Books published by Mellemgaard

Nøddebo Præstegaard er et uforgængeligt stykke af vores kulturarv. Skuespillet har til stor fornøjelse været opført på de danske scener i over hundrede år, og romanen studeres stadig. Men hvor mange ved egentlig, at Nøddebo ikke blot findes i den fri fantasi? At Henrik Scharling ikke bare greb omgivelserne og karaktererne ud af den blå luft, da han under Nilens bagende sol skrev sit manuskript?Med Vejen går til Greve præsenterer Arne Ipsen en letlæselig og informativ historie for hele familien. Rammen er en familieudflugt, hvor bedsteforældrene og deres børnebørn besøger de historiske lokaliteter, der i sin tid inspirerede Scharling. Ind i denne beretning flettes grundigt researchede informationer og indsigter, der lærer os om, hvor langt vi som samfund har udviklet os på ganske kort tid. Om de gode fremskridt, vi har gjort, og de ærgerlige tab, vi har lidt og glemt undervejs. Det kæder den idylliske fortælling om præstegården sammen med nutiden på en helt ny måde, og gør igen den klassiske fortælling vedkommende og relevant.Uddrag af bogen:Efter rundturen i kirken går familien ned til Greve Bygade.De står et øjeblik foran parken med Greve Kirke og præstegården i baggrunden, og morfar siger drømmende: ”Jeg ser for mig hovedpersonerne i Nøddebo Præstegaard. Den ranke pastor Blicher står der med favnende arme. Gamle og den stille, blide Emmy står til venstre, Corpus Juris og den mere rappe Andrea Margrethe til højre. Fru Blicher står i hoveddøren og kalder på dem. Nicolai, han løber rundt mellem dem alle sammen, og så er der –””Nu tror jeg, vi skal se på vores madpakker,” siger mormor. ”Du skal jo nå at fortælle mange ting, før vores forestilling er forbi.”Om forfatteren:ARNE IPSEN er uddannet som journalist og arbejdede i årtier ved den lokale ugeavis Det Grønne Område i Kgs. Lyngby. Her skrev han om historie og teater og ældrestof. Han er forfatter og medforfatter til en lang række egnshistoriske og folkloristiske bøger, og interessen for historie og socialkultur er en særlig drivkraft.

Hvem har egentligt retten til at bestemme over dit liv – og dermed din død? Det er det essentielle spørgsmål i debatten om aktiv dødshjælp, der raser her i 2014. Uhelbredeligt syge danskere umyndiggøres, fordi raske mennesker ikke altid kan – eller vil – forstå, at man kan være mental velbevaret og stadig ønske at dø.Susanne Fink kender alt til denne problematik. Hendes liv har i årevis været et uafbrudt smertehelvede, men samfundet formår til stadighed ikke at acceptere, at hun hverken kan helbredes eller lindres. Gang på gang er hun blevet sendt videre fra den ene specialist til den anden, og når hun efter talløse nederlag fra deres sider har mistet troen på, de kan hjælpe hende, er deres løsning at stemple hende som opgivende og psykisk svag.Men som Hanne Holst Rasmussen kyndigt og medlevende beskriver i deres bog, så nytter det ikke noget, at politikerne, de selvbestaltede eksperter og Det Etiske Råd bliver ved med at lade, som om Susanne er problemet og ikke dets offer.Vil du leve, til du dør? er et vedkommende og særdeles relevant indspark i debatten, der med sit direkte sprog, store passion og veldokumenterede baggrundsviden afkræver et svar på titlens spørgsmål. Og hvis svarer er ja, hvordan kan du så nægte andre den samme basale ret og værdighed?Uddrag af bogen:Hvis aktiv dødshjælp legaliseres, vil der altid være et hensyn at tage til den, der eventuelt skal foretage den aktive handling. Det er ikke, og vil forhåbentlig aldrig blive, en handling, man blot foretager. Også her må det frie valg naturligvis gælde. Som det gjaldt efter indførelse af fri abort. Forud for en beslutning om aktiv dødshjælp skal der naturligvis gøres alt, hvad der aktivt kan gøres for et menneske, der lever et ubærligt liv på grænsen; men når der ikke længere findes muligheder for at lindre lidelsen, bør der være en anden mulighed, hvis den lidende udtrykkeligt ønsker det. Også for de ikke-uafvendeligt døende. Er det frie valg til selv at træffe beslutning om at få hjælp til at afslutte livet på en værdig måde en naturlig konsekvens af det frie valg og den samfundsmæssige og lægevidenskabelige udvikling? Eller skal det frie valg også fremover ligge i lægens hænder?Om forfatterne:HANNE HOLST RASMUSSEN (f. 1954) er sygeplejerske med videreuddannelse fra Aarhus Universitet. I store dele af sit arbejdsliv har hun haft fokus på døden. Bl.a. har hun undervist i emnet på sygeplejeuddannelsen og passet døende på hospitalet, på plejehjem og i deres egen bolig. Hun har tidligere skrevet bogen Tag piskesmæld alvorligt.SUSANNE FINK er i et kronisk smertehelvede pga. et fejlbehandlet whiplash med efterfølgende dystoni. Hun skriver under pseudonym af hensyn til familien.

Hjørdis Mose Bayn skildrer i tekst og billede det nære liv og naturen i al sin enkle skønhed. Hun tager i mange af digtene udgangspunkt i en særlig lokalitet, fordi hun ved, at stederne betyder noget for os, at de er med til at fortælle en historie om, hvem vi er. Digtene forbliver dog ikke i det lokale, for de følelser og oplevelser, de sætter ord på, er universelle og almenmenneskelige.Om sin digtning og kunst siger forfatteren:”I mit hjem var der var plads til børn og historier. Digte og fortællinger blev til, mens de blev fortalt, og de kunne gentages uden fare for slid. Det blev optakten til, at jeg hele livet igennem har forsøgt i ord og billeder at berette om hverdagens små og store hændelser. Min billedverden tjener ikke som illustration. Billedet er et fuldgyldigt sprog på lige fod med det skrevne ord. Ofte spørges der: ”Hvad kommer først, digt eller billede?” Her bliver jeg svar skyldig.”Uddrag af bogen:Jeg elsker november, den måned er min,naturen er gået i dvale,jorden er silkeblød, brun og fin,og vildvinen kaster de sidste lakrøde blade.Da er det, jeg tager en uldgenser påog lægger løg i min jord,mens et kileformet fugletrækkommer mod mig oppe fra nord.Vi renser vore fuglekasserog piller ved hæk og hegn,sorte skyer over sundet siger,at nu får vi hagl og regn.Så skynder vi os til kaminilden ind,hvor vi varmer de våde vanter,vi pakker klude om næse og kindog ligner små buttede tanter.Dag og aften går ud i et,nordenvind hyler om huset,fugle flokkes om foderbræt,og regndråber trommer i gruset.Jeg elsker den måned, november er minmed aftener, der varer længe,med indendørssysler, med bøger og bagværkog buldrende birkebrænde.Når kristtjørn og grangrene sættes i krukker,da kalder vi, kom skal I se,julerosen har sendt sine knopperop gennem den nyfaldne sne.Biografi:Hjørdis Mose Bayn er billedkunster med uddannelse fra København, Frankrig og Wiens universitet, hvor hun i øvrigt har suppleret med sprog og litteratur som bifag.

