uddrag af bogenUlykken fik Michael vel knap nok lejlighed til at registrere. I stedet for bedrøvelige tanker ville der sandsynligvis være glade tanker om tiden i sommerhuset. På den måde, Michaels krop er blevet mast, er der heller ikke rigtig nogen sansepunkter i krop og organer, der kan bruges til at registrere og sende og modtage impulser til og fra hjernen. Der er kun selve hjernen, og på en eller anden forunderlig måde er hjertet heller ikke mere beskadiget, end at det kan pumpe tilstrækkelig med blod til, at hjernen fortsat kan fungere. Hjernen er nu helt sin egen uden nævneværdig ydre substans, der skal holdes ved lige.Om forfatterenJens S. Holt blev født i 1950 i Sønderjylland. Han er handelsuddannet, men har gennem de sidste tre årtier arbejdet med it og systemer i finanssektoren. Tidligere har han udgivet børnebøger, men Hjerneforvirring er hans voksenlitterære debut.

Milevidt fra Indkantsdanmark ligger der en blonde af bølgebrus om landet. Der er højt til himlen og langt til horisonten, og der er hjerterum og plads. Det kan der komme digte ud af.Digte fra en blondekant handler om naturen og menneskene derude. Der er poetiske stemningsbilleder, underfundige originaler, fandenivoldsk ærlighed og en ukuelig optimisme, for selvom alting lukker, og arbejdspladser forsvinder, så kan man ikke kvæle de små samfund. Vi er til Late night i Røde Kors-butikken, møder en flyvsk skomager fra Rødby, overrasker en dækningsløs penselsvinger på afveje og er til narkoopgør med en hætteklædt måge i Ålbæk Havn.Digtene er hverken højtravende eller mystiske. På versefødder går de lige i folk med træsko på. Flere af dem har allerede været udsat for iderige komponisters hang til musikalske unoder. Forståeligt nok, for teksterne er som skabt til viser.Uddrag af bogenNår solen stod lavt i de to horisonterVar havet et spejl af det pureste guldDen bølgende silke fik kridhvide blonderNår storm i november rev alting omkuldMindst tusinde måner var skiftet deroppeOrkaner og stille og skumklædte toppeDen kendte det hele og skyernes dansMen hvorfra fik stenen sin glansOm forfatterenKaren Zubari, f. 1953, stammer fra Bagsværd. Tresproglig korrespondent. Flyttede i 2007 til Lolland. Forfatter til viser og danske sange, som er sat i musik og udgivet i sangbøger og på cd med forskellige kunstnere. Aktiv i Visens Venner i Nykøbing F. Medlem af Ældrerådet i Lolland Kommune.

Lasse & Mathilde er en institution i dansk musikliv. Siden deres gennembrud i 1975 har de været storleverandører af begavet folke- og rockmusik. Sange som ”Fyn er fin” og ”Lundeborghymnen” er i dag nationalklenodier, der er kendte på tværs af generationerne, og de spreder fortsat glæde med deres friskhed.Lasse & Mathilde er dog langt mere end de evigtgrønne ørehængere, og denne bog tager os med på en rejse gennem en fascinerende karriere, der altid har stået i forandringen og udviklingens tegn. Trods succeserne har der dog også været en del bump på vejen, og dem fortæller parret også åbenhjertigt om.Lasse & Mathilde har aldrig været nærige med sig selv, så deres historie er også historien om et frugtbart samarbejde med et væld af andre kunstnere. Bogen tegner derfor også et bredt tidsbillede af tiden og musikmiljøet fra 1960’erne til nu gennem interviews, vidnesbyrd og samtaler med folk, der var en del af det hele. Som det vil fremgå, var ungdomsoprørets tid langtfra en entydig størrelse, så hvad enten du er gammel nostalgiker eller ung og nysgerrig, vil der være nye indsigter at hente.Uddrag af bogen:Lasse har sat Tove Ditlevsens digtsamling Pigesind i musik, og Mathilde skal synge den for digteren. Det er en slags eksamen. Det er hende, de venter på. Et nej fra hende vil ødelægge det hele. Efter intens venten er det nu! Der sukkes lettet og diskret, da en af tidens mest omstridte og berømte digtere, Tove Ditlevsen, gør sin entre iført elegant spadseredragt, nonchalant bredskygget sommerhat og mørke solbriller. Man kunne faktisk lugte, at hun var på vej, for i den ene hånd har hun en tændt cigaret i et langt ravrør. Tove Ditlevsen er kendt for at være en svimmel dame med et lavt kogepunkt. Og uden så meget som at hilse på de to unge musikalske fynboer siger hun til dem: ”I skal lige være klar over, at jeg ikke kan fordrage musik!”Om forfatteren:Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og arbejder hos North Media. Hun har tidligere arbejdet hos DR, Berlingske Media og Jyllands-Posten. Hun har desuden redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

De fleste kan huske særlige begivenheder og oplevelser fra barndommen. Anderledes med Henning Kirk, for hans erindringer fra det første skoleår er klare, sammenhængende og præget af en uhyre detaljerigdom.Det er den 7-årige dreng, der fortæller om årets gang. Han har en sjælden evne til at registrere alt omkring sig, ikke mindst de mønstre, der viser sig i hans hverdag. Som nu eksempelvis 7-tallet. I hans univers kommer det til at spille en betydelig rolle, for det dukker op igen og igen. Han lærer mønstret af søndage at kende i ugekalenderen ved sengelampen, og i skolen går det igen i bibelhistorien. Når man først har fået blik for det, så vrimler det faktisk med 7-taller, man skulle næsten tro, hele verden var udgjort af dem.Henning Kirks erindringsbilleder er ikke den voksnes refleksioner over barndommen, men derimod barnets eget umiddelbart sansede univers. Verden ses gennem barnets øjne, og som læser får man derfor en enestående mulighed for at genopdage barndommen og alle de følelser, man måske for længst havde glemt.Uddrag af bogenRegnen skyller ned ad fliserne og laver store pytter ude på vejen. Regnen renser det hele. Jeg føler, at jeg på en måde også er blevet renset. Jeg vil prøve helt at glemme alt det med kalenderen. Men 7-tallet ændres ikke. Man kan regne meget ud, når man kender tabellerne. Det er rart at vide, at der er noget, som man kan stole på. Og mor ved altid, hvordan jeg har det. Også selv om vi ikke snakker om det.Jeg åbner døren, da regnen holder op. Man kan mærke, at den har renset luften. Der dufter kraftigt fra birketræet, blomsterne og alt det grønne. Jorden damper. Som om alt begynder på en frisk. Den mørke himmel er trukket væk. Jeg tror, at alting bliver bedre nu.Om forfatterenHenning Kirk (f. 1947) er læge og aldringsforsker. Han har skrevet en række bøger om aldring, hjerne og sundhed. Sammen med kolleger fra Forfatterforeningens seniorgruppe har han desuden bidraget til flere erindringsbøger.