At gå pilgrimsvandring på caminoen er i dag en oplevelse mange opsøger. Men i middelalderen var ruten ikke en fornøjelsestur – tværtimod – det var en bodsgang. I Pilgrimme på verdens veje får vi den medrivende historie om nogle af dem, der gik den i 1300-tallets slutning. En tur, der skal vise sig at blive en rejse i menneskesindet såvel som i en vanskelig religiøs brydningstid.Omkring 1370 kontrollerer den katolske kirke Europa med hård hånd. Den har sin helt egen dagsorden, der handler mere om verdslig magt og økonomisk vinding end om at udbrede Guds ord. Det kommer den veluddannede stormandsdatter til at erfare bittert, da hun af sin formynder fratages sit gods Assekilde efter farens død og sendes i kloster, meget mod sin vilje. Derimod synes lykken at tilsmile biskoppens væbner Thyge, der indsættes som foged på godset. Intet kommer til at gå som forventet, og personerne hvirvles ind i en lang række dramatiske begivenheder. Misforståede løfter, forræderiske løftebrud og æreskrænkelser sender dem hver sin vej ned gennem Europa. Den ene på hovedløs flugt og den anden på bodsvandring sammen med en munk, der har mistænkeligt mange kætterske idéer. En færd, der skal vise sig at blive en nødvendig pilgrimsvandring til Santiago de Compostela i Galicien.Uddrag af bogen:Han genkendte hende i et kort øjebliks overraskelse, så vente han sig vredt mod Thyge.”Jeg bad dig sørge for, at jomfru Hedvig kom sikkert til Skt. Clara. Abbedissen venter hende allerede.” Han vendte sig atter mod Hedvig. ”Forstod du ikke mit budskab i brevet?” Hans ord svirpede vredt hen mod hende. Det føltes, som om hans vilje overtog hende. Hun sank og trak vejret dybt.”I kan da ikke sende mig i kloster fra den ene dag til den anden,” sagde hun med en tynd, opgivende stemme.Uden at reagere på hendes fortvivlelse sagde han: ”Min tid er knap, men hr. Thyge kan følge dig over til Skt. Clara, og du skal alligevel ikke have noget med i kloster.”Om forfatteren:Marie Wigley Sørensen (f. 1950) har studeret middelalderhistorie på åbent universitet. Det inspirerede hende til at vandre til Sankt Jakobs grav i 1993, og her opstod også ideen til denne bog. Hun er tilknyttet Kronborg som formidler af den danske verdensarvs historie.

Ny børnebog om vigtigheden af at være venner med nogle, der ikke ligner os selvFelix’ bedste ven hedder Halt. Selvom Halt er en mus, og Felix er et menneske, så har de det rigtig godt sammen. De elsker begge to at cykle rundt og opleve ting, og der sker da også næsten altid noget spændende, når de er ude på deres ture. En dag finder de en flaskepost på stranden og kommer på sporet af en skat, der ligger begravet på en ø. Det bliver begyndelsen på en spændende skattejagt med masser af oplevelser undervejs.Bogen henvender sig til børn mellem 9 og 12 år. Den er også velegnet som højtlæsningsbog.Uddrag af bogenDa de nåede stranden, sagde Halt: ”Selvom vejret er godt, er der ikke ret mange mennesker på stranden, så det er åbenbart det helt rigtige tidspunkt, vi kommer på.””Det er jo bare helt perfekt,” svarede Felix og fortsatte: ”Skal vi så ikke bare se at komme ud i vandet?”De kom hurtigt i badebukserne og kastede sig ud i bølgerne.Da de havde plasket rundt et stykke tid, begyndte de at gå ind mod kanten igen.”Har du set den flaske, der ligger der?” sagde Halt og pegede på en flaske, som lå i vandkanten. Felix rettede straks blikket mod den, og selvom den lå lidt væk, kunne han se, at der lå et stykke papir inden i den.Om forfatterenPOUL RIBER SCHACKSEN er læreruddannet med dansk og idræt som hovedfag. Han har også virket som artikelskribent og foredragsholder i Danmark såvel som i udlandet. Desuden har han deltaget i radio- og tv-indslag med emner som Europas hovedstæder, spisesteder, hoteller samt ridning. Han er forfatter til en lang række bøger inden for flere genrer.

Børnebøger handler (af indlysende grunde) oftest om børn. Men de henvender sig til hele familien, og med Den mystiske kiste søger Karina Palm at udvide persongalleriet i det traditionelle børnebogsmysterium.Der er de klassiske hovedpersoner; en fjollet lillebror, der forstår verden på sin helt egen måde, og hans skråsikre storesøster, som ikke kunne drømme om at indrømme, hun ikke helt forstår den. Men de får under opklaringen selskab af deres kærligt irriterende voksne søskende, der hjælper forældrene med alt det praktiske. Den mystiske kiste fører den brogede familie fra dansk jul til caribisk sol, og den byder på spænding, action, kærlighed og humor. Alt sammen serveret i børnehøjde – men med et glimt i øjet, de voksne vil værdsætte.Uddrag af bogen“Lissi! Skynd dig at svømme ind til skibet. Skynd dig. Tag rebet,” råbte Ann.I samme øjeblik så de en mørk skygge i vandet nogle få hundrede meter fra Lissi. Maggie og Ben skreg som sindssyge på deres søster. Skyggen kom nærmere.“Skynd dig, Lissi!” råbte Ole. Hun vendte sig mod skyggen og fik øje på den. Lissi svømmede som en gal tilbage mod skibet. Hun tog fat i rebet og forsøgte at kravle op, men hendes våde hænder kunne ikke holde fast, og hun gled tilbage i vandet. Skyggen var nu næsten helt henne ved hende. Den kom op mod overfladen. En trekantet finne brød vandoverfladen og gled tæt forbi Lissi. Hun skreg. Panikken på dækket var nu total.Om forfatterenKARINA PALM er født i 1963 i Odense. Hun er uddannet bygnings- og dekorationsmaler, men måtte stoppe arbejdet pga. en skulderskade. Nu har hun i stedet kastet sig ud i de kreative udfoldelser og tegner, maler og skriver ivrigt. Hun bor i Mern på Sydsjælland med sin familie.