Den 21-årige Celina Smith vil læse psykologi på universitetet i Charlotteville. Hendes søgen efter en studiebolig fører hende til en gammel herskabsvilla på Forest Road få kilometer fra universitetet. Herskabsvillaen huser ni tilsyneladende helt almindelige unge mennesker, som tager godt imod hende og inddrager hende i deres aktiviteter. Husbestyreren John og hans højre hånd Craig udviser særlig interesse for hendes trivsel. Alt går sin rolige gang, mens hun venter på svar fra universitetet.Hvad Celina ikke ved, er, at herskabsvillaens beboere tilhører et parallelsamfund og har deres helt egen dagsorden for hende. En dag, hvor hun kommer hjem fra en indkøbstur, kalder John hende ind på kontoret. Han giver hende en chokerende meddelelse, som kommer til at vende op og ned på hendes tilværelse.Uddrag af bogenHan lukkede døren bag dem og pegede på stolen.“Nu har du snart boet en måned hos os, så der kommer til at ske nogle forandringer,” sagde han alvorligt.”Øh, okay. Hvilke forandringer?”“Fra og med i dag flytter du ind til Craig. Vi har taget os den frihed at flytte dine ting, mens du var i byen med Pamela.”“Øh, hvad? Hvorfor det?” spurgte hun.“Fordi I skal være sammen, og det er blevet tid til, at I flytter sammen.”“Hvad snakker du om? Hvem har bestemt det?”“Det har Craig og jeg.”“Hvorfor er jeg ikke blevet spurgt? Jeg vil da ikke bo sammen med en, jeg knap nok kender.”“Det skal du!”Om forfatterenDorte Bakbo (f. 1977) er bachelor i erhvervssprog og bosiddende i Nørresundby. Igennem en årrække havde hun sin jævnlige gang i forskellige frikirker. Under arbejdet med Parallelsamfundet har hun skelet til Amish-folket og inddraget sine personlige oplevelser og erfaringer fra det danske frikirkemiljø.

John er en intelligent studerende, der elsker kunst og en god kop sort kaffe i selskab med sig selv. Kæresten Cecilie scorede han ved hjælp af sine digte. Men hun får ikke lov at høre flere. De er mere dystre nu.John er begyndt at høre stemmer. Efter nogen tid er der blot én stemme. I højre øre – en såkaldt Øreprop. På en hemmelig blog, deler han sine tanker med sig selv:hans stemme er så tydeligog så høj ognår han skriger eller larmer på anden visså må jeg jo gøre, som han sigerellers …Cecilie vil gerne fortælle andre om deres forhold, men John synes ikke, de er klar til det, og han er sikker på, at hun er i ledtog med andre om at håne ham. Efter nogle uger, hvor han har holdt sig væk, skal de nu ses igen. Der er også noget, hun vil snakke med ham om.Uddrag af bogenDet var typisk Cecilie sådan at konkludere, at det var ham, der havde misforstået, hvor de skulle mødes, og dernæst tilgive ham for det. Han havde helt udtrykkeligt sagt bag ved cykelskurene. Det var jo hende, der havde stået og spildt begges tid ved at vente et forkert sted. Hun stak armene ind under hans, der var placeret i hver sin jakkelomme og knugede sig ind til ham. Han tog armene ud og rundt om hende, og de krammede et stykke tid. Han kunne mærke, at det var længe siden, og syntes pludselig, at den kælder var langt væk.Om forfatterenClaus Madsen (f. 1974, Sønderborg) er cand.pæd.soc., master i ledelse og uddannelseschef. Han er faglitterær forfatter og redaktør inden for ledelse, evaluering og læring. Derudover har han skrevet lyrik og musik siden barndommen og udgivet seks CD’er og en enkelt digtsamling. Ørepropper er hans debutroman.