Torben Hedvard indskriver sig med sine forunderligt fremmedartede tekster i en lang dansk tradition for sære fortællinger, der opererer i et symbolsk og psykologisk rum.Bogens fem fortællinger er intuitivt skrevne tekster. Forfatteren oplevede, hvordan teksterne flød ud af pennen og umærkeligt antog deres eget liv. Når han rejste sig fra papiret, blev tankestrømmen brudt, og han var ude af stand til at tænke tekstens fortsættelse ad fornuftens vej. Han var selv spændt på fortsættelsen, og ikke før han igen sad med pennen i hånden, begyndte historien at fortælle sig selv. Disse inspirerede tekster unddrager sig fornuftens herredømme og befinder sig således i et fuldstændigt åbent fortolkningsfelt. Derfor vil enhver læser kunne udlægge de komplekse fortællinger på sin helt personlige måde. I samlingens afsluttende digt gør forfatteren status over sin livserfaring gennem en afsøgning af de mønstre eller forbindelser, der styrer forholdet mellem egoet og verden, mellem sproget og virkeligheden og mellem det fysiske og det metafysiske.Bogen henvender sig til alle, der holder af filosofiske fortællinger, der stiller flere spørgsmål, end de giver svar.Uddrag af bogenDette liv i skoven havde som uundgåelig konsekvens en fortrolighed med døden, en frygtløshed overfor den, som er essensen af al tryghed. En given sig ind under sin skæbne, som er forudsætningen for, at de instinkter, man skal overleve på, overhovedet kan fungere. En villen sin skæbne, selv om den også betyder døden om ti sekunder, i morgen eller om et år. For instinktet er skæbne her og nu. Fremtiden eksisterer ikke. Dens eksistens ville have ført til refleksion, ud af skoven. Ti år senere gik jeg ud af skoven. Det havde jeg naturligvis gjort mange gange i den forløbne tid, men kun som korte ekspeditioner ud fra trygheden. Skoven var mit hjem, men kun i ringe grad mit fourageringsområde. Men den specielle gang, som jeg nu taler om, var ikke sådan. Jeg følte pludselig stort velbehag ved at se en grusbelagt vej, det lige mirabellehegn og huset med dets kalkede flader. Og pludselig lukkede skoven sig bag mig, men denne gang blev jeg lukket ude. Jeg måtte søge mine artsfæller. Skoven havde lært mig frygtløsheden for døden. Ville kulturen nu lære mig frygtløsheden for livet? Under alle omstændigheder var jeg nu overladt til refleksionen.Om forfatterenTORBEN HEDVARD (f. 1934) har som forstkandidat sit udgangspunkt i naturvidenskaben, men han er også uddannet jungiansk psykoanalytiker. Det er denne dobbelthed, som er udgangspunktet for hans to tidligere udgivelser: den psykologiske typologi Om egoets væsen (2010) og metafysikken Om: en metafysik (2013).

Den elegante Emmy Torp, enke efter en berømt professor, er inviteret til at besøge sin barndomsveninde i Irland. Veninden Lotte og hendes familie bestyrer et gammelt slot, der er bygget i forlængelse af en middelalderruin. Næppe er Emmy blevet installeret, før familiens psykisk syge søn bliver myrdet under mystiske omstændigheder. Flere mord følger, og det går op for Emmy, at slottet og ruinen gemmer på en lang og grufuld historie. Da hun selv kommer under mistanke, ser hun sig nødsaget til at kontakte Jean-Marc Duneton, hendes gamle ven fra det franske politi. I fællesskab må de kæmpe mod den lokale ordensmagts indgroede ideer og den vrangvillige personalegruppes modvilje mod at hjælpe med opklaringen. Og mens påfuglene skriger i slotsparken, breder mistankerne og den uhyggelige stemning sig blandt beboerne.Krimien kan læses som en selvstændig historie eller i forlængelse af Midnatsmesse, første bind i Elisabeth Lyneborgs serie om Emmy Torp.Uddrag af bogen… Et højt skrig flænger natten. Hun farer sammen og lytter forskrækket. Lyden af et par baskende vinger oppe fra en af gesimserne fanger hendes opmærksomhed. En stor påfuglehan sejler ned på den store plæne. ”Nå, det er dig, din røver,” ånder hun lettet og sætter kurs mod tårnet. Træer og buske i udkanten af plænen bliver i mørket og lukker sig om sig selv i månelyset. En lille hvid kanin farer forskrækket forbi hende, da hun går over mod tårnet. Hun finder hullet i muren og kravler ind og ser sig omkring. Hvor er Patrick? Henne ved den store sten ligger nogle brædder stablet ovenpå hinanden. Hun trækker vejret dybt af spænding, så er det rigtigt nok med skelettet af den gamle kaptajn. Han ligger derhenne. Hun går nærmere og om på den anden side af stenen og er lige ved at træde i en bunke jord. Foran hende er der et gabende stort hul. Hun går helt hen til det, og i det skarpe månelys kan hun se en samling hvide knogler nede i mørket. Hun hvisker imponeret: ”Så er det altså rigtigt.” Hun løfter hovedet og lytter ud i natten, som ånder tungt mod hendes trommehinder. Men hvor er Patrick?Om forfatterenELISABETH LYNEBORG har været præst i folkekirken i 26 år og haft diverse tillidshverv, bl.a. som medlem af Danmarks Radios programråd. Hun har studeret antropologi og er en ivrig foredragsholder. Hun debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden skrevet en lang række bøger på tværs af genrer.

Cecillia Mundts aflægger i sine digte et stærkt og gribende vidnesbyrd om det at leve som transseksuel. At skifte kønsidentitet er i sagens natur en enorm personlig omvæltning, men oveni kommer også omverdenens reaktion. Den er ofte fordomsfuld og ubarmhjertig, og Cecillia måtte også erfare, at det ikke altid bliver ved de hårde ord. Da hun en dag i 2013 gik på gaden, blev hun uden videre slået ned med en hammer, og hendes liv forandrede sig nok engang.Digtene henvender sig ikke blot til lyrikelskere, men også mennesker, der gerne vil have et indblik i problematikken omkring, hvad kønsidentitet egentlig er. I en tid, hvor vi oplever en markant stigning i hadeforbrydelser, kan bogen også bruges som debatoplæg i folkeskolen og på efterskoler, ungdomsskoler og lignende steder.Uddrag af bogen:Vær nu glad for livet,du har det fået givet.Lev hver dag for dag,Det er noget af en sag.Livet er noget,vi har fået.Og livet, det er snart gået.Vi alle lever for ting og sager,og vi alle stilling tager.En dag kommer livets ende,dog vi alle håber uden fjende.At dø med en ven ved din side,og gerne en, du virkelig kan lide.Ja, sådan er livets gang;men vi alle kender den sang.Vi derfor bør glæde andre,og ikke dem forandre.Om forfatteren:Cecillia Mundt er født i 1965. Hun fandt sent ud af, at hun var transkønnet, men har siden 2011 levet som kvinde. Arbejdet med Mine digte har været en form for terapi efter sit overfald.

Denne bog er et forsøg på at fortælle om de følelser, frustrationer, fortvivlelse og sorg, der vælter ind over dig, når dit barn pludselig dør. Ingen af os forældre skænker det en tanke, at vi kan miste vores børn. Det er ikke en mulighed, for livet er for de små og de unge mennesker. Men når det sker – hvad gør man så? Vi kan aldrig forberede os på det utænkelige. Men måske kan du ved at læse denne bog finde ud af noget om dig selv.Uddrag af bogenJeg erindrer de tredive sekunder – som jeg brugte til at samle mig, før jeg steg ud af bilen – som meget lange. Jeg vidste, at alt det grimme og grusomme ville komme flyvende lige op i hovedet på mig. Jeg var forberedt – men anede ikke på hvad. Jeg havde aftalt med Christian, at vi skulle mødes uden for Riget, så jeg vidste, han havde set mig. Jeg vidste, han forventede, at han da ville kunne lægge det hele fra sig, og så ville det hele blive nemmere at bære. Hans far ville være der til at lette trykket på hans skuldre. Nu kunne han selv få læsset af og komme til at græde ud.Om forfatterenPeter Andreas Ployart Wetche, født i 1947, er læreruddannet og senere cand.mag. og ansat som vejleder på Center for Universitetspædagogikum på SDU. Født lige uden for Jelling, hvor han boede frem til afslutningen af læreruddannelsen. Efter mange år i Sønderjylland flyttede hele familien tilbage til barndommens land i begyndelsen af 2012.

To mænd mødes, og forbrydelser opstår.Det er det klassiske forlæg til en god krimi med masser af intriger og forviklinger. Og med Psykostuntman puster Jon Zimsen nyt liv i den gamle fortælling. For Jens og Michael har egentlig kun de bedste intentioner. Der er ingen skumle bagtanker, der motiverer dem til at snyde alle andre og hinanden. Jo, Michael er rig og overbebyrdet, mens Jens er fattig og tenderende desperat. Og, ja, det er uærligt af dem at udnytte det faktum, de ligner hinanden på en prik til at lette på Michaels stress og Jens’ økonomiske kvaler.Men de gør det ikke af et ondt hjerte, og det er her Zimsens krimi adskiller sig fra de mere typiske indspark i genren. Han er mere interesseret i troværdige karakterer og virkelighedstro hændelser end i vold og klichéer. Bogen henvender sig til den modne krimilæser, som ikke bare vil nøjes med et regelmæssigt tilbagevendende persongalleri, der bog efter bog starter og slutter den samme historie igen og igen.Uddrag af bogenHan rejste sig og begav sig ned fra terrassen hen til sine ski, hvor han igen spændte støvlerne fast om de ømme skinneben. Han lagde skiene til rette og trådte hælene ned i bindingerne. Han greb stavene og tog et tag fremad. Lige overfor var en anden skiløber i gang med det samme. Han kiggede på mandens ansigt og så noget, som var ved at få ham til at vende rundt og komme væk i en fart. Han så noget, han kun hidtil havde kendt fra fotografier og spejle: sit eget ansigt.Om forfatterenJON ZIMSEN (f. 1929) er uddannet socialrådgiver, men har brugt det meste af arbejdslivet som personalechef i den private sektor. Et højskolekursus inspirerede ham til at kaste sig over forfattergerningen, og han har siden skrevet krimien Kufferten. Jons kone, Karen Zimsen, er ligeledes forfatter.

Indianerdrengen Peta har ét mål: At vende til­bage til sin lejr, hvorfra han er blevet bortført. Han vil hur­tigt tilbage til sine forældre og sin bedste ven Benjo. Peta befinder sig helt alene langt inde i skoven. Han er bundet på hænder og fødder. Han er sikker på, han aldrig slipper fri, for han er ikke nem at få øje på, og ingen kan høre ham råbe på hjælp. Men hjælpen er ganske nær: Hans appelsin viser sig at have nogle ganske særlige evner, og den hjælper ham fri. Og ikke nok med det, den viser sig også være ret sjov. Især når den forvandler sig til andre væsner. Han møder også Hjorteøje, en jævnaldrende pige. Hun er smaddersød … men hvorfor mon hun er helt alene ude i skoven? Er hun faret vild? Eller er der en anden grund?Om forfatterenHELLE BJERRE (f. 1967) er opvokset i Vallensbæk. Hun er kontoruddannet og har tidligere arbejdet som jobkonsulent. I 2012 havde hun sin skønlitterære debut med science fiction-romanen Vandenberg. Helle har fire børn og har længe arbejdet med tanken om at skrive en børnebog.

De første danske stewardesser er et stykke danmarkshistorie, som ikke er fortalt før. Det er de færreste, der har oplevet det eventyr og den romantik, det var at flyve i 40’erne og 50’erne. Det har stewardesserne, som her for første gang fortæller om deres oplevelser.Efterkrigstiden blev en gylden periode for luftfart. De første kvinder, der søgte ind, var ikke forberedte på, hvad der kunne ske, men de var villige til at lære. De var opdraget til at klare sig selv, og jobbet som stewardesse bragte det bedste frem i dem. Pilot blev et drømmejob, og stewardesse et af tidens mest eftertragtede kvindejobs.I propelfly fløj de i lav højde over et udbombet Europa, de kom til USA, Sydamerika, Afrika og Østen i en tid, hvor kun få rejste. De fløj med konger og dronninger, præsidenter og statsministre, med berømte filmstjerner og ganske almindelige mennesker, med flygtninge og med små børn.I 1960 var det slut. De første jetfly blev introduceret, og en ny tid begyndte, men de første danske stewardesser fortæller i denne bog om en gylden periode, som aldrig kommer tilbage.Uddrag af bogenEfterkrigstiden blev en gylden periode for luftfart. De første kvinder, der søgte ind, var ikke forberedte på, hvad der kunne ske, men de var villige til at lære, og de blev meget dygtige. De var opdraget til at klare sig selv, og jobbet som stewardesse bragte det bedste frem i dem. Som ganske unge tog de ansvar for sig selv og passagererne. Det blev nogle år, der kom til at præge dem, og som de aldrig skulle glemme. Deres medfødte beskedenhed gjorde, at de ikke blev ødelagte, selvom de blev forkælede. De havde en evne til at tilpasse sig overalt, og selvom de kom fra helt almindelige danske familier, gled de ind i det lokale liv fra Rom til Rio de Janeiro.Om forfatterneNELLIE VIERHOUT er cand.mag. og arbejdede som stewardesse i SAS 1969-2003. Hun har tidligere udgivet Bag smilet og Fra kalif til konge og holder foredrag om spansk kunst og historie. www.denspanskesjael.dkNAN ROSTOCK er bachelor i retorik, læreruddannet og stewardesse i SAS siden 1990. Medforfatter på Bag smilet. Hun har arbejdet i flere kommunikationsafdelinger og bl.a. udarbejdet undervisningsmateriale. Har p.t. et års orlov fra SAS og arbejder nu hos Aarstiderne.