Uden formildende omstændigheder fortæller nogle højst forskellige kvinders bemærkelsesværdige historier. Historier om kærlighed og svigt, fantasi og virkelighed, forbrydelse og overmod.Kvinderne har hverken tid, sted eller omgivelser tilfælles. Der er mange år mellem 1864 og 2014, der er langt fra Japan til Sydsjælland, og der er stor forskel på et overklassemiljø og et landsbysamfund.Indtil et point of no return lever kvinderne hver deres normale tilværelse. Godsejerinden passer sin bedrift, kontorchefen sine sagsmapper, plejehjemmets ældste døser i sin lænestol, den rige enke herser med sit tyende, og studinen fester med jetsettet.Men trods forskellighederne lander Dora, Rosa, Louise Marie og de andre kvinder i samme situation: Tilfældigt og uden varsel konfronteres de med, hvem de egentlig er, hvad de faktisk gør eller har gjort. De befinder sig i et afgørende øjeblik, som kræver handling, og hver håndterer situationen på sin måde. Med flugt, fornægtelse, gengældelse, accept, anger, mord.Uddrag af bogenVeronika blev fuldstændig stum, ikke så meget af rædsel som af hvidglødende raseri, først på Madeleine og så på sine fordums, afdøde elskere – usle forrædere – den gamle, kælne indenrigsminister, som havde ladet det famøse dokument ”forsvinde” i sin lomme for at ”skåne” hende, men bagefter givet det til Abdullah Khadir – Arschloch – der ikke havde tilintetgjort det, men gemt det til sin lige så usle sønnesøn Tawfiq!Jo, Madeleine havde hende så sandelig i saksen.Men Veronika kunne kunsten at beherske sig. Hun sank spyttet og tænkte hurtigt.– Jo, sagde hun køligt. Hun var ganske rigtigt interesseret i det omtalte dokument.Som om det drejede sig om en ligegyldig tryksag.– Prisen for leveringen kunne man måske forhandle om i morgen aften?Om forfatterenHelle Oldenburg er cand.phil. i dansk og har undervist freelance. Efter adskillige udstationeringer rundt om i verden bor hun og hendes mand nu i Nordsjælland.Helle Oldenburg har tidligere udgivet romanerne Roevmund eller Drachmanns hat og Emirens dromedar.

Hvis den sekstenårige Will troede, livet i Londons slum var hårdt, så er det kun, fordi han endnu ikke har prøvet at leve ombord på et sørøverskib. Men det kommer han til. Før han ved af det, er han blevet kidnappet og tvunget til at stjæle og slås, hvis han vil have noget at spise.Da Will og et par nye venner flygter fra skibet Havets Håb, bliver det starten på en usædvanlig tilværelse og en livsfarlig jagt. De gemmer sig på en vestafrikansk ø, hvor Will møder den eventyrlystne Julia og den mystiske Tariq, men dermed er alt ikke endt godt. De må stadig kæmpe for at overleve, og piraterne har hverken tilgivet eller glemt, at Will er stukket af fra dem. Og de vil have hævn.Uddrag af bogen”Fyr!” kommanderede Kanonéren, og manden trak den glødende ildrager op af krukken og rørte let ved fænghullet. Det sydede et kort øjeblik, mens manden fjernede ildrageren og tog sig til ørerne. Så lød der et brag, så Will troede, at hans trommehinder skulle sprænges, og kanonen kom drønende tilbage. Tovværket, som kanonlavetten var fastgjort til, blev strakt og knagede, som skulle det sprænges, men gjorde sit arbejde. Kanon og lavet standsede halvanden meter bagude.”Vand. Kom med vand og sluk gløder,” brølede den ene af mændene, men han måtte gentage det endnu en gang, da Will var helt døv af skuddet.Om forfatterenJens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde og uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet. Han underviser på Herning Gymnasium. Han har tidligere udgivet flere bind i serien Legionæren.Læs mere på: www.legionaeren.dk.