Hvad ved teenagere om sex? Et er, hvad de tror, de ved. Men hvad med alt de, de aldrig kunne drømme om at indrømme, de ikke ved? Ved de for eksempel, hvor deres egne grænser går? Og hvad med andres?Wendy Smits har mange års erfaring med seksualundervisning i folkeskolen, og hun var frustreret over, der manglede kildemateriale, de unge kan relatere til. Ergo Fucking seksualitet, hvor hun tager afsæt i den tvivl og uvidenhed, mange unge oplever. En genert pige, en selvsikker dreng. Sex? Overgreb? Voldtægt? Hvad er forskellen, hvor går grænsen? De bevidst arketypiske karakterer, der befolker romanen, præsenteres i et naturtro og letlæseligt sprog, og den historie, de alle oplever, forstås på forskellige måder.Pointen er ikke at afsløre til slut, hvem der har ret, men at ingen endegyldigt har det. Målgruppen er teenagere, formålet at vise dem, de ikke er alene med de svære spørgsmål, de ikke tør stille.Romanen er velegnet til selvstændig læsning for de unge, men der er også udarbejdet et separat hæfte med undervisningsmateriale, der med fordel kan anvendes på klassen i seksualundervisningen i folkeskolen.Uddrag af bogen”Jeg vil ikke. Tør ikke. Jesper, jeg har altså ikke været sammen med nogen før.”Min stemme er svag. Jesper dækker min mund med sin og lader tungen udforske mine læber og mundvige. Han får hele hånden ind på det bare bryst. Den anden hånd er i min bukselinning. Han knapper op og trækker lynlåsen ned og får fingrene ind under trussekanten. Jeg mærker hans fingre, der som ildtunger bevæger sig gennem mine pubeshår og helt ned til sprækken. Jeg vil ikke, men min krop vil. Mit underliv vrider sig op mod hans hånd. Åh, hvis han stikker fingeren ind, hvordan vil det så føles?Om forfatterenWendy Smits (f. 1965) er opvokset i Oudrup ved Limfjorden, hvor hun allerede fra barnsben begyndte at føre dagbog og skrive historier. Som socialpædagog og lærer på en friskole har hun i årevis haft tæt kontakt til de danske teenagere, og det er bl.a. hendes erfaringer fra seksualundervisningen, der har inspireret til Fucking seksualitet.

Hvordan var det at være barn i gamle dage?Hvordan så der ud?Hvad kunne man lege med?Hvordan holdt man ferie?Havde man jul som nu?Hvordan var der i skolen?Kig ind!Og læs med om, hvordan det var at være barn i 50’erne i København.Om forfatteren:Yvonne Lund (f. 1945) er opvokset i København. Pensioneret lærer og faglig konsulent fra Ordblindeinstituttet. Har tidligere arbejdet på private friskoler i 20 år. Diplomuddannelse inden for læsning og læsevanskeligheder. Forfatter til undervisningsmaterialer og testmaterialer samt fagbøger til lærere. Kursus- og foredragsvirksomhed om læsning og læsevanskeligheder. Mormor til fire små drenge.

Tændstikpigen er en digtsamling, der hudløst ærligt fortæller om at leve med anoreksi. Gennem de enkelte digte følger vi forfatterens sygdomsforløb og bliver vidne til de mange smertefulde tanker, der ledsager det. Vi får indblik i den håbløse kamp for at få kontrol over kroppen og i det selvhad, der ustandselig bliver resultatet, når det ikke lykkes. Også livsangsten og den evige tvivl på sig selv bliver skildret i al sin ubarmhjertighed. For alt for mange ender anoreksi med døden, men lykkeligvis er Tændstikpigen foruden al smerten også beretningen om en pige, der finder ud på den anden side af sygdommen.Uddrag af bogen:Lille spejl på væggen der21.3.2008Lille spejl på væggen der,hvem er smukkest i landet her?Hvis mine ben var småog min hud knap så grå,ville du så sige,at jeg var den rette pige?Lille spejl på væggen der,hvem er smukkest i landet her?Hvis min mave var tynd,og jeg ikke kun var en synd,ville du så sige,at jeg var den rette pige?Om forfatteren:LENA IVERSEN BERTELSEN er født i 1989 i en lille nordjysk by. I sin kamp mod anoreksi har hun brugt digtningen som et redskab til at komme på afstand af sygdommen. Tændstikpigen er resultatet af dette forløb. Digtsamlingen er hendes debut.

Subtotal er en samling digte, der med en blanding af underfundig humor og dyb alvor undersøger en lang række facetter af tilværelsen. Det er hverdagens følelser og tanker, der kommer under behandling. På en ene side følelsen af livsangst, tvivl og usikkerhed, og på den anden oplevelsen af lykke, glæde og livsfylde.I hverdagens flydende strøm kan man nemt miste overblikket og derfor glemme at følge de spor, der virkelig betyder noget. Derfor har man brug for at stoppe op og mærke efter. Subtotal er en sådan opgørelse af livets erfaringer, en vigtig mellemregning, før der bliver sat to streger under facit.Uddrag af bogen:Tog til tidenPå perronen står jegsom en kastreret, betændt sporofyt.I et uendeligt øjeblikser jeg et tog passere.Vi ville svæve,vi ville danse;køre ad nye spor.Er toget bare forsinket,eller er det kørt?Er dansen i stilstand,er vi nu en tilstand?Kørt af sporet.Om forfatteren:Hans-Jørgen Vestergaard, (f. 1960) har arbejdet som revisor i 35 år; en karriere, der sluttede på grund af en længerevarende depression. Med den opstod et behov for at nedfælde tankerne på papir, og Subtotal er resultatet af denne proces.

Græssets dage er så frejdig at træde i de blicherske fodspor, et godt sted at starte, hvis man vil forstå det lille liv, vi forsøger at leve. Men også fordi Steen Steensen Blicher vandrede på heden med det store udsyn, ikke på de nedtrampede stier, hvor størstedelen af vores sprog ligger og byder sig til med færdige formuleringer og faste stereotyper. Ingen tænker ”ud af boksen”, så længe alle bruger den til at tænke i! Men se den, boksen, se dens huller og sprækker, og forsøg så at se, om det ikke er i de sprækker, vi kan få øje på, hvem vi er, hvem vi kunne være, før døden træder til og løfter os ud af denne verden!Uddrag af bogen:I begyndelsenstod himmel iet med havjeg besindedemigOrd kom udaf halsenfaldt magtesløsepå stengrundJeg sådet var okmen tavelementerneskal raseDer hvorordene havdeliggetvoksedeen lille nyvirkelighedDet er dintag denOm forfatteren:IB ULBÆK (f. 1955) arbejder med sproget på arbejdet og i fritiden, altid. På Facebook med barokke indfald; eksistentielle digte til os alle. Er lektor i dansk sprog på danskstudiet ved Københavns Universitet. Har skrevet bøger og artikler om den sproglige tilgang til tekster – og kognitionsforskning, og det alternative.

Kunne du have gjort det bedre?17 år gammel, rundforvirret og med en glubende appetit på livet. Jeg skulle finde den perfekte mand og have en fantastisk karriere. Der var kun en lille hage ved de højtflyvende planer: Han hed Michael, var lige blevet født og forlangte kun omsorg, kærlighed og tid. 25 år senere fortalte Michaels psykolog mig, at de omsorgssvigt man udsættes for i blealderen, senere i livet kan medføre, man bliver sociopat.Et omskifteligt liv og en hær af potentielle fædre uden forståelse for min specielle dreng, gjorde ikke tilværelsen nemmere for Michael. Der burde følge en brugsanvisning med, når man får børn. Men det gør der ikke. Så hvordan havde du taklet situationen? Bedre, håber jeg.Uddrag af bogen:Omkring hans 12.-14. leveuge kunne jeg ane hans tilstedeværelse, og dermed fulgte visheden om, at tiden ikke var i min favør, og at bulen ville vokse og vokse til den dag, hvor jeg stod 16 år gammel med et tydeligt forklaringsproblem. Så jeg hentede en af min mors tykke strikkepinde, satte mig på toilettet og manøvrerede pinden op til barnekammerets indgang, først lidt forsigtigt (man er vel ikke masochist), men hurtigere og hårdere, da resultatet udeblev. Pludselig kom det, blodet, der beviste, at jeg havde ramt noget. Lettet sad jeg og gloede forventningsfuldt på, hvordan blodet sivede ud og gjorde vandet mørkerødt … men det forventede ”PLUP” udeblev. Jeg pressede lidt og lidt mere, i tvivl om jeg kunne forvente noget, som var større eller mindre end en bæ af den store hård-mave-størrelse og -tykkelse, mens jeg med håndfladerne gav klumpen et hjælpsomt tryk i den rigtige, nedadgående retning. Lige meget hjalp det; barnet havde tydeligvis stædigt stemt fødderne imod på hver sin side af udgangen, ud kom han i alt fald ikke.Om forfatteren:Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet. Ulla Dueholm har tidligere udgivet Erindringerne: Bag Volden og To skridt over stregen, samt fiktionsdramaet: Tavshedens ofte.

Vi er i halvtredserne. En stor, gammel familie, der gennem mere end fire generationer har tilhørt samme frikirke, rammes pludselig af en katastrofe: Moren dør fra mand og syv børn.Der går otte år, så forelsker faderen sig i en ung kvinde fra et helt andet miljø.Det kommer til at betyde store omvæltninger for familien og for deres indbyrdes forhold.Vi følger familiens yngste, der kommer ud på en psykologisk rutsjetur, indtil hun endelig får mulighed for at forlade barndomshjemmet som sekstenårig.På herrens mark er en barsk skildring af de konsekvenser, det kan have for et barn, når de nærmeste voksne svigter deres ansvar.Det er også en historie om vigtigheden af at holde fast i håbet om en bedre fremtid.Uddrag af bogen:Jeg sidder i venteskuret med indkøbsnettet, der bugner af fyldte papirsposer. Nu må han da snart være der. Den ene linje 16 kommer kørende efter den anden, tømmer mennesker ud af sin gule krop og fortsætter ad skinnerne op mod Høje Søborg. Hvor bliver han dog af? Skumringen har lagt en fløjlsblød tusmørkehånd over den ellers så larmende Søborg Hovedgade.Gadelamperne bliver tændt. Folk haster afsted til fods på vej hjem fra arbejde. De fleste er mænd med mapper i hånden eller under armen. Butikkerne er ved at lukke. Nu kommer der en ny sporvogn.Endelig! Hatten, piben i munden, mappen under armen. Der er ingen tvivl. Det er min far. Han tager piben ud og lyser op i et smil, da han ser mig, men kun et kort øjeblik, så får han en bekymret rynke mellem øjnene.– Er der noget galt?Om forfatteren:HANNE BISTRUP har efter et langt arbejdsliv som psykolog kastet sig ud i en alsidig forfattervirksomhed. Ud over at skrive passer hun sit bestyrelsesarbejde i Dansk Forfatterforenings seniorgruppe samt sin store familie og omgangskreds.Hanne Bistrup har skrevet faglitteratur, romaner, noveller, digte, bidrag til antologier og meget mere.

Drengen Casper bliver fundet sammen med sine forældre i et skur i Rødby. Forældrene ved ikke, hvor de kommer fra, eller hvor de er på vej hen. Forgæves prøver myndighederne at opklare deres identitet, men opgiver og placerer familien i en lejlighed i byen. Her vokser Casper op med en far, der bruger syv dage på at læse mandagsavisen, og en mor, der sidder paralyseret foran tv’et. Da Casper er sytten, omkommer hans far i en ulykke, og hans mor bliver indlagt med en psykose. Han bliver sat i plejefamilie, men mistrives og stikker af til Paris. Som voksen forsøger Casper at dykke ned i forældrenes fortid. Spor dukker op og fører ham til San Francisco, hvor forældrene tog en fatal beslutning i hippietidens summer of love.Uddrag:Til en fremmed”Bellings Firenze syder af liv ... Til en fremmed er kort og godt en meget sikker debut.”– Weekendavisen”Usædvanlig stærk skildring af det det gam­le Italien med klare kriminalistiske træk.” – Alt for damerneNattens stemmer”Her er psykologisk optimisme og redelighed og – ikke at forglemme – en velfortalt historie.”– Kristeligt Dagblad”En fængslende roman.”– Berlingske Tidende”Et smukt portræt af en kvinde med et stort blødende hjerte, der konfronteres med sin fortid.” – SøndagOm forfatteren:NINA BELLING, født 1957, debuterede i 2000 med romanen Til en fremmed fra 1400-tallets Firenze. En række romaner og en børnebog er kommet til, senest Nattens stemmer fra 2012. Hun har siden sit debut modtaget flere legater, bl.a. fra Statens Kunstfond.

Der er i tidens løb skrevet meget om danskernes splittelse efter den tyske besættelse af Danmark. Denne bogs bidrag er at uddrage essensen af tidens vigtigste begivenheder og give et indblik i de moralske valg, befolkningen måtte tage.Konsekvenserne af et sådant valg skildres gennem en øjenvidneberetning fra den 92-årige modstandsmand Villy F. Troelsen, der for første gang fortæller sin historie.Villy er en lovlydig ung arbejder i København, der går ind i modstandsorganisationen Holger Danske. Det ændrer hans liv for altid. Han involveres i sabotage og stikkerlikvidering, må leve under jorden, bliver taget af Gestapo, fængsles og sidder på Shellhusets øverste etager, den dag RAF bomber bygningen. Han overlever og overføres til Frøslevlejren.Først nu, tæt ved halvfjerds år efter, kan hans historie skrives.Uddrag fra bogen:19. januar 1945 er en dato, der skal blive skelsættende for Villy resten af livet. Han fylder den dag treogtyve år, og han begår overlagt mord. Sammen med Svend Aage likviderer han nazistikkeren Carl Marius Robert Frederiksen. Ordren til likvideringen er nogle dage før kommet til dem via Svend Aage. Ifølge Villy har hverken han selv eller Svend Aage de store moralske dilemmaer, da de modtager ordren. For dem er likvideringen en opgave, der skal løses.Efter nogle dages rekognoscering kender de Frederiksens daglige rutiner, og de har vished om, at Frederiksen ikke har Gestapo-folk til at sikre sig, når han færdes på åben gade. Umiddelbart virker opgaven som hurtig og nem. De har overraskelsesmomentet på deres side, og de er to mod en. Hurtigt har de en plan klar.Frederiksen arbejder på Blegdamsvej, hvor Schalburgkorpset holder til. På vej til sin bopæl, Herluf Trolles Gade 24, passerer han dagligt Kongens Nytorv. Planen er simpel. Frederiksen skal skydes med et nakkeskud på åben gade et sted mellem Kongens Nytorv og sin bopæl. Herefter skal der afgives et sikringsskud bag øret, visitering for eventuelle våben, og så væk i en fart.Under aktionen viser der sig nogle helt ukendte faktorer, som de ikke har taget højde for i planlægningen. På Kongens Nytorv får de kontakt, og de følger efter Frederiksen.Om forfatteren:OLE HOUMANN uddannet civiløkonom på Handelshøjskolen i Aarhus. Fungeret som økonomidirektør i forskellige virksomheder frem til sin pensionering.