Da den californiske by Cidade Vingança blev grundlagt, udbrød en blodig krig mellem byens to klaner. Graser- og Ambther-klanens kampe påkaldte åndernes vrede, og de kastede en forbandelse over klanerne og lovede dem evig ufred. Efter to hundrede år er klanerne stadig fulde af hævngerrighed, for de nægter at glemme fortidens gerninger.Det er nu op til ét menneske at forhindre byens undergang og opretholde freden imellem klanerne: den indesluttede Jordan, der lever i selvvalgt ensomhed. Problemet er bare, at Jordan ikke har den fjerneste ide om alt dette. Pludselig befinder hun sig i begivenhedernes centrum, hvor spørgsmål og udfordringer tårner sig op. De hævngerrige klanmedlemmer har udspekulerede planer for hendes skæbne, og gådefulde hændelser leder hende ind i et spind af mystik. Med hjælp fra den uvidende unge mand Duke tager Jordan kampen op i håbet om at redde byen og dens borgere.Uddrag af bogenHun spejder ud over vandet, som om hun forventer at se ånderne komme hastigt flyvende hen over havets overflade. Selvom ingen af dem siger det, er de rædselsslagne. Ingen i hele byen ved, hvad ånderne vil gøre, når de først ankommer. Jordan gyser, og Joseph kigger bekymret på hende.Efter lidt tid, omringet af tåge og stilhed, siger han: ”Du må hellere dukke dig, Jordan, vi er der snart.”Det er et held, at tågen har lagt sig over vandet, for den hjælper til at holde hende skjult. Hun kryber sammen og lægger sig helt ned på bådens tynde bund. Inden længe når de den lille klippeøs bred.Joseph tøjrer båden fast til en af de store sten, der kigger op fra vandet og siger så: ”Er du sikker på, at du vil med ind? Hvis jeg først får Duke fri, så kan vi sagtens overmande de andre alene.””Og hvis du ikke når det? Jeg kan ikke bare sidde her og vente,” siger hun og kigger utålmodigt rundt.Joseph sender hende et alvorligt blik og siger: ”Det kan meget vel blive farligt.”Om forfatterenMAYA GAARD RASMUSSEN (f. 1993) studerer til dyrepasser. Dem som Døden glemmer er hendes debut.

Stævnemøder er en humoristisk digtsamling. Den handler om kærligheden og menneskers møder med hinanden på godt og ondt – både når kærligheden lykkes, og når den lykkes mindre godt. Vi møder f.eks. førtidspensionisten Johnny, der aldrig har haft en kæreste, men drømmer om en billedskøn skuespillerinde, den ældre levemand, der elsker unge piger, parret, der endelig har fundet hinanden på Elitedaters.dk, gymnasieeleven, der bliver tvangsindlagt, den gamle fisker og skørtejæger, der længes efter den tiarmede kæmpeblæksprutte derhjemme, fætteren, der belurer sin kusine og mange andre. Kort sagt: kærligheden i al sin vidunderlige mangfoldighed.Uddrag af bogenStore drømmeMen Johnny havde engang 
for flere år siden set en knitrende 
70’er-film med Marlon Brando;En erotisk støvregns-film 
fuld af stille dalende stuestøv, 
solrige persienner, halvmørke 
hotelværelser og en ung mystisk 
outreret pige med trutmund, 
pelsede støvler og en stor 
bredskygget damehat, 
og Johnny vidste, at det 
i virkeligheden var sådan 
en spændende pigetype, der 
passede til ham; at selv om han 
bare levede af førtidspension, kørte 
rundt på en ramponeret scooter 30 
og aldrig havde haft en rigtig kæreste, 
hørte han i virkeligheden til i Paris, 
Berlin og New Yorks regnmættede 
gader og sofistikerede avantgardemiljøer; 
han vidste, at han på visse punkter 
var langt mere fremme i skoene 
end mange af sine ordinære 
jævnaldrendeOm forfatterenPeter Bang Simonsen har studeret på fysioterapeutuddannelsen på University College Nordjylland og læst tysk på Aalborg Universitet. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Blomster, sne og muld og har medvirket i adskillige antologier og blade.