Igennem et venskab fortælles en historie om livsmod og optimisme. Om hovedpersonens omskiftelige liv, fyldt med intense oplevelser. Om eventyr af den slags det ikke går at standse, fordi de vil selv, – men så nok kræver, at man også har de berømte 9 liv! I sin omtumlede ungdom bliver Einar belært om, at tilfældet ikke eksisterer. Det er kun noget, vi kalder det, når vi vil forklare det uforklarlige. Men vigtigere: at det bestemt ikke ophæver den frie vilje, blot betinger den. Einar indser, hvad det må betyde: ’Vorherre giver kortene, men det er os, der spiller dem’. Under et gensyn med sin gamle religionslærer forstår han, at det just var det, han i sin tid ville indskærpe sine elever: ´Vi har alle et ansvar med det liv, vi har fået. Det går ikke at undskylde sig med, hvad det gør med os, når det nu først og fremmest drejer sig om, hvad vi gør ved det´. Livet igennem forsøger Einar at gøre den livsholdning til sin. Ikke blot fører det til adskillige dristige tiltag, flere livsfarlige, men giver også genlyd i utraditionelle meninger. Som en naturlig konsekvens, ikke mindst hvis man som han har haft lejlighed til at opleve det hele lidt udefra! Et omfattende og farverigt persongalleri giver i tid og sted fortællingen den udvidelse i perspektivet, som ingen litteratur, der berører store eksistentielle spørgsmål, kan undvære.Om forfatteren: Stig Wandel er født og opvokset i København. I 1955 blev han student fra Herlufsholm og fortsatte med studier i sprog og litteratur flere steder: Bordeaux, Paris, København, Aarhus. Handelsfag-lærereksamen i 1969, cand.mag. i fransk og dansk i 1976.Pressen skrev om Fisk kan ikke drukne:Stig Wandel har sagtens lettet sit hjerte, befriet sin ånd og, så vidt det nu er muligt, fået sin tilværelse på plads ved at skrive denne selvransagende roman. – Nordjyske Stiftstidende”Med avväpnande uppriktighet tar Bille-Holsts hävdatecknare läsaren på en spännade resa, med många tvära kast mellan rus och ruelse.” – Huvfvudstadsbladet”Portrættet af Einar og hans mod til at være sig selv giver stof til eftertanke, og hans udstråling, ikke mindst som underviser, kan fornemmes.” – Kristeligt Dagblad

Journalisten Rasmus Rodenstein bor alene med sin kat, Gunnar, i et træhus i Tisvilde Lunde, hvor en af hans naboer finder fingeren af et kvindelig i en udtørret skovsø. Sommeridyllen i det nordsjællandske ferieparadis er med ét brudt, og Rasmus Rodenstein bliver involveret i en mordgåde, der trækker tråde tilbage til et gammelt uopklaret mord og sender ham i armene på en smuk, kvindelig polititekniker. Da der dukker endnu et mystisk kvindelig op, begynder der at tegne sig et mønster, som viser sig at række langt tilbage i tiden.Liget i Horsekæret er en klassisk kriminalroman med et farverigt persongalleri og masser af atmosfære. Og så tegner den et billede af både Tisvilde, Christianshavn og London, så man tror, at man er der selv.Uddrag af bogen”… kom, jeg har fundet noget mere.”Hun tog Rasmus med næsten helt hen til det sted, hvor kraniet lå, og pegede med spidsen af sin pensel ned mod noget, der lå inde under en af de mindre rødder og nærmest var groet sammen med den. ”Det var pokkers,” røg det ud af munden på Rasmus. Ud fra roden stak der noget, som grangiveligt lignede toppen af et sølvkors magen til det, der var blevet fundet i Horsekæret.”Er det det, som jeg tror, det er?” spurgte Rasmus vantro.Tina nikkede. ”Det er jeg næsten sikker på. Det var det, som fik Enevold ud af sin lørdagsdvale, men pas på, at Peter ikke ser det. …”Om forfatteren POUL ARNEDAL er forfatter og journalist og bor i dag i Tisvilde. Han har skrevet bøger og artikler om historie, kultur, mode, film og tv og har arbejdet som tv-journalist for bl.a. DR, TV2 og Nordisk Film. Liget i Horsekæret er hans skønlitterære debut.

Brasilien er inde i en rivende udvikling. Landet er gået fra at være verdens mest forgældede uland til at overtage Storbritanniens plads som klodens sjettestørste økonomi. Brasiliens nye status som stormagt har gjort landet toneangivende i drøftelserne af globale spørgsmål inden for FN, G20, WTO og det magtfulde BRIKS-samarbejde. Og med værtskaberne for VM i 2014 og OL i 2016 har Brasilien en enestående mulighed for at profilere sig på verdensscenen.Men indadtil står Brasilien over for store udfordringer, som truer landets udvikling. Brasilien er ramt af de største demonstrationer siden militærdiktaturets tid. Befolkningen protesterer mod enorm social ulighed, kriminalitet og korruption. Får Brasilien ikke løst sine problemer, risikerer konflikter at splitte landet og sætte de mange fremskridt over styr.I denne bog tegnes der et nærgående portræt af Brasiliens forvandling. Bogen går både bag om landets udvikling inden for økonomi, politik, kultur, religion og stiller skarpt på befolkningens levevilkår, udfordringer og muligheder i det aktuelle Brasilien.Uddrag af bogenDet er efterår 2009 i København. To af verdens mest magtfulde mænd er på vej til den danske hovedstad. USA’s præsident Barack Obama og Brasiliens præsident Lula da Silva. De kommer begge med ét uforeneligt mål. At vinde værtskabet for OL 2016. Sjældent har to præsidenter investeret så mange ressourcer og kæmpet så indædt for værtskabet af De Olympiske Lege. Det skyldes, at der er langt mere på spil end selve æren ved at være vært. Brasilien har hårdt brug for OL til at fremvise landets transformation fra uland til indflydelsesrig og anerkendt stormagt i centrum for en af verdens største begivenheder. Et succesfuldt OL vil kunne bane vejen for udenlandske investeringer og kapital, hvilket den brasilianske økonomi er stærkt afhængig af for at fortsætte fremgangen. Brasilien vil desuden stå stærkere på den internationale scene og kunne lægge yderligere vægt bag sine interesser i forhandlinger med omverden. Værtskabet, som i givet fald skulle tilfalde Brasiliens mest berømte by Rio de Janeiro, er et prestigeprojekt for Lula, som han personligt har kæmpet for siden 2005. Kritikere har kaldt Lulas drøm om at fernisere Brasiliens fremgang og dele den med hele verden for en besættelse.Om forfatterenJonas Fruensgaard (født 1984) er Kristeligt Dagblads Latinamerika-korrespondent og RÆSONs Sydamerika-redaktør med base i Brasilien. Han er uddannet journalist, cand.comm. fra Roskilde Universitet, er BA i Cultural Encounters og har vundet Kravling-prisen. Jonas Fruensgaard har desuden skrevet speciale om Brasilien og rapporterer løbende fra landet for en række øvrige medier.

Novellerne er psykologiske portrætter af kvinder, der befinder sig i tilspidsede situationer eller i afgørende livsvalg, og som derfor er tvunget til tage stilling og handle. Den virkelighed, kvinderne befinder sig i, er truende, begrænsende eller destruktiv, så de må mønstre al deres styrke, hvis de fortsat skal bevare deres selvstændighed og deres menneskelighed.Bag kriserne ligger kærligheden – både den kærlighed, der lover lykke, og den, der spreder sorg og fortvivlelse. Hvad enten den er det ene eller andet, så er den svær – ja, næsten umulig – at bemestre, så kampen er i sit udgangspunkt den sværest tænkelige. Men der er ingen vej udenom, for tør man ikke tage livtag med kærligheden, hvad er det hele så værd? Disse kvinder tør. Også selvom konsekvenserne kan være uoverskuelige.Uddrag af bogen:Laura Mathilde Nielsen.Navneskiltet var trykt med blå bogstaver. Store, tydelige bogstaver, så plejehjemsbeboerne også kunne se, hvem boede inde bag den dobbelte egetræsdør med det store håndtag. En dobbelt dør, fordi det gjorde det nemmere, når kisten skulle trilles ind for at afhente hjemmets beboere.Laura Mathilde Nielsens dør var lukket. Kun navneskiltet indikerede hendes eksistens.Laura Mathilde Nielsen var i terapien. Terapiens lokale lå i kælderen. Plejehjemmets brede og rummelige elevatorer kunne bringe op til fire kørestolsklienter ned på én gang. Eller en kiste på rullestativ, hvis bedemandens rustvogn parkerede ved plejepersonalets indgang. Linoleumsgulvet skinnede af bonevoks, stank af institution. Hernede i kælderens intime sfære duftede der af renlig effektivitet og lun kaffe.Om forfatteren:Pia Grandjean Odderskov er født i 1963 i Aalborg. Nu bosiddende i Vesthimmerland. Debuterede i 2007 og har siden udgivet fire historiske romaner. Hun er formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke og en af tovholderne for Jyllands Forfattere.

Min Perron handler om mennesker. Digtene beskriver dels, hvordan vi alle indgår i forskellige sociale sammenhænge, og hvordan vi skifter personlighed, alt efter hvem vi er sammen med, og dels, hvordan nogle mennesker formår at påvirke os på godt og ondt. Mennesker, der på en eller anden måde har besøgt vores perron og dermed sat et aftryk i, hvem vi er.Uddrag af bogen:Tiden bevæger sig skiftevis på min perron.Perronen er kun for mig, for du har din egen,Jeg bruger min til at skifte imellem forskellige kontekster;Du ser mig være flink til familiefødselsdagen, fuld til skolefesten og græde til begravelsen.En gang imellem stopper jeg op og kan ikke få vejret,For det går tit for hurtigt for mig, og jeg når ikke at se, hvad der sker,Og nogle gange har jeg ikke billet.Om forfatteren:Jesper Kragelund Larsen (f. 1987) bor i Aarhus og er studerende på Århus Lærerseminarium. Jesper begyndte at skrive digte i gymnasietiden, og denne interesse har fulgt ham, sideløbende med at han blev student, arbejdede som ufaglært og nu er ved at afslutte sin videregående uddannelse. Min Perron er hans debut.

Når man begiver sig ind i denne bogs univers, bliver man nødt til at slippe enhver almindelig og logisk tankegang, for her går det besynderligt til. Dette univers er befolket af mennesker, der har navne, som vi kender – eller tror vi kender – for de ligner i hvert fald almindelige navne. Alligevel er de anderledes, for de eksisterer i et ganske andetunivers end vores, i et parallelunivers, hvor alt er muligt. På trods af alt er anderledes, er der ikke desto mindre en stringent indre logik i alle foreteelserne, der følger deres helt egne regler (naturligvis) i dette univers. Politik fylder en hel del, men faktisk kommer bogen ind på alt, hvad der vedrører et menneskeliv, for at det ikke skal være løgn!Uddrag af bogen:En anden mand rejste sig og udbrød begejstret: “Jeg må samtykke til Axels vurdering, og som ægte kulturradikaler må jeg støtte ham i hans progressive indstilling og kan tilføje, at det var ganske udmærket at kneppe ens søstre, men rigtigt godt blev det først, da vi fandt på at kneppe vore børn!” Et brøl af begejstring rejste sig fra forsamlingen. Adskillige fægtede med begge arme og hænder, og der gik adskillige minutter, inden sidste taler kunne føje til: “For som Den Store Brandert jo så vist sagde: ‘Et hul er et hul er et hul!’” Så ville De Fri Radikalers begejstring for taleren, som således udtrykte den kulturelle elites grundlæggende holdning og vilje, ingen ende tage.Om forfatteren:JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartedearbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer,maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørendeerfaringer og ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende ogfabulerende skrøner.

Bogen skildrer en rejse på cykel ned gennem Tyskland, over Alperne til den italienske hovedstad. Undervejs skildres skift i landskabet, arkitekturen og kunsten, ligesom der reflekteres over livet i fortid og nutid. Små observationer af forskellige sæder og skikke blandes med tanker om store dramatiske hændelser i både en nær og fjern fortid. Dog er det især mødet med en række betagende byer og store kunstværker, der er bogens røde tråd.Uddrag af bogen:At opleve denne rejse én gang i livet med en hastighed, hvor tanken – jeg tør knap nok tale om sjælen – får lov at komme med. At få lov at fornemme natur- og kulturskiftet fra nord til syd. Spise og drikke forskelligt … netop at opleve det gradvise skift i kulturen – inklusive madkulturen – skulle være rejsens primære formål.Europa er én kultur og dog mange forskellige kulturer. Med vidt forskellig historie, tradition osv., men samtidig også en kulturel enhed skabt gennem et par årtusindes vare- og kulturudveksling. Enhed i mangfoldigheden. Derfor er tanker om landes eller regioners etniske renhed også det vitterlige vås.Om forfatteren:JØRGEN PRINTZ STEINICKE Født 1949. Bosat i Holsted. Cand.mag. i historie og kunsthistorie. Undervist på bl.a. Københavns Universitet og 22 år på Ribe Seminarium. Autodidakt maler og indehaver af Galleri 46. Lever i dag som kunstner, foredragsholder og forfatter. Har udgivet bøger om Peru, lokalhistorie samt artikler og småbøger om kunst.