Birte Wolf har skrevet fortællingen om sit liv fra den spæde barndom og frem til et nu, hvor hendes liv er ved at være til ende. Fra den københavnske barndom henover en ungdom under krigen, et voksenliv med børn i Grønland til et liv som præstekone og gårdejer, formår Birte Wolf at gengive stærke billeder af et ganske almindeligt liv, som trods alt ikke er så almindeligt endda. Med sikker hånd fortælles en historie, som rummer både glæder og tragedier, og den griber en så stærkt om hjertet, at det fremkalder både latter og tårer. Med barndommens uskyldige blik på de voksne, autoriteterne og andre børn gennemlever vi en opvækst i København, og vi følger med, når barnet bliver voksent og skal prøve livet af med alt, hvad det rummer.Uddrag af bogenI Upernavik begynder foråret den sjette maj. Den dag skinner midnatssolen for første gang over øen. På land er alt dækket af sne, og havet er størknet i en endeløs isørken, men fra nu af får solen hurtigt magt, og det varer ikke længe, før man hører istapperne tø i solsiden. På havet slår isen revner, og ud vælder det urolige hav. I løbet af 14 dage forsvinder vinteren brusende og klukkende i havet. Lige så smilende og yndigt det danske forår er, lige så storslået og uroligt er det grønlandske forår, men begge fylder de sindet med uro og forventning.Om forfatterenBirte Wolf (f. 1924) blev student fra Rysensteens Gymnasium og tog dernæst lærereksamen 1947 fra Zahles Seminarium. Hun virkede som lærer i Ingstrup i Nordjylland 1956-76. Cand.pæd.psyk. 1974. Skolepsykolog i Sydgrønland 1976-78 og skolepsykolog i Aalborg 1979-86.

Bodil prøver uden større held at få tilværelsen som enke til at hænge sammen og give mening. På en ferietur møder hun nordmanden Bo, og et nyt, men ikke gnidningsfrit kapitel tager sin begyndelse. Økonomisk går det godt for børnene, men mens Katrine nyder en tilsyneladende problemfri tilværelse i overhalingsbanen, lever Ole i alkoholens dystre skygge. Barnebarnet Claus ser sine fremtidsdrømme synke i grus efter en skæbnesvanger udsendelse til Sarajevo, og rengøringskonen fru Knudsen kæmper for at skabe en god tilværelse for sit udsatte barnebarn.Svanesang beskriver et galleri af skrøbelige, velmenende og langtfra perfekte mennesker, der på godt og ondt lever deres liv efter bedste evne.Uddrag af bogenDet var nu næsten fire måneder siden, at hendes mand Jens var gået bort. Kræften havde taget ham, ligesom den havde taget så mange andre. Lige siden havde hun gået ved siden af sig selv. Hendes hverdag fungerede ganske vist nogenlunde, men hun følte alligevel ikke, at hun var helt til stede. Alt var pludselig blevet så ligegyldigt. Efter begravelsen havde hun lukket sig inde i sig selv. Havde sat lås på sit sind. Det var ikke, fordi hun ønskede det således. Så langt fra. Det var bare sket. En nøgle var blevet drejet om, og nu havde hun svært ved at få den drejet tilbage. Døren til livet var gået i baglås, men hun måtte blive ved med at forsøge at åbne den. Det skyldte hun både sin familie og sine venner. Og det skyldte hun sig selv.Om forfatterenPoul Jansen. Født 1953. Opvokset i landsbymiljø i Vendsyssel. Uddannet civiløkonom. Har i en lang årrække boet og arbejdet i udlandet; USA., Spanien, Mellemøsten. Bor i dag med sin kone i Hirtshals. Har skrevet adskillige digte og viser og debuterede som romanforfatter i 2013 med Solsortens triller – forgængeren til Svanesang.

Indblik i et forfatterskab er Kaj Therkelsens statusopgørelse over sit foreløbige værk og i bredere forstand en refleksion over, hvad det vil sige at være forfatter. Som den romanforfatter han er, har han valgt fiktionen til sit projekt frem for afhandlingens form.To af hans romaner har kvindelige hovedpersoner. De beslutter at mødes på den enes adresse. De to mandlige hovedpersoner, som figurerer i to andre romaner, sætter ligeledes hinanden i stævne. I deres samtaler fortæller de om, hvorfor de valgte at handle, som de gjorde, og hvilke konsekvenser det fik for deres liv.Forfatteren opsøger også en af sine trofaste læsere, som har læst alle hans fem romaner. Det bliver til en række refleksioner over, hvordan forfatteren fik ideerne til handling og persongalleri, og vi hører også om, hvordan det føles at opfinde personer og råde over deres liv og tanker.Indblik i et forfatterskab er en bog for alle dem, der gerne vil vide mere om, hvordan fiktive universer opstår og udvikler sig.Uddrag af bogenKaj Therkelsen har skrevet fem romaner. En vinterdag, hvor det er isnende koldt, fordi blæsten er hård udenfor, får han lyst til at gøre de første notater til roman nummer seks. Venner og familie har læst de fem romaner, men han savner en tilbagemelding på, hvorvidt de synes, at hans romaner kvalitetsmæssigt er på niveau med de romaner, som er blevet bestsellere. Er det, fordi de mennesker, som er tæt på ham, synes, at det er svært at tale med ham om noget, som måske er inspireret af hans private tanker og følelser, at de er karrige med at udtrykke sig detaljeret om hans forfatterevner? Men han har brug for præcise og ærlige udmeldinger. Selv om disse kan være hårde og ubarmhjertige, bliver han jo ikke en bedre skribent, hvis folk ikke vil gøre ham ked af det. Så får han en ide, som han synes er original og måske også usædvanlig. Han vil spørge de fire hovedpersoner i fire af sine fem romaner om, hvordan de har oplevet at blive til hans figurer. Han vil lade dem mødes to og to.Om forfatterenKAJ THERKELSEN (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense. I 1992 uddannede han sig til psykolog, hvilket han har arbejdet som siden. Indblik i et forfatterskab er hans sjette bogudgivelse.

Tre søskende mødes i deres forældres lejlighed i Virum. Lejligheden er solgt, boet skal ryddes, og på en hylde står farens bærbare. Det er alt, hvad deres forældre har efterladt, efter de tragisk omkom under en sejlferie i Sydspanien. Heidi, familiens adoptivdatter, tager computeren med hjem og erfarer, at den indeholder hemmeligheder af en dimension, hun aldrig havde forventet af sin far.Hun går derfor i gang med et efterforskningsarbejde, der fører hende rundt i provinsen i fodsporene på farens forretningsrejser. Snart skal to søskende, der ikke har kendt til hinandens eksistens, mødes ved Pælebjerget, et højdepunkt, hvor der historisk har udspillet sig dramaer. Og det bliver starten på en utraditionel rejse, hvor to meget forskellige kulturer støder sammen.Uddrag af bogenKære Heidi.Når du læser dette brev, er jeg måske ikke mere. Jeg ved, at det bliver dig, der finder min bærbare og tager den til dig. Som du også har fundet ud af, har jeg lavet nogle mapper til jer tre. I dem har jeg gemt filer og billeder.Jeg ved, at adoptionen har spøgt hos dig i mange år, og at du har følt dig holdt udenfor i de år, du ikke fik at vide, at du var adopteret, samtidig med at mange andre i familien vidste besked. Det har været særligt svært at fortælle dig sandheden, fordi den ikke er så enkel, som familien tror.Om forfatterenJørn Laursen er født i Skanderborg og bosat i Birkerød. Han har siden 1984 arbejdet både som erhvervspsykolog og i privat praksis. Han debuterede i 2014 som romanforfatter med Carls Odyssé.

Toni Liversage har skrevet en slags selvbiografi i romanform. På den ene side er der de lidt bitre beskrivelser af familielivet, hendes kamp for at finde en plads i det danske samfund, hendes emotionelle modning, uddannelse. På den anden side er hendes politiske engagement med et bredt spektrum af aktiviteter, lige fra protest mod atomoprustning over kvindefrigørelse til kampen mod krig i diverse fredsbevægelser, især mod krigene i Jugoslavien. Denne bogs værdi ligger i Toni Liversages dybe sympati for et land, hvori hun har uddannet sig, og hvis mennesker hun har lært at kende og respekterer, hendes forståelse for kulturerne og overbevisning om, at menneskene fra de eksjugoslaviske territorier fortjener et mere værdigt liv. Særlig værdifuld er hendes litterært spændende fremlæggelse af de historiske begivenheder, hvori oplevelsen af det enkelte menneskes skrøbelighed, de mange facetter i dets kultur og historie, flettes sammen med en fatal politik, der ofte brutalt fornægter og tilsidesætter alt det.Jovan Zivlak, digter og essayistUddrag af bogen… og pludselig var der nogle oppe ved vores hytte, der begyndte at synge en melankolsk bosnisk sang. Senere viste det sig, at der var én, der havde en frula med, en hyrdefløjte, som var begyndt at spille, og så tog folk hinanden i hænderne, og ringdansen koloen begyndte at sno sig i måneskinnet ud og ind mellem træerne – og jeg blev også trukket med ind i den … Næste morgen var vi et par stykker, der stod op allerede ved 6-tiden og gik ned for at vaske os ved en kilde. Den tidlige morgenhimmel var lidt diset, alt var frisk og stille, og solen mavede sig rød og rund op over den endnu sorte bjergkam, mens frulaen lød oppe fra skråningen – man kunne næsten se tonerne svirre op og ned ad tonestigen …Om forfatterenTONI LIVERSAGE (1935-2014) var et dybt engageret menneske. Hun skrev en række bøger om mærkesager som kvindehistorie, græsrodsbevægelser og civil ulydighed og oversatte flere bøger fra serbokroatisk (bl.a. Broen over Drina af den nobelprisvindende Ivo Andric). Politisk var hun aktiv i rødstrømpebevægelsen og modstander af atomvåben og Vietnamkrigen.

Det ser ud til, at den berømte dressurrytter Michelle Jensen nu endelig kan være lykkelig. Hun har det hele: et godt hjem, en dejlig kæreste, sine elskede heste og masser af tid til sine venner. Men bag facaden er det slet ikke så nemt. Michelle forsøger at få forholdet til sin mor til at fungere, mens hun samtidig kæmper med at skulle bevise over for omverdenen, at hun stadig er dygtig på dressurbanen. Oven i det hele begynder der at komme problemer mellem Michelle og Ryan. Der opstår gnidninger mellem de to, og de har meget svært ved at forstå hinanden. Konflikterne tilspidser yderligere, da Michelle udvikler et særligt venskab med den nye logerende i stalden, beridereleven Jake, der er en rigtig bad boy og kvindecharmør.Vil forholdet mellem Michelle og Ryan kunne reddes?Kan Michelle bevise, at hun stadig hører til blandt toprytterne?Og sidst, men ikke mindst: Hvad i alverden får Michelle til at rejse tilbage til Danmark?Uddrag af bogenMichelle gav ham et kram og skulle lige til at trække sig væk, da han pludselig blev hevet væk fra hende. Hun så forvirret op og fik øje på Ryan. Han var tydeligvis lige ankommet til caféen, for han havde stadig bilnøglerne i hånden. Hun kunne næsten ikke kende ham. Han lignede slet ikke sig selv. Tøjet var sjasket, håret hang, og han havde skægstubbe i ansigtet. Det var dog udtrykket i hans øjne, der var mest forandret; han var mere end rasende. ”Jeg sagde, du skulle holde fingrene væk,” råbte han og begyndte at slå løs på Jake, der straks gik til modangreb. Michelle trådte forskrækket tilbage, mens hun stirrede på de to kæmpende drenge. Hun var ikke i tvivl om, at Jake var den stærkeste, men hun havde aldrig set Ryan så rasende. Han havde helt mistet besindelsen.Om forfatterenJANNIE SCHØNWANDT (f. 1979) er uddannet folkeskolelærer og fjernunderviser ved VUC Syd. Hun har redet, siden hun var fem år, og har som teenager deltaget i stævner på distriktsplan. Hun har tidligere udgivet Illusion i serien om dressurrytteren Michelle Jensen